Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer

Transkript

1 Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer Version marts marts 2016 Nordisk Mijømærkning

2 Indhod Hvad er en Svanemærket engangsartike ti fødevarer? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan søger man? 4 Hvad kræves der for at bive Svanemærket? 5 1 Produktbeskrivese 6 2 Mijøkrav Træråvarer, pameoie, papir, karton og masser Landbrugsafgrøder Kemikaier Fødevarekontakt Produkt og embaage 15 3 Kvaitets- og myndighedskrav 16 Markedsføring 18 Svanemærkets udformning 18 Efterkontro 19 Hvor ænge gæder icensen 19 Biag 1 Biag 2 Definitionen, testning og kontro Skemaer ti erkæringer 092, Engangsartiker ti fødevarer, version 1.0, 26. juni 2012 Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Koegievej 6 DK-2920 Charottenund Teefon Fax E-post: [email protected] Sverige Mijömärkning Sverige AB SE Stockhom Teefon Fax E-post: [email protected] Norge Mijømerking Tordenskiods gate 6 B NO-0160 Oso Teefon Fax E-post: [email protected] Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN Hesingfors Teefon Fax E-post: [email protected] Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon Fax E-post: [email protected] Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.

3 Hvad er en Svanemærket engangsartike ti fødevarer? Svanemærkede engangsartiker ti fødevarer hører ti de mindst mijøbeastende produkter inden for deres kategori, og de opfyder såve mijømæssige som sundhedsmæssige krav. Der sties krav om en høj ande af fornybare råvare i produktet for på den måde at mindske indvirkningen på kimabeastningen, samt hjæpe mod en større uafhængighed af fossit kustof. Derudover sties der krav ti energiforbruget i produktionen og ti kemikaiers sundheds- og mijøegenskaber. Eksemper på kemikaier det sties krav ti er additiver ti materiaene og tisætninger, beægninger og trykfarve i forbindese med konvertering ti produkterne. En Svanemærket engangsartike ska være komposterbar eer kunne recirkueres i et eksisterende recirkueringssystem i Norden. Hvorfor væge Svanemærkning? Produkterne må anvende varemærket Svanen i sin markedsføring. Svanemærket nyder meget stor anerkendese og troværdighed inden for Norden. Svanemærket er en omkostningseffektiv og enke måde at kommunikere mijøarbejde og mijøengagement ti kunder og everandører. En mijøtipasset virksomhed giver muigheder for reducerede omkostninger ved f.eks. at sænke forbruget af energi og reducere mængden af embaage og affad. En mijøtipasset drift forbereder sig på fremtidige mijøkrav. Mijøspørgsmå er kompekse og det kan tage ang tid at sætte sig ind i specifikke spørgsmå. Svanemærkningen kan ses som en guide ti dette arbejde. Svanemærkningen indehoder ikke kun mijøkrav, men også kvaitetskrav eftersom mijø og kvaitet ofte går hånd i hånd. Det betyder, at en Svaneicens også kan ses som et kvaitetsstempe. Hvad kan Svanemærkes? Produktgruppen Engangsartiker ti fødevarer omfatter engangsprodukter og -embaager som take away embaager, engangsservice, poser og behodere ti indpakning af mad. Produkter som kan Svanemærkes er behodere, fryseposer, pastfoie, krus, taerkener, bestik og kaffe- og thefitre. Materiaet ska indehode en høj ande fornybare råvarer. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

4 Servietter og andet softpaper eer mad- og bagepapir kan ikke Svanemærkes efter disse kriterier, men kan Svanemærkes efter henhodsvis kriteriene for aftørringspapir (tissue) eer fedttæt papir. Produktgruppen omfatter ikke affadsposer eer embaager, der sæges i forbindese med færdigpakkede fødevarer, som f.eks. juicekartoner og færdigretter i supermarkedet. Reevante produkter kan ved forespørgse indarbejdes i produktgruppen, men kun efter en vurdering af Nordisk Mijømærking. Hvordan søger man? Hvert krav er markeret med bokbogstavet K (for krav) samt et nummer. Ae krav ska opfydes for en icens kan opnås. Symboer i teksten For hvert krav er det beskrevet, hvordan kravet ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer, der anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Send med Kravet kontroeres på stedet Hvis kravet kræver en forkaring (f.eks. fodnoter), skrives den direkte i kravet, med kursiv tekst (forkarende tekst). Ansøgning Ansøgningen om nordisk icens sendes ti mijømærkeorganisationen i eget and og er gydig for behanding i 12 måneder. Ansøgnignen kan behandes af en anden mijømærkeorganisation efter aftae meem disse. Besked om dette gives ti ansøger. Virksomheder udenfor Norden ska ansøge hos mijømærkeorganisationen i det nordiske and, hvor produkterne hovedsageigt ska markedsføres. Ansøgningen består af et ansøgningsskema (søknadsformuar) og dokumentation, der viser at kravene opfydes (hviken dokumentation som kræves er specificeret i kravene). På ansøgningsskemaet ska det opyses i hvike nordiske ande de aktuee produkter sæges og estimeret omsætning ska fremgå. Der kan findes yderigere opysninger og hjæp vedrørende ansøgningen. Gå ind på det pågædende ands hjemmeside for at få opysninger. Sag i Norden Den udstedte icens gæder for hee Norden. I icensbeviset biver produkterne opført per and i henhod ti de opysninger angivet i ansøgningsskemaet om hvor de sæges. Produkterne vi fremkomme på Nordisk Mijømærknings hjemmeside(r). Licenshaveren er forpigtet ti at informere Nordisk Mijø mærkning om eventuee ændringer mht. hvor produkterne sæges. Hvis et produkt ska sæges i andre nordiske ande end der som udgangspunkt er angivet på icensbeviset, ska icenshaveren skriftigt informere og eventuet ind sende nødvendigt dokumentation ti Nordisk Mijømærking i det and, hvor den nordiske icens bev udstedt. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

5 Kontro på stedet Inden der beviiges icens kontroerer Nordisk Mijømærkning på stedet, at kravene opfydes. Ved kontroen ska man kunne fremvise materiae for beregninger, origina ti indsendt attest, måeprotoko, indkøbsstatistik og ignende som støtter kravene. Omkostninger Der beregnes en ansøgningsafgift i forbindese med, at virksomheden søger icens. Ud over dette beregnes der en årsafgift baseret på den Svanemærkede engangsartikes omsætning. Spørgsmå Ved spørgsmå kontaktes Nordisk Mijømærkning, se adresse på side 2. Hvad kræves der for at bive Svanemærket? Ae krav som er aktuee for produktet ska opfydes for at icensen ska opnås. Tabe 1 giver en oversigt over kravene som er stiet, men det er de enkete krav i dokumentet som giver den fudstændige beskrivese af, hvad der kræves for at opnå isens. Tabe 1. Oversigt over hvike krav som ska opfydes Materiae Niveau Krav Skema Produktbeskrivese Generee krav K1 Generee mijøkrav Generet krav K2 - K4 Træråvarer,pameoie, papir, karton og masser Landbrugsafgrøder ink. sukkerrør og bambus Konvertering af engangsartiken Generee krav K5 - K11 Skema 1A-1E Generee krav K12-13 Skema 2 og 3 Energikrav ti poymerer K14 Skema 4 Kemikaekrav K15 - K20 Skema 5, 6, 7, 8 og 9 Kaffe- og thefitre K21 Fødevarekontakt Generee krav K22 Øvrige krav Komposterbarhed og funktion Kvaitets- og myndighedskrav Generee krav K28 - K36 K23 - K27 Skema 10 For at kunne få udstedt en nordisk icens, ska føgende dokumentation vedægges ansøgningen: Produktbad på ae aktuee sprog. Dokumentation som viser at nationae reger, ove og eventuee brancheaftaer om retursystem for embaage føges. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

6 1 Produktbeskrivese K1 Information om produktet Ansøger ska opgive føgende information om produktet/erne: 1. Varemærke/handesnavn 2. Hvor produkterne ska sæges (dagigvarebutik, web-shop, take-away branchen eer ignede) 3. Beskrivese af produktet/erne og materiaerne som indgår. Dersom der anvendes enketembaage (primærembaage), kerner eer andre dee som føger med engangsartiken ska disse indgå i beskrivesen og omfattes af kravene i dokumentet. Produktdatabad eer tisvarende for hvert materiae ska indsendes. 4. Beskrivese af fremstiingsprocessen for produktet, inkusiv konverteringen. Undereverandører ska beskrives med virksomhedsnavn, produktionssted, kontaktperson, samt hvike produktionsprocesser som udføres (f.eks. trykning). 5. Angiv en iste over kemiske produkter anvendt ved konverteringen af engangsartiken og eventue enketembaage (primærembaage) kerner eer andre dee som føger med engangsartiken. Sikkerhedsdatabad for hvert kemisk produkt ska indsendes. Med materiaer menes råvarer for engangsartiker som træ, papir, karton, masse, past, meta osv. Med enketembaage (primærembaage) menes f.eks. papir eer past rundt om enketprodukter som gas, spisepinde eer ignende. Kerne er f.eks. papruen som pastfoie eer pastposer er ruet på. Med kemiske produkter menes f.eks. im, beægninger og trykfarver. Hjæpekemikaier som bruges under fremstiingsprocesserne behøver ikke angives. ( Angivese af opysninger som kravet efterspørger. Et produktdatabad kan indsendes som en de af dokumentationen. 2 Mijøkrav K2 Materiaesammensætning Angiv procentvis sammensætning af materiaerne i produktet. For hvert materiae ska eventuee fydstoffer, additiver (tisætninger ti materiaene) og beægninger indgå i beskrivesen. Mindst 90 vægt % af materiaesammensætningen i engangsartikeen ska være fremstiet af fornybare råvarer. Her findes en undtagese for uorganiske fydstoffer som kan udgøre op ti 20 vægt % af engangsartiken. Maksimum 10 % af materiasammensætningen i engangsartiken kan være sat sammen af materiaer og additiver, beægninger og im fremstiet af ikke-fornybare råvarer. Dermed kan fydstoffer og andre ikke fornybare materiaer tisammen maksimat udgøre 30 vægt % af engangsartiken. Mindst 90 vægt % af materiaesammenstningen i primærembaagen, kernen eer andre dee som føger med engangsartiken ska være fremstiet af fornybare råvarer. Maksimum 10% af materiaesammen sætningen i engangsartiken kan være sat sammen af materiaer og additiver, beægninger og im frem stiet af ikke-fornybare råvarer. Dermed kan fydstoffer og andre ikke fornybare materiaer tisammen maksimat udgøre 30 vægt % af engangsartiken. Fornybare råvare er her defineret som bioogisk materiae, der reproduceres i naturen. Det inkuderer den nedbrydeige de af produkter, affad og rester fra andbrug og dambrug (både vegetabiske og animaske), skovbrug og ignende industrier og den bioogisk nedbrydeige fraktion af industriaffad og kommunat affad. ( Oversigt over materiaesammensætning med information om materiaetyper, samt fystoffer, som viser at kravet er opfydt. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

7 K3 PVC og PVDC PVC og PVDC må ikke indgå. ( Erkæring fra producenten af engangsartiken om at PVC og PVDC ikke indgår. K4 Recirkueret materiae Recirkueret materiae kan ikke anvendes. Recirkueret materiae defineres her som materiae eer råvarer som er postconsumer. Materiaespid, der genbruges fra egen eer anden virksomheds produktion regnes ikke som recirkueret. ( Erkæring fra producent af engangsartiken om at der ikke anvendes recirkueret materiae i produktet. 2.1 Træråvarer, pameoie, papir, karton og masser Føgende krav omfatter papir, karton, masser, pameoie, finér og massivt træ, som er anvendt i produktionen af engangsartiken, hvis det indgår med mere end 5 vægt % i den færdige engangsartike. Kravene gæder også hvis råvarerne/ materiaerne indgår med mere end 5 vægt % i primærembaagen, kernen eer andre dee som medføger engangsartiken. Med papir menes fedttæt papir og papir som er omfattet af basismoduet for Svanemærkning af papirprodukter version 2. Ved anvendese af mere end 5 vægt % af andet papir ska der rettes henvendese ti Nordisk Mijømærkning for godkendese ti brug i Svanemærkede engangsartiker ti fødevarer. K5 Papir, karton og masser Papir, karton og masser som er omfattet af basismoduet for Svanemærking af papirprodukter version 2 ska eftereve føgende krav i basismoduet: Kapite 1 Information om produktionen, K3 Kapite 4 Fiberråvare, K7 Kapite 5 Kemikaier, K8 som henviser ti kravene K1-K14 i Kemikaiemoduen version 2. Kravene kan dokumenteres ved en iste over ae de anvendte kemikaier med handesnavne og kassificering, og en erkæring om at kravene i K2-K14 er overhodt. For dokumentation kan skema 1D og 1E anvendes. Nordisk Mijømærkning forbehoder sig retten ti at indkræve yderigere dokumentation om kemikaierne for at kontroere at de opfyder kravene. Kapite 6 Energi og CO 2, K9-K10 Kapite 7 Udsip ti vand og uft, K12-K16 Hvis papiret eer kartonen aerede er Svanemærket efter kriterierne for Kopi- og trykpapir tiægsmodu version 4 eer senere versioner opfydes kravet og kan dokumenteres med icensbevis. ( Dokumentation som er beskrevet i basismoduet for Svanemærkning af papirprodukter eer icensbevis fra Nordisk Mijømærkning. Dersom der tidigere er indsendt dokumentation for papirmassen ti Nordisk Mijømærkning, opgiv da hviket sekretariat som har behandet dokumentationen. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

8 K6 Fedttæt papir Fedttæt papir som indgår ska opfyde kravene beskrevet i Fedttæt papir tiægsmodu. Frem ti 31. desember 2013 gæder Fedttæt papir tiægsmodu, version 3 med henvisning ti kravene i basismoduet for Svanemærkning af papirproduktet version 1. Der gives undtagese for føgende krav i basismoduet: Krav K37, som henviser ti kravene K1-K15 i Kemikaiemoduen version 1 kan dokumenteres ved en iste over ae de brugte kemikaier med handesnavne og kassificering, og en erkæring om at kravene i K2-K15 er overhodt. For dokumentation kan skema 1E anvendes. Fra og med 1. januar 2014 gæder Fedttæt papir tiægsmodu, version 4 med henvisning ti kravene i basismoduet for Svanemærkning af papirproduktet version 2. Der gives undtagese for føgende krav i basismoduet: Kapite 6 Energi og CO 2, K11 (krav ti kudioxidudedning ved transport) Kapite 5 Kemikaier K8, som henviser ti kravene K1-K14 i Kemikaiemoduen version.2. Kravene kan dokumenteres ved en iste over ae de brugte kemikaier med handesnavne og kassificering, og en erkæring om at kravene i K2-K14 er overhodt. For dokumentation kan skema 1E anvendes. Nordisk Mijømærkning forbehoder sig retten ti at indkræve yderigere dokumentation om kemikaierne for at kontroere at de opfyder kravene. Hvis det fedttætte papir aerede er Svanemærket efter kriterierne for Fedttæt papir tiægsmodu opfydes kravet og kan dokumenteres med icensbevis. ( Dokumentation som er beskrevet i Fedttæt papir tiægsmodu. Dersom der tidigere er indsendt dokumentation for papirmasser som indgår i det fedttætte papir ti Nordisk Mijømærkning, opgiv da hviket sekretariat som har behandet dokumentationen. K7 Optisk begemidde Optiske begemider må ikke tisættes ved produktion af masser, papir eer karton. ( Erkæring fra producent af masse, papir eer karton om at optiske begemider ikke anvendes. K8 Indfarvning og nyanceringsfarvning af papir, masser og karton Ae farvestoffer som anvendes ti indfarvning eer nyanceringsfarvning ska angives og sikkerhedsdatabade for produkterne ska sendes ind. For trykning af engangsartiken se K18. Ae farvestoffer ska overhode føgende krav: De farvestoffer som anvendes ska opfyde BfRs (Federa Institut for Risk Assessment) anbefainger: IX. Coorants for Pastics and other Poymers Used in Commodities. Se kravene på føgende ink: kse/faces/resources/pdf/090-engish.pdf Haogenerede organiske pigmenter ska opfyde krav i Europarådets anbefaing, Resoution AP (89) 1 on the use of coourants in pastic materias coming into contact with food. ( Angivese af farvestoffer anvendt ti papir, masse og karton samt sikkerhedsdatabade for disse. Erkæring fra farveproducent at kravet er opfydt. Skema 8 kan anvendes. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

9 K9 Massivt træ, finér og pameoie oprindese og sporbarhed Træprodukter som udvindes for anvendese ti produktdee af massivt træ, finér og pameoie som råvare ti engangsartiker ska eftereve føgende krav. Sekundære råvarer fra træer som f.eks. pamebade er undtaget kravet. 1. Angiv navn (atinsk og et nordisk sprog), samt geografisk oprindese (and/destat og region/provins/kommune) og everandører for de træråvarer som benyttes. Skema 1A kan anvendes. 2. Der ska være sporbarhed på ae råvarer 3. Licensindehaveren ska have en nedskrevet rutine for bæredygtigtig oie- og træforsyning 4. Sikre at at træ og oie kommer fra ovige kider. Træ og oie må ikke komme fra: beskyttede områder eer områder som er under behanding for at bive beskyttede områder områder med ukare ejerforhod eer brugsrettigheder iegat fædet træ genmodificeret træ Desuden må driften af skoven og oieproduktionen ikke ødeægge eer skade: Naturskov, biodiversitet, særige økosystemer og vigtige mijøfunktioner. Sociae og kuturee bevaringsværdier. Nordisk Mijømærkning kan kræve yderigere dokumentation dersom det er usikkerhed om råvarens oprindese. ( Navn (atinsk og et nordisk sprog), samt geografisk oprindese (and/destat og region/provins/kommune) for de oie og træråvarer som benyttes. Skema 1 A kan benyttes. System for sporbarhed ska beskrives. Sporbarhedscertifikat (Chain of Costedy certificate) kan anvendes som dokumentation for punkt 2. Skriftige rutiner for at sikrer bæredygtig oie- og træforsyning. Krav om sporbarhedscertifikat fra undereverandører kan anvendes som de af en rutine. Rutinen ska sikre opdaterede ister over ae everandører. K10 Biocidbrug ved træfædning Træet må efter fædning ikke være behandet med bekæmpesesmidde som er kassificeret af WHO som type 1A og type 1B. Kravet gæder for behanding af træstammer efter fædning. WHO kassificering: En oversigt kan fås på Internettadressehttp:// The WHO recommended cassification of pesticides by hazard and guideines to cassification 2009 eer ved henvendese ti et af sekretariaterne. ( Redegørese fra træeverandører over hvike bekæmpesesmider som benyttes og erkæring i henhod ti Skema 1 A for hvert enket produkt. K11 Certificeret massivt træ, finér og pameoie Kravet omfatter træprodukter som udvindes for anvendese ti produktdee af massivt træ, finér og pameoie som råvare ti engangsartiker. 70 vægt % af at træ ti dee af massivt træ og finér ska komme fra certificeret skovbrug. 100 vægt % af at pameoie ska være certificeret. Kravet kan dokumenteres som indkøbt træ og oie på årsbasis. Certificeringen ska være udført af en uafhængig tredjepart. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

10 Certificeringen ska være efter en gædende skovbrugsstandard som opfyder kravene ti standard og certificeringssystem angivet i Skema 1 B. For pameoie ska certificeringen være efter standard og certificeringssystem angivet i biag 1 B. ( Ande (%) af certificeret træ eer oie som indgår i ansøgerens Svanemærkede produktion på årsbasis. Skema 1A kan anvendes. Kopi af skovbrugscertifikat som er underskrevet og godkendt af et certificeringsorgan. Kopi af certifikat for certificeret pameoie som er underskrevet og godkendt af et certificeringsorgan. Nordisk Mijømærkning kan kræve yderigere dokumentation for at vurdere om kravene ti standard, certificeringssystem og certificeret ande er opfydt. F.eks. kopi af certificeringsorganets godkendesesrapport, kopi af skovstandarden inkusiv navn, adresse og teefonnummer ti organisationen som har udformet standarden samt referencer ti personer som repræsenterer parter og interessegrupper som er inviteret ti at detage i udvikingen af skovstandarden. 2.2 Landbrugsafgrøder Ae produkter produceret af andbrugsafgrøder og bambus er omfattet af føgende krav, hvis det indgår med mere end 5 vægt % i den færdige engangsartike. K12 Landbrugsråvarer oprindese og sporbarhed Landbrugsråvarer inkusiv sukkerrør og bambus ska eftereve føgende krav. Sekundære råvarer er undtaget kravet. 1. Angiv navn (på atin og et nordisk sprog), samt geografisk oprindese (and/destat og region/provins/kommune) og everandører for de andbrugsråvarer som anvendes. Skema 2A kan anvendes. 2. Der ska være sporbarhed på ae råvarer gennem hee everandørkæden 3. Der ska være en nedskreven rutine for indkøb af andbrugsråvarer som også sikrer at ae andbrugsråvarer (ink. sukkerrør og bambus) kommer fra ovige kider. Råvarer må ikke komme fra: beskyttede områder eer områder som er under behanding for at bive beskyttede områder områder med ukare ejerforhod eer brugsrettigheder iegat høstede afgrøder Nordisk Mijømærkning kan kræve yderigere dokumentation, hvis der opstår usikkerhed om råvarens oprindese. Sekundære råvarer defineres her som restprodukter fra andre produktioner. For eksempe affadsprodukter fra fødevareindustri eer biprodukter som ham fra korn produktionen, biprodukter fra majs og bagasse fra sukkerrørsproduktionen.. ( Navn (på atin og et nordisk sprog), samt geografisk oprindese (and/destat og region/provins/kommune) for de andbrugsråvarer og råvarer fra sukkerrør eer bambus som anvendes.skema 2A kan anvendes. Beskrivese af ansøgers system for sikring af sporbarhed på ae andbrugsråvarer, råvarer fra sukkerrør og bambus. Sporbarhedscertifikat (Chain of Costedy certificate) kan anvendes som dokumentation for punkt 2. En nedskreven rutine fra poymerproducenten eer producenten af engangsartiken, som beskriver, hvordan kravet opfydes. Krav om sporbarhedscertifikat fra undereverandører kan anvendes som de af en rutine. Rutinen ska sikre opdaterede ister over ae everandører af andbrugsråvarer, råvarer fra sukkerrør og bambus, som indgår i det mijømærkede produkt. Skema 2B kan anvendes. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

11 K13 Genetisk modificerede råvarer Ingen andbrugsråvarer anvendt ti produktion af engangsartiken må være genetisk modificerede. Sekundære råvarer fra andbrugsafgrøder er undtaget kravet. Der tiades forurening op ti 0,9 % med genetisk modificeret råvare, hvis denne er enten utisigtet eer teknisk uundgåeig jf. EU forordning Nr. 1829/2003 om mærkning af genetisk modificerede fødevare og foderstoffer. ( Erkæring fra råvareeverandør eer poymerproducent om at kravet opfydes. Skema 3 kan anvendes. K14 Energiforbrug ved poymerproduktion Energiforbruget ved produktion af fornybare poymerer må maks. være 50 MJ/kg poymer. Kravet omfatter primær energi. I beregningen af energiforbrug ska processerne fra ekstraktion fra råvaren ti færdig poymer inkuderes. Det vi sige at energi ved dyrking af råvaren, transport af råvare ti produktionssted eer energiindhod i seve råvaren ikke ska inkuderes i beregningen. Kravet ti energiforbrug omfatter kun produktion af fornybare poymerer, som indgår med mere end 5 vægt % i engangsartiken. Energi fra både fornybare og ikke-fornybare energikider ska tages med i beregningen. Dersom der anvendes e i produktionen ska eforbruget mutipiceres med faktoren 2,5 for at omregne ti primærenergi. Omregningsfaktorer for andre energikider kan ses i skema 4. Produkter af masse/papir/karton har krav ti energiforbrug i K4 eer K5. ( Opysninger om eforbrug og brændsesforbrug og kopi af faktura eer bekræftese fra everandør på forbruget. Angiv totat kg produceret poymer samt en beregning af totat energiforbrug i MJ/kg poymer produceret. Det ska beskrives hvordan energiforbruget fra forskeige deprocesser er med i beregningen. 2.3 Kemikaier Afsnittet omhander kemiske produkter og/eer indgående stoffer i kemiske produkter som tisættes ti materiaer eer ved produktionen af engangsartiken, inkuderet primærembaage, kerner eer andre dee som føger med engangsartiken. Det vi sige at det omhander: Kemiske produkter ti konvertering (beægninger, im, trykfarver osv.) Fydstoffer, additiver (tisætninger) eer beægninger ti materiaer med undtagese af fydstoffer og additiver ti masse, papir og karton Kravene gæder ikke: Hjæpekemikaier som anvendes under produktionen, som smøremider, rengøringskemikaier osv. Kemikaier ved produktion og trykning af sekundær embaage Kemikaier i produktionsprocessen af papir, karton og masser da disse ska tifredsstie kravene i Svanemærkning af papirprodukter - Kemikaiemoduen, version 2. Se krav K4, K5, K6 og K7. Med sekundær embaage menes embaage, der er rundt om fere produkter i en pakke. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

12 Som indgående stof regnes ae stoffer i et produktionskemikaie, også tisatte additiver (f.eks. konserveringsmider og stabiisatorer) i ingredienserne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, som indgår i koncentrationer under 100 ppm (0,01 vægt %, 100 mg/kg), men ikke stoffer der er tisat råvaren eer produktet bevist og med et formå uanset mængde. K15 Kassificering Der må ikke anvendes kemiske produkter med kassificering vist i tabe 2. Sikkerhedsdatabad for de kemiske produkter ska indsendes. Tabe 2: Kassificering af kemiske produkter Kassificering Mijøfarig Meget giftig Faresymboer og R-sætninger/ Farekasser, farekategori og faresætning EUs præparatdirektiv 1999/45/EF N med R50, R50/53, R51/53, R52/53 (uten N) og/eer R59. Tx (T+ i Norge) med R26, R27, R28 og/eer R39 Giftig T med R23, R24, R25, R39 og/eer R48 Mutagen Kræftfremkadende Reproduktionsskadeig T med R45 og/eer R49 (Carc 1 eer Carc 2) eer Xn med R40 (Carc 3) T med R46 (Mut 1 eer Mut 2) eer Xn med R68 (Mut 3) T med R60 og/eer R61, (Repr1 eer Repr2) eer Xn med R62, R63 og/ eer R64. CLP-forordning 1272/2008 Farig for vandmijøet Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411. Kronisk 3: H412. Farigt for ozonaget EUH 059 eer H420 Akut toxicitet, Kategori 1 eer 2 med H330, H310 og/eer H300 og/eer Specifik organtoxisitet- enket eksponering, kategori 1 med H370 Akut toxicitet, Kategori 2 eer 3 med H330, H331, H311 och/eer H301 og/eer Specifik organtoxisitet - enket eksponering, kategori 1 med H370, og/eer Specifik organtoxisitet - gentagen eksponering kategori 1 med H372 Carc 1A/1B/2 med H350* og/eer H351 Mut 1A/1B/2 med H340 og/eer H341 Repr 1A/1B/2 med H360*, H361*, H362 Kassificeringen gæder i henhod ti EU s præparatdirektiv 1999/45/EF med senere ændringer og tipasning og/eer CLP-forordning 1272/2008 med senere ændringer. Under overgangsperioden, dvs. frem ti 1. juni 2015, kan kassificering i henhod ti EU s Stofdirektiv eer CLP-forordningen anvendes. Efter overgangsperioden gæder kun kassificering i henhod ti CLP-forordningen (se tabe ovenfor). *Hvis det er definitivt bevis,t at faren ikke kan forårsages af nogen andre eksponeringsveje kan exponeringsvejen angives som en de af faresætningen. Feks. reproduktionstoxicitet ska type af effekt være specificeret, hvis denne er kendt (effekt på fertiitet eer på foster udviking). En eer to bogstaver efter faresætningen indikerer eksponeringsvej (f.eks. H350i Kan fremkade kræft ved indånding) og/eer type af effekt. Ae tiægskoder er inkuderede i kriterierne. ( Erkæring fra producenter eer everandører af kemiske produkter, der viser at de kemiske produkter ikke er kassificeret efter ovenstående tabe. Skema 5 eer 6 kan anvendes. ( Sikkerhedsdatabad for de kemiske produkter. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

13 K16 Ftaater Ftaater må ikke indgå i kemiske produkter eer i pastmateriaer ti engangs artiken. ( Erkæring fra producent af past og producent af kemiske produkter om at ftaater ikke indgår. Skema 6 (producent af past/poymer) og Skema 5 (producent af kemiske produkter) kan anvendes. K17 Aroma, smagstisætninger og parfume Aroma, smagstisætninger, parfume eer andre duftstoffer (f.eks. æteriske oier, panteoier og panteekstrakter) må ikke aktivt tisættes. ( Erkæring fra producent af engangsartiken om, at der ikke er tiført aroma, smagstisætning, parfume eer andre duftstoffer. Skema 7 kan anvendes. K18 Farvestoffer for tryk og indfarvning Ae farvestoffer som anvendes ti trykning, indfarvning eer nuanceringsfarvning ska angives og sikkerhedsdatabade for produkterne ska sendes ind. Ae farvestoffer ska overhode føgende krav: De farvestoffer som anvendes ska opfyde BfRs (Federa Institut for Risk Assessment) anbefainger: IX. Coorants for Pastics and other Poymers Used in Commodities. Se kravene på føgende ink: kse/faces/resources/pdf/090-engish.pdf Haogenerede organiske pigmenter ska opfyde krav i Europarådets anbefaing, Resoution AP (89) 1 on the use of coourants in pastic materias coming into contact with food. ( Angivese af farvestoffer anvendt ti engangsartiken samt sikkerhedsdatabade for disse. Erkæring fra producent af farvestoffer, om at kravet er opfydt. Skema 8 kan anvendes. K19 Lim Lim må ikke indehode akyfenoetoxiater eer andre akyfenoderivat, haogenerede fygtige organiske forbindeser eer etyengykoetre. Lim må heer ikke indehode koofonharpiks eer formadehyd. Lim må maksimat indehode 250 ppm (0,0250 %) formadehyd, der genereres under produktionsprocessen, måt på nyproduceret poymerdispersion. Indhodet af fri formadehyd i hærdet im ska da ikke overstige 10 ppm (0,001%). Kravet ti formadehyd gæder ikke for hotmet adhesives, fordi de ikke indehoder formadehyd. ( Erkæring fra improducent om at kravet eftereves. Anayseresutat for formadehyd i henhod ti Merckoquant-metoden (som angivet i biag 2 i RAL-UZ 102) eer VdL-RL 03-metoden ( Koncentrationen af fri formadehyd i embaagen fastsat med acety-acetone-metoden angivet i VdL Direktiv Formadehyd Bestemmese, maj 1997) som viser imens indhod af formadehyd. Der kan anvendes andre, ækvivaente test. Biag 9 kan anvendes. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

14 K20 Beægninger og imprægneringer Beægnings- og imprægneringskemikaier må ikke indehode krom- eer fuor forbindeser. Oktametysykotetrasioksan, D4, (CAS ) og dekametysykopentasioksan, D5, (CAS ) må ikke indgå i kemiske produkter, som anvendes ved siikonebehanding af komponenter for engangsartiken. D4 og D5 som indgår som forurening er undtaget kravet. ( Erkæring fra kemikaieeverandør om at beægningsproduktet ikke indehoder krom- eer fuorforbindeser.. Erkæring fra kemikaieeverandør om at oktametysykotetrasioksan, D4 og/eer dekametysykopentasioksan, D5, ikke indgår i det kemiske produkt ved siikonebehanding af komponenter. K21 Kemikaier ti kaffe- og thefitre Der må ikke tisættes im eer andre kemikaier i papiret ved konverteringen. ( Erkæring fra producenten om at im eer andre kemikaier ikke tisættes papiret ved konvertering ti kaffe- og thefiter. 2.4 Fødevarekontakt Ae engangsartiker er omfattet af krav i dette afsnit. K22 Materiaer i kontakt med fødevarer Produktet ska opfyde forordning nr. 1935/2004/EF med efterføgende ændringer om materiaer og genstande bestemt ti at komme i kontakt med fødevarer. I tiæg gæder føgende krav for past og for masse, papir og karton: Past: Dersom produktet består af past ska EUs forordning nr. 10/2011 med efterføgende ændringer om pastmateriaer og genstande bestemt ti at komme i kontakt med fødevarer samtidig opfydes. Masse, papir og karton: Masse, papir og karton i produktet ska opfyde en af de tre føgende regeværk: Europarådets Poicy statement concerning paper and board materias and artices intended to come into contact with foodstuffs, version 4, 2009 eer senere versioner eer BfRs anbefaing XXXVI. Paper and board for food contact, fra mars 2011 eer senere versioner eer CEPIs Industry guideine for the Compiance of Paper & Board materias and artices for food contact, Issue 1, mars 2010 eer senere versioner Kravene ska bekræftes opfydt af en uafhængig 3. part. ( Kopi af certifikat eer erkæring fra uafhængig instans (3. part), der beskriver at kravet eftereves. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

15 2.5 Produkt og embaage K23 Komposterbarhed eer recirkuering Materiaer anvendt i engangsartiken eer seve engangsartiken ska være komposterbare i henhod ti standarden EN eer EN Undtagese for dette krav gives for: træ og finér poyoefiner af fornybare råvarer Undtagese for poyoefiner gives da disse kan indgå i aerede eksisterende recirkueringssystem i Norden for poyoefiner baseret på fossie råvarer. ( Test der viser at enten det samede materiae eer hver af materiaets bestanddee er komposterbart i henhod ti EN eer EN K24 Mærkning af engangsartiken For komposterbare produkter: Produkter med tryk eer prægning ska mærkes med teksten Compostabe på den Svanemærkede engangsartike. For produkter het uden tryk eer prægning kan teksten Compostabe i stedet fremgå af produktdatabadet/etiketten. På produktdatabadet/etiketten for den svanemærkede engangsartike ska der informeres om, hviken testmetode for komposterbarhed engangsartikeen er testet efter. En eventue anbefaing for affadshåndtering kan gives, for eksempe for storskaakompostering. For recirkuerbare produkter: Produktet ska mærkes med pasttype i henhod ti ISO 11469:2000 Past - Generisk identifikation og mærkning af pastprodukter eer tisvarende. For ae produkter: Ved anvendese af svaneogo på den Svanemærkede engangsartike eer produktets embaage, ska der medføge underteksten Engangsartike. ( Eksempe på hvordan embaagen eer engangsartiken mærkes, samt eventue anvendese af Svaneogo. Produktdatabad samt beskrivese af information på embaagen K25 Information om egenskaber Der ska udarbejdes produktdatabad på ae aktuee sprog for den Svanemærkede engangsartike, der som minimum indehoder de opysninger om egenskaber for produktet, som fremgår af skema 10, hvis de er reevante for produkttypen. Det ska kunne dokumenteres at engangsartiken har de egenskaber, som produktet markedsføres ti og som fremgår af produktdatabadet. Dokumentationen ska som udgangspunkt være en standardiseret test. Såfremt der ikke findes standardiserede test ti den pågædende egenskab, ska der argumenteres for de vagte testbetingeser. Test kan enten være aboratorietest eer reevante interne kvaitetstest. For egenskaber hvor der findes standardiserede teststandarder ska disse anvendes. Der kræves ingen specifik kvaitetscertificering af testaboratoriet. Testresutater ska forefindes hos icenshaveren og ska kunne forevises på forangende. ( Indsendese af produktdatabad for den Svanemærkede engangsartike. Testresutater ska forefindes hos icenshaveren og ska kunne forevises på forangende. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

16 K26 Kvaitetskrav for kaffe- og thefitre For kaffe- og thefitre ska der testes for sammenføjningsstyrke og fitreringsegenskaber. Sammenføjningsstyrken (svensk: fogstyrka) ska ikke være mindre end 10 N/m eer 0,15 N/15 mm, og ska måes direkte efter produktionen i henhod ti ISO Aternativt kan en test som en upartisk og kompetent instans vurderer som igeværdig godkendes. Sammenføjningsstyrken kan måes af fiterproducenten. ( Testresutat for sammenføjningsstyrke og fitreringsegenskaber ska indsendes ti Nordisk Mijømærkning. K27 Embaage Embaagen må ikke være af PVC. Embaager produceret af kombinationsmateriaer ska kunne anvendes for materiaegenanvendese. ( Beskrivese af embaagens materiaesammansætning. 3 Kvaitets- og myndighedskrav For at sikre, at Svanekravene opfydes ska føgende rutiner være impementeret. Hvis producenten af engangsartiken har et certificeret mijøedesessystem iht. ISO eer EMAS, hvor føgende rutiner er impementeret, er det tistrækkeigt med en bekræftese fra den akkrediterede revisor. K28 Ansvarig for Svanen Der ska findes en person på virksomheden, der er ansvarig for at Svanens krav opfydes samt en kontaktperson, der har forbindese ti Nordisk Mijømærkning. ( Organisationsstruktur som viser de ansvarige for ovenstående. K29 Dokumentation Licenshaveren ska kunne fremvise en kopi af ansøgningen samt fakta- og beregningsmateriae (inkusive testrapporter, dokumenter fra undereverandører og ignende) for den dokumentation, som sendes ind i forbindese med ansøgningen. Kontroeres på stedet. K30 Engangsartikens kvaitet Licenshaveren ska garantere, at kvaiteten i produktionen af de Svanemærkede engangsartiker ikke forringes i øbet af icensens gydighedstid. ( Rutiner for at udarbejde og ved behov varetage rekamationer/kager angående kvaiteten på de Svanemærkede engangsartiker. K31 Panagte ændringer Panagte ændringer, der påvirker Svanekravene eer markedsmæssige ændringer, ska skriftigt meddees Nordisk Mijømærkning. ( Rutiner, der viser, hvordan panagte ændringer håndteres. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

17 K32 Uforudsete afvigeser Uforudsete afvigeser, der påvirker Svanekravene ska rapporteres skriftigt ti Nordisk Mijømærkning samt journaiseres. ( Rutiner, som viser, hvordan uforudsete afvigeser håndteres. K33 Sporbarhed Licenshaveren ska kunne spore den Svanemærkede engangsartike i produktionen. ( Beskrivese/rutiner for hvordan kravet opfydes. K34 Retursystem Reevante nationae reger, ove og/eer brancheaftaer vedrørende retursystemer for produkter og embaage ska opfydes i de nordiske ande, hvor den Svanemærkede engangsartike markedsføres. Det ska findes en rutine som sikrer at kravet er opfydt, også hvis produkterne sæges i fere nordiske ande under icensens gydighedstid, end det som bev angivet under behanding af ansøgningen. ( Dokumentation fra ansøgeren om tisutning ti eksisterende aftae om genvinding/behanding i de ande hvor produkterne markedsføres. K35 Love og forordninger Licenshaveren ska sikre, at gædende bestemmeser for sikkerhed, arbejdsmijø, mijøovgivning og anægsspecifikke betingeser/koncessioner føges på samtige produktionssteder for den Svanemærkede engangsartike. Ingen dokumentation kræves, men Nordisk Mijømærkning kan inddrage icensen, hvis kravet ikke opfydes. K36 Markedsføring Markedsføring af Svanemærkede engangsartiker ska ske iht. Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. ( Udfydt skema 11. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

18 Markedsføring Mijømærket Svanen er et varemærke, der nyder meget stor anerkendese og troværdighed i Norden. Det Svanemærkede produkt må markedsføres med Svanemærket, så ænge icensen er gydig. Mærket ska paceres på en sådan måde, at der ikke opstår tviv om, hvad der menes med mærkningen og sådan at det fremgår, at engangsartiken er mijømærket. Man kan æse mere om markedsføring i Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Svanemærkets udformning Svanemærket er udformet på føgende måde: NORDISK MILJØMÆRKNING icensnummer Engangsartike Hver icens får et unikt icensnummer, der ska anvendes sammen med mærket. Hvis Svaneogoet anvendes på den Svanemærkede engangsartike ska underteksten Engangsartike indgå som vist ovenfor. Hvis icenshaveren eer icenshaverens kunder ønsker at angive at engangsartiken er Svanemærket, ska mijømærket sidde på engangsartiken eer på engangsartikens embaage. Tiægsteksten (i figuren angivet som Engangsartike) ska være en eer fere af føgende: Dansk: Engangsartike Svensk: Engångsartike Finsk: Kertakäyttöastia Norsk: Engangsartikke Isandsk: Einnota Greinar Engesk: Disposabes Der kan æses mere om mærkets udformning i Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

19 Efterkontro Nordisk Mijømærkning kan kontroere, at engangsartiken opfyder Svanens krav også efter, at der beviiges en icens. Det kan f.eks. ske ved besøg på stedet eer stikprøvekontro. Hvis det viser sig, at engangsartiken ikke opfyder kravene, kan icensen trækkes tibage. Der kan også tages stikprøver i handen og disse kan anayseres af et upartisk aboratorium. Hvis kravene ikke opfydes, kan Nordisk Mijømærkning kræve, at icenshaveren betaer anayseomkostningerne. Hvor ænge gæder icensen Nordisk Mijømærkning fastsatte kriterierne for Engangsartiker ti fødevarer den 21. marts 2012 og de gæder ti og med 31. marts Mijømærkningsicensen gæder, så ænge kriterierne opfydes og indti disse kriterier hoder op med at gæde. Kriterierne kan forænges eer justeres, i sådanne tifæde forænges icensen automatisk og icenshaveren får meddeese. Senest 1 år inden kriterierne hoder op med at gæde, ska det meddees hvike kriterier, der ska gæde efter kriteriernes sidst gydighedsdato. Licenshaveren tibydes så muighed for at forny icensen. Hvis føgende ister og dokumenter, som der henvises ti i dette dokument (BfRs (Federa Institut for Risk Assessment) anbefainger: IX. Coorants for Pastics and other Poymers Used in Commodities i K13), ændres i øbet af icensens gydighedstid, får man som standard en overgangsperiode på 3 måneder fra offentiggøresen af de nye ister for at kunne foretage de ændringer/omformueringer, der kræves for at produktet ska opfyde ae krav igen. Nordisk Mijømærkning kan træffe besutning om en anden ængde på overgangsperioden og ska, hvis dette sker, informere ae icensindehavere og ansøgere om dette. Det bør tages i betragtning, at det atid er icensindehaveren, der er ansvarig for, at produktet opfyder kravene. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer (19)

20 Biag 1 Definitionen, testning og kontro Krav ti anayser og testinstitution Krav ti anayseaboratoriet Anayseaboratoriet ska opfyde de amindeige krav i overensstemmese med standarden EN ISO eer være et officiet GLP-godkendt anayse aboratorium. Ansøgerens anayseaboratorium/måing kan godkendes for anayser og måinger hvis: myndighederne overvåger prøvetagnings- og anayseprocessen eer hvis producenten har et kvaitetssystem hvor prøvetagning og anayser indgår og som er certificeret i overensstemmese med ISO 9001 eer hvis producenten kan påvise, at der er overensstemmese meem en førstegangstest udført som en paraetest meem et upartisk testinstitution og producentens eget aboratorium og at producenten tager prøver i overensstemmese med en fastsat prøvningspan. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

21 Biag 2 Skemaer ti erkæringer Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

22 Skema 1 A Erkæring af trævarer og pameoie Leverandør: Produkttype (for eksempe massivt træ, finér eer pameoie): Træsort (atinsk og nordisk navn) Geografisk oprindese (and, destat) Forest Management (nr.) Chain of Costudy (nr.) Skovs- eer pameoiestandard (for eksempe FSC) Ande (%) træ fra certificeret skovbrug eer certificeret pameoie Er nogen af trævarerne overfadebehandet med beskyttesesmidde efter fædning? Hvis ja: Er bekæmpesesmiderne kassificerede af WHO som type 1A eer 1B? En oversigt kan fås på The WHO recommended cassification of pesticides by hazard and guideines to cassification eer ved kontakt med et af de nordiske mijømærkninger. ( Indsend 16 punkters sikkerhedsdatabad e. ign. dokumentation Ja Nej Ja Nej Biag nr Leverandørens navn: Dato Virksomhed Ansvarig medarbejder Teefon Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

23 Skema 1 B Krav ti skovcertificering og certificeret pameoie Nordisk Mijømærking stier krav ti standarder som skov og pameoie certificeres efter. Kravene er beskrevet nedenfor. De enkete nationae standarder og hvert Certifiseringssystem gennemgås af Nordisk Mijømærking for at vurdere om kravene opfydes. Når standarden revideres, biver standarden gennomgået på ny. Føgende krav gæder for standarder og certificeringssystem som kan accepteres af Nordisk Mijømærkning. Standarder: 1. Standarden ska baancere de økonomiske, økoogiske og sociae interesser og stemme overens med FN:s Riodokument Agenda 21 og Skovs principperne samt respektere reevante internationae konventioner og aftaer. 2. Standarden ska indehode absoutte krav samt fremme og bidrage ti et bæredygtigt skovbrug. 3. Standarden ska være ament tigængig. Standarden ska være udviket i en åben process, hvor økoogiske, økonomiske og sociae interessenter har været indbudt ti at detage. Kravene ti standarderne er formuert som prosesskrav. Udgangspunktet er at når økoogiske, økonomiske og sociae interesser i en prosess biver enige om en standard, så sikres et acceptabet niveau på standarden. Når en standard er udviket og accepteret af økoogiske, økonomiske og sociae interesser, så er det gode muigheder for at standarden oprethoder gode kravniveauer. Det er derfor stiet krav om at disse interesser ska baanceres. Standarden ska indehode absoutte krav som ska opfydes før skoven kan certificeres. Dette sikrer at skovsbrug opfyder et acceptabeet niveau på bandt andet mijøområdet. Når Nordisk Mijømærking kræver at standarden ska fremme og bidrage ti bæredygtigt skovbrug, kræves det at standarden evaueres og revideres systematisk såedes at prosessen udvikes og mijøpåvirkningen reduceres successivt. Certificeringssystem: Certificeringssystemet ska være åbent, have bred nationa eer internationa troværdighed og det ska kunne kontroeres, at kravene i skovsbrugs- eer pameoiestandarden (se ovenfor) er opfydt. Certificeringsorgan: Certificeringsorganet ska være upartisk, troværdigt og kunne verificere at kravet i standarden er opfydt, kunne kommunikere resutatet samt være egnet for en effektiv gennemførese af standarden. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

24 Dokumentation: Kopi af skovsstandarden, navn, adresse og teefon ti organisationen, som har udformet standarden samt certificeringsorganets godkendesesrapport. Der ska opgives referencer ti personer, som repræsenterer parter og interessegrupper, der er bevet indbudt ti at detage i udvikingen af skov- eer pameoiestandarden. Mijømærkningsorganisationen har ret ti at kræve yderigere dokumentation for at bedømme om kravene i standarden og certificeringssystem er opfydte. Nordisk Mijømærkning kan i visse tifæde gå med ti at bevige icens uden at træet, som indgår i produktionen, er certificeret i henhod ti en godkendt skovbrugsstandard. Det ska så dokumenteres på anden troværdig måde, at træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug med igeværdigt kravniveau som i de godkendte skovbrugsstandarder. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

25 Skema 1C Papir, karton og masser Skema 1C-1E ska bruges af producenter af papir, karton og masser, der anvendes som konverteringsmateriae i Svanemærkede Engangsartiker ti fødevarer. Papirkvaiteter som kan anvendes: Træhodigt og træfrit ukonverterat kopierings- og trykpapirper fremstiet af kemisk og/eer mekanisk masse og/eer returfibrer, for skrift, tryk og kopiering. Føgende kartontyper fremstiet af kemisk og/eer mekanisk masse og/ eer returfibrer: Homogen karton SBB (Soid Beached Board), SBS (Soid Beached suphate) og SUB (Soid Unbeached Board) Faskarton FBB (Foding Boxboard) Returfiberbaseret karton WLC (White Lined Chipboard) Kravene ti papir, karton og masser Papir, karton og masser ska opfyde udvagte krav i Basismoduet for papirprodukter version 2 samt Kemikaiemoduen version 2: Kapite 1 Information om produktionen, K3 Kapite 4 Fiberråvare, K7 Kapite 5 Kemikaier, K8 som henviser ti kravene K1-K14 i Kemikaiemoduet version 2. Kravene kan dokumenteres ved en iste over ae de anvendte kemikaier med handesnavne og kassificering, og en erkæring om at kravene i K2-K14 er overhodt. For dokumentation kan skema 1D og 1E anvendes. Nordisk Mijømærkning forbehoder sig retten at indkræve yderigere dokumentation om kemikaierne for at kontroere at de upfyder kravene. Kapite 6 Energi og CO 2, K9-K10 Kapite 7 Udsip ti vand og uft, K12-K16 Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

26 Skema 1D Dokumentation af papir, karton og masser Papir/karton/masseproducent: Fabrik/produktionssted: Papir Karton Handesnavne* Evt. forhanders handesnavne Forhander/everandør Samtige gramvægte** * Papir/karton/massekvaiteter der ansøges om ska navngives med et unikt handesnavn, så det ikke er muigt at bande papir som biver kontroeret, med ikke kontroeret papir. ** De gramvægte som er omfattet ska opyses. Dokumentationen der refereres ti i K6 og skema 1C i kriterierne for Engansartiker ti fødevarer sendes ti Nordisk Mijømærkning for kontro. Indgår der masser af recirkuerede fibre i ovenstående papir-, karton- eer massekvaiteter? Ja Nej Underskrift af papir/karton/masseproducent: Vi bekræfter at ovenstående papirkvaitet/-er kun produceres på angivet fabrik/produktionssted. Ved udskiftning af kontaktperson ska Nordisk Mijømærkning underrettes. Vi bekræfter at virksomheden overhoder myndighedernes reger. Vi bekræfter også at den vedagte dokumentation passer med virkeigheden, og at vi vi informere Nordisk Mijømærkning, hvis der sker ændringer. Dato Firmanavn: Underskrift Adresse: Kontaktperson: Tf.: E-mai: Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

27 Skema 1E Erkæring om kemikaier Papirproducenten af papir og karton masser, der anvendes som konverteringsmateriae i Engangsartiker ti fødevarer ska redegøre for samtige produktionskemikaier med fudstændigt navn og kassificering. Redegøresen ska indehode samtige brugte kemikaier ved produktion af papir og karton samt konvertering. Masseproducenten ska ave en separat redegørese om masseproduktionens kemikaier. Kraven gæder også intern og ekstern vandrensning. Liste over produktionskemikaier: Kemikaiets navn Funktion Producent/ everandør Tiført mængde (kg/ton) Kassificering Underskrift af papir/karton/masseproducent: Vi erkærer at ovenstående iste dækker ae vores produktionskemikaier og at angivet kassificering er korrekt. Vi erkærer også at produktionskemikaierne opfyder kravene K2 K14 i kemikaiemoduen version 2. Dato Underskrift Firmanavn: Adresse: Kontaktperson: Tf.: E-mai: Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

28 Skema 2A Sporbarhed på andbrugsråvarer ink. sukkerrør og bambus Afgrøde (atinsk og nordisk navn) Geografisk oprindese (and, destat) Leverandør Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

29 Skema 2B Erkæring om rutine for kontroerede andbrugsråvarer ink. sukkerrør og bambus Poymerproducenten eer producenten af engangsartiken ska beskrive hvordan krav K12 om sporbarhed påandbrugsråvare ink. sukkerør og bambus sikres. Proceduren ska indehode et opdateret iste over ae everandører af råvarer, som anvendes ti det mijømærkede produkt (Leverandørens navn og adresse og beskrivese af den everede andbrugsråvarer). Rutiner eer aftaer med undereverandører kan medsendes. Beskrivese af rutine: Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

30 Skema 3 Ingen andbrugsråvarer er genetisk modificerede Producent: Råvare: Det erkæres herved at ovenstående råvare ikke indehoder genetisk modificeret materiae eer at der er anvendt genetisk modificerede andbrugsråvare ti produktionen af ovenstående råvare. Der tiades forurening op ti 0,9 % med genetisk modificeret råvare, hvis denne er enten utisigtet eer teknisk uundgåeig jf. EU forordning Nr. 1829/2003 om mærkning af genetisk modificerede fødevare og foderstoffer. Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

31 Skema 4 Energiindhod i brændser Brændse Energiindhod Enhed Let fyringsoie 36,0 GJ/m 3 Tung fyringsoie 38,7 GJ/m 3 LPG (gaso) 46,1 MJ/kg Naturgas 38,9 MJ/m 3 Biogas 6,4 kwh/m 3 Peets 10,0 GJ/m 3 Træfis 3,5 GJ/m 3 Træbriketter 10,0 GJ/m 3 Ku 26,5 MJ/kg For brændse, som ikke er inkuderet i tabeen, kan der benyttes data fra everandører (nedre brændværdi). Hvis mere specifikke værdier er tigængeige fra everandøren af brændse, kan disse værdier benyttes i stedet. Føgende værdier kan benyttes som standardværdier for tæthed/densitet, hvis der ikke foreigger data fra everandøren: Naturgas: Let fyringsoie: Tung fyringsoie: 0,85 kg/m 3 N 0,89 kg/iter 0,98 kg/iter Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

32 Skema 5 Erkæring fra producent af kemisk produkt Producenten erkærer ved underskrift at erkæringen er udfydt af denne: Producentens navn Produktets handesnavn Produktets funktion / produktgruppe Er produktet kassificeret: Mijøfarig Meget giftig EUs præparatdirektiv 1999/45/EF N med R50, R50/53, R51/53, R52/R53 og/ eer R59. Tx (T+ i Norge) med R26, R27, R28 og/eer R39 Giftig T med R23, R24, R25, R39 og/eer R48 Mutagen Kræftfremkadende Reproduktionsskadeig T med R45 og/eer R49 (Carc 1 eer Carc 2) eer Xn med R40 (Carc 3) T med R46 (Mut 1 eer Mut 2) eer Xn med R68 (Mut 3) T med R60 og/eer R61, (Repr1 eer Repr2) eer Xn med R62, R63 og/ eer R64. CLP-forordning 1272/2008 Farigt for vandmijøet Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411. Farigt for ozonaget EUH 059 eer H420 Akut toxicitet, Kategori 1 eer 2 med H330, H310 og/eer H300 og/eer Specifik organtoxisitet - enket exponering, kategori 1 med H370 Akut toxicitet, Kategori 2 eer 3 med H330, H331, H311 och/eer H301 og/eer Specifik organtoxisitet- enket exponering, kategori 1 med H370, og/eer Specifik organtoxisitet - gentaget exponering kategori 1 med H372 Carc 1A/1B/2 med H350, H350i og/ eer H351 Mut 1A/1B/2 med H340 og/eer H341 Repr 1A/1B/2 med H360, H361, H362 Ja/Nei Kassificeringen gæder i henhod ti EU s præparatdirektiv 1999/45/EF med senere ændringer og tipasning og/eer CLP-forordning 1272/2008 med senere ændringer. Under overgangsperioden, d.v.s. frem ti 1. juni 2015, kan kassificering i henhod ti EU s Stofdirektiv eer CLP-forordningen anvendes. Efter overgangsperioden gæder kun kassificering i henhod ti CLP-forordningen (se tabe ovenfor). Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Er det tisat ftaater ti produktet? Ja Nej Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

33 Skema 6 Erkæring fra producent af poymer og past Kravet gæder kemiske produkter som tisættes ved produktion av poymer og past. Dette omfatter f.eks. additiver ti materiaet som farve og bødgørere som er bevidst tisat og som findes i den færdige poymer eer past. Kravet omfatter ikke processkemikaier anvendt ved produktion af poymeren. Producenten erkærer ved underskrift at erkæringen er udfydt af denne: Producentens navn Produktets handesnavn Er der anvendt kemiske produkter ved produktion af poymer eer past som er kassificeret i henhod ti føgende tabe: Mijøfarig EUs præparatdirektiv 1999/45/EF N med R50, R50/53, R51/53, R52/R53og/eer R59. Meget giftig Tx (T+ i Norge) med R26, R27, R28 og/eer R39 Giftig Mutagen Kræftfremkadende Reproduktionsskadeig T med R23, R24, R25, R39 og/ eer R48 T med R45 og/eer R49 (Carc 1 eer Carc 2) eer Xn med R40 (Carc 3) T med R46 (Mut 1 eer Mut 2) eer Xn med R68 (Mut 3) T med R60 og/eer R61, (Repr1 eer Repr2) eer Xn med R62, R63 og/eer R64 CLP-forordning 1272/2008 Farigt for vandmijøet, Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411. Farig for ozonaget EUH 059 eer H420 Akut toxicitet, Kategori 1 eer 2 med H330, H310 och/eer H300 og/eer Specifik organtoxisitet - enket eksponering, kategori 1 med H370 Akut toxicitet, Kategori 2 eer 3 med H330, H331, H311 og/eer H301 og/eer Specifik organtoxisitet- enket eksponering, kategori 1 med H370, og/eer Specifik organtoxisitet-gentaget eksponering kategori 1 med H372 Carc 1A/1B/2 med H350, H350i og/ eer H351 Mut 1A/1B/2 med H340 og/eer H341 Repr 1A/1B/2 med H360, H361, H362 Kassificeringen gæder i henhod ti EU s præparatdirektiv 1999/45/EF med senere ændringer og tipasning og/eer CLP-forordning 1272/2008 med senere ændringer. Under overgangsperioden, d.v.s. frem ti 1. juni 2015, kan kassificering i henhod ti EU s Stofdirektiv eer CLP-forordningen anvendes. Efter overgangsperioden gæder kun kassificering i henhod ti CLP-forordningen (se tabe ovenfor). Ja/Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Er det tisat ftaater ti poymeren eer pasten? Ja Nej Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

34 Skema 7 Erkæring fra producenten af engangsartiken Producenten erkærer ved underskrift at erkæringen er udfydt af denne: Producentens navn Produktets handesnavn Produktets funktion / produktgruppe Er der anvendt kemiske produkter ved konverteringen af engangsartiken som er kassificeret i henhod ti føgende tabe: Mijøfarig Meget giftig EUs præparatdirektiv 1999/45/EF N med R50, R50/53, R51/53, R52/R53 og/ eer R59 Tx (T+ i Norge) med R26, R27, R28 og/eer R39 Giftig T med R23, R24, R25, R39 og/eer R48 Mutagen Kræftfremkadende Reproduktionsskadeig T med R45 og/eer R49 (Carc 1 eer Carc 2) eer Xn med R40 (Carc 3) T med R46 (Mut 1 eer Mut 2) eer Xn med R68 (Mut 3) T med R60 og/eer R61, (Repr1 eer Repr2) eer Xn med R62, R63 og/ eer R64. CLP-forordning 1272/2008 Farigt for vandmijøet, Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411. Farig for ozonaget EUH 059 eer H420 Akut toxicitet, Kategori 1 eer 2 med H330, H310 och/eer H300 og/eer Specifik organtoxisitet- enket eksponering, kategori 1 med H370 Akut toxicitet, Kategori 2 eer 3 med H330, H331, H311 og/eer H301 og/eer Specifik organtoxisitet- enket eksponering, kategori 1 med H370, og/eer Specifik organtoxisitet-gentagen eksponering kategori 1 med H372 Carc 1A/1B/2 med H350, H350i og/ eer H351 Mut 1A/1B/2 med H340 og/eer H341 Repr 1A/1B/2 med H360, H361, H362 Kassificeringen gæder i henhod ti EU s præparatdirektiv 1999/45/EF med senere ændringer og tipasning og/eer CLP-forordning 1272/2008 med senere ændringer. Under overgangsperioden, d.v.s. frem ti 1. juni 2015, kan kassificering i henhod ti EU s Stofdirektiv eer CLP-forordningen anvendes. Efter overgangsperioden gæder kun kassificering i henhod ti CLP-forordningen (se tabe ovenfor). Ja/Nei Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

35 Er det tisat aroma, smagstisætninger, parfume eer andre duftstoffer i produktet: Ja Nej Er det anvendt recirkueret materiae i produktet? Ja Nej Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

36 Skema 8 Erkæring for farve ti tryk og indfarvning Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,01 vægt %, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde dersom ikke andet er nævnt. Producenten erkærer ved underskrift at erkæringen er udfydt af denne: Producentens navn Produktets handesnavn Produktets funktion / produktgruppe Efterever farvestoffet BfRs (Federa Institut for Risk Assessment) anbefainger: IX. Coorants for Pastics and other Poymers Used in Commodities? Se BfRs anbefainger på føgende ink: Ja Nej Hvis farven indehoder haogenerede organiske pigmenter opfydes da krav ti haogenerede organiske pigmenter i Europarådets anbefaing, Resoution AP (89) 1 on the use of coourants in pastic materias coming into contact with food? Ja Nej Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

37 Skema 9 Erkæring for im Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,01 vægt %, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde dersom ikke andet er nævnt. Producenten erkærer ved underskrift at erkæringen er udfydt af denne: Producentens navn Produktets handesnavn Produktets funktion / produktgruppe Indehoder imen akyfenoetoxiater eer andre akyfenoderivater? Indehoder imen ftaater? Indehoder imen haogenerede fygtige organiske forbindeser? Indehoder imen etyengykoetre? Indehoder imen koofonharpiks? Indehoder imen formadehyd? Hvis ja, er indhodet af formadehyd som genereres under produktionsprocessen maks 250 ppm måt på nyproduceret poymerdispersion?* Er indhodet af fri formadehyd i hærdet im maks 10 ppm?* * Testresutat i henhod ti Merckoquant-metoden (som angivet i biag 2 i RAL-UZ 102) eer VdL-RL 03-metoden ska vedægges. Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Dato og sted Leverandør Kontaktperson/bokbogstaver Teefon Signatur E-mai Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

38 Skema 10 Information om egenskaber Krav ti udarbejdese af produktdatabad Ved udarbejdese af produktdatabad for engangsartiken ska nedenstående opysninger som minimum fremgå. Navn på everandør: (everandør af engangsartiken) Produktnavn: Varenummer: Materiae/materiaekombination: (beskrivese af produktets hovedmateriaer) Temperaturstabi i området: Min. temperatur: (f.eks. 0 C) Max. temperatur: (f.eks C) Fedttæthed: (ja/nej) Fødevare begrænsninger: (F.eks. ikke egnet ti kontakt med moderat og stærkt sure fødevarer (ph<4,5)) Egnet ti fryseopbevaring: (ja/nej) Egnet ti kø: (ja/nej) Egnet ti varmhodese (termoeffekt): (ja/nej) Egnet ti væsker: (ja/nej) Egnet ti opvarmning i ovn: (ja/nej) Egnet ti mikrobøgeovn: (ja/nej) Lageropbevaring: (F.eks. Tørt og køigt (10-25 C). Ikke i direkte soys) Andre reevante opysninger om anvendese: Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0

39 Skema 11 Markedsføring Markedsføring af Svanemærkede Engangsartiker ti fødevarer Vi bekræfter hermed, at vi kender ti regerne for anvendese af det Nordiske Mijømærke Svanen iht. Reger for Nordisk Mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner og vi forsikrer, at markedsføringen af et Svanemærkede produkt ska gennemføres iht. disse reger. Vi bekræfter også, at vi har viden om indhodet i kriterierne for Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer. Vi forsikrer, at de personer inden for vores virksomhed, der markedsfører det Svanemærkede produkt, ska informeres om kriterierne for Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer samt Reger for Nordisk Mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Sted og dato Virksomhed Kontaktperson Teefon Markedsføringsansvarig Teefon Ved personaeændringer ska der sendes en ny attest ti Nordisk Mijømærkning. Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer 1.0