FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN
|
|
|
- Erik Ludvigsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN
2 Indhold Forord... 7 Sådan anvender vi begreberne... 9 Klassemødet som værktøj Formålet med klassemøder Klassemødet øver og udvikler elevernes sociale kompetencer Hvem kan holde klassemøde? Klassemødet kan benyttes på alle klassetrin Trivsel og læring to sider af samme sag Klassemødet og opdragelse til demokrati Klassemøder forebygger mobning Systematiske elevsamtaler Klassemødet lærer eleverne at samarbejde også i faglige sammenhænge Læreren og klassemødet Læreren som rollemodel Læreren har ansvaret for fællesskabet Den usynlige elev Arbejdet med de usynlige elever... 27
3 Forskellige former for klassemøder Det åbne klassemøde Det problemløsende klassemøde Kombination af åbne og problemløsende klassemøder Klassemøder i de ældste klasser Organisering af klassemødet Stole opstilles i sluttet rundkreds uden borde foran Klassemødet er et arbejdsmøde Mødet ledes af læreren, der påtager sig lederansvaret for elevgruppen Læreren er tolk og vejleder Det er en fordel, at flere lærere og pædagoger holder klassemøde sammen Regler for kommunikation på klassemødet fastlægges Klassemødet skal skemalægges Læreren overholder en stram tidsramme Læreren har inden mødet overvejet, hvordan det skal afsluttes Arbejdet følges op Spørgsmål og svar om klassemødet Skolens ansvar i forbindelse med klassemødet Skolen skal have en trivselsplan Klassemødet og forældrene Hvis forældre modarbejder klassemødet? Den nødvendige samtale... 88
4 Afslutning Bilag 1: Samtalepunkter til brug for lærere og pædagoger ved samtaler med elever om trivsel Anvendt litteratur Om forfatterne... 97
5 Forord Den bog, du sidder med i hånden, har vi længe haft lyst til at skrive. Fra hver vores udkigspost har vi konstateret, at der i skolen er behov for at arbejde systematisk og målrettet med den enkelte elevs sociale kompetencer, klassens fællesskab og generelle trivsel. Alle lærere og pædagoger, der arbejder i skolen i dag, interesserer sig for, hvordan eleverne har det, men vi har oplevet, at man som lærer og pædagog kan have brug for at bruge et værktøj, som er enkelt, systematisk, og som kan benyttes gennem hele skoleforløbet. Med denne bog giver vi et bud på et sådant værktøj, nemlig klassemødet, som vi har praktisk erfaring med, er brugbart og effektfuldt. På klassemødet arbejder man løbende med, at klassens elever får en hverdag, hvor alle oplever sig værdsatte, trygge og i trivsel. Når der arbejdes regelmæssigt og systematisk med klassemødet, viser dokumenterede undersøgelser, at dette værktøj forebygger mobning. Klassemødet modvirker mobning, fordi værktøjet udvikler elevernes sociale kompetencer og bibringer dem en fælles ansvarlighed over for hinanden og over for det samlede fællesskab. Trivsel for alle bliver dermed et anliggende for netop alle. Derfor er klassemødet også fundamentet i enhver reel trivselsplan. Det er vores overbevisning og erfaring, at elevernes trivsel er en grundlæggende forudsætning for, at de hver især kan udvikle og udnytte deres læringsmæssige potentiale. Trivsel og faglighed FÆLLESSKAB MOD MOBNING 7
6 er derfor ikke hinandens modsætninger, men to sider af samme sag. Vi understreger, at der er tid til at arbejde med klassemødet. Den tid, der bruges på disse møder, kommer mange gange igen, fordi den konkrete faglige undervisningstid bliver mere effektiv. Desuden kan eleverne koncentrere sig om undervisningen, når de ved, at der arbejdes målrettet med deres trivsel på rette tid og sted. Vi håber, at du kan bruge vores bog, og at du og dine elever vil få lige så stor glæde af at arbejde med klassemødet, som vi har haft det gennem mange år. Vi får dagligt tilbagemeldinger fra lærere, pædagoger, elever og forældre om, at skolegangen efter brugen af klassemødet som værktøj er blevet kvalitativt forbedret både med hensyn til trivsel og faglig kvalitet. God fornøjelse med læsningen og god arbejdslyst med klassemødet. Helle Høiby, Marianne Levin og Anette Thulin 8 FÆLLESSKAB MOD MOBNING
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)
Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Retningslinjer for at arbejde med mobning
Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning
Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik
Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.
Klasse-mødet Forældresamtaler Vejledning Med i Åben skole AKT Obs. Grupper Mægling/ Konflikthåndtering Familieklasse Elevsamtaler AKT-LÆRERGRUPPEN: Skolens AKT- gruppe består af fire lærere, en socialrådgiver
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Klasselærerens håndbog
Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog Redaktion: Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Alle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole
Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivsel fremmes gennem ord og handling. I vores målsætning for Grindsted skole skriver vi: Det er målet, at skabe en samværskultur, der er kendetegnet
PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
M O B B E P O L I T I K
PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt
Den reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Antimobbestrategi 2013
God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Lærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Velkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Det brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Mobbehandleplan for Jyllinge Skole
Mobbehandleplan for Jyllinge Skole Indledning: Jyllinge Skole skal være en skole, hvor alle, elever såvel som voksne, trives og har det godt. Derfor vil vi bekæmpe mobning. Mobning er nemlig ikke en harmløs
Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)
Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel
Fælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Trivselserklæring for Carolineskolen
Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Sprogpilot Fredensborg
Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen 1 Udgivet af: Center for Læring, Fritid og Sundhed, Fredensborg Kommune. Version: 1.0 Versionsdato:
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Den reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Antimobbestrategi for:
Antimobbestrategi for: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige arbejde med at etablere et godt
Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken
Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set
