Mobbehandleplan for Jyllinge Skole

Transkript

1 Mobbehandleplan for Jyllinge Skole Indledning: Jyllinge Skole skal være en skole, hvor alle, elever såvel som voksne, trives og har det godt. Derfor vil vi bekæmpe mobning. Mobning er nemlig ikke en harmløs foreteelse, som hører med til det at gå i skole. Mobning er et overgreb, som kan og skal bekæmpes efter bedste evne. For at skelne mobningen fra mere uskyldige former for drillerier og konflikter vil vi begynde med at definere mobning som begreb, siden skriver vi om forebyggelse, da det naturligvis er bedre at forebygge end at hele og udbedre skaderne. Skulle der imidlertid opstå en alvorlig mobbesag, har vi en konkret handleplan, som den enkelte lærer/pædagog eller det enkelte team kan følge, for på den måde at bekæmpe mobningen. Sluttelig har vi forslag til litteratur og andet matr. man kan bruge til forebyggende arbejde i klassen, vi har bilag som kan bruges under selve arbejdet mod mobning, og vi har en litteraturliste med relevant litteratur, beregnet for voksne, der gerne vil have baggrundsviden om emnet. De steder, hvor der står skolen tænkes der på både skole og SFO erne, og de steder, hvor der står skolens voksne, tænkes der på ansatte i disse funktioner samt i skolens andre funktioner. Alle i og omkring Jyllinge Skole har et medansvar i forhold til at bekæmpe mobning, og ser du tegn på, at nogen bliver behandlet umenneskeligt, har du oplysningspligt herom. Definition på mobning: Mobning er en person eller gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Mobning har følgende kendetegn: At en gruppe står overfor en enkelt person gør det ekstra slemt for den mobbede, for det er meget svært at være ligeglad, når man står helt alene blandt andre. Det betyder imidlertid ikke, at alle mobber lige meget. Nogle gange er der 1

2 kun én person, der står over for den mobbede, mens de andre spiller en mindre synlig rolle. Mobningen har ikke drilleriets spontane, tilfældige og uskyldige karakter. Mobningen er mere systematisk, fordi de negative handlinger gentages gang på gang. Mobning er udelukkelse fra gruppen, men udelukkelsen kan have forskellige former. Mobning kan være fysisk med slag, spark og andet. Denne form for mobning er meget synlig. Der findes også tavs mobning. Mobbeofferet holdes udenfor, ignoreres eller rammes af en masse indirekte ord på det psykiske plan. Den mere usynlige mobning kan være svær at gennemskue for andre. Den meste mobning foregår i skolen eller andre steder, hvor man skal være, her kan mobbeofferet nemlig ikke bare gå hjem, når forholdene bliver for utålelige. I den frie fritid er der til gengæld mulighed for at stikke af eller trække sig fra de andre. Forebyggelse af mobningen (Konkrete forslag til hvad man kan gøre): Skolen: Arrangere en årlig trivselsdag o En teoretisk dag med diskussioner om mobning Arrangere en årlig legedag o Store og små elever blandes. Lærerne udgør legestationer, hvor der leges og konkurreres hold på 20 Skolens mørke punkter o Undersøgelse af, hvor på skolen eleverne føler sig utrygge evt. bange V.E.N. (Venner er nødvendige) o 16 af de ældste elever medvirker i frikvartererne, hvor de aktiverer de øvrige elever med spil og leg Mobning og klassernes trivsel er fast punkt på teammøder. o To gange om året ud fra vores mobbetjekliste (se bilag 1) Nedsættelse og uddannelse af ressourcepersoner som kaldes AKT-lærere (Adfærd Kontakt Trivsel) De skulle tage sig af o Støtte til lærerteam 2

3 o Arbejde med elevgrupper o Udarbejde forebyggende trivselsforløb o Afholde konflikt- og trivselssamtaler o Samtaler med elever med lidt selvværd o Være primus motor i skolens forebyggende arbejde mod mobning Skolen sikrer tilstrækkeligt tilsyn med eleverne i frikvartererne og SFO-tiden. Klassen (Der forudsættes et samarbejde mellem pædagogerne og klassens lærere): Sociale spilleregler o Alle klasser vedtager klassens sociale spilleregler/klasseregler Årlige elevsamtaler o Pædagogerne har individuelle samtaler om barnets trivsel. o Alle klasselærere har individuelle samtaler med eleverne efter skoletid om trivsel i klassen. Ude-sko-af-ordning o Eleverne tager udeskoene af ved indgangen og tager indesko på Den gode stol o Der fokuseres på en enkelt elev ad gangen. De andre elever skiftes til at sige noget godt/pænt om ham/hende. Alt skrives ned og afleveres til eleven selv efterfølgende. Sociale kompetencer o Der udarbejdes mål for hver enkelt elevs sociale kompetance Rygmassage o Klassens elever får en gang om ugen rygmassage af hinanden ud fra devisen: Den man rører ved - mobber man ikke Årets andet forældremøde handler om klassens trivsel Mobning og klassens trivsel er fast punkt på klassemøder Mobbehandleplan: Udgangspunktet for handling, når mobbeproblemet er erkendt, er Helle Høibys bog: Ikke mere mobning. Formålet med handleplanen er at give lærere og pædagoger på Jyllinge Skole et redskab til løsning ag en alvorlig mobbesag i klassen: 1. Inden arbejdet med eleverne: Alle voksne omkring mobbesagen skal være involveret og velinformeret. 1. Bliv enige om hvilken lærer eller pædagog i teamet, der er bedst egnet til at føre dialogen med klassen. Denne person skal kunne skabe tillid, være troværdig og have en naturlig autoritet. 3

4 2. Afsæt en uge til at stoppe mobningen. Ugen indeholder tre faser: 2.1 Orientering og undersøgelse af mobningens karakter og omfang, mandag til onsdag. 2.2 Kursændringen, torsdag hele dagen 2.3 Opfølgning, fredag 3. Afsæt derefter tid til daglige opfølgning i en periode. 4. Planlæg et forældremøde for alle klassens forældre tre uger senere 5. Orienter ledelsen om den planlagte indsats, og lav aftaler om det ledelsen skal bidrage med. F.eks. at deltage i vanskelige samtaler og forældremøder. 2. Planlægning af en uge til at stoppe mobningen: 2.1. Orientering og undersøgelse: 1. Orienter forældre og børn om hvad der skal ske i den kommende uge, og hvordan det skal forløbe (Høiby side 39-40) 2. Afhold samtaler med børnene enkeltvis ved hjælp af samtaleskema (bilag 2 og 3). Eleverne forbereder ikke samtalen på forhånd (Se Individuelle samtaler med børnene bilag 4 og Høiby side 41-44) 3. Analysér samtaleskemaerne 4. Udarbejd et sociogram (se bilag 5 og 6)) 5. Teammøde om analysen samt planlægning af torsdag og fredag. 2.2 Kursændring program for torsdag: Samt 1. Individuel samtale med offeret (ca. 20 min) 2. Kort møde med mobberen/mobberne (én ad gangen, ca 5 min med hver) 3. Kort møde med medløberne (én ad gangen, ca 5 min med hver). 4. Det første klassemøde med alle børnene: Fra mobning til godt kammeratskab (ca min). (Se regler for kommunikation på klassemøder Bilag 7) 5. Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat? (30 min + 15 min til opsamling i plenum) (Høiby side 54 ff) - Individuelle samtaler med mobberens forældre, offerets og medløbernes forældre. (Høiby side 65 69) 2.3 Opfølgning: 4

5 1. Fredag afholdes det andet klassemøde, max. 30 min. Emnet er: Hvad er et godt kammeratskab? (Høiby side 70 ff) 2. I den følgende uge afholdes klassemøde hver dag i min. Klassemøderne skemalægges af teamet på forhånd. 3. I tredje uge afholdes to tre klassemøder. 4. I slutningen af tredje uge afholdes forældremøde med alle klassens forældre. Samme dag holdes det sidste klassemøde i forløbet. Forberedelse af forældremødet (Høiby side 77 ff) - Aftal med skolens ledelse, hvem der deltager - Klassens lærere og pædagoger deltager i mødet. - Inddel forældrene i grupper. - Afsæt 40 min til gruppearbejdet og 20 min til plenum. MOBNING ER ET OVERGREB Derfor skal skolens leder altid kende til problemet. 1 Bilag Mobbetjekliste: Formålet er at give lærere og pædagoger et redskab til at opdage den skjulte mobning gennem tegn, som barnet/eleven viser i dagligdagen. Vi forestiller os listen gennemgås på teammøder et par gange om året. Det er klart, at alle tegn isoleret set kan bunde i mange andre årsager end netop mobning, men set i sammenhæng kan vi måske danne os et billede af en elev, som bliver mobbet. Tjeklisten kan ikke stå alene, men bør følges op af halvårlige elevsamtaler og regelmæssige gruppesamlinger/klassesamlinger, hvor børnenes trivsel og kammeratskab står på dagsordenen. Er der noget barn/nogen elev der: - har ændret sin status i gruppen? - har ændret væremåde. Det kan f.eks. være manglende overskud i situationer, hvor han/hun ellers har haft gå-på-mod. 5

6 - aldrig bliver valgt til f.eks. gruppearbejde, rundbold og den slags - ofte er fraværende - ofte klager over f.eks. mavepine eller andre sygdomme /symptomer - ofte er udenfor fællesskabet (bliver udelukket fra legen f.eks.) - virker psykisk fraværende - er blevet mindre aktiv i timerne (koncentrations- eller faglige problemer - har ændret sin måde at tale til andre på (hård/ligeglad) - har ændret spisevaner (ingen appetit eller trøstespiser) - bliver ignoreret (f.eks. manglende reaktion fra de andre, når vedkommende indbyder til fest )? - søger mere voksenkontakt end tidligere - ofte er ked af det - ofte er træt (søvnforstyrrelser) - er specielt langsom til at komme ud til frikvarter, til at blive klar til turafgang og den slags? - ofte køber sine kammerater med legetøj, mad, penge - oftere end ellers befinder sig i en konflikt med andre? - oplever, at vi som voksne er hårdere ved vedkommende end ved de andre? Skema til samtale med børn i børnehaveklassen 2 Bilag Navn: 1. Kan du lide at gå i børnehaveklassen? 2. Er der noget, du er særlig glad for at lave i børnehaveklassen? 3. Er der noget, du ikke kan lide at lave i børnehaveklassen? 4. Hvordan har du det i pauserne, eller når du er ude at lege? Hvornår er det godt? Hvad leger du? Hvem leger du mest med? 6

7 5. Er der nogen gange, når du leger ude, at du ikke har det godt? Hvad sker der? 6. Hvem af børnene, synes du, bestemmer mest, når I leger frit? Hvordan kan det være, det er dem, der bestemmer? 7. Hvem sidder du ved siden af/i gruppe med? Hvordan går det? 8. Tror du, alle børnene i børnehaveklassen har det godt? Er der nogen, du synes, det er synd for? 9. Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst have som dine bedste kammerater? Du må vælge tre. Èn på en førsteplads. Èn på en andenplads og Èn på en tredjeplads. 10. Har du idéer til, hvordan I kan få det bedre sammen i børnehaveklassen? 11. Er der ellers noget om kammeratskabet i børnehaveklassen, som du synes, jeg skal vide? Samtaleskema til skolebørn 3 Bilag Navn: 7

8 1. Kan du lide at gå i skole? 2. Er der timer, du er særlig glad for? Hvilke? 3. Er der timer, du ikke så godt kan lide? Hvorfor? 4. Hvordan har du det i frikvartererne? Er der gode frikvarterer? Hvem leger du med? 5. Er der frikvarterer, hvor du ikke har det godt? Hvad sker der dér? 6. Hvem af børnene i klassen synes du bestemmer mest? Hvorfor tror du, det er dem, der bestemmer? 7. Hvem sidder du ved siden af/i gruppe med? Hvordan går det? 8. Tror du, alle i klassen har det godt? Eller er der nogen, du synes, det er synd for? Er der ubehagelige drillerier eller nogen, der bliver mobbet? 9. Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst have som dine bedste kammerater i klassen? Du må vælge tre. Èn på en førsteplads, én på en andenplads og én på en tredjeplads. 10. Har du forslag til, hvordan I kunne få det endnu bedre sammen i klassen? 8

9 11. Er der ellers noget om kammeratskabet i klassen, som du synes, jeg bør vide? 4 Bilag Huskeliste til individuelle samtaler: 1) Samtalerne skal foregå, så man taler med den, der bestemmer mindst, først. 2) Vær opmærksom på de personlige kvalifikationer, som den, der taler med børnene, skal besidde. 3) Stedet, hvor samtalerne skal finde sted, skal være et pænt rum, hvor der ikke er andre til stede. 4) Husk, hvad man skal sige til barnet før samtalen. 5) Husk, hvad man skal under samtalen (herunder uddybende spørgsmål) 6) Husk, hvad man skal tale med barnet om efter samtalen. Uddybende bemærkninger findes i Høiby: Ikke mere mobning side

10 5 Sociogram Inde i varmen Bilag Sara Chr. Lise 4-5 Mona 6-7 Malu Sus 8-10 Clara 13 Bo Julie 20 David Line Carina Jonas Per Niclas Mathias Liv Andreas 10

11 6 Sociogram Inde i varmen (til kopiering) Bilag Bilag 7 11

12 Regler for kommunikation på klassemøder: Lyt! Afbryd ikke den, der taler Tal for dig selv. Giv klar besked. Tag udgangspunkt i dig selv. Undgå undskyldninger ( Jeg gjorde det, fordi ) Tal om nu og her. Gå fra spørgsmål til personlige udsagn. Spørg om hvad og hvordan (ikke: hvorfor) Tal direkte til den, det drejer sig om ( Jonas, vil du godt lade være med at kalde mig.? ) Vær konkret tag udgangspunkt i helt konkrete hændelser. Vær ansvarlig for de vedtagne aftaler og regler. 12

13 Litteraturliste hvis du vil vide mere: 1) (?) Helle Høiby: Ikke mere mobning Værktøjer for lærere og pædagoger Kroghs Forlag, ) (?) Helle Rabøl Hansen og Birk Christensen: Mobbeland Gyldendal, ) Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning Gyldendals lærerbibliotek, ) A*MO*R Antimobberåd Artikelsamling om udstødelse blandt skolebørn Redaktør: Helle Rabøl Hansen Udgiver: Børns vilkår, ) Mobning i folkeskolen praksis og analyser af metoder Unge Pædagoger Nr. 6/7 November 2005 Materialeliste til brug i undervisning om mobning forebyggende: 1) (findes i fællessamlingen) Og dem udenfor Tre videofilm om mobning fra Det kriminalpræventive Råd, Børn og unge på tre forskellige klassetrin fortæller om drillerier og mobning i skolen. Inkl. en vejledning til læreren.: De yngste klassetrin: Jeg bliver ked af det De yngste OG de mellemste klassetrin: Hulen og dem udenfor De mellemste OG de ældste klassetrin: Godt det snart er overstået 13

14 2) 77.7 (findes på Amtsc.) Sandhed eller konsekvens svensk film, instrueret af Christina Olofson, Når man ikke er med i den rigtige klike, så kan teenage-årene være hårde. Det handler "Sandhed og konsekvens" om. 3) Link: 4) (findes på Amtsc) 44 øjne i nakken mobning er ikke farveblind Udg. Mellemfolkeligt Samvirke, børn i alderen år med forskellig etnisk baggrund fortæller om deres egne erfaringer med mobning. Beregnet for faget dansk i klasse 5) (findes på Amtsc) En som Hodder Efter Bjarne Reuters bog Hodder går i tredje klasse og mobbes. Han bor sammen med sin far og tænker meget på sin mor, der døde, da han var tre år. En nat kommer en fe svævende, som siger at Hodder er den udvalgte til at frelse verden. Hodder starter og fuldfører den vanskelige opgave I øvrigt opfordres I til at søge på skolebibliotekets interne materialer. Vi har en hel del. 14