Er der en tekst til stede?

Transkript

1 Line Krabbe og Lotte Strøm Er der en tekst til stede? Introduktion til moderne litteraturpædagogik baggrund praksis aktuelle tendenser AKADEMISK FORLAG _ indd 1 10/14/10 9:34 AM

2 Er der en tekst til stede? Introduktion til moderne litteraturpædagogik baggrund praksis aktuelle tendenser 2010 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Ekstern redaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt Forlagsredaktion: Claus Sylvest Omslag: Michala Clante Bendixen Grafisk tilrettelægning: Svend Erik Andersen Tryk: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2010 ISBN _ indd 2

3 Indhold Forord 6 Kapitel 1: Indledning 7 En revolution i teksternes verden Tekstteorierne kommer til Danmark Den nye litteraturpædagogik et veletableret must Udfordringen: at skaffe sig overblik En introduktion Værd at vide om bogens fokus og opbygning Kapitel 2: Introduktion til tekstteorier 13 Litteraturpædagogik Tekstteori Biografisme, nykritik og receptionsteorier Model over udviklingen inden for tre tekstteorier Kapitel 3: Den nye litteraturpædagogiks tekstteorier 25 Kontinentale og angelsaksiske receptionsteorier vandene skilles Wolfgang Iser lad os dele Stanley Fish nej, læseren ta r det hele Jonathan Culler en mulighed for begge dele Umberto Eco ja, men mest til tekststrukturerne må man skele Samlet placering af Iser, Fish, Culler og Eco på tekst-læser-linjen Sammentænkning af forskellige tekstteoretikere Kapitel 4: Den nye litteraturpædagogik 41 Et læserfokus vokser frem Forskelligheder, debat og grene Den nye litteraturpædagogik i folkeskolens Fælles Mål En ny litteraturpædagogik giver nye undervisningsmaterialer Den nye litteraturpædagogik set fra oven _ indd 3

4 Kapitel 5: Bo Steffensens litteraturpædagogik 52 Bo Steffensens teoretikere Bo Steffensens hovedpointer Bo Steffensens litteraturundervisning Litteraturarbejde og dannelse hos Bo Steffensen Placering af Bo Steffensen på tekst-læser-linjen Kapitel 6: Lars Handestens litteraturpædagogik 82 Lars Handestens teoretikere Lars Handestens hovedpointer Lars Handestens litteraturundervisning Litteraturarbejde og dannelse hos Lars Handesten Placering af Lars Handesten på tekst-læser-linjen Kapitel 7: Vibeke Hetmars litteraturpædagogik 115 Vibeke Hetmars teoretikere Vibeke Hetmars hovedpointer Vibeke Hetmars litteraturundervisning Litteraturarbejde og dannelse hos Vibeke Hetmar Placering af Vibeke Hetmar på tekst-læser-linjen Kapitel 8: Birte Sørensens litteraturpædagogik 148 Birte Sørensens teoretikere Birte Sørensens hovedpointer Birte Sørensens litteraturundervisning Litteraturarbejde og dannelse hos Birte Sørensen Placering af Birte Sørensen på tekst-læser-linjen Kapitel 9: Det litteraturpædagogiske spændingsfelt i dag 188 Bo Steffensen en opsummering Lars Handesten en opsummering Vibeke Hetmar en opsummering Birte Sørensen en opsummering Centrale litteraturpædagogiske arbejdsområder i dag Det litteraturpædagogiske spændingsfelt i dag Skolepolitiske strømninger Påvirkninger fra det tekstteoretiske felt Litteraturpædagogikken påvirkninger fra anden forskning Undervisningsmaterialer Læseren og dansklæreren i det litteraturpædagogiske spændingsfelt _ indd 4

5 Materialebeskrivelser 223 Indskolingen Mellemtrinnet Overbygning Litteraturliste 249 Faglitteratur Undervisningsmaterialer Skønlitteratur Stikordsregister _ indd 5

6 6 Forord Undervejs i bogens tilblivelse har mange mennesker bidraget på forskellig måde. Tak til lærer Trine Einspor og retoriker Maria Bernhard for bidrag i bogens første fase. Til ansatte og ledelse på Kastrupgårdsskolen for opbakning og for beredvilligt at have delt ud af viden og erfaringer. Og til lærer Susanne Poulsen i forbindelse med udarbejdningen af bogens register samt til Tommy Edholm for gennemlæsning og input på det litteraturteoretiske område. Også en stor tak til Karen Lise Søndergaard Brandt og Birte Sørensen for konstruktiv og kritisk gennemlæsning af manuskriptet samt til redaktør Claus Sylvest for godt samarbejde omkring udgivelsen af bogen. Endnu en tak til Birte Sørensen samt til Bo Steffensen, Lars Handesten og Vibeke Hetmar for kommentering af kapitel 5, 6, 7 og 8. Kommentarerne er blevet værdsat og taget til efterretning. Endelig en tak til Thomas Illum Hansen, Ingelise Moos, Bo Steffensen og Birte Sørensen for bidrag i form af interview til bogens kapitel 9. Sidst, men på ingen måde mindst, vil vi gerne sige tak for den store støtte og hjælp, som familie og venner har ydet. Det har været uvurderligt. København, september 2010 Line Krabbe og Lotte Strøm _ indd 6

7 7 Kapitel 1 Indledning En revolution i teksternes verden Et sted i USA var der engang i 1970 erne et auditorium stopfyldt med litteraturstuderende, som undredes såre over deres underviser, der tilmed var professor. Han havde netop i ramme alvor og uden mindste ironi spurgt dem: Is there a text in this class? Et temmelig absurd spørgsmål at stille på et litteraturstudium, hvor taskerne formodentlig har bugnet af bøger med tekster og kærlighed til dem. Samme underviser fik ved en anden lejlighed et hold studerende til at analysere en liste af moderne stilistikeres navne på tavlen som et religiøst digt fra det 17. århundrede. Uden at de i første omgang vidste, det var det, der foregik. Rækken af navne havde været brugt i en tidligere lektion om stilistik, men den blev for det næste hold studerende præsenteret som et gammelt digt, der skulle fortolkes. Pointen var: Digte og alle mulige andre tekster findes ikke i virkeligheden. De er blot noget, som læseren skaber i sit hoved ved at læse en række ord på en bestemt måde. 1 Denne interessante og provokerende underviser hedder Stanley Fish, og sammen med eller måske snarere som modspil til andre tekstteoretikere som fx den tyske fænomenolog Wolfgang Iser indledte han i 1970 erne og 80 erne en revolution i den litteraturteoretiske verden. Nu skulle læseren i centrum! Og det skulle være slut med den falske forestilling om, at litterære tekster kun kan fortolkes på én bestemt måde, fordi de har en indbygget, objektiv og entydig mening. Som erstatning for det, der blev forkastet, udformede Fish, Iser og flere med dem en række nye, læserorienterede tekstteorier. Teorierne havde det til fælles, at de tillagde læseren stor betydning for tekstfortolkningen og pointerede, at tekster kan læses på mere end én måde. Dermed blev det tekstteoretiske grundlag lagt for det, der senere i 1990 erne skulle blive til en nytænkende og læserorienteret litteraturpædagogisk retning her i Danmark: den nye litteraturpædagogik. Den er i dag en veletableret del af hverdagen i folkeskolens litteraturundervisning. 1 Hauge (1985), s og s _ indd 7

8 8 I n d l e d n i n g Tekstteorierne kommer til Danmark Det tog dog en del år, før de nye tekstteoretiske tanker for alvor begyndte at vise sig herhjemme. I begyndelsen af 1990erne udgav lektor og dr.pæd. Bo Steffensen en doktordisputats, Fiktion som teksthandling, 2 der lancerede en læserorienteret tekstteori. Denne blev i 1993 udgivet i en mere læservenlig og pædagogisk orienteret udgave med titlen Når børn læser fiktion. Grundlaget for en ny litteraturpædagogik. 3 Her satte Steffensen som den første i Danmark ord på en ny, teoretisk begrundet og læserorienteret litteraturpædagogik funderet på de læserorienterede tekstteorier. Steffensens udgivelser blev et startskud. Op gennem 1990 erne bidrog især Lars Handesten, Vibeke Hetmar og Birte Sørensen sammen med Steffensen kraftigt til, at der i Danmark voksede en moderne og anderledes læserorienteret litteraturpædagogik frem. Denne fik slet og ret navnet den nye litteraturpædagogik. Et navn der understregede, at der på dette tidspunkt virkelig var tale om banebrydende nye teorier og praksisopfattelser. Selv om der i folkeskolen op gennem 1970 erne og 80 erne gradvist var blevet mere plads til eleverne i litteraturundervisningen, havde man mange steder fastholdt den underliggende og ofte implicitte antagelse, at tekster har én fortolkning. Derfor havde det givet mening, at man i tekstarbejdet beskæftigede sig med spørgsmålet: Hvad er tekstens budskab? I ental. Den nye litteraturpædagogik var et opgør med denne tankegang. Og med de nye tekstteorier, hvor læseren i høj grad skaber en teksts mening, opstod der også nye og læserorienterede bud på, hvordan der kan undervises i litteratur. Vel at mærke på et solidt, teoretisk grundlag. Lektor Blomme 4 og det eneste rigtige, gyldne svar blev trængt i baggrunden til fordel for en litteraturundervisning med plads til både læseren og flere fortolkninger af de litterære tekster. Den nye litteraturpædagogik et veletableret must Det, som i 1990 erne var sprudlende nytænkning, er i dag for længst blevet en veletableret litteraturpædagogisk retning. Den nye litteraturpædagogik er således ikke længere ny, men har alligevel bibeholdt sit navn. Mængden af 2 Steffensen (1991). 3 Steffensen (1993). I det følgende og ved alle notehenvisninger anvendes den nyeste og stærkt redigerede udgave fra Scherfig (1940), fra Hans Scherfigs roman Det forsømte forår, hvor den ubehagelige lektor Blomme nidkært og systematisk tyranniserer eleverne, bl.a. med den sorte skoles jagt på rigtige svar på lærerens spørgsmål _ indd 8

9 I n d l e d n i n g 9 litteraturpædagoger, der arbejder med området, er gennem årene vokset, og den nye litteraturpædagogik er blevet en velvoksen størrelse, der nu rummer forskellige grene. Det kommer til udtryk i et meget stort antal fagbøger om emnet og et nærmest eksplosivt udvalg af undervisningsmaterialer. Også i forhold til folkeskolens konkrete undervisning har den nye litteraturpædagogik og de læserorienterede tekstteorier, som den bygger på, fået betydning. Det forøgede fokus på læseren er blevet en helt naturlig del af undervisningen, og mange af den nye litteraturpædagogiks arbejdsformer er blevet fast inventar. Det gælder fx meddigtning, hvor læseren ud fra sin indlevelse digter med på teksten, måske ved at skrive en ny slutning, en fiktiv dagbog for en af personerne i teksten eller dialoger, som kunne have fundet sted. Ser man på de lovmæssige og vejledende rammer for faget dansk i folkeskolen, finder man i dag ligeledes tydelige spor af den nye litteraturpædagogik. I Fælles Mål slås det blandt andet fast, at der skal arbejdes læserorienteret med litteraturen. Dermed er den nye litteraturpædagogik hverken i praksis, teoretisk eller lovgivningsmæssigt til at komme uden om. Og heldigvis for det. Udfordringen: at skaffe sig overblik Som lærerstuderende med linjefag i dansk og som dansklærer i folkeskolen er det i dag nødvendigt at kunne medtænke den nye litteraturpædagogik i sin danskundervisning. De mange bøger og litteraturpædagoger med hver deres nuancer og indbyrdes forskelle er en gevinst for det litteraturpædagogiske miljø i Danmark, men der er også en hage ved det. For det er ikke længere en let opgave at skaffe sig et overblik. Hvilken af de mange bøger skal man tage fat på som den første? Og hvordan får man styr på, hvem der mener hvad, inden for hvilken gren og i modsætning til hvem? At det er blevet en stor udfordring, skyldes måske især, at mange af de fagbøger, der findes, går særdeles grundigt til værks og arbejder i dybden med én enkelt retning. Som regel betyder det, at en bog koncentrerer sig om én litteraturpædagogs opfattelse og ikke om at introducere emnet i sin bredde. Disse bøger er både frugtbare og vigtige, for det er med dem, man kan få den dybere forståelse. Men hvis man ikke har mange år på bagen inden for området og ønsker en introduktion, er det uhensigtsmæssigt med alle detaljerne. Mange lærerstuderende har af den grund oplevet, at der mangler en bog, som placerer de forskellige tekstteoretikere og litteraturpædagoger i forhold til hinanden. En bog som introducerer og tydeliggør de indbyrdes ligheder og forskelle, en bog der giver et overblik _ indd 9