Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer
|
|
- Sara Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var fejlbehæftet og konklusionen misvisende. Artiklen beskriver fejlen og uheldsevalueringers komplicerede univers. Af Søren Underlien Jensen, Trafitec Hvad gik galt? Ved Trafikdage 2005 præsenterede Aalborg Universitet en undersøgelse af cykelstiers betydning for trafiksikkerheden [1]. I undersøgelsen indgik vejstrækninger i byområder i jyske og fynske byer, der havde fået anlagt ensrettede cykelstier i begge vejsider i årene Undersøgelsen var et førog-efter studie af personskadeuheld med brug af en udvalgt kontrolgruppe til at tage højde for den generelle uheldsudvikling. Før- og efterperioder var på 3-5 år og lige lange. Rent metodisk var undersøgelsen god. Der var dog muligheder for forbedringer, hvad angår kontrolgruppe og metoden til at lægge uheld fra forskellige strækninger sammen. Fejlen i undersøgelsen bestod primært i, at man havde udtrukket uheld i VIS alene på baggrund af vejstrækningernes nuværende vejnummer og kilometrering. Man har i udtrækkene af uheld således ikke taget højde for: at nogle vejstrækningers vejnumre er ændret at uheld i mange tilfælde ikke er kilometreret at uheld i få tilfælde er registret uden vejnummer at den undersøgte vejstrækning er sidevej til andre veje, og derfor er strækningens vejnummer ikke et vej-1-nummer i krydsuheld med disse andre veje. I tabel 1 er vist antallet af observerede personskadeuheld før og efter anlæg af cykelstier opdelt på vejstrækninger. Tillige er vist det forventede antal uheld for efter-perioden, hvis vejstrækningen ikke havde fået anlagt cykelsti. I tabel 1 er vist de uheldstal, som indgik i Aalborg Universitets undersøgelse, samt den korrekte uheldsforekomst. Det forventede antal uheld ud for den korrekte uheldsforekomst er beregnet ved at benytte samme kontrolgruppe som i undersøgelsen fra Aalborg Universitet. På basis af tallene fra Aalborg Universitet findes, at anlæg af cykelstier giver en stigning på 35% i personskadeuheld, idet antallet af observerede uheld i efter-perioden er så meget højere end det forventede, se tabel 1. Når opgørelsen udføres på baggrund af den korrekte uheldsforekomst, findes en stigning på 3% i personskadeuheld. Af tabel 1 kan tillige erfares, at Aalborg Universitet kun fik udtrukket ca. 40% af de registrerede uheld på vejstrækningerne. Uheldsevalueringer At evaluere sikkerhedseffekter af vejtekniske foranstaltninger er en højt specialiseret opgave, der kræver stor indsigt i metoder og trafiksikkerhed i bred forstand. Eksemplet med cykelstierne illustrerer, at det er nødvendigt at have helt styr på, hvad man studerer og selve uheldsforekomsten. Uheldsevalueringer af høj kvalitet kun kan udføres med komplette vejnummerfortegnelser samt tegningsmateriale og beskrivelser af de aktuelle vejtekniske foranstaltninger. Metodisk er det særligt vanskeligt at beregne det forventede antal uheld for efterperioden samt at foretage en hensigtsmæssig generalisering af de påviste ændringer i uheldstallene. I det følgende gives eksempler på vanskelighederne og et indblik i metodevalg. Uheldsforekomst I Danmark er kvaliteten af uheldsdata meget varierende for de enkelte politidistrikter og vejbestyrelser. Nogle vejbestyrelser påfører vejnummer og kilometrering på næsten alle uheld, mens andre kun får vejnummer med på måske halvdelen af uheldene og næsten aldrig en kilometrering. Der er endda eksempler på, at vejbestyrelser har henført alle uheld i et år til et enkelt vejnummer. Det gør det vanskeligt at få alle uheld med i en uheldsevaluering for konkrete kryds og strækninger. Politiets registreringer er også af varierende kvalitet og omfang. Visse uheldsparametre registrerer nogle politikredse sporadisk. Det gælder især hastighedsskøn, lygtefejl, stibrug, kørekort år og sikkerhedsudstyr. At benytte disse uheldsparametre i evalueringer til opdeling af uheldene kan give anledning til systematiske fejl. Der er markante forskelle i politiets praksis i relation til uheldsregistreringen, og denne praksis ændres over tid. Et eksempel er, at Københavns Politi begyndte at registrere ca. 30% af uheldene som ekstrauheld fra 1998, og disse stedfæstes ikke. Før da var der ingen ekstrauheld, og næsten alle uheld blev stedfæstet. En sammenligning viser, at Herning Politi registrerede 55% af uheldene som personskadeuheld i 2004, mens Fredericia Politi kun gjorde det for 21% af uheldene. Ses nærmere på tallene, så registrerede Fredericia Politi omkring 28% af de skadestuebehandlede, men ikke indlagte, som uskadte, mens denne andel kun var 6% hos Herning Politi. De to eksempler viser med al tydelighed, at den generelle udvikling i den registrerede trafiksikkerhed samt selve trafiksikkerhedsniveauet i vid udstrækning afgøres af den lokale politiledelse og her er der ikke tale om politikontrol på vejene. Man skal derfor være påpasselig med at vælge uheldsforekomsten, der skal undersøges. At vælge kun at betragte personskadeuheld i uheldsevalueringer og uheldsanalyser er 32 DANSK VEJTIDSSKRIFT MARTS 2006
2 2. Udvikling i trafikmængder 3. Kontrolgruppens usikkerhed 4. Tilfældig ophobning af uheldsforekomst 5. Uhensigtsmæssig sammenlægning af uheldstal fra forskellige undersøgte steder 6. Sikkerhedseffektens udvikling. De fire første forhold hidrører beregningen af det antal uheld, man vil kunne forvente ville ske i efter-perioden, hvis den vejtekniske foranstaltning ikke var blevet udført, mens de sidste forhold vedrører generaliseringen af påviste ændringer i uheldstal. Figur 1. Funnelplot af uheldstal fra Aalborg Universitet. Vægtet middeleffekt er 1,23, altså en stigning i uheld på 23%. Der er et 95% konfidensinterval på 0,97-1,55. Forventede uheld Gennem årene har en række metoder til at beregne det forventede antal uheld i efterperioden været anvendt. I eksperimentelle studier dannes par af sammenlignelige kryds eller veje, hvorefter man med en mønt tilfældigt vælger det kryds eller den vej, der skal ændres med den vejtekniske foranstaltning. Denne metode har sjældent været anvendt, fordi meget få vejbestyrelser, naturligt nok, ikke vil lade det kryds eller den vej, som ikke skal ændres altså kontrolgruppen, ligge uberørt. Men metoden er tillige ringe, fordi kontrolgruppen oftest har en beskeden uheldsmængde, og derfor er indbefattet Figur 2. Funnelplot af uheldstal fra korrekt uheldsforekomst. Vægtet middeleffekt er 1,05, altså en stigning i uheld på 5%. Der er et 95% konfidensinterval på 0,91-1,22. ikke altid hensigtsmæssig til trods for, at det er almindeligt. Tænk blot på, hvis Politiet i Herning begyndte at registrere uheld som Fredericia Politi. I 2003 registrerede Politiet personskader og uheld. Men samlet registrerede Politi, skadestuer og sygehuse personskader i færdselsuheld og ud fra forsikringsselskabernes oplysninger kan man beregne, at der skete mindst egentlige færdselsuheld i Ved uheldsevalueringer baseret på Politiets registreringer er det vigtigt at forholde sig til de store mørketal, som de repræsenterer. Metoder Gennem årene har man i stigende grad gået bort fra med-og-uden uheldsevalueringer til opgørelse af sikkerhedseffekter af vejtekniske foranstaltninger. Det har vist sig, at sammenligninger af f.eks. uheldsfrekvenser på veje med og uden cykelsti giver en ringe dokumentation for i dette tilfælde cykelstiers betydning for sikkerheden. Resultater fra med-og-uden uheldsevalueringer er upålidelige, fordi mange forhold har betydning for sikkerheden, og disse forhold kan sjældent holdes rimeligt ensartede i evalueringerne. I de fleste tilfælde er der i dag kun tiltro til resultater fra før-og-efter uheldsevalueringer, f.eks. hvor sikkerheden opgøres før og efter anlæg af cykelsti. En pålidelig før-og-efter uheldsevaluering stiller store metodiske krav. Man er nødt til at tage højde for / vurdere seks forhold: 1. Den generelle udvikling i trafiksikkerheden MARTS 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 33
3 med stor usikkerhed. I Danmark er så vidt vides kun gennemført et eksperimentelt studie, nemlig om stoptavler. Den komplicerede Emperical Bayes metode gør brug af a-p-værdier fra uheldsmodeller til beregning af den generelle udvikling i trafiksikkerhed, udvikling i trafikmængder samt til at tage højde for tilfældig ophobning af uheldsforekomst [2]. Metoden har så vidt vides aldrig været anvendt i Danmark, fordi konfidensintervaller på a-pværdierne er nødvendige for at tage højde for tilfældig ophobning af uheldsforekomsten. Men selv med disse konfidensintervaller er metoden kritisabel. Sikkerhedsniveauet i Danmark er varierende dels grundet Politiets registrering og dels grundet en reel variation. A-p-værdier er oftest baseret på landsdækkende uheldsmodeller, og brug af Emperical Bayes vil derfor give en uhensigtsmæssig korrektion af uheldsforekomsten. Betydelige forskelle i a-p-værdier mellem lokale uheldsmodeller, f.eks. mellem Holbæk og Kalundborg [3], viser tydeligt, at en sådan korrektion vil være uhensigtsmæssig. I Danmark bruges primært to metoder til at tage højde for generel uheldsudvikling. Metoderne gør brug af en verificeret eller en udvalgt kontrolgruppe. Med en verificeret kontrolgruppe menes uheld på veje, hvor man med sikkerhed ved, at en række aktiviteter af stor betydning for sikkerhedsniveauet ikke har fundet sted. Sådanne aktiviteter kan være anlæg af nye veje, vejudvidelser, signalregulering, vejbelysning, midterrabat og fartdæmpende foranstaltninger, men det kan også være f.eks. ændringer i befolkningstal og hastighedsbegrænsninger. En verificeret kontrolgruppe er at foretrække frem for en udvalgt kontrolgruppe, der blot er uheld på en gruppe af veje f.eks. en vejtype eller veje i afgrænsede områder. Men det er meget tidskrævende at opstille en verificeret kontrolgruppe, der er så stor, at mængden af uheld i kontrolgruppen ikke medfører en væsentlig usikkerhed på bestemmelsen af den generelle udvikling. Derfor anvendes oftest, ligesom i Aalborg Universitets undersøgelse, en udvalgt kontrolgruppe. Når man anvender en udvalgt kontrolgruppe, er det væsentligt at forholde sig til de forskelle, der er i aktiviteter mellem de undersøgte veje og vejene i kontrolgruppen. En svaghed ved Aalborg Universitets undersøgelse er, at uheldsudviklingen i de 17 kommuner, der indgår i den udvalgte kontrolgruppe, ikke er ens. I beregningen af de forventede uheld i efter-perioden kunne man have taget højde for dette ved enten at benytte lokale kontrolgrupper på kommunalt niveau og derved få et mere korrekt antal forventede uheld for de enkelte vejstrækninger eller ved at vægte uheld i kontrolgruppen fra forskellige kommuner i forhold til antallet af uheld i før-perioden på Tabel 1. Observerede (Obs.) og forventede (Forv.) personskadeuheld før og efter anlæg af cykelstier. de veje, hvor der blev anlagt cykelstier. I forbindelse med nogle typer vejtekniske foranstaltninger, f.eks. signalregulering og vejudvidelser, er det væsentligt at tage højde for forskelle i trafikudvikling mellem kontrolgruppen og de undersøgte veje. Det forudsætter, at man kender trafikudviklingen både på de undersøgte veje og i kontrolgruppen, hvilket ikke har været tilfældet i undersøgelsen af anlæg af cykelstier. Endelig kan det være vigtigt at tage højde for tilfældig ophobning af uheld. Det bør især gøres i forbindelse med evalueringer af vejtekniske foranstaltninger, der er anlagt med baggrund i ulykkesanalyser og udpegninger af ulykkesbelastede steder, f.eks. udbedring af sorte pletter. Her kan man anvende den såkaldte metode. I denne metode sammenligner man antallet af uheld fra udpegningsperioden (altså de uheld der indgik i ulykkesanalysen eller udpegningen af det ulykkesbelastede sted) med antallet af uheld i anden periode af tilsvarende længde før anlægget foranstaltningen. Ofte er der 2 år mellem udpegningsperioden og anlæggets påbegyndelse deraf navnet metoden. På den baggrund kan man beskrive den tilfældige ophobning af uheld. I undersøgelser af anlæg af cykelstier kan man ikke forestille sig en betydende tilfældig ophobning af uheld i før-perioden. Generalisering Forestil dig, at fem kryds er blevet signalreguleret. Det ene kryds er stærkt trafikeret, mens de fire andre er let trafikeret. Forestil dig samtidig, at effekten af signalregulering er rigtig god i det stærkt trafikerede kryds, men giver et uforandret uheldstal i de let trafikerede kryds. Lægger vi blot hensynsløst uheldstallene sammen for de fem kryds, vil en generel konklusion for signalregulering være, at det giver en lille, men god sikkerhedsmæssig gevinst. Det må siges at være en uhensigtsmæssig generalisering. Statistiske metoder kan afsløre, om der sker en uhensigtsmæssig sammenlægning af uheldstal. Det gøres ved at påvise eller afvise statistisk signifikante forskelle i ændringer i uheldstal fra sted til sted. I Danmark har to forskellige metoder ofte været anvendt. 34 DANSK VEJTIDSSKRIFT MARTS 2006
4 REFERENCER [1] Agerholm, N., Caspersen, S., Lahrmann, H. (2005): Cykelstiers trafiksikkerhed en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt, Paper fra Trafikdage på Aalborg Universitet [2] Hauer, E. (1997): Observational before-after studies in road safety, Pergamon. [3] Kjær, M. R., Greibe, P. (2003): Uheldsmodeller for bygader, rapport 1, Danmarks TransportForskning. [4] Jørgensen, E. (1981): Sikkerhedsmæssig effekt vejledning for vejbestyrelser, Vejdirektoratet, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger. [5] Elvik, R. (2001): Area-wide urban traffic calming schemes: a metaanalysis of safety effects, Accident Analysis and Prevention, vol 33 pp [6] Brabander, B. D., Nuyts, E., Vereeck, L. (2005): Road safety effects of roundabouts in Flanders, Journal of Safety Research, vol 36 pp [7] Bach, O., Rosbach, O., Jørgensen, E. (1985): Cykelstier i byer den sikkerhedsmæssige effekt, Vejdirektoratet, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger. [8] Pedersen, J. E. (2005): Flere midler til seriøs forskning cykelstier er ikke farlige, Cykelviden, nr. 9, årgang 4, november [9] Agerholm, N., Caspersen, S. (2005): Cykelstiers trafiksikkerhedsmæssige effekt tro og viden, Aalborg Universitet, afgangsprojekt til civilingeniør ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. I SSV-notatet Sikkerhedsmæssig effekt, vejledning for vejbestyrelser beskrives et chi-i-anden test for, om de fundne ændringer i uheldstal skyldes tilfældige udslag af én og samme virkning [4]. Selve testet er ikke særlig informativt, da det kun beskriver, om uheldstallene kan lægges sammen eller ej. Hvis tallene ikke kan lægges sammen, så siger testet intet om, hvilke steder, der har ændringer i uheldstal, som er signifikant forskellige. Praksis har tillige været, at hvis testet viste, at uheldstallene kunne lægges sammen, så gav man uheldene den samme vægt, altså man adderede blot tallene. Derved betyder steder med mange uheld meget for konklusionen, mens steder med få uheld har en beskeden betydning for konklusionen. Betragter vi igen eksemplet med de 5 signalregulerede kryds, så ville brug af SSVtestet formentligt have vist, at uheldstallene kunne lægges sammen. Tænker man sig ikke om, vil konklusionen altså blive uhensigtsmæssig en lille men god sikkerhedsmæssig gevinst. Det vil jo have været langt mere hensigtsmæssigt med konklusioner som: A) Signalregulering af stærkt trafikerede kryds er en gevinst for sikkerheden, mens der ikke opnås forbedringer i sikkerheden i svagt trafikerede kryds, eller B) undersøgelsen viste, at signalregulering med- førte en sikkerhedsforbedring i ét ud af fem kryds, mens sikkerheden i de resterede kryds forblev uforandret. I undersøgelsen af cykelstiers sikkerhedseffekt kunne Aalborg Universitet have bemærket, at på 9 ud af 42 vejstrækninger faldt uheldstallet, mens det steg på 14 og var nogenlunde uændret på 19 vejstrækninger. Med brug af de korrekte uheldstal kan man sige, at på 13 ud af 42 vejstrækninger faldt uheldstallet, mens det steg på 20 og var uændret på 9 vejstrækninger. Sandsynligheden for et fald er altså knap så stor som for en stigning. Men tallene siger intet om, hvor kraftige disse fald og stigninger kan være, og om anlæg af cykelstier på bestemte typer af vejstrækninger eller bestemte design af cykelstier oftere medfører fald i uheldstallet. SSV-testet og den praksis, der følger med det, lider af to svagheder, nemlig mangel på systematisk information om forskelle i ændringer i uheldstal og en disharmoni mellem størrelsen af sikkerhedseffekten og sandsynligheden for fald og stigning i uheldstal. Denne disharmoni opstår, fordi uheldstallene har samme vægt på hhv. steder med få og mange uheld. For at tage hånd om disse svagheder benyttes i stigende grad en anden metode til sammenlægning af uheldstal, nemlig meta- MARTS 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 35
5 analyse [5]. I figur 1 og 2 vises resultater af meta-analyser af cykelstiers sikkerhedseffekt hhv. med brug af uheldstal fra Aalborg Universitet og den korrekte uheldsforekomst i form af funnelplot, middeleffekt og konfidensinterval. Hvis Aalborg Universitet havde anvendt meta-analyse, ville de have fundet en ikke-signifikant stigning i personskadeuheld på 23%. Ses på meta-analysen for korrekt uheldsforekomst, kan der erfares en ikke-signifikant stigning i personskadeuheld på 5%. Tests viser, at uheldstallene kan lægges sammen, hvilket også direkte kan ses af prikkerne i funnelplottene, der danner den normalfordelte klokkeform. Hver prik i funnelplottene repræsenterer en vejstrækning. Endelig kan man forholde sig til en eventuel udvikling i sikkerhedseffekten. Eksempelvis har forskere eftervist, at den fulde sikkerhedseffekt ved anlæg af rundkørsler først indtræffer ca. 2_ år efter anlæggets udførsel [6]. I tilfældet med anlæg af cykelstier kan der også være en udvikling i sikkerhedseffekten, fordi anlæg af cykelstier afføder store adfærdsændringer, der kan være forskellige på kort og lang sigt. Afslutning Aalborg Universitets undersøgelse er voldsomt fejlhæftet og konklusionen misvisende. Undersøgelsen inkluderer kun ca. 40% af de personskadeuheld, som er sket på de undersøgte vejstrækninger, i de aktuelle før- og efter-perioder. Nærværende artikel dokumenterer på baggrund af den korrekte uheldsforekomst, at der ikke er belæg for at påstå, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld. Bedste vurdering på en effekt er en stigning i personskadeuheld på ca. 5%, men denne effekt er ikke statistisk signifikant. Med 95% s sandsynlighed ligger sikkerhedseffekten af anlæg af cykelstier et sted i mellem et fald i personskadeuheld på op til 9% og en stigning på op til 22%. Set i forhold til undersøgelsen af cykelstiers sikkerhedseffekt fra 1985 [7], hvor man fandt en signifikant stigning i personskadeuheld på ca. 25%, kan man med rette spørge: Hvorfor var sikkerhedseffekten af anlæg af cykelstier i 1990 erne bedre end i årene ? Skyldes det et andet design eller langt færre knallerter? Spændende spørgsmål vi desværre ikke kan give svar på i dag. I Cykelviden blev anlæg af de selv samme cykelstier beskrevet til at give en reduktion i personskadeuheld på ca. 5% [8]. Dette var beklageligvis en fejl, der opstod, fordi der blev benyttet de beregnede korrektionsfaktorer fra Aalborg Universitets undersøgelse [9]. Disse korrektionsfaktorer var desværre også fejlbehæftet. Nærværende artikel er derfor baseret på de oprindelige uheldstal fra kontrolgruppen, der skulle være rigtige. Uheldsevalueringer er ikke nogen nem sag. I artiklen har jeg forsøgt at illustrere, at måden at trække uheld ud på samt metodevalg kan være afgørende for konklusionerne. Endelig må man sige, at bag enhver sikkerhedseffekt kan der gemme sig en væsentlig viden, der er værd at fremhæve i ens konklusioner. Denne artikel har langt fra vist alt, hvad der er værd at vide om cykelstiers sikkerhedseffekt, f.eks. hvem der kommer til skade og hvorfor, og om dødstallet stiger eller falder. Det kunne være rart at vide. Der er også behov for analyser af betydningen af cykelstiens design for sikkerhedseffekten. 36 DANSK VEJTIDSSKRIFT MARTS 2006
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereEffektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt
Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt Rolf Sode-Carlsen, Rambøll Nyvig Vagn Bech, Nordjyllands Amt Indledning Nordjyllands Amt er vejbestyrelse
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereEffekter af cykelstier og cykelbaner
Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereBrug af uheldsmodeller i byområder
Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning
Læs mereCykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt
Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,
Læs mereAalborg Universitet. Forskønnede centrale bygader Hvid Nielsen, Peter; Lahrmann, Harry Spaabæk
Aalborg Universitet Forskønnede centrale bygader Hvid Nielsen, Peter; Lahrmann, Harry Spaabæk Published in: Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Publication date: 2008 Document Version Også kaldet
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereTrafiksikkerhed på motorveje
Trafiksikkerhed på motorveje Motorvejene i Danmark er sikre at køre på faktisk de sikreste i EU. Med et sæt uheldsmodeller og sikkerhedsfaktorer kan man nu beregne et forventet antal uheld og personskader
Læs mere- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark
Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen ere sikker
Læs mereBundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:
Læs mereUheldsmodeller for bygader
Uheldsmodeller for bygader Test i tre kommuner Rapport 1 2003 Marlene Rishøj Kjær Poul Greibe Uheldsmodeller for bygader Test i tre kommuner Rapport 1 2003 Marlene Rishøj Kjær Poul Greibe Uheldsmodeller
Læs mereCyklisters sikkerhed i rundkørsler
Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereBorgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Læs mereMetoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet
Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på
Læs mereRundkørsler, sikkerhed og cyklister
Rundkørsler, sikkerhed og cyklister Litteraturstudie af sikkerhedseffekter af ombygninger af kryds til rundkørsler og uheldsmodeller for rundkørsler Søren Underlien Jensen Per Bruun Madsen Juli 2012 Scion-DTU
Læs mereVejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner
Vejforum 2015 Belinda la Cour Lund bl@trafitec.dk Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner 2-1 veje Der eksisterer ikke noget nationalt
Læs mereTrafiksikkerhed på motorveje
Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og vejledning til IT-værktøj Søren Underlien Jensen August 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning... 3 Opdeling af motorvejsnettet...
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereTrafiksikkerhed på motorveje Søren Underlien Jensen, Trafitec
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereUheldsmodeller for veje i åbent land
Uheldsmodeller for veje i åbent land Forprojekt Søren Underlien Jensen 8. april 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1. Indledning... 11 1.1 Formål med forprojektet...
Læs mereFremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereSikkerhedsmæssig effekt af strækningshastighedskontrol i Storbritannien
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereEffektkatalog. Viden til bedre trafiksikkerhed. Søren Underlien Jensen September 2008. Indsæt foto så det fylder rammen ud
Effektkatalog Viden til bedre trafiksikkerhed Indsæt foto så det fylder rammen ud Søren Underlien Jensen September 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Kolofon: Titel Effektkatalog
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereEvaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning
Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Del 2 Søren Underlien Jensen April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Evaluering af effekter af rundkørsler
Læs mereCase analyser baseret på Nordic Human Factors Guideline
Nordisk Vejgeometri Gruppe Oslo oktober 2015 Danske FUD projekter Sikkerhedsevaluering af 2+1 veje i Danmark Trafiksikkerhedsanalyse Før/Efter af 2-1 veje i Danmark Case analyser baseret på Nordic Human
Læs mereSvendborg Sikker Cykelby
Svendborg Sikker Cykelby Trafikpuljeprojektet Svendborg Sikker Cykelby har vist sig at være en succes. Markante forbedringer i cyklisters trafiksikkerhed, tryghed og tilfredshed er opnået med nogle få
Læs merePotentiale for flere uheldsdata på baggrund af fejlklassificeringer
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHastighedsmålinger på Gurrevej
juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2
Læs mereOmfartsveje. -Den trafiksikkerhedsmæssige effekt. Rapport Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Poul Greibe
Omfartsveje -Den trafiksikkerhedsmæssige effekt Rapport 4 2001 Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Poul Greibe Omfartsveje -Den trafiksikkerhedsmæssige effekt Rapport 4 2001 Puk Kristine Andersson
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af
Læs mereAlle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00
Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereSkadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse
Læs mereTrafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard
Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser
Læs mereKlasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning
Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Bo Grevy Institut for planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby : 4525 1546, Fax : 4593 6412, Email : grevy@ivtb.dtu.dk
Læs mereHvad kan skadestueregistrerede trafikuheld bidrage med i åbent land?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereM10 rumlestriber Hastighed og adfærd
M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereGuide til systematisk ulykkesbekæmpelse
Guide til systematisk ulykkesbekæmpelse Rapport 308 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox 9018 1022 København K TlF.: 3341 3333 Fax.: 3315 6335 Titel Serie Dato Projektleder Projektgruppe Konsulent
Læs mereCykelstiers trafiksikkerhed
Cykelstiers trafiksikkerhed en før-efterundersøgelse af 46 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Denne artikel beskriver en undersøgelse af den sikkerhedsmæssige effekt af nye cykelstier i byer. Undersøgelsen
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Harry Lahrmann : Sikkerhedsmæssig effekt af strækningshastighedskontrol i Storbritannien Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereUheld ved jernbaneoverkørsler
Udvikling og opdeling på sikringsform Søren Underlien Jensen Marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 5 1.1 Uheldsudtræk... 5 1.2 Organisering
Læs mereRejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017
Rejsetidsvariabilitet på veje Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Baggrund Rejsetidsvariabilitet -> mulighed for at forudsige rejsetider Risiko for forsinkelse tage for tidligt af sted
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereEVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION. Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI)
EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION Michael W. J. Sørensen (TØI) Troels Vorre Olsen (Via Trafik) Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI) Trafikdage, Aalborg Universitet 26. august 2014 1
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mere