Relationsarbejde på Vejrup skole
|
|
|
- Ingrid Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Relationsarbejde på Vejrup skole
2 Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er både rammende og konkrete Fælles grundlag for lærerne. Fokus Ens værdier ud ad til Elev, forældre, kolleger, skole Mål for undervisningen skaber klare rammer og tydelighed Struktur Stilletegn Dagsorden Rød-Gul-Grøn Differentiering Relationer lærer-elev elev-elev Tydelighed leder bestemmer Klasseregler og aftaler for alle lærere og pædagoger Faste strukturer - tid - sted - rammer -lærer/mægler Anerkendende tilgang Positive relationer Deltagerstyrede løsninger Være opmærksom på forebyggelsen ved konflikthåndtering Girafsprog Tæppet Refleksion over hvordan man kan kigge på sig selv som underviser Køle af falde ned vente
3 Teamarbejdet i dag og i fremtiden Hvad gør vi i dag, som vi skal blive ved med at gøre? Hvad gør vi i dag, som vi egentlig ikke bør gøre? Hvad er det, vi bør gøre, men som vi faktisk ikke gør? Hvad er det, som vi ikke gør i dag, som vi heller ikke i fremtiden bør gøre.
4 Det vil vi blive ved med Drøfte klasseledelse Snakke om enkelte elever Drøfte åbent Lytte Være ærlige Fælles holdninger Fælles fodslaw Planlægge fælles ting Fælles opgaver Teamarbejdet i dag og i fremtiden Dagsorden og referat Overordnet årsplan Årshjul for dagsorden Forventninger til eleverne Klassens dagligdag Strukturer Forældresamarbejdet Møder ved behov, inddrage faglærer efter behov Sparre med hinanden, vejlede hinanden Opbakning til hinanden Følge op på problemer og konflikter Udfordre hinandens tankegang Anerkende forskelligheder Det vi vil blive ved med
5 Møderne bliver for praksisorienteret Glemmer at adskille teamsamarbejde og fælles forberedelse Blander teamarbejde og almindelig snak Møderne komme tit ud over dagsorden Holder ikke en fast tidsramme Vi har Ikke så faste roller/rammer/struktur Vi bør ikke sidde på lærerværelset, hvor andre afbryder og gerne vil have dækket deres behov Teamarbejdet i dag og i fremtiden Det vi gør, som vi ikke bør gøre
6 Drøfte pædagogik Gå mere ind i det pædagogiske som har relevans for det daglige arbejde Snakke overordnede emner igennem skole, læring, differentiering Differentiere Give hinanden konstruktiv respons Give mere feedback på hinandens undervisning. Gå fra jeg til vi i teamet Være mere åbne over for hinanden Udveksle ideer Hjælpe hinanden med de svære elever Relationsfarverne (børn som nemt overses ) Mere formelle omkring mødet Få lavet en ordentlig dagsorden Et team skal altid bestå af mere end én også AKT Huske at informere klassens faglærere om tiltag Teamarbejdet i dag og i fremtiden Det vi bør gøre, som vi ikke gør
7 Bruge tiden unødigt på sladder Bare hygge Ikke bare holde møde for at mødes Lave kaffe/the klub Glemme hinandens forskellighed Være negative omkring teamsamarbejdet / elever / skolen Glemme at respektere eleverne og tale i en respektfuld tone til og om dem Glemme at tale respektfuldt om hinanden og eleverne Uddelegere arbejdet i klassen fagligt / socialt Teamarbejdet i dag og i fremtiden Det vi ikke vil gøre
8 En team definition: En gruppe mennesker med et sæt af komplementære færdigheder, der kræves for at fuldføre en opgave eller projekt. Teammedlemmer opererer med en høj grad af indbyrdes afhængighed, deler myndighed og ansvaret for selvforvaltning. Alle medlemmer af teamet er ansvarlige for den kollektive ydelse og arbejder hen imod et fælles mål og fælles belønning Jacob Storch, Teambaserede organisationer i praksis, 2005
9 Maturanas domæneteori refleksion Teorien er udviklet af Huberto Maturana. Den er efterfølgende videreudviklet og meget anvendt i systemisk litteratur og tankegods. Grundlæggende har vi altid de tre domæner i spil; dog træder som regel et af domænerne tydeligst frem. produktion personlig
10 Refleksionens domæne Domæneteorien Produktionens domæne Det personlige domæne Refleksionens domæne Beskriver den pause, hvor man går ind i domænet for overvejelser og læring Produktionens domæne Beskriver den praktiske handlingsorienterede del af hverdagen. Normer, regler, mål og krav. Det vedtagne og forhandlende Det personlige domæne Beskriver værdier, moral og etik. Da disse altid udspringer af det enkelte menneskes virkelighed, er æstetikkens domæne præget af jeg tror, jeg synes, jeg mener
11 Produktionens domæne Produktionens domæne beskriver den praktiske handlingsorienterede del af hverdagen. Organisationens normer, regler, mål og krav. Det vedtagne og forhandlede. Produktionens domæne er således, der hvor man taler om rigtige og forkerte løsninger, her overenskomster og regler gør sig gældende. Hvem gør hvad i forbindelse med emneugen? Hvordan skal vi organisere den næste idrætsdag?
12 Det personlige domæne Det personlige domæne er vigtig, når mennesker skal koordinerer deres holdninger. I et godt samarbejde er der fokus på, hvordan den enkelte tænker og tror, med henblik på at skabe en fælles forståelse for opgaveløsningen. Det er i det personlige domæne at det personlige kan finde sit udtryk. Det er vigtigt at få koordineret værdierne, således at den enkelte kan forstå sig selv i forhold til fællesskabet. Det, der kan være svært i det personlige domæne, er ikke at blive fanget i, at alt er lige vigtigt og rigtigt. Kunsten er at anvende det personlige domæne til at få en fornemmelse af, hvor de enkelte teammedlemmer er henne, og hvordan de tænker, med henblik på at nå til en fælles koordineret tilgang til den fælles opgave.
13 Refleksionens domæne Domænet for overvejelser og læring. Her er undersøgelsen af de mange muligheder det dominerende her sættes produktionsdomænets mange svar og løsninger under lup, med henblik på at blive klogere på, hvor de gode løsninger findes. Fordomme og egne betragtninger sættes for en stund på standby, så man kan se sagen fra flere vinkler. I refleksionens domæne kan værdier udfordres og samskabes. En værdibaseret organisation vil anvende teamsamarbejdet som et af de væsentligste steder at sætte refleksioner i spil, for at kunne udfordre grundlæggende antagelser, og dermed gøre teamsamarbejdet til et af de centrale steder i organisationen, hvor nye tanker udvikles og læring finder sted.
14 Domænerne i teamarbejde Hvornår er I, i produktions-domænet? Hvad gør I, når I er i dette domæne? Hvornår er I, i refleksions-domænet? Hvad gør I, når I er i dette domæne? Hvornår er I, i det personlige domæne? Hvad gør I, når I er i dette domæne?
15 Opsamling på fælles planche
16 Samtale med reflekterende team Hjælpespørgsmål til interviewer Beskriv den situation du gerne vil have teamet til at reflektere over Hvad var du særligt optaget af at lykkes med i situationen? Hvordan prøvede du helt konkret at lykkes med det? Hvilke af dine evner og kompetencer kom til udtryk i episoden? Hvilke af dine faglige og arbejdsmæssige værdier blev rummet af episoden? Hvordan reagerede eleven/kollegaen/forældreren? Var der andre tilstede, hvordan reagerede de? Når du ser på den situation, hvad er så den vigtige læring du tager med i forhold til din fortsatte udvikling af Hvis du skulle give dig selv et godt råd i forlængelse heraf, hvad skulle det så være?
17 Det reflekterende team Det sagte Hvilke ord og sætninger hæfter du dig ved, som har en særlig betydning? Billedet Hvad siger disse ord og sætninger om, hvad der er vigtigt hos X? (X s bestræbelser og intentioner) Resonans Hvordan giver disse billeder af X genklang ift. dit eget liv/arbejde? Bevægelse Hvilken forskel har det gjort for dig at lytte til X s historie? Hvad bliver du selv opmærksom på, der er vigtigt?
18 Reflekterende team-struktur
19 Næste fase Domænerne i teamet Teamsparring Besøg i teamet 23/4 2014
20 Tak for denne gang på gensyn til maj
Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer
Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?
Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering
Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
De tre domæner på Skovgården
De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Aktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, Lars Eriksens Vej 15, 7620 Lemvig, tlf.:
Uddannelsesplan Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Indhold Uddannelsesplan - Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole... 2 Præsentation af Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole... 2 Ansvar for praktikken
Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever
Praktikmappe For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever Indledning Kraftcentrets vision, mission og formål Denne praktikmappe er et redskab for studerende, elever og de daglige praktikvejledere I Kraftcentret.
Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.
Klasse-mødet Forældresamtaler Vejledning Med i Åben skole AKT Obs. Grupper Mægling/ Konflikthåndtering Familieklasse Elevsamtaler AKT-LÆRERGRUPPEN: Skolens AKT- gruppe består af fire lærere, en socialrådgiver
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
klassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Der er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO
Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Trivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel
Darum skole 12. august Kommunikation - og en coachende tilgang Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel Charlotte Christensen Selvstændig: CC-lotus.dk Proceskonsulent & underviser Mastercoach,
Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 [email protected] Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 [email protected]
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne.
Maj 2014 Uddannelsesplan for studerende i Børnehusene i Skørping I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, imødekommende og interesseret i dig som studerende. Vi vil
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Temadag 2: Kommunikation og samarbejde
Temadag 2: Kommunikation og samarbejde - med mennesker med demens, kollegaer og pårørende Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Hvordan taler vi sammen? Affektudbrud
Lærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Workshop om Stressforebyggelse.
Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen
Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere
Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman [email protected] AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
