Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Transkript

1 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1

2 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Hvad nyt? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene? Skriftlighed på universitetet Hvad kræves? 2

3 Ny skriftlighed Nytænkning af det skriftlige arbejde i f.m. Gymnasiereformen 2005 Evaluering af denne Ny skriftlighed i 2008, SDU: Udviklingsprojekter (2 runder) Efteruddannelseskurser 3

4 Evalueringsrapport fra SDU peger på: Ny skriftlighed indebærer fokus på: Skrivekompetence som led i studiekompetence - elevvinkel Skriftlighed som led i tilegnelse af faglig viden og kompetence - fagvinkel Mere opmærksomhed på skriftligt arbejde som lærings- og refleksionsmedium Mere opmærksomhed på procesorienteret skrivning Mere fælles ansvar (og kriterier) for udvikling af skrivekompetencer Progressionsplaner for det skriftlige arbejde Mere fokus på formative evalueringsformer 4 (Krogh, Ellen; Christensen, Torben Spanget; Hjemsted, Kirsten (2009): Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Syddansk Universitet. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier).

5 Vidensproduktion Den faglige skrivning er nu vidensproducerende et afgørende kvalitetskriterium for moderne gymnasieundervisning at den ikke bare skaber rammer for reproduktion og dokumentation af viden, men også produktion af viden. (Krogh, 2010: 23-24) 5

6 Skriftlighed som kompetence Skriftlighed før: en færdighed efter indlæring af faglig viden dokumentation af at eleven har tilegnet sig viden Skriftlighed nu: en ressource til at skabe betydning et værktøj til at tænke, udforske, fastholde viden, kommunikere - til at lære rummer mange udtryksformer En kompetence: viden og færdigheder i nye kontekster 6

7 Literacy-begrebet At forstå, lære og udøve et fag kan ikke ses uafhængigt af det at skabe mening med sproget og andre resurser i faget. Del af moderniteten: øget krav til komplekse sprogfærdigheder i alle sektorer i samfundet (Berge, Kjell Lars (2009):Skriving som. i: Dansk Noter 3, 2009: 16) 7

8 Den faglige skrivning Skriftlige opgaver ikke skal dokumentere at man HAR lært, de skal bruges til at udvikle/ producere viden. (Krogh, 2010: 20) -> Eleverne skal kunne håndtere flere fags diskurser både sammen og hver for sig (enkelt- og flerfagligt) -> Eleverne skal bruge skrivning i faglig fordybelse og læring 8

9 Studieforberedende skrivekompetencer: bilag 4 Genrebevidsthed Sproglig korrekthed Problemformulering Disposition Argumentation Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. Præsentation Relevante henvisninger Noteapparat Litteraturliste 9

10 Kundskabens bjerg. Paulsson (1999: 11)

11 Studerendes skrivekompetence Basiskompetence (retskrivning, sprogforståelse) Diskurskompetence (de fagspecifikke arbejds- og tænkemåder hvordan argumenterer vi for viden i dette fag?) Proceskompetence (håndtere deadlines, planlægge skriveprocessen, udnytte varierende skrivestrategier, modtage/bruge feedback mv.) (efter bl.a. Dysthe, Olga m.fl. (red.) (2006): Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå. Oslo, Abstrakt forlag

12 Et hjertesuk fra 1. års-underviser: Sproglig korrekthed (nutids-r, endelser, tegnsætning, stavning, sammenhæng mellem sætninger) Formalia (litteraturhenvisninger hvornår og hvordan) Opgavestruktur (argumentation, akademisk praksis)

13 Vidensproducerende tekster udtrykker sig inden for faglige diskurser Videnskab er en retorisk aktivitet hvor viden kun anerkendes hvis fremlæggelsen af resultaterne følger nærmere definerede retoriske regler for argumentation som er accepteret som forpligtende af fællesskabet. (Jensen, 2007:13) - Og hvad så når fællesskabet består af en lang fagrække med forskellige retoriske regler? 13

14 Argumentation er måske det fælles? Belæg -Faglige autoriteter -Andres undersøgelser -Egne undersøgelser Hjemmel De generelt anerkendte antagelser i faget teorier og metoder Påstand Konklusionen/ resultatet af videnproduktionen Hegelund og Kock 14

15 Argumentationsmodellen - eks. fra dansk Belæg Analyser af novellens billedsproglige virkemidler peger på dette tema Påstand Novellens hovedtema er overgangen fra barn til voksen Hjemmel En overbevisende analyse og fortolkning af novellens sproglige virkemidler retfærdiggør en bestemt tolkning af dens temaer. Christine Boas Dabelsteen, NørreG og Sine Frimer, Vordingborg Gymnasium

16 Argumentationsmodellen - eks. fra matematik Belæg Hvis vi antager det modsatte (altså er der er endeligt mange primtal) opdager vi, ved at gange alle dem findes, og addere 1 kan vi tilføje et nyt primtal til vores endelige liste, og vores antagelse var derfor forkert. Hjemmel Enten er der uendeligt mange primtal eller også er der ikke Påstand Der findes uendeligt mange primtal Christine Boas Dabelsteen, NørreG og Sine Frimer, Vordingborg Gymnasium

17 Kvalitetssikring Belæg -Faglige autoriteter -Andres undersøgelser -Egne undersøgelser Efter: Hegelund og Kock Hjemmel De generelt anerkendte antagelser i faget om hvordan viden produceres (metoder) Gendrivelse: hvilke usikkerhedsmomenter i denne undersøgelse? Rygdækning for hjemmel: teori dvs. de antagelser der gør at metoden generelt er pålidelig Påstand Konklusionen/ resultatet af videnproduktionen Styrkemarkør: Med hvilken styrke kan du fremsætte påstanden? I hvilken udstrækning gælder denne vidensproduktion?

18 Klassisk disposition Indledning: Hvad spørger jeg om og hvorfor Påstand Metode og teori: På hvilke præmisser undersøger jeg Hjemmel og rygdækning for hjemmel Undersøgelse: Hvad viser min undersøgelse/analyse Belæg Diskussion: Hvordan passer den til eksisterende viden og hvad kan den kritiseres for Gendrivelse Konklusion: på disse præmisser er svaret Styrkemarkør (Evt. perspektivering: og hva så?)

19 1. forsøgsrunde under UVM: Positive erfaringer med bl.a.: at fokusere på proces at bruge det konkrete som indgang til større enighed i lærergruppen at gøre det implicitte eksplicit giver større skrivelyst; Problemer med bl.a.: at få alle fag til at deltage at etablere et fælles ansvar at etablere fælles sprogbrug og forståelse af skriftlighed at administrere ændring af praksis om elevtid

20 Vanskeligheder ift. fagvinkel, bl.a.: - Samme terms betydning og anvendelse afhænger af den faglige diskurs - Problem at finde en fælles model for progression - Forskellig forståelse af genre og skriveproces - Fagenes fremstillingsformer skal italesættes. - Der er forskel på de forskellige fags forståelse af de taksonomiske niveauer - Argumentationsmodel kan supplere (og måske nogle gange erstatte) taksonomi

21 I gymnasierne? Realitet? Svært at tale/skrive på tværs af fagene. Mulig årsag? Det nye i gymnasiets skriftlighed er (jf Ellen Krogh) at teksterne skal være vidensproducerende. Det betyder (jf. bl.a. Leif Becker Jensen) at man skal følge fagdiskursen, fagets retoriske regler. Mulighed? Fokus på det fælles mellem fagenes diskurser: argumentation (jf. Hegelund og Kock).

22 Litteratur Becker, Leif (2004): Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg Booth,Wayne C., Colomb G. Gregory and William, Joseph M. (2008): The Craft of Research, 3rd edition, Chicago Brodersen, Ransi Benedikte m.fl. (2007): Tekstens autoritet tekstanalyse og skrivning i akademia. Oslo, Universitetsforlaget. Dysthe, Olga m.fl.(2001): Skrive for at lære faglig skrivning i de videregående uddannelser, KLIM Dysthe, Olga m.fl. (red.) (2006): Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå. Oslo, Abstrakt forlag. Hegelund, Signe: Akademisk Argumentation. Frederiksberg, Samfundslitteratur, Kristiansen, Bente (2010): Tekstproduktion og vidensproduktion, i: Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, årgang 5, nr. 9 Krogh, Ellen, red. (2010): Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen, Gymnasiepædagogik, 73, SDU Krogh, Ellen (red.) (2010): Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og Hf, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.