Hvad er videnskabelig viden?

Transkript

1 V. Anders Hjortskov

2 Dagsorden Hvad er videnskab? Appelformerne i videnskab Forskellige videnskaber og argumentation Hvad er akademisk argumentation? Opgaven som et argument

3

4 Hvad er videnskab? Videnskaben har 4l formål at skaffe ny og sand viden om virkeligheden. Videnskab er en kommunika4v ak4vitet. For at få ret må man følge bestemte retoriske regler. Bygger på en enighed om, hvad der er god og overbevisende argumenta4on.

5 Hvad er videnskabelig viden? Kendsgerninger Fortolkningen af dem

6 Hvad er sand viden? Subjekt Erkendelse Objekt

7 Hvad er sand viden? Subjektet har forforståelser og fx en personlig livshistorie med i rygsækken. Hvordan skaber man sand erkendelse og viden, når man er et fejlfyldt subjekt? Videnskabelig metode! Intersubjek4vitet! Viden bliver først videnskabelig sand, når man kan overbevise andre gennem argumenta4on!

8 Akademisk argumentation Hvad indebærer den akademiske genre? Indramning af problems4llinger (via problemformulering) Kontekst: Videnskabelig kontekst Hvilke krav s4ller det 4l argumenta4onen? En accepteret hjemmel En eksplicitering af argumentets enkeltdele Grundighed i argumenta4onen.

9 Appelformerne i videnskab Etos Patos Logos

10 Videnskabelige paradigmer Paradigme: Et kollek4v af subjekters måde at forstå verden på. Paradigmer kan skise Først: Egen erkendelse BageSer: Overbevise andre om at man har ret.

11 Videnskabelige paradigmer Paradigme: Astronomi, naturvidenskab Emne: tyngdebølger Belæg: teorier + nye målinger!

12 Videnskabelige paradigmer Humaniora Samfundsvidenskaber Naturvidenskab Subjekt Erkendelse Objekt Fx Kunsthistorie Fx Psykologi Fx Økonomi Fx Fysik

13 Videnskabelige paradigmer Subjekt Erkendelse Objekt Argumenta4o Demonstra4o

14 Videnskabelige paradigmer Hvor finder man sine hjemler henne? I videnskabelig argumenta4on skal der være en tydelig referenceramme Man skal første acceptere en fælles referenceramme (fx en teori) så kan diskutere, om man er enige om påstandene i argumenta4onen. E4sk ideal om åben og kri4sk diskussion ingen snyd eller manipula4on!

15 Akademisk argumentation B: Belæg P: Påstand H: Hjemmel Hvor finder du hjemlen henne?!

16 Enighed om disse hjemler!

17 Hvad er belægget? Jeg vil i denne opgave argumentere for, at Bartles model for kategorisering af spillertyper (Bartle, R.A., 2004) er et godt udgangspunkt for design af Massively Mul4player Online Games, men at den dog har visse begrænsninger. De`e understø`es af Yee, N. (2006) og opgavens empiri, som består af kvalita4ve interviews af 3 World of WarcraSspillere. Undersøgelsen er forholdsvis begrænset, men foreslås udvidet, så antallet af interviews vil kunne anvendes illustra4vt, og ikke udelukkende repræsenta4vt, som det gælder for nærværende opgave. Genskrevet af Rugdal, Thomas. Analyse af Bartles spillertyper. IT-vest Masteruddannelsen, fri skrislig hjemmeopgave. 2014

18 Grundighed: den udvidede model Gendrivelse: forbehold for hjemlen Rygdækning: understø`else af hjemlen Styrkemarkør: påstandens sikkerhed Skal gøres eksplicit i den akademiske kontekst!

19 Mindfulness - en religionssociologisk analyse af et moderne fænomen Speciale fra religionsvidenskab af Rikke Go:redsen (2012) Med udgangspunkt i religionshistorikeren Emile Durkheims religionsdefin4on og professorer i religionsvidenskab Linda Woodhead & Paul Heelas' teori om religion i det senmoderne samfund påstår jeg med min alandling, at mindfulness ose er en erstatning for religion i et ellers ateis4sk samfund. De`e understø`es af religionsforskerne Katarina Plank samt Anne-Chris4ne Hornborg, der har undersøgt hvorledes alterna4ve behandlingsformer markedsføres i Sverige. For at demonstrere de`e i en dansk kontekst undersøges alle mindfulnessudbydere i Aarhus' hjemmesider for hvorledes det religiøse kommunikeres. De indsamlede data anvendes i en diskussion med bl.a. en af mindfulnessens foregangsmænd Jon Kabat-Zinns værker og udtalelser.

20 Speciale fra religionsvidenskab af Rikke Go:redsen (2012) Påstand Mindfulness er [ose] en erstatning for religion i et ateis4sk samfund Gendrivelse Kabat-Zinn, J. (2011) Belæg Teorier: Durkheims religionsdefini4on (Durkheim, E. 1995[1912]), Bellah, R. (2007). Egne data: Kompara4v retorisk analyse af alle mindfulness-udbydere i Aarhus' hjemmesider. Hjemmel De anvendte teore4kere er alle alle anerkendte og arbejder videnskabeligt på deres felt. Kompara4v retorisk analyse er en anerkendt metode 4l analyse og vurdering af fx. hjemmesider. Rygdækning Plank, K. (2011), Hornborg, A. (2010) Styrkemarkør ose

21 En opgave som ét argument Påstand: Konklusionen Belæg: Undersøgelselsesafsnit Hjemmel: Metode og teori, undersøgelsen er lavet ud fra Gendrivelse: kritik af/problemer ved metoden Rygdækning: noget, der bakker op om metoden Styrkemarkør: ord eller sætning, fx i konklusionen.

22 En opgave som ét argument Belæg Hele undersøgelsen Hjemmel Metoden, teorierne Styrkemarkør Ord, sætninger Gendrivelse Kri4k af metode/ teorierne Påstand Konklusionen (svaret på problemformuleringen) Rygdækning Begrundelse for/ understø`else af metoden

23 Akademisk argumentation B: Belæg Teorier: Durkheims religionsdefini4on. Egne data: Kompara4v retorisk analyse af alle mindfulness-udbydere i Aarhus' hjemmesider. S: Styrkemarkør ose P: Påstand Mindfulness er [ose] en erstatning for religion i et ateis4sk samfund. H: Hjemmel Teore4kere er alle anerkendte. Kompara4v retorisk analyse er en anerkendt metode. G: Gendrivelse Kabat-Zinn, J. (2011) R: Rygdækning Plank, K. (2011), Hornborg, A. (2010)

24 Hegelund, Signe (2000), Akademisk Argumentation skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Rygdækning Becker Jensen, Leif (2004), Fra Patos til logos Videnskabsretorik for begyndere. Roskilde Universitetsforlag. Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2012), Den gode opgave. Samfundslitteratur Guttman Andersen, Clara (2014) Ræsonnement i og uden for det matematiske domæne. Vordingborg Gymnasium & HF

25 Gruppeopgave Tag jeres opgaver frem, som I har taget med. Grupper af ca. 5 personer - Vælg en gruppekaptajn Find opgavens overordnede argumenter, belæg og hjemler. Forklar 4l resten af gruppen, hvad opgaven argumenterer for. Diskuter hvorvidt argumenta4onen holder kan den gøres stærkere indenfor fagtradi4onen osv.? Vælg et af eksemplerne, som I vil kunne tage udgangspunkt i i plenum.

26 Akademisk argumentation Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning