Litteraturhistorie i en kanontid

Transkript

1

2 Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea

3 Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted 2008 Alinea, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Claus Sylvest Grafisk tilrettelægning og omslagslayout: Svend Erik Andersen Omslagsillustration: sisterbrandt Tryk: Narayana Press, Gylling 1. udgave 1. oplag 2008 ISBN Omslagsfotos: Peter Seeberg Polfoto; Henrik Pontoppidan, H.C. Andersen, St. St. Blicher, Herman Bang, Johs. V. Jensen: Det Kongelige Bibliotek; Klaus Rifbjerg Scanpix Illustrationer: forsideudsnit og s. 71, 74 og 80 Dorte Karrebæk/billedkunst fra Pigen der var go til mange ting, Forum,

4 Indhold Forord 6 Hans Henrik Møller Teksten, historien og faget 9 Om konstruktionen af litteraturhistorie i dansk Konstruktionen af litteraturhistorie Fortællingens princip Den kanoniske udvælgelse Den pædagogiske tilrettelæggelse Tekstens problem Litteratur Mette Siersted Karrebæk kanon på pædagogseminariet 53 At fortælle verden og os selv Hverdagsfortællingen og den fiktive fortælling Dansk i daginstitution og pædagoguddannelse Børnebilledbogen i daginstitutionen Didaktiske overvejelser Børnebilledbogen Dorte Karrebæk: Pigen der var go til mange ting Fortællingen Børnesyn Billedbogen som genre i en moderne kultur Billedbogen, billedbogen og æstetik Kvalitetskriterier Litteraturpædagogisk metode Litteratur

5 Thomas Illum Hansen Modet tabes hurtigt her til lands 91 Henrik Pontoppidan i folkeskolen Litteraturhistorisk læsning i et procesorienteret perspektiv Kognition og proces i litteraturundervisningen Førlæsning den socialhistoriske konstruktion Gennemlæsning indlevelse og ironi Genlæsning mellem slør og afsløring Fokuslæsning og fortolkninger i klasseværelset Litteratur Bo Steffensen Sort og hvidt 120 H.C. Andersen som kanonforfatter midt i en testtid De fagdidaktiske rammer Fagdidaktisk model Det formelle materiale H.C. Andersen som kanonisk forfatter og principper for valg af en tekst Det genrerepræsentative eventyr Hyrdinden og Skorsteensfeieren Eventyrets logik Konklusion Litteratur Merete Møller Olesen Blicher på skolebænken 147 De litterære formers historie Historisk læsning i gymnasiet Blicher og litteraturhistorien Sildig Opvaagnen Præsten i Vejlbye Blicher og realismen Litteratur

6 Gitte Holten Ingerslev Den store historie i den lille 166 Herman Bang: Ved Vejen Den unge læser Ved Vejens mennesker, sorger og glæder Ved Vejen som historisk læsning Ved Vejen og læseren Ved Vejens liv i klassen Litteratur Søren Schou Kunstneren, reporteren og massen 189 Johannes V. Jensen: Springeren Springeren historisk betragtet Selvudfoldelse og afhængighed Massens ressentiment Jævnaldrende med systemskiftet Historisk og aktuelt Anders Bay Kan man tillade sig ikke at lade danskstuderende i udlandet læse Den kroniske uskyld? 205 Indledende betragtninger over en dansk kanon i udlandet Den litteraturhistoriske konstruktion på Skandinavisk Institut på UvA Analyseeksempel: Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Pædagogiske overvejelser i forbindelse med Den kroniske uskyld Afslutning Litteratur

7 6 Forord Denne bog udspringer af et forsknings- og udviklingsprojekt under CVU Storkøbenhavn der blev afviklet i og som havde til hensigt at undersøge konstruktionen af litteraturhistorie, sådan som den ser ud og bliver praktiseret på tværs af landets uddannelsesinstitutioner. Projektet mundede ud i afholdelsen af et symposium i marts 2007 hvortil der var indbudt en række oplægsholdere der hver især skulle repræsentere deres position i uddannelsessystemet, sådan at det samlede symposium kunne give et indblik i litteraturhistoriens status og placering lige fra børnehave til universitet. Det er bidragene fra dette symposium der er samlet her sammen med en generel indledning om litteraturhistorien som danskfagligt felt. De enkelte bidrag repræsenterer forskellige syn på det faglige felt og på hvordan man kan undervise i det, og selv om de enkelte oplægsholdere fik ret frie tøjler med hensyn til hvordan de ville gribe sagen an, så blev de bedt om at inkorporere følgende aspekter i deres bidrag: De skulle gøre rede for selve den litteraturhistoriske konstruktion, sådan som den nu tager sig ud i folkeskolen eller på gymnasiet, herunder de præmisser eller det lovgrundlag den hviler på, og de skulle udvælge sig en enkelt tekst af en kanonisk forfatter for at demonstrere hvordan den litteraturhistoriske tilgang ikke bare udgør rammen eller baggrunden for det egentlige tekstarbejde, men også må få konsekvenser for hvordan man analyserer en tekst. Endelig, for det tredje, blev de bedt om at forbinde en sådan analyse med overvejelser over

8 F ORORD 7 den didaktik der må følge efter; hvad vil det overhovedet sige at en tekst er historisk, og hvordan kan et arbejde med historiske tekster bidrage til en øget historisk bevidsthed hos elever eller studerende? De enkelte bidrag giver hver deres bud på en besvarelse af disse spørgsmål. De er forskellige i deres udformning og i tilgangen til det faglige felt, sådan at de ikke bare vil kunne læses i forlængelse af hinanden, men også op imod hinanden. Det litteraturhistoriske felt er hverken entydigt eller simpelt, men netop så komplekst som denne bog også viser: En mosaik. Bidragene er anført i en rækkefølge der afspejler bevægelsen fra børnehave til universitet. Efter en generel indledning af Hans Henrik Møller følger således Mette Siersteds præsentation af Dorte Karrebæk og billedbogens placering i undervisningen på et pædagogseminarium. Thomas Illum Hansen skriver om den litteraturhistoriske dimension i danskundervisningen i folkeskolen, mens Bo Steffensen diskuterer brugen af H.C. Andersen i undervisningen på lærerseminariet. Merete Møller Olesen og Gitte Holten Ingerslev bidrager med analyser af henholdsvis Steen Steensen Blicher og Herman Bang i gymnasieundervisningen, mens Søren Schou og Anders Bay runder feltet af med præsentationer af Johannes V. Jensen og Klaus Rifbjerg i undervisningen på universitetet, for Anders Bays vedkommende som den tager sig ud set fra udlandet: Hvad skal udenlandske studerende, i dette tilfælde ved universitetet i Amsterdam, egentlig vide om dansk litteraturhistorie? Bogen henvender sig til studerende og lærere ved landets uddannelsesinstitutioner og til alle interesserede i øvrigt. Den giver et enkelt og alligevel komplekst blik ind i litteraturhistoriens betydning og udbredelse i forskellige institutionelle