Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2009 (senest indsendte budget)
|
|
- Lærke Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget indsendte budget) Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/ A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år ,2 2 Produktionsafgifter ,0 3 Promillemidler ,0 CO2 midler - Særbevilling og anden indtægt - Renter ,0 4 Tilskud til fondsadministration ,0 I. Indtægter i alt ,2 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,1 213,3 Forskning og forsøg i alt ,4 30,7 Produktudvikling i alt 0,0 - Rådgivning i alt 0,0 - Uddannelse i alt 0,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,1 29,5 Sygdomsbekæmpelse i alt ,4 0,0 Dyrevelfærd i alt 0,0 - Kontrol i alt 0,0 - Særlige foranstaltninger 0,0 - Medfinansiering af initiativer under EU-programmer 0,0 - II. Udgifter til formål i alt ,0 28,7 Fondsadministration Generel fondsadministration ,0 Revisionsudgifter ,0 5 Bestyrelseshonorar ,0 III. Administration i alt ,0 IV. Udgifter i alt ,5 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 8 2 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvid. Fakultet ,3 30,6 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret ,8 26,0 Landbrugets Kartoffelfond ,3 34,2 Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg ,9 0,0 KMC ,4 4,4 Forskningsfore.for frugt, grønt og kartofler Kold college (tidl. Dalum Uddannelsescenter) , ,6 13,6
2 Samsø Landboforening ,2 0,0 BJ-Agro Aps ,6 - Karup Kartoffelmelfabrik ,6 0,0 AKV Langholt ,5 38,0 Københavns Universitet, Det Biovid. Fakultet ,4 0,0 Skiftekær Økologi Aps ,7 - Familelandbrugets Familieudvalg, Østlige Øer ,6 - Forsøgsvirksomheden Ytteborg ,4 0,0 Smagens Dag ,1 0,0 V. I alt ,0 28,7 Noter til punkterne I - V 1. Overførsel til ændres pga. bedre regnskabsmæssig resultat for 2008, primært fordi tilskud til Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg på tkr ikke blev udbyttet. 2. Produktionsafgift på kr. 0,40 per 100 kg kartofler. I 2007 indgik tkr. 281 fra lægge-; 759 fra spise- og fra industrikartofler I 2008 budgetteres med tkr. 250 fra lægge-; 600 fra spise- og fra industrikartofler I budgetteres med tkr. 250 fra lægge-; 610 fra spise- og fra industrikartofler 3. Tilskud fra Promilleafgiftsfonden for landbrug anvendes til medfiansiering af projekt nr. 4, 8, 10, 24 og Fondens adm. udgifter finansieres af afkast fra kapitaldepot tilhørende Dansk Landbrug. 5. Rejsegodtgørelse tkr. 3 og honorar tkr. 7 til bestyrelsesmedlem indstillet af Forskningsrådene.
3 Budget VI. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet, i a Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser F Bekæmpelse af kartoffelbladplet F Test af DK og NL model til bekæmpelse af kartoffelskimmel F Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress (DJF & LKF) F Regnfasthed af skimmelfungicider F Skimmelregistering af Google maps 0 77 F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Sygdomsbekæmpelse: 7. Kartoffelmeristemoprensning/-bank F3.1.1 I alt Sygdomsbekæmpelse Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i alt Forbedring af kvalitet af læggekartofler F Olierædikke til reduktion af rodfiltsvamp og fritlevende nemato F Forbehandling af økologiske læggekartofler F Undersøgelse af Erwinia F Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler F Betydning af bejsning for angreb af sølvskurv og rodfiltsvamp F Reduktion af virus med olie og Teppeki, landmandspraksis F Bek af ukrudt efter kartoflers fremspiring F Bekæmpelse af spildplanter af kartoffel F Mulighed for reduktion af virus i læggekartofler 0 67 F Betydning af kvælstof til læggekartofler, udbytte og kvalitet F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Sygdomsforebyggelse: 19. Bladlusregistrering 20. Skimmel- og coloradobillereg. på PlanteInfo GL15.2.e.i GL15.2.e.i I alt Sygdomsforebyggelse Afsætningsfremme 21. Sortslistegebyr (Asparges) 6 6 ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme 6 6 Landbrugets Kartoffelfond i alt Resistens mod Mop-top virus F Forældrelinier med særlig stivelseskvalitet F3.1.1
4 Budget 24. Genbank for kartofler, suppl. og vedligehold F Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens F Kartoffellinier med høj chip-/friteringskvalitet efter 4C lagring F Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida F Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress (DJF & LKF) F3.1.1 I alt Afsætningsfremme: 28. Udsendelse af opskriftspjecer R Mindesmærke for kartoffeltyskere i Frederiks 0 5 ej statssøtte I alt Afsætningsfremme Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg i alt Sygdombekæmpelse: 30. Erstatning for angreb af farlige skadegørere GL10.2 I alt Sygdomsbekæmpelse KMC i alt Sortsforsøg med stivelseskartofler F Gødsknings-sprøjteforsøg i stivelseskartofler F Gødningsstrategier i fabrikskartofler F Placering af gødning til stivelseskartofler F Afprøvning af Aquaflex til beslutningsstøtte ved kunstvanding F3.1.1 I alt Forskningsforeningen, frugt, grønt og kartofler i alt Afsætningsfremme 36. Brug Knolden - generisk markedsføring af kartofler R157 I alt Afsætningsfremme Kold college (tidl. Dalum Uddannelsescenter) i alt Afsætningsfremme: 37. Kartoffelprisen - Kokkekonkurrence om kartoffelretter ej statsstøtte 38. Kartoflen i skolen ej statsstøtte 39. Kartoffelarrangement på Egeskov ej statsstøtte 40. DM i tidlig fremavl af kartofler 3 15 ej statsstøtte 41. Valdemarsdag, kartoffelfest for ældre 0 15 ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme:
5 Budget Samsø Landboforening i alt Sortsforsøg med tidlige kartofler F Gødningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse i tidlige F3.1.1 I alt Forskning og forsøg BJ-Agro Aps i alt 44. Sortsforsøg med middeltidlige og sildige spisekartofler 45. Efterafgrøder til hæmning af fritlevende nematoder F F3.1.1 I alt Karup Kartoffelmelfabrik i alt Kortlægning af muligheder for produktion af bioenergi fra kar F3.1.1 I alt AKV Langholt i alt Bekæmpelse af spildkartofler F Lægning og hypning af melkartofler F Bekæmpelse af skimmelangreb fra jordsmitte 0 35 F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet i alt Forskning og forsøg 50. Sygdomsresistens ved bioteknologi F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Skiftekær Økologi Aps i alt 0 60 Forskning og forsøg 51. Økologisk avl af kartofler uden husdyrgødning 0 60 F3.1.1 I alt Forskning og forsøg 0 60 Familielandbrugets Familieudvalg på de Østlige Øer 0 50
6 Budget Afsætningsfremme: 52. Brug også knolden når du dyrker idræt 50 R157 I alt Afsætningsfremme: 0 50 Forsøgsvirksomheden Ytteborg i alt 53. Spildkartoflers følsomhed overfor glyphosat F3.1.1 I alt Smagens Dag i alt Afsætningsfremme: 54. Smagens dag ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme Noter 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser Et forsøg i 2008 har vist, at kartoffelskimmel i stivelseskartofler effektivt kan forebygges ved anvendelse af de to mest effektive skimmelmidler i nedsat dosering, og dermed med en reduceret udgift til skimmelmidler. Undersøgelsen skal give et bedre vejledningsgrundlag ved forsøg under forskellige klima- og smitteforhold i både stivelses- og spisekartofler for at belyse hvor meget dosen kan presses med opretholdelse af en sikker og økonomisk bekæmpelse af kartoffelskimmel. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler 2. Bekæmpelse af bladplet (Alternaria soloni). I de senere år er der i nogle modtagelige sorter set tidligere og kraftige angreb af kartoffelbladplet. Dette kan hænge sammen med ændrede vejrforhold og mere gunstige betingelser for kartoffelbladplet. Den trives godt i varme perioder om sommeren vekslende med perioder med kraftig nedbør. De hidtige undersøgelser med bekæmpelse fandt sted i sidste del af vækstperioden. Med tidligere angreb er der brug for at undersøge de mest optimale sprøjtetidspunkter i forbindelse med infektioner, der kommer over en længere periode. Desuden skal det undersøges hvorledes bekæmpelsen kan kombineres med kartoffelskimmel, så den samlede bekæmpelse optimeres. I undersøgelsen indgår tre delmål: - at undersøge bekæmpelsesbehov for kartoffelbladplet og forventet merudbytte efter bekæmpelse, - at klarligge det rigtige sprøjtetidspunkt og - at undersøge bedste middelvalg i en samlet bekæmpelsespraksis mod kartoffelskimmel og kartoffelbladplet. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 3. Test af dansk og hollandsk model til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Plant Plus er et udbredt beslutningsstøttesystem i Holland til at bestemme risikoperioder for kartoffelskimmel. I projektet foretages en sammenligning af Plant Plus med den danske model hvad angår sikkerheden i at forudsige skimmelfavorable forhold under danske forhold. Sammenligningen foretages på tre lokaliteter med forventet forskel i dyrkningsforhold, og smittetryk. Modellerne bedømmes på om de kan give en bedre fungicidanvendelse. Afprøvningen skal tillige give inspiration til om visse elementer kunne implementeres i den danske model. Der er opstillet to formål, - at teste potentialet i det kommercielle hollandske beslutningsstøttesystem for kartoffelskimmel, Plant Plus under
7 Budget danske forhold i sammenligning med dansk model, - at belyse om modellerne kan forbedre fungicidanvendelsen i kartofler, herunder optimere middelvalg, dosering og interval i forskellige sortstyper. Projektet er til gavn for hele kartoffelog er således ikke omfattet af EU s sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, statsstøtteregler. 4. Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress. Det er kendt, at der findes et stort antal forskellige aktivstoffer i kartoffel, men kun få er godt beskrevet. I projektet screenes for stoffer, der kan have betydning i forhold til knoldenes kvalitet, sundhed og ernæring og stoffer, som kan være enten postive eller negative i forhold til plantens forsvarsmekanismer mod sygdomme og skadedyr. Analyserne udtages fra dels blade og dels knolde fra seks forskellige spisesorter avlet under normale forhold og under tørkestress. Projektet udføres i samarbejde mellem Aahus Universitet, DJF, som varetager analyserne, og Landbrugets Kartoffelfond, der forestår dyrkningen af kartoflerne. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 5. Regnfasthed af skimmelfungicider Formålet er at undersøge regnfasthed af skimmelfungicider, herunder regnsfasthed efter sprøjtning på våde blade samt regnfasthed under naturlige forhold. Der er ofte nedbør i forbindelse med en skimmelfavorabel periode, og der er derfor vigtig at vide hvilke midler, der kan anvendes før og evt. under en nedbørsperiode. Projektet fokucerer på at belyse, om det er nødvendigt at genbehandle en mark, hvis det for eksempel begynder at regne lige efter en sprøjtning og hvilken forskel det har for vedhæftningen, om der sprøjtes på våde eller tørre blade. I undersøgelsen indgår mancozebprodukter (Dithane, NT og Tridex). Undersøgelsen startede i 2008 og gentages i. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 6. Skimmelregistering af Google maps Det eksisterende system til analyse og visning af dato fra skimmelregisteringsnettet (web-blight) blev udviklet i Systemmet er nu forældet, og Planteinfo er under oplægning til Dansk Landbrugsrådgivning og bliver opdateret til nyt IT system. Der igangsættes derfor en opdatering af kartoffelskimmeldelen på PlanteInfo. Skimmelvarslingen er fælles med de øvrige nordiske lande, og de bidrager tilsvarende økonomisk til opdateringen. Efter omlægning vil den tidlige skimmelsituation kunne følges online også i de nordiske lande. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 7. Kartoffelmeristemoprensning/-bank. Opgaven med oprensning og vedligeholdelse af kartoffelplanter er placeret hos Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Fra starten af meristemprogrammet har oprensning og testning af kartoffelmeristemerne været placeret hos Danmarks JordbrugsForskning, og fonden har gennem mange år ydet tilskud til denne aktivitet for at opretholde en høj sundhedsstatus samt et beredskab mod nye sygdomme, virus mm. Specialudvalget for Kartofler forestår den praktiske drift af meristemprogrammet med optagelse og udfasning af sorter i meristembanken. Der indgår ca.60 sorter i banken, som danner grundlaget for hovedparten af opformeringen af kartofler i Danmark. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 8. Forbedring af kvalitet af læggekartofler Projekter til forbedring af læggekartoflers kvalitet har tidligere opnået tilskud, og har stor betydning for avl af såvel spise- som læggekartofler. Fra praktisk kartoffelavl ses, at forskellige partier læggekartofler af samme sort har forskellig fremspiringshastighed, forskellig ensartethed i vækst og ikke mindst forskel i udbytte. I projektet undersøges betydningen af jordtypen for udbytte og kvaliteten af læggekartofler samt betydning af lagertemperatur og fysiologisk ældning for udbytte og kvalitet af læggekartofler. Projektet udføres i samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, AKV-Langholt, KMC og Danespo. Målene er - at påvise forskelle i kvalitet og udbytte af kartofler dyrket på sand- og lerjord samt - at påvise betydningen af håndtering, lagertemperatur og fysiologisk ældning for udbytte og kvalitet af læggekartofler. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne
8 Budget 9. Olierædikke til reduktion af rodfiltsvamp og fritlevende nematoder Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder er alvorlige skadegørere sygdomme i kartofler. Den normale praktis er, at rodfiltsvamp bekæmpes ved kemisk bejdsning af knoldene før lægning. Forsøg har vist, at korsblomstrede eftergrøder kan hæmme væksten af både rodfiltsvamp og fritlevende nematoder betragteligt. Formålet med forsøgene ar at efterprøve effekten af olieræddike og gul sennep som efterafgrøde, hvor der efterfølgende lægges kartofler. Forsøgene udføres i storparceller under landmandspraksis. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 10. Betydningen af læggekartoflers forbehandling for udbyttet i økologisk kartoffelavl. Økologiske avlere har kun få muligheder for at kontrollere et skimmelangreb i kartofler. Der er nødt til at tilrettelægge avlen således, at der er størst muligt udbytte i de år hvor skimlen kommer tidligt. Modsat kan det også betyde, at knoldene bliver for store i de år hvor skimlen kommer sent. Projektet har til formål, at undersøge og beskrive, hvordan udbytte og kvalitet af økologiske spisekartofler påvirkes af læggekartoflers forbehandling. Der ligger allerede en del undersøgelser, som skal samles op via et litteraturstudie, og i projektet formidles til avlerne på en praktisk tilgængelig måde. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 11. Undersøgelse af Erwinia-komplekset i kartofler. En type af sortbensyge-/blødrådsbakterier, Erwininia chrysanthemi, har inden for de sidste år udviklet sig i bl.a. Finland, Frankrig, Israel og Holland. I Holland har E. chrysanthemi udviklet sig til et af de primære problemmer i læggekartofler. Det er vigtig, at kunne dokumenterer den formodede lave forekomst af alle tre Erwinia-arter, og at der kan iværksætte og fastholde de nødvendige forholdsregler, så der ikke sker en tilsvarende opformering af bakteriesygdomme, som det er sket andre steder. I undersøgelsen indgår udtagning af prøver fra 50 marker med symptomer på sorttbensyge, som analyseres hos DJF Flakkebjerg. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 12. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler Prisen på gødning til kartofler udgør en stigende andel af den totale omkostning ved avl af kartofler. Overskud af kalium kan medføre kvalitetsforringelser som mørkfarvning og udkogning. En økonomiberegning viser kr ,-/ha i forskel på forskellige gødningsstrategier i spisekartofler afhængig af mængde og type af kalium- og klortilførsel ved samme kvælstofniveau. I undersøgelsen indgår effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførsel på udbytte, udkogning og mørkfarvning i en nyere sort, som er mindre udkogende en de sorter der indgik i tidligere forsøg. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 13. Betydning af bejsning for angreb af sølvskurv og rodfiltsvamp Sølvskurv er et stigende problem i spisekartofler. Det overses ofte ved optagning, men udvikles ved oplagring under fugtige forhold og høj temperatur, hvorefter svampen opformeres og spredes på lageret. Der er kun sparsom erfaring med betydning af tørring ved optagning, tiden kartoflerne ligge i jorden efter nedvisning samt vekselvirkning med de mest almindelige bejdsemidler. Undersøgelsen skal afdække muligheden for at forbedre kvaliteten, specielt mht. sølvskurv ved en kombination af forebyggende bejdsning og tørring ved optagning. Projektet er til gavn for hele kar- toffelsektoren. falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 14. Undersøgelse af mulighed for reduktion af virus ved brug af olie og Teppeki under landmandspraksis. I fremavl af kartofler er infektion med virus Y og bladreullevirus en af de vigtiske årsager til kassation af både præbasis- og basisgenerationer. Det anbefales normalt ikke at sprøjte mod bladlus for at undgå spredning af virus i kartoffelmarker, idet virus Y er et ikke-persistent virus, der spredes med bladlus, som blot prøvesmager i deres søgen efter egnet værtsplante. Udenlandske forsøg har vist at ugenlige behandlinger med olie og insektsamme effekt, men i denne projekt undersøges om effekten er målbar ved anvendelse af storparceller. I middel har vist at kunne reducere forekomsten af inficerede knolde betydeligt. I danske forsøg er ikke målt større
9 Budget parceller opnås et mere naturligt spredningsmønster af bladlus. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 15. Forsøg med bekæmpelse af ukrudt efter kartoflernes fremspiring. Bekæmpelse af ukrudt efter kartoflernes fremspiring kan kun foretages med få kemiske midler og i begrænset dosering. Anvendelse af Roundup før fremspiring kombineret med delt dosering af Fenix og Titus før og efter kartoflernes fremspiring kan være en alternativ løsning. Det er dog vigtigt at kende effekten overfor ukrudt ved lave doseringer samt størrelsen af svidningsskader på kartoflerne. Formålet er at undersøge hvordan ukrudt bedst bekæmpes ved brug af en kombination af forskellige midler og doseringer før og efter kartoflernes fremspiring. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 16. Forsøg med bekæmpelse af spildplanter af kartofler. Baggrunden er de problemer der ses med spildkartofler efter de sidste par vintre uden frost af betydning, hvor kartoflerne spirer frem i den efterfølgende afgrøde. Formålet er at undersøge effekten af forskellige bekæmpelsesstrategier mod spildkartofler i en kornafgrøde. Bekæmpelsesstrategien bygger på kombinationer af ukrudtsmidler og jordbehandling. Desuden afprøves kartoflernes følsomhed overfor glyphosat udbragt på forskellige tidspunkter. Der ydes tilskud til første år af en budgetteret tidsplan på tre år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 17. Mulighed for reduktion af virus i læggekartofler I fremavl af kartofler er infektion med virus Y og bladrullevirus en af de største årsager til kassation. Normalt anbefales ikke at sprøjte mod bladlus i kartoffelmarker. Tidligere forsøg med sprøjte og bejdsemidler til bekæmpelse af bladlus har været udført i parcelforsøg med risiko for spredning af virus mellem parcellerne. I undersøgelsen indgår en hel mark hvor kartoflerne er bejdset med imidacloprid for at belyse virkningen på smitterisiko overfor virus Y og bladrullevirus. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 18. Betydningen af kvælstofniveau for kvalitet af læggekartofler og udbytte i den efterfølgende kartoffelafgrøde. Orienterende undersøgelser har vist, at kvælstofniveauet i læggekartofler kan have indvirkning på udbyttet i den efterrammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation. og er således ikke omfattet af følgende kartoffelafgrøde. I dette forsøg undersøges, hvordan kvælstofmængden i læggekartofler påvirker kvalitet og udbytte af den efterfølgende afgrøde, når der anvendes en spiretræg og en spirevillig kartoffelsort. Undersøgelsen startede i 2008 og budgetteres at forløbe over to sæsoner. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for EU s statsstøtteregler. 19. Bladlusregistering. Registreringsnettet er landsdækkende, og omfatter indfagning af vingede bladlus i kartoffelmarker på 9-10 lokaliteter. De indsamlede prøver analyseres for art og antallet af skadedyr på Landcentret. Resultaterne offentliggøres ugenligt på Internettet via planteinfo.formålet registeringen er, at give avlerne et varslingssystem for virussmitte i kartofler, som kan medvirke til at sikre rettidig nedvisning i forhold til læggekartoflers udbytte og risiko for virussmitte. Moniteringsperioden udvides til at begynde ved kartoflernes fremspiring, fordi flere indikationer tyder på at der kan ske en meget tidlig smitte med kartoffelvirus Y. 20. Kartoffelskimmelregistreringsnet. Registreringsnettet skal sikre et hurtigt overblik over de første fund af kartoffelskimmel samt udbredelseshastigheden indtil skimlen er almindeligt udbredt i landet. Indsamlere af bladprøver er planteavlskonsulenter, officielle kontrollører, mfl. som sender prøver til analyse på Landscentret. Eventuelle fund offentliggøres dagen efter på planteinfo. Avlere kan således følge udviklingen af den tidlige skimmel, og sætte ind med forebyggelse når den konstateres i lokalområdet. Registreringsnettet omfatter tillige fund af coloradobiller med offentliggørelse på Internettet. 21. Sortslistegebyr.
10 Budget Tilskuddet er til opretholdelse af en fri sort (Asparges) på den danske sortsliste. Sorten er fortsat udbredt som gourmet kartoffel med et dansk særpræg. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 22. Resistens mod Mop-top virus LKF Vandel har fundet kloner med resistens mod mop-top virus i en krydsning mellem vildarten S.vernei og S.tuberosum. Undersøgelsen skal give et mere sikkert grundlag for arbejde videre med at lave resistensafprøvninger med mop-top i klimarum, teste DNA fra krydsningsfamilien med et standardsæt på 53 mikrosatelliter og udarbejde en forbedret genetisk kortlægning. Projektet skal forbedre datagrundlaget for kortlægning af gen for resistens mod mop-top,så der kan udvikles en markør til hjælp ved forædling af resistens sorter. Aauhus Universitet deltager i med analyser og genetisk kortlægning. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 23. Forældrelinier med særlig stivelseskvalitet. Stivelsesegenskaber kan ændres via en kemisk modificering af den udvaskede kartoffelstivelse. Samme egenskaber i stivelsen kan opnås via en forædling af nye sorter, og projektets formål er at udvikle forældrelinier af kartofler med en særlig sammensætning af stivelsen, således at stivelsen opnår en højere værdi. Projektet forventes at forløbe over 4 år, hvoraf der er bevilget tilskud til det andet år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 24. Genbank for kartofler, supplering og vedligeholdelse Formålet er at bevare og opretholde en samling af kartoffelsorter og Solanum vildarter til brug for forskning og forsøg, som er relevante for danske forhold. I projektet indgår ud over vedligeholdelse af sorter i mark, drivhus og laboratorium indgår også test for relevante egenskaber. Sortssamlingen er den eneste større samling af kartoffelmateriale i Danmark, og indeholder kartofler med vigtige dyrknings-, resistens- og kvalitetsegenskaber. Genbanken leverer desuden sortsmateriale til demonstration hos museer mm. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 25. Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens. Skimmel er en væsentlig skadegører ved avl af kartofler, og det er væsentligt at finde nye kilder til styrkelse af den naturlige modstand overfor skimmelangreb. I projektet er det formålet, af udvikle nye krydsningslinier med både høj resistens mod skimmel på både top og knolde. Der søges nye kilder til resistens fra vildarter, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som andre europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger, samt fra andre solanum arter med høj resistens. Projektet forventes at forløbe over 4 år hvoraf der er bevilget tilskud til andet år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 26. Kartoffellinier med høj chip-/friteringskvalitet efter 4 o C lagring. Kartofler til fritering kan normalt ikke lagres ved lav temperatur uden dannelse af reducerende sukkerarter, som giver mørkfarvning ved stegning. Til produktion af kartoffelpulver og -flakes ses tilsvarende ved lavtemperatur lagring. Kartofler til forarbejdningsindustrien lagres derfor ved en højere temperatur på 6-8 grader, og behandles for ikke at spire. Nogle arter af kartofler har den egenskab at de kan lagres kold uden dannelse af sukker i knoldene, og formålet med projektet er at finde linier som er dyrkningsegnede. Disse linier kan benyttes som forældre i krydsning af nye sorter til chips, flakes og pulver. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 27. Kartofler med bred resistens mod nematoden Globodera pallida. Hidtil har pallida nematoden ikke haft større udbredelse i Danmark, men den findes i både Tyskland og Holland, og frygtes at blive spredt hertil via læggekartofler. Formålet er at finde linier med resistens mod pallida rase 2 og 3 med samtidig god resistens mod knold- og topskimmel. Disse linier kan benyttes som forældre i krydsning af nye sorter til stivelse, pommes frites mm. I projektet indgår kydsning med forældresorter med resistens for pallida
11 Budget og skimmel med efterfølgende test marken. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 28. Udsendelse af opskriftspjecer. Tilskuddet er til distribution af pjecer med kartoffelopskrifter, som fonden tidligere har givet tilskud til udarbejdelse og trykning af. Der findes fortsat et mindre restlager af pjecer. 29. Mindesmærke for kartoffeltyskere i Frederiks Mindesmærkekomiteen i Frederiks vil marker 250 års dagen for de første kartoffeltyskere, der bosatte sig på den jyske alhede, idet den danske konge Frederik den 5. havde lovet dem jord. I den anledning har en kreds af borgere i Frederiks ønsket at rejse et mindesmærke over indvandringen og den integration, der fandt sted i løbet af de næste 100 år. Tilskuddet formidles via Landbrugets Kartoffelfond, som ubeskåret sender tilskudet til Mindesmærkekomiteen. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 30. Erstatning for angreb af farlige skadegørere. Tilskuddet er afsat til Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg så der kan ydes en delvis erstatning for tab hos avlere, der får konstateret ring- eller brunbakteriose i deres avl af kartofler. I de seneste tre sæsoner er der ikke fundet smitte, men smitten optræder sporratisk, og kan forekomme efter flere års hvile. Der afættes tillige et tilskud til Udvalgets administration af erstatningsopgørelser. 31. Sortsforsøg med stivelseskartofler. En undersøgelser, der har forløbet over flere år med udskiftende sorter der alle er aktuelle for producenter af stivelseskartofler. Undersøgelsen omfatter 13 sorter og foregår dels i Vendsyssel, Midtjylland og hos DJF, St. Jyndevad. Formålet er at afprøve egnede sorter til produktion af kartoffelstivelse med optagning primo september og ved moden-. hed. Læggematerialet til forsøgene opformeres under ensartede forhold på St. Jyndevad. I undersøgelsen indgår egenskaber for udbytte, stivelsesprocent, skimmelresistens og lageregnethed. Projektet er til gavn for hele kartoffelog er således ikke omfattet af EU s sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, statsstøtteregler. 32. Gødnings-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Undersøgelsen har baggrund i praktiske erfaringer fra de senere år hvor der er set større problemer med bladplet, bladlus og cikader i stivelseskartofler. Hvorvidt dette kan have årsag i, at kartofler gødes mindre skal afdækkes i forsøgene. Medfører en mindre gødskning i kartofler en form for afkræftethed i afgørden, så der skal anvendes en større indsat på kemisiden for at opretholde et højt udbytte? Formålet med undersøgelsen er om der opstår ændret behov for behandling med kemi når N-niveauet nedsættes. Forsøgene er budgetteret til at forløbe over fire år hvortil der ydes tilskud til det første år. Tilskuddet er forhøjet således at forsøget kan udvides med et led hvor der tilføres husdyrgødning. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 33. Gødningsstrategier i fabrikskartofler. Et forsøg som blev indledt i 2005 som demonstration og i større skala i Formålet med forsøgene er at afdække forskelle på om der anvendes placeret flydende N-gødning placeret fast N-gødning, placeret flydende ammoniak eller almindelig flydende ammoniak ved samme kvælstofmængde. Resultaterne skal være med til at danne beslutningsgrundlag for om kartofleravlerne skal investerer i læggere med placeringsudstyr. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og, innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 34. Placering af gødning til stivelseskartofler Forsøgene skal skaffe flere oplysninger til at be- eller afkræfte om placering er den bedste metode til at tildele kvælstof til stivelseskartofler. Kun få placerer hele mængden af kvælstof i form af handelsgødning. Derfor er der indlagt et led hvor en del af gødningen tildeles som husdyrgødning. Undersøgelsen vil belyse forskelle mellem at placerer hele mængden af kvælstof eller kun en delmængde mens resten bredspredes. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og
12 Budget innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 35. Afprøvning af Aquaflex til beslutningsstøtte ved kunstvanding Sensoren blev afprøvet over 2 år og denne undersøgelse er en fortsættelse heraf. I dette års forsøg ønskes belyst om sensoren kan benyttes til en mere optimal og målrettet vanding, og til at undgå overvanding. Forsøget anlægges hos en enkelt avler med stivelseskartofler. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 36. Brug Knolden - generisk markedsføring af kartofler Projketet skal give kartoflen en bedre position i forbrugernes bevisthed og øge forbruget af kartofler. Metoden til at opnå dette er en kampagne med generisk markedsføring af kartofler via Kartoffelpartnerskabet. Projektet forløber over to år hvortil der ydes tilskud til første år. Delmål for føste år er et færdiudviklet kampagne-produkt, igangsættelse af kampagne, samt kick off internt i branchen, hvorigennem en samlet branche lærer at bruge produktet. Delmål for andet år er en gennemført kampagne, og at kampagneuniverset er blevet forankret i kartoffelbranchen, samt at den generiske markedsføring kan køre videre efter projektafslutningen. Projektet skal få forbrugerne til at købe kartofler og falder indenfor Rammebestemmelserne for landbrug og skovbrug pkt Kartoffelprisen - Kokkekonkurrence om kartoffelretter. Målet med konkurrencen er at sætte fokus op kartoflens anvendelsesmuligheder inden for gastronomien. Kartoffelprisen hører til en af de fornemste kokkekonkurrencer i Danmark med et højt niveau. Arrangementet er med til at stimulere interessen for nye og spændende måde at inddrage kartoflen i vores kost. Konkurrencen gennemføres op til efterårsferien. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 38. Kartoflen i skolen. Projektet omhandler formidling om kartoflen og dens anvendelsesmuligheder til grundskolens klasser. I projektet indgår tillige uddeling af kartoffelboller til fynske skoleelver i forbindelse med folkeskolernes idrætsdag/motionsløb før skolernes efterårsferier. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 39. Kartoffelarrangement på Egeskov. Et årsmøde som afholdes af Danmarks Kartoffel Råd for fremme af kartofler og som samtidig markerer starten på Danmarks mesterskabet i dyrkning af frilandskartofler. Ej statsstøtte da arrangement ingen indvirkning har på markedskonkurrencen. 40. DM i dyrkning af frilandskartofler. En konkurrence om at leverer de tidligste og største kartofler fra friland. Tilskuddet er til medfinansiering af arrangementet. Der søges i år udvidet ved at invitere offentligheden og pressen til præmieoverrækkelse samt et buffet med kartoffelretter og udlevering af kartoffelopskrifter. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 41. Valdemarsdag, kartoffelfest for ældre Projektet med nye kartofler til beboere på plejehjem på Valdemarsdag gennemføres for 10 år. I den anledning sættes ekstra opmærksomhed på initiativet og dette suppleres med kartoffelopskrifter, der kan motivere personale i storkøkner til at bruge kartofler i menuen. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 42. Sortsundersøgelse af tidlige spisekartofler. De tidlige kartofler er en af de få sæsonspiser, der er tilbage. Undersøgelsen har til formål af afprøve nye tidlige kartoffelfalder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således sorter via udbytteforsøg med og uden plastdække. I undersøgelsen indgår en smagsbedømmelse af alle deltagende sorter. Undersøgelsen har forløbet over flere år med skiftende sorter. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 43. Gødskningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse ved optagning af tidlige kartofler. Projektet ligger i forlængelse af tidligere med udvikling af metode til test for risiko for revnedannelse efter optagning af nye og umodne spisekartofler. Gødningens betydning for revnedannelse skal undersøges med stigende mængde kvælstof
13 Budget og kalium. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 44. Sortsforsøg med middeltidlige og sildige spisekartofler Udbudet af spisekartoffelsorter er stort og mange sorter markedsføres alene på resultater fra udlandet. I forsøget testes nye lovende sorter under mere ensartede forhold. Med baggrund i forsøgene kan der gives et fingerpeg om de enkelte sorters egenthed til forskellige dyrkningskoncepter, og afsætningsmuligheder. Sorternes stærke og svage sider kan bedømmes på egenskaber for udbytteneveau, sygdomsmodtagelighed og kvalitetsegenskaber. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 45. Efterafgrøder til hæmning af fritlevende nematoder Sanering med efterafrøder bliver en mere almindelig i sædskiftet forud for kartofler. Tidligere forsøg har vist god effekt på fritlevende nematoder efter ræddike og sennep. Der menes at være sortsforskelle, som projektet skal afdække. via forsøg med flere sorter af samme afgrøde i en mark hvor der tidligere er set stor smitte med rodfiltsvamp, som menes at stamme fra fritlevende nematoder i jorden. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 46. Kortlægning af muligheder for produktion af bioenergi fra kartofler Formålet med projektet er at gennemføre en kortlægning af mulige produkter, som det vurderes at kunne anvendes som udgangspunkt for produktion af bioenergi indenfor kartoffelsektoren. Kortlægningen tager udgangspunkt i den nuværende situation på kartoffelmelsfabrikkerne. Der tænkes på omdannelse af kartofler, pulp, protamylasse og biprodukter fra granulates og flakes produktion til bioenergi som f.eks. biogas, methan, ethanol, brint, varme og el. Resultaterne af forundersøgelsen skal kunne danne grundlag for om kartoffelmelfabrikkerne kan gå videre med udnyttelse af restprodukter til produktion af bioenergi. Projektet startede i 2008, men er søgt delvis udsat til. En del af bevillingen er overføres således til næste år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 47. Bekæmpelse af spildkartofler. Spildkartofler bliver i læggekartoffelavlen i stigende grad årsag til kassation fordi tolerancen herfor er 0. Spildkartofler giver anledning til udbyttetab ved større forekomst af rodfiltsvamp, alternaria og andre sædskiftebetingede sygdomme. Spildkartofler øger tillige risikoen for opformering af alvorlige skadegører som nematoder og kartoffelbrok. I projektet udvælges marker hvor der året før har været kartofler, og i hver enkelt mark foretages registering af spildkartofler og forhistorien med sort, høstdato, jordbehandling mm. Oplysningerne skal danne grundlag for hvilke praktiske forhold der har betydning for en god forebyggelse mod forekomst af spildkartofler. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 48. Lægning og hypning af melkartofler. Kartoflerne lægges med en middel til stor kam og ofte lægges de dybt i jorden. Arbejdsgangen er styret af, hvad udviklingen har gjort mest rationelt, men måske har det kostet udbytte og givet øgede optagningsomkostninger. I undersøgelsen skal det belyses hvilken indflydelse læggedybde, kanstørrelse og tidspunkt for hypning har på fremspiring, angreb af rodfiltsvamp og fritlevende nematode, antal knolde, udbytte samt mangden af jord, der skal igennem optageren ved høst. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 49. Bekæmpelse af skimmelangreb fra jordsmitte Jordsmitte af kartoffelskimmel forekommer i forbindelse med eller lige efter kartoflernes fremspiring. Før et angreb skal der i jorden være smittekilder i form af oosporer, en periode på minimum 5 dage med vandmættet kam og der skal være skimmelvejr. I en mark hvor der for fire år siden vil var kraftigt angreb vil der forsøgmæssigt blive skabt optimale forhold for jordsmitte under fremspiring. I forsøget indgår behandling med forskellige kemiske midler sammenlignet med ubehandlet. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne
14 Budget 50. Udvikling af kartoffelplanter med øget sygdomsresistens ved brug af bioteknologi inspireret af traditionel Andes kartoffeldyrkning. Det centrale Andes har en rig tradition for dyrkningssystemer tilpasset de forskellige miljøer. Et eksempel herpå er co-kultivering af kartoffel og mashua i Andes højlandet. Mashua indeholder en signifikant mængde af naturstoffet benzylglucosinolat, som spiller en vigtig rolle for beskyttelse af kartoffelplanter mod skimmel. Formålet med projektet er at udvikle en biologisk metode til fremstilling af sygdomsresistente kartoffelplanter baseret på traditionelle kartoffeldyrkning i Andesbjergene. Ved introduktion af glycosinolatbiosyntesevejen specifikt i kartoflens blade og stængler forventes at opnå en hæmmende effekt på skimmel. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 51. Økologisk avl af kartofler uden husdyrgødning Stilles der i fremtiden krav til at den økologiske kartoffelproduktion skal foregå uden brug af konventionel husdyrgødning, skal der findes andre kilder til kvælstofforsynning. I projektet testes i storskala mulighederne for avl alene med en kraftig 1 års kløvergræsmark som forfrugt. Med kombinationer af forskellige jordbehandlingsmetoder og læggetider moniteres på at finde den optimale kombination for at skaffe nok kvælstof i starten af vækstperioden. Demostrationsforsøgene anlægges over en mark på 5 ha med 5-7 forskellige dyrkningsforsøg med 2 gentagelser. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 52. Brug også knolden når du dyrker idræt Under DGIs landsstævne i Holbæk i uge 27, med deltagelse af ca idrætsudøverer sætter Familielandbrugets Familieudvalg forkus på kartofler. Kartoffelvognen skal danne rammen om uddeling af smagsprøver på kartoffelretter. Ved dialog med deltagerne vil de oplyse om spændende og nemme kartoffelretter. Budskabet er at det ikke tager længere tid at lave end andre varme retter og at energidepoterne også kan fyldes op med kartofler. Tilskuddet falder indenfor Rammebestemmelserne for landbrug og skovbrug pkt Spildkartoflers følsomhed overfor glyphosat Gengroning fra spildkartofler er et stigende problem for mange læggekartoffelavlere, specielt i vintre uden frost af betydning. Bekæmpelse af spildkartofler med glyphosat er en mulighed, og i projektet skal det afdækkes om sprøjtetidspunktet har betydning for effekten. Behandlingen søges foretaget på et tidspunkt, hvor der er maksimal solindstråling og minimal tørkestress for at få mest mulig transporteret ned i knoldene. Ligeledes skal det undersøges om kombinationer af ukrudtsmidler til generel ukrudtsbekæmpelse har en effekt på fremspiring af spildkartofler. Projektet er en fortsættelse af undersøgelser i De behandlede kartofler lægges i og fremspiring bedømmes. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 54. Smagens Dag. En årlig tilbagevende begivenhed hvor kokke og andre madinteresserede voksne deltager i en temadag på landets skoler. Temaet skifter, og er endnu ikke lagt fast for. Et temadagen skal gøre eleverne beviste om deres evne til at smage på gode råvarer. Et arrangement hvor kartofler har en naturlig plads. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 4. maj
Kartoffelafgiftsfonden - budget 2009
Kartoffelafgiftsfonden - budget indsendte budget) Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/ B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.786 2.620 1.425-45,6 2 Produktionsafgifter
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - budget Budget 2013 Beløb i 1000 kr. (senest Budget Regnskab
Kartoffelafgiftsfonden - budget Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 1367 1.366 891-34,8 2 Produktionsafgifter 4989 525 550 4,8 3 Promillemidler
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2004
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2004 Oktober 2004 Budget Ændrings- Relativ Ændring Indtægter: Overført fra forrige år 99 99 0,0 1 Produktionsafgift på kartofler 4.125 4.20 3,5 Renter 60 60 0,0
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Juni 2005 Indtægter: Overført fra forrige år 1.740 1.740 0,0 Produktionsafgift på kartofler 4.194 4.194 0,0 Renter 60 60 0,0 Andre indtægter Tilskud fra Promilleafgiftsfonden
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - budget fordeling 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E
Kartoffelafgiftsfonden - budget Ændring Relativ B => C fordeling indsendte 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.761 2.967 592-80,0 2 Produktionsafgifter 4.890
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620
Læs mereREVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN
REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.
Læs mereREVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN
REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2010 (senest indsendte budget)
Kartoffelafgiftsfonden - ændringsb indsendte budget) Ændrings budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 592 2.260 281,8 2 Produktionsafgifter
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - 1. ændringsbudget 2006
Kartoffelafgiftsfonden - 1. ændringsbudget 2006 Marts 2006 Indtægter: 1 Overført fra forrige år 541 2.450 352,9 2 Produktionsafgift på kartofler 4.204 4.204 0,0 Renter 45 45 0,0 Andre indtægter 3 Tilskud
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005
Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005 Oktober 2004 Indtægter: 1 Overført fra forrige år 2.399 997 261-73,8 2 Produktionsafgift på kartofler 4.273 4.125 4.194 1,7 Renter 127 60 60 0,0 Andre indtægter
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008
Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008 Budget 2007 Beløb i 1000 kr. Regnskab (senest 2006 indsendte Budget 2008 budget) Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER:
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2008
Kartoffelafgiftsfonden - Budget (senest godk budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 685 2.620 282,5 2 Produktionsafgifter 4.250
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Basisbudget
Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget Budget 2006 Regnskab Beløb i 1000 kr. (senest indsendte Budget 2007 2005 budget) Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - budget fordeling 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E
Kartoffeafgiftsfonden - budget Ændring Reativ B => C fordeing indsendte 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 3.053 2.260 257-88,6 2 Produktionsafgifter 5.092
Læs mereREVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN
1 REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget
Kartoffelafgiftsfonden - Beløb i 1000 kr. Budget senest godk. Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 880 2.627 198,5 2 Produktionsafgifter
Læs mereREVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN
REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.
Læs mereREVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN
REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.
Læs mereKartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009
Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75530000 Telefax 75530038 www.deloitte.dk Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18 Årsregnskab for
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereNoter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011.
Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereNoter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012.
Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. 1. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud under lagring
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereNoter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011.
Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs merePLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget B => C Beløb i 1000 kr. indsendte. 100*(C-B)/B budget) Note B C D E
Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget 2012 Budget 2012 Ændring Ændringsbudget fordeling Relativ (senest B => C Beløb i 1000 kr. indsendte 100*(C-B)/B 2012 af C i % budget) Note B C D E INDTÆGTER: 1 Overført
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel
Læs mereKartoffelafgiftsfonden juni Ansøgning om tilskud i 2018
Ansøgning om tilskud i 2018 1. Projektets titel Genbank for kartofler 2. Projektansøger/ejer a. Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d. Navn og
Læs mereEftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt
af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Læs mereSucces eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Læs mereDyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University
Dyrkningsstrategier AARHUS mod UNIVERSITET rodfiltsvamp i kartofler Sabine Ravnskov Aarhus University Faculty of Agricultural Sciences, Department of Integrated Pest Management, Dk-4200 Slagelse, Denmark
Læs mereKartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Læs mereOverskæring af læggekartofler
Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereGødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.
Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AU Jyndevad forsøgsstation Ove Edlefsen Forsøget: Forsøget er udtænkt som følge af
Læs mereKartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7
KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereIII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Læs mereUdvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Læs mereForåret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Budget 2017
Beløb i 1000 kr. Kartoffelafgiftsfonden - Budget 2017 Ændringsbudget 2016 Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 2.241 811 12,9-64
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereNotat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Læs mereNoter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015.
Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. 1. Anvendelse af bladanalyser til brug for behovsbestemt gødskning Kartofler kræver en optimal tilførsel af alle essentielle næringsstoffer igennem hele vækstsæsonen.
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereEU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel
EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,
Læs mereFritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2017
1. Genbank for kartofler. Ansøgning om tilskud i 2017 2. Ansøger og projektansvarlig a. Navn og adresse: Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d.
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereStivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele
sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mere23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereSukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget
Sukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2016 (senest indsendte budget) Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige
Læs mereTitel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens
Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016
Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført
Læs mereBusiness Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereVejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde
Direktoratet for FødevareErhverv Juridisk enhed Revideret juni 2007 Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. I vejledningen gennemgås nogle af de punkter
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereAnvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereStivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Læs mereAARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET
2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereKARTOFFELAFGIFTSFONDEN
KARTOFFELAFGIFTSFONDEN Kartoffelafgiftsfonden Axeltorv 3 1609 København V Årsregnskab 1. januar 31. december 2016 CVR nr. 83 48 28 18 Årsregnskabet for Kartoffelafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereMelsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2017
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2017 Beløb i 1000 kr. Budget 2017 Ændringsbudget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note B B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 811
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs merePlacering af gødning betaler sig
sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mere