kræft guide Nye håb i kampen mod sider Faresignaler, du skal tage alvorligt De farlige metastaser

Transkript

1 Foto: Iris guide Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Nye håb i kampen mod kræft Faresignaler, du skal tage alvorligt De farlige metastaser

2 Af Torben Bagge En vigtig del af kræftgåden kan snart være løst. Forskerne er således nu kommet tættere på forståelsen af de mekanismer, der får kræft til at sprede sig i kroppen - til at danne de frygtede og meget ofte dødelige metastaser. Det giver begrundet håb, at man snart kan være klar med medicin, som effektivt blokerer for spredningen - og dermed redder hundredtusinder af liv. Både en ny amerikansk-norsk og en engelsk undersøgelse peger i den retning. - Når kræften spreder sig - altså danner metastaser - forringes dramatisk chancerne for at overleve kræften. De fleste med metastaser ender med at dø. Derfor er denne nye og intensiverede forskning i sprednings-mekanismerne af utroligt stor betydning i kræftforskningen, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. Syge celler flytter rundt På University College London har forskere nu på celle-plan identificeret bl.a. en mekanisme, som de populært kalder jagt-og-flygt -effekten, der handler om, at de sygdomsramte celler forbinder sig med de raske celler rundt om i kroppen og derved får lettere ved at danne metastaserne. Professor Roberto Mayor, leder af universitets-studiet, siger om vigtigheden af den type forskning: - De fleste dødsfald skyldes ikke dannelsen af den primære kræftknude. Kræft dræber, netop fordi den spreder sig. Folk dør af de sekundære kræftknuder, dannet af de oprindelige, syge celler, som altså rejser i kroppen og danner kolonier i de livsvigtige organer som f.eks. lunger og hjerne. Kræft Ny lovende forskning vil kunne redde mange menneskeliv Den nye og intensiverede forskning i sprednings-mekanismerne er af utroligt stor betydning i kræftforskningen, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse (lille foto). 2

3 Det engelske studie er netop fremlagt i det ansete videnskabstidskrift Nature Cell Biology. I et andet nyt amerikansknorsk studie har forskerne konstateret, at kræftcellerne ikke kun er onde. De indeholder faktisk samtidig stoffer, som kan hindre spredning af kræften. Hæmmende protein - Vi har i vores forsøg fundet ud af, at kræftsvulster producerer et protein, Prosaposin, som kan hindre, at spredningssvulster begynder at vokse - ved at stimulere til øget dannelse af et hæmmende protein, TSB-1, siger professor Lars Andreas Akslen fra Universitet i Bergen. De farlige metastaser Hvis en kræftsygdom spreder sig, kaldes det metastaser. Kræft, der har spredt sig til f.eks. knoglerne, kaldes knoglemetastaser. En metastase består altid af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at en knoglemetastase f.eks. kan bestå af brystkræftceller, tarmkræftceller osv., De hyppigste metastaseorganer er lymfeknuder, lunger, lever, knogler og hjerne. Metastasestedet veksler fra kræftsygdom til kræftsygdom, f.eks. rammes knoglerne oftest af metastaser fra bryst- og prostatakræft. Kræftceller, der løsnes fra svulster i mave-tarmkanal og lunger, kan udbredes i bughinden, lungehinden og hjertesækkens hinde med metastaser disse steder. Hvis der er opstået metastaser, er det oftest umuligt at helbrede kræften. Kemoterapi kan imidlertid for en del svulsttypers vedkommende hæmme metastasernes vækst - og dermed forlænge levetiden. Kilde: Kræftens Bekæmpelse o.a. Folk dør af de sekundære kræftknuder, dannet af de oprindelige, syge celler, som altså rejser i kroppen og danner kolonier i de livsvigtige organer I forsøget har han og medarbejderne dokumenteret, at man ved at tilføre store doser til kroppen af proteinet kan hindre kræftcellerne i at vokse og udvikle sig til livstruende metastaser. - Da vi fjernede denne beskyttelse, så vi, at kræftcellerne begyndte at vokse, siger professoren, der kalder sin nyopdagelse et facinerende paradoks. Den norske professor Lars Andreas Akslen kan med sin forskning øge chancerne for at stoppe kræft, før den når at sprede sig. Foto: Kim Andreassen 3

4 - Vi har på en måde fået tips fra kroppens egne kræftceller om, hvordan vi bedst kan bekæmpe dem. I forsøget har han og kollegerne undersøgt celler fra prostatakræftramte, men de har begrundet formodning om, at det er de samme mekanismer, som gør sig gældende ved andre former for kræft. Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse, imødeser med forventning mere af den type forskning i spredningsmekanismer: - Hvornår vi så helt præcis har midlet, der effektivt kan stoppe spredningen af kræften, er endnu svært at forudse. Jeg er nu stadig lidt bange for, at det ikke ligger lige om hjørnet. Symptombehandling Hvor gode er man til at behandle kræft, der har spredt sig? - Ved tyktarmskræft kan man godt redde en del af dem, der har fået spredning til leveren. Men hvis kræften, som det typisk sker ved f.eks. prostatakræft, først når at få spredt sig til knoglerne, ja så kan man kun symptombehandle, men reelt ikke gøre noget. Lungekræft har det med at sprede sig til den anden lunge og bl.a. også binyrerne, og når det er sket, er det ikke nogen god idé at operere. Så er chancerne dårlige. Det er sjældent den primære kræftknude, der er dræbende. Det er ofte først, når kræftcellerne vandrer ud og danner metastaser i de livsvigtige organer, at kræften dræber. Foto: Iris 4 Fakta om gurkemeje Krydderiet gurkemeje har i forsøg vist sig at kunne hæmme dannelsen af metastaser, så kræften ikke spredes. Den aktive ingrediens i gurkemeje er stoffet curcumin, der i adskillige undersøgelser har vist sig at have anti-inflammatoriske virkninger over for gigt og andre sygdomme. Nu viser en ny undersøgelse ledet af et forskerteam på LudwigMaximilians-Universität (LMU) i München, at det også kan hæmme dannelsen af metastaser.

5 Faresignaler, du skal tage alvorligt: Har du et eller flere af disse symptomer, bør du søge læge. Hoste: Hoste kan være et faresignal for flere typer kræft. Længerevarende tør, slimet, smertefyldt eller anderledes hoste skal man være opmærksom på. Er du hæs, hoster spyt op eller har problemer med at synke, bør du kontakte din læge. Smerter: Uforklarlige vedvarende smerter, f. eks. hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter, samt nyopståede smerter, der ikke stopper, er kroppens signal om, at der er noget galt. Maveproblemer: Døjer du med ondt i maven i en længere periode, har du problemer med forstoppelse eller diarré, eller føler du, du ikke får tømt helt ud, når du går på toilettet. Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring. Feber: Døjer du med en uforklarlig feber, der varer over en uge, eller har du voldsomme svedeture om natten? Alene eller ledsaget af andre symptomer her på siden, kan det være tegn på kræft. Vægt: Tager du pludselig på eller taber dig voldsomt uden grund, er der god grund til at reagere. Kræft i tal Ca danskere får hvert år konstateret kræft. Her medregnes ikke anden hudkræft. Modermærkekræft: tilfælde årligt. Tarmkræft: tilfælde årligt. Lungekræft: tilfælde årligt. Prostatakræft: tilfælde årligt. Brystkræft: kvinder årligt. Træthed: Utilpas og træthed i længere perioder er ikke normalt. Knuder: Hurtigtvoksende, ømme eller hårde knuder er det vigtigt at reagere på. 5

6 Her er maden, der kan forebygge kræft 6

7 Kål: Blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, majroer, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola er kræftens fjender. Særligt broccoli nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunger, mave, tarm, spiserør, bryst og prostata. Forskerne anbefaler, at du spiser kål et par gange om ugen. Gulerod: Danske forskere har bevist, at rotters risiko for at få kræft i tarmen minimeres, hvis de dagligt spiser en portion gulerødder, der hos et menneske svarer til 400 gram. Spis 400 g. gulerødder, persillerod, pastinak eller selleri hver dag. Løg: Hvidløg eller almindelige løg virker som en slags naturlig kemoterapi. I Kina, hvor mange lider af mavekræft, viste forsøg, at folk, der spiste 100 g løg om dagen, havde langt mindre risiko for at få kræft, end dem der kun spiste 30 g om dagen. Spis friske knuste løg, men undgå f.eks. hvidløg som kosttilskud. Krydderier: Laboratorieforsøg fra England og USA tyder på, at chili dræber prostatakræftceller og ingefær hæmmer væksten af kræftceller i æggestokkene. Gurkemeje, basilikum, rosmarin, salvie, anis og nelliker har i forsøg vist, at de kan hæmme kræftcellernes vækst og fremme den proces, hvor kræftcellerne begår selvmord. Granatæble: Forsøg med granatæblejuice viser, at frugten kan hæmme væksten af prostatakræftceller. Andre forsøg viser, at æblet har en gavnlig effekt på bryst- og lungekræft. 2,5 dl juice om dagen hjalp de prostatasyge mænd. Citrusfrugter: Forsøg med appelsin, lime, citron og grapefrugt har vist gode resultater ved sygdomme som kræft i munden, spiserøret, strubehovedet og svælget. Men også i forhold til lungekræft og mavekræft tror forskerne på citrusfrugternes gavnlige virkning. Tager du medicin, bør du dog være opmærksom på, at især grapefrugt har ry for at påvirke optagelsen af medicin i kroppen. Fisk og skaldyr: Svenske forskere har fastslået, at kvinder, der spiser fede fisk som laks, sardiner, makrel og sild en gang om ugen, reducerer deres risiko for at få nyrekræft med 74 pct. I en anden undersøgelse, hvor forskere har fulgt mænd i 30 år er det bevist, at de, der ikke spiste fisk, havde 2-3 gange højere risiko for at få prostatakræft end andre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser gram fisk om ugen. Fuldkorn, ris: Fuldkorn forebygger kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoder. En af årsagerne er, at fuldkorn får kosten til at passere hurtigere gennem tarmen, så færre giftstoffer aflejres i kroppen. Især rug er forskerne opmærksomme på, da rug indeholder stoffer, der stimulerer kræftcellerne til at begå selvmord. Forskerne anbefaler 75 gram fuldkorn om dagen. Spis en portion havregryn og to stykker rugbrød om dagen, og dit behov er dækket. 7

8 BLIV SUND MED CHRIS PLUS sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver 14. dag til et sundere liv fysisk og psykisk Chris skriver blandt andet om: Skal vi leve som i stenalderen? Brug dine dårlige undskyldninger til noget godt Sådan kommer du af med stressen Sådan holder du fast i dine nye gode vaner. Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv. 8