Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt
|
|
- Edith Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt Rolf Sode-Carlsen, Rambøll Nyvig Vagn Bech, Nordjyllands Amt Indledning Nordjyllands Amt er vejbestyrelse for km vej. Heraf ligger km i det åbne land. Der er gennem årene foretaget tværsnitsændringer på en række strækninger. Ændringerne er gennemført med henblik på at forbedre fremkommeligheden, nedbringe antallet af ulykker og sikre vejens belægning. I tilfælde hvor målet er at nedsætte antallet af ulykker, benyttes i det åbne land normalt vejudvidelser, men der foretages også forsøg med indsnævringer. Vejudvidelserne skal sørge for større manøvreplads, hvorved nogle ulykker kan undgås. Der er gennem de sidste 13 år gennemført vejudvidelser på 115 strækninger af kortere eller længere udstrækning på amtets veje. Overordnet set er det ikke opgjort, hvilken effekt de 115 vejudvidelser har haft. Formål Der udarbejdes en effektundersøgelse af vejudvidelser på amtsveje i Nordjyllands Amt med baggrund i Sikkerhedsmæssig effekt, vejledning for vejbestyrelser [Vejdirektoratet, 1981]. Effektundersøgelsen udarbejdes med henblik på, at estimere effekten af sideudvidelser på antallet af uheld på amtsveje i det åbne land i Nordjyllands Amt. Generelt om effektstudier For at forklare, hvad effektstudier er følger her et citat fra Sikkerhedsmæssig effekt, vejledning for vejbestyrelser [Vejdirektoratet, 1981]: Effektstudier er undersøgelser af foranstaltningers virkninger. Sådanne undersøgelser kan gennemføres som en kontrol af, om en enkelt foranstaltning har virket efter hensigten. Men et effektstudium kan også være en undersøgelse af effekten af mange ens foranstaltninger under ét. Herudfra kan man vurdere, om det har været hensigtsmæssigt for en forvaltning at gennemføre foranstaltninger af en bestemt type. Samtidig giver mere omfattende undersøgelser mulighed for at bedømme den generelle virkning af den pågældende type foranstaltning. Effektstudier bygger på sammenligning af antallet af uheld sket i en periode før et tiltag, med antallet af uheld sket i en periode efter. Hvis alle øvrige forhold er uændrede, tyder en nedgang i uheldstallet på, at tiltaget har haft en sikkerhedsfremmende effekt. Hvis f er antallet af uheld i perioden før tiltaget, og e er antallet af uheld i perioden efter tiltaget, har tiltaget haft en positiv effekt hvis f > e. I denne simple tilgang til effektstudier kræves, at perioden før og efter tiltaget er lige lange. I tilfælde, hvor alle øvrige forhold ikke holdes konstante og uheldsperioderne ikke er lige lange, er det nødvendigt at korrigere uheldstallene. Der indføres en korrektionsfaktor C og i Trafikdage på Aalborg Universitet
2 de tilfælde, hvor f C > e forudsættes at tiltaget har haft en positiv effekt. Korrektionsfaktoren beregnes af forholdet mellem referencetallene i efterperioden og førperioden, fra f.eks. en kontrolgruppe. I C = I e f, hvor I e er antal uheld i en kontrolgruppe i efterperioden og I f er antal uheld i en kontrolgruppe i førperioden. Effekten E af en foranstaltning, kan opgøres som antallet af sparede uheld pr. år: 12 E = ( f C e) uheld / år, Pe hvor P e er efterperiodens længde i måneder. Det er også muligt at opgøre effekten som en procentvis reduktion af antallet af uheld, R: R = f C e 100% f C Ovenstående udtryk vil ved effektstudier af flere tiltag under ét, blot være en summation af de enkelte tiltags effekt. I tilfælde hvor tiltaget eller tiltagene i effektstudiet er udført på baggrund af f.eks. en sortpletudpegning, skal der korrigeres for regressionseffekt. Regressionseffekt betyder, at en strækning kan være udpeget til sort plet, pga. et unaturligt eller tilfældigt højt ulykkestal. I sådanne situationer vil ulykkestallet ofte falde de kommende år, ligegyldigt om der udføres tiltag for at mindske antallet af ulykker eller ej. Derfor nedjusteres antallet af uheld i udpegningsperioden med % [VD, 2001]. Når både E og R er fundet, fremgår effekten af det enkelte tiltag, eller de tiltag der samlet er vurderet. Effektundersøgelsen I de følgende afsnit gennemgås den valgte effektundersøgelse. Der gøres rede for forudsætninger, strækninger og uheld på disse samt metodeovervejelser. Forudsætninger Det vælges kun at betragte ændringer i antallet af uheld som følge af vejudvidelser. Der benyttes udelukkende veje med to kørebaner. Strækninger som udelukkende har deres udstrækning i byzone sorteres fra, for at uoverensstemmelse mellem resultater fra land og by ikke skal sløre det endelige resultat af analyserne. Analyserne er dermed kun gældende for tosporede amtsveje i det åbne land i Nordjyllands Amt. Tiltagene i undersøgelsen er udført ud fra forskellig baggrund, altså ikke kun med det formål at nedbringe antallet af uheld. De primære årsager til at de anvendte strækninger i undersøgelsen er blevet udvidet bygger på et ønske om, at: Trafikdage på Aalborg Universitet
3 forbedre trafiksikkerheden øge kapaciteten gøre strækninger mere trygge for bløde trafikanter sikre vejens belægning Idet ikke alle tiltag i undersøgelsen er gennemført for at forbedre trafiksikkerheden, forventes en mindre effekt på antallet af uheld, end hvis undersøgelsen udelukkende havde behandlet tiltag, der havde nedbringelse af antallet af uheld til formål. Da dette er tilfældet, vil det ikke være nødvendigt at tage hensyn til regressionseffekt. Der er ikke grundlag for dette, idet der ikke er grund til at skønne, at der skulle være sket et tilfældigt højt antal uheld i perioden før tiltagene. På nogle strækninger i undersøgelsen kan der være foretaget andre ændringer end sideudvidelser, der foreligges ingen dokumentation for dette. Dette er en mulig fejlkilde som accepteres i denne sammenhæng, idet det ikke umiddelbart er muligt at undersøge for andre forhold. Der vil sandsynligvis være nogle strækninger, hvor der i forbindelse med sideudvidelsen også er foretaget ændringer af f.eks. tracé. Der foreligger ikke fra Nordjyllands Amts side nogen fortegnelse, hvoraf disse forhold fremgår. Strækninger i undersøgelsen Det er ikke muligt at inddrage alle 115 strækninger i undersøgelsen, idet der i nogle tilfælde mangler vigtige oplysninger før at strækningen kan indgå i undersøgelsen. Nedenstående gennemgås årsager til at strækninger ikke kan medtages i undersøgelsen og antallet af strækninger, der er brugbare i undersøgelsen opgøres. Det er valgt at frasortere strækninger i en given rækkefølge, hvorfor strækninger der frasorteres på baggrund af ét beskrevet kriterium ikke vurderes med henblik på opfyldelse af andre kriterier. Dette gøres for at enkelte strækninger ikke skal optræde flere gange og sløre det reelle antal brugbare strækninger. 1. Strækninger der udelukkende er beliggende i byzone: 5 2. Strækninger hvor der mangler nødvendige oplysninger: Strækninger med for kort forløb: 2 4. Strækninger hvor uheldsperioden efter udvidelserne er for kort: 7 Efter at ovenstående strækninger er frasorteret, indgår 64 strækninger i undersøgelsen. De fire kriterier, som frasorteringen består af, forklares eller begrundes nedenstående: 1. Strækninger, som udelukkende har deres udstrækning i byzone, sorteres fra, for at uoverensstemmelse mellem resultater fra by og land ikke skal sløre resultatet af undersøgelsen. Strækninger, der er beliggende både i by- og landzone er ikke frasorteret, men opdelt i delstrækninger, hvor delstrækninger beliggende i byzone er frasorteret. 2. Strækninger hvor der har været manglende oplysninger om tværsnit eller udførelsestidspunkt er ikke medtaget, da disse oplysninger er nødvendige for at strækningen kan anvendes i undersøgelsen. 3. Sideudvidelser på strækninger kortere end 500 meter er ikke medtaget i undersøgelsen. Et tiltag på en strækning skal have en vis udstrækning, før det er muligt at betragte det som et strækningstiltag. Hvis ikke der sættes et kriterium om en given længde i denne forbindelse, medtages f.eks. tiltag som kun er gennemført i et knudepunkt. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 4. Enkelte af sideudvidelserne er under 5 år gamle. Disse er ikke medtaget, for at kunne operere med en 5-årig uheldsperiode før og efter alle udvidelser. Perioden på 5 år begrundes i det følgende afsnit. Uheld på de udvalgte strækninger På nuværende tidspunkt er det defineret, hvilke strækninger der skal indgå i undersøgelsen. Det er også nødvendigt at definere, hvilke uheld der skal indgå i undersøgelsen. Det første der skal bestemmes er, hvor lange uheldsperioder der skal benyttes i undersøgelsen [Vejdirektoratet, 1981]: Valget af de egentlige måleperioder før og efter er væsentligt, for at uheldstallene i de to perioder bliver sammenlignelige og derved bliver udtryk for den sikkerhedsmæssige effekt. Jo længere en tidsperiode der benyttes til uheldsanalyser, jo bedre bliver estimatet på det forventede årlige antal uheld på en strækning. Dette gælder under den forudsætning, at der ikke sker yderligere ændringer på den pågældende strækning med betydning for ulykkesrisikoen. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opgøre hvor der er sket yderligere ændringer med betydning for antallet af uheld på alle strækninger. Det vælges at benytte en uheldsperiode på 5 år før og efter den enkelte vejudvidelse. For at undgå at medtage uheld sket under anlægsperioderne, er som standard benyttet en anlægsperiode på 2 måneder. Desuden er uheld i forbindelse med vejarbejde frasorteret på alle strækninger, dette er gjort, idet disse vil sløre effekten af udvidelserne. Der vil kun blive betragtet materiel- og personskadeuheld i undersøgelsen, ekstrauheld indgår ikke. Dette skyldes at ekstrauheld i flere henseender er behæftet med usikkerheder, hvis konsekvenser ikke kendes. Krydsrelaterede uheld og uheld i forbindelse med udkørsler er ikke sorteret fra. På de udvalgte strækninger over de 5-årige uheldsperioder før og efter hver sideudvidelse, er der sket 199 uheld før tiltagene og 169 uheld efter tiltagene. Dette svarer til en reduktion i antallet af uheld på 16 %. Metodeovervejelser I effektundersøgelser af flere tiltag under ét er det nødvendigt at vurdere, hvorvidt alle de tiltag der undersøges, kan betragtes som havende samme sikkerhedsmæssige effekt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det være nødvendigt at opdele tiltagene i grupper, som menes at have samme sikkerhedsmæssige effekt. Det ønskes at gennemføre flere effektundersøgelser på de udvalgte strækninger, hvor de strækninger der indgår i de forskellige undersøgelser er: Alle strækninger (64 strækninger) Strækninger hvor kun kronebredden er udvidet (21 strækninger) Strækninger hvor der er anlagt cykelsti (24 strækninger) Strækninger hvor der ikke er anlagt cykelsti (40 strækninger) Strækninger hvor der er anlagt cykelsti inddeles i tre kategorier Strækninger hvor der ikke er anlagt cykelsti inddeles i tre kategorier Trafikdage på Aalborg Universitet
5 På figur 1 ses et tværsnit af en vej, hvor kørebanebredde og kronebredde er indtegnet. Figur 1: Tværsnit med kørebanebredde og kronebredde Ved at sammenligne resultaterne mellem strækninger med og strækninger uden cykelsti, vil det være muligt at få et indblik i en cykelstis betydning for uheldsantallet. Strækningerne med og uden cykelsti opdeles i underkategorier, i henhold til deres kørebanebredde. Dette gøres ud fra strækningens kørebanebredde før og efter vejudvidelsen. Der opereres med et lille, et mellem og et stort tværsnit, hvor intervallet af hvert tværsnit er angivet i tabel 1. Tabel 1: Kategorisering af strækninger i tre kategorier Tværsnitskategori Lille Mellem Stor Interval [m] 5,3 6,3 6,4 7,2 7,3 8,0 Intervallerne for kategoriseringen bygger på et ønske om en nogenlunde ligelig fordeling af strækninger i hver kategori. Strækninger der ikke ændrer kategori pga. vejudvidelsen medtages ikke i denne del af analysen. Forventninger til hvilke udvidelser der medfører størst effekt [Hauer, 2000], [Vejdirektoratet, 1998]: Fra lille til mellem: Størst effekt Fra lille til stor: Moderat effekt Fra mellem til stor: Mindre effekt Ifølge Uheld på veje i åbent land [Vejdirektoratet, 1998] falder uheldsrisikoen generelt for alle typer af uheld, når kørebanebredden udvides. Dette har en effekt indtil 3,5 meter. Lignende resultater er opnået af flere forskere og diskuteres i Lane Width and Safety [Hauer, 2000]. Det formodes derfor, at den største positive effekt vil fremkomme ved en udvidelse, der går fra et lille til et mellem tværsnit. Fra et lille tværsnit til et stort formodes effekten at være en anelse mindre, idet udvidelser til et stort tværsnit ikke nødvendigvis medfører større sikkerhed. I det sidste tilfælde, fra mellem tværsnit til stort, forventes den Trafikdage på Aalborg Universitet
6 mindste effekt eller ingen effekt, idet mellem tværsnit ifølge ovenstående kilder, anslås at være omtrent lige så sikkert som et stort tværsnit. Kontrolgruppen For at tage hensyn til eksterne forhold, ændringer i trafikken, og ændringer af niveauet for uheldsindberetning m.m., er det nødvendigt at korrigere uheldstallene i undersøgelsen. I dette projekt benyttes en kontrolgruppe til at korrigere uheldstallene. Andre former for korrektioner kunne tage udgangspunkt i den generelle uheldsudvikling eller referencestrækninger tilhørende den enkelte strækning i undersøgelsen. Kontrolgruppen består af alle uheld sket i det åbne land i Nordjyllands Amt fra 1986 til og med Ekstrauheld, uheld i forbindelse med vejarbejde og alle uheld sket på strækningerne i undersøgelsen er fjernet fra kontrolgruppen. Uheldene udtrækkes fra vha. avanceret uheldsudtræk. Ovenstående specifikationer begrundes ud fra, at kontrolgruppen på så mange måder som muligt skal svare til de karakteristika, som strækningerne i undersøgelsen har. Der kunne benyttes en større kontrolgruppe, f.eks. hele Jylland eller den nordlige halvdel af Jylland, i stedet for kun Nordjyllands Amt. Dette vil ud fra ét synspunkt give kontrolgruppen større sikkerhed, idet der vil indgå mange flere uheld i gruppen. Fordelen ved kun at benytte uheld sket i Nordjyllands Amt er dog, at de strækninger, der er blevet sideudvidet er kendt og kan frasorteres kontrolgruppen. Det vil ikke være muligt at frasortere uheld sket i forbindelse med vejudvidelser i de øvrige amter, da dette vil kræve et stort kendskab til de øvrige amters vejudvidelser. Uheld i byzone, ekstrauheld og uheld sket i forbindelse med vejarbejde frasorteres. Der indgår samlet set 5824 materiel- og personskadeuheld i kontrolgruppen. Hver strækning i undersøgelsen korrigeres i forhold til kontrolgruppen. Til hver strækning benyttes en 5-årig uheldsperiode før og efter udvidelsen på strækningen. Fra kontrolgruppen udtrækkes alle uheld, der er sket i uheldsperioderne før og efter udvidelsen, hvilket gentages for alle strækninger, der indgår i undersøgelsen. Ændringen i antallet af uheld på den enkelte strækning korrigeres herefter med ændringen i kontrolgruppen over de samme uheldsperioder. Antallet af uheld i kontrolgruppen er samlet set faldet med 7,3 % i perioderne efter udvidelserne i forhold til perioderne før. For de enkelte strækninger spænder forskellen mellem perioderne før og efter fra 3,1 % til 14,5 %. Korrektion af uheld Uheldene sket på hver enkelt strækning i perioden efter udvidelserne korrigeres i henhold til kontrolgruppen. Forholdet mellem uheldene i kontrolgruppen før og efter udvidelserne multipliceres på antallet af uheld i perioderne før udvidelserne. Antallet af uheld i efterperioderne reduceres herved, og effekten af udvidelsen forudsættes på denne måde at fremstå isoleret. Eksempel: Her følger et eksempel på korrektion af uheldene sket i en periode efter en sideudvidelse: En strækning er i december 1999 blevet sideudvidet. Der er i en 5 års periode før og efter registreret 9 og 6 uheld. I samme periode er der i kontrolgruppen sket 1512 uheld i perioden Trafikdage på Aalborg Universitet
7 før og 1293 uheld i perioden efter udvidelsen. Forholdet som uheldene på strækningen skal korrigeres efter bliver da: 1293 Forhold = 0, For at isolere effekten ved udvidelsen korrigeres uheldene sket før udvidelsen ved dette forhold: Korrigeret uheld i perioden før udvidelsen = 9 0,86 = 7,7 Den isolerede forskel mellem antallet af uheld før og efter udvidelsen bliver da: Isoleret forskel = 7,7 6 = 1, 7 uheld Dvs. at der over den femårige periode efter udvidelsen er sparet 1,7 uheld, i forhold til hvis strækningen ikke var blevet sideudvidet. Resultater I afsnittet fremstilles de resultater, som undersøgelsen munder ud i. Som beskrevet opgøres effekten i de forskellige undersøgelser som effekten E og som reduktionen R. E opgøres som antallet af uheld pr. år pr. strækning, og R opgøres som reduktionen i antallet af uheld i %. Positive tal angiver en nedgang i antallet af uheld, mens negative tal angiver en stigning. Der udføres to signifikanstests af resultaterne i undersøgelsen, med henblik på at konkludere, hvorvidt de beregnede effekter kan vurderes som sikre. Første test udføres for at påvise, at de enkelte tiltag kan siges at være stikprøver af den samlede effekt. Anden test udføres for at påvise, at den udregnede effekt kan siges at være sikker. Det ønskes at test 1 skal opfylde et signifikansniveau på 5 %, mens test 2 som minimum skal opfylde 10 %. Den samlede korrektionsfaktor for alle strækningerne er 0,93. Dvs. alle uheld sket i førperioden er multipliceret med 0,93. I de fleste tilfælde afviger korrektionsfaktoren for de forskellige nedenstående resultater kun i mindre grad fra den samlede korrektionsfaktor. Resultaterne af undersøgelsen gennemgås nedenstående i tabel 2, 3 og 4. Tabel 2: Resultater af overordnede kategorier Tiltag Antal strækninger Effekt [sparede uheld pr. år] Reduktion [%] Kommentar Alle strækninger 64 0,05 9,5 Det kan ikke påvises at effekten er signifikant Udvidelse af kronebredden 21 0,01 1,5 Det kan ikke påvises at tiltagene er en stikprøve af den samlede effekt Strækninger uden cykelsti 40 0,05 9,9 Det kan ikke påvises at effekten er signifikant Strækninger med cykelsti 24 0,06 8,9 Det kan ikke påvises at effekten er signifikant Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Tabel 3: Resultater af underordnede kategorier Tiltag Antal strækninger Effekt [sparede uheld pr. år] Reduktion [%] Anbefaling Uden cykelsti lille 17 0,14 32 Bør anvendes, der kan muligvis mellem påvises signifikant effekt ved flere strækninger Uden cykelsti lille stor 1 Ukendt Ukendt Intet resultat for tiltaget Uden cykelsti mellem stor 7-0,3-36 Bør ikke anvendes i fremtidig planlægning Med cykelsti lille mellem 7 0,15 19 Bør anvendes, der er påvist signifikant effekt Med cykelsti lille stor 2 0,22 42 Kan anvendes, effekten er dog ikke signifikant Med cykelsti mellem stor 7 0,31 35 Bør anvendes, der kan muligvis påvises effekt ved at anvende flere strækninger Tabel 4: Udvidede resultater for underordnede kategorier Tiltag Reduktion [%] Uden cykelsti lille mellem Reduktion i dræ. og alv. pr. projekt pr. år Reduktion i bløde trafikanter pr. projekt pr. år Reduktion i cyk. og knal. pr. projekt pr. år 32 0,22-0,02-0,05 Uden cykelsti lille stor Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Uden cykelsti mellem stor -36-0,62 0,00-0,03 Med cykelsti lille mellem 19 0,09 0,21 0,19 Med cykelsti lille stor 42 0,09 0,00 0,00 Med cykelsti mellem stor 35 0,25 0,05 0,05 Konklusion Samlet set, er der sket 199 uheld i perioderne før udvidelserne og 167 i perioderne efter på de 64 strækninger. Dette svarer til en reduktion i antallet af uheld på 16 %. Uheldene i perioderne før er samlet set blevet korrigeret med en faktor 0,93, hvorved der efter korrektionen er sket 184 uheld. Reduktionen i antallet af uheld bliver dermed 9 %. I de forskellige resultater, er der generelt opnået positive effekter ved de tiltag, der er gennemført. Det har i de fleste tilfælde også været muligt at påvise, at effekten i det enkelte resultat kan siges at være en stikprøve af den samme effekt, hvorfor der har kunnet udføres signifikanstest. Det har kun i ét tilfælde været muligt at påvise en signifikant effekt i resultaterne. Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Der gives tre grunde til at dette er tilfældet: Tiltagene i undersøgelsen er ikke udelukkende udvalgt på baggrund af et ønske om at reducere antallet af uheld. I nogle tilfælde vil det forbedre resultaterne hvis antallet af strækninger øges, herved vil det være nemmere at påvise en signifikant effekt. Ved nogle af resultaterne er tiltag som ikke ligner hinanden, blevet samlet i en samlet gruppe. Dette gælder særligt de første resultater, som f.eks. alle strækninger, strækninger uden cykelsti m.fl. Nedenstående fremhæves bemærkelsesværdige resultater fra projektet. Det er bemærkelsesværdigt at det ikke er muligt at påvise at de enkelte tiltag er stikprøver af den samlede effekt, på strækninger, hvor kun kronebredden er udvidet. Tiltagene kan dermed ikke siges at have noget med hinanden at gøre. Det bør være muligt at påvise en effekt ved sådanne tiltag, men det har ikke været muligt i denne undersøgelse. Hvis kronebreddeudvidelserne blev inddelt i kategorier ligesom ved kørebanebredden er det muligt, at dette ville medføre et brugbart resultat. Ved udvidelser fra et mellem til et stort tværsnit, hvor der ikke anlægges cykelsti, øges antallet af uheld. Det har ikke været muligt at påvise, at effekten er signifikant. Det er dog vigtigt at fremhæve denne kategori, idet den må ses som en dobbeltomkostning for samfundet. Ikke alene skal anlægsomkostningerne finansieres, men der sker også 36 % flere uheld på vejene. Det anbefales på det kraftigste, at tiltag af denne art overvejes nøje, før de udføres i forbindelse med fremtidige projekter. Ved udvidelser fra et lille tværsnit til et mellem tværsnit på veje, hvor der anlægges cykelsti, er der påvist en signifikant effekt af tiltagene. Antallet af uheld er reduceret med 19 %, og dette er dokumenteret med et signifikansniveau på 0,5 %, hvilket er meget sikkert. Tiltaget fremhæves som succesfuldt og bør anvendes i den fremtidige planlægning på området. Som det sidste i rapporten, listes resultaterne af kategoriseringen af strækninger med og uden cykelsti på tabelform. I forhold til forventningerne til de forskellige udvidelser i afsnittet Metodeovervejelser, afviger resultaterne i undersøgelsen i nogen grad. Situationen er ikke helt den samme, om der anlægges cykelsti eller ikke. Forventningerne bygger på kilder, hvor det ikke forudsættes, at der anlægges cykelsti. Hvis udvidelserne, hvor der ikke anlægges cykelsti betragtes alene, ses det, at forventningerne opfyldes til fulde. Der er stor effekt af udvidelser fra lille til mellem og en lille eller ingen effekt fra mellem til stor. Anderledes ser det ud i de tre tilfælde, hvor der også anlægges cykelsti. Her er der mindst effekt ved udvidelser fra lille til mellem, mens udvidelser fra lille til stor har den største effekt. Det skal dog i denne sammenhæng pointeres, at kun effekten for udvidelser fra lille til mellem er signifikant, og det forventes at effekten ved udvidelser fra mellem til stor kan blive signifikant ved at udvide datamaterialet. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Litteratur [Hauer, 2000] Lane Width and Safety Draft, marts 2000 Ezra Hauer [VD, 1981] Sikkerhedsmæssig effekt, vejledning for vejbestyrelser Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger Vejdirektoratet 1981 [VD, 1998] Uheld på veje i åbent land Rapport nr. 174 Vejdirektoratet 1998 [VD, 2001] Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger Rapport 220 Vejdirektoratet, 2001 Trafikdage på Aalborg Universitet
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereCykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer
TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereMetoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet
Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på
Læs mereHastighedsmålinger på Gurrevej
juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereCykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt
Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereBrug af uheldsmodeller i byområder
Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereEffektstudie af stræknings-atk
Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe (bbr@grontmij.dk)
Læs mereMidteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring
Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereEffekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.
Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark
Læs mereUdvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode
Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs merePotentiale for flere uheldsdata på baggrund af fejlklassificeringer
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs merecykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej
[Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereEffekter af cykelstier og cykelbaner
Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereVejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner
Vejforum 2015 Belinda la Cour Lund bl@trafitec.dk Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner 2-1 veje Der eksisterer ikke noget nationalt
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereCase analyser baseret på Nordic Human Factors Guideline
Nordisk Vejgeometri Gruppe Oslo oktober 2015 Danske FUD projekter Sikkerhedsevaluering af 2+1 veje i Danmark Trafiksikkerhedsanalyse Før/Efter af 2-1 veje i Danmark Case analyser baseret på Nordic Human
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereInddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.
Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereRevisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.
Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereLøn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet
Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereIngeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax
Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereVariable hastighedstavler
Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereBorgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere5. Afvigelser i stamdata fravær... 9
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Gennemgang af afvigelser... 3 3. Personale... 3 3.1 Ansatte i KMD der ikke findes i FLIS... 4 3.1.1 Fejl i kodning... 4 3.1.2 Frasortering af lønperioder der ligger
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen ere sikker
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene
Læs mereC.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.
Notat Til: JEG, TOR Kopi til: ANS Sagsnummer Sagsbehandler SBA Direkte +45 36 13 16 32 Fax - sba@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15-01-2014 Analyse af køretid og regularitet på
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2015 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Marts, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening omkring et mål om en årlig reduktion
Læs mereBundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Læs mereKlasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning
Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Bo Grevy Institut for planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby : 4525 1546, Fax : 4593 6412, Email : grevy@ivtb.dtu.dk
Læs mereITS - en genvej til forbedret trafiksikkerhed
trafiksikkerhed ITS - en genvej til forbedret trafiksikkerhed I forbindelse med et trafiksikkerhedsprojekt har Vejdirektoratet som et forsøg etableret et mindre trafikledelsesanlæg på Helsingørmotorvejen
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs mereAnalyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej
Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereTrafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard
Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2018 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2018 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mere