NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

Transkript

1 Velfærd Familie og Børn Sagsnr Brevid Ref. PIWI Dir. tlf NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj maj 2013 Resume af evalueringen Forebyggelses- og Socialudvalget og Skole- og Børneudvalget besluttede i juni 2011 at igangsætte et 2årigt pilotprojekt med socialrådgivere på et dagtilbudsområde og en skole. Formålet med projektet var, at afprøve nye metoder for sammenhængende indsatser tæt på barnets hverdag, der fører til et fald i antallet af underretninger om børn, som ikke længere kan rummes i skole og dagtilbud. Pilotprojektet om socialrådgivere på daginstitutioner og skoler afsluttes i maj Projektet er evalueret for at vurdere heden og effekterne af ordningen. Evalueringen viser, at der er gode erfaringer med at styrke den tidlige indsats ved at anvende socialrådgivere i dagtilbud og på skoler. Andre kommuner har også gode erfaringer hermed. Der har i forsøgsperioden været arbejdet med implementering af ordningen, og det er lykkedes at implementere ordningen i både Bullerby, Ringen og Sct. Jørgens Skole. Ordningen har vist sig at medvirke til, at dagtilbud og skoler kan løse mere i eget regi, og at børn og unges vanskeligheder ikke udvikler sig. Dialogen er også styrket. Der skal fortsat arbejdes med, hvordan dagtilbud og skoler kan gøre optimal brug af socialrådgiverne. Evalueringen kan ikke påvise et fald i antal underretninger på kort sigt, men til gengæld er der en forventning om at opnå færre underretninger på lang sigt på grund af den tidlige indsats. Pilotprojektet Der er gennemført et forsøg med socialrådgivere på 1 skole og 1 dagtilbudsområde, hvor sammenhængende indsatser finder sted tættere på barnets hverdag. Der har været en rådgiver tilknyttet Daginstitutionsområdet Nordøst med 10 timer ugentligt fordelt mellem daginstitutionerne Ringen og Bullerby. Rådgiveren har også deltaget i Dagplejens møder en gang i kvartalet. Der har været tilknyttet en socialrådgiver på Sct. Jørgens Skole 10 timer ugentligt. Projektet har i første fase handlet om udvikling af en model for samarbejdet med en socialrådgiver på henholdsvis daginstitutionsområdet og Sct. Jørgens Skole. Det har handlet om socialrådgiverens rolle og hvordan institutionerne kan samarbejde med rådgiverne. I den anden fase af projektet er samarbejdsaftalerne udvidet til at indeholde samarbejdet mellem daginstitutioner/skole og SPR, PPR, sundhedsplejen og Familie og Børn. På baggrund heraf evalueres projektet med henblik på at opsamle læring fra projektperioden. Evalueringsdesignet Metoden til at evaluere pilotprojektet er en blanding af kvantitative og kvalitative undersøgelser som aftalt ved projektets igangsætning. Der indgår både data i forhold til brugen af ordningen og i den kvalitative del af

2 Side2/7 undersøgelsen evalueres på indsatsens resultater gennem fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra ledere og medarbejdere om deres oplevelse af effekterne. På baggrund af projektets relativt korte tid, er det ikke muligt at måle effekter på børnenes trivsel. Implementering af ordningen Antal henvendelser Erfaringerne er, at det tager tid at implementere en ny funktion i skoler og daginstitutioner. På Sct. Jørgens Skole er ordningen igangsat i oktober Ved den sidste orientering i SBU og FSU i september 2012 havde der været 36 henvendelser vedr. 23 forskellige børn. Fra september 2012 og indtil påskeferie/lockout april 2013 har der været 42 henvendelser vedrørende 22 børn. Socialrådgiveren har desuden siden september 2012 deltaget fast i skolens inklusionsmøder. Inklusionsmøderne er et tværfagligt forum, med karakter af faglig sparring og opgavefordeling i konkrete sager, og har til formål at sikre skolens indsats for det enkelte barn, der vækker bekymring. I møderne deltager skolens inklusionspædagog, koordinator for specialundervisning m.m., leder af SFO og viceskoleleder, fra PPR deltager talehørekonsulent og skolepsykolog, der deltager skolesocialrådgiver og fra sundhedsområdet deltager sundhedsplejerskerne (fra februar 2013). På daginstitutionsområdet har der siden sidste orientering af FSU og SBU i september 2012 været 31 henvendelser fra det pædagogiske personale/ledelsen og en enkelt samtale med en forælder i dagtilbudsområdet Østervang. Socialrådgiveren har siden september 2012 deltaget fast i stuemøder i daginstitutionerne Bullerby og Ringen, hvor der er givet sparring til det pædagogiske personale. Omkring 18 af henvendelserne er foregået på stuemøderne. Der har desuden været drøftelser af grupper af børn. Socialrådgiveren har også deltaget på personalemøder. Socialrådgiveren har desuden deltaget i møder i Dagplejen en gang i kvartalet, hvor der har været generel vidensdeling med dagplejepersonalet og de har haft mulighed for at drøfte bekymringer for børn. I den sidste del af projektet har der været fælles rådgivning af det pædagogiske personale med deltagelse af SPR, PPR, sundhedsplejen og socialrådgiveren. De kvalitative erfaringer herfra beskrives nedenfor. Underretninger fra de deltagende daginstitutioner, dagplejen og skolen. Antal underretninger er som følger: (indtil 29/4) Bullerby Ringen Sct. Jørgen Skole Dagplejen Målet var, at der på baggrund af pilotprojektet ville komme færre underretninger om børn, som ikke kan rummes i daginstitutioner og skole. Der har dog inden projektets start været meget få underretninger fra de pågældende institutioner/skole, så det er meget svært at vurdere udviklingen i antal underretninger, som et udtryk for effekten af projektets mål om at flere børn kan rummes i skole og daginstitutioner. Andre undersøgelser peger da også på, at et mål med projektet kan være at øge kvaliteten af underretningerne og at sikre rettidige underretninger (Københavns Kommunes mål er bl.a. at understøtte skolerne i at foretage kvalificerede underretninger).

3 Side3/7 Københavns Kommune vurderer, at det ikke på kort sigt giver mening at forvente et fald i antallet af underretninger. Der samarbejdes om flere familier, så målet er i stedet at sikre ensartethed i hvornår der underrettes, samt at øge kvaliteten af de underretninger, der finder sted. På lang sigt forventer Københavns Kommune dog færre underretninger, da erfaringerne samtidigt viser, at daginstitutioner og skoler kan løse flere sager i eget regi. Erfaringer fra andre kommuners brug af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner er, at det øger kvaliteten af underretningerne, fordi rådgiveren har vejledt lærerne/pædagogisk personale i forhold til indholdet i underretningen (Vidensportalen og Socialrådgivere i Dagtilbud afsluttende evaluering, Niras, 2012, s. 12). I Roskilde Kommune er erfaringerne, at underretningerne er blevet tydeligere i forhold til de beskrevne bekymringer og tydeligere indeholder information, som der kan handles på i Familie og Børn. Nogle nævner også, at underretningsmøderne med forældrene bliver bedre. Forældrene kan bedre forstå institutionens bekymring, fordi de er blevet bedre til at beskrive konkrete situationer frem for at tolke forældrenes handlinger. Det fører til, at forældrene bedre forstår, at der iværksættes støtte til dem via en underretning. Erfaringerne fra Roskilde Kommune er, at ordningen medfører større bevidsthed om /viden om, hvornår der bør sendes en underretning til Familie og Børn. Ordningen medvirker til at ensarte niveauet for, hvornår der underrettes. Dermed kan det i nogen situationer betyde, at der også sættes tidligere ind end ellers. Socialrådgiverens funktion og opgaver Som ovenfor beskrevet, tager det tid at implementere ordningen. Erfaringerne er, at det er vigtigt at tydeliggøre socialrådgiverens rolle/opgaver i samarbejdet. Et centralt element i implementeringen er ligeledes at sikre, at socialrådgiveren deltager i faste møder, for på den måde at sikre at funktionen benyttes. Det er centralt, at socialrådgiveren er tilgængelig på skolen/i daginstitutionen På den måde etableres samarbejdet hurtigere og det pædagogiske personale får brugt erfaringerne fra socialrådgiveren i deres fælles drøftelser af børnenes trivsel. Det er samtidigt vigtigt, at der er en fleksibilitet i ordningen, så socialrådgiveren f.eks. kan deltage i relevante møder med tværfaglige samarbejdsparter andre dage, end der hvor de har planlagt at være til stede på skolen/i institutionen. De fleste medarbejdere og ledere vurderer, at der bør være en klar adskillelse mellem myndighedsfunktionen og rådgivningen på skoler/daginstitutioner. Dvs. at rådgiveren i skoler/daginstitutioner rådgiver personale og elever/forældre. Det opleves af de fleste som vigtigt, at rådgiveren ikke efterfølgende kan være den rådgiver familien møder på Rådhuset, men at de skal kunne yde anonym rådgivning ude i institutionen. En indgang Flere nævner en af fordelene ved ordningen som etableringen af en indgang. Ved at rykke socialrådgiveren fra Rådhuset ud i skolen/ institutionen, kommer indsatsen tættere på det enkelte barn og børn og forældre oplever i større udstrækning, at der er en indgang til kommunen. Det gælder f.eks. i forhold til forældre og elever, som har brug for rådgivning. Anvendelse af metoder i samarbejdet Socialrådgiverne anvender metoden Signs Of Safety (SOS), som er en løsningsfokuseret tilgang til bl.a. at foretage en risikovurdering af, hvor udsat et barn er. Skoler og fremadrettet også dagtilbud anvender metoden Læringsmiljø og Pædagogisk metode (LP), som er et redskab for lærere og pædagoger til at styrke den personlige, sociale og

4 Side4/7 faglige og læring hos børnene ved at se på sammenhængen med skolens og institutionens læringsmiljø. Tangegangen i de to metoder ligner meget hinanden, og dermed snakkes der hurtigt det samme sprog blandt fagpersonalet. Flere nævner det som en fordel at drøftelserne foregår ud fra en konkret metode og pædagoger og lærere vurderer, at SOS fungerer fint til drøftelse af bekymringer for et barns udvikling. Skaleringen af bekymringerne i SOS på en skala fra 1-10 medvirker til at nuancere bekymringerne, så det ikke blot handler om, hvorvidt man er bekymret eller ej men i hvilken grad man er bekymret. Via metoden bliver det derfor lettere for pædagoger og lærere selv at vurdere, hvornår der skal underrettes. Det tværfaglige samarbejde I anden fase af pilotprojektet er der indgået et tværfagligt samarbejde, hvor socialrådgiverne har deltaget sammen med SPR, PPR og sundhedsplejen. Der er generelt hed med samarbejdet, som vurderes at føre til en tidligere indsats og højne niveauet for indsatserne i institutioner og skoler samt sikre en bedre kvalitet, også i tilfælde hvor et barn eller en ung har en sag i Familie og Børn. Det vurderes at gøre vejen til støtte for barnet hurtigere og samarbejdet mere effektivt. Når alle er til stede på samme tid og de forskellige fagligheder er samlet på en gang kan der udarbejdes en helhedsorienteret løsning for barnet. Det vurderes også, at forældrene har gavn af det tværfaglige samarbejde, da det betyder, at de oplever en mere sammenhængende indsats og at personalet har et samarbejde omkring deres barn. Der peges på vigtigheden af at være tydelig om, hvem der har hvilke roller, så opgaverne placeres det rigtige sted fra start. Det er vigtigt at være tydelig overfor det pædagogiske personale og lærerne, så de ved hvem de skal gå til hvornår. Ved en eventuel fortsættelse af ordningen skal der arbejdes videre med, hvilken struktur der skal være for det tværfaglige samarbejde. Effekter af indsatsen Tilfredshed med ordningen Medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler, socialrådgivere samt øvrige deltagere i den tværfaglige rådgivning er blevet spurgt om deres hed med ordningen. Hvor er du med ordningen med socialrådgiver på skoler/daginstitutioner? Dagplejen 100% (3) Sct. Jørgens Skole 100% (3) Daginstitutionsområdet 75% (3) 25% (1) Sundhedsplejen 40% (2) 60% (3) PPR 80% (4) 20% (1) SPR 100 % (1) Socialrådgivere 50% (1) 50% (1) Tilfreds Neutral Ikke u Der er en meget stor hed blandt de adspurgte, som alle tilkendegiver, at de gerne ser ordningen bliver permanent. Tidlig indsats

5 Side5/7 Medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler er spurgt, om de synes socialrådgivere på skoler og daginstitutioner medvirker til at sikre den tidlige indsats hos dem: Synes du ordningen har en positiv effekt på jeres arbejde med inklusion af børn/elever? Dagplejen 100% (2) Sct. Jørgens Skole 100% (3) Daginstitutionsområdet 75 % (3) 25% (1) Tilfreds Neutral Ikke u Medarbejdere og lederes vurdering af effekten af socialrådgivere på daginstitutioner og skoler er, at det sikrer en hurtigere og tidligere indsats end ellers. Dermed opfyldes projektmålet om en styrkelse af støtten tæt på børnene. Fordi rådgiveren er tilgængelig i skoler/daginstitutioner tager man hurtigere fat i vedkommende, når man har en konkret bekymring. Sparringen i de konkrete sager kan også betyde, at det pædagogiske personale/lærerne får handlet tidligere end ellers, fordi de får reflekteret over deres viden eller sat deres viden i system via drøftelser med andre. Refleksioner betyder i flere tilfælde, at man hurtigt får drøftet, hvordan man i eget regi kan håndtere barnet. Dermed er ordningen med til at sikre den tidlige indsats. En lærer beskriver f.eks. hvordan man nu når at reagere inden man sender en underretning, man får sat noget konstruktivt ind, som kan gøre en forskel først. Hvis det ikke lykkes kan man efterfølgende nå til underretningen. Via socialrådgiveren opnår man en sikkerhed i vurderingen af hvornår, man bør prøve noget i eget regi, og hvornår man bør underrette. Ordningen kan også føre til at personalet i daginstitutioner/skoler hurtigere tager kontakt til forældre til børn i begyndende mistrivsel, og dermed sættes der igen tidligere ind inden problemerne har vokset sig store. Medarbejderne beskriver selv, hvordan de tør åbne op for en bekymring tidligere og handle på det ved at drøfte det med forældrene. Rådgivning af elever og forældre: På daginstitutionsområdet har der stort set ikke været rådgivning af forældre, mens der på skolen har været rådgivning af både forældre og elever. Rådgivningen er anonym, og lærere/pædagoger kan hjælpe forældre og elever derhen, hvis de vurderer der er behov for en hurtig rådgivning. Rådgivningen styrker dermed den tidlige indsats, hvor f.eks. forældre kan få en tidlig støtte, som tidligt kan medvirke til at forbedre forhold for barnet, så der ikke på længere sigt bliver behov for yderligere støtte. Det er lærerne og rådgivernes vurdering, at forældre og elever har været glade for rådgivningen. En lærer fortæller om rådgivningen af en far, at faderen oplevede at: "pludseligt blev det nemt, han var dybt taknemmelig". Erfaringerne fra pilotprojektet er dog, at det kræver en indsats at få bredt muligheden for rådgivning ud til forældrene på især daginstitutionsområdet. Styrket samarbejde mellem institutioner/skoler, SPR, PPR, sundhedsplejen og Familie og Børn Generelt er det vurderingen, at ordningen er medvirkende til at styrke samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Familie og Børn. Dette gælder også for det tværfaglige samarbejde, hvor sundhedsplejen, SPR og PPR indgår. Det

6 Side6/7 er generelt hed med at få ansigt på de forskellige medarbejdere og det opleves som en styrkelse af samarbejdet at kende mere til hinanden via drøftelser i konkrete sager. Flere påpeger at ordningen medvirker til brobygning mellem de forskellige områder. Der opnås større viden om hinandens arbejdsområder, og samarbejdet styrkes hermed. Der skabes et bindeled mellem institutioner/skoler og forvaltningen, hvor man får følelsen af at hænge sammen. Erfaringer fra andre kommuner Andre kommuner har også gennemført forsøg med socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, og flere kommuner har gjort ordningen permanent. Købehavns Kommune har efter en forsøgsperiode iværksat en ordning med socialrådgivere på skoler frem til 2014 og igangsat et forsøg med socialrådgivere i de mest belastede daginstitutioner på baggrund af deres gode erfaringer på skoleområdet. Københavns Kommunes evaluering af forsøget med socialrådgivere på 29 skoler fra viser, at ordningen giver positive erfaringer i form af: Kvaliteten af underretninger øges Elevernes fraværsprocent er faldet Skolernes mulighed for at arbejde forebyggende er forbedret Samarbejdet mellem skoler, børnefamilieenheder og familier er forbedret. Midtvejsevalueringen af Københavns Kommunes ordning med socialrådgivere i dagtilbud understøtter dette, da den viser, at der handles tidligere, underretningerne er mere rettidige og relevante, institutionernes samarbejde med forældre er styrket og det vurderes, at rådgivningsforløb har afhjulpet en del familiers problemer i en sådan grad, at de ikke har fået en social sag og samarbejdet er styrket (Midtvejsevaluering af udviklingsprojekt Socialrådgivere i daginstitutioner). Københavns Kommune har senest evalueret ordningen på skoleområdet. Evaluering viser, at ordningen på de nye skoler har haft en stor virkning på skolernes indsats for elever i vanskeligheder samt for samarbejdet mellem Børnefamiliecentrene i København og skolerne. 99% af skoleledere, skolesocialrådgivere og afdelingsledere i Børnefamiliecentrene vurderer, at ordningen medvirker til at forebygge, at elevernes eventuelle vanskeligheder udvikler sig, så eleverne ikke udskilles fra almensystemet. NIRAS har evalueret 5 kommunale projekter med socialrådgivere i dagtilbud fra Rapporten konkluderer, at der er positive resultater på tværs af kommuner. På kort sigt har forsøgene betydet øget vidensdeling samt et fælles sprog mellem socialrådgivere og pædagoger. På mellemlang sigt har projekterne betyder bedre tværfaglig dialog og brug af redskaber og metoder og på lang sigt har ordningerne medført en tidligere indsats på tværs af dagtilbuddene. Køge Kommune har også iværksat socialrådgivere på 6 af kommunens skoler i marts I 2013 er ordningen udvidet, så der nu er 8 forebyggende rådgivere placeret med udgangspunkt i dagtilbudsafdelingens distrikter, hvor de betjener både skoler, daginstitutioner, dagplejen og sundhedstjenesten i distriktet. Perspektivering og anbefalinger til videre forløb Der er stor hed med ordningen og der opleves også at være en god effekt af indsatsen, specielt i forhold til at sikre den tidlige indsats.

7 Side7/7 Det anbefales derfor at gøre ordningen permanent. Det anbefales samtidigt, at socialrådgiverens funktion og opgaver fortsat udvikles med baggrund i hvordan funktionen mest optimalt medvirker til opfyldelse af børnepolitikkens mål om tidlig indsats, herunder inddrager lokale forhold og andre kommuners erfaringer. I forhold til det tværfaglige samarbejde er erfaringerne gode, men det skal afklares, hvordan et sådan samarbejde skal se ud på sigt.