BERETNING Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø

Transkript

1 BERETNING 2003 Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø Telefon , Telefax http//: 1

2 Forord Instituttets beretning for 2003 fremlægges hermed for interesserede. Instituttet har i en årrække publiceret en omfattende, mere fagligt præget beretning. Med indførelse af resultatkontrakter mellem ministeriet og instituttet og opfølgning heraf i form af virksomhedsregnskaber, for 2003 kaldet årsrapport, blev det fra 2002 hensigtsmæssigt at ændre instituttets beretning. Instituttet er et sektorforskningsinstitut i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi. Hovedformålene er at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning. Instituttet har tidligere i år publiceret Årsrapport 2003, som indeholder betydeligt flere økonomioplysninger end denne beretning for Interesserede henvises til hjemmesiden Man kan løbende følge med i instituttets arbejde på hjemmesiden København, april 2004 Jørn Olsen Professor Formand for bestyrelsen / Finn Kamper-Jørgensen Direktør 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Bestyrelsen og dens arbejde... 4 Om instituttet Formål og hovedfunktioner... 6 Organisation, edb og bibliotek Mål og strategier for 2004 og kommende år Resultater Kvantitative indikatorer Økonomi Bilag Bilag 1 SIFs personale Bilag 2 Publikationer Bilag 3 Foredrag Bilag 4 - Personalets deltagelse i vejledning og rådgivning, tidsskrifts- og referee-virksomhed, bedømmelser, censorater og evaluering af institutioner Bilag 5 Aktive projekter Bilag 6 Deltagelse i udvalg Bilag 7 Deltagelse i internationale projekter Bilag 8 Vedtægter for Statens Institut for Folkesundhed side 3

4 Bestyrelsen og dens arbejde Bestyrelsens sammensætning Ifølge vedtægterne for Statens Institut for Folkesundhed (SIF) består bestyrelsen af ni personer, - en formand og otte medlemmer, der alle udpeges af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Bestyrelsen udpeges for fire år ad gangen. Bestyrelsen blev nedsat i I 2003 har bestyrelsen haft følgende sammensætning Formand: Professor, lic. med. Jørn Olsen, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Århus Universitet Næstformand: Vicedirektør Kjeld Kjeldsen, Sundhedsstyrelsen Bestyrelsesmedlemmer i øvrigt: Centerchef Ole Kopp Christensen, Sundhedsstyrelsen Amtssundhedsdirektør Martin Gregersen, Frederiksborg Amt Cand. stat., ph.d. Knud Juel, personalerepræsentant, SIF Kommunaldirektør Ole Have Jørgensen, Horsens Kommune Professor, dr.polit. Hans Keiding, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Direktør, professor, cand.rer.soc. Jes Søgaard, DSI-Institut for Sundhedsvæsen Overlæge, dr. med. Ann Tabor, Hvidovre Hospital, Gynækologisk-obstetrisk afd. I bestyrelsens forretningsorden er det fastsat, at bestyrelsen udpeger en næstformand, samt at repræsentanten for Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement og SIFs medarbejderrepræsentant kan stille med suppleant i tilfælde af forfald. SIFs medarbejdere har udpeget forskningsmedarbejder, ph.d. Tine Curtis som suppleant. Bestyrelsens arbejde Ifølge vedtægten ledes Statens Institut for Folkesundhed af en bestyrelse, der fastsætter de generelle retningslinier for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, som Indenrigs- og Sundhedsministeren har fastlagt. Bestyrelsen godkender strategiplaner og arbejdsprogrammer for instituttets forskning og formidling samt en årlig beretning. Bestyrelsen skal sørge for, at der af hensyn til instituttets langsigtede vidensopbygning er en rimelig balance mellem opgaver, finansieret af basismidler, og opgaver finansieret af eksterne midler. Det er også bestyrelsens opgave at afgive indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeren om ansættelse og afskedigelse af SIFs direktør. Den daglige ledelse af instituttet varetages af direktøren, som også repræsenterer instituttet udadtil. Direktøren ansætter og afskediger instituttets medarbejdere med udgangspunkt i de regler, som gælder for Staten. Bestyrelsen har generelt vedtaget at afholde to årlige bestyrelsesmøder. Ved forårets bestyrelsesmøde behandles strategiplan og principønsker til næste års arbejdsplan samt flerårsbudgetter. Desuden godkendes sidste års beretning. Ved efterårets bestyrelsesmøde vedtages 4

5 næste års arbejdsplan og budget. På bestyrelsesmøderne behandles desuden andre løbende sager. I overensstemmelse med den principielle årsrytme, som bestyrelsen i sit arbejde har lagt sig fast på, har man godkendt SIFs beretning for 2002 godkendt en flerårig strategiplan godkendt arbejdsplan for 2004 godkendt regnskaber, herunder Virksomhedsregnskab for 2002 godkendt budget for Udvalgte forskningsprogrammer og projekter ved instituttet er blevet præsenteret og diskuteret. Det drejer sig i 2003 om: Registre ved Statens Institut for Folkesundhed Sygeplejerskekohorten og forskning baseret herpå Bestyrelsen har endvidere behandlet følgende emner: Langsigtet strategisk udvikling af SIF Der blev taget hul på debatten, som forventes fortsat på kommende bestyrelsesmøder Lokaler Bestyrelsen har fået orientering om SIFs bestræbelser på at opnå lejekontrakt på lokaler på det gamle Kommunehospital fra Der er skrevet kontrakt. Resultatkontrakt mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og SIF Bestyrelsen er orienteret om kontraktforhandlingerne for resultatkontrakt 2004 Forslag til lov om Sektorforskningen i Danmark. Instituttet har afgivet høringssvar. Organisationsudvikling ved SIF Bestyrelsen er blevet løbende orienteret om overvejelserne omkring organisationsudvikling 5

6 Om instituttet Formål og hovedfunktioner Instituttets formål er at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. Instituttet deltager i uddannelse af forskere og giver postgraduat undervisning inden for folkesundhedsvidenskab og samfundsmedicin. Instituttets hovedfunktion er: Forskning Registerdrift Udredningsarbejde Formidling Forskningsbaseret rådgivning Forskeruddannelse Postgraduat undervisning. Tyngden i instituttets arbejdsindsats er forskning. Instituttets forskning kan grundlæggende opdeles i: Forskning vedrørende befolkningens sundhedstilstand. Her fokuseres på sundhedsstatus, forekomsten af symptomer, sygdom, handicap og død. Der fokuseres endvidere på årsagsforholdene bag ved sundhed og sygdom, bl.a. befolkningens livsstil og sundhedsadfærd, befolkningens levekår og påvirkninger fra miljøet. Forskning vedrørende den forebyggende og behandlende indsats. Her fokuseres på evaluering af den forebyggende og behandlende indsats, og der gennemføres sundhedstjenesteforskning og medicinsk teknologivurdering. Forskning og udredning mv. I det følgende omtales de mere detaljerede forskningsområder mv. kort. Der afrapporteres resultater inden for disse områder, og de senere økonomiske opgørelser er baseret på disse forskningsområder: 1. Befolkningens almene sundhedstilstand 2. Børnesundhed 3. Sygdoms- ulykkes- og dødelighedsepidemiologi 4. Sundhedsvaner, livsstil og levekår 5. Interventionsforskning og evaluering 6. Arktisk samfundsmedicinsk forskning 7. Alkoholforskning 8. Udvikling af teorier og metoder 9. Udredningsarbejde 10. Andet 1. Befolkningens almene sundhedstilstand 6

7 Sundheds- og sygelighedsundersøgelser Sundhedsindikatorer Fordelingen af sundhed og sygdom i befolkningen, bl.a. social ulighed i sundhed og i sundhedsrisici Arbejdet med en National Public Health Report Hovedaktiviteten inden for området er SUSY-undersøgelserne og en række afledte projekter. I 2002 blev rapporten fra 2000 undersøgelsen offentliggjort, både som papirrapport og som interaktiv database på Internettet. Der har været stor interesse i amterne for denne database og for at få foretaget dyberegående analyser af SUSY-data, herunder som dokumentation og opfølgning i forhold til det nye sundhedsprogram og dets fokus på udvalgte sygdomsgrupper. Data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelser udgør en meget vigtig kilde for uddybende forskning. Specielt da der er foretaget en registeropfølgning af de hidtidige SUSYundersøgelser og etableret en forskningsdatabase (DANCOS Danish National Cohort Study). Materialet er internationalt set enestående. 10-års opfølgning af 1987-kohorten er gennemført og analyseret. Aktiviteterne inden for området befolkningens almene sundhedstilstand er endvidere kendetegnet ved udstrakt internationalt samarbejde. Det gælder fortsættelsen af Øresundssamarbejdet. (InterregIII), hvor der er udviklet sammenlignelige spørgeskemaer. I samarbejde med EUROSTAT udføres der analyser af fælleseuropæiske data om konsekvenser af sygdom for udførelse af dagligdags aktiviteter og sociale roller (Disability). I analyserne af befolkningens sundhedstilstand, ligesom i andre analyser inden for de andre forskningsområder, indgår et socialt variations- eller ulighedsperspektiv som en meget vigtig del. 2. Børnesundhed Børneforskningsprogrammet ved SIF har tre hovedoverskrifter: Repræsentative undersøgelser af børns sundhed og velfærd Analyse af særligt udsatte grupper Sundhedstjenesteforskning Børns sundhed er et særligt satsningsområde for SIF. Selvom vi ved meget, er der også væsentlige mangler i den forskningsbaserede viden om børns sundhed og de forhold, der betinger sundheden. 3. Sygdoms-, ulykkes- og dødelighedsepidemiologi I dette forskningsprogram fokuseres på udvalgte sygdomsgrupper eller helbredsproblemer. Baggrunden for programmet er instituttets mangeårige tradition for registerbaseret forskning, dels baseret på registre, der drives af SIF og dels på andre nationale registre. De sygdomme, der forskes i, er dels sygdomme af stor betydning for folkesundheden, dels sygdomme og helbredsproblemer med betydelige mangler i vor aktuelle viden. De sygdomme og helbredsproblemer, der studeres, er følgende: multipel sclerose hjertekarsygdomme osteoporose spastisk lammelse (cerebral parese) 7

8 ulykker vold og følger af vold dødelighed af udvalgte dødsårsager En del af forskningen gennemføres i samarbejde med de relevante sygdomsforeninger: Hjerteforeningen, Scleroseforeningen og Spastikerforeningen eller med andre eksterne forskergrupper. Inden for alle de nævnte områder er der et omfattende internationalt samarbejde primært inden for EU. SIF har i 2003 haft hovedansvaret for et nordisk projekt om prognosen efter blodprop i hjertet. Instituttet har haft sekretariatsfunktionen for EU netværket IPP (Injury Prevention Programme) og har været leder af to EU projekter om vold. Desuden har instituttet været partner på en række andre internationale projekter. 4. Sundhedsvaner, livsstil og levekår Generelt er der megen fokus på befolkningens livsstil og sundhedsvaner, da der er en meget snæver forbindelse til den stagnerende middellevetid. Der er to vigtige forskningsperspektiver på livsstil og sundhedsvaner. Ud fra det ene perspektiv undersøges, hvilke helbredsmæssige og sygdomsmæssige konsekvenser, en given livsstil har. Ud fra det andet perspektiv sættes fokus på de faktorer og betingelser, der former livsstilen og adfærden. Hvis man skal se på effekten af alle de aktiviteter, som er en konsekvens af forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer i det hele taget, er det vigtigt også at se på de ændringer i holdning og viden, som kan være forstadier for en egentlig adfærdsændring. Ligeledes er det vigtigt at belyse barrierer for, ressourcer for og ændringspotentialer for befolkningens sundhedsadfærd. Med udgangspunkt i dette perspektiv er der foretaget analyser i udviklingen i sociale forskelle i livsstil og sundhedsadfærd og de faktorer, der har betydning herfor. 5. Interventionsforskning og evaluering Dette forskningsprogram omfatter sundhedstjenesteforskning og evaluering af forsøg. Sundhedstjenesteforskningen gennemføres især med relation til de sygdomsgrupper og helbredsproblemer, som indgår i SIFs øvrige forskningsprogrammer. Desuden gennemføres sundhedstjenesteforskning i relation til instituttets børneforskningsprogram. 6. Arktisk samfundsmedicinsk forskning Den arktiske samfundsmedicinske forskning omfatter mange af de samme temaer, som instituttet arbejder med i øvrigt. Gennem de seneste år har der været arbejdet med beskrivelse af sygdomsmønstret i Grønland, analyser af psykosocialt helbred, dødelighedsanalyser, miljømedicinske problemer i forbindelse med den traditionelle grønlandske kost samt evaluering af det grønlandske sundhedsvæsen. Hovedvægten ligger nu på analyser af samfundsudviklingens betydning for hjertekarsygdom, diabetes og psykisk helbred. Desuden gennemføres i et vist omfang mere praktisk orienterede projekter for Grønlands Hjemmestyre. 7. Alkoholforskning Forskningsområderne i Center for Alkoholforskning: Danskernes alkoholvaner og alkoholkultur, herunder Monitorering af alkoholforbrug ved hjælp af SUSY Unge danskeres alkoholforbrug: -Landsdækkende forløbsstudie af unges drikkevaner -Afdækning af faktorer, der fører til tidlig debut og højt forbrug -Randomiseret studie af effekten af undervisningsprogram 8

9 Alkoholrelateret sygelighed og dødelighed, herunder Drikkemønster og dødelighed Alkohol og infertilitet blandt kvinder Alkohol, stress og stroke Alkohol, koffein og spontan abort Alkoholindtag og risiko for præterm fødsel Alkohol, alkoholtype og sygelighed og dødelighed hos kvinder Morbiditet og mortalitet blandt bryggeriarbejdere Somatisk sygelighed og dødelighed blandt alkoholikere Alkoholstorforbrug, herunder Livsstil og storforbrug Determinanter for storforbrug Evaluering af alkoholbehandlingsmetoder, herunder Effekt af spritdomme på behandlingsresultater Randomiseret undersøgelse af Minnesota versus den offentlige behandling Prædiktorer for effekt af ambulant behandling Kortlægning af aktiviteterne i offentlige behandlingsambulatorier Samfunds/sundhedsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug: Alkohols betydning for brug af sundhedsvæsenet 8. Udvikling af teorier og metoder Hovedparten af instituttets forskning har karakter af strategisk forskning, men inden for de enkelte forskningsprogrammer gennemføres også projekter med fokus på teori- og metodeudvikling. 9. Udredningsarbejde Instituttet bidrager med større udredningsarbejder, ad hoc notater om aktuelle sundhedsforhold og indgår i råd og udvalg i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi. Specielt i 2002 har man bistået med udarbejdelse af Regeringens sundhedsprogram: Sund hele livet og dets indikatorprogram. 10. Andet Forskningsbaseret rådgivning: Instituttet yder rådgivningsbistand såvel på det forskningsmetodologiske område som vedr. konkrete forskningsresultater og deres anvendelse i samfundet. Postgraduat undervisning: Instituttet er forpligtet til at bedrive forskeruddannelse. Der findes derfor flere ph.d.-studerende ved instituttet. Inden for sikre finansieringstilsagn og med supplerende anvendelse af instituttets basisbevilling stiles der mod et antal ph.d.-studerende inden for en to-års periode. Instituttet deltager desuden i post-graduat undervisning inden for det samfundsmedicinske felt, især i relation til læger. Forskeruddannelse: I år 2003 har der været 6 ph.d.-studerende. 9

10 Formidling: Der gøres meget ud af formidling i form af publikationer, foredrag, medvirken i udvalg, nævn og råd i centraladministrationen. Instituttet medvirker ofte som sagkyndige eksperter i massemedier/presse. Internationalt samarbejde: Forsknings- og udredningsarbejde er af natur internationaliseret, fordi videnfrembringelsen er global. Det internationale samarbejde har mange facetter. Der kan være tale om konkret projektsamarbejde, om almen deltagelse i international vidensudveksling via kongresser, workshops og Internet diskussions-fora. Det kan også dreje sig om forskerudveksling med udlandet. Andet samarbejde handler om deltagelse i internationale udvalg og videnskabelige selskaber om forskning og om evaluering af institutter og forskning og forskningsprogrammer i udlandet. Flere af instituttets ledere er involveret i de sidstnævnte aktiviteter. Nedenfor gives eksempler på de projekter, der er tale om: Prognosen for blodprop i hjertet i Danmark, Sverige og Finland Development of Indicators for the Calculation of Healthy Life Expectancy Determinants and Consequences of Technological Change in Health Care: Acute Myocardial Infarction Arctic Monitoring and Assessment Programme, AMAP Cardio-vascular Diseases, Diabetes and Cancer among Inuit Population Prevalence and Health Sequels of Violence Health Effects of Noise on Children and Perception of the Risk of Noise Surveillance of Cerebral Palsy in Europe Co-ordinating Secretariat for the IPP Network The Injury Prevention Programme Prevention of Health related Exclusion from the Labour Market. A Nordic Comparative Analysis Health around Öresund Child EUROCISS European Cardiovascular Indicate Surveillance System Samarbejde med danske universiteter og andre danske institutter m.v. Instituttet har en bred samarbejdsflade til andre dele af dansk forskning. I forhold til universiteterne drejer det sig såvel om konkret projektsamarbejde som om instituttets deltagelse i undervisning, vejledning, rådgivning af studerende samt om censorvirksomhed og bedømmelse af ph.d.-afhandlinger. Desuden samarbejdes med andre sektorforskningsinstitutter, klinisk forskningsaktive læger i sygehuse eller i almen praksis m.v. Tidsskriftsvirksomhed og peer-review virksomhed De fleste seniore medarbejdere ved instituttet samt instituttets ledelse deltager aktivt i bedømmelse af artikler indsendt til internationale og nationale videnskabelige tidsskrifter (den såkaldte peer-review virksomhed). Eksempelvis har sådan virksomhed været udfoldet i relation til følgende tidsskrifter: Scandinavian Journal of Public Health, International Journal of Circumpolar Health, European Journal of Public Health, American Journal of Epidemiology, Scandinavian Journal of Caring Sciences, Journal of Epidemiology and Community Health, Stroke og Ugeskrift for Læger. Enkelte medarbejdere har direkte redaktionelt ansvar for internationale tidsskrifter, f.eks. i Scandinavian Journal of Public Health og International Journal of Circumpolar Health. 10

11 Organisation, edb og bibliotek Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastsætter de generelle retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt. Bestyrelsen udpeges for fire år ad gangen med mulighed for genudpegning. Bestyrelsen blev første gang nedsat pr. 1. april Den daglige ledelse varetages af instituttets direktør. Instituttet er organiseret i fire forskningsafdelinger: afdeling A: Epidemiologi og biostatistik, afdeling B: Sundhedssociologi og surveys afdeling C: Alkoholforskning afdeling G: Grønlandsforskning. Derudover består instituttet af sektion for økonomi, IT, personale og administration. Organisationsdiagrammet ses på næste side. Ved udgangen af 2003 var der i alt ansat 86 personer ved instituttet. Ledelsesmæssigt drejede det sig om en direktør, tre forskningsledere/afdelingsledere samt en administrationsleder. Der var i alt 31 forskere, blandt disse var seks læger og ti var enten statistikere eller cand.scient er. Derudover var der to kultursociologer, en psykolog, to mag.scient., en cand.polit, en cand.polyt, en jordemoder, en tandlæge, en sygeplejerske, en cand.mag., en cand. silv., en mag. art. og en cand. arch. Blandt den gruppe forskere som har været ansat i 2003 havde 12 erhvervet en ph.d.-grad, mens 6 var ph.d.-studerende eller på vej til at blive det. Med lov om sektorforskningsinstitutioner er instituttet pålagt at tage del i forskeruddannelsen. Instituttet er desuden med overenskomsten vedr. sektorforskningsinstitutter blevet pålagt at sørge for fornødne rammer for uddannelse og opkvalificering af forskere til seniorforskerniveau. Rekruttering af personale til forskningsprojekter sker bredt under hensyntagen til, hvilke projekter personalet skal arbejde med. Til specifikke projekter, der kræver specielle kvalifikationer, ansættes personalet ofte i tidsbegrænsede stillinger i den periode, projektet gennemføres. Administrativt personale rekrutteres fra de fagområder, stillingen hører under. Instituttet har mere generelt drøftet en bredere rekrutteringsplan for forskere med baggrund i en incitamentsstruktur i samfundet, som i stigende grad trækker akademisk personale væk fra forskning som fuldtidsbeskæftigelse. Der forventes iværksat særlige initiativer på sigt. Ved udgangen af 2003 er IT-datamatikerelev under uddannelse ved instituttet. Desuden uddanner instituttet elever fra fagskolen i Ballerup i deres praktikperioder. 11

12 Organisationsdiagram for SIF 2003 Bestyrelse Formand Jørn Olsen Direktør Finn Kamper- Jørgensen Sektion for økonomi, IT, personale og administration Hanne Olufson Afdeling A Mette Madsen Afd. for Epidemiologi og biostatistik Afdeling B vakant Afd. for Sundhedssociologi og surveys Afdeling C Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Afdeling G Peter Bjerregaard Afd. for Grønlandsforskning Epidemiologisk registerforskning vedr. hjerte-karsygdom, sclerose og cerebral parese Ulykker og vold Epidemiologiske analyser af dødelig hed og dødsårsager Undersøgelse af børns sundhed og sygelighed Sundhedstjenesteforskning Sundheds- og sygelighedsundersøgelser i voksenbefolkningen. Sundhedsprofiler Analyser af befolk ningens livsstil og sundhedsadfærd Analyser af sociale forskelle i sundhed og brug af sundhedsvæsenet Monitorering af befolkningens alkoholvaner Evaluering og brugerundersøgelser Alkoholepidemiologisk forskning Evaluering af behandling af alkoholmisbrugere Befolkningens alkoholkultur Sundheds- og sygelighedsundersøgelser Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser Sundhedstjenesteforskning Livsstil, kultur og helbred Kost og miljømedicin Miljømedicin 12

13 Oversigt over personaleårsværk År Ledere Forskningsmedarbejdere (AC) HK EDB Andre Årsværk i alt Heraf årsværk dækket ved ekstern finansiering I tabellen ses en oversigt over personaleårsværk. EDB SIFs edb-installation består af 83 arbejdsstationer (pc ere) og 14 netværksprintere, som er tilsluttet et netværk med fem Windows 2000-servere og en UNIX server. SIFs netværk har adgang til Internettet via et 2MB fast kredsløb. De tre gamle adresser er forbundet indbyrdes med 1 GB fiberoptisk kabelforbindelse. I forbindelse med etablering af nye arbejdspladser på Norgesmindevej er der etableret en ADSL-forbindelse, som udgør forbindelsen mellem den nye adresse og SIFs øvrige netværk. UNIX serveren, der anvendtes som filserver for filer med følsomme data med særligt høje krav til adgangssikkerhed og afvikling af SAS-kørsler, blev i 2003 erstattet af ny filserver (Regatta) placeret i Sundhedsstyrelsen. Arbejdet med at organisere og overføre data til den ny server er afsluttet. Der har været problemer med at afvikle kørslerne på den ny server, bl.a. med at opretholde forbindelsen til serveren og meget lange svartider. Problemerne omkring driften forventes løst i begyndelsen at det nye år. Medio 2003 blev det besluttet at omlægge instituttets hjemmeside til CMS-systemet SiteCore samt at indkøbe aktivitets- og ressourcesystemet ARS. Begge arbejder er igangsat i 2003 og forventes implementeret medio I løbet af året har sektionen desuden arbejdet med pligtafleveringer af SIFs registre til Rigsarkivet. Ved udgangen af 2003 er fire af vore registre afleveret. Udover administrationslederen, som har det administrative ansvar for IT-sektionen, bestod ITorganisationen i 2003 af en IT-medarbejder og en elev. Begge medarbejdere beskæftigede sig hovedsageligt med IT-support og drift. Bibliotek Overvågning og formidling af det store informationsudbud inden for SIFs emneområder er vigtige prioriteter for biblioteksfunktionen. Det samme er vejledning i og udførelse af informationsøgning samt viderebehandling i referencehåndteringsprogrammer Databaser, elektroniske tidsskrifter og andre informationskilder på Internettet er væsentlige redskaber. Øvrige arbejdsopgaver består bl.a. i fremskaffelse af litteratur fra og adgang til 13

14 inden- og udenlandske biblioteksressourcer. Biblioteket registrerer og strukturerer alle indkomne publikationer og står for centralt indkøb af bøger. SIFs bogbestand er pt. ca SIF abonnerer på tidsskrifter og nyhedsbreve, der cirkuleres til medarbejderne efter interesse. Biblioteksfunktionen vedligeholder endvidere en særtryksdatabase; her registreres udgivelser - bøger, tidsskrifter og andre aktiviteter, SIFs medarbejdere har deltaget i. Hjemmeside og Intranet indgår også som en naturlig del af bibliotekets arbejdsområde, både på udviklingssiden og som formidlingsredskab. Biblioteket er for SIFs medarbejdere, men biblioteket holder tæt kollegial kontakt til andre biblioteker og informationscentre inden for det sundhedsfaglige felt, nationalt såvel som internationalt. Mål og strategier for 2004 og kommende år Strategisk vinkling af indsatsen Instituttets arbejdsplan 2004 er tiltrådt af bestyrelsen. Arbejdsplanen indeholder mål og strategier for 2004 og kommende år. 1. Der er i slutningen af 2000 gennemført en evaluering af de vigtigste forskningsprogrammer. Bestyrelsens konklusioner fra denne evaluering skal gradvist implementeres. 2. Der er i 2002 foretaget en gennemgang af samtlige sektorforskningsinstitutioner i Danmark. De fremkomne anbefalinger og indstillinger om SIFs egen virksomhedsdrift skal af bestyrelsen udmøntes i konklusioner, som gradvist gennemføres. Indstillinger om udvidede organisatoriske rammer i form af samarbejder og samlokalisering med andre institutioner skal af SIFs bestyrelse søges gennemført. 3. SIF skal bidrage til, at sundhedsprogrammet Sund hele livet fra september 2002 udvikles, gennemføres og evalueres. 4. SIF skal deltage i udrednings- og udvalgsarbejde på anmodning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor SIFs faglige kompetencer udnyttes til udarbejdelse af rapporter og ministerbetjening m.v. Visse basale opgaver vil i øvrigt blive fastholdt og udviklet yderligere. Det drejer sig om: Instituttets registerdrift af Dødsårsagsregister, Scleroseregister, Cerebral parese register, Ulykkesregister, Hjerteregister samt analyse af data fra disse registre. Instituttet har det nationale ansvar for at gennemføre et program for sundheds- og sygelighedsundersøgelser i den danske befolkning. Der er først og fremmest tale om repræsentative undersøgelser i voksenbefolkningen og blandt børn. Analyse og afrapportering af 2000-undersøgelsen vil strække sig over flere år. Registeropfølgning af instituttets sundheds- og sygelighedsundersøgelser (kaldes DANCOS) forventes at være en fortløbende aktivitet. Instituttet har siden 1997 udbygget sit børneforskningsprogram væsentligt, bl.a. ved dannelse af Center for empirisk forskning om børns sundhed og livsstil sammen med Afdeling for Socialpsykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet og Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. En række 14

15 større projekter om børns sundhed og velfærd er igangsat og forventes gennemført i løbet af de næste år. Professoratet i arktisk medicin vil blive fastholdt og forskningen på området videreført og udbygget. Som sektorforskningsinstitut har instituttet en særlig forpligtelse til at indgå i formidlings- og udredningsprocesser. Instituttet vil således fortsat gennemføre udredninger for Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om aktuelle og relevante emner samt deltage i relevante udvalg, nævn og kommissioner. Instituttet vil fortsat gøre meget ud af at formidle sine arbejdsresultater på en sådan måde, at de nyttiggøres i det danske samfund. Som sektorforskningsinstitut har instituttet en forpligtelse til at medvirke ved forskeruddannelsen. Denne medvirken vil fortsat være under udvikling. Internationalisering vil blive fastholdt som en vigtig del af arbejdet ved instituttet både i form af deltagelse i internationale forskningsprojekter, i form af deltagelse i forskningssamarbejdet i Norden, WHO og EU, og i form af international publicering. Der er indgået kontraktstyringsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet for 2004 med en fastlæggelse og præcisering af opgaverne for Statens Institut for Folkesundhed i aftaleperioden Med kontrakten sker der en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling i instituttets aktiviteter og de vilkår, der gives herfor. Temaer for den flerårige forskningsstrategi Instituttets forskning vil i de kommende år omfatte de nedenstående programmer: 1. Befolkningens almene sundhedstilstand, herunder sundheds- og sygelighedsundersøgelser sundhedsindikatorer fordelingen af sundhed og sygdom i befolkningen, bl.a. social ulighed i sundhed og i sundhedsrisici arbejdet med en National Public Health Report 2. Børnesundhed, herunder sundhedstilstanden blandt børn og unge determinanter for børnesundhed, herunder sundhedsvaner, livsstil og levekår sundhedstjenesten for børn og unge særlige børnegrupper og problemstillinger børn og miljø 3. Sygdoms-, ulykkes- og dødelighedsepidemiologi, herunder sygdomsepidemiologi (hjerte-karsygdomme, sclerose, cerebral parese m.v.) prognoser for generel sygdomsforekomst i befolkningen ulykkesforskning, selvmord og vold dødelighedsepidemiologi middellevetidsforskning, bl.a. udarbejdelse af rapport om årsager til den stigende middellevetid (medio-2003) registerforskning 15

16 4. Sundhedsvaner, livsstil og levekår, herunder voksenbefolkningens sundhedsvaner og livsstil, bl.a. tobak, motion, kost, (svær) overvægt udvalgte levekårsfaktorers betydning for sundheden miljømedicin 5. Interventionsforskning og evaluering, herunder evaluering af forsøgsvirksomhed evaluering af dele af Sund hele livet interventionsforskning sundhedstjenesteforskning elementer af Medicinsk Teknologivurdering 6. Arktisk samfundsmedicinsk forskning, herunder: sundhedstilstanden i Grønland det grønlandske sundhedsvæsen arktisk sygdomsepidemiologi arktisk miljømedicin børnesundhed i Grønland samfundsforandringer og sundhedsændringer 7. Alkoholforskning, herunder: monitorering af befolkningens alkoholvaner alkoholepidemiologisk forskning evaluering af behandling af alkoholmisbrugere befolkningens alkoholkultur 8. Udvikling af teori og metoder, herunder sundhedsfremmebegrebet i teori og praksis udvikling og validering af sundhedsindikatorer Public Health Models: prognose- og fremskrivningsmodeller i folkesundhedsarbejdet, nyere bio-statistiske metoder til analyse af epidemiologiske materialer sundhedskonsekvensvurderinger (Health Impact Assessment) og deltagelse i EU-projekt om dette emne Instituttets lokalisering Der har i indeværende år vist sig et behov for at indgå endnu et lejemål. Med etablering af de nye arbejdspladser på Norgesmindevej har instituttet nu til huse på fire adresser. Lejekontrakten om det tidligere Kommunehospital er indgået med accept fra departementet og finansudvalget. Instituttet har derfor opsagt et af de gamle lejemål og de resterende tre forventes opsat medio Ved flytningen ultimo 2004 til det kommunehospitalet samlokaliseres SIF med Københavns Universitet. Planerne omfatter en flytning af dele af det sundhedsvidenskabelige og dele af det samfundsvidenskabelige fakultet samt et antal andre institutioner med henblik på at skabe et samlet Center for Sundhed og Samfund. Samlokaliseringen forventes at skabe et meget stærkt 16

17 forskningsmiljø inden for Folkesundhedsvidenskab. I henhold til sektorforskningsundersøgelsen er det planen, at samlokaliseringen skal følges op af konkrete samarbejdsaftaler mellem SIF og Københavns Universitet evt. i form af konsortiedannelse. 17

18 Resultater En resultatanalyse har flere komponenter. For det første en faglig dimension, som kan afrapporteres med kvantitative out-put indikatorer for produktion og produktivitet - suppleret med kvalitative beskrivelser af indholdet i produktionen. For det andet en økonomisk dimension, hvor et antal økonomiske resultatindikatorer afrapporteres. Kvantitative indikatorer Nedenfor præsenteres de kvantitative indikatorer. De udvalgte kvantitative indikatorer fremgår af tabellen for perioden De præsenteres såvel absolut som relativt, - dvs. i forhold til antal årsværk. Udgifterne til instituttets 190 projekter i 2003 er på 41,6 mill. kr., heraf 19,5 mill. kr. til lønudgifter og 22.1 mil. kr. til drift Udvalgte kvantitative indikatorer for instituttets produktion Projekter Antal igangværende projekter Publikationer Publicerede arbejder i alt Heraf i internationalt tidsskrift eller internationalt orienteret bog Publikationer pr. forskerårsværk (inkl. Ledelse) 3,1 4,8 4,9 4,4 Heraf internationale publikationer 0,9 1,1 2,0 1,8 Foredrag Antal i alt Heraf engelsksprogede Foredrag pr. forskerårsværk (inkl. Ledelse) 4,2 3,7 4,2 4,2 Ph.d.-grader/Disputatser Instituttets produktion består af projektaktiviteter, forsknings- og udredningsrapporter, artikler i danske og udenlandske tidsskrifter, foredrag ved danske og udenlandske konferencer, rådgivning bl.a. ved deltagelse i offentlige råd og udvalg, undervisningsaktiviteter m.v. Et projekt defineres som igangværende, hvis der er registreret økonomisk aktivitet på projektet. Meget store projekter nedbrydes til delprojekter, der hvert defineres som et projekt. Dette er baggrunden for det relativt store antal projekter, som findes ved instituttet. Stigningen i antallet af projekter i 2003 skyldes fortrinsvist øget aktivitet ved det nyetablerede Center for Alkoholforskning. Hovedparten af instituttets projekter løber over flere år. Af denne type kan nævnes alle registerprojekter, 10-års registeropfølgning af instituttets nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelser og Hjerteregisteret. Registrene opdateres løbende, og der publiceres ligeledes løbende resultater. Der er i alt publiceret 166 emner. 18

19 I overensstemmelse med bestyrelsens opfølgning på den eksterne evalueringsrapport af instituttet, har ledelsen prioriteret gradvis omstilling mod en øget produktion på engelsk af instituttets arbejdsresultater. Af tabellen fremgår, at den eksterne evaluering via bestyrelsens og ledelsens konkrete prioriteringer har resulteret i, at målsætningen er indfriet. I løbet af få år og med baggrund i en bevidst intern proces i instituttet er antallet af engelsksprogede publikationer pr. forskerårsværk fordoblet, således at der nu foreligger omkring to internationale publikationer pr. årsværk. Der er tale om latenstid i omstillingsprocesser: Først besluttes det ledelsesmæssigt at publikationsprofilen skal forandres. Derefter er der i forskningsinstitutioner en vis latenstid før målet nås. Resultaterne for 2002 og 2003 viser at ledelsesbeslutningerne fører til synlige resultater. Siden 2002 har instituttet anvendt en ny formidlingsform med nyhedsbrevet Ugens tal for Folkesundhed. Der blev i 2003 i alt udsendt 48 nyhedsbreve. Nyhedsbrevene, som kan læses på instituttets hjemmeside. Aktiviteter I tidligere dele af beretningen omtaltes instituttets forskningsområder. I bilag gengives -aktive forskningsprojketer med projektnavn og formål foredrag og publikationer. Økonomi Udgiftsniveauet i 2003 var på 41,6 mio. kr., jf. tabellen. Instituttets grundbevilling udgjorde i mio. kr., heraf løn 9.6 mio. kr. Instituttet oppebar herudover øvrige indtægter på 27.6 mio. kr., hvoraf 26.6 mio. kr. var fra tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 1 mio. kr. fra indtægtsdækket virksomhed. Regnskabsresultatet udviste et overskud på 1,2 mio. kr., hvorefter instituttets akkumulerede videreførelsesbeløb ultimo 2003 kan opgøres til 13,6 mio. kr. Hovedparten, 7,6 mio. kr., af videreførelsesbeløbet vedrører eksternt tilførte forskningsmidler til videreførelse og færdiggørelse af igangværende projekter. Af det akkumulerede videreførelsesbeløb hidrører 6 mio. kr. fra almindelig virksomhed. 19

20 Funktionelt regnskab/budget , (hele kr.) Funktionskategorier R 2000 R 2001 R 2002 R 2003 B 2004 ( version okt. 2003) Lønninger Kontorhold Edb Særlige opgaver Bibliotek Rejser-kurser Huset Andre udgifter I alt Tallene er angivet i løbende priser Samlede udgifter år 2003 fordelt efter arbejdsplanens forskningsområder Befolkningens almene sundhedstilstand Børnesundhed Sygdoms-, ulykkes- og dødelighedsepidemiologi Sundhedsvaner, livsstil og levekår Interventionsforskning og evaluering Arktisk samfundsmedicinsk forskning Alkoholforskning 2003 Udvikling af teori og metoder Udredningsarbejde Andet mio kr. I 2003 udgjorde finansieringen over grundbevillingen 34% af de samlede institutudgifter, hvilket er et fald på 1 % i forhold til året før. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finansierede 50% af instituttets samlede udgifter i 2003, mens tallet for 2001 og 2002 var henholdsvis 71% og 55%. 20

21 Grundbevillingens andel af finansiering % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Grundbevilling i % af samlede udgifter 10% 0% R 1994 R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 R 2001 R 2002 R 2003 År Finansieringskilder i mio. kr. Mio. kr Bogsalg Indtægtsdæk. virk. Tilskudsfin. akt. Ekstra bevilling Grundbevilling R 1999 R 2000 R 2001 R 2002 R 2003 År 21

22 SIFs personale ansat pr. 31. december 2003 Bilag 1 Ledelsen: Peter Bjerregaard, forskningsleder, professor, dr. med. Morten Grønbæk, forskningsleder, professor, dr. med. Finn Kamper-Jørgensen, direktør, læge, lic. med. Mette Madsen, forskningsleder, cand. stat. Hanne Olufson, administrationsleder, cand. jur. Niels Kr. Rasmussen, forskningsleder, mag. scient. soc. (til ) Forskningsmedarbejdere: Steen Abildstrøm, læge, ph.d. (til ) Yrsa Andersen, sygeplejerske, ph.d. Marie Louise Bistrup, cand. arch. (fra ) Henrik Brønnum-Hansen, seniorforsker, cand. scient. stat. Pia Haudrup Christensen, projektseniorforsker, mag. scient., ph.d. Tine Curtis, kultursociolog, mag. art., ph.d. Michael Davidsen, seniorforsker, cand. scient. stat. Ola Ekholm, statistiker Birthe Frimodt-Møller, speciallæge Thomas Hansen, statistiker, cand.silv., ph.d. (fra ) Karin Helweg-Larsen, speciallæge Ulrik Moss Hesse (fra ) Anne Mette Tranberg Keis, cand. scient. stat Anette Johansen, cand. scient. soc. (barsel fra ) Ditte Johansen, cand. pylit., ph.d. (fra ) Knud Juel, seniorforsker, cand. stat., ph.d. Lis Keiding, speciallæge (til ) Mette Kjøller, seniorforsker, cand. psych. Marie Kruse, cand. polit. (fra ) Bjarne Laursen, seniorforsker, cand. scient. fysik og matematik, ph.d. Inge Lissau, seniorforsker, tandlæge, ph.d. (barselsorlov til ) Ellen Løkkegaard, læge, ph.d. (fra ) Susan Ishøj Michelsen, læge, ph.d. -studerende (barselsorlov fra ) Miguel Romero Mikkelsen, cand. mag. (fra ) Ralf Møller, cand. scient. stat. (til ) Anne Nielsen, speciallæge, ph.d. Nis Skov Nielsen, cand. scient. med., ph.d. (til ) Jeanette Nørlev, cand. scient. pol. Ingelise Olesen, jordemoder Ann-Dorthe Olsen Zwisler, læge, ph.d.-studerende Jytte Poulsen, kultursociolog, mag. art. Søren Rasmussen, cand. scient. stat. ph.d. -studerende Denise Marie Sanderson, MPH, B.A. History Vanita Sundaram, cand. sociology, ph.d.-studerende Janne Tolstrup, cand. scient. humanbiologi 22

23 Sekretærer og teknisk- administrativt personale: Zarqa Ashraf, kontorelev (til ), sekretær (fra til ) Loni Keil Brigsted, projektkoordinator Margit Christiansen, sekretær Susanne Dahl, sekretær Anne Grene, informationsmedarbejder, bibliotekar, journalist (fra ) Kirsten Grünfeld, ekspeditionssekretær (til ) Ulla Jørgensen, sekretær Anne Marie Klient Jørgensen, bibliotekar Leif Larsen, vagtfunktionær (fra ) Olfert Larsen, vagtfunktionær Michella Linck, økonomimedarbejder (fra ) Karin Madsen, økonomimedarbejder (til ) Hanne Mortensen, sekretær Hanne Møller, informationsmedarbejder, cand. comm. Lillian Pedrero, sekretær (barselsorlov fra ) Anne-Grethe Petersen, sekretær, vikar ( ) & (fra ) Laila Heldgaard Rasmussen, økonomimedarbejder Susanne Brenaa Reimann, sekretær Kirsten Zachariassen, sekretær EDB- medarbejdere: Mikhail Ivanov, IT-datafagtekniker, elev Michael Søndergaard, IT-medarbejder, datamekaniker Timelønnede forskningsmedarbejdere: Katrine Albertsen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Gregers Stig Andersen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Anders Borglykke, bachelor i folkesundhedsvidenskab Kristine S. Bossen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Mette Rigels Jespersen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Mads Kamper-Jørgensen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Dea Klauber, bachelor i sociologi Charlotte Klinker, bachelor i folkesundhedsvidenskab Rikke Kamstrup Knudsen, bachelor i etnografi og socialantropologi Nina Lyng, bachelor i folkesundhedsvidenskab Mette Machon, bachelor i folkesundhedsvidenskab Maya Milter, bachelor i folkesundhedsvidenskab Lina Steinrud Mørch, bachelor i folkesundhedsvidenskab Annegrete Juul Nielsen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Naja Rod Nielsen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Michaela Louise Schøitz, bachelor i folkesundhedsvidenskab Lau Caspar Thygesen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Studerende m.v. Susan Andersen, stud. folkesundhedsvidenskab Christina Bjørk, stud. folkesundhedsvidenskab Ulrikke Bryde-Nielsen, stud. folkesundhedsvidenskab Karina Christensen, stud. folkesundhedsvidenskab 23

24 Mia Christiansen. stud. folkesundhedsvidenskab Linda Jarbøel, kontorfunktionær (til ) Majken Jensen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Tina Jørgensen, stud. folkesundhedsvidenskab Lene Kildsgaard, bachelor i etnografi og socialantropologi Maria Winther Koch, stud. folkesundhedsvidenskab Malene Vejby Kristensen, bachelor i sociologi Marie Henriette Madsen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Nina Martinsen, bachelor i folkesundhedsvidenskab Jeppe Woetmann Nielsen, stud. naturvidenskab Lene Terp Nielsen, stud. folkesundhedsvidenskab Nanna Vils Pedersen, bibliotekar stud. Marie Bussey Rask, stud. folkesundhedsvidenskab Astrid Rømer, piccoline Ditte Schläger, bachelor i folkesundhedsvidenskab Astrid Gisele Veloso, stud. folkesundhedsvidenskab Matilde Vinther-Larsen, stud. folkesundhedsvidenskab 24

25 Publikationer 2003 Bilag 2 Ph.d./ disputatser Iburg KM. Examination of health status measurement along different dimensions and comparability across population groups. Copenhagen: National Institute of Public Health, s. Ph.d.afhandling Løkkegaard E. Hormone replacement therapy and cardio- and cerebrovascular disease. The influence of risk factors. Department of Obstetrics and Gyneocology, Hvidovre Hospital, s. Ph.d.afhandling Videnskabelige tidsskriftsartikler Aaen-Larsen B, Bjerregaard P. Changes in causes of death and mortality rates among children in Greenland from to Scandinavian Journal of Public Health 2003;31: Abdulla J, Burchardt H, Abildstrøm SZ, Køber L, Torp-Pedersen C. The angiotensin converting enzyme inhibitor trandolapril has neutral effect on exercise tolerance or functional class in patients with myocardial infarction and reduced left ventricular systolic function(1). European Heart Journal 2003;24(23): Abildstrøm SZ, Jensen BT, Agner E, Torp-Pedersen C, Nyvad O, Wachtell K, Ottesen MM, Kanters JK. Heart rate versus heart rate variability in risk prediction after myocardial infarction. Journal of Cardiovascular Electrophysiology 2003;14: Abildstrøm SZ, Rasmussen S, Rosén M, Madsen M. Trends in incidence and case fatality rates of acute myocardial infarction i Denmark and Sweden. Heart 2003;89: Alm B, Wennergren G, Norvenius G, Skjærven R, Lagerkrantz H, Helweg-Larsen K, Irgens LM. Vitamin A and sudden infant death syndrome in Scandinavia Acta Pædiatrica 2003;92: Andersen I, Osler M, Petersen L, Grønbæk M, Prescott C. Income and risk of ishaemic heart disease in men and women in a Nordic welfare country. International Journal of Epidemiology 2003;32(2): Avlund K, Holstein BE, Osler M, Damsgaard MT, Holm-Pedersen P, Rasmussen NK. Social position and health in old age: the relevance of different indicators of social position. Scandinavian Journal of Public Health 2003;31: Bech P, Olsen LR, Kjøller M, Rasmussen NK. Measuring well-being rather than the absence of distress symptoms: a compaison of the SF-36 Mental Health Subscale and the WHO-Five Well-Being Scale. International Journal of Methods in Psychiatric Research 2003;12(2): Bistrup ML. Prevention of adverse effects of noise on children. Noise and Health 2003;2003(5):

26 Bjerregaard P, Mulvad G, Olsen J. Studying health in Greenland: obligations and challenges. International Journal of Circumpolar Health 2003;62(1):5-16. Bjerregaard P, Dewailly E, Young TK, Blanchet C, Hegele RA, Ebbesson SEO, Risica PM, Mulvad G. Blood pressure among the Inuit (Eskimo) populations in the Arctic. Scandinavian Journal of Public Health 2003;31:91-9. Bjerregaard P. ICCHI12 - the 12th International Congress on Circumpolar Health in Nuuk. International Journal of Circumpolar Health 2003;62(2):119 Bjerregaard P, Young TK, Hegele RA. Low incidence of cardiovascular disease among the Inuit - what is the evidence? Atherosclerosis 2003;166: Bjerregaard P, The Greenland Population Study. Contribution of population surveys to the study of cardiovascular disease and diabetes in Greenland. International Journal of Circumpolar Health 2003;62(4): Britton A, Nolte E, White IR, Grønbæk M, Powles J, Cavallo F, McPherson K. A comparison of the alcohol-attributable mortality in four European countries. European Journal of Epidemiology 2003;18: Brønnum-Hansen H, Juel K. Smoking expands expected lifetime with musculoskeletal disease. European Journal of Epidemiology 2003;18: Brønnum-Hansen H, Davidsen M, Kjøller M. Tresårige danskeres forventede levetid uden funktionsindskrænkning. Ugeskrift for Læger 2003;165(23): Christensen P. Børn mad og daglige rutiner. Barn 2003;(2-3): Christensen PH. Er mere tid med familien løsningen? Hvad siger børn? Dansk Sociologi 2003;14(2): Christoffersen MN, Poulsen HD, Nielsen A. Attempted suicide among young people: risk factors in a prospective register based study of Danish children born in Acta Psychiatrica Scandinavica 2003;108(5): Dixen U, Wallevik L, Hansen MS, Haghfelt A, Aqraou KF, Abildstrøm SZ, Frandsen E, Jensen GB. Prolonged signal-averaged P wave duration as a prognostic marker for morbidity and mortality in patients with congestive heart failure. Scandinavian Cardiovascular Journal 2003;37(4): Eriksen J, Jensen MK, Sjøgren P, Ekholm O, Rasmussen NK. Epidemiology of chronic nonmalignant pain in Denmark. Pain 2003;106: Grønbæk M. Alkohol og ventetid. Ugeskrift for Læger 2003;165(51): Grønbæk M. Alcohol and cardiovascular disease - more than one paradox to consider. Type of alcoholic beverage and cardiovascular disease - does it matter? Journal of Cardiovascular Risk 2003;10(1):

27 Helweg-Larsen K, Kjøller M, Davidsen M, Rasmussen NK, Madsen M, Kamper-Jørgensen F. The Danish Cohort Study (DANCOS). Registry-based follow-up study of The Danish Health Interview Surveys, 1987, 1991 and Danish Medical Bulletin 2003;50: Helweg-Larsen K, Larsen HB. Ethical issues in youth surveys: Potentials for conducting a national questionnaire study on adolescent schoolchildren's sexual experiences with adults. American Journal of Public Health 2003;93(11): Helweg-Larsen K, Kruse M. Violence against women and consequent health problems: a register-based study. Scandinavian Journal of Public Health 2003;31(1):51-7. Helweg-Larsen M, Kjøller M, Thoning H. Do age and social relations moderate the relationship between self-rated health and mortality among adult Danes? Social Science and Medicine 2003;57: Høidrup S, Sørensen TIA, Grønbæk M, Schroll M. Incidence and characteristics of falls leading to hospital treatment: a one-year population surveillance study of the Danish population aged 45 years and over. Scandinavian Journal of Public Health 2003;31(1): Hundrup YA, Thoning H, Rasmussen NK, Obel EB, Philip J. Use of homone replacement therapy among Danish nurses at an increased risk of osteoporosis. International Journal of Behavioral Medicine 2003;10(3): Iburg KM, Kamper-Jørgensen F. Nyere mål for befolkningens sundhedstilstand. Ugeskrift for Læger 2003;165(26): Jensen MK, Sørensen TIA, Andersen AT, Thorsen T, Tolstrup JS, Gotfredsen.N.S., Grønbæk M. A prospective study of the association between smoking and later alcohol drinking in the general population. Addiction 2003;98: Jørgensen FS. Ultralydundersøgelse af gravide kvinder i Danmark Ugeskrift for Læger 2003;165(46): Jørgensen FS. Organisation of obstetrisk ultralyd i Danmark Ugeskrift for Læger 2003;165(46): Jørgensen IM, Jensen VB, Bülow S, Dahm TL, Prahl P, Juel K. Asthma mortality in the Danish child population: risk factors and causes of asthma death. Pediatric Pulmonology 2003;36: Johansen A. Overvægt fra børnehøjde. Barn 2003;(2-3): Johansen D, Andersen PK, Overvad K, Jensen G, Schnohr P, Sørensen TIA, Grønbæk M. Energy adjustment methods applied to alcohol analyses. Alcohol 2003;31(1-2):11-7. Johansen D, Andersen PK, Jensen MK, Schnohr P, Grønbæk M. Nonlinear relation between alcohol intake and high-density lipoprotein cholesterol level: results from the Copenhagen City Heart Study. Alcoholism, Clinical and Experimental Research 2003;27(8): Juhl M, Olsen J, Andersen AM, Grønbæk M. Intake of wine, beer and spirits and waiting time to pregnancy. Human Reproduction 2003;18(9):

28 Kamper-Jørgensen F. Det videnskabsetiske kommitésystem. Ugeskrift for Læger 2003;165(16): Kjøller M. Børn, der på grund af ørelidelser bliver behandlet af zoneterapeut henholdsvis praktiserende læge. Ugeskrift for Læger 2003;165(19): Larsen HB, Helweg-Larsen K. Psykiske problemer hos unge, der har være udsat for seksuelle overgreb. Nordisk Psykology 2003;55(2): Laursen B, Søgaard K, Sjøgaard G. Biomechanical model predicting electromyographic activity in three shoulder muscles from 3D kinematics and external forces during cleaning work. Clinical Biomechanics 2003;18: Li J, Precht DH, Mortensen PB, Olsen J. Mortality in parents after death of a child in Denmark: a nationwide follow-up study. Lancet 2003;361: Løkkegaard E, Pedersen AT, Jovanovic Z, Keiding N, Hundrup YA, Obel EB, Ottesen B. Relation between hormone replacement theraphy and ischaemic heart disease in women: prospective observational study. BMJ 2003;326: Løkkegaard E, Javanovic Z, Heitmann B, Keiding N, Ottesen B, Hundrup YA, Obel EB, Pedersen AT. Increased risk of stroke in hypertensive women using hormone therapy: analyses based on the Danish nurse study. Archives of Neurology 2003;60(10): Madsen M, Davidsen M, Rasmussen S, Abildstrøm SZ, Osler M. The validity of the diagnosis af acute myocardial infarction in routine statistics: a comparison of mortality and hospital discharge data with the Danish MONICA registry. Journal of Clinical Epidemiology 2003;56: Merlo J, Lynch JW, Yang M, Lindström M, Östergren PO, Rasmussen NK, Råstam L. Effect of Neighborhood social participation on individual use of hormone replacement therapy and antihypersensitive medication: a multilevel analysis. American Journal of Epidemiology 2003;157(9): Milman N, Byg K-E, Andersen LP, Mulvad G, Pedersen HS, Bjerregaard P. Indigenous Greenlanders have a higher sero-prevalence of IgG antibodies to helicobacter pylori than Danes. International Journal of Circumpolar Health 2003;62(1): Nielsen GA, Andersen LB. The association between high blood pressure, physical fitness, and body mass index in adolescents. Preventive Medicine 2003;36: Nielsen MW, Hansen EH, Rasmussen NK. Prescription and non-prescription medicine use in Denmark: association with socio-economic position. European Journal of Clinical Pharmacology 2003;59: Nielsen NM, Rostgaard K, Juel K, Askgaard D, Aaby P. Long-term mortality after poliomyelitis. Epidemiology 2003;14(3): Pedersen A, Johansen C, Grønbæk M. The relation between amount and type of alcohol and colon and rectal cancer in a Danish population based cohort study. Gut 2003;52:

29 Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Voksenbefolkningens tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet i Danmark Tandlægebladet 2003;107(9): Petersen PE, Christensen LB, Krustrup U, Kjøller M. Tandstatus og egenomsorg hos voksne danskere år 2000 i relation til udnyttelsen af tandplejesystemet og livsvilkårene: status og udviklingstendenser. Tandlægernes Nye Tidsskrift 2003;18(10):6-19. Precht DH, Keiding L, Madsen M. Smoking patterns among adolescents with asthma attending upper secondary schools: a community-based study. Pediatrics 2003;111(5):e562-e568 Prescott E, Holst C, Grønbæk M, Schnohr P, Jensen G, Barefoot J. Vital exhaustion as a risk factor for ischaemic heart disease and all-cause mortality in a community sample. Prospective study of 4084 men and 5479 women in the Copenhagen City Heart Study. International Journal of Epidemiology 2003;32: Robine J-M, Jagger C, The EURO-REVES Group. Creating a coherent set of indicators to monitor health across Europe: the Euro-REVES 2 projects. European Journal of Public Health 2003;13(3 suppl.):6 Denise Sanderson indgår i The EURO-REVES Group Sørensen PS, Ross C, Clemmensen KM, Bendtzen K, Frederiksen JL, Jensen K, Kristensen O, Petersen T, Rasmussen S, Ravnborg M, Stenager E, Koch-Henriksen N, The Danish Multiple Sclerosis Study Group. Clinical importance of neutralising antibodies against interferon beta in patients with relapsing-remitting multiple sclerosis. Lancet 2003;362: Stenager E, Brønnum-Hansen H, Koch-Henriksen N. The risk of multiple sclerosis in nurses: a population based epidemiological study. Multiple Sclerosis 2003;9: The EUROCISS Working Group. Coronary and cerebrovascular population-based registers in Europe: are morbidity indicators comparable. Results from the EUROCISS Project. European Journal of Public Health 2003;13(3 suppl.): Mette Madsen indgår i The EUROCISS Working Group Tjønneland A, Thomsen BL, Stripp C, Christensen J, Overvad K, Mellemkjær L, Grønbæk M, Olsen JH. Alcohol intake, drinking patterns and risk of postmenopausal breast cancer in Denmark: a prospective cohort study. Cancer Causes and Control 2003;14(3): Tolstrup J, Kjær SK, Munk C, Madsen LB, Ottesen B, Bergholt T, Grønbæk M,. Does caffeine and alcohol intake before pregnancy predict the occurrence of spontaneous abortion? Human Reproduction 2003;18(12): Tolstrup JS, Kjær SK, Holst C, Sharif H, Munk C, Osler M, Schmidt L, Andersen A-MN, Grønbæk M. Alcohol use as a predictor for infertility in a representative population of Danish women. Acta Obstetrica et Gynecologica Scandinavica 2003;82: Tomassini C, Juel K, Holm NV, Skytthe A, Christensen K. Risk of suicide in twins: 51 year follow up study. BMJ 2003;327: Truelsen T, Nielsen N, Boysen G, Grønbæk M. Self-reported stress and risk of stroke. The Copenhagen City Heart Study. Stroke 2003;34(4):

30 Vadstrup ES, Petersen L, Sørensen TIA, Grønbæk M. Waist circumference in relation to history of amount and type of alcohol: results from the Copenhagen City Heart Study. International Journal of Obesity 2003;27: Zwisler AD, Brønnum-Hansen H, Shiønning H, Nelbom BM, Backer V. Rygeafvænningstilbud til sundhedspersonale - nytter det? Ugeskrift for Læger 2003;165(14): Videnskabelige bøger/rapporter A disease-based comparison of health systems: what is best and at what cost. Paris: OECD, ORGANISATION FOR ECONOMIC CO-OPERATION AND DEVELOPMENT, s. Søren Rasmussen har bidraget. Bjerregaard P, Kristensen LM, Kiil-Nielsen J, Egelund B. Kalaallit Nunaanni naartuersittarneq. I: Bjerregaard P, red. Kalaallit Nunaanni Naartuersittarneq. 2003: Bjerregaard P, red. A population survey of lifestyle and Disease in Greenland and among Inuit living in Denmark. 2003, 79 s. Bjerregaard P, red. Kalaallit Nunaanni Naartuersittarneq s. Bjerregaard P. Ethno-cultural adaptation of the peoples of the Arctic region. I: AMAO Asessment 2002: human health in the Arctic. Oslo: Arctic Monotoring and Assessment Programme (AMAP), 2003:6-9. Bjerregaard P. Sociocultural environment, lifestyle and health in Greenland. I: Deutch B, Hansen JC, red. AMAP Greenland and the Faroe Islands Vol 1: Human Health. Copenhagen: DANCEA, Danish Cooperation for Environment in the Arctic, Ministry of Environment, 2003:16-9. Bjerregaard P, Senderovitz F. Kalaallit Nunaanni naartuersittarneq: Sammisaqartitsinermit nalunaarusiaq. I: Bjerregaard P, red. Kalaallit Nunaanni Naartuersittarneq. 2003:9-11. Bossen KS, Poulsen J Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Aktiviteter fra modelprojektets første år - resultater fra 1. indsamling af registreringsskemaer. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Bossen KS, Poulsen J, Knudsen RK, Rasmussen NK. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. rammer og vilkår for daginstutioner ved projektets opstart. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Bossen KS, Poulsen J, Knudsen RK, Rasmussen NK. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. rammer og vilkår for SFO'er ved projektets opstart. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] 30

31 Bossen KS, Poulsen J, Knudsen RK, Rasmussen NK. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. rammer og vilkår for skoler ved projektets opstart. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Bossen KS, Poulsen J, Rasmussen NK. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. rammer og vilkår for skoler ved projektets opstart: Indikatorer på projektets succes. København: Statens Institut for Folkesundhed, [citeret jan ] Bossen KS, Poulsen J, Rasmussen NK. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. rammer og vilkår for daginstitutioner ved projektets opstart: Indikatorer på projektets succes. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Bossen KS, Poulsen J, Rasmussen NK. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. rammer og vilkår for SFO'er ved projektets opstart: Indikatorer på projektets succes. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Brønnum-Hansen H. Health expectancy and the hypotheses of compression, expansion, and dynamic equilibrium. I: Nielsen J, red. Sustainable social and health Development in the Nordic countries. Seminar 27th may Copenhagen: The Nordic-Social-Statistical Committee (NOSOSCO) and the Nordic-Medico-Statistical Committee (NOMESCO), 2003: Christensen P, Prout A. Children, place, space and generation. I: Mayall B, Zeiher H, red. Childhood in generational perspective. London: Institute of Education, University of London, 2003: Curtis T, Poulsen BK. Den særlige indsats for børn og unge ittoqqortoormit : en rapport om aktiviteterne og overvejelser om målopfyldelse. København: , 76 s. Gennemgang / evaluering af sundhedsfremme og forebyggelse i Nordjyllands Amt. København: Statens Institut for Folkesundhed, Grønning A. Kortlægning - Modelprojektets udgangspunkt og udfordringer. I: Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. Rapport fra midtvejskonferencen. Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt, [citeret jan ] Helweg-Larsen K, Andersen S, Nielsen UB, Madsen M. Kønsperspektivet i unges trivsel of sundhedsadfærd i starten af det 21. århundrede. København: Statens Institut for Folkesundhed, Ministeriet for Ligestilling, s. Helweg-Larsen K, Sundaram V, Heiskanen M, Piispa M. The development and implementation of questions on violence in national health surveys in Denmark and Finland: a compara- 31

32 tive study under the DAPHNE program Copenhagen: National Institute of Public Health, Finlands Statistics, s. Helweg-Larsen K. Seksuelle krænkelser af børn og unge inden for idræt: den aktuelle forekomst og forebyggelse. København: Kulturministeriet, s. Hjerterehabiliteringsteamet. Erfaringer med det nuværende program. I: Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, 2003: [citeret jan ] Ann-Dorthe Zwisler er en del af Hjerterehabiliteringsteamet Jensen MK, Sjøgren P, Ekholm O, Rasmussen NK, Eriksen.J. Epidemiology of chronic noncancer pain in Denmark. I: Dostrovsky J, Carr DB, Koltzenburg M, red. Proceedings of the 10th World Congress on Pain. IASP Press, 2003: Juel K, Døssing M. KOL i Danmark. Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet.københavn: Statens Institut for Folkesundhed, s. Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, s. Kamper-Jørgensen F, Almind G. Det forebyggende sundhedsarbejde: forebyggelsesbegreber og forebyggelsesprogrammer. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Kamper-Jørgensen F, Almind G. Medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Kamper-Jørgensen F, Almind G. Sundhedsvæsenets opbygning og funktion. I: Kamper- Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Kamper-Jørgensen F. Analyse af sundhedsproblemer. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Kamper-Jørgensen F. Forebyggelse og epidemiologisk analyse. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Kamper-Jørgensen F. Sundhedsprofiler. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Keiding L, Gunnarsen L, Rosdahl N, Machon M, Møller R, Valbjørn O. Keiding L, red. Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på boligmiljø. Resultater fra undersøgelse 32

33 af danskernes sundhed og sygelighed i 2000.København: Statens Institut for Folkesundhed, By og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut, Klinker C, Ekholm O, Kjøller M. Sundhedsprofil for Sønderjyllands Amt. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Må kun udleveres efter aftale med Mette Kjøller Klinker C, Hesse U, Rasmussen NK. Trivsel- og Sundhedsfremmeundersøgelse på Bispebjerg Hospital. Teknisk rapport. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Må kun udleveres efter aftale med Niels. Kr. Rasmussen Klinker C, Rasmussen NK. En borgerundersøgelse. Evaluering af Sund By i Nordjyllands Amt. København: Statens Institut for Folkesundhed, Klinker C, Rasmussen NK. En brugerundersøgelse. Evaluering af Sund By i Nordjyllands Amt.København: Statens Institut for Folkesundhed, Knudsen RK, Poulsen J, Lyng N. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Interviews med børn. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Knudsen RK, Poulsen J. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Fokusgrupper med professionelle. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Knudsen RK, Poulsen J. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Fokusgrupper med forældre. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Kristensen MV, Jensen LG, Rasmussen NK. Træning under sundhedsaftalerne. København: Statens Institut for Folkesundhed, Larsen J, Zwisler AD. Livsstilsintervention. I: Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, 2003: [citeret jan ] Laursen K, Lange S, Bjerregaard P. Sundheds- og behovsprofil blandt ældre i Qasigiannguit: at være gammel i Qasigiannguit. Qasigiannguit: s. Lynge I, Munk-Jørgensen P, Pedersen AL, Mulvad G, Bjerregaard P. Psykisk helbred hos patienter i Grønlands sundhedsvæsen. København: Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Afd. for Psykiatrisk Demografi, s. Madsen M, Kjøller M, Rasmussen S. Kvinder og hjertesundhed: en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder. København: Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen, s. 33

34 Madsen M, Rasmussen NK, Kamper-Jørgensen F. Udviklingen i sundhedstilstand. dødsårsager og sygdomsmønster. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Madsen M. Kvantitative forskningsmetoder. I: Kock L, Vallgårda S, red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark, 2003: Mikkelsen MR, Rasmussen NK. Brugernes vurdering af diætistrådgivning i Åbybro, Brovst og Fjerritslev. København: Statens Institut for Folkesundhed, Mikkelsen MR, Rasmussen NK. Brugernes vurdering af Sund Bys individuelle kostvejledning. Evaluering af Sund By i Nordjyllands Amt. København: Statens Institut for Folkesundhed, Mundt K, Jensen M, Kann A et al. red., red. Alkohol - forebyggelse på Sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. København: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital, s. Nielsen LT, Christensen PH. Børneulykker: Risikofaktorer, risikooplevelse og risikohåndtering - et litteraturstudie. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Ploug N, red. Vidensopsamling om social arv: Udarbejdet af forskere med tilknytning til forskningprogrammet om social arv.københavn: Socialministeriet, s. Publikationen er udarbejdet af Danmark Pædagogiske Universitet, Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Statens Institut for Folkesundhed Poulsen J, Knudsen RK, Lyng N. Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse. Tværgående analyse af interviews med fagpersoner, børn og forældre. København: Statens Institut for Folkesundhed. [citeret jan ] Poulsen J. Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme - i relation til kost og fysisk aktivitet.københavn: Statens Institut for Folkesundhed, s. [citeret jan ] Poulsen J. Sund By Netværket: borgerinddragelse i Sund By Netværket. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Rasmussen NK, Fridberg T, Nielsen J, red. Sustainable social and health development in the Nordic countries: statistics on the proposed for indicators. Copenhagen: The Nordic-Social- Statistical Committee (NOSOSCO) and the Nordic-Medico-Statistical Committee (NOMESCO), Rasmussen NK, Poulsen J. Evaluering af forebyggende sundhedsarbejde. I: Kamper- Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udg. København: Munksgaard Danmark, 2003: Rasmussen NK. Introduction to proposed health indicators. I: Nielsen J, red. Sustainable social and health Development in the Nordic countries: Seminar 27th may Copenhagen: 34

35 The Nordic-Social-Statistical Committee (NOSOSCO) and the Nordic-Medico-Statistical Committee (NOMESCO), 2003: Schou L, Zwisler AD. Tværfaglig organisering og arbejdstilrettelæggelse. I: Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, 2003: [citeret jan ] The EUROCISS Working Group. EUROCISS cardiovascular indicators surveillance set: Final report s. Mette Madsen indgår i The EUROCISS Working Group Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, s. Zwisler AD, Schou L. Grundprincipper. I: Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, 2003: [citeret jan ] Zwisler AD. Fremtidige udfordringer. I: Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, 2003: [citeret jan ] Zwisler AD. Introduktion. I: Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, 2003: [citeret jan ] Zwisler AD. Projektudvikling og patientgrundlag. I: Zwisler AD, Schou L, Sørensen LV, red. Hjerterehabilitering: Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Medicinsk Center, H:S Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed, 2003: [citeret jan ] Andre publikationer Bistrup, M. L. Støjen i de offentlige rum. Hoerelse.info. 35

36 [citeret dec ] Bistrup ML. Tinitus er ikke kun for voksne. MTF-Nyt 2003;(4): Christensen K, Tomassini C, Juel K. Risk of suicide in twins. BMJ 2003;327:1169 Letter Davidsen M, Juel K. Fremskrivning af forekomst af sygdomme : Notat til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, december 2002.København: Statens Institut for Folkesundhed, Flere pag. s. Notat Flest tykke mænd, men fedme rammer kvinder hårdest. Femina 2003;(8):32-3. Interview med Inge Lissau Frimodt-Møller B. 5. Nordiske Safe Community konference, 2003, Helsinki. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(13):9. Grene A. Center for Akoholforskning 2002/2003. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Hagel A. Børnene væk fra fjernsynet. 2003;(3):30-2. Interview med Inge Lissau Hold godt øje med livsstilssygdomme: Professor tager temperaturen på Grønlands sundhed. Sundhedsforsikring i Grønland 2003;(maj). Artikel med bidrag fra Peter Bjerregaard Holstein B, Madsen M. Social arv og børns sundhed. Arbejdsnotat. København: Socialforskningsinstituttet, s. Notat Johansen A, Rasmussen S. Social ulighed i sundhedsadfærd, helbred og trivsel hos teenagere. Betydningen af skoleklassen. Arbejdsnotat 3. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Notat Juel K. Dødsfald relateret til tobak og alkohol: Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Notat Kjøller M, Madsen M. Monitorering af nøgleindikatorer. Arbejdet med de otte folkesygdomme - årsrapporten København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Notat Laursen B, Møller H. Flere idrætsskader, skateboardskader og fjæsingstik i Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(11):1. Laursen B. Nyt liv i NoFS. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(12):6-7. Laursen B, Møller H. Antallet af trafikuheld med personbil er steget kraftigt siden Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(12):1. 36

37 Laursen B. Spørg Ulydia. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(11):4. Laursen, B., Møller, H., and Kejs, A. M. T. Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002: Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer. København: Statens Institut for Folkesundhed. %20final%20-.pdf Laursen B. Julekøkkenet: undgå skaden. Helse 2003;(12):56-7. Lyng N, Poulsen J, Bossen KS, Jensen LG. Gruppeorienterede, sundhedspædagogiske metoder til påvirkning af børn og unges livsstil: et litteraturstudium. Arbejdsnotat. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Notat Murphy N, Curtis T. 12th International Congress on Circumpolar Health in Nuuk. International Journal of Circumpolar Health 2003;62:4 Leder Møller H. Horsens og Nordborg kommuner udnævnt til WHO Safe Communities. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(12):9. Møller H, red. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(12). Møller H, red. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(11). Møller H. De sker stille og på få sekunder - europæisk druknekampagne sætter fokus på børns drukneulykker. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(11):5 Møller H, red. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse 2003;4(13). Philbert PE. En myte står for fald. Polarfronten 2003;(1):9 Interview med Peter Bjerregaard ang. hjertekarsygdomme i de arktiske områder Rasmussen NK, Ekholm O. Betydningen af forældres sociale status for voksnes helbredstilstand. Arbejdsnotat. København: Socialforskningsinstituttet, s. Notat Statens Institut for Folkesundhed. Virksomhedsregnskab København: Statens Institut for Folkesundhed, [citeret jun ] Statens Institut for Folkesundhed. Beretning København: Statens Institut for Folkesundhed, [citeret jun ] Statens Institut for Folkesundhed. Arbejdsplan 2003.København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Stenager E, Brønnum-Hansen H, Koch-Henriksen N. Risk of multiple sclerosis in nurse anaesthetists. Multiple Sclerosis 2003;9:

38 Letter Vinther-Jensen K, Kjøller M, Hanak ML. Dokumentation i folkesundhedsarbejdet. Liv 2003;(Indstik 1). Zwisler AD. Referat fra Nordisk Hjerterehabiliteringskonference. Cardiologisk Forum 2003;8(1):38-9. Referat Bidrag til Ugens tal for Folkesundhed 2003 Tilgængelige på: (Uge ) Helweg-Larsen K. Vuggedødsfald næsten forsvundet: Simple forholdsregler forebygger vuggedød. (Uge ) Laursen B. Faldulykker om vinteren: Ældre falder i glat føre. (Uge ) Abildstrøm SZ. Hjertedødeligheden falder: Både forebyggelse og behandling virker. (Uge ) Helweg-Larsen K. Seksuelle overgreb mod børn: Omfanget og karakteren af seksuelle overgreb. (Uge ) Kjøller M. Stress et folkesundhedsproblem: 44% af befolkningen føler sig stresset i dagligdagen. (Uge ) Nielsen A, Nielsen. Amning beskytter spædbørn mod smitsomme sygdomme: Amning og sygdomsrisiko. (Uge ) Grønbæk M. Godt kendskab til genstandsgrænser for alkohol: Kendskabet til genstandsgrænserne er et eksempel på en forebyggelseskampagne, der gør indtryk. (Uge ) Rasmussen NK, rasmuss. Danskernes brug af medicin: Især sygeligheden bestemmer medicinbrug. (Uge ) Kjøller M. Brug af forebyggende ordninger: Flere og flere får målt kolesteroltal. Rasmussen NK, Östergren PO. Brug af sundhedsvæsenet i Øresundsregionen (Uge ): Syge danskere og svenskere går lige ofte til læge

39 (Uge ) Brønnum-Hansen, H. and Juel, K. Rygning og rygsygdom: Rygere har flere leveår med muskel- og skeletsygdomme end ikke-rygere. (Uge ) Jensen M, Grønbæk M. Rygere har fordoblet risiko for at blive storforbrugere af alkohol: Ny undersøgelse styrker antagelsen om en årsagssammenhæng mellem tobak og alkoholstorforbrug. (Uge ) Machon M. Danskernes boligmiljø: 1,2 millioner voksne danskere er generet af miljøforhold i deres hjem. (Uge ) Helweg-Larsen K. Vold og seksuelle overgreb blandt voksne danskere: Unge mænd oplever dobbelt så hyppigt fysisk vold som unge kvinder - men ti gange så mange unge kvinder har været udsat for tvungen seksuel aktivitet. (Uge ) Nielsen NR, Grønbæk M. Alkoholpolitik på danske arbejdspladser: Store forskelle i hvem der har regler, og hvem der har forbud om alkohol. (Uge ) Poulsen J, Rasmussen NK. Borgerinddragelse: En tredjedel af danskerne er aktive i "forenings"-danmark. (Uge ) Bistrup ML. Støj i børns hverdag: Effekter og forebyggelse. (Uge ) Rasmussen NK, Kjøller M. Risiko for helbredsbetinget udstødelse har social slagside: Sociale konsekvenser af sygdom og dårligt helbred i den danske voksenbefolkning. (Uge ) Jespersen MR, Schiøtz M. Unge, alkohol og forældre: Forældres forbrug har betydning for drengenes forbrug. (Uge ) Nielsen A. Høj sygelighed hos småbørn: Børns sygelighed. (Uge ) Juel K. Flere indlægges med kronisk lungesygdom: KOL indlæggelser i Danmark (Uge ) Kjøller M. Zoneterapi - den hyppigst anvendte form for alternativ behandling: Alternativ behandling anvendes sjældent som et egentligt alternativ til det konventionelle sundhedsvæsen. (Uge ) Machon M. Børn og passiv rygning: Halvdelen af danske børn bor i hjem, hvor der ryges dagligt. 39

40 (Uge ) Hesse U, Kamper-Jørgensen F. Brug af sundhedsvæsenet Stadigt flere bruger sundhedsvæsenets ydelser. (Uge ) Rasmussen S, Abildstrøm SZ, Madsen M. Bedre overlevelse efter blodprop i hjertet: Danske og svenske patienter har nu samme overlevelse efter blodprop i hjertet. (Uge ) Kjøller M, Rasmussen NK. Ældre klarer sig bedre: Forbedret funktionsniveau og færre tabte gode leveår. (Uge ) Sundaram V, Helweg-Larsen K. Vold: Vold er et folkesundhedsproblem - især blandt kvinder (Uge ) Juel K. Brystkræft og lungekræft: Dødsfald af brystkræft og lungekræft hos kvinder gennem 50 år: (Uge ) Kjøller M, Davidsen M. Danskernes højde: Danskerne bliver højere og højere. (Uge ) Juel K. Mange tobaksrelaterede dødsfald: Tobaksrelaterede dødsfald i Danmark (Uge ) Brønnum-Hansen H, Davidsen M, Kjøller M. Levetid og plejebehov i amterne: Forventet levetid uden funktionsindskrænkning i danske amter. (Uge )Laursen B, Møller H. Skoleulykker: Antallet af børns ulykker i skolen er stigende. (Uge ) Hundrup YA, Løkkegaard E, Ekholm O, Obel E. Hormontilskud under heftig debat: Brug af kvindelige kønshormoner efter overgangsalderen. (Uge ) Løkkegaard E. Hormontilskud og hjertesygdom: Hjertesygdom forebygges ikke. (Uge ) Helweg-Larsen K. 9. klassers sundhedsadfærd: De fleste unge trives godt og har en positiv sundhedsadfærd - men der er kønsforskelle. (Uge ) Grønbæk M. Alkoholforbrug og tarmkræft: Et stort alkoholforbrug øger risikoen for kræft i endetarmen. (Uge ) Laursen B, Møller H. Bilulykker: Antallet af trafikuheld med personbiler er steget siden

41 (Uge ) Nielsen A, Madsen M. Unges sundhedsadfærd: Fortrolig kontakt med forældre betyder noget for de unges sundhedsadfærd. (Uge ) Precht DH. Rygevaner blandt unge med astma: Unge astmatikere ryger lidt oftere end unge, der ikke har astma. (Uge ) Frimodt-Møller B, Møller H, Laursen B. Børn, ulykker og el-produkter Børns ulykker med elektriske produkter. (Uge ) Brønnum-Hansen H. Sclerose blandt sygeplejersker: Sygeplejersker har ikke større risiko for sclerose end andre. (Uge ) Bjerregaard P. Folkesundhed i Arktis: Grønlandske myter, realiteter og diabetes. (Uge ) Laursen B, Frimodt-Møller B. Ældres faldulykker: Flere ældre vil blive indlagt efter faldulykker i fremtiden. (Uge ) Nielsen J. Nordiske operationsfrekvenser: Der er store variationer i operationsfrekvenser i de nordiske lande. (Uge ) Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Voksnes tandstatus: Markante sociale forskelle i voksnes tandstatus. (Uge ) Helweg-Larsen K. Tidlig sex: Tidlig sex og seksuelle krænkelser (Uge ) Laursen B, Frimodt-Møller B, Møller H. Ulykker i julen: Juleaften - Årets sikreste dag! (Uge ) Tolstrup J, Grene A. Kaffedrikning og abort: Overvej forbruget af koffein ved påtænkt graviditet 41

42 Foredragsliste 2003 Bilag 3 Implementation of MEHM-items in HIS in Denmark, Washington City Group Ottawa, Canada (Rasmussen, Niels Kr.) Aktører på forebyggelsesområdet, Arbejdsmedicinsk afd. Centralsygehuset i Esbjerg Kursus i arbejdsmedicin og samfundsmedicin (Kamper-Jørgensen, Finn) Social differences in smoking, Institute of public health, Erasmus University, Conference Rotterdam (Rasmussen, Niels Kr.) Evaluering af Fyns Amts Modulprojekt: Børn, Mad og Bevægelse, Sundhedsstyrelsens Videns- og Dokumentationsenhed, Arbejdsseminar, Odense (Jytte Poulsen) Hvad forstår danskerne ved medicin? Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanv. Seminar, København, (Rasmussen, Niels Kr.) Head to head comparison of register based and survey based, Eurostat, conference, London, (Rasmussen, Niels Kr.) Alkohols positive og negative helbredseffekter - konsekvenser for forebyggelse, Forebyggelsesrådet, Færøerne. Møde om alkoholforbruget på Færøerne, Thorshavn, (Grønbæk, Morten) Præsentation af SUSY-2000 med speciel fokus på sygefravær, Nordisk workshop om sygefravær, Sunne, (Kjøller, Mette) Sundhedstilstanden i Danmark, Nordjyllands Amt, Aalborg, (Rasmussen, Niels Kr.) Hvad vi ikke ved om børn og unge, Pro-centret, Prostitutionskonference, København (Helweg-Larsen, Karin) Børns sundhed, Nordisk Hälsovårdshögskolan, Forelæsning, Göteborg, , (Nielsen, Anne) Effekter af støj på børn og forebyggelse af støj i børns hverdag, N. Zahles Seminar, København, (Marie Louise Bistrup) Sundhedstilstanden i Danmark, Aalborg Universitet, Uddannelse, Aalborg, (Rasmussen, Niels Kr.) Correlations between health, well-being and sexual experience in childhood. Results from a Danish youth survey, University of Auckland, NZ, (Helweg-Larsen, Karin) Folkesundhed, Folkesundhedsvidenskabsstudiet, Syddansk Univ., Esbjerg, (Rasmussen, Niels Kr.) Folkesundhed og sundhedsfremme - nytter det noget?, Viborg Amt, Viborg, (Kamper-Jørgensen, Finn) 42

43 Etnografisk forskning om børns sundhed, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, København, (Pia Haudrup Christensen) Etnografisk forskning om børns sundhed, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, København, (Christensen, Pia Haudrup) Konstruktion af spørgeskemaer, Hvidovre Hospital, Kursus i grundlæggende forskningsmetodik, København, (Kjøller, Mette) HRT og VCD, HRT og de kognitive funktioner og HRT og livskvalitet, Foreningen af yngre gynækologer (FYGO), København, (Ellen Løkkegaard) Udarbejdelse af spørgeskemaer, Fysioterapeutskolen, København, , (Kjøller, Mette) Forhold mellem helbred og samfund. Sundhedstilstanden i Danmark - udvalgte områder, Fysio- og ergoterapeutskolen i København, (Jeanette Nørlev) Sexuelle overgreb på børn og unge: status og forebyggelse, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, FSV-undervisning, København, (Helweg-Larsen, Karin) The effect of parental social status on health disparities in adult life, Institut for samfundsmedisin, Oslo Universitet, Oslo, (Rasmussen, Niels Kr.) Children's Participation in Research: issues of power and representation. Examples from an Ethnography of Children and Health, Glasgow University, Glasgow, (Christensen, Pia Haudrup) Forhold mellem helbred og samfund. Sundhedstilstanden i Danmark udvalg te områder, Fysio- og ergoterapeutskolen i København, København, (Jeanette Nørlev) Forskning, forebyggelse og folkesundhed, Grønlands Sundhedsvæsen, Ledelseskonference, Illulissat, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Hospital Quality Indicators in Denmark, Instituto Superiore di Sanita, International Workshop, Rom, (Madsen, Mette) Social ulighed i sundhed - betydningen af den sociale arv, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, København, (Rasmussen, Niels Kr.) Kvinder og hjertesygdom, Hjerteforeningen, Kolding, (Ellen Løkkegaard) Udførelse af folkesundhedstiltag og policy i de nordiske lande, Den Islandske Forening for Folkesundhed, Reykjavik, Island, (Kamper-Jørgensen, Finn) Helsesituasjonen i Grønland: epidemiologiske funn og kulturelle, Universitetet i Tromsø, Nettverksmøte for medisinske forskere i Finnmark, Karasjok, (Bjerregaard, Peter) Helsesituasjonen i Grønland: epidemiologiske funn og kulturelle, Inst. for Samfunnsmedisin, Universitetet i Tromsø, Tromsø, , (Bjerregaard, Peter) 43

44 Effective interventions - good examples of reducing adverse effects of noise in childrenes settings, Institut fúr Technische Akustik, Tekn. Univ., Workshop on Noise awareness, Berlin, (Marie Louise Bistrup) Kvinder og hjertesygdom, Hjerteforeningen, København, (Ellen Løkkegaard) The impact of postmenopausal hormone replacement therapy on the risk of fractures, Dansk Knoglemedicinsk Selskab, Odense, (Hundrup, Yrsa Andersen) Smoking and the social gradient in health expectancy in Denmark, REVES, 15th Conference, Guadalajara, Mexico, (Brønnum-Hansen, Henrik) Social variation and health, Inst. for Miljømedicin, Århus Universitet, Århus, (Rasmussen, Niels Kr.) Sammenlignelighed over tid og mellem kulturer af surveydata, Center for Børnesundhed, København, (Rasmussen, Niels Kr.) Sundhedspolitisk konference - hvad virker?, Den kommunale højskole, Grenaa, (Rasmussen, Niels Kr.) Hormoner i forbindelse med overgangsalderen (HRT) og hjertesygdom, Praktiserende læger, Efteruddannelsesudvalget, Hillerød, ( Løkkegaard, Ellen) Marin kost, kolesterol og dødelighed af hjertekarsygdom i Grønland: er den klassiske opfattelse stadig gyldig? SIF, Hjertegruppemøde, København, (Bjerregaard, Peter) Baggrund for Sundheds- og sygelighedsundersøgelser for SIF, Introduktion, Vejle, Odense, Århus, Slagelse, Aalborg, København, (Hesse, Ulrik) Is the association between self-reported stress and stroke modified by alcohol?, European Stroke Counsil, 12th European Stroke Conference, Valencia, Spain, (Nielsen, Naja Rod) HRT and Cardio- and Cerebrovascular Disease, European Menopause and Andropause Congress, Bukarest, Rumænien, (Løkkegaard, Ellen) HRT and Cardio/Cerebrovascular Disease. Influence of risk factors Europ. menopause and andropause society, 6th European congress on menopause EMAS2003, (Løkkegaard, Ellen) In search of cardiovascular risk: epidemiological studies of serum lipids among the Inuit, Sardinien, (Bjerregaard, Peter) Health projections, NOMESCO/NOSOSCO, Stockholm, (Brønnum-Hansen, Henrik) Hvad efterspørger SIF af nye kandidater? Sociologisk Institut, Københavns Universitet, København, (Poulsen, Jytte) 44

45 Social Variation and Health, Henri Poincaré University, Nancy, Frankrig, (Rasmussen, Niels Kr.) Folkesundhed i Vestnorden, Grønlands Landsting, Ilulissat, (Bjerregaard, Peter) Mænds middellevetid, dødelighed og dødsårsager, Seks internationale organisationer om Men's health, København, (Juel, Knud) Hvem benytter skadestuerne? NoFS, 15. Konference, Karlstad, Sverige, (Laursen, Bjarne) Hvem benytter skadestuerne? NoFS, 15. Konference, Karlstad, Sverige, (Frimodt- Møller, Birthe) Spørgeskemakonstruktion, SPSS og statistik, Næstved Fysio- og Ergoterapeutskole, Næstved, (Hesse, Ulrik) Kvalitative metoder i et epidemiologisk perspektiv, Faggruppen for Medicinsk Informatik, København, (Curtis, Tine) The significance of lifestyle, health and work environment on smoking cessation among Danish nurses , 12th World Conference on Tobacco and Health, Helsinki, (Sanderson, Denise) On being a sociologist in cross disciplinary health research, Syddansk Universitet, Summer School, Vissenbjerg, (Rasmussen, Niels Kr.) Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse, Center for empirisk forskning om børn, København, (Poulsen, Jytte) On being a Sociologist in Cross-disciplinary Health Research, Syddansk Universitet, Sommerskole, Vissenbjerg, (Rasmussen, Niels Kr.) The effect of parental social status on health disparities in adult life, Dansk Selskab for Samfundsmedicin, 17th Nordic Conference in Social Medicine, Århus, (Rasmussen, Niels Kr.) Health and use of the health care system in a cohort of ethnic minority children and Danish children born in Are there differences in health and use of health care system? Dansk Selskab for Social Medicin, Nordisk konference, Århus, (Nielsen, Anne) Changes in social inequalities in health behavior in Denmark 1987, Nordic Conf. on Social Medicine and Public Health, Århus, (Kjøller, Mette) Welfare and health in children in Denmark in compared with 1984 and with children in the other Nordic countries, Dansk Selskab for Social Medicine, Nordisk konference, Århus, (Nielsen, Anne) 45

46 Welfare and health in children in Denmark in compared with 1984 and with children in the other Nordic countries, Dansk Selskab for Social Midicine, Nordisk konference, Århus, (Madsen, Mette) Prevalence of the Metabolic syndrome among the Inuit of Greenland, A comparison between two proposed definitions IDEG-EDEG, Tours, Frankrig, (Bjerregaard, Peter) Evidens, Sundhedsstyrelsen, Symposium, København, , (Rasmussen, Niels Kr.) Hvordan får vi ordentlige data om vold mod kvinder (og mænd) - spørgsmål om fysisk vold og seksuelle overgreb medtaget i to nordiske befolkningsundersøgelser, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Helsingør, (Helweg-Larsen, Karin) Cirroseudvikling hos alkoholafhængige, Dansk Selskab for Hepatologi, Videnskabeligt møde, København, (Kamper-Jørgensen, Mads) Drikkemønster af alkohol og hjertesygelighed og dødelighed, Hjertegruppen på SIF, København, (Tolstrup, Janne) Borgerinddragelse i Sund By Netværket, Sund By Netværket, Vejle, (Poulsen, Jytte) Hormoner i forbindelse med overgangsalderen (HRT) og hjertesygdom, Praktiserende læger, Efteruddannelsesudvalget, Hillerød, (Løkkegaard, Ellen) Suicide risk amongst persons with foreign background in Denmark, Int. Association for Suicide Prevention, 22nd World Congress, Stockholm, (Sundaram, Vanita) Kortlægning - Modelprojektets udgangspunkt og udfordringer, Fyns Amt, Ollerup, (Poulsen, Jytte) Seksuelle overgreb mod børn og unge inden for idrætten, Kulturministeriet, København, (Helweg-Larsen, Karin) Community health promotion project in Qasigiannguit, Greenland, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Incidence of myocardial and cerebral infarction in Nuuk, Greenland, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Alcohol use among Greenlanders living in Greenland and Denmark, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Reconstruction and demographic analysis of the population of NunaMed, 12th International concress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Obesity and central fat pattern among Greenland Inuit and a general population of Denmark. Relationship to metabolic risk factors, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) 46

47 Parkinson's disease among Inuit in Greenland. Organochlorines as risk factors, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Alcohol use among Greenlanders living in Greenland and Denmark, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Grønbæk, Morten) Community health promotion project in Qasigiannguit, Greenland, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Curtis, Tine) Q-wave infarction in Inuit ECGs NunaMed, 12th International congress on circumpolar health Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Acculturation and mental health - empirical verification of J.W. Berry's model of acculturative stress, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) IVAAQ, the Greenland child cohort, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Acculturation and mental health - empirical verification of J.W. Berry's model of acculturative stress, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Curtis, Tine) Common mental disorders among patients in primary health care in Greenland, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Effektiv forebyggelse af støj i børns hverdag, Indenrigs- og Miljøministeriets Miljømed. Forskn.c, København, (Bistrup, Marie Louise) Drikkemønster og abdominal fedme, Dansk Epidemiologisk Selskab, Årsmøde, Middelfart, (Tolstrup, Janne) Cancer incidence among Danish brewery workers, Dansk Epidemiologisk Selskab, Årsmøde, Middelfart, (Thygesen, Lau Caspar) Forebyggelse af fritids- og idrætsulykker, Syddansk Universitet, Odense, (Laursen, Bjarne) Forebyggelse af fritids- og idrætsulykker, Syddansk Universitet, Odense, (Frimodt-Møller, Birthe) Can we compare violence data across countries? NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Sundaram, Vanita) Can we compare violence data across countries? NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) 47

48 Development in the health behaviour of Greenlandic school-children from 1994 to 2002: Focus area obesity and dieting, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Psychosocial health in Greenland. What is health - other than absence of disease - and how can we measure it? Grønlands Lægekredsforening, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, (Curtis, Tine) Development in the health behaviour of Greenlandic school-children from 1994 to 2002: Focus area obesity and dieting, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health Nuuk, Grønland, (Curtis, Tine) Can we compare violence data across countries? NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Helweg-Larsen, Karin) Dietary sources of lead in Greenland, NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Can we compare violence data across countries? NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Curtis, Tine) Psychosocial health in Greenland , NunaMed, 12th International congress on circumpolar health, Nuuk, Grønland, (Bjerregaard, Peter) Forskelle i det danske og svenske sundhedsvæsen - fokus på morbiditet og mortalitet, Medicon Valley, Lund, (Rasmussen, Niels Kr.) The context-dependency of the relation between alcohol intake and coronary heart disease - with impact on genetic factors, Forskn.grp. ved KAS Herlevs klinisk biokemiske afd. Møde, København, (Tolstrup, Janne) Konstruktion af spørgeskemaer, Rigshospitalet, Begynderkursus i Sygeplejeforskning, København, (Kjøller, Mette) Sygeplejerskernes sociale arv, Syddansk Universitet, Konference, Esbjerg, (Rasmussen, Niels Kr.) Forebyggelse og sundhedsfremme, Fysio- og ergoterapeutskolen i København, Undervisning, København, (Nørlev, Jeanette) Forebyggelse og sundhedsfremme, Fysio- og ergoterapeutskolen i København, Undervisning, København, (Nørlev, Jeanette) Sociologiske grundbegreber, Århus Universitet, MPH-undervisning, Århus, (Rasmussen, Niels Kr.) Støj i børns hverdag - effekter og forebyggelse, Pædagogisk café, Møde, København, (Bistrup, Marie Louise) 48

49 Kan man spørge børn om deres seksuelle erfaringer med voksne? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov, Konference, Risskov, (Helweg-Larsen, Karin) Moderator ved møde om: Gender Perspective for Better Health and Welfare Systems Development, WHO, Fourth International Meeting on Women and Health, Dar es Salaam, Tanzania, (Helweg-Larsen, Karin) Levekår og sundhed, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, MPH-undervisning, København, (Kjøller, Mette) Sociologiske grundbegreber, Aarhus Universitet, MPH-undervisning, Århus, (Rasmussen, Niels Kr.) Sociale forskelle i sundhed, Sociologisk Institut, Konference, København, (Rasmussen, Niels Kr.) Folkesundhed og sundhedsfremme - nytter det noget? Folkeopl. i Nordjylland samt Kommuneforen. i Nordjylland, Konference, Aalborg, (Grønbæk, Morten) Levekår og sundhed, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, MPH-undervisning, København, (Rasmussen, Niels Kr.) Lokal anvendelse af sundhedsprofiler, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, MPH-undervisning, København, (Rasmussen, Niels Kr.) Epidemiological aspects - Danish research on alcohol and, stress, Göteborg Univeritet og NHV, Konference om alkohol og stress, Göteborg, (Grønbæk, Morten) New Directions in Child Health Research at the National Institute of Public Health, EU Qualitative Child Health Research Network, Konference, Edinburgh, (Poulsen, Jytte) The Quest for Quality in Qualitative/Ethnograpic Child Health Research, EU Qualitative Child Health Research Network, Konference, Edinburg, (Christensen, Pia Haudrup) The Quest for Quality in Qualitative/Ethnograpic Child Health Research, EU Qualitative Child Health Research Network, Conference, Edinburg, (Christensen, Pia Haudrup) Development of health profile methodology for Healthy Cities and Networks: Nordprofile Healthy City of Belfast, Conference, Belfast, Nordirland, (Rasmussen, Niels Kr.) Alcohol, type of alcohol and coronary heart morbidity and mortality - Results from the Danish cohort studies, Sysmex UK, Oxfordshire, England, (Tolstrup, Janne) Hormone replacement therapy and carido- and cerebrocascular disease. The influence of risk factors, Ph.d. forsvar, Hvidovre, (Løkkegaard, Ellen) 49

50 Bryggeriarbejderes cancerincidens, Inst. f. Epidm.Kræftforskn., Kræftens Bekæmpelse, Forskningsfagligt forum, København, (Thygesen, Lau Caspar) Obesity and central fat pattern among Greenland Inuit and a general population of Denmark: Relationship to metabolic risk factors, Grønlandsmedicinsk Selskab, København, (Bjerregaard, Peter) Sundhed og sygdomsmønster nu og i fremtiden, Lægedage 2003, København, (Bjerregaard, Peter) Udarbejdelse af spørgeskemaer, Fysioterapeutskolen, København, (Kjøller, Mette) Børns sundhed i Danmark - med fokus på etniske minoritetsbørn, Kandidatudd. i folkesundhedsvidenskab, Forelæsning, København, (Nielsen, Anne) Ethnographic research on child health: power and dialogue, Institute of Health Sciences, University of London, London, (Christensen, Pia Haudrup) Public health implications: Problems and perspectives, Århus Universitet, 75th Anniversary Symposium, Århus, (Kamper-Jørgensen, Finn) Determinanter for miljø og sundhed og Forelæsning om miljø og sundhedsfremme, Syddansk Univ. Center, Forelæsninger, Esbjerg, (Bistrup, Marie Louise) Nordprofil- et nordisk udviklingsprojekt, Nordisk Projektgruppe, Gøteborg, (Rasmussen, Niels Kr.) Undervisning i epidemiologi, Sundhedsstyrelsen, Kursus for læger ansat i den kommunale sundhedstj., Århus, (Madsen, Mette) Hvad gør danskerne for deres sundhed, Rinkenæs Aftenskole, Gråsten, (Rasmussen, Niels Kr.) Trends in survival and cause of death in Danish patients with multiple sclerosis, Nordic Group for MS Epidemiology, Nyborg, (Brønnum-Hansen, Henrik) Københavnernes Livsstil. Alkohol, Østerbroundersøgelsens Styringsgruppe, Konference, København, (Grønbæk, Morten) Risikofaktorer for suicidal adfærd (selvmordstanker og selvmordsforsøg) belyst i et psykologisk-sociologisk perspektiv, Dansk Selvmordsforskning, 4. årsmøde Gl. Avernæs, (Nørlev, Jeanette) Hvilke muligheder er der for at forbedre registreringen af selvmordshandlinger? Ref.grp. til foreb.af selvmordsfors. og selvmord, 4. Årsmøde Gl. Avernæs, (Helweg-Larsen, Karin) Fordele og ulemper ved forskellige undersøgelsesdesign og dataindsamlingsmetoder, Danmarks Farmaceutiske Højskole, København, (Rasmussen, Niels Kr.) 50

51 The effect of parental social tatus on health disparities in adult life, EUPHA, Rom, (Rasmussen, Niels Kr.) Changes in social inequalities in health behavior in Denmark 1987 until now EUPHA, Rom, (Kjøller, Mette) Hormoner og hjertesygdom, Kvindelige praktiserende læger, Møde, København, (Løkkegaard, Ellen) The EU Committment to indicators on domestic violence, Ministero per le pari opportunita, Konference, Catania, Italien, (Helweg-Larsen, Karin) Validitet og reliabilitet med særlig fokus på spørgeskemametoder, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Forelæsning, København, (Rasmussen, Niels Kr.) Hjertekarsygdomme blandt danske sygeplejersker, SIF og Dansk Sygeplejeråd, Symposium København, (Løkkegaard, Ellen) Children, Health and Well-being: A Cultural perspective and other, University of Amsterdam, Amsterdam, (Christensen, Pia Haudrup) Sundhedsvæsenet og de etniske minoriteter, Nordisk Forening for Handicaptandpleje (NFH), Årsmøde Skagen, (Nielsen, Anne) Hjertesygdom blandt danske sygeplejersker, Dansk Sygeplejerskekohorte, Symposium København, (Løkkegaard, Ellen) Kvantitiv evaluering og spørgeskemakonstruktion, Undervisning Helsingør, (Hesse, Ulrik) Children, Health and Well-being: A Cultural perspective and other, University of Amsterdam, undervisning Amsterdam, (Christensen, Pia Haudrup) Sygeplejerskers livsstil sammenlignet med andre kvinders livsstil, SIF og Dansk Sygeplejeråd, Symposium om livsstil og helbred, København, (Hundrup, Yrsa Andersen) Osteoporose - en folkesygdom. Kan den forebygges? SIF og Dansk Sygeplejeråd, Symposium om livsstil og helbred, København, (Hundrup, Yrsa Andersen) Sygeplejerskernes sociale arv, Sygeplejerskekohorten, Symposium København, (Rasmussen, Niels Kr.) Mødet mellem det offentlige sundhedsvæsen og de etniske minoriteter, Akademiet for Integrationsforskning i Danmark, Konference, Aalborg, (Nielsen, Anne) Kost og fysisk aktivitet - Evaluering af Fyns Amts Modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen m.fl., Svendborg, (Poulsen, Jytte) 51

52 Hormonbehandling og kardiovaskulær sygdom. Risikofaktorer, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, Efterårsmøde, (Løkkegaard, Ellen) Kritisk læsning af videnskabelig artikel, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Klassetime København, (Rasmussen, Niels Kr.) Smoking prevention programmes, EU Information Network on Health Promotion Progr. 2nd workshop, Freising, Germany, (Sanderson, Denise) 52

53 Bilag 4 Personalets deltagelse i vejledning og rådgivning, tidsskrifts- og refereevirksomhed, bedømmelser, censorater, undervisning og evaluering af institutioner Vejledning og rådgivning har involveret flere medarbejdere ved Instituttet i 2003: Jiong Li, ph.d. Health following death of a child within the closest family: A follow-up study based on national registries (Dorthe Hansen Precht, Jørn Olsen, Preben Bo Mortensen) Charlotte Reinhardt Petersen, ph.d., Sundhed og livskvalitet hos børn af marginaliserede forældre i Norden (Mette Madsen, Anne Nielsen) Ann-Dorthe Olsen Zwisler ph.d., Hjerterehabilitering i Danmark (Mette Madsen, Henrik Brønnum-Hansen) Susan Michelsen ph.d., Sociale konsekvenser af cerebral parese (Mette Madsen) Søren Rasmussen ph.d., Regionale variationer i prognosen efter AMI i Danmark og Sverige (Mette Madsen) Anne Merete Boas Soja ph.d., Intensiv hjerterehabilitering af diabetespatienter (Mette Madsen) Kim Moesgaard Iburg, ph.d. DALY, EuroQol, SF-36 og andre metoder til beregning af sygdomsbelastninger i befolkningen. (Niels Kr. Rasmussen) Marianne Jensen, ph.d. Smerteepidemiologi (Niels Kr. Rasmussen) Merete W. Nielsen, ph.d. Sociale forskelle i brug af medicin (Niels Kr. Rasmussen) Karo Thomsen, ph.d. Bygdesundhed og bygdesundhedstjeneste i Vestgrønland. (Peter Bjerregaard) Marit Eika Jørgensen, ph.d. Diabetes og kardiovaskulær risiko blandt grønlandske inuit (Peter Bjerregaard) Vanita Sundaram ph.d. Gender differences in victimisation as a consequence of violence: a theoretical and register-based study (Peter Bjerregaard ) Hanne W. Nielsen, Sisse Seerup Varming og Astrid Veloso, 3-års bacheloropgave (Folkesundhedsvidenskab) Kost og fedme den familiære interaktion (Inge Lissau) Ellen Madsen, Susse Broberg og Merete Bertelsen, Undersøgelse af effekten af den fysioterapeutiske intervention til nyhenviste poliopatienter i PTU (Mette Kjøller) Vejleder for bachelorprojekt ved Københavns Universitet, kandidatuddannelsen i folkesundhed (Tine Curtis) 53

54 Mette Machon og Kamilla Bolt Jørgensen, Vejleder for bachelorstuderende ved Københavns Universitet i folkesundhedsvidenskab (Lis Keiding) Vejleder for OSVAL II-studerende ved Københavns Universitet (Karin Helweg-Larsen) Bachelor-vejleder for tre studerende ved Folkesundhedsvidenskabsuddannelsen (Anne Nielsen) Medlem af følgegruppe ved SFI for projektet: Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere et integrationsperspektiv (Pia Haudrup Christensen) Medlem af styregruppen for Miljøstyrelsens forprojekt til samkøring af registerdata for miljø og sundhed (Henrik Brønnum-Hansen) Opgaver for Center for Ulykkesforskning: løbende rådgivning og vejledning vedr. datakilder til ulykkes-/skadedata, deres anvendelsesmuligheder og udnyttelse til skadeforebyggelse (Birthe Frimodt-Møller) WHO-FIC Collaborating Centre, Uppsala: Konsulent vedr. ulykkesklassifikationer (Birthe Frimodt-Møller) To ph.d.-studerende på Københavns Universitet (Morten Grønbæk) Syv bachelorstuderende/opgaver på Københavns Universitet (Morten Grønbæk) Tidsskrifts- og referee-virksomhed Acta Anaesthesiologica Scandinavica (Knud Juel) Addiction (Morten Grønbæk) Alcohol and Alcoholism (Morten Grønbæk) American Journal of Clinical Nutrition (Morten Grønbæk) American Journal of Epidemiology (Knud Juel, Mroten Grønbæk) Archives of Public Health (Niels Kr. Rasmussen) Arctic (Peter Bjerregaard) Ateriosclerosis, Thrombosis and Vascular Biology (Morten Grønbæk) Cancer (Dorthe Hansen Precht) Cardiovascular Diabetology (Mette Madsen) Children and Society (Pia Haudrup Christensen) 54

55 Circulation (Dorthe Hansen Precht) Circulation (Knud Juel, Morten Grønbæk) Clinical Nutrition (Morten Grønbæk) Danish Medical Bulletin (Finn Kamper-Jørgensen, redaktionskomiteen) ESRC, The Economic and Social Research Council, UK (Pia Haudrup Christensen) European Journal of Clinical Nutrition (Morten Grønbæk) European Journal of Epidemiology (Morten Grønbæk) European Journal of Public Health (Mette Madsen) Injury Prevention (Birthe Frimodt-Møller) International Journal of Circumpolar Health (Peter Bjerregaard, redaktør) Journal of Clinical Epidemiology (Henrik Brønnum-Hansen, Mette Madsen) Journal of Epidemiology and Community Health (Henrik Brønnum-Hansen) Journal of Internal Medicine (Morten Grønbæk) Journal of the American College of Nutrition (Peter Bjerregaard) Lancet online (Dorthe Hansen Precht) Lung Cancer (Morten Grønbæk) Miljø og Sundhed (Lis Keiding, medredaktør) Obesity Research (Morten Grønbæk) Pediatrics (Dorthe Hansen Precht, Mette Madsen) Phychology, Health and Medicine (Denise Sanderson) Scandinavian Journal of Caring Sciences (Yrsa Andersen) Scandinavian Journal of Public Health (Finn Kamper-Jørgensen (Co-editor), Niels Kr. Rasmussen) Science of the Total Environment (Peter Bjerregaard) Social and Preventive Medicine (Henrik Brønnum-Hansen) 55

56 Stroke (Henrik Brønnum-Hansen) Ugeskrift for Læger (Mette Madsen, Niels Kr. Rasmussen, Anne Nielsen, Morten Grønbæk, Finn Kamper-Jørgensen) Vård i Norden (Niels Kr. Rasmussen) Bedømmelser Bedømmelse af ansøgning om bevilling til projekt fra Rigshospitalets Forskningssekretariat (Mette Madsen) Bedømmelse af ansøgning om fondsmidler fra Frode V. Nyegaard og Hustrus Fond (Mette Madsen) Bedømmelse af ansøgninger til Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (Mette Madsen) Bedømmelse af ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet (Mette Madsen) Bedømmelse af ansøgninger til Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering (Mette Madsen) Bedømmelse af ansøgninger til Norges Forskningsråd, Faggruppen for samfundsmedicin og helsetjeneste (Mette Madsen) Bedømmelse af 1 ph.d.-opgave, Århus Universitet (Morten Grønbæk) Bedømmelse af 1 ph.d.-opgave, Odense Universitet (Morten Grønbæk) Bedømmelse af 1 ph.d.-opgave, Københavns Universitet (Morten Grønbæk) Censorater Censor ved Sociologisk Institut (Niels Kr. Rasmussen) Censor ved de erhvervsøkonomiske uddannelser, Handelshøjskolen i København (Finn Kamper-Jørgensen) Censor ved MPH-uddannelse ved Københavns Universitet og Århus Universitet (Finn Kamper-Jørgensen) OSVAL-II, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, København (Finn Kamper-Jørgensen, Karin Helweg-Larsen) Censor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Master i Sundhedspædagogik (Niels Kr. Rasmussen) Evaluering af institutter, forskningsprogrammer mv. 56

57 Evaluering af det norske helsetjenesteforskningsinstitut HELTEF (Finn Kamper-Jørgensen) Evaluering af norsk Public Health forskning (formand) og af norsk medicinsk forskning (formand for formandspanelerne) (Finn Kamper-Jørgensen) Evaluering af svensk Public Health og arbejdslivsforskning (formand) (Finn Kamper- Jørgensen) Undervisning Institut for Folkesundhedsvidenskab, epidemiologi (Ditte Johansen) Ekstern lektor ved ph.d.-uddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU. (Mette Madsen) Ekstern lektor på KU, ph.d.-sekretariatet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. ph.d.- vejledning (Peter Bjerregaard) MPH uddannelsen ved Århus Universitet (Thulesagen), (Knud Juel) MPH uddannelsen ved Københavns Universitet, Levekår og sundhed i Danmark, (Mette Kjøller) MPH-uddannelsen, Sociologiske grundbegreber, Aarhus Universitet, (Niels Kr. Rasmussen) MPH uddannelsen ved Københavns Universitet, Levekår og sundhed i Danmark, (Niels Kr. Rasmussen) MPH-uddannelsen, Københavns Universitet, (Tine Curtis) Gæsteforelæser ved Medical Anthropology Unit, Faculty of Social and Behavioural Sciences, University of Amsterdam (Pia Haudrup Christensen) Fysioterapiuddannelsen, Fysioterapeutskolen i København, (Mette Kjøller) Sociologisk Metodekursus, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Social Medicin, KU., (Jytte Poulsen) Danmarks Pædagogiske Universitet, Masteruddannelsen i sundhedspædagogik (Jytte Poulsen) Alkoholuddannelsen, Alkohol og Sundhed, (Janne Tolstrup) Pædiatrisk efteruddannelse for sygeplejersker (Anne Nielsen) Bachelor-uddannelsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU, (Anne Nielsen) Kandidatstudiet, Folkesundhedsvidenskab, KU, (Anne Nielsen) Gæsteforelæser ved indvandrerstudier, (Anne Nielsen) 57

58 Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen (Jeanette Nørlev) Sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet, (Jeanette Nørlev) Fysioterapiskolen og Ergoterapiskolen i Næstved, (Ulrik Hesse) Fysioterapiskolen og Ergoterapiskolen i Næstved, ekstern vejleder på bachelorprojekt, (Ulrik Hesse) Københavns Universitet, FSV, bivejleder på bachelorprojekt (Ulrik Hesse) Undervisning på Danmarks Sygeplejerskehøjskole v/aarhus Universitet og UCSF. (Yrsa Andersen Hundrup) Sundhedsstyrelsens kursus for læger i den kommunale sundhedstjeneste (Mette Madsen) Undervisning på Odense Universitetshospital (Yrsa Andersen Hundrup) Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning (Yrsa Andersen Hundrup) Forelæsning i Samfundsfarmaci om lægemiddelforbruget, Institut for Samfundsfarmaci, (Niels Kr. Rasmussen) Forelæsning på studiet Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet, Esbjerg, (Niels Kr. Rasmussen) Forelæsning på 6. semester i Samfundsfarmaci med ledelse og organisation, Danmarks Farmaceutiske Højskole, København, (Niels Kr. Rasmussen) Det Tværfaglige Uddannelsesudvalg, Syddansk Universitet, Odense, (Niels Kr. Rasmussen) Undervisning i metode, Institut for Samfundsfarmaci, Danmarks Farmaceutiske Højskole, (Niels Kr. Rasmussen) Det Sygeplejefaglige Diplomstudium, Aarhus Universitet, (Niels Kr. Rasmussen) Aalborg Universitet, Specialisering i Sygdoms- og sundhedssociologi (Niels Kr. Rasmussen) Københavns Universitet, fagleder, basal epidemiologi, (Morten Grønbæk) Københavns Universitet, ekstern lektor/fagleder, alkohol og helbred (Morten Grønbæk) Københavns Universitet, ekstern lektor, avanceret epidemiologi/meta-analyser, (Morten Grønbæk) Københavns Universitet, ekstern lektor, udvidet ernæringsepidemiologi, (Morten Grønbæk) Ringgården Alkoholbehandlingscenter, alkohol og helbred, (Morten Grønbæk) 58

59 Københavns Universitet, medicinstudiet, epidemiologi, (Niss Skov Nielsen) Ekstern lektor, Folkesundhedsvidenskabsuddannelsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Undervisning og eksamination i faget Sundhedsfremme og forebyggelse. (Tine Curtis) Lægeuddannelsen, Metodekursus, Københavns Universitet, (Tine Curtis) 59

60 Aktive projekter i 2003 Bilag 5 (Udskrift fra Instituttets projektdatabase) 1. Befolkningens almene sundhedstilstand (anførte nr. refererer til aktivitetsnr.) 1053 Udviklingen i tabte gode leveår i Danmark At beskrive udviklingen i tabte gode leveår (health expectancy) i Danmark Geografiske forskelle i tabte gode leveår i Danmark At beskrive de geografiske forskelle i tabte gode leveår (health expectancy) i Danmark Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen At udvikle spørgebatteri/spørgsmål til at belyse fysisk aktivitet samt monitorere den fysiske aktivitet i befolkningen i henhold til forebyggelsesprogrammet fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2000 SIFs 3. generelle sundheds- og sygelighedsundersøgelse har til formål at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed, sygelighed og funktionsbegrænsninger i befolkningen samt forekomsten og fordelingen af faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden. Undersøgelsen skal indgå i SIFs tidsserie og skal desuden bidrage til monitoreringen af Folkesundhedsprogrammet. Dækker bl.a. følgende emner ud over kerneelementerne: - Sundhed i sygelighed blandt børn - Væsentlige miljøfaktorer - Bolighygiejne - Tandstatus - Smerteepidemiologi - Spiseforstyrrelser - Holdning til lægemidler - Overvågning af HIV-testning - Patientklager - Forekomst af vold - Seksualliv - Brug af euforiserende stoffer 1307 At sammenlægge kerneelementerne fra SUSY-2000 med den allerede etablerede DIKEdatabase/Dancos 60

61 At sammenlægge kerneelementerne fra SUSY-2000 med den allerede etablerede DIKEdatabase/Dancos 1311 DANCOS DANCOS (Danish National Cohort Study) er et register ved SIF. Registeret indeholder såvel landsrepræsentativ tværsnitsdata fra undersøgelser af den danske befolknings sundhed, sygelighed og determinanter herfor, som forløbsdata baseret på individspecifik kobling til relevante danske registre inden for sundheds- og velfærdsområdet. Registeret bliver jævnligt opdateret og stilles til rådighed med henblik på anvendelse inden for forskning, udredningsarbejde og planlægning DANCOS - Styregruppe og organisation At vurdere såvel institut-interne som eksterne anmodninger om udtræk fra og analyser på registrets data At give tilladelse til brug At tilse, at betingelser for brug af registret overholdes At udforme en overordnet strategi for den SIF-interne anvendelse af registret til forskning og udredning 1311 DANCOS - arbejdsmiljø At analysere hvilken betydning det psykosociale samt det fysiske/kemiske arbejdsmiljø har for dødelighed, sygelighed og sygehusindlæggelse Analyse af forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere i interviewundersøgelser At vurdere hvorledes deltagere og bortfald i interviewundersøgelser i et 10 års forløbsperspektiv adskiller sig fra hinanden med hensyn til sociale og helbredsmæssige faktorer samt kvantitativt at bestemme hvilken betydning bortfaldet har for de analyser vi laver på det aktuelle sample Smerteepidemiologi Formålet med projektet er at estimere hyppigheden af kroniske/langvarige smerter i befolkningen, identificere behandlingskrævende personer, belyse karakteristika ved disse personer (biologisk, psykisk og socialt), belyse konsekvenser og indskrænkninger i livsførelse i form af sygefravær, brug af sundhedsvæsen mm. 61

62 1458 Forekomst af selvmordsforsøg 2000 At monitorere forekomsten af selvmordstanker og selvmordsforsøg i den voksne danske befolkning. -At identificere risikofaktorer for selvmordstanker og selvmordsforsøg i et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning (16-35år). Herunder beskrivelse af socio- demografiske, helbreds- og livstilsmæssige forhold. Samt evt. at beskrive personer med suicidal adfærd, der henvender sig på sygehus eller hos praktiserende læger i forbindelse med et selvmordsforsøg, i forhold til gruppen, der ikke gør det. Opstilling af hypoteser og gennemførelse af historisk prospektiv undersøgelse. At analysere betydningen af tidligere indlæggelse på psykiatrisk afdeling - og evt. også somatisk afdeling for efterfølgende suicidal adfærd Befolkningens holdninger til lægemidler og lægemiddelanvendelse - At belyse befolkningens holdning til lægemidler og lægemiddelforsyning, herunder holdning til naturlægemidler, ønsker om information og vejledning vedr. lægemidler, holdning til forhandlingskanaler mv. - At belyse, hvorledes befolkningen klassificerer/afgrænser lægemidler og beslægtede varer. - At belyse befolkningens holdning til lægemiddelforsyningen, herunder holdning til forhandlingskanaler, lægemiddelpriser mv WHO-trivselsindeks At beskrive den voksne befolknings trivsel. At fremskaffe et dansk normmateriale ved brug af WHO's trivselsindeks Seksuel lyst, seksuel tilfredshed og livskvalitet At belyse den voksne befolknings vurdering af eget seksualliv målt i relation til bl.a. seksuellyst, seksual tilfredsstillelse og seksuel orientering. Skal bidrage til en bredere beskrivelse af den helbredsrelaterede livskvalitet Udtræk fra Sygeplejerskekohorten - Hypertension og Hysterektomi At undersøge om kvinder med hypertension og tidligere hjertekarsygdom har øget risiko for at blive hysterktomeret 62

63 1467 Udtræk fra sygeplejerskekohorten - The Pharmacoepidemiological Prescription Database of Norther Jutland og Odense University Registerbaseret validering af selvrapporterede spørgeskemadata om sygeplejerskers brug af postmenopausal hormonsubstitution Sygeplejerskes sundhedsadfærd og helbred At beskrive den socioøkonomiske baggrund og sammenligne danske sygeplejerskers sundhedsadfærd og helbred med danske kvinders sundhedsadfærd og helbred Den danske sygeplejerskekohorte På baggrund af spørgeskemaundersøgelser og registeroplysninger at undersøge mulighederne for at forebygge knogleskørhed og åreforkalkning hos sygeplejersker efter menopausen, specielt i relation til deres livsstil, sundheds- og sygdomsadfærd og anvendelse af postmenopausal hormonsubstitution. Kohorten kan stille data til rådighed for videnskabelige undersøgelser til belysning af andre vigtige problemstillinger inden for sundhedsområdet, f. eks. i samarbejde med andre videnskabelige institutioner Brystcancer og brug af HRT At undersøge risikoen for brystcancer blandt kvinder, der bruger eller har brugt postmenopausal hormonsubstitution Udlevering af data fra sygeplejerskekohorten til afd. C - SIFs alkoholforskningscenter Formålet er, at undersøge betydningen af alkohol, alkoholtype og drikkemønster for sygelighed og dødelighed af hjertekar- og cancersygdomme samt at undersøge alkohol betydning for brug af sundhedsvæsenet Borgerinddragelse i forbindelse med SUSY-2000 undersøgelsen At belyse borgernes holdning til inddragelse i den politiske beslutningsproces At belyse omfanget af deltagelsen i de politiske beslutningsprocesser At belyse borgernes vurdering af mulighederne for politisk medindflydelse (ældreråd, høringer, Sund By butikker mv.) 63

64 1496 Hormonbrug og risikoen for osteoporose At belyse livsstilens betydning for osteoporotiske brud og at belyse, hvorvidt kvinder, der efter menopausen anvender hormontilskud, har en mindre risiko for at får osteoporotiske knoglebrud end kvinder, der ikke anvender hormontilskud SUSY - WHO Det er formålet med undersøgelsen at foretage befolkningsorienterede vurderinger af forskellige sygdomstilstande med henblik på at beregne DALY for disse sygdomstilstande. Endvidere vil dataindsamlingen blive anvendt til at betjene forskellige samarbejdspartnere med dataindsamling Public Health Report for Denmark At sammenskrive tilgængelig information om befolkningens sundhedstilstand, om forskelle mellem befolkningsgrupper, om udviklingen i sundhedstilstanden og evt. fremskrivning af sundheds- og sygelighedstilstanden, om determinanter for sundhed og om sundhedsvæsenets bidrag til udviklingen i folkesundheden mv. Det kan også blive relevant at inddrage helt nye analyser af 1570 Social arv. Social ulighed i sundhed og livsstil hos børn og unge, betydning af kammeratskabsgrupper. 1) at foretage et litteraturstudium for at identificere forsøg, der inden for det sundhedspædagogiske område har anvendt en gruppeorienteret metode, 2) at udvikle og formulere en model for en gruppeorienteret sundhedspædagogisk indsats, der tilstræber at påvirke de gruppeprocesser og gruppenormdannelser, der gør sig gældende, 3) derefter vil metoderne blive afprøvet i et modelprojekt, som efterfølgende evalueres Social attitudes towards home and leisure risks in the EU The aim is a comparative study on knowledge, attitudes and behaviour towards appliance of safety measures regarding home and leisure accidents (HLA). The results may illustrate underlying sociodemographic and cultural factors. As a consequence, the aim is further to recommend actions that may improve safety policies (best practices). 64

65 1593 Analysis of data on health-related restrictions in occupational activity and employment from the European Labour Force Survey 1999/2000 Det er formålet at analysere data fra den fælleseuropæiske labour force survey om helbredsbetingede begrænsninger i erhvervsmæssig udfoldelse. Der skal beregnes forekomst-tal i forhold til køn, alder og erhvervsmæssig uddannelse. Dernæst skal disse prævalenser anvendes til beregning af "healthy life expectancies" 1624 Sundhedsprofil for sunde byer i Norden Det er projektets formål at udvikle et spørgeskemakoncept, der kan anvendes af nordiske sund by netværker 1650 Sundhedspædagogisk intervention overfor sociale forskelle i børns livsstil - Ny social arv Det er formålet at identificere evaluerede og videnskabeligt dokumenterede interventionsprojekter, der retter sig mod sociale forskelle i livsstil m.m. blandt børn Betydningen af CAPI (computer assisted personal interview) for datakvalitet og forekomst af sygelighed og udvalgte former for sundhedsvaner At sammenligne datakvalitet og forekomst af udvalgte indikatorer ved personligt interview gennemført som CAPI og ved traditionel papir og blyant-metodik. Der kan bl.a. foretages sammenligninger i forhold til bortfald, helt eller delvis gennemførte interviews - datakvalitet, dvs. andel uoplyste items- forekomst af sygelighed (langvarig sygdom, aktivitetsbegrænsning) - forekomst af sundhedsvaner (rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet) også en bredere bortfaldsbeskrivelse vil kunne inddrages Årstidsvariationer i selvrapporteret sygelighed At analysere sammenhængen mellem selvrapporteret sygelighed og årstid Social ulighed i forventet levetid med specifikke sygdomme At beregne forventet levetid med langvarig specifik sygdom opdelt på uddannelsesniveau (lav, middel, høj). De specifikke sygdomme udvælges blandt udbredte (høj prævalens) og/eller dødelige, f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme og cancer. 65

66 2. Børnesundhed 1298 SFI's kohorteundersøgelse af danske børn født i At beskrive børns opvækst og udvikling, sociale forhold og familieforhold, velfærd og sundhed i en fødselskohorte på 6000 børn, født i Danmark af mødre med dansk statsborgerskab i efteråret Børnene skal følges til de bliver voksne. SIF analyserer børnenes sundhed og sygdom, i et socialt og familieperspektiv Børns sundhed i Danmark år SUSY At udvikle et sæt indikationer, som kan benyttes til at belyse udviklingen i børns sundhed ved gentagne interview- og spørgeskemaundersøgelser i repræsentative befolkningsundersøgelser - At belyse, hvilke forhold hos forældre og familie, der er med til at fremme sundheden hos børnene. Med sundhed tænkes både på barnets aktuelle sundhedstilstand, udvikling og kompetence og på grundlæggelse af sunde adfærdsmønstre og vaner hos barnet - At gennemføre landsrepræsentative indsamlinger af oplysninger om børns helbred - At belyse sammenhængen mellem dagpasning og sygelighed hos børn under 6 år, se "Sygelighed og børns pasning" - At analysere sociale forskelle i sygelighed - At analysere sammenhænge mellem amningslængde og sygelighed 1378 Sundhed hos børn af marginaliserede forældre Formålet med projektet er at analysere sammenhængen mellem forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og børnenes sundhed og trivsel i de fem nordiske lande, herunder at se på hvorvidt disse sammenhænge har ændret sig i perioden fra 1984 til Endvidere er formålet at studere mulige medierende eller mellemkommende variable i disse sammenhænge SFI's longitudinelle undersøgelse af børn af etniske minoriteter At beskrive en kohorte af etniske minoritetsbørn i Danmark fra fødsel til de bliver voksne mht. sociale forhold, familieforhold, levevis, levekår, sundhed, opdragelse, udvikling. Socialforskningsinstituttet er hovedansvarlig for projektet. SIF er ansvarlig for analyse af sundhedsforhold. 66

67 1417 Social arv. Betydning af skoleklasse og kammeratgruppe for børn og unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd, sammenholdt med familiens sociale placering og indviduelle faktorer hos barnet. Formålet med undersøgelsen er at belyse betydningen af skoleklasse og kammeratgruppe for børn og unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd og vurdere den relative betydning af gruppekarakteristika sammenlignet med betydningen af familiens sociale placering og individuelle faktorer hos barnet. I analysen inddrages en række forskellige mål for elevens helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Analysen foretages på allerede indsamlede data Bedste forebyggelsesmetoder inden for børn og miljø (i sammenhæng med EURO- INCHES) Indsamle og formidle via EURO-INCHES dokumentation for effekter af og forskellige erfaringer med forebyggelsesmetoder over for miljømedicinske problemer for børn. Hermed bl.a. give deltagerne i EURO-INCHES mulighed for at udvikle netop de forebyggelsesmetoder, der synes at være bedst egnede til deres hjemlande. - Identificere de største behov for mere forskning i form af interventionsstudier mv. Bruge EURO- INCHES til at finde forskningspartnere i forskellige lande Validering af Antonovskys spørgeskema hos børn - Udskolingsundersøgelsen At validere Antonovsky's spørgeskema om unges helbred og mestringsevne. At se om "sense of coherence" i 15-års-alderen hænger sammen med sundhedstilstand, sundhedsadfærd og en række sociale indikatorer i 22-års-alderen. Samt at følge udviklingen i SOC Udvikling i sundhedsadfærd fra års alderen Formålet med undersøgelsen er at belyse udviklingen i sundhedsadfærd fra 15 til 21-årsalderen, afdække de sociale forholds betydning for sundhedsadfærden og analysere hvilke faktorer, der har betydning for om sundhedsadfærden udvikler sig i positiv eller negativ retning Opfølgning af udskolingsundersøgelsen Opfølgning af udskolingsundersøgelsen, Undersøgelsen er et samarbejdsprojekt mellem SIF og Dansk Skolelægeforening (nu Dansk Kommunallægeforening) omfattende et landsrepræsentativt udvalg af elever, der var til den afsluttende lægeundersøgelse i 8. eller 9. klasse i skoleåret 1996/97. Datamaterialet omfatter for hver elev: et spørgeskema til eleven, som omhandler sundhedsadfærd, fritid, selvvurderet helbred og funktion, et spørgeskema til klas- 67

68 selæreren vedr. elevens kompetencer og funktion i skolen og et registreringsskema til kommunallægen, som har undersøgt eleverne. Undersøgelsens store styrke er at den kombinerer de lægelige informationer fra undersøgelsen af barnet med oplysninger fra klasselærer og fra eleven selv. Undersøgelsen er i 2003 blevet fulgt op med et spørgeskema, som er sendt til de elever, som har givet tilladelse til at vi må kontakte dem igen Centrale indikatorer for børns sundhed At udpege et sæt centrale indikatorer for børns sundhed, som kan benyttes til regelmæssig monitorering af børns sundhed gennem udtræk fra registre, som SIF har direkte adgang til samt Børneregistret og Danmarks Statistik Befolkningsundersøgelse blandt unge af selvoplevet seksuelle overgreb i barndommen At opnå viden om det aktuelle omfang af seksuelle overgreb i barndommen i Danmark, og om risikofaktorer for overgreb og følgevirkningerne hertil og derigennem at fremme en vidensbaseret indsats mod seksuelle overgreb i barndommen Risikofaktorer i barndommen - specielt med henblik på børns og unges selvmordsforsøg og selvmord At identificere risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg i en årgang af børn født i Risikofaktorer i barndommen - især med henblik på forældres alkoholmisbrug Art identificere negative outcomes hos børn af forældre med alkoholmisbrug i SFI's to store "registerkohorter" af børn født i EU-projekt om sundhedsindikatorer hos børn (CHILD) At udvikle nogle hensigtsmæssige indikatorer om børns sundhed og trivsel, som vil kunne udvikles i EU-landene og associerede lande til sammenligning på tværs af landene Overvægt blandt børn At belyse forekomsten af overvægt hos børn, risikofaktorer for udvikling af overvægt samt konsekvenser for helbred, trivsel og funktion i dagligdagen. Undersøgelsen omfatter to delprojekter: a) overvægt i førskolealderen og b) overvægt i skolealderen og udviklingen frem til ung voksenalder. 68

69 1584 Omfanget og karakteren af seksuelle krænkelser mod børn i idrætsforeninger At belyse omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod børn i idrætten, herunder børn og unges erfaringer med trænere - og at pege på mulighederne for forebyggelse af seksuelle krænkelser, afhængig af resultaterne af omfangsbeskrivelsen. Det overordnede formål er at indhente den fornødne viden om omfanget og karakteren af seksuelle krænkelser mod børn i idrætten, således at Kulturministeriet kan vurdere, hvorvidt der er behov for at iværksætte yderligere forebyggende initiativer The Influence of Environmental Factors on the Participation and Quality of Life of 8-12 year-old children with cerebral palsy in 6 EU countries Børn med cerebral parese er, som andre børn med funktionsforstyrrelser, handicappede med hensyn til sociale relationer, uddannelse og erhvervsmuligheder. Støtten til disse børn og deres familier varierer meget i de forskellige europæiske lande og man ved ikke rigtig, hvilke tiltag, der virker bedst. Hovedformålet med denne undersøgelse er at beskrive en eventuel sammenhæng mellem "Environmental factors" og 8-12 årige spastiske (cerebral parese) børns livskvalitet og participation. Børnene findes i 8 cerebral parese registre, i 6 forskellige EUlande, og i alt interviewes ca børn og deres familier Omfanget af vold i børnefamilier og mulige sammenhænge med børns trivsel Ud fra data i SUSY 2000 at beskrive antallet af danske børnefamilier, hvor moder eller fader kan have været udsat for vold i hjemmet - og at vurdere mulige sammenhænge mellem voldoplevelse i barnealderen og trivsel ud fra forældres oplysninger om børns sygelighed og trivselsproblemer Mobning i de nordiske lande 1. At undersøge forekomst af mobning blandt børn i forskellige aldersklasser i de 5 nordiske lande. 2. At finde determinanter for at blive mobbet. 3. At undersøge sammenhænge mellem mobning, og formodede konsekvenser på helbred og psykologiske og sociale forhold Lærebog om social ulighed i sundhed blandt børn og unge Center for empirisk forskning om børns sundhed og livsstil er etableret i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Institut for Folkesundhedsvidenskab (KU) og Statens Institut for Folkesundhed (SIF). De studier, der er gennemført i centrets regi har alle studeret de sociale forholds betydning. Resultaterne fra disse studier ønskes samlet i en 69

70 bog, der som målgruppe har studerende og fagpersoner inden for sundheds-, undervisningsog socialsektor, og bogen skal bl.a. kunne anvendes som lærebog på mellemuddannelser og universitetsuddannelser inden for disse områder Børns indflydelse på familiens beslutningsprocesser vedr. valg af fødevarer med fokus på frugt, grønt og sunde spisevaner Formålet med projektet er med fokus på 3-15 årige børns deltagelse: - at undersøge familiers beslutningsprocesser i forbindelse med indkøb og valg af fødevarer, med fokus på indhold af frugt og grønt, og udvikling af sunde spisevaner. - at belyse sociale og kulturelle forhold af betydning (herunder familietyper og fødevarerelateret livsstil) for børns aktive deltagelse i, indflydelse på og kompetence i relation til familiens beslutninger vedr. indkøb og valg af fødevarer - at afdække motiver henholdsvis barrierer for, om børn vælger/ fravælger frugt og grønt i deres daglige kost set ifht. deres forældres valg, præferencer og praksis, og betydning for familiens spisevaner. - at udvikle og vurdere forslag til markedsføringsinitiativer af frugt og grønt overfor børn. 3. Sygdoms-, ulykkes- og dødelighedsepidemiologi 1018 Dødsårsagsregisteret Dødsårsagsregistret omfatter alle dødsfald i Danmark siden Formålet med registret er: - På basis af et årligt datasæt fra Sundhedsstyrelsen/Danmarks Statistik at vedligeholde registeret. - At levere udtræk af data fra registeret til interne og eksterne rekvirenter (se kommentar). - At medvirke ved anvendelsen af data og yde konsulentbistand ved forskningsprojekter Selvmordsrisiko ved sclerose Tidligere undersøgelser har påvist øget selvmordsrisiko ved sclerose (MS), især de første 5 år efter at diagnosen er stillet, i lighed med hvad der er fundet ved andre neurologiske lidelser. I de senere år er behandlingen af MS ændret og det formodes, at omsorgen for MS patienter er forbedret. Formålet er at undersøge om selvmordsrisikoen blandt scleroseramte i forhold til selvmordsrisikoen i befolkning er faldet gennem de sidste knap 50 år Sclerose blandt tvillinger At undersøge om multipel sclerose har en genetisk komponent (en arveligt bestemt disposition for at udvikle sygdommen). Foreløbige resultater baseret på et udsnit af tvillingeregistret (ikke opdateret del) viser en vis tendens til højere konkordans hos enæggede tvillinger, sammenlignet med tveæggede tvillinger. Ved at opdatere studiet med det nye tvillingeregister opnås en acceptabel styrke af den statistiske analyse af resultaterne. 70

71 1023 Overlevelse blandt sclerosepatienter. Formålet med undersøgelsen er: - At beskrive sclerosepatienters overlevelse og vurdere om prognosen er forbedret i løbet af de sidste år - At beskrive dødsårsager blandt sclerosepatienter Prævalens og incidens af sclerose i Danmark. Prævalens opdelt på amter: Formålet med undersøgelsen er at beskrive prævalensen af sclerose i 1996 i hele Danmark og opdelt på amter. Udover den geografiske opdeling opgøres prævalensen fordelt på køn og passende aldersgrupper. Prævalensens udvikling over tid. Formålet med undersøgelsen er at beskrive udviklingen i prævalensen af sclerose i Danmark. Prævalensen opdeles på køn og passende aldersgrupper. Incidensens udvikling: Formålet med undersøgelsen er at beskrive incidensens udvikling i perioden , herunder udviklingen blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og fødselskohorter Scleroseregistret. Det Danske Scleroseregister blev i 2001 opdateret og omfatter alle tilfælde diagnosticeret og indberettet før 1. januar 1997, således at registret aktuelt indeholder data om alle danskere som har fået stillet diagnosen efter 1921 og som var i live i 1948 eller har fået stillet diagnosen og er blevet indberettet i perioden Formålet er at varetage driften af scleroseregistret, og medvirke ved benyttelsen af data derfra. Der ydes konsulenthjælp ved anvendelse af registret (data og edb), bl.a. ved levering af udtræk af data fra registret ifm kliniske forskningsprojekter Sclerose blandt sygeplejersker I den ætiologiske scleroseforskning arbejdes med teorien om et retrovirus som årsag til sygdommen. Der er ikke fundet en specifik infektion som årsag, men det er f.eks. påvist at mononucleose øger risikoen for at udvikle multipel sclerose. Visse erhvervsgrupper (f.eks. læger, sygeplejersker og pædagoger) er mere udsat for smitterisici end andre erhvervsgrupper. Formålet er at bestemme hyppigheden af sclerose blandt sygeplejersker sammenlignet med baggrundsbefolkningen Cerebral Parese Registret CP-registret omfatter alle personer med Cerebral Parese (CP) medfødt eller erhvervet inden 15 års alderen i Østdanmark (Øst for Lillebælt) siden 1965 At stille data til rådighed for lægevidenskabelig forskning og behovsanalyser vedrørende hjælpeforanstaltninger. 71

72 - at beskrive udviklingen i forekomsten af CP siden at analysere årsager til ændringer i forekomsten - at analysere forekomsten af en række risikofaktorer - at undersøge langtidsprognosen m.h.t. overlevelse og sociale levevilkår - at deltage i nationale og internationale samarbejdsprojekter om CP 1368 Hjerteregistret At opbygge et hjerteregister for Danmark og analysere udviklingen i sygelighed og dødelighed af hjertekarsygdomme herunder: - udviklingen i sygdomsforekomst og dødelighed i forskellige dele af landet, i forskellige erhvervsgrupper og blandt mænd og kvinder. - udviklingen i dødelighed efter blodprop i hjertet, herunder analyse af pludselig død, dødelighed under indlæggelse og efter udskrivning fra sygehus samt udviklingen i forskellige dele af landet og forskellige typer af sygehuse. - udviklingen i dødelighed efter blodprop i hjertet for hhv. mænd og kvinder og blandt yngre og ældre patienter. - udviklingen i recidivhyppigheden efter blodprop i hjertet - analyse af den sociale prognose efter blodprop i hjertet - udviklingen i liggetider ved sygehusindlæggelser - evaluering af diagnoser i Landspatientregistret og Dødsårsagsregisteret Desuden leveres udtræk til specifikke formål f.eks. Publikationer for Hjerteforeningen, Public Health Models, Biomed Norvold - Et nordisk forskningsnetværk om voldens omfang og om voldens sundhedsmæssige følger At beskrive omfanget af vold, med særlig fokus på vold mod kvinder, omfattende samlivsvold og seksuelle overgreb, og at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af volden og risikofaktorer for at blive ramt af vold Sociale konsekvenser af cerebral parese Hovedformålet er at belyse den sociale prognose for børn med cerebral parese (CP). At beskrive i hvor stor udstrækning børn med CP er integrerede i det danske samfund og har et selvstændigt liv som voksne. Uddannelsesniveau, erhvervsdeltagelse, civilstand, evt. børn samt boligforhold vil blive beskrevet. Desuden beskrives i hvilket omfang en familie med et CP-barn belastes. Endelig belyses CP- børnenes hospitalsindlæggelser og dødelighed Database over kodespørgsmål Etablering af spørge-database ( Queries database ) til hjælp for kodning af data om ulykker/skader: Kvaliteten af Ulykkesregisterets registrering vedligeholdes bl.a. igennem jævnlige 72

73 møder med kodesekretærerne hvor kodespørgsmål afklares og retningslinjer vedr. konkrete registreringsspørgsmål besluttes. Ved at etablere og kontinuerligt opdatere en sådan database over kodespørgmål, vil det sikre at kodesekretærerne kan søge svar på tvivlspørgsmål når de opstår og altid vil vide hvilke beslutninger, der er gældende. Ligeledes vil det gavne andre amter/kommuner der ønsker at påbegynde en ulykkesregistrering efter ulykkesregisterets model, at de kan benytte en sådan database.ideen er at brugerne kan søge i databasen ved hjælp af søgeord og/eller emner Ulykkesregisteret: Drift, brug og formidling Ulykkesregisteret omfatter skadestuekontakter p.g.a. ulykker fra sygehusene i Danmark: Glostrup, Herlev, Frederikssund, Randers og Esbjerg siden At rådgive og uddanne kodesekretærer i forbindelse med kodningen på skadestuerne - At tilvejebringe data om ulykkesomstændigheder på et detaljeret niveau, der kan følges over tid og bruges som baggrund for planlægning af ulykkesforebyggelse - At supplere den summariske ulykkesregistrering i Danmark (LPR, Færdselsuheldsregisteret, arbejdstilsynets ulykkesreg. m.fl.) - At medvirke ved anvendelse af data og yde konsulentbistand ved forskningsprojekter - At deltage i nationalt såvel som internationalt samarbejde vedr. overvågning af ulykker og ulykkesforebyggelse - At formidle viden om ulykkesregisteret og ulykkesdata via internettet - At levere udtræk fra registeret til interne og eksterne rekvirenter 1398 Ulykkesstatistik til brugerne At forbedre brugernes adgang til detaljeret ulykkesstatistik fra Ulykkesregisteret vha.: 1. Et udtræksprogram hvor brugeren selv kan foretage udtræk fra Ulykkesregisteret. Programmet er i første omgang målrettet udvalgte samarbejdspartnere og dele af pressen. 2. Tabeller på hjemmesiden, hvor man kan klikke sig ned i dybere og mere detaljerede data Ulykkesregisterets dataregistreringssystem - At dokumentere og vedligeholde edb-løsning, klassifikationer og databeskrivelse mv. for Ulykkesregisteret registreringssystem. Hvert andet år opdateres den version som UR benytter af Nomesko 3. rev. Udgave. Databeskrivelse opdateres løbende, den indeholder en beskrivelse af de enkelte variabler (definition, kodesæt mv.) 1398 Forebyggelse af børneulykker i Sund By Netværket - At evaluere om forebyggelsesinitiativerne i Sund By Netværket i forhold til børneulykker har virket. 73

74 1398 Årsrapport for Ulykkesregisteret At udgive (på SIF's hjemmeside) en årsrapport for Ulykkesregisteret med det seneste års ulykkesdata. At give overblik over generelle skademønstre (arbejds-, trafik- og hjemme/fritidsulykker) dels for det seneste år, dels i forhold til tidligere år (trend). At belyse udvalgte temaer, der er relevante for aktuel debat Vold mod kvinder. Omfanget af vold i Danmark og voldens sundhedsmæssige følger At gennemføre en undersøgelse af omfanget af vold mod kvinder i en national stikprøve, at inddrage information om risikooplevelse, -adfærd og -fortrængning med henblik på forebyggelse af vold og at indhente oplysning om senfølger til vold, kontakt med sundhedsvæsenet og tilfredshed med kontakten m.h.p. at optimere det fremtidige tilbud til voldsofre Prognosen efter AMI - et sammenlignende studie mellem Danmark og Sverige Det generelle formål med undersøgelserne er at belyse udviklingen i incidens af AMI og prognosen for patienter med AMI i Danmark og sammenligne med Sverige og Finland. Derudover at belyse den regionale variation inden for Danmark i relation til behandlingstilbud på det enkelte sygehus Sygehusydelser og sociale forhold for udvalgte diagnoser. At belyse sociale forskelle i sygehusforbruget for udvalgte diagnoser, herunder i adgang til og valg af operativ behandling. Der udvælges diagnoser, som er årsag til et betydeligt ressourceforbrug (stort antal indlæggelser og sengedage eller ressourcekrævende operation), samt diagnoser, hvor andre studier har påvist sociale forskelle i ressourceforbrug Cykelulykker At undersøge mønstret i cykelulykker samt udviklingen i de sidste 10 år baseret på ulykkesregistret med henblik på at påpege forebyggelsesmuligheder Udvikling af minimum datasæt (MDS) for ulykkesforekomst til brug for overvågning af skader i EU lande (Ulykker-MDS) At udvikle EU-standard for rapportering evt. registrering efter MDS vedr. ulykker og skader. Datasæt udarbejdes med stigende detaljeringsgrad, således at forskellige behov kan tilgodeses, samtidig med at sammenlignelighed bevares. Der ønskes særligt hensyntagen til EU ansøgerlande, der evt. skal igangsætte skaderegistrering. 74

75 1493 Ph.d.-projekt, Søren Rasmussens - Case fatality efter AMI - At analysere den regionale variation i dødeligheden efter AMI og udviklingen i den regionale variation over tid. Formålet med projektet kan uddybes som følger: - At belyse udviklingen i prognosen for patienter med AMI i Danmark og Sverige i relation til patientkarakteristika og til udviklingen i behandlingen? - At analysere udviklingen i den regionale variation i relation til tidspunktet for introduktion af nye behandlinger. - At analysere den regionale variation for patienter med AMI i Danmark i relation til en række patientkarakteristika og co-variater på makro niveau. - at undersøge metodeproblemer ved brug af case-fatality som outcome i forbindelse med registerundersøgelser. - Hvorledes har den regionale variation ændret sig i forbindelse med lav-teknologisk dvs. medicinsk behandling og i forbindelse med CABG(bypass) og PTCA(ballon-dillation) som akut behandling af et AMI samt korornar-arteriografi til diagnosticering? - Hvorledes er den regionale variation afhængig af en opdeling på flere komponenter f.eks. bopælskommune, sygehus og amt? 1501 Indsamling af analyse af voldsdata At udvikle metoder til registrering af kontakter i sundhedsvæsenet som følge af vold, og at afprøve registrering med anvendelse af henholdsvis den nordiske og WHO klassifiktionen af eksterne årsager til læsioner af alle kontakter pga skader opstået ved interpersonel vold på udvalgte skadestuer i fem EU-lande Er skadeforebyggelse målrettet mod uligheder i risiko for tilskadekomst? Ulykkesforekomst i relation til socioøkonomiske forhold At beskrive ulykkesforekomst i relation til socioøkonomiske forhold baseret på en registerundersøgelse af LPR-data (evt. Ulykkesregisterets data) vedr. ulykker og relevante variabler i Forebyggelsesregistret Børneulykker 1.At udnytte Ulykkesregisteret og andre datakilder på SIF til studier af børneulykker, deres årsager og sammenhænge med socio-demografiske og socio-økonomiske forhold. 2. At belyse børns risikoopfattelse og håndtering. 75

76 1509 Database over dødsfald efter skader (ulykker og vold) At opdatere database over dødsfald efter ulykker og vold ved efterkodning af oplysninger i dødsattesternes fritekst, som ikke indkodes i Dødsårsagsregistret. Databasen supplerer Dødsårsagsregistret Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Danmark. Dødelighed, hospitalsindlæggelser, prævalens At beskrive sygdomsbyrden ved KOL i Danmark. KOL beskrives ved dødelighed, hospitalsindlæggelser, ambulante kontroller, skadestuebesøg og selvrapporteret forekomst. Der vil også blive givet forskellige skøn over omkostningerne ved KOL. Der vil blive foretaget sammenligninger af dødeligheden mellem Danmark og en række europæiske lande. En del af opgørelserne præsenteres for de enkelte amter i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner Dansk Hjerteregister Registerets formål er: 1) at indsamle medicinske og administrative data om patienter henvist til invasiv kardiologisk undersøgelse og behandling samt patienter henvist til hjertekirurgi på de sygehusafdelinger, der er tilsluttet registeret. 2) at følge undersøgelses- og behandlings-indsatsen for forskellige patientgrupper karakteriseret ved køn, alder, indikation, sygdommens sværhedsgrad m.v. 3) at danne grundlag for vurdering af behandlingens kvalitet mhp. - at følge udviklingen i behandlingskvaliteten over tid. - at sammenligne behandlingskvaliteten mellem afdelinger. 4) at være datakilde for medicinsk forskning. Registret ledes af en bestyrelsen bestående af repræsentanter for thoraxkirurgisk, anæstesiologisk og kardiologisk selskab, for landsdelscentrene, for satellit afdelinger, for kompetencecenter Øst og for Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Det daglige arbejde med registret er henlagt til SIF, som én gang om måneden modtager data fra de enkelte centre. Registret er tilknyttet Kompetencecenter Øst. 76

77 1553 SUSY ulykker At undersøge og beskrive hvordan befolkningen håndterer en ulykke. Henvender de sig til egen læge, vagtlæge skadestue eller behandler de sig selv? Projektet vil kortlægge "mørketallet" i behandlingsøjemed blandt ulykker. 2. Fase: At analysere ulykker ud fra SUSY, Ulykkesregisteret og andre data for at få et sammenhængende billede af ulykkesforskningen i Danmark Preventive product safety analysis. Hints on risk minimisation in product design by explorative home and leisure accident (HLA) data analysis The aim is to establish a product-involvement-factor (PIF) that accounts for actual contribution of the product to the accident and/or injury. Product related accidents will be classified in causality categories (e.g. technical defect, ergonomic deficiency, etc.). The PIF will be the result of the analysis of causal relationship of products with both accidents and injuries in selected HLA data records. The analysis will consist of hierarchy and correlation analyses of product variables as well as free text analysis. Further, the safety potential of "dangerous" products identified and classified by the PIF will be judged by expert opinion for a few relevant case studies (e.g. household and do-it-yourself appliances). The objective of the case studies is to review the general feasibility of drawing conclusions for safer product design from current HLA/former EHLASS data regarding technical, ergonomic, product information and foreseeable usage aspects Selvmordsrisiko blandt personer med udenlandsk baggrund i Danmark Formålet med det aktuelle projekt er at undersøge selvmordsrisikoen blandt personer med udenlandsk baggrund i Danmark. Det overordnede formål er at undersøge om selvmordsrisikoen er særlig høj for udvalgte etniske grupper sammenlignet med danske Kønsforskelle i udsættelse for vold og offerskabelse: et teoretisk og empirisk studie At diskutere hvorvidt den kønnede diskurs omkring offerrollen kan tænkes at relatere sig til kønsforskelle i risikoadfærd og optimistic bias blandt voldsofre Middellevetid At vurdere den seneste middellevetidsudvikling i Danmark og komme med relevante forklaringer At beskrive dødelighed og middellevetid gennem de seneste 100 år (se kommentar boksen) 77

78 1595 Udvidet ulykkesregistrering i Frederiksborg Amt At yde Frederiksborg Amt konsulentbistand til pilotprojekt vedr. udvikling af ulykkesregistreringssystem. Formålet med pilotprojektet er at udvide ulykkesregistreringen til at omfatte skadestuerne i Helsingør og Hillerød (foruden Frederikssund) Hjerterehabilitering i Danmark - ph.d. Ph.d.afhandlingen belyser følgende problemstillinger: 1) Behovet for hjerterehabilitering blandt patienter udskrevet fra en hjerteafdeling 2) Deltagelse i hjerterehabiliteringstilbud på en hjerteafdeling 3) Effekten af intensiv integreret hjerterehabiliteringtilbud på en hjerteafdeling 4) Hjerterehabiliteringsprogrammer på danske sygehuse og deres betydning for variationen i prognosen for AMI Analyser af ulykkesdata i SUSY, dødsårsagsregister, LPR og Ulykkesregister At beskrive forekomst af ulykker/skader på tværs af tilgængelige databaser på SIF: SUSY data (inkl. trend ), dødsårsagsregister, LPR og Ulykkesregisteret Oprettelse af database mhp. epidemiologisk overvågning af forekomsten af de almindeligste sygdomme i Danmark Oprettelse af database mhp epidemiologisk overvågning af forekomsten af de almindeligste sygdomme i Danmark Kolorektal cancer i Danmark At beskrive udviklingen af kolorektalcancer i Danmark i perioden samt at beregne hvor mange tilfælde, der kan forklares ved fire kendte risikofaktorer Selvmord og selvmordsforsøg i Danmark. En analyse af den registrerede udvikling med fokus på datakvaliteten i de nationale og regionale registre At studere udviklingen i selvmord og selvmordsforsøg i Danmark med særlig fokus på datakvaliteten i Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret og på tilgængeligheden og fataliteten af forskellige selvmordsmetoder, først og fremmest forskellige udvalgte lægemidler og af metoder til kulilteforgiftning. Projektet indgår som et delprojekt i et tværinstitutionelt og tværfagligt forskningsmarbejde om selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker i Danmark. 78

79 1700 Associationerne mellem fødselsvægt og udvikling af hypertension, diabetes og kardiovaskulær sygdom, med fokus på den modificerende effekt af livsstilfaktorer Formålet er at undersøge: om lav fødselsvægt prædikterer udvikling af hypertension, diabetes og kardiovaskulær sygdom med fokus på betydning af korrektion for forældrenes sociale status - om livsstilen modificerer associationerne mellem lav fødselsvægt, udvikling af hypertension, diabetes og kardiovaskulær The association between early menopause and risk of ischemic heat disease. Influence of Hormone Replacement Therapy Med udgangspunkt i den danske sygeplejerske kohorte undersøges om tidlig menopause er en risiko faktor for iskæmisk hjertesygdom, og om associationen modificeres af brug af kvindelige kønshormoner Indflydelsen af p-piller og hormonbrug på risikoen for at udvikle kardiovaskulær sygdom og cancer. Danish sex-hormone register study Udfra lægemiddelstatistik og Landpatient registrene at analysere associationerne mellem kvindelige kønshormoner og kardiovaskulær sygdom og cancer Selvrapporteret stress og iskæmisk hjertesygdom At undersøge sammenhængen mellem selvrapporteret stress og risiko for iskæmisk hjertesygdom. Desuden undersøges hvilke faktorer der modificerer denne sammenhæng Repræsentativitet af arbejdsulykker i Ulykkesregisteret At undersøge repræsentativitet af arbejdsstyrken i Ulykkesregisterets optageområde, inklusive arbejdsstyrkens fordeling på brancher. Kvalitetssikring af UR er vigtig for samarbejdet med Arbejdstilsynet vedr. den løbende overvågning af udvikling i arbejdsulykker og deres konsekvenser. AT ønsker at udnytte UR's data om arbejdsulykker til monitorering af 'Handlingsprogrammet om rent 79

80 4. Sundhedsvaner, livsstil og levekår 1306 Artikel om "Environmental factors in a Danish health survey, exposure and annoyance" At analysere og formidle i en engelsksproget artikel til et videnskabeligt tidsskrift udvalgte resultater fra temaet om befolkningens udsættelse for skadelige miljøfaktorer i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Lægge vægt på baggrund for udvælgelse af spørgsmål til selvrapportering, give resultater om forekomst, inkl. samtidig forekomst af flere eksponeringer for udvalgte sundhedsmæssigt betydende miljøfaktorer samt give hovedresultater om gener fra miljøfaktorer Befolkningens udsættelse for skadelige miljøfaktorer, sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 At belyse befolkningens eksponering for udvalgte, potentielt sundhedsskadelige, faktorer i miljøet, som kan undersøges ved hjælp af spørgeskema/interview. De udvalgte "potentielt sundhedsskadelige faktorer" er i denne undersøgelse passiv rygning, fugt/skimmel/husstøvmider/kæledyrsallergener, forbrændingskilder i hjemmet, trafik og støj. Ved "miljø" forstås boligmiljø og nærmiljø. Supplerende formål er: - at analysere ophobninger af belastninger med flere sundhedsskadelige miljøbelastninger - at beskrive befolkningens risikooplevelse og forebyggelsesadfærd på miljøområdet 1306 "Perception of risk from environmental factors" Formålet med studiet er at undersøge sammenhængen mellem oplevelse af risiko for eget helbred og sociodemografiske faktorer samt udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd. Der ses på fire miljøfaktorer: bakterier fx salmonella i maden, pesticidrester eller andre forureninger med kemikalier i maden, konserveringsmidler eller farvestoffer i maden samt forurenet drikkevand Befolkningens udsættelse for skadelige miljøfaktorer, sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Delprojekt 1: Dansk rapport At analysere og formidle i en dansk rapport hovedresultaterne af temaet om befolkningens udsættelse for skadelige miljøfaktorer i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Delemner til rapporten kan være: - boligforhold - anvendelse af boligen og vaner af betydning for indemiljøet - passiv rygning uden for boligen - gener i boligen - fugt, samlet oversigt - belastninger fra trafik i nærmiljøet, samlet oversigt 80

81 - sygdom, gener eller symptomer og miljøforhold 1340 Helbredsforholdenes betydning for erhvervsdeltagelse At undersøge effekten af dårligt helbred, køn, alder, uddannelse mm. på senere erhvervsdeltagelse, udstødning, levekår og velfærd Astma og tobaksrygning blandt store børn/unge - At belyse faktorer, der har betydning for, om unge astmatikere begynder at ryge (herunder belyse faktorer på hhv. individplan og gruppeplan). - At undersøge helbredsmæssige konsekvenser af rygning for unge astmatikere og karakterisere gruppen af unge astmatikere (rygere og ikke-rygere) mht. helbred og trivsel i øvrigt Mekanismer med betydning for udvikling af sociale forskelle i livsstil og sundhedsvaner At beskrive den sekulære trend i udviklingen i livsstil i forskellige sociale grupper i Danmark fra 1987 til Prospektivt at analysere hvilke sociale og psykosoicale faktorer, der har betydning for udvikling af sunde og usunde vaner i forskellige sociale grupper Selvrapporterede gener og symptomer ved eksponering for trafikforurening At estimere hvor stor en andel af den danske befolkning, der er generet af trafikforurening ved boligen, herunder analysere for gener og symptomer i særligt følsomme grupper Determinanter for rygeophør blandt sygeplejersker Formålet er at identificere faktorer, der har betydning for rygeophør. Mere specifikt er det formålet at undersøge betydningen af socioøkonomiske forhold, forhold i arbejdsmiljøet, socialt netværk, livsstils- og helbredsforhold for rygeophør og rygedebut Udviklingen i danskernes livsstil 1987 til 2000 At beskrive udviklingen i danskernes livsstil (rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kost) med speciel fokus på udviklingen i sociale forskelle. 81

82 1639 Helbred og sygelighed i forhold til forældres sociale status At undersøge hvorvidt der voksenalderen kan spores en social gradient i sygelighed og helbred i forhold til forældres forældre Unges sundhed, sundhedsadfærd og livsstil i et kønsperspektiv At belyse kønnets betydning for sundhed, sundhedsadfærd og kropsbevidsthed blandt unge med fokus på aldersgruppen år Den sundhedsfremmende familie, SUSY 2000 del-projekt At belyse hvilke forhold hos forældre og familie, der er med til at fremme sundheden hos børnene. Her tænkes både på positiv sundhedsadfærd og på barnets aktuelle sundhedstilstand og trivsel. 5. Interventionsforskning og evaluering 1261 Evaluering af zoneterapeutisk behandling af børn med ørelidelser i Fyns amt - At vurdere effekten af zoneterapeutisk behandling givet til børn i alderen 0-6 år, der henvender sig til zoneterapeut. Effekten af den zoneterapeutiske behandling sammenlignes med tilsvarende behandlingsforløb hos praktiserende speciallæge og almen praktiserende læge. Undersøgelsens første fase er en baselinebeskrivelse, der primært har til formål at vurdere, om patientmaterialet er identisk hos de forskellige behandlergrupper Effekter på sundhedstilstand At belyse om der er sket forbedringer i befolkningens sundhedstilstand indenfor nogle afgrænsede og specifikke områder/tiltag og om disse kan tilskrives netværkets indsats. Netværket har en forpligtelse til at dokumentere hvor resultaterne er og hvor der er en indsats der skal styrkes. Derfor kommer nogle traditionelle dokumentationsmetoder og undersøgelser på tale, og for at tilgodese sådanne indholds- og metodemæssige evalueringskrav kan det være nødvendigt at udarbejde et oplæg til et større fælles model- eller interventionsprojekt. Målet er, at udarbejde en større samlet evalueringsplan med f. eks 10 ens projekter, i et videnskabeligt design hvortil der kan søges om finansiering fra det sundhedsvidenskabelige forskningsråd eller andre fonde. 82

83 1337 Determinanter for brug af sundhedsvæsenet - At beskrive det samlede somatiske og psykiatriske sygehusforbrug samt sygesikringsforbruget for et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning interviewet i 1987 i et forløbsperspektiv over 10 år med henblik på at identificere karakteristika for ikke-brugere og storbrugere Befolkningens tandstatus år 2000 At beskrive befolkningens tandstatus og regelmæssige brug af tandlæge i år 2000 og udviklingen siden At belyse effekten af forskellige former for primærkommunal tandplejeordning i børne- og ungdomsårene for tandstatus og tandplejeadfærd i voksenalderen Miljøinterventioner i hjem og daginstitutioner over for luftvejssygdomme hos børn Formålet med den samlede undersøgelse er at afdække muligheden for at foretage betydende miljøinterventioner i daginstitutioner og hjem over for børns almindelige sygelighed.undersøgelsen er opdelt i seks delprojekter med følgende delformål: 1. Litteraturstudie mhp. at undersøge effekten af miljøinterventioner i daginstitutioner og hjem på sygeligheden hos børn i daginstitutioner. 2. Kortlægning af aktiviteter på området i Danmark. 3. På basis af analyse af data fra SUSY 2000 at beskrive relationer mellem børns sygelighed, pasningsformer og miljøfaktorer i hjemmene. 4. At vurdere sygeligheden blandt børn i daginstitutioner, hvor man har implementeret brede miljøinterventioner. 5. At afprøve interventioner vedrørende miljøforhold i hjemmene for børn, der er plaget af gentagne sygdomsperioder TECH-AMI At belyse betydningen af teknologiske ændringer i behandlingen af AMI for patienternes prognose. Desuden gennemføres en samlet sundhedsøkonomisk analyse af konsekvenserne af teknologiudviklingen. Projektet er et internationalt samarbejdsprojekt EUROCOST - A surveillance based model to calculate the direct medical costs of injury in Europe. IPP Phase 1: A surveillance based model to calculate the direct medical costs in Europe: a summary of the project proposal of phase 1 (data definition and collection) Phase 2: The objectives will be to estimate the medical costs of injury in each participating 83

84 country, to assess and explain international differences, and to extrapolate the results for the European Community as a whole Evaluering af Sund By Netværkets tema om "Kost og Fysisk Aktivitet" Deltagelse i Sund By Netværkets styregruppe vedr. temaet om 'Kost og fysisk aktivitet' Kortlægning af aktiviteterne i offentlige behandlingsambulatorier Systematisk indsamling af klientkarakteristika og indikatorer for brugen af kvalitetsudvikling og evidensbaseret behandling på offentlige ambulatorier og ambulatorier med offentlig driftsmæssig overenskomst Alkohols betydning for brug af sundhedsvæsenet At undersøge alkohols betydning for kontakt til sundhedsvæsenet, herunder hvilke faktorer, der medierer effekten af alkohol Unge kvinder og stress At se på forskelle mellem årige danske og svenske kvinder der angiver at de ofte er meget stressede. Herunder at se på om det er de samme faktorer på begge sider af sundet, der interagerer med stress Evaluering af Fyns Amts modelprojekt: Børn, Mad og Bevægelse At evaluere Fyns Amts projekt: Børn, Mad og Bevægelse. Projektet er 2½-årigt, og har til formål at udvikle mad- og bevægelsespolitikker i daginstitutioner, skoler og skolefritidsordninger, at udvikle viden og kompetence hos de professionelle, som børn møder i deres hverdag, at udvikle børns kompetencer og involvere forældre og familier, at skabe miljøer for mad, måltider 1616 Udarbejdelse af sundhedsprofil for Sønderjyllands Amt At udarbejde en sundhedsprofil for Sønderjyllands Amt. Profilen indeholder en bred beskrivelse af sundheds- og sygelighedstilstanden i amtet og af faktorer af betydning for sundhedstilstanden, herunder beskrivelse af sundhedsadfærden 84

85 1640 Bispebjerg Sundhedsprofil - en del af Sundhedsfremmeundersøgelsen (SUFUS) på Bispebjerg Hospital Det er formålet med undersøgelsen af Bispebjerg sundhedsprofil at beskrive medarbejdernes arbejdsmiljø, sundhedsvaner m.m. til brug for udvikling af forskellige sundhedsfremmende politikker for de ansatte Evaluering af multimedie interventionsprojekt vedrørende overvægt - Slank - igen 1651 Information network on health-related prevention programmes for young people The aim is to systematically collect data on the relative importance of health prevention projects in order to improve prevention programmes in all relevant spheres Information network on health-related prevention programmes for young people The aim is to systematically collect data on the relative importance of health prevention projects in order to improve prevention programmes in all relevant spheres Effekt af spritdomme på behandlingsresultater At undersøge hvordan behandlingsdomme påvirker effekten af behandlingen sammenlignet med frivillig aftale om behandling Prædiktorer for effekt af ambulant behandling At undersøge forskellige prædiktorer for effekt af ambulant behandling Randomiseret undersøgelse af Minnesota versus den offentlige behandling på Frederiksberg At foretage randomiseret undersøgelse af effekten af Minnesota-behandling versus den offentlige behandling på Frederiksberg Evaluation of the Injury Prevention Programme and final project evaluation (IPP projekt 2002) To facilitate the final evaluation of the IPP in the course of The evaluation is supplementary to the interim evaluations undertaken during the IPP secretarial periods

86 (NL) and (DK). (Not to be confused with the EC's external evaluation accorded by a call for tender to Deloitte & Touche) 1712 Medicinbrug blandt hjertepatienter Den medicinske behandling af hjertepatienter har udviklet sig meget de seneste årtier. Utallige forsøg med patienter har vist en gavnlig effekt af en lang række lægemidler, men vi mangler viden om i hvor høj grad hjertepatienter reelt modtager denne behandling. Projekt har to overordnede formål: - at beskrive i hvilket omfang patienter følger langtidsbehandling og herunder undersøge hvorledes køn, alder og socioøkonomisk status påvirker fortsat behandling Kortlægning af forebyggende ordninger for børn og unge Undersøgelsens formål er at kortlægge kommunernes forebyggende indsats på børneområdet med fokus på målformulering, organisation, økonomi og udnyttelsesgrad. Delmål, følgende forhold påtænkes kortlagt for de enkelte kommuner: - evt. overordnede målsætninger/formål på børnesundhedsområdet/børneområdet - servicemål for børnesundhedsområdet - organisation (i hvilken forvaltning er indsatsen forankret, personalesammensætning, ansættelsesform mv.) - ressourcer (antal ansatte pr 1000 børn for forskellige personalekategorier og budget pr 1000 børn) - tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og barrierer - udnyttelsesgrader (for børnevaccinationer, børneundersøgelser hos almen lægen og hos den kommunale børn- og unge, læge, sundhedsplejerskebesøg, mødregrupper mv.) 6. Arktisk samfundsmedicinsk forskning 1245 Dødsårsagsregister for Grønland At danne udgangspunkt for dødelighedsanalyser i Grønland Arctic monitoring and assessment programme. (AMAP). At overvåge miljøforureningers indflydelse på sundhed i det circumpolare område. 86

87 1249 Psykisk helbred i primærsektoren, Grønland. At analysere psykisk helbred, herunder somatisk præsentation af psykologiske lidelser, blandt patienter i den grønlandske primærsektor og relatere dette til ændringer i samfundet og familiestruktur og -funktion Dødelighedsanalyser. Upernavik. - At følge op analyse 15 år efter en kontaktmønsterundersøgelse af ca. 750 mennesker i Upernavik. Formålet er at belyse sammenhængen mellem daværende sociale og helbredsmæssige status og 15 års overlevelse Dødelighed i befolkningen fra Qullissat - At analysere dødeligheden blandt de indbyggere fra minebyen Qullissat, som kollektivt blev flyttet til andre byer i Grønland i slutningen af 1960'erne og indtil minens lukning i Potential years of life lost in Greenland - At følge op på tidligere PYLL analyser på grundlag af det grønlandske dødsårsagsregister. Opdatering af artikel om tabte leveår i Grønland i perioden Børns neuropsykologiske udvikling - IVAAQ At etablere en grønlandsk kohorte af nyfødte og karakterisere disse mht. prænatal eksponering (socioøkonomiske forhold, alkohol, tobak, miljøkontaminanter). Det er hensigten at følge børnene i første leveår med særlig henblik på infektionssygdomme. Ca. 100 af de mor/barn par, der indgår i undersøgelsen, indgår i et samarbejdsprojekt med Wayne State University, Detroit, og Santé Québec. I alt 300 børn, 200 fra Nunavut og 100 fra Grønland, undersøges med hensyn til præ- og postnatal eksponering som beskrevet og børnenes neuropsykologiske udvikling i første leveår følges derefter ved test i 6- og 11- måneders-alderen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 1999 Befolkningsundersøgelsen i Grønland 1999 er en opfølgning af helbredsspørgsmålene i den grønlandske sundhedsprofil og fokuserer desuden på selvvurderet helbred, åreforkalkning og sukkersyge, hjertesygdomme, sygdomme i lunger, lever og skjoldbruskkirtel, alkohol, bygdesundhed og miljøforurening. Undersøgelsens resultater vil give forbedrede muligheder for at forebygge en række sygdomme. 87

88 1348 Psykosocial sundhed Formålet er at undersøge sammenhænge mellem selvvurderet helbred og en række mål for fysisk, psykisk og social velfærd Intervention og sundhedsfremme i Qasigiannguit At gennemføre en intervention mod risikofaktorer for bl.a. hjertekarsygdom og diabetes i en mindre by i Nordgrønland, hvor hele den voksne befolkning har fået tilbud om at deltage i en helbredsundersøgelse Inuit Cohort Study At identificere de faktorer i den traditionelle livsstil, der beskytter mod udviklingen af iskæmisk hjertesygdom, diabetes og flere cancerformer AMAP-Ivaaq At etablere en grønlandsk kohorte af nyfødte og karakterisere disse mht. prænatal eksponering (socioøkonomiske forhold, alkohol, tobak, miljøkontaminanter). Det er hensigten at følge børnene i første leveår med særlig henblik på infektionssygdomme. Ca. 100 af de mor/barn par, der indgår i undersøgelsen, indgår i et samarbejdsprojekt med Wayne State University, Detroit, og Santé Québec. I alt 300 børn, 200 fra Nunavut og 100 fra Grønland, undersøges med hensyn til præ- og postnatal eksponering som beskrevet og børnenes neuropsykologiske udvikling i første leveår følges derefter ved test i 6- og 11- måneders-alderen Ittoqqortoormiit Formålet med projektet er at beskrive Hjemmestyrets særlige indsats i Ittoqqortoormiit og om muligt vurdere indsatsen med henblik på opfyldelse af indsatsens formål, herunder bedring af børns vilkår samt borgerinddragelse Unges trivsel i Grønland Formålet er at få viden om unges trivsel i familien, i fritiden og i skolen. Undersøgelsen belyser de unges ressourcer og problemer, og har blandt andet fokus på omfanget og karakteren af seksuelle overgreb. 88

89 7. Alkoholforskning 1433 Alkoholstorforbrug hos unge At undersøge faktorer, der har betydning for udvikling af storforbrug af alkohol hos unge, herunder undersøgelse af gruppepreshypotesen samt validering af CAGE-testen Alkoholprofessorat + alkoholforskning At gennemføre Strategi for Alkoholforskning Monitorering af alkoholforbrug At kortlægge eksisterende monitoreringer af alkoholforbrug i Danmark, vurdere behovet for og eventuelt iværksætte monitorering af danskernes alkoholforbrug, eller etablere samarbejde med institutioner der allerede udfører monitoreringer Alkohol, stress og stroke At undersøge, om sammenhængen mellem alkohol og stroke varierer over forskellige strata af stressniveau Psykisk sygelighed blandt alkoholikere At undersøge, hvorledes alkoholtype og mængde influerer på forekomsten af psykisk sygelighed blandt alkoholikere Alkoholindtag og risiko for præterm fødsel At belyse sammenhængen mellem alkoholindtag under og før graviditet og risikoen for præterm fødsel. Dernæst at undersøge, om sammenhængen afhænger af type af alkoholindtag. At undersøge, om sammenhængen er forskellig for meget for tidlig og modetat for tidlig fødsel Unge danskeres alkoholforbrug. Landsdækkende forløbsstudie af unges drikkevaner. Afdækning af faktorer, der fører til tidlig debut og højt forbrug. Randomiseret studie af effekten af undervisningsprogram. At afdække unge danskeres alkoholforbrug samt afdække faktorer der fører til tidlig debut og højt forbrug. 89

90 1604 Intervention over for alkoholforbrug på arbejdspladsen At undersøge, om ændring i motivationsfaktor på arbejdspladsen mindsker alkoholindtag Alcohol epidemiology in the Health Professionals Follow-up Study Samarbejde med Associate Professor Eric Rimm ved Harvard School of Public Health om forskellige alkohol epidemiologiske analyser. Ikke nærmere aftalt, men eksempelvis: - Prædiktorer for storforbrug, - herunder genetiske riskofaktorer. - Alkohol og hjertekarsygdom, diabetes Kontrakt vedr. udmøntning af udredningsopgave om alkohol for Dokumentationsenheden i Center for At give overblik over den foreliggende dokumentation for alkohols betydning for sundheden i Danmark, de anvendte forebyggende sundhedsfremmende metoder på området og den forskningsmæssige status Somatisk sygelighed og dødelighed blandt alkoholikere At beskrive sygelighed og dødelighed blandt alkoholikere, der har været i behandling ved et alkoholambulatorium i H:S-regi. Specielt fokus på kræftsygdomme Morbiditet og mortalitet blandt bryggeriarbejdere At undersøge morbiditet og mortalitet blandt bryggeriarbejdere på danske bryggerier i perioden Specielt med fokus på kræftsygdomme Drikkemønster, hvid- og rødvinsforbrug og dødelighed At undersøge forskelle i dødelighed af alle årsager og stroke mellem personer, som drikker henholdsvis rød- og hvidvin Vin, socialklasse og dødelighed At undersøge, om de observerede positive effekter af vin er uafhængig af uddannelse, indkomst og samleverstatus. 90

91 1661 Alkohol, type alkohol og kvindesygdomme Undersøge betydningen af alkohol og alkohol type for sygelighed og dødelighed hos kvinder Alkohol og cervix dysplasi At undersøge, om alkohol er en risikofaktor for udvikling af cervix dysplasi Alkohol, hjertekarsygdom, incidens og case fatality At undersøge relationen mellem øl, vin og spiritus og hjerte-karsygdom og efterfølgende død deraf Alkohol genetik (APOE) At undersøge interaktion mellem polymorfi på alipoprotein-e genet og alkohol med hensyn til hjerte-karsygdom Dødelighed på grund af skrumpelever (Belastning af sygehusvæsenet for alkoholikere og At undersøge hvorvidt drikkemønster, herunder alkoholforbrug, varighed af misbrug, foretrukken alkoholtype og frekvens af alkoholindtag er associeret med dødelighed af alkoholisk cirrose Alkohol genetik (ADH) At undersøge betydningen af polymorfi af alkoholdehydrogenasegenets betydning for hjertekarsygdom Alkohol, alkoholtype, sygelighed og dødelighed Undersøge betydningen af kost, socialt netværk, arbejdsmiljø samt stress for sammenhængen mellem alkohol, alkoholtype, sygelighed og dødelighed SMR-studie af dødelighed blandt alkoholikere i forhold til den danske befolkning At undersøge forskelle i dødelighed af CVD, cancertyper, ulykker m.m. 91

92 1671 Determinanter for alkoholforbrug blandt grønlændere I et tværsnitsdesign beskrives forbrug af alkohol og drikkemønster samt antallet af afhængige defineret ved MAST og CAGE-tests på subpopulationer af alder og køn i Grønlands kohorten Drikkemønster og dødelighed At undersøge, om sammenhængen mellem dødelighed og alkoholindtag afhænger af drikkemønsteret Psykologiske karakteristika og valg af type og mængde alkohol Tidligere studier har fundet, at et lavt til moderat indtag af vin er associeret med lavere morbiditet og mortalitet. at undersøge, om psykologiske faktorer er confoundere for denne association Binge episoder under graviditet og risiko for IUGR At undersøge sammenhængen mellem antallet af binge episoder under graviditeten og risiko for IUGR Alkohol, koffein og spontan abort At undersøge, om koffein og alkohol er prædiktorer for spontan abort Alkohol og infertilitet blandt kvinder At undersøge om alkohol er en prædiktor for infertilitet blandt kvinder Mængde og type alkohol og risiko for venøs tromboembolisme Formålet er at undersøge om mængden og typen af alkoholindtag er associeret med venøs tromboembolisme (VTE), under hensyntagen til relevante covariater, ved brug af data fra Østerbroundersøgelsen. 92

93 1686 Establishing a rapid response mechanism within the IPP, a pilot study (IPP 2002 projekt) The aim is to develop a response mechanism including potential risk products and risk situations. A risk situation is a combination of e.g. activity, place and product. Method: Analyses of ISS data (Injury Surveillance System) in accordance with specific characteristics of 'risk situations' identified by consultation with partners.outcome: A rapid alert information system, which will complement the existing rapid response system (RAPEX) on harmful products. The pilot tool will be tested and evaluated in view of possible recommendations Genstandsgrænser Et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Alkoholambulatorierne om: 1) At afdække eksisterende dokumentation af risici ved unges alkoholforbrug, samt gennemgang af andre landes rekommendationer med henblik på udarbejdelse af retningslinier til brug i uge 40-kampagner. 2) Udarbejdelse af rapport om konsekvenser af børn og unges alkoholforbrug, herunder vurdere behov og muligheder for udvikling af selvstændige genstandsgrænser for unge Psychosocial factors in relation to patterns of alcohol consumption and weight gain. A collaboration between NIPH and Duke University Medical Center, Durham, USA To study psychosocial factors as they affect patterns of alcohol consumption and weightgain Randomiseret undersøgelse af Minnesota versus den offentlige behandling på Fyn At undersøge effekten af Minnesota-dagbehandling og den offentlige behandling på Fyn (Svendborg-omådet), herunder identificere patientkarakteristika, der kan prædicere effekt af de to tilbud. Der er tale om en kontrolleret, randomiseret undersøgelse, baseret på 150 konsekutive patienter, der henvender sig på Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter i Svendborg med henblik på psykosocial behandling for alkoholmisbrug Unges alkoholforbrug og problemer relateret til alkohol Formålet er at undersøge sammenhængen mellem unges alkoholforbrug og oplevede problemer relateret til alkohol. Projektet vil på baggrund af analyser forsøge at besvare følgende problemformulering: Adskiller unge, der kan drikke alkohol uden, at det medfører problemer, sig fra unge der drikker, hvor det medfører problemer i forhold til køn, alder, hvem de bor med, forældres beskæftigelse/forældres uddannelse og evt. egen uddannelse/arbejde? 93

94 1714 Familieambulatorie-kohorten Projektet har til formål at oprette en kohorte over de gravide kvinder fra familieambulatoriet i hhv. Hvidovre og Rigshospitalet, som har udfyldt spørgeskemaet: "spørgeskema til gravide om forbrug af alkohol, andre rusmidler, tobak og nervemedicin". Det skønnes at denne kohorte vil nå størrelseorden omkring gravide. Denne kohorte kan danne grundlag for forskning omkring omfanget af alkohol blandt gravide i nutidens Danmark, retningsliniers indflydelse på forbrug, potentielle interaktioner mellem alkohol og hhv. andre rusmidler og nervemedicin. Det er hensigten at kohorten vil blive sammenkørt med offentlige registre, for at indhente information om social status, helbredstilstand, mv Bon-analyse: Er der forskel på øl- og vinkøberes dagligvareindkøb? Undersøgelse af om fødevareindkøb hos øl- og vinkøbere adskiller sig mht. udvalgte kostemner: frugt og grønt, magre og fede mejeriprodukter, kød, smør, margarine og olie. Hvilke indkøb adskiller en øl- og en vinkøber? 1731 A twin study on the heritability of prefering wine over other alcoholic beverages Formålet er i et tvillingedesign at undersøge, om der er en genetisk komponent i at foretrække vin frem for øl og spiritus Ældre og alkohol - Sociale og sundhedsmæssige aspekter På basis af ØBUS og SUSY søges sammenhængene mellem dels alkohol storforbrug og social deroute samt major life events og senere alkoholisme beskrevet Is there a healthy Danish drinkring culture? - A qualitative analysis of the drinking culture within different sub-populations in Denmark. The aim of the project is a description of the drinking culture - the habits, norms and values - within different segments of the adult Danish population that may be classified as unproblematic alcohol consumers. On the basis of Danish life-style theory, four different segments of the population are identified and interviewed about their habits and norms with respect to alcohol consumption. Secondly, on the basis of existing epidemiological research on the relation between alcohol consumption and morbidity as well as the qualitative data collected, the project will seek to clarify whether it is possible to determine a healthy. 94

95 1740 Ændringer i alkoholkonsum og risiko for cancer To formål: - Beskrivelse af personer, der ændrer alkoholkonsum (både defineret som alkoholfrekvens og alkoholforbrug (antal genstande pr. uge)). - Analyse af hvad konsekvensen af en ændring i alkohol har for en senere udvikling af cancerformer Alkohol database med patient- og behandlingsdata fra Fyns amt for perioden At oprette en samlet og standardiseret database, indeholdende data fra flere undersøgelsesperioder, mhp. at kunne gennemføre behandlingsforskning på baggrund af et stort patientantal for perioden Drikkemønster og fedme Ved tværsnitsundersøgelse at undersøge om fedme er associeret med alkoholdrikkemønster 8. Udvikling af teori og metoder 1112 Prognosemodeller for befolkningens sygelighed og dødelighed At give en oversigt over og gøre erfaringer med modeller, der internationalt er udviklet med henblik på forudsigelse af sygelighed og dødelighed i en befolkning SIFs micro simulationsmodel En simulationsmodel, der (i modsætning til Prevent, og LIPRO, som regner på aggregerede data) regner på individniveau, er udviklet på SIF. Modellens metode er at opbygge individuelle livsforløb for en fødselskohorte. Modellen er blevet anvendt til at teste Prevent. Formålet med projektet er at videreudvikle modellen til at simulere udviklingen i både sygelighed og dødelighed og dermed estimere udvikling i sygdomsincidens, -prævalens og health expectancy ("tabte gode leveår"). Modellen skal evt. kunne simulere udviklingen i en samlet dynamisk befolkning (med indtag af nyfødte og evt. mulighed for ind- og udvandring) LIPRO LIPRO er en dynamisk, flerdimensional demografisk model, som indeholder en lang række faciliteter, som gør den anvendelig til mange formål. Formålet med projektet er at afprøve modellen med henblik på anvendelser i demografi- 95

96 ske/epidemiologiske problemstillinger. Et muligt anvendelsesområde er analyser af helbredsforhold i forskellige socioøkonomiske grupper baseret på data Anvendelse af Prevent med danske data Formålet er at anvende en dansk version af Prevent med risikofaktorerne: cigaretrygning, hypertension, hyperkolesterolæmi, alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og stress og med sygdommene: lungecancer, emfysem og astma, iskæmisk hjertesygdom og apopleksi. En række scenarier belyser bl.a. udvalgte mål fra regeringens folkesundhedsprogram Udvikling af Carstairs' index for Øresundsregionen At belyse geografiske variationer i levekår, livsstil, sundhedsvaner mv. i Ørestadsregionen, der kan bidrage til en forklaring af forskelle i ophobninger af dødelighed, sygelighed, uhensigtsmæssige sundhedsvaner mv. inden for et storbyområde. Der arbejdes ud fra principperne for Carstairs' indeks med henblik på en udvikling af dette, baseret på de danske og svenske erfaringer At analysere og diskutere metodiske problemstillinger i relation til anvendelsen af økologiske analyser Udviklingen af sociale indikatorer til healthy cities At bistå WHO, København i analyse og udvikling af indikatorer til brug for monitorering af udviklingen i sundhedstilstanden blandt Healthy Cities At bidrage til et kapitel omkring indikatorer i en kommende WHO bog Ph.d-projekt, Brugerinddragelse og -vurderinger af interventioner på sundhedsfremmeog forebyggelsesområdet 1) At identificere og udvikle effektive metoder til borgerinddragelse i sundhedsfremmende indsatser, herunder at analysere hvad der fremmer og hæmmer borgerinddragelse 2) At udvikle og afprøve metoder til evaluering af borgerinddragelse i sundhedsfremmende indsatser Udviklingen af implementering af standardiserede spørgsmål om vold i health surveys - DAPHNE At opnå viden om betydningen af vold og seksuelle overgreb for sundhedsadfærd og sundhed At udvikle standardiserede spørgsmål, der fremover kan indgå rutinemæssigt i europæiske befolkningsundersøgelser og give mulighed for at drage sammenligninger imellem lande. 96

97 1505 Validering af LPR's skadestueregister At validere LPR's skadestueregister (del af LPR's ambulatorieregister) ved hjælp af data i Ulykkesregistret, der kan sammenlignes med LPR for 5 sygehuses vedkommende, samt udarbejde model for national ulykkesregistrering. Skadestuekontakter identificeres ved bl.a. personnummer, og oplysninger om eksterne årsager til ulykker sammenlignes på grundlag af den Nordiske ulykkesklassifikation (NOMESKO), der anvendes på aggregeret niveau i LPR og på detaljeret niveau i Ulykkesregistret, og i forhold til koderegler givet i "Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter".ligeledes evalueres datakvaliteten i LPR vedr. registrering af skadestuekontakter som følge af voldshændelser Projekt om udarbejdelse af indikatorer for bæredygtig udvikling inden for social- og sundhedssektoren Udvikling af indikatorer på en bæredygtig udvikling inden for sundhedsområdet i en nordisk sammenhæng. Der udvikles tilsvarende indikatorer inden for det sociale område og det fysisk miljømæssige 1589 EU-projekt: Udvikling af metode til dataindsamling om samlivsvold I et europæisk samarbejde at udvikle metode for dataindsamling vedrørende skadestuekontakter pga. samlivsvold, og at indsamle eksisterende data om forekomsten og karakteren af samlivsvold i en række EU-lande. Tillige at beskrive sammenhænge mellem voldsudsættelse og helbredsproblemer Analysis of data on disability from national surveys in the EU Det er formålet med projektet at analysere sammenligneligheden af data om disability og helbredsforhold fra forskellige europæiske Health Interview Surveys, samt om muligt at beregne forekomster for de forskellige lande Opfølgningstidens påvirkning af estimater At undersøge betydningen af opfølgningstidens længde på associationen mellem alkohol og død af alle årsager, af hjerte-karsygdom og cancer The magnitude and spectrum of farm injuries in EU countries (IPP projekt 2002) To develop indictors for facilitating the development of public health policies for prevention of farm injuries in EU countries. 97

98 9. Udredningsarbejde 1385 Helse- og velfærdsudviklingen i Øresundsregionen - At udvikle et program til at følge sundhedstilstanden i regionen. - At analysere sociale og geografiske variationer i livsstil, sundhed, sygelighed og dødelighed i området Evaluering af borgerinddragelse i Sund By Netværket At kortlægge og beskrive hvilke borgerinddragelsesaktiviteter, der er igangsat i Sund By Netværket, At analysere hvad der karakteriserer de forskellige borgerinddragelsesaktiviter i Sund By Netværket, hrunder pege på mulige udviklingsperspektiver At vurdere om borgerinddragelsesaktiviteterne lever op til de krav, der er opstillet i Sund By Netværkets Tiltrædelsesdokument Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse Center for Ulykkesforskning udgiver et nyhedsbrev tre gange om året med det formål at sammenbinde og formidle nyheder på ulykkesområdet. Målgruppen er: Forskningsinstitutioner/forskere, myndigheder Bidrag til indikatorkataloget til Regeringens folkesundhedsprogram (mål 8, 13 og 15) At indsamle og analysere data til folkesundhedsprogrammets indikatorkatalog 1622 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2004 Der er 3 hovedtemaerne for Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2004: livskvalitet og livsværdier; sundhedsadfærd, egen indsats og risikooplevelse, samt netværk, fællesskaber og social kapital. Inden for disse hovedtemaer skal der ske en udvikling og tilpasning af såvel begreber og indhold som anvendte indikatorer. Herudover skal undersøgelsen svarende til programmets overordnede model gøre status på sundheds- og sygelighedstilstanden og på faktorer af betydning herfor. Endelig skal undersøgelsen indsamle data på en række af de indikatorer, der indgår i regeringens indikatorprogram for sundhedsprogrammet Sund hele livet. 98

99 1622 SUSY Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Det er formålet at udføre en sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2004, der har særlig fokus på livskvalitet og sundhedsadfærd, bl.a. således at udviklingen i befolkningen i forhold til regeringens sundhedsprogram kan vurderes. Undersøgelsen planlægges også under hensyntagen til igangværende monitoringsinitiativer i EU's public health program Policy Interpretation Network on Children's Health and Environment (PINCHE). Medkoordinator af projektet Formålet med PINCHE er at samle og analysere forskning om virkning af miljøfaktorer på børns sundhed inden for: - børn og luftforurening; - børn og kræftfremkaldende stoffer i det ydre miljø; - børn og støj; - giftstoffer som påvirker børns nervesystem og adfærd Health Impact Assessment (HIA) - sundhedskonsekvensvurderinger 1. Kortlægge den danske og internationale litteratur på området, herunder databaser 2. Foretage studierejse til europæiske centre på området 3. Tage kontakt til danske ministerier, amter og kommuner for at kortlægge og beskrive den hidtidige danske praksis på området herunder få indtryk af betydningen for den politiske beslutningsproces bl.a. vedr. folkesundhed 4. At sammenstille erfaringerne i en rapport og perspektivere den fremtidige danske udvikling, skrive en tidsskriftartikel om det 5. Afholde en konference for interesserede forskere og administratorer, hvor der gøres status oversundhedskonsekvenser og præsenteres praktiske eksempler og metodiske overvejelser og diskuteres fremtid 1629 Dansk stress-forskning - aktuelt stade og perspektiver for udvikling Det kortsigtede formål med dette projekt er at give bidrag til en Helsefond-publikation med den tentative titel: Dansk stressforskning status og udviklingsperspektiver. Denne publikation skal være grundlaget for at Helsefonden i et mere langsigtet perspektiv tager stilling til, hvorvidt man ønsker at stimulere og udbygge dansk stress-forskning.der indgår følgende delformål og udviklingstrin i projektet: 1.Oversigtlig kortlægning af dansk stress-forskning 2.hvad karakteriserer befolkningsgrupper, der rapporterer stress? 3.bidrag til planlægning af Helsefonds-konference om Dansk stress-forskning 4.bidrag til samlet afrapportering fra projektet i form af en perspektiverende publikation fra Helsefonden: Dansk stressforskning perspektiver for udviklingen. 99

100 1635 Kvinder og hjertesygdomme Det overordnede formål er at tegne et portræt af kvinder med hjertesygdomme. Delmålene er - at beskrive udviklingen i kvinders dødelighed af hjertesygdomme - at beskrive sygdomsforekomsten og udviklingen heri - at beskrive kvinders holdning til forebyggelse generelt og i relation til hjertesygdomme - at beskrive kvinders sundhedsadfærd og sundhedsvaner Fremskrivning af sygdomsmønsteret At fremskrive antallet afsyge personer i den danske befolkning. Disse fremskrivninger sker dels på baggrund af interview-oplysninger fra SUSY og dels på grundlag af indlæggelsesoplysninger fra LPR Primært opgaver til ISM 1638 Litteraturstudium om borgerinddragelse som metode i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Formålet med litteraturstudiet er at identificere metoder, der er effektive med hensyn til ændring af befolkningens sundhedsrelaterede adfærd, holdning, viden mv EUHPID - Udvikling af indikatorer for Health Promotion - et EU Health Monitoring project Det er formålet at bidrage til at udvikle indikatorer for sundhedsfremme indsatser og resulatater til brug for overvågning af folkesundhed og folkesundhedsindsatser i EU Oversættelse af spørgeskema anvendt til ECHP (European Community Household Panel Survey) Det er formålet at foretage en oversættelsee af det engelske modelspørgeskema, der har været anvendt i European Community Household Panel survey til dansk Statistikgrundlag for EU-indikatorer om partnervold. Et forsknings- og formidlingsprojekt om mulighederne for kontinuerlig opfølgning på indikatorerne ved at udvikle en national database om vold mod kvinder Det overordnede formål er at opfylde intentionerne i EU's indikatorer om bekæmpelse af partner vold ved at sikre tilgængelige, aktuelle og sammenlignelige data om karakteren og omfan- 100

101 omfanget af vold mod kvinder i EU-medlemslande.Det umiddelbare formål er: at afprøve muligheden for at etablere en database om vold mod kvinder, der medinddrager de 7 EU-indikatorer om partner vold mod kvinder: 1. Voldsofrenes profil 2. Voldsudøverens profil 3. Støtten til ofrene 4. Aktiviteter rettet mod voldsudøveren for at få denne til at bryde voldscirklen 5. Træning af professionelle 6. Statslige initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinder 7. Evaluering at medvirke til etableringen af en permanent dansk database (indikator 7). at formidle erfaringerne til de øvrige EU-medlemslande 1698 Statistikgrundlag for EU-indikatorer om partner vold at afprøve muligheden for at etablere en national database om vold mod kvinder, der medinddrager de 7 indikatorer om partnervold, der er vedtaget af EU-medlemslande i 2002 at formidle erfaringerne til de øvrige EU-medlemslande Kønsforskelle i sundhed og sygelighed Det overordnede formål er at gennemføre en udredning af aktuelle markante kønsforskelle i sundhedsadfærd og sygelighed - og vurdere, hvorvidt der er kønsforskelle i brug af sundhedsvæsenets ydelser inden for udvalgte sygdomme EU-projekt om voldsdatabase, Frankrig Deltagelse i EU-projekt om etablering af database om vold mod kvinder Hjertestatistik 2004 Hjertestatistik 2004 giver tal for forekomst af hjertekarsygdomme, indlæggelser, dødelighed, risikofaktorer og behandling. Rapporten, som er den 3. reviderede udgave, udgives i samarbejde med Hjerteforeningen. Som et særligt tema er der denne gang fokus på sociale forskelle i hjertesygdom. 10. Andet 1011 Organisation af obstetrisk ultralyd i Danmark At tilvejebringe en landsdækkende status over organisation og brug af obstetrisk ultralyd i Danmark Herudover at beskrive udviklingstræk i forhold til status i 1990 og

102 1415 Workshop om samfundsudvikling og helbred år 2001 At samle en international gruppe forskere til en workshop om virkningen af samfundsudvikling på helbredsforhold i oprindelige befolkninger Tværfaglig koordinering af forskning og indsats vedr. seksuelle overgreb på børn - et nationalt forum At etablere et nationalt netværk, der kan koordinere, initiere og formidle forskning og forskningsresultater om seksuelle overgreb på børn mhp. en styrket forebyggende indsats. Misbrug af børn - en ekspertgruppe At etablere et tværfagligt forskningsnetværk med kontakt til praktikere, der kan koordinere, initiere og formidle forskning, forskningsresultater mhp en styrket vidensbaseret indsats mod seksuelle overgreb på børn Hjemmeside for Center for Ulykkesforskning Cufs hjemmeside, der er en integreret del af Instituttets hjemmeside, har til formål at informere den brede skare af interesserede brugere om Centeret og Ulykkesregisteret: Bl.a. hvilke typer af data registeret kan tilbyde, hvilke forskningsaktiviteter der er i gang, oversigter over ulykkesmønsteret i Danmark samt på sigt at gøre det muligt for brugerne selv at trække data på hjemmesiden (med begrænsede tabuleringsmuligheder) Co-ordinating secretariat for the IPP Network The co-ordinating secretariat for the IPP Network is undertaken on a rotational basis by national competent institutes in the Member States. The purpose of the project is to take over (from the Netherlands) the secretariat for the IPP Network for the second term of the IPP, i.e. mid Sund By årsberetningsmodellen (fase II) Formålet med projektet er at udvikle Sund By Årsberetningsmodellen med henblik på at den skal overgå til driftsmæssig forankring. I det den skal anvendes til den løbende evaluering, dels af netværket, og dels i de enkelte amter og kommuner. 102

103 1557 Development, testing and diffusion of common software for quality control of home and leisure accident The software for data quality control on HLA within the IPP programme is based on two axes: An axis conformity to coding system with regard to the V2000 coding manual (or earlier versions transformed to V2000). Control of inter-variable coherence and logical controls will be added. An axis information wealth that takes into account the informative character of the record. Example: a record can include conform variables, but the majority may be coded unknown and the free text field may be empty. Each record sent to the European database can be tested against these two criteria and be assigned a quality indicator. This indicator can be used as a measure of overall quality of a specific dataset or file, strengthen the credibility of the system and enhance interpretation of results. A quality statement will be edited for every file so that national teams can take measures to improve the quality of data collection Nationalt voldsobservatorium At etablere et forum af ekspert, som kan følge udviklingen i vold mod kvinder, overvåge implementeringen af Regeringens Handlingsplan vedrørende forebyggelse af Vold mod Kvinder Udtræk af data fra SUSY 2000 Som de tidligere gennemførte sundheds- og sygelighedsundersøgelser skal SUSY-2000 også bruges som: - referencemateriale for lokale sundhedsprofiler og lokal sundhedsplanlægning - som referencemateriale for belysning af specifikke sundheds- og sygelighedsforhold, internt som eksternt Oversættelse af spørgsmål til Core Health Module i European Health Interview Det er formålet at oversætte et udkast til spørgeskema i et kernemodul til et system af europæiske health interview 1732 Årsmøde om ulykkes- og skadeforebyggelse i Danmark Årsmødet 2004 arrangeres af SIF og Sund By Netværket og afholdes 4. Februar Årsmødets skal medvirke til at skabe større opmærksomhed på ulykkesforebyggelse. Formålet med årsmødet er desuden at: - skabe vækst i det ulykkesforebyggende arbejde 103

104 - synliggøre arbejdet indenfor skades- og ulykkesforebyggelse - sikre udveksling af viden og erfaringer - styrke samarbejdet, herunder etablering af nye partnerskaber og nye medlemsskaber af WHO- Safe Communities - koordinere og samordne aktiviteter og initiativer - forfølge visionerne i Sund hele livet 104

105 Deltagelse i internationale projekter Bilag 7 SIF er involveret i en række internationale forskningsprojekter, bl.a. A surveillance based model to calculate the direct medical costs in Europe (Eurocost). IPP arbejdsprogram 2000 (Anne Mette T. Johansen) Alcohol and pancreatitis. Samarbejde med professor Arthur Klatsky, Kaiser Permanente Health Plan, California, USA (Morten Grønbæk) Alcohol intake, type of alcohol and diet in the UNC Alumni Heart Study and Vital exhaustion, alcohol intake and risk of coronary heart disease. Samarbejde med professor John Barefoot, Duke University, North Carolina, USA (Morten Grønbæk) Alcohol task force project: balancing benefits and risks. Samarbejde med professor Klim McPherson, London School of Hygiene and Tropical Medicine, England (Morten Grønbæk) Alcohol, type of alcohol and blood pressure. Samarbejde med professor Ian Puddey, University of Western Australia, Perth (Morten Grønbæk) Alcohol, type of alcohol, diet and mortality, i samarbejde med professor Eric Rimm, Harvard School of Public Health, Boston, Massachusetts, USA (Morten Grønbæk) Analysis of data on disability from national surveys in the EU (Ola Ekholm, Denise Sanderson, Jeanette Nørlev, Ulrik Hesse, Niels Kr. Rasmussen, Michael Davidsen) Arctic Climate Impact Assessment (Peter Bjerregaard, Tine Curtis) Arctic Monitoring and Assessment Programme, AMAP (Peter Bjerregaard) Bench-marking the Environment in European Metropolitan regions, i regi af Øresundskomitéen (Marie Louise Bistrup) Bidrager til det internationale arbejde om metodespørgsmål i forbindelse med indikatorer for miljø og sundhed, i regi af ECE/Eurostat (konference for europæiske statistikere) (Lis Keiding) Bidrager til udvikling og indikatorer for børns miljø og sundhed i regi af WHO/EEA Joint Workshop on Children s Environment and Health Indicators (Marie Louise Bistrup/INCHES) Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i de nordiske lande (Anne Nielsen, Charlotte Reinhardt Pedersen, Mette Madsen) Centre for Research on Families and Relationships, The University of Edinburgh, Scotland (Pia Haudrup Christensen, Affiliate Researcher) Centre for The Social Study of Childhood, The Universities of Hull and Bradford, England (Pia Haudrup Christensen, Associate Member) Cerebral Palsy Causal Pathways and Implications for Prevention (Monica Topp) 105

106 CHILD Child Health Indicators of Life and Development (EU Community Health Monitoring Programme) (Anne Nielsen) Child Health and Development in Nunavik and Greenland (Peter Bjerregaard) Children and Noise Prevention of Adverse Effects (Lis Keiding projektleder, Marie Louise Bistrup projektkoordinator) Comprehensive view on European injury data on home and leisure accidents. IPP arbejdsprogram 2000 (Bjarne Laursen) Coordinating secretariat for the IPP Network. IPP arbejdsprogram 2001 (Birthe Frimodt- Møller, projektleder, Hanne Møller, Vanita Sundaram, Mette Madsen) Determinants of Trends in Old-age Mortality, Erasmus University Rotterdam (Knud Juel) Developing Minimum Data Sets for Injury Surveillance in the European Union (MDS). IPP arbejdsprogram 1999 (Birthe Frimodt-Møller) Developing software for quality control of home and leisure accident data. IPP arbejdsprogram 2000 (Bjarne Laursen) EU, The European Disability Weight Project (Finn Kamper-Jørgensen, Kim Moesgaard Iburg) EU-Observatorium on Violence against Women (Karin Helweg-Larsen) EU-project: Data Collection on Emergency Departments due to Intentional Injuries. Samarbejdspartnere i Italien, Frankrig, Holland og England (Karin Helweg-Larsen, projektleder) EU-project: Implementation of Questions about Violence and Sexual Abuse in National Health Surveys. Samarbejdspartnere: Finland Statistics og Stakes, Finland (Karin Helweg- Larsen, projektleder) EUROCISS (Vardiovascular Indicators Surveillance Set) undergruppe under EU Health Monitoring Programme (Mette Madsen) Europarådet; Group of Specialists on the Implementation of and Follow-up to Recommendation of the Committee of Ministers to Member States on the Protection of Women against Violence (Karin Helweg-Larsen) European Child Safety Alliance, European Consumer Safety Association, Holland (Birthe Frimodt-Møller) European Childhood Obesity Group (Inge Lissau, medlem af bestyrelsen) European Task Force of Childhood Obesity (Inge Lissau, dansk ekspert in prevention and public health og fedme hos børn og unge) 106

107 Global Buren of Disease in Aging Population/Summary Measures of Population Health, WHO and Harvard (Ulrik Hesse, Ola Ekholm, Denise Sanderson, Jeanette Nørlev, Niels Kr. Rasmussen) Health effects of noise on children and perception of the risk of noise (Lis Keiding projektleder, Marie Louise Bistrup projektkoordinator,) Healthy Cities Project, WHO, København (Niels Kristian Rasmussen, Denise Sanderson) HIS/HES Health Monitoring-programmet (Niels Kristian Rasmussen) Implementation of Minimum Data Sets on Injuries in the European Union (MDS-2) IPP arbejdsprogram 2001 (Birthe Frimodt-Møller) Infection in pregnancy and cerebral palsy (Peer Ulldall, Monica Topp, Mette Madsen) International Collaborative Effort on Injury Statistics (ICE) herunder særligt en arbejdsgruppe vedr. Injury Indicators kaldet ICE Injury Indicators Group (Anne Mette Tranberg Johansen, Birthe Frimodt-Møller) International Network on Children's Health, Environment and Safety (INCHES) (Marie Louise Bistrup, netværkskoordinator og Lis Keiding) Interreg-projektet om sundhed omkring Øresund (Niels Kristian Rasmussen, Jytte Poulsen, Inge Lissau, Niss Skov Nielsen, Jeanette Nørlev, Jette Nygaard Jensen, Ulrik Hesse) Inuit Health in Transition Study (Peter Bjerregaard, Tine Curtis) L'Institut de l'humanitaire, Paris: Réseau Vigil. Internationalt samarbejde om evaluering af standarder for sundhedsvæsenets tilbud til voldsramte kvinder (Karin Helweg-Larsen) Monitoring of Social Inequality in Health (ledet af Machenback og Kunst, Rotterdam) (Inge Lissau) Nordisk Forskningsnetværk om Vold under Nordisk Råd (Karin Helweg-Larsen, Tine Curtis, Mette Madsen) Nordisk gruppe om social ulighed i sundhed (Niels Kristian Rasmussen, Inge Lissau) Nordisk netværk om sygefraværsforskning (Niels Kristian Rasmussen, Inge Lissau) Nordisk Råd: Køn og Vold-projekt (Karin Helweg-Larsen) Nordisk Samarbejdsgruppe for Helsetjenesteforskning (Finn Kamper-Jørgensen, formand) Nordisk samarbejdsgruppe om scleroseepidemiologi (Henrik Brønnum-Hansen, Ralf Møller) Prevalence and Health Sequels of Violence, EU-projekt (Karin Helweg-Larsen) Preventive product safety analysis. IPP arbejdsprogram 2000 (Bjarne Laursen) 107

108 Prognosen efter AMI i Danmark, Sverige og Finland (Søren Rasmussen, Steen Abildstrøm, Mette Madsen) REVES, Network on Health Expectancy (Henrik Brønnum-Hansen) SIDS-International: Forskningsnetværk om forebyggelse af pludselig spædbarnsdød (Karin Helweg-Larsen) Social attitudes towards home and leisure risks, survey. IPP arbejdsprogram 2001 (Birthe Frimodt-Møller) Sports injuries in the EU countries (phase II). IPP arbejdsprogram 2000 (Bjarne Laursen) Suveillance of Cerebral Palsy in Europe (Peter Ulldall, Monica Topp, Mette Madsen) Task force om Health Interview Surveys (HIS), Eurostat (Niels Kristian Rasmussen) TECH Determinants and Consequences of Technological Change in Health Care: Acute Myocardial Infarction (Steen Abildstrøm, Søren Rasmussen, Mette Madsen) The Department of Applied Social Science, The University of Stirling, Scotland (Pia Haudrup Christensen, Honorary Research Fellow) The influence of environmental factors on the participation and quality of life of 8-12 year-old children with cerebral palsy (Susan Michelsen, Peter Uldall, Mette Madsen) Udvikling af indikatorer til beregning af Healthy Life Expectancy til Health Monitoring Programmet (Niels Kristian Rasmussen, Denise Sanderson, Jeanette Nørlev) Washington City Group on Disability Statistics (Niels Kristian Rasmussen) Youth surveys: Development of Computerbased Methods. Samarbejdspartner: University of Auckland, New Zealand (Karin Helweg-Larsen) 108

109 Vedtægt for Statens Institut for Folkesundhed Bilag 8 Den 19. maj 1999 I henhold til 2 stk. 2 i lov nr af 20. december 1995 om sektorforskningsinstitutioner har Sundhedsministeren fastsat følgende vedtægt for Statens Institut for Folkesundhed. Kapitel 1 Navn og ressortministerium 1 Statens Institut for Folkesundhed er en selvstændig forskningsinstitution i Sundhedsministeriet. Kapitel 2 Formål og arbejdsopgaver 2 Instituttets formål er at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion, samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. 3 Instituttets forskning omfatter undersøgelser af befolkningsgruppers sundhedsforhold, sygdomsforekomst, sygdomsårsager og sygdomskonsekvenser, forebyggelsesorienterede undersøgelser, miljømedicin og sundhedstjenesteforskning. Instituttet har som særlig opgave at gennemføre regelmæssige, nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundheds- og sygelighedsforhold samt at gennemføre registerbaseret forskning. Instituttet udfører udredningsopgaver inden for sit arbejdsfelt. Instituttet deltager i uddannelse af forskere inden for sit arbejdsområde og kan endvidere deltage i postgraduat undervisning inden for folkesundhedsvidenskab og samfundsmedicin. 4 Statens Institut for Folkesundhed udfører efter nærmere aftale forsknings- og udredningsopgaver for Sundhedsministeriet. 5 Instituttet kan dels selvstændigt tage opgaver op, og dels mod betaling påtage sig opgaver for offentlige myndigheder eller private rekvirenter i ind- og udland. 6 Instituttet kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og andre former for forskningssamarbejde. 7 Instituttet offentliggør sine arbejdsresultater. Kapitel 3 Økonomi 8 Instituttets basisbevilling fastlægges hvert år på finansloven. 109

110 9 Instituttet kan modtage midler fra forskningsråd, fonde og lignende samt udføre opgaver mod betaling, jvf. 5 og 20. Kapitel 4 Bestyrelse 10 Statens Institut for Folkesundhed ledes af en bestyrelse, der fastsætter de generelle retningslinier for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, som Sundhedsministeren har fastlagt. Stk. 2 Bestyrelsen godkender strategiplaner og arbejdsprogrammer for instituttets forskning og formidling. Stk. 3 Bestyrelsen påser, at der af hensyn til instituttets langsigtede vidensopbygning er en rimelig balance mellem opgaver finansieret af basismidler og opgaver finansieret af eksterne midler. Stk. 4 Bestyrelsen godkender en årlig beretning om instituttets virksomhed. Stk. 5 Bestyrelsen afgiver indstilling til Sundhedsministeren om ansættelse og afskedigelse af instituttets direktør. Stk. 6 Bestyrelsen kan nedsætte rådgivende udvalg og træffe beslutning om disse udvalgs kommissorium, størrelse og sammensætning. 11 Bestyrelsen består af en formand og 8 medlemmer, der alle udpeges af Sundhedsministeren. Stk. 2 Formanden og bestyrelsens flertal skal have deres hovedbeskæftigelse uden for Sundhedsministeriet Stk. 3 Formanden og bestyrelsens medlemmer skal have kendskab til forskning eller sundhedsforhold og sundhedsvæsen. 12 Forskningsministeriet indstiller 3 medlemmer med relevante videnskabelige kvalifikationer. Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab indstiller i fællesskab et medlem. Kommunernes Landsforening indstiller et medlem. Sundhedsministeren indstiller 3 medlemmer. Et medlem vælges af og blandt instituttets medarbejdere. 13 Bestyrelsen udpeges for 4 år med mulighed for genudpegning. Såfremt et medlem udtræder af bestyrelsen i løbet af en periode, udpeger Sundhedsministeren et nyt medlem for resten af perioden efter reglerne i 11 og De nærmere regler for valg af medarbejderrepræsentant fastsættes af instituttets samarbejdsudvalg. 15 Bestyrelsen holder møder mindst 2 gange årligt. Yderligere møder afholdes, når formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst 3 af bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske herom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal. I tilfælde af

111 stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger. 16 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Sekretariatsfunktionen for bestyrelsen varetages af Statens Institut for Folkesundhed. 17 Omkostninger i forbindelse med bestyrelsens arbejde, herunder rejseomkostninger, afholdes af instituttet efter statens regler. Kapitel 5 Daglig ledelse 18 Direktøren varetager den daglige ledelse af instituttet under ansvar over for bestyrelsen, og direktøren repræsenterer instituttet udadtil. 19 Direktøren orienterer løbende bestyrelsen om instituttets virksomhed. 20 Direktøren er over for bestyrelsen ansvarlig for, at instituttet administreres i overensstemmelse med gældende lovgivning, de for instituttet gældende administrative bestemmelser og afgørelser samt kollektive overenskomster og aftaler. 21 Direktøren er ansvarlig for ansættelse og afskedigelse af instituttets medarbejdere med udgangspunkt i de for staten gældende regler. 22 Direktøren kan delegere kompetence til ledere og andre medarbejdere ved instituttet. Kapitel 6 Vedtægtsændringer og ikrafttræden 23 Ændringer i vedtægten udarbejdes af bestyrelsen og godkendes af Sundhedsministeren. 24 Nærværende vedtægt træder i kraft den 1. oktober 1999.