Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion
|
|
|
- Lucas Gregersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Studieforløbsbeskrivelse: Ud fra den udleverede studiebeskrivelse over gruppens opstart, fremgang og gennemførsel, forstår vi denne opgave, som et led i at opnå større og mere kvalificeret viden. Denne større forståelse for opgaven er til for vores skyld og for at forbedre vores egen refleksivitet. Som det står nævnt i vores oplæg til denne studiebeskrivelse; Formålet med studieforløbsbeskrivelsen er som studerende fortløbende at reflektere over viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem studiet, er vores opgave som studerende at være aktive læringsorganismer. Denne øvelse med at sætte den reflektive-jeg i centrum, er ikke kun med til at højne kvaliteten af ens bachelor eller overordnede studieforløb. Vi ser nemlig denne øvelse og denne specifikke fokus på forløbet, som et brugbart redskab til at lave vores første semester projekt. Den større bevidsthed omkring forløbet er altså med til, at give os en god og læringsrig opstart på projektet, og som dens formål også en længerevarende refleksion. Læring og refleksion Vi er 4 personer i vores gruppe omhandlende Kinas udvikling, og vi er fire individer som alle har truffet valget om at tage en videregående uddannelse på Roskilde University. Ingen af os havde bestemte intentioner eller specifikke projekter vi allerede fra start gerne ville arbejde med, vi havde dog alle en idé eller interesse indenfor bestemte områder/problematikker. Ingen af os var bekendte med hinanden eller vidste særlig meget om hinanden faglige og sociale kompetencer, men vi vidste alle hvad vi gerne ville skrive - og lave projekt omkring. Gruppens sammensætning af os fire individer med samme interesse, kan være en svær og måske til tider vanskelig situation, så det var meget vigtigt for os alle sammen, at vi havde samme intentioner. Vi mødtes ret ofte i starten for, at lære hinanden at kende og få en større bevidsthed omkring hinandens forventninger. Vi lavede allerede en forventningsafstemning fra start af, så vi kunne gå ind til dette gruppearbejde med en ren tavle; det vil sige at alles forventninger i gruppen blev fremsagt og balanceret i forhold til hinanden. Dette var en proces som vi ikke vidste hvordan ville udmunde sige, men vi er/var villige til at se hvordan denne afstemning kom til at fungere; både i og uden for gruppen. Denne aftale skulle nemlig både balancere internt i gruppen, og sikre alles meninger bliver anerkendt uden det bliver en stor pleasing gruppe. Aftalen skulle også sikre os hver sig uden for gruppen; fx hvis vi havde brug for en hjælpende hånd til ikke projekt-relaterede studier. Vores gruppe er derfor meget personlig og 1
2 2 intim anlagt; vores forventninger til hinanden går langt, og nogle gange ud over det der definerer projektets rammer. Vi mener alle at vores forventninger ligger ens og er blevet justeret i forhold til denne opgave som værende det vigtigste; Så det har været rigtig behageligt for os alle, at vide hvordan vi hver især har det med denne opgave. Vores gruppe deler samme holdning m.h.t. læringsprocessen og den viden vi opnår i forhold til denne opgave. Dette er jo vores første rigtige projekt, så det betyder rigtig meget at vi her fra start af for en basal og konstruktiv viden, om hvordan vi nu og i fremtiden skal gribe sådan en projekt opgave an. Det er overvejende sandsynligt, at vi på et tidspunkt kommer i andre grupper og møder andre individer med forskellige forventninger. Det er derfor vores intentioner, at lære så meget som muligt omkring information, skrivning og viden i forhold til denne første opgave. Vi har derfor også brugt hinanden som støtte og til at forstå det faglige bedre, så denne gruppe proces samarbejde har indtil videre bragt os stor hjælp, og en enorm stor tryghed i dette nye univers af medstuderende, universitet og eksamener. Overordnet set har vi fungeret som én enhed i dette nye ubekendte sted, og vores forventninger til dette samarbejde har været både været fagligt og også socialt orienteret. Vi er stadig undervejs i dette samarbejde/studieforløb, så vi kan ikke drage endegyldige konklusioner, om hvor vi havner i sidste emne; bibeholder vi denne gode tone og balance orden eller sidder vi med skjulte forventninger. Vi har heldigvis alle sammen været enige om dette forløb og hvad der er gået forud for projektet, derfor kan vi som en gruppe bestående af flere individer forsikre hinanden om, at vi kontinueret vil opretholde forventningsafstemningen. Så selvom vi ikke kan vide hvad fremtiden vil bringe os, har vi alle en fælles overbevisning om at dette forløb og gruppearbejde, fortsat vil have sin gang i gode og behagelige rammer. Så en delkonklusion i forhold til vores forventninger er, at de stadig stemmer overens med gruppens fælles bedste, og at vi har opnået vores ønske om et rart gruppearbejde. Vi har både haft forventninger til det faglige og sociale; en stor videns nysgerrighed har vi alle især tilegnet stor betydning, og det er kommet naturligt for os at tage det sammen med det sociale. 2
3 3 Projektarbejdet Vores projekt arbejde er en stadig proces, hvor vi stadig arbejde med vores nye store projektopgave og de dertilhørende forelæsninger og workshops. Men indtil videre har vi haft et godt samarbejde, hvor der kun været få gnidninger gruppemedlemmerne imellem. Den største udfordring i forbindelse med denne opgave har været opstarten, hvor alles forventninger skulle uddebatteres og lægges på bordet, og samles i én stor forventningspulje. Vi har som udgangspunkt alle været enige om hvad der skulle ske, men vi har haft vores diskussioner om hvordan det skulle ske. Vores gruppe er en sammensætning af fire personer, hvor vi alle har valgt på baggrund af interesse for emnet og ikke på baggrund af individerne. Så vi skulle først lære hinanden, at kende og se hinanden lidt an, men fordi vi alle er engageret i dette projekt falder vores samarbejde naturligt, og det er projektet som er i højsædet, ikke os. Vi havde ikke egentlige forventninger til dette gruppe samarbejde, udover vigtigheden af denne opgav, da vi jo på forhånd ikke kendte til vores individuelle forventninger. Vi skriver denne opgave som en gruppe, hvor vi alle nu har vores samme orientering, men i starten var vi alle nok ikke helt på samme side. Det har heldigvis været i bagatel afdelingen, og fordi vi netop har brugt studiet, RUC og andre medstuderende, har vi allerede fra start fået brugt nogle fornuftige redskaber til, at håndtere gruppearbejdet. Det har vi bl.a. selv været opsøgende på i samarbejde med univesitets store opmærksomhed herpå, der har været en stor uddeling fra universitets viden. Vores arbejde i gruppen har ikke taget nogle uventede retninger, da vi fra start var opmærksomme på at alt kunne i princippet ske, og fordi ingen af os helt var klar over hvad dette samarbejde skulle indebære. Vores gruppe arbejde fra lige fra start vigtigt at få til, at fungere optimalt og gnidningsfrit uden at blive monotomt. Så vi har også her gjort brugs af universitetets erfaring med grupper og studieforløb, ved at inddele diverse roller og funktioner internt i gruppen. Det har vi bl.a. gjort ved at lave en forventningsafstemning, og også ved at uddelegere ansvar i gruppen. Fx har vi i starten afprøvet forskellige roller, med en ordstyrer, referent etc. både for at se og lære af hinanden. Dette fungerede rigtig godt til, at finde hver vores plads i gruppen og få en større forståelse for gruppen. Vi bruger ikke denne øvelse længere med skiftevis at ændre roller i gruppen, da vi mere arbejde med faste mønstre for hvad der fungerer bedst for os. Dette kunne måske komme til at fungere, som en dårlig arbejdsproces men vi har derimod opnået større resultater ved at arbejde på denne måde. Det sikre nemlig, at vi på forhånd ved hvordan vi skal gribe gruppen an og hvordan vi skal komme med konstruktiv input. 3
4 4 I og undervejs i vores gruppe samarbejde har vi skematiseret vores tid og ressourcer til den overordnede projekt aflevering; vi har opdelt projektet i mindre opgaver og funktioner så vi løbende under forelæsningerne har kunnet arbejde med projektet, og stadig vægtet det højt. Indtil videre har vi fulgt vores tidsplan for projektet, og vores egen tidsskema har været en god tovholder på gruppen; vi har ikke taget projektet som en mulighed, men som en nødvendighed. Det blev også her foreslået af diverse vejledere, at vi selv planlage vores tid. Det har kun kommet os til gode at vi har fulgt rådene og vejledningerne til vores projekt, da vi tydeligt kan mærke vigtigheden heraf, fx med vores tidsskema. Vores tilgang til denne opgave, gruppen og det generelle studie har været på baggrund af universitetets retningslinjer og den overordnede problemorienterede tilgang. Det har kun været til stor gavn at vi har fulgt rådene heromkring, da vi kan se den fremdrift og vores eget engagement i arbejdet. Vi har alle også været enige om, at vi skulle arbejde sammen mod en fælles mål. Vi vidste ingenting om hvordan vi kom hen til det mål, men i takt med den store viden og læring vi har fået igennem gruppen, har vi formået at lave en arbejdsgang og aftale om hvordan vi skal gribe det an. Samarbejdet i gruppen Vores gruppe arbejde har lige fra start af været en vigtig del af dynamikken og hele dette studieforløb, vi havde alle forventninger om et værdifuldt samarbejde, hvor vi kunne hjælpe og bruge hinanden. Som sagt så var vi ikke bekendte med hinanden inden gruppesammensætningen, vi har derfor fra start af diskuteret forventninger til dette projektforløb. Kommunikation har været en væsentlig faktor i gruppen, og vi har fået skabt en tryg og behagelig sfære, for at alle skal kunne turde/ville sige hvad de tænker/mener. Vores forventningsafstemning som vi har formuleret i starten har fungeret som retningssnor, og har ikke været perfekt formuleret fra start af, men da vi undervejs i gruppen har diskuteret frem og tilbage, har det resulteret i en nyere version, og vi har så at sige lært af vores fejl undervejs. Vi påstår ikke at vores forventningsaftale er 100 % vandtæt, men fordi vi netop har en god sfære i gruppen, kan/vil vi fortsat udvikle og konstruktivt forbedre aftalen. Vores gruppe har været overraskende enige om disponeringen af tiden for projektopgaven, både hvordan vi strukturelt griber opgaven an og overholder deadlines, men også hvor meget tid vi gerne vil ligge i opgaven. Vi har gjort brug af universitets redskaber om skematisering af tiden, så vi har opdelt vores projekt 4
5 5 opgave i flere dele så som; metode, teori, afsnit, underafsnit osv. Det mener vi giver os en vældig fordel i forhold til arbejdet med projektet og vores indbyrdes forståelse for opgaven. Vi har indtil videre opfyldt vores egne krav/forventninger til opgaven og overholdt de deadlines vi har sat os selv, der har dog været lidt stres på i pressede tidsrum, men på grund af indbyrdes aftaler og samarbejde, har vi opnået et vellykket resultat. Studieforløbet og projektopgaven har gået forud for egne prioriteringer og andre ikke studie relaterede forehavende, og der er blevet meldt klart ud at vi alle prioriterer denne opgave højt. Det er ikke fordi vi slavisk skal arbejde hårdt igennem projektet, men vi vil gerne se et resultat som afspejler vores egne ambitioner. Vi har og prioriterer stadig denne opgave højt, og selvom mange andre ting frister og det måske i længden kan blive lidt ensformigt, kan vi heldigvis minde hinanden og os selv om hvor meget denne uddannelse betyder for os. Denne første opgave er en mulighed for, at bevise vores eget ambitionsniveau og vise vores værd i et anderledes/intenst gruppe arbejde. Rollefordelingen i gruppen har faldet meget naturligt; vi prøvede i starten diverse roller af som fx referent, ordstyrer og organisationsleder. Rollerne er gået på skift gruppemedlemmerne imellem, og det tog os trods alt lidt tid at finde os tilrette, da ingen af os førhen var vant til sådan et engageret gruppe samarbejde. Det har til tider været vanskeligt, at fået organiseret alle møderne til tiden og geografisk tilpasset. Vi arbejder derfor nu, med at have en ugentlig-leder som sørger for al den praktiske organisation i gruppen, og skal overordnet fungere som et skema. Vi har lavet denne leder post, da vi alle mente vi trængte til en bedre organisatorisk styring; det er som sagt et nyt tiltag, og noget vi har finjusteret flere gange. Indtil videre har resultaterne været strålende, og vi har alle slappet mere af og rystet unødige bekymringer af os. Den ugentlige leder får i 1 uge ansvaret for resten af gruppen mht deadlines, og skal give gruppen et kærligt skub i den rigtige retning. Denne leder post må ikke misforstås, som værende en diktatorisk styring af resten af gruppen, men et nyttigt redskab til at skabe tryghed og bevidsthed i gruppen. For netop også at undgå, et magtmisbrug har vi kun indsat denne styring skiftevis 1 uge af gangen. Den sværeste del i gruppen har været det svævende ansvar, hvor vi alle vidste vi havde deadline, men ingen rigtig tog det afgørende initiativ. Det har været vigtigt for os at løse dette problem, og vi mener alle at dette bliver afhjulpet af vores nye initiativ den ugentlige leder. 5
6 6 Samarbejde med vejleder Vi har fået tildelt vores egen vejleder til gruppen, som har kendskab og evnerne til at kunne vejlede i vores emne globaliseringen. Vi har haft et møde med vores vejleder indtil videre; den første gang i samspil med en anden gruppe, hvor vi skulle opponere og konstruktiv give ris/ros. Mødet med den anden gruppe og vejlederen som ordstyrer gav os en ordentlig start, og et nyt input i vores opgaveformulering. Efter mødet med gruppen havde vi aftalt et koncentreret gruppemøde uden opponent gruppen tilstede. Vi har haft en del besvær med at indsnævre vores emne som startede med at være Kina i en globaliseret verden, men gik hen og blev til Kinas udvikling. Dette har vi kæmpet med at få den store tragt indkogt til et konkret problem. Vores vejleder var enige i vores konklusion heraf, og gav os en ordentlig mængde litteratur/idéer til hvordan vi kunne problematisere emnet. Han henvise os til skolens bibliotek, og henviste os til at kigge på tidligere studenter rapporter, så vi kunne få et grundlæggende overblik over opgavens udformning. Vejlederen fik forklaret skabelonen til projektopgaven, og henvist os til litteratur som vi kun har fået gavn af. Vi har endnu ikke afholdt flere møder med vores vejleder, og det har været et bevidst valg at vente, da vi gerne selv vil finde emnet og udforme en problemformulering. Så vi forventer at bruge vejlederen mere i vores skrivning undervejs, og bruge ham når vi kommer i tvivl eller sidder fast. 6
Studieforløbsbeskrivelse
Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden
Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet
Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5
Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.
Procesanalyse. Projektstyring. Projektplanlægning
Procesanalyse Følgende procesanalyse vil beskrive specialeprocessen. Der vil igennem procesanalysen reflekteres over, hvilke elementer der kan videreføres til kommende arbejdsliv. Emnerne som procesanalysen
dig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
status Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Det er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte
Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte Og så engang om året eller hvert halve år, så får man besked om at man skal lave en rapport som man skal sende ind og jeg har ingen idé
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Workshop om kursuslederens rolle
Workshop om kursuslederens rolle Deltagernes noter Deltagerne i workshoppen flyttede rundt mellem 5 stationer, som hver behandlede et emne af betydning for kursuslederens rolle. Til hver station var der
TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement
Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER
Udarbejdet af studievejleder Anne Garcia & Bonnie Sørensen, november 2018 FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER OPSTART SEPTEMBER 2018 BAGGRUND Med baggrund i rapporten Fastholdelse af studerende i VIA Sundhed-
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
P0 erfaringsopsamling
Program P0 erfaringsopsamling 8.15: Introduktion 9.00: Erfaringsudveksling i tværgrupper 11.00: Poster session i seminarrummet 11.45: Hvordan skriver man en procesanalyse? Efterfølgende skriver grupperne
Relationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Gruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Studieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Ressourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Evaluering af din kliniske undervisningsperiode
Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely
Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen [email protected] Stig Hamborg Nielsen [email protected]
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, [email protected] 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Assertiv kommunikation
Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
DEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
