Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de?

Transkript

1 Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de? Peter Koudahl

2 Dagens oplæg Nogle udgangspunkter Om tid At forstå uddannelsesvalget Erhvervsuddannelsesreformen Hvad er det reformen vil opnå? Hvordan vil reformen indløse målene? Vil den så opnå målene?

3 Nogle udgangspunkter Ca. 20% af de unge har ingen ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet folkeskole Næsten 80% vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen Andelen der begynder en erhvervsuddannelse falder - og et stigende antal gennemfører ikke 33% af de unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse har ikke afsluttet den 7 år efter

4 Nogle udgangspunkter 35% ender med EUD som højest gennemførte uddannelse (DST) 20-25% har gymnasial baggrund, når de begynder EUD Gennemsnitsalder ved påbegyndt grundforløb ca. 21. På SoSu: 29 år Ca. 50% af elever på HG vil ikke videre i hovedforløb

5 Nogle flere udgangspunkter Fra: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ooooo Kapitel 1 a. Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 2 a årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.

6 Og endnu flere Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at årige unge overholder pligten efter stk. 1, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at årige unge følger deres uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

7 Og lidt erfaringer.. På Egtved Skole i Vejle har skolens voksne arbejdet med relationskompetence. I praksis handler det om, at anerkende eleverne og se dem, hvor de er, i stedet for at gå i konflikt, fordi de ikke gør som man ønsker. Det har rykket rigtig meget hos lærerne og pædagogerne, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne

8 Med andre ord Vi ved, at en motivation og anerkendelse er grundlæggende for at kunne lære. Alligevel bliver unge mennesker tvunget i uddannelse. Hvis ikke de makker ret, bliver de - og deres forældre - straffet

9 En mulig konsekvens Unge mennesker bliver presset ind i uddannelser som de ikke ønsker eller har forudsætninger for at gennemføre

10 Hvordan tales der om de unge, der ikke får en uddannelse? Individualisering af diskussionen Fokus på de unges mangler Refleksreaktion: De har brug for treatment Grundlæggende tankefigur: De unge skal tilpasses de eksisterende forhold Fejl og mangler i systemet selv, er sjældent på dagsordenen

11 Kombinationsprojektet - indhold Samarbejde mellem højskoler, erhvervsskoler og UU For unge der gentagne gange er faldet fra Højskoleophold som middel til at komme i gang igen Se

12 Kombinationsprojektet - kontekst 95 % målsætning Ungepakke II: Pligt til uddannelse og beskæftigelse i Vejledningslov: politisk instrument stok : fratagelse af ungdomsydelse Lovpligtig uddannelsesplan Lovpligtig vejledning Lovpligtig opfølgning på uddannelsesplan i fald de unge dropper ud af ungdomsuddannelse 12

13 Om TID som faktor i uddannelsesvalg Hvilke opfattelser af tid er der på spil og for hvem? Politisk forståelse af tid Levende tid Med inspiration fra Momo af Michael Ende 13

14 Politisk forståelse af tid Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskole], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Fiona, Egå Ungdomshøjskole) 14

15 Politisk forståelse af tid Højskoleelev om uddannelsesplaner: Hader dem! Fordi, de er simpelthen så ubehagelige. Vi er blevet mødt med dem siden 7. klasse, og jeg har hadet det så meget, fordi når man ikke ved det, og man skal fortælle, hvad man skal lave fem år frem, så er det bare shit! Jeg har fandeme fældet mange tårer over de der uddannelsesplaner (Elev). 15

16 Hvordan kan vi forstå tid i uddannelsespolitikken? Linearitet uddannelsesvalget kan styres og planlægges via rational planlægning (uddannelsesplan) Orientering mod fortid og fremtid 16 Evaluere fortiden (den tid som er gået) Fastlægge mål for fremtiden (den tid som kommer) Tidsmonitorering (UU vejledere som controllere af uddannelsesprojektet) Tid som en knap ressource

17 Politisk tid - logikker Rational choice Economic man Ydre motiverede (nytte cost-benefit) Effektivitet som underliggende værdi Målrationalitet Taylorisme i forhold til mennesker? Skabelsen af det transparente menneske 17

18 En anden elev om tid Det er bare som om, at man kan åbne sig mere for dem her. De er altid opmærksomme på, hvordan man har det. Og det føler jeg, at det er ved alle personer, at de har det sådan. Er der det mindste, så griber de fat om det, som det er og hjælper og gør alt, hvad de kan. Sætter deres tid af for at gøre det så godt for os som muligt. (Elev) 18

19 Elev om tid på højskolen Jeg vil simpelthen bare sige, de måneder, vi har været heroppe, og vi har lært hinanden at kende, det er dét, som er en kæmpestor oplevelse, og det er dét, som gør det her til et kæmpeøjeblik. Fordi vi lærer hinanden at kende på en anden måde end bare det første indtryk, som vi egentlig får af dem. Så hvad kan jeg sige: højskolevenner for livet. Ikke andet 19

20 Fordybelse Tidslomme? Generhvervelse af nu et? Legitimeret mellemrum (pause retreat) At blive mødt hvor man er og som man er (Mulighed for at være til stede uden at skulle redegøre for tidligere roller og fremtidige planer) Fællesskab 20

21 Tidslomme - logikker Humanistisk psykologi Kreativitet Fri vilje Vækst Indre motivation Dannelse gennem deltagelse i fællesskab 21

22 Betydninger Målrationalitet: >< Tidslomme Ængstelse >< Glæde Stress >< Flow Ydre pres >< Indre Motivation 22

23 Under alle omstændigheder Resultaterne fra Kombinationsprojektet peger på, at en grundlæggende forudsætning for at unge mennesker bliver i stand til at kunne foretage et kvalificeret uddannelsesvalg er, at det ikke sker under pres Uddannelsesvalget må derfor forstås som en proces ikke en enkeltstående hændelse

24 UDDANNELSESVALGET 3 forskelige måder at forstå det på?

25 Rational choice v. Coleman ( ) Mennesket foretager sine valg efter en bevidst kalkule over, hvordan det objektivt set får den største fordel Mennesket er individualistisk i forfølgelsen af egne mål Valg skal forstås i forlængelse af økonomi: Investeringer skal give størst muligt afkast Mennesket er et homo economicus

26 Rational choice v. Coleman (fortsat) Valg og fravalg er altid bevidste og rationelle Mennesket er i stand til at overskue alle valgmuligheder og alle deres konsekvenser Teorien opererer ikke med, at der kan være drivkræfter i aktørens valg, der ikke er umiddelbart tilgængelige for bevidstheden Den sociale verdens funktionsmåde er fuldstændig gennemskuelig

27 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Mål for vejledning 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Stk. 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

28 - eller med andre ord Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages

29 Kulturel frisættelse v. Ziehe Traditionen har ingen værdi Kulturen skal skabes Identiteten skal afprøves og skabes Det kan forstås som en mulighed og det er en nødvendighed Valget uddannelsesvalget kan forstås som en udfordring af en prøverealitet

30 Simonsens fortolkning af Ziehe Nutidens unge føler ikke, at de har et sikkert ståsted, der giver dem en fast identitet. De bruger megen energi og tid på at fundere over, hvem de er. Deres konstante søgen efter identitet afspejler sig også i deres valg af uddannelse. De vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne (Birgitte Simonsen i tidskriftet Ungdomsforskning, september 2000)

31 Uddannelsesvalget Skal bidrage til udvikling af individuel identitet ikke nødvendigvis en faglig Skal bidrage til at skabe orden i en verden, der af den unge opleves som kaotisk og uoverskuelig Skal tilfredsstille individuelle behov Skal få tilfredsstille her-og-nu behov

32 Uddannelsessystemet må tilpasses den enkelte elev så: Det kan tilfredsstille de unges umiddelbare behov Det kan bidrage til det individuelle identitetsarbejde Det skal bidrage til den unges behov for selvrealisering og selvaktualisering Reform 2000

33 Pratikteoretisk tilgang til forståelse af uddannelsesvalget v. Bourdieu ( ) En illustration: Kender du til en uddannelse, som du aldrig har tænkt på at søge? Hvorfor har du aldrig tænkt på at søge den uddannelse?

34 Uddannelsesvalget skal forstås på baggrund af de unges habitus : Der findes klasser af livsomstændigheder, der producerer klasser af opførsel (uddannelsesvalg, vurderinger af det mulige hhv. det umulige, smag, sprog etc.) Klasse er et spørgsmål om praktikker. Valg og fravalg er et spørgsmål om habitus

35 Konsekvenser ift. uddannelsvalget: Valget af uddannelse er en funktion af klassetilhørsforhold Uddannelsesvalget sker som praktisk - og ikke et rationelt valg (forstået i forlængelse af rational choice) Dermed er uddannelsesvalget resultat af en proces For den enkelte kan valget være helt rationelt. Rationalitet er relationel

36 Opsamling Mennesket er et objektivt rationelt handlende væsen. Uddannelsesvalget er baseret på objektive kalkuler, og det kan dirigeres ved hjælp af passende stimuli (Coleman). Mennesket vælger uddannelse fordi valget bidrager til identitetsarbejdet og giver øjeblikkelig subjektiv tilfredsstillelse (Simonsen) Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv habitus (Bourdieu)

37 REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE

38 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser: Mål 25% skal vælge EUD direkte efter FS i 2020, 30% i 2025 Færre skal tage flere ungdomsuddannelser Fuldførelsen skal stige fra 52% til 60% i 2020, 67% i 2025 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan flere skal have fag på højere niveau end krævet Tillid til- og trivsel på skolerne skal styrkes

39 Bare så I ikke glemmer det 18% søger EUD direkte efter folkeskolen 35% ender med EUD som højest gennemførte uddannelse (DST) 20-25% har gymnasial baggrund, når de begynder EUD Gennemsnitsalder ved påbegyndt grundforløb ca. 22. På SoSu: 29 år Ca. 50% af elever på HG vil ikke videre i hovedforløb

40 Og en præcisering UVM hævder, at næsten 50% falder fra Tallet gælder KUN hvis følgende regnes med: Omvælgere De der skifter indgang De der tilmelder sig ét GF og begynder et andet De der skubbes ud pga. manglende praktik og SKP De der stopper ved udsigt til ingen praktikplads De der stopper og begynder gymnasial uddannelse etc.

41 Vores beregninger: Set over en 7-årig periode er frafaldet ca. 30% når der måles på sidst påbegyndte grund- eller hovedforløb Se:

42 Nyttig info Godt 1/3 af der, der gennemfører en erhvervsuddannelse, begynder med læsescore på laveste niveau eller der under (jf. PISA) 11% ligger under laveste niveau De færreste unge ved lige efter FS, hvad de vil være, når de bliver store De gymnasiale uddannelser tilbyder en attraktiv mulighed for at udskyde det erhvervskvalificerende uddannelsesvalg i mindst 3 år

43 Hvad vi ved om frafald? En proces, der ofte trækker tråde langt uden for skolen Afprøvning, omvalg, fravalg, tilvalg (strategisk) Pres mindre motivation stigende frafald (Ungeindsatser 1996/1999/2009) Drop-out eller push-out? Forvaltning af fravær etc. Strukturelle forhold - praktikpladser 43

44 Social baggrund indikatorer for afbrud af udd. Socioøkonomiske forhold: Forældres uddannelsesniveau, indkomst etc. Ustabile familieforhold Resultater fra grundskolen men ikke kun Minoritetsbaggrund Pessimistiske forventninger til fremtiden Fysisk og psykisk velbefindende 44

45 En gode historie Mange unge mennesker, som ikke klarer sig godt i folkeskolen, føler sig hjemme på erhvervsuddannelserne og blomstre op Den praktiske tilgang på erhvervsskolen bliver en positiv kontrast til negative oplevelser fra folkeskolen, der giver lyst til at lære mere 45

46 Erhvervsuddannelserne er grundlæggende reguleret af markedskræfter ikke af lovgivning Virksomhedspraktikken er omdrejningspunkt Antal praktikpladser er konjunkturafhængigt Indholdet i praktikken er opgavebestemt Dvs.: Vekseluddannelse er det bedste (uddannelseskvalitet) og det værste (hvis uddannelserne skal kunne reguleres) Parternes involvering sikrer status quo

47 Problemer og deres løsninger Kritik af reform 1991: For smalt og dead-ends Løsning Reform 2000: Brede indgange, moduler, væk med hold og klasser Kritik af Reform 2000: For brede indgange, mangler hold og klasser Løsning Reform 2007: Smalle indgange. Faget først. Trådte stier. Vi skal have hold og klasser Kritik af Reform 2007: For smalt Løsning Reform 2014: Bredt indgangsår

48 Lidt historie Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne 2005

49 Lidt mere historie Udvalget skal udarbejde forslag til en handlingsplan for, hvordan det sikres, at 95pct. af de unge i 2015 (85pct. i 2010) gennemfører en ungdomsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne yder et væsentligt bidrag til at realisere denne målsætning. Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse 2005

50 Ambitioner og resulater Vi skal have erhvervsuddannelser i verdensklasse. Det højeste faglige niveau! Der skal være plads til alle, der vil også til de der ikke vil Det har erhvervsuddannelserne ikke kunne opfylde

51 Derfor: Endnu en Refrm 95% målet er helt fraværende Der skal ikke være plads til alle Men flere skal vælge en erhvervsuddannelse Færre skal vælge en gymnasial uddannelse Bedre miljø på skolerne Praktikpladsen forbliver omdrejningspunkt

52 Lovforslagets indhold Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Enklere og mere overskuelig struktur herunder EUX Bedre videreuddannelsesmuligheder Fokusering af vejledningsindsatsen Klare adgangskrav Ny erhvervsrettet 10. klasse Mere og bedre undervisning Fortsat indsats for praktikpladser Ny Kombineret Ungdomsuddannelse Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

53 Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Holdfællesskaber; Elever sorteres +/- 25 år Motion og bevægelse Campusmiljøer Informationskampagne DM i skills

54 Enklere og mere overskuelig struktur Fra 12 til 4 indgange Grundforløb på 2x20 uger for elever direkte fra FS men kun én gang! Også for de merkantile Ingen mulighed for forlængelse af GF EUX udbredes til flere fag i princippet til alle EUD 10 Kombineret ungdomsuddannelse Og en masse undtagelser

55

56 Klare adgangskrav Adgangskravet 2 i dansk og matematik Alternativer: Uddannelsesaftale Helhedsvurdering Forsøg m. betinget optag Sammenhæng med kontanthjælpsreformen?

57 Mere og bedre undervisning Minimum 26 ugentlige klokketimers undervisning Kompetenceløft af lærerne svarende til PD senest 4 år efter ansættelse Pædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS Lærerne skal i virksomhedspraktik Differentiering af undervisningen Niveaudeling og talentspor Bedre sammenhæng mellem skole og virksomhed

58 Fortsat indsats for praktikpladser Økonomiske tilskyndelser/tilskud til skolerne for flere elever i virksomhedspraktik. Muligvis praktikpladsafhængigt taxametertilskud til skolerne Drøftelser med kommuner og regioner Drøftelser med arbejdsmarkedets parter Uddannelsesgaranti på tværs af indgangene

59 Fokusering af vejledningsindsatsen Dybest set handler forslaget om, at UU kun skal fokusere vejledningen på de 20%, der ikke umiddelbart vurderes uddannelsesparate først fra 7. klasse Alle elever skal introduceres til EUD i 8. klasse Mere e-vejledning og selvstudier En besparelse på ca. 100 mill

60 Vil det lykkes, 25% skal vælge EUD direkte efter FS i 2020, 30% i 2025? Tvivlsomt Intet der tager processen om uddannelsesvalget alvorligt Ungdomsudannelsesmiljø Men EUX kan vise sig værdifuldt

61 Måske Vil det lykkes, at færre skal tage flere ungdomsuddannelser? Men hvorfor egentligt? For tidligt uddannelsesvalg resulterer oftere i afbrud og omvalg Modenhed giver mere kvalificeret uddannelsesvalg

62 Vil det lykkes, at fuldførelsen skal stige fra 52% til 60% i 2020, 67% i 2025 Det er allerede sket Det er kun et spørgsmål om opgørelsesmetoder

63 Vil det lykkes, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan flere skal have fag på højere niveau end krævet Hvem vil hævde andet? Stadig manglende incitament for skolerne til at tilbyde UV på højt niveau Men EUX kan vise sig at løfte opgaven

64 Vil det lykkes, at tillid til og trivsel på skolerne skal styrkes? Hmmmmm Ungdomsuddannelsesmiljø? De grundlæggende strukturelle forhold, vekseluddannelse, anfægtes ikke Dog længere grundforløb men opdelt

65 Reformen uden tøj på: Bygger på ukorrekte tal Er udelukkende rettet mod skoledelene Anfægter ikke den grundlæggende markedsregulering (hverken antal eller indhold ift praktik) Negligere, at uddannelsesvalg er en proces Negligere, at 1/3 der i dag færdiggør en erhvervsuddannelse ikke kan honorere 2 i dansk og matematik fra FS Indeholder intet der tilskynder unge til at flytte fra de gymnasiale uddannelser

66 Udeståender Hvad kommer reglen om, at man kun må begynde 3 gange? Hvad kommer det til at betyde, at man kun kan påbegynde GF1 én gang? Hvad betyder reformen for de merkantile uddannelser? Og hvor skal de elever, der i dag bruger HG som opkvalificering, gå hen?

67 Man kunne have kigget her: FASTHOLDELSE AF ELEVER I DET DANSKE ERHVERVSUDDANNELSES- SYSTEM 67