Næstformand Henrik Hansen overtog mødeledelsen. Punkt 6 blev behandlet efter punkt Godkendelse af dagsorden...1

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 30. september kl. 16:00 Sted Mødelokale 1 Bemærkning Udvalgsformand Betina Signe Stick var fraværende fra punkt 5. Næstformand Henrik Hansen overtog mødeledelsen. Punkt 6 blev behandlet efter punkt 2. Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /43528 Orientering om støtte til bil /31013 Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap /22636 Socialøkonomiske virksomheder /4282 Orientering vedrørende udbud af fødevarer /43528 Godkendelse af kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp / status mål SSU /21044 Opfølgning på budgetkontrol Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Dagsordenen godkendt. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 11

2 2. 10/43528 Orientering om støtte til bil Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om støtte til bil. Sagsfremstilling: Leder af Myndighed Sundhed Signe Plats vil på mødet orientere omkring det generelle sagsforløb i forbindelse med ansøgning om støtte til bil, herunder en orientering i relation til de hjemviste sager i 2013, jf. udvalgets behandling af Ankestatistik på mødet 2. september Lovgrundlag: Serviceloven 114. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning /31013 Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at notat vedrørende vurdering af behov for etablering af botilbud for unge med handicap tages til efterretning. Beslutningstema: Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap. Sagsfremstilling: I forbindelse med budgetaftalen blev det besluttet at gennemføre en analyse af de lovmæssige og lokale beslutninger og konsekvenser, der er taget i Assens Kommune siden handicapområdet blev overført fra Fyns Amt, samt at vurdere på behovet for etablering af bosted for yngre handicappede. Første del af beslutningen blev gennemført i efteråret 2014 med en analyse af lovmæssige og lokale beslutninger samt konsekvenser heraf i perioden , vedrørende den del af handicapområdet, som blev overført til Assens Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen. Analysen af perioden blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget i januar Nærværende notat omhandler anden del af ovenstående budgetaftale, nemlig en vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 11

3 I vurderingen af behov for botilbud målrettet unge med handicap tages der udgangspunkt i følgende definition af målgruppen: Personer i Assens Kommune, i alderen år, med et betydeligt psykisk eller fysisk handicap, som betyder, at personen har behov for et botilbud - med eller uden døgndækning. Udgangspunktet for at kortlægge behovet for etablering af botilbud i Assens Kommune målrettet unge med handicap er, at unge med handicap har nogle behov, som knytter dem sammen og som knytter sig til det at være ung. Behov for bofællesskab med andre unge - en ungekultur. Samtidigt har målgruppen en række andre behov, som tager udgangspunkt i målgruppens meget forskellige handicaps, funktionsnedsættelser, funktionsniveau, støttebehov, interesser mv. Det vurderes, at der ikke er grundlag for at etablere et botilbud målrettet unge i alderen år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Notat vedr. behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap har været til høring i Handicaprådet. Handicaprådets høringssvar er vedlagt. Sagen forelægges også Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Høringssvar fra Handicaprådet Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget kan ikke tage notat vedrørende vurdering af behov for etablering af botilbud for unge med handicap til efterretning, idet området bør indgå i den kommende proces med prioritering af de vigtigste opgaver indenfor udvalgets område. Udvalget ønsker, at mulighederne for etablering af en ungeenhed i eksisterende rammer belyses i den forbindelse /22636 Socialøkonomiske virksomheder Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om socialøkonomiske virksomheder. Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder, nedsat af regeringen i 2014, orienteres om socialøkonomiske virksomheder, herunder: Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 11

4 Etablering af nationalt vækstcenter og ny lovgivning om registrering af virksomhed Regeringens definition på socialøkonomiske virksomheder Formålet socialøkonomiske virksomheder Udbredelse af socialøkonomiske virksomheder Kommunernes arbejde med socialøkonomi Assens Kommunes samarbejde med virksomheder. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Notat vedr. socialøkonomiske virksomheder Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Malene Rye Andersen foreslår, at der holdes et fælles møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om emnet. Der stemmes om forslaget, Malene Rye Andersen (Ø), Lars Søgaard (A) og Henrik Hansen (A) stemmer for forslaget. Bodil Boesgaard (V), Henning Jensen (V) og Betina Stick (O) stemmer imod forslaget. Rie Nielsen (V) undlod at stemme. På bagrund af afstemningen faldt forslaget /4282 Orientering vedrørende udbud af fødevarer Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 4. marts 2015, at der i udbuddet af fødevarer skal indtænkes mest mulig kvalitet og økologi indenfor den økonomisk afsatte ramme. Dertil ønskede udvalget, at der indtænkes lokale leverandørers og producenters mulighed for at byde ind på kommende udbud. Sagsfremstilling: Udbuddet for fødevarer planlægges at blive udarbejdet som en rammeaftale indeholdende 8 delaftaler: 1. Økologiske mejeriprodukter 2. Økologisk frisk frugt og grønt 3. Fisk friske 4. Kødvarer 5. Kødprodukter 6. Kolonialvarer, køl og frost herunder frost fisk og kølede vakuum kartofler 7. Økologiske æg og æggeprodukter 8. Kartofler. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 11

5 Ved at opdele udbuddet i delaftaler, skabes der rammer for, at mindre virksomheder kan byde ind, uanset om de er lokale eller fra det øvrige Danmark. Det vil samtidig være muligt for den store grossist virksomhed at byde på flere eller alle delaftaler. Lokale producenter: For at være fødevareleverandør til Assens Kommunes Madservice skal man som leverandør være godkendt fødevareproducent. Økologi: Følgende delaftaler planlægges økologiske: Mejeriprodukter, Frugt og grønt Æg. Ved de 3 delaftaler vil Assens Madservice opnå ca. 30 % økologi (Bronze mærket iflg. Fødevarestyrelsen). De 3 økologiske aftaler forventes at kunne omlægges inden for budgetrammen. Kvalitet: Kravspecifikationen bliver i hvert deludbud beskrevet med mindste krav i forhold til kvaliteten på de respektive fødevarer. Varerne bliver beskrevet via standarderne på FoodSam.dk. Foodsam er et branchesamarbejde, der har til formål at optimere samarbejdet bl.a. omkring udbud. Foodsam består af leverandører og grossister i samarbejde med slutbruger. Minimums krav er eksempelvis: F.eks. må den frosne fisk ikke ændre kontur under forarbejdning. Kvaliteten skal være ensartet i hele kontraktperioden. De angivne produkter i tilbuddet, er de produkter der modtages gennem kontraktens længde. Tilbudsgiver skal garantere, at kvaliteten er ensartet, og der løbende foretages kvalitetskontrol af de tilbudte produkter. Maxprocent fedt på kødprodukter. I udbuddet vægtes bedre kvalitet på udvalgte produktgrupper. Kødvarer (fersk kød), frisk og frossen fisk og grøntsager. I forhold til grøntsager, antages det, at ved overgangen til friske grøntsager, som tillige er økologiske (ultimo 2015) vil kvaliteten stige. Kvaliteten på kød og fisk (frisk og frossen fisk) måles på udvalgte vareprøver fra tilbudsgiver. Kvalitet vurderes som de fremsendte vareprøvers egenskaber defineret som: Udseende Duft Konsistens Smag. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 11

6 Det forventes, at Assens Madservice kan indkøbe på de nye aftaler pr. 1. februar Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget behandler punktet igen på kommende møde. Fraværende: Betina Signe Stick /43528 Godkendelse af kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp godkendes. Beslutningstema: Godkendelse af kvalitetsstandard for pleje og praktisk hjælp. Sagsfremstilling: Der er ultimo december 2014 vedtaget ændringer i Serviceloven, ved en tilføjelse af 83a. Loven trådte i kraft 1. januar Der skal være foretaget revisitering i henhold til denne lov, senest ved udgangen af Formålet med lovændringen er, at understøtte det systematiske arbejde med rehabilitering, med en fælles forståelse af de grundlæggende principper for rehabiliteringsforløb. Samtidig er formålet at sikre borgerens retssikkerhed, idet tildelingen af rehabiliteringsforløb sker indenfor en entydig lovgivningsmæssig ramme. Loven understøtter den måde vi hidtil har arbejdet med trænende hjemmepleje i Assens Kommune. Indsatsen og målsætningen skærpes da kommunen skal tilbyde korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. De væsentligste ændringer i kvalitetsstandarden er således en tilføjelse af 83a og en ændring i ordlyden fra trænende hjemmepleje, til begrebet rehabilitering. Kvalitetsstandarten har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Lovgrundlag: Serviceloven. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp.pdf Høringssvar Ældrerådet. Høringssvar Handicaprådet. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 11

7 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp / status mål SSU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at 2. status mål 2015 inden for Social- og Sundhedsudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 2. status mål 2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Sagsfremstilling: I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2015 udarbejdes 2. status medio september 2015 på de 12 politisk godkendte mål for Assens Kommune. Det generelle billede af 2. status på de 12 mål viser, at alle planlagte indsatser med meget få undtagelser er i gang. Der arbejdes målrettet med indsatserne, og en del af resultaterne har i løbet af sommeren og efteråret været eller vil blive forelagt de enkelte fagudvalg. Opfølgningen i forhold til effekterne viser inden for flere mål positive udsving på de udvalgte måleindikatorer. Der er dog også mål, hvor 2. status viser knap så positive resultater. Flere af målene har siden 1. status nu fået gennemført før-målinger. Når disse førmålinger efterfølgende sammenlignes med eftermålingerne vil der tegne sig et billede af effekten af de iværksatte tiltag og indsatser. Som noget nyt er statusbeskrivelserne her ved 2. status tilføjet et økonomi-felt. Økonomifeltet et tilføjet selve målbeskrivelsen inden 1. og 2. status-beskrivelserne. De indskrevne beløb er ikke nødvendigvis udtømmende i forhold til den samlede økonomi til at realisere de indsatser, som det enkelte mål indeholder, men viser beløb, der konkret kan knyttes til målet. Økonomi-feltet er udelukkende tiltænkt det formål at give en pejling af, hvor mange ressourcer, der konkret er bundet til det enkelte mål. Herudover vil der i forbindelse med udmøntningen af målet ligeledes ofte være bundet lønmidler, som ligger inden for den samlede organisation. Inden for Social- og Sundhedsudvalget er der formuleret følgende mål: Rehabilitering i socialpsykiatrien Effekt af trænende hjemmepleje Udvalgets målbeskrivelser, tilføjet felter med hhv. 1. og 2. status 2015, er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den Kommunale Styrelseslov. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 11

8 Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: SUU - samlede statusbeskrivelser - 2. status 2015.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget tager 2. status mål 2015 inden for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning. Fraværende: Betina Signe Stick /21044 Opfølgning på budgetkontrol Indstilling: Direktør for Velfærd indstiller, at den på mødet fremlagte genopretningsplan drøftes og godkendes. Beslutningstema: I henhold til den økonomiske politik, skal der ved budgetoverskridelser iværksættes genopretningsplaner. Administrationen fremlægger på mødet en konkret plan for hvorledes udvalgets bevilling overholdes i genopretningsperioden. Sagsfremstilling: For Social- og Sundhedsudvalgets vedkommende er der et forventet merforbrug på kr Merforbruget forekommer som følge af øget behov for hjemmepleje, pres på plejecentrene, handicapområdet, socialt udsatte og hjælpemiddelområdet. Budgetkontrollen vedlægges. Et enigt Byråd behandlede på Byrådets møde den 26. august 2015 den samlede budgetkontrol for 2. kvartal. Økonomiudvalget finder på dets møde den 17. august 2015 det bekymrende, at budgetopfølgningen viser et betragteligt merforbrug og anmoder derfor udvalgene i overensstemmelse med Byrådets økonomiske politik, om på relevante politikområder, at igangsætte genopretningsplaner, som sikrer at aktiviteten på områderne kan holdes inden for de afsatte bevillinger. Økonomiudvalget henstiller i øvrigt udvalgene om at have fokus på aktiviteter, som kan modvirke overskridelse af servicerammen. Administrationen præsenterer på mødet en række tiltag, der samlet vil udgøre en konkret plan for hvorledes udvalgets samlede ramme vil kunne overholdes, idet flere delelementer dog først vil kunne ses ved regnskabsafslutningen samt forventes at få fuld virkning i Det er forventningen, at der lægges op til at reducere såvel i serviceniveauer samt at det vil få personalemæssige konsekvenser. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: SSU Samlenotat.pdf Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 11

9 2 Lukket 3 Lukket 4 Lukket Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 2. september 2015 Mødet blev suspenderet med henblik på politiske drøftelser kl og genoptaget kl Social- og Sundhedsudvalget har behandlet punktet og sender det til viderebehandling på udvalgets møde den 30.september. Malene Rye Andersen (E) gør indsigelse mod behandlingen af punktet, da materialet først fremkom på mødet. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget fremskynder iværksættelsen, at de besparelser, der forventes besluttet med vedtagelsen af Budget , så de får størst mulig virkning for indeværende år. Malene Rye Andersen (Ø) tager forbehold for besparelsen på akutsygeplejen, da Malene Rye Andersen forsat finder, at der er nogle uafklarede detaljer omkring projektets status. Fraværende: Betina Signe Stick. 9. Orientering Sagsfremstilling: 1. Referat fra møde i Kommunalt lægeligt udvalg den 8. september Henvendelse fra Line Olsen, Fyens Stiftstidende 3. Handicaprådet oplyser og informerer om, at Handicaprådsmedlem Michael Rosenkilde er kontaktperson til øvrige fagudvalg i forhold til tilgængelighed. Bilag: Pkt. 1 - Referat fra møde i Kommunalt lægeligt udvalg d. 8. september 2015.pdf 2 Lukket Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Orienteret. Fraværende: Betina Signe Stick. 10. Eventuelt Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 30. september 2015 Bodil Boesgaard videregiver stor anerkendelse fra Hjerneskadesagen og Hjernesagen til Assens Kommunes pårørenderådgiver og hjerneskadekoordinatorer for deres indsats. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 11

10 Henrik Hansen giver stor ros til arrangørerne af musicalforestillingen med Det Damgaardske Teater i forbindelse med uge 40 kampagnen mod alkoholisme. Fraværende: Betina Signe Stick. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 10 af 11

11 Underskriftsside Betina Signe Stick Henning Jensen Bodil Boesgaard Rie Nielsen Henrik Hansen Lars Søgaard Malene Rye Andersen Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 30. september Kl. 16:00 Assens Kommune, 11 af 11

12 Bilag: 3.1. Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 30. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

13 Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Indhold 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Definition af målgruppe 4. Målgruppens behov 5. Assens Kommunes tilbud 6. Målgruppens størrelse 7. Boliglovgivning 8. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Velfærdsstaben 15. september Indledning Formålet med nærværende notat er at vurdere behovet for etablering af botilbud (bosted) i Assens Kommune målrettet unge med handicap. I forbindelse med budgetaftalen blev følgende besluttet: På handicapområdet skal der gennemføres en analyse af de lovmæssige og lokale beslutninger og konsekvenser, der er taget i Assens Kommune siden handicapområdet blev overført fra Fyns Amt. Der vurderes på behovet for etablering af bosted for yngre handicappede. Første del af beslutningen blev gennemført i efteråret 2014 med en analyse af lovmæssige og lokale beslutninger samt konsekvenser heraf i perioden , vedrørende den del af handicapområdet, som blev overført til Assens Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen. Analysen af perioden blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget i januar Nærværende notat omhandler anden del af ovenstående budgetaftale, nemlig en vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap. 2. Sammenfatning Målgruppen til kommunens botilbud for borgere med et betydeligt psykisk eller fysisk handicap er karakteriseret ved at have vidt forskellige handicaps, funktionsnedsættelser, funktionsniveau, støttebehov, interesser, ønsker mv. Og det gælder naturligvis også de unge i alderen år. En del af målgruppens behov tager udgangspunkt i handicap, funktionsniveau mv., mens en anden del målgruppens behov afspejler interesser og ønsker.

14 I vurderingen af behov for botilbud målrettet unge med handicap tages der udgangspunkt i følgende definition af målgruppen: Personer i Assens Kommune, i alderen år, med et betydeligt psykisk eller fysisk handicap, som betyder, at personen har behov for et botilbud - med eller uden døgndækning. Udgangspunktet for at kortlægge behovet for etablering af botilbud i Assens Kommune målrettet unge med handicap er, at unge med handicap har nogle behov, som knytter dem sammen og som knytter sig til det at være ung. Behov for bofællesskab med andre unge - en ungekultur. Assens Kommune er driftskommune for syv botilbud målrettet borgere med handicap, heraf tre botilbud med døgnpersonale. Aldersfordeling og spredning varierer fra botilbud til botilbud. Gennemsnitsalderen varierer aktuelt fra 35 år til 56 år. Visitation til kommunens botilbud sker med udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Det, som er afgørende, er, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Samtlige botilbud i Assens Kommune er etableret efter almenboligloven 105, med støtte efter serviceloven 85. Beboernes lejekontakt er omfattet af lejeboligloven og tidsubegrænset. Anbefaling På baggrund af antallet af unge i alderen år med betydeligt fysisk eller psykisk handicap og behov for botilbud stor variation i målgruppens handicaps og behov boliger etableret efter lov om almen bolig vurderes det, at der ikke er grundlag for at etablere et botilbud målrettet unge i alderen år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Med den nuværende indsats i de eksisterende botilbud tilstræbes det at imødekomme borgernes individuelle behov både i forhold til handicapkompenserende ydelser og i forhold til at sikre socialt fællesskab med andre med samme interesser. Det kan være i eller uden for botilbuddet. 3. Definition af målgruppe I vurderingen af behov for botilbud målrettet unge med handicap tages der udgangspunkt i følgende definition af målgruppen: Personer i Assens Kommune, i alderen år, med et betydeligt psykisk eller fysisk handicap, som betyder, at personen har behov 2

15 for et botilbud - med eller uden døgndækning. Der er gjort forskellige overvejelser vedr. afgrænsning af målgruppen, bl.a. vedr. begreberne funktionsnedsættelse, ung og botilbud. Funktionsnedsættelse Målgruppen er karakteriseret ved at have vidt forskellige handicaps og funktionsnedsættelser, som fx fysiske handicap, hjerneskade, autisme, udviklingshæmning eller multible handicaps, som medfører meget forskellige behov for støtte, faglig viden og metoder, fysisk indretning mv. Begrebet ung Aldersafgrænsningen omfatter unge voksne Personer, som er fyldt 18 år og dermed er omfattet af lovgivning for voksne, og Personer op til 30 år, svarende til aldersafgrænsningen for Ungeenheden. For den del af målgruppen, som har et psykisk handicap, kan der være stor forskel mellem faktisk alder og oplevet behov og adfærd. Det betyder, at der inden for aldersgruppen år er personer med funktionsevne og behov, som svarer til mindre børn eller ældre personer. Samtidig betyder det, at personer, som er ældre end 30 år, men som har ungebehov, ikke indgår i målgruppen i vurderingen af behov for botilbud målrettet unge med handicap. Botilbud Samtlige botilbud i Assens Kommune er etableret efter almenboliglovens 105 med støtte efter servicelovens 85. Det betyder, at beboerne i botilbuddene indgår en lejekontrakt med almindeligt gældende opsigelsesvilkår mv. 4. Målgruppens behov Unge i alderen år med et betydeligt psykisk eller fysisk handicap og med behov for et botilbud er ikke en homogen gruppe, men er karakteriseret ved at have meget forskellige handicaps, funktionsnedsættelser, funktionsniveau, støttebehov, interesser, ønsker mv. I relation til handicap og funktionsnedsættelse har en del af målgruppen brug for omfattende kompenserende støtte i de fleste af dagligdagens funktioner, fx i forhold til spisning, mobilitet, socialt liv, personlig hygiejne mv. En del af målgruppen har behov for støtte til at tage ansvar i eget liv og lære grundlæggende ting som fx personlig hygiejne, indgå i sociale fællesskaber, struktur i hverdagen mv. En del af målgruppen har behov for støtte til at genvinde tidligere færdigheder. En del af målgruppen har behov for tydelig struktur i hverdagen et behov som kan variere meget fra person til person. 3

16 Målgruppen har derudover behov, som er relateret til den enkelte persons interesser, ønsker mv. Udgangspunktet for at kortlægge behovet for botilbud i Assens Kommune målrettet unge med et betydeligt handicap er, at unge har nogle behov, som knytter dem sammen, og som knytter sig til det at være ung. Behov for bofællesskab med andre unge - en ungekultur. 5. Assens Kommunes tilbud Assens Kommune er driftskommune for syv botilbud målrettet borgere med handicap, heraf tre botilbud med døgnpersonale. Aldersfordeling og spredning varierer fra botilbud til botilbud. Borgerne er visiteret ud fra deres individuelle behov, afdækket via voksenudredningsmetoden (VUM). Det, som er afgørende, er, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Assens Kommune og botilbuddene tilstræber at imødekomme borgernes individuelle ønsker og behov, dels i botilbuddet og dels i dagtilbud. Fx ved aktiviteter, ledsagelse til fritidsinteresser i lokalsamfundet mv. Samtlige botilbud i Assens Kommune er etableret efter almenboligloven 105, med støtte efter serviceloven 85. Beboernes lejekontakt er omfattet af lejeboligloven og tidsubegrænset. 6. Målgruppens størrelse Med udgangspunkt i ovenstående definition af målgruppen til botilbud målrettet unge med handicap, er der foretaget en vurdering af målgruppens størrelse. Aktuel aldersfordeling Samlet for botilbuddene Lindebjerg, Pilebakken, Duedalen, Møller Eriksens Vej, Poul Mose Parken, Stærevænget og Østerbo gælder pr. juni % af beboerne er i alderen år 44 % af beboerne er i alderen år 27 % af beboerne er over 60 år 4

17 Gennemsnitsalderen er pr. juni 2015 følgende: Antal Gennemsnitsalder beboere Lindebjerg Pilebakken Møller Eriksens Vej Poul Mose Parken Stærevænget Østerbo 8 41 Duedalen 8 53 Fremtidigt behov Ud over de borgere i alderen år, som pt. bor i botilbud i Assens Kommune, er der ca. 50 borgere, som kan karakteriseres som værende i målgruppen unge i alderen år med et betydeligt psykisk eller fysisk handicap. En del af disse borgere efterspørger pt. ikke et botilbud. Det kan der være flere årsager til, fx at de er hjemmeboende, bor i botilbud tilknyttet STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller bor i andet botilbud uden for Assens Kommune. Der er fem borgere i ungemålgruppen, som er visiteret til botilbud i Assens, men er på venteliste, da de ikke har et akut behov. Nogle er hjemmeboende, mens andre ønsker at flytte fra ét botilbud til et specifikt andet botilbud. Skønsmæssigt - med en meget høj grad af usikkerhed - vil der i løbet af de næste fem år kunne komme 15 nye borgere i målgruppen af potentielle brugere af et botilbud, samtidig med at en del af de nuværende borgere i målgruppen fylder 30 år og dermed falder uden for den definerede ungemålgruppe. Ovennævnte skøn over fremtidigt behov er forbundet med en meget stor grad af usikkerhed: den enkelte borgers behov kan ændre sig, at man tilhører målgruppen er ikke ensbetydende med, at man efterspørger en plads i et botilbud, nogle borgere kan have behov for et specialiseret tilbud udenfor Assens Kommune, det kan variere meget, hvilken alder borgeren har, når der efterspørges en plads i botilbud, og der kan ske til- og fraflytning til kommunen. 5

18 I forhold til den samlede efterspørgsel efter Assens Kommunes botilbud målrettet borgere med betydeligt psykisk eller fysisk handicap ses en tendens til en vigende efterspørgsel fra andre kommuner. 7. Boliglovgivning Som nævnt ovenstående er samtlige botilbud i Assens Kommune etableret efter almenboligloven 105. Kommunen yder støtte til beboerne efter serviceloven 85. At botilbuddene er etableret efter almenboligloven betyder, at alle beboere har egen bolig med egen lejekontrakt. Beboernes lejekontakt er omfattet af lejeboligloven og tidsubegrænset. I forhold til evt. etablering af bosted for unge betyder det, at beboerne ikke kan pålægges at flytte, når de ikke er unge længere. Etablering af et botilbud, som beboerne skal fraflytte ved en bestemt alder, forudsætter at botilbuddet etableres efter servicelovens 107 eller Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) En del unge med handicap visiteres efter folkeskolens 9. klasse til STU - en tre-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. En del af dem, som visiteres til STU, har samtidigt behov for et botilbud i forbindelse med deres uddannelsesforløb. Botilbud i forbindelse med STU-forløb er typisk/ofte etableret som en form for ungdomskollegie efter servicelovens 107 og er tidsbegrænset til uddannelsesperioden. 6

19 Bilag: 3.2. Høringssvar fra Handicaprådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 30. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

20 Handicaprådet: Formand Ingrid Rasmussen Bryggermarken Glamsbjerg Tlf , mobil Glamsbjerg den 25 september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Assens Kommune Rådhus Alle Assens Handicaprådet har gennemgået Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap. Botilbud i Assens kommune er etableret efter almenboligloven 105 med støtte efter servicelovens 85. At botilbuddene er etableret efter almenboligloven betyder, at alle beboere har egen bolig med egen lejekontakt, som er omfattet af lejeloven og tidsubegrænset. I forhold til evt. etablering af bosted for unge betyder det, at beboerne ikke kan pålægges at flytte, når de ikke er unge længere. Handicaprådet synes det kunne være ønskeligt at Assens Kommune overvejer, at der etableres et botilbud/en ungeenhed, hvor beboerne skal flytte fra ved en bestemt alder. Det forudsætter dog, at botilbuddet etableres efter 107 eller 108. Der har tidligere været drøftet om at omdanne den gamle del af Lindebjerg til en ungeenhed, men grundet manglende boliger og økonomi blev ungeenheden ikke til noget. Der kan være en mulighed at oprette ungeenhed i eksisterende bebyggelse med et samlingssted hvor der fx. kan spilles højt musik og etablering af aktiviteter. Det vi hører fra forældre til unge handicappede som nærmer sig 18 år, hvilke botilbud har kommunen? Er der ikke boliger til unge så der skabes et ungemiljø? Min søn eller datter skal ikke bo sammen med beboere på 50 år. I dag flytter handicappede tidligere hjemmefra end de gjorde før, og derfor vil der være brug for etablering af en ungeenhed for handicappede borgere. Der skrives i vurderingen at der ca. er 50 borgere, som kan karakteriseres som værende målgruppen unge i alderen år. En del af disse efterspørger pt. ikke botilbud. Den manglende efterspørgsel kan være, at de tilbud som Assens kommune har ikke udfylder borgerens behov og ønsker, de vil gerne vil bo i et ungemiljø. Når borgere ikke ønsker at tage imod tilbuddene i Assens Kommune forbliver de hjemmeboende eller søger om bolig uden for kommunen. På Handicaprådets vegne Ingrid Rasmussen Formand

21 Bilag: 4.1. Notat vedr. socialøkonomiske virksomheder Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 30. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

22 Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget 16. september 2015 Sags id: 15/22636 Socialøkonomiske virksomheder Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for udsatte eller finde svar på udfordringer som miljø og sundhed. Så har du en socialøkonomisk virksomhed (Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder) Følgende redegørelse har til formål at give en overordnet indsigt i socialøkonomiske virksomheder. Redegørelsen tager udgangspunkt Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder, nedsat af regeringen i For eventuel yderligere information henvises til vidensportalen socialvirksomhed.dk. Etablering af nationalt vækstcenter og ny lovgivning om registrering af virksomhed Ved finanslovsaftalen for 2013 blev den forrige regering og Enhedslisten enige om at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder og nedsatte Udvalget for Socialøkonomiske virksomheder. Udvalget fremsatte en række anbefalinger til, hvordan regeringen og øvrige aktører kan styrke en dansk socialøkonomisk sektor. I 2014 lancerede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (nu Indenrigs- og Socialministeriet) og Beskæftigelsesministeriet en fælles indsats for socialøkonomiske virksomheder. Det overordnede formål med indsatsen er at styrke samarbejdet mellem de mange aktører offentlige som private og synliggøre området og dets resultater. Det indebar blandt andet etableringen af Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og vidensportalen socialvirksomhed.dk. Siden 28. juni 2015 er indsatsområdet flyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet. Endvidere vedtog regeringen Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, som trådte i kraft primo 2015 og er den første af sin slags i EU. Loven betyder, at virksomheder ved opfyldelse af 5 kriterier kan opnå retten til at kalde sig for en registreret socialøkonomisk virksomhed, men virksomhederne er ikke forpligtet til at lade sig registrere. Med registreringen bliver det let for kunder, investorer og andre at finde virksomheden og er samtidig en garanti for, at virksomheden arbejder samfundsgavnligt. Regeringens definition på socialøkonomiske virksomheder Regeringen definerer socialøkonomiske virksomheder som: Side 1 af 4

23 En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål - gennem sit virke og indtjening at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål (Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder) For, at virksomheden kan opnå registrering og leve op til regeringens definition, skal virksomheden opfylde 5 kriterier: 1. Socialt formål. Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. 2. Væsentlig erhvervsdrift. Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. 3. Uafhængighed af det offentlige. Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. 4. Inddragende og ansvarlig ledelse. Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartenere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. 5. Social overskudshåndtering. Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer. Med andre ord bruger en socialøkonomisk virksomhed de samme forretningsprincipper og arbejder under de samme betingelser som traditionelle virksomheder, men de bruger størstedelen af deres indtjening og overskud til at hjælpe både på et menneskeligt og et samfundsmæssigt plan inden for fx sociale forhold, beskæftigelse, miljø, sundhed og kultur. Formålet socialøkonomiske virksomheder Der kan overordnet set skelnes mellem 2 typer af socialøkonomisk virksomhed: Den første type virksomhed arbejder med målgruppen. Det kan være beskæftigelsesmæssige formål, som fx undervisning/uddannelse, kompetenceudvikling, jobtræning eller helt regulære jobs, hvor eksempelvis hjemløse, mennesker med funktionsnedsættelse m.fl. finder livsglæde og større selvværd ved at kunne forsørge sig selv. Den anden type virksomhed arbejder for målgruppen. Formålet kan være at forbedre forholdene eller livskvaliteten for en særlig målgruppe eller sag, som gavner samfundet. Fx socialt at give støtte, sundhedsmæssigt at sikre pleje, omsorg eller oplysning, miljømæssigt at oplyse om økologi, klima og genbrug og endelig kulturelt at fremme kunst og kultur. Udbredelse af socialøkonomiske virksomheder En kortlægning foretaget af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder (2013) peger på, at der er omkring 300 socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Cirka halvdelen er etableret inden for de seneste 6 år og langt de fleste har under 10 ansatte. Geografisk er de socialøkonomiske virksomheder spredt over hele landet med vægt på hovedstadsområdet. Side 2 af 4

24 Kommunernes arbejde med socialøkonomi Socialøkonomiske virksomheder kan for kommunerne være et middel til at opnå flere af kommunens strategiske mål, fordi de kombinerer forretningsdrift med et social formål og bidrager til fx: Et mere rummeligt arbejdsmarked Bedre velfærd for de udsatte Lokal udvikling og jobskabelse Sociale virksomheder kan medvirke til at give nye og innovative løsninger til nogle af samfundets udfordringer og styrke medborgerskab og sammenhængskraft. Samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder kan også have økonomisk gevinstpotentiale for kommunen. Kommunen sparer fx penge, når socialøkonomiske virksomheder skaber arbejdspladser for borgerne. Sociale opgaver, der normalt bliver finansieret af kommunen, kan løses af private virksomheder. Kommunen har forskellige muligheder for at fremme, at der kommer flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder lokalt. Kommunen kan: Sætte den strategiske dagsorden for socialøkonomi og være ambassadør for den socialøkonomiske virksomhedsform. Bakke op om forretnings- og partnerskabspotentialer ved at facilitere, at det lokale erhvervsliv, foreninger, ildsjæle og iværksættere mødes. Benytte sig af kommunens eksisterende muligheder i frohold til indkøb, mentorordninger og andre støttemuligheder. Understøtte grønt og socialt iværksætteri. Styrke viden og samarbejde om at fremme socialøkonomi internt i kommunen. Der er få kommuner, som har været i gang med arbejdet længe, mens de fleste kommuner først lige er begyndt arbejdet med at afklare deres egen rolle, muligheder for samarbejde og lokale udfordringer, virksomhederne kan være med til at løse. Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder tilbyder at understøtte kommuner, der gerne vil udvikle deres indsats for socialøkonomiske virksomheder. Assens Kommunes samarbejde med virksomheder Der er i Assens Kommune ikke truffet beslutning om at arbejde strategisk med socialøkonomi, men kommunen har iværksat projekter, der læner sig op af tilgangen. På arbejdsmarkedsområdet er der eksempelvis igangsat et 2-årigt projekt Virksomhedscenter generation 2, der startede primo 2014 og løber indtil udgangen af Målet med projektet er, at borgere i ressourceforløb og kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer, får et aktivt tilbud i et virksomhedscenter med henblik på, at de bringes tættere på job eller uddannelse. Assens Kommune har indgået aftale med en række virksomheder om at blive virksomhedscenter. Kriterierne for at blive virksomhedscenter er, at virksomheden kan rumme borgere med Side 3 af 4

25 komplekse problemstillinger udover ledighed og, at virksomheden kan tilbyde fleksibilitet mht. fremmøde, arbejdstid, varighed af forløb og opgavevaretagelse. På virksomhedscenteret får borgeren støtte fra en virksomhedsmentor, der fx hjælper borgeren til rette på arbejdspladsen, hjælper og motiverer i opgavevaretagelsen og understøtter borgerens progression med hensyn til opgavevaretagelsen og antal timer på virksomheden. Side 4 af 4

26 Bilag: 6.1. Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp.pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 30. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

27 Sundhed Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp + afløsning eller aflastning for voksenområdet Udgave august 2015

28 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Formål 2 3. Rehabilitering 2 4. Visitation 3 5. Hjælperedskaber/teknologi-hjælpemidler 4 6. Frit valg af leverandør 4 7. Samarbejde mellem borger, Myndighed Sundhed og leverandør 5 8. Arbejdspladsvurdering 5 9. Kvalitetsopfølgning Kvalitetsstandarder for indsatsområder 7 Bilag lovstof 19 1

29 1. Indledning Dette er Assens kommunes kvalitetsstandard for de visiterede indsatser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Kvalitetsstandarden beskriver, hvordan Assens Kommunes udmønter Lov om social Service af 24. juni 2015 med seneste ændringer. Kvalitetsstandarderne tager afsæt i Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til vækst og understøtter målsætninger om, at det er lettere at forebygge end at helbrede, og at forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres. Kvalitetsstandarden har fokus på rehabilitering, hvor den enkelte borger støttes til at bevare en selvstændig livsførelse. Dette udmønter Assens Kommunes vision om at skabe gode rammer for borgerens mulighed for at have en sund levevis og en høj livskvalitet. Samtidig understøtter kvalitetsstandarderne Assens Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed som i sit udgangspunkt målsætter at arbejde udviklende og sundhedsfremmende til gavn for den enkeltes livskvalitet. 2. Formål Formålet med Assens Kommunes politik på området er: at give den nødvendige støtte til de svagest stillede borgere gennem visitering til pleje, praktisk hjælp, rehabilitering, træning, botilbud samt aflastning/afløsning at borgerens medbestemmelse og egne ressourcer inddrages i tilrettelæggelsen af hjælp at personlig pleje og praktisk hjælp bidrager til, at borgeren får mulighed for at genvinde tabt formåen at indsatsen bygger på respekt, tillid og dialog med borgerne at indsatser er baseret på fleksibilitet, valgfrihed og kvalitet. 3. Rehabilitering Assens Kommune lægger vægt på at støtte den enkelte borger i at bevare en selvstændig livsførelse. Derfor arbejder hjemmehjælpsleverandører ud fra princippet om rehabilitering. I den rehabiliterende tilgang sættes fokus på borgerens ressourcer og mulighed for at genvinde tabt formåen. Det understøttes ved en fælles målsætning og en tværfagligt koordineret handleplan. Rehabilitering En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbogens definition) Rehabilitering skal i denne sammenhæng forstås som den indsats, der tilbydes borgere med funktionsevnenedsættelse og deraf følgende behov for personlig pleje eller praktisk hjælp. Indsatsen foregår i eget hjem eller nærmiljø, ydes af forskellige sundhedsaktører og er rettet mod at genvinde eller bevare størst mulig uafhængighed i hverdagen. Når en borger søger om hjemmehjælp første gang eller der er behov for ændring i hjælpen vil indgangen til modtagelse af hjemmehjælp være et afklaringsforløb og, hvor det er relevant, et tilbud om et rehabiliteringsforløb. Afklaringsforløb: En førstegangsansøgning om praktisk hjælp vil bestå af et afklaringsforløb. På et hjemmebesøg vil en tværfaglig gruppe af medarbejdere, i et samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende, vurdere borgerens samlede situation: Borgerens funktionsevne vil blive vurderet 2

30 Borgeren afprøver forskellige rengøringsopgaver under vejledning/støtte fra hjemmetræner Borgeren afprøver eventuelle hjælpemidler Rehabiliteringsforløb: På et hjemmebesøg vil en tværfaglig gruppe af medarbejdere, i samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende, vurdere borgerens samlede situation. Der udarbejdes en plan for at opnå de opstillede mål. Det vil være en hjemmetræner fra hjemmeplejen, der kommer og støtter borgeren i et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløbet kan ud fra behov og muligheder bl.a. omfatte: Træning, vejledning og rådgivning i konkrete daglige gøremål Træningsøvelser med henblik på at forbedre den almene fysiske formåen Vejledning og rådgivning i forhold til arbejdsredskaber og arbejdsstillinger 4. Visitation 4.1. Kriterier Det er Visitationen i Myndighed Sundhed, der har bevillingskompetencen. Visitator er ansvarlig for, at indsatserne tildeles efter en konkret individuel og helhedsorienteret vurdering, ud fra indhentede oplysninger i forbindelse med visitationen. Borgeren har mulighed for at have en bisidder eller en partsrepræsentant med ved visiteringen. I kvalitetsstandarderne er angivet et serviceniveau, som sædvanligvis er det niveau/omfang, hvorpå indsatsen kan ydes. Visitatoren kan afvige fra dette serviceniveau, såfremt der er en helbredsmæssig og/eller hygiejnemæssig faglig begrundelse herfor. Der lægges vægt på, at borgerne i Assens Kommune visiteres efter ens retningslinjer og ud fra principper om rehabilitering. Husstandens samlede ressourcer indgår i vurderingen af behov for hjælp. Indsatsen tildeles ud fra den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Indsatserne kan tildeles som midlertidig hjælp eller som varig hjælp. Varig hjælp er ikke nødvendigvis livslangt, men skønnes på bevillingstidspunktet at være vedvarende. Midlertidig hjælp gives, hvis det skønnes, at borgerens funktionsevne på sigt vil forbedres, så hjælpen ikke længere er nødvendig. Visitator udarbejder en skriftlig afgørelse, som indeholder: Beskrivelse af hvilke indsatser, borgeren har fået bevilget Beskrivelse af hvilke indsatser, borgeren evt. har fået afslag på Oplysninger om hvem der kontaktes i Visitationen i Myndighed Sundhed, såfremt hjælpen udebliver Oplysninger om at borgeren er forpligtet til at oplyse om ændringer i den samlede situation Bevillingen af hjælp vil løbende blive revideret afhængigt af borgerens behov. Det er efter bevilling af indsatser leverandørens opgave at yde den nødvendige hjælp på en så fleksibel og effektiv måde som muligt. Leverandøren kan være den kommunale hjemmepleje, en privat leverandør eller én af borgeren udpeget person, jfr. Servicelovens 94 se bagerst i denne kvalitetsstandard Kvalitetsmål for visitation og iværksættelse af hjælp For visitationen på området gælder følgende frister jf. Servicemål frister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne : Ansøgning om: Visitation: Hjælpen iværksættes: Personlig pleje, akut behov Førstkommende hverdag Straks Praktisk hjælp (vask af tøj, indkøb), akut behov Førstkommende hverdag Straks 3

31 Personlig pleje, ikke akut To uger Inden fem hverdage efter visitation Praktisk hjælp, ikke-akut Fire uger Senest ti hverdage efter visitation Aflastning og afløsning til ægtefælle, pårørende Akut: Førstkommende hverdag Ikke-akut: 14 hverdage Akut: straks Ikke-akut: afhængig af behov Midlertidige ophold Akut: Førstkommende hverdag Ikke-akut: 14 hverdage Akut: straks Ikke-akut: afhængig af behov 4.3. Kvalitetsmål for levering af indsatser For leverandørerne af personlig pleje og praktisk hjælp gælder: Personlig pleje: at daglig personlig pleje ikke kan aflyses, men at ugentligt bad kan forskydes én dag (ved påske og jul kan badedag flyttes to dage) Praktisk hjælp: at borgeren skal have modtaget meddelelse om første besøg senest fire hverdage efter, at leverandør har modtaget besked fra visitationen om bevilling af praktisk hjælp at der, i forbindelse med leverandørens eventuelle flytning af praktisk hjælp, skal meddeles borgeren tidspunkt for erstatningsbesøg senest to hverdage efter planlagte besøg. Besøget gives indenfor fem hverdage. Personlig pleje og praktisk hjælp: at indsatsen leveres indenfor +/- en time i forhold til den aftalte tid. Borgeren informeres, hvis hjælpen er mere end en time forskudt. at der kun er ringe mulighed for erstatningsbesøg, når borgeren selv aflyser hjælpen. Der er ingen garanti for erstatningsbesøg Ankemulighed Borgerens muligheder for at klage, fremgår af den afgørelse der modtages fra visitationen. Klagen skal være modtaget senest fire uger efter modtagelse af afgørelsen. Klagen sendes til Visitationen, Myndighed Sundhed, Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens eller på til: sikkerpost@assens.dk Visitationen genvurderer sagen. Såfremt borgeren får medhold i klagen, vil borger modtage en ny afgørelse. Hvis Assens kommune fastholder afgørelsen, sendes sagen med relevante bilag til Ankestyrelsen. Er det en pårørende eller anden person, der klager på borgerens vegne, skal der sammen med klagen være en fuldmagt fra borgeren om, at vedkommende indgiver klagen på borgerens vegne. 5. Hjælperedskaber / teknologi-hjælpemidler Vi arbejder prof på tværs og sikrer, at der i alle henvendelser indgår en vurdering af, om en person, helt eller delvist, selvstændigt kan magte sin opgave, hvis der bliver stillet et hjælperedskab eller et hjælpemiddel til rådighed. F.eks. en badebænk, et vasketoilet, en strømpepåtager, eller lignende. Assens kommunen vil yde råd og vejledning til borgeren, om egnede teknikker og/eller hjælperedskaber, hvis det ikke p.g.a. Servicelovens bestemmelser, ikke kan bevilges som et decideret hjælpemiddel/forbrugsgode efter Frit valg af leverandør Borgere, der bevilges hjælp efter 83, oplyses om mulighed for frit valg af leverandør til personlig pleje og praktisk hjælp. Visitator træffer herefter en aftale med leverandøren om udførelsen af indsatsen. Det er den kommunale Hjemmepleje leverer rehabiliteringsforløb til alle nye borgere. Den kommunale Hjemmepleje og private leverandører leverer rehabiliteringsforløb til kendte borgere. Leverandøren beslutter sammen med Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om godkendelsesprocedure samt udformningen af kontrakt med den enkelte leverandør, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav jf. gældende bekendtgørelse herom. 4

32 Leverandøren kan have følgende faggrupper ansat: SOS: Social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, SOSA: Social- og sundhedsassistent, plejehjemsassistent. Rengøringsassistent: Rengøringsassistent, der har relevant faglig baggrund for at udføre praktiske opgaver samt for at observere borgerens almentilstand fysisk, psykisk og socialt. Uuddannede social- og sundhedsmedarbejdere: Medarbejdere, der ikke har en formel uddannelse skal gennemgå et introduktionsprogram, som sikrer de nødvendige kvalifikationer til at udføre de pålagte indsatser. Generelt: Personlig pleje og praktiske opgaver udføres af sundhedsfagligt personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. Sundhedsfaglige elever kan udføre opgaven under vejledning. Såfremt der ikke kan rekrutteres sundhedsfagligt personale, kan opgaven undtagelsesvis udføres af personale uden sundhedsfaglig uddannelse, men hvor dette personale er introduceret til plejen. Uuddannet personale kan ikke fastansættes. 7. Samarbejde mellem borger, Myndighed Sundhed og leverandør Samarbejdet bygger på respekt og tillid, idet der tages udgangspunkt i en ligeværdig dialog mellem borger, visitator og medarbejder. Dialogen skal sikre, at borgerens egne synspunkter, normer og livsstil i videst muligt omfang tilgodeses. I samarbejdet omkring borgeren, skal viden fra medarbejderne inddrages via dialog mellem visitator og den til enhver tid relevante medarbejder. Hjælperen vil sammen med udførelsen af alle indsatser foretage en observation af borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Såfremt der er ændringer i tilstanden eller problemer af fysisk, psykisk eller social art, vil der ske en rapportering til relevant fagperson samt notat i relevante rapporteringssystemer. Hjælperen yder omsorg som en integreret del af alle indsatser! Hjælperen følger gældende instrukser for indsatser - herunder delegeringsprincipper og medicininstruks. 8. Arbejdspladsvurdering (APV) Forinden leverandøren kan påbegynde arbejdet, skal der udarbejdes en APV. Ansvaret herfor påhviler leverandøren jf. Lov om arbejdsmiljø. En APV omfatter en vurdering af såvel de fysiske som psykiske arbejdsforhold. I forbindelse med APV kan der stilles krav til borgeren om boligens indretning, samt anskaffelse af rengøringsartikler og redskaber, der er nødvendige for et hensigtsmæssigt arbejdsmiljø for hjælperen, herunder eventuelt at fjerne møbler for at optimere pladsforholdene. I lov om røgfri miljøer er anført: 11. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem. Stk. 2. Det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der. 5