Studieforløbsbeskrivelse

Transkript

1 Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden side var vi også klar over, at det var vores første akademiske projekt og vi måtte lære løbende processen. Vi ønskede alle at lære, hvordan en gruppe på 8 menneske kunne fungere både fagligt og socialt. Derudover havde vi alle en forventning om, at vi skulle benytte dele af det pensum, som vi er blevet introdukseret for i gennem undervisningen f.eks. ved at drage paralleller til teoretiker og analysestrategier. Igennem husmetodeundervisningen og workshopgangene, har vi lært at forholde os kritisk og reflekterende til vores projekt, og derigennem også til vores eget arbejde. På mange måder er vores forventninger indfriet i projektet, og vi har allerede lært rigtigt meget i dette projektforløb. For mange af os var det første gang, hvor vi var del af så stor en gruppe, da vi sjældent har arbejdet I grupper større en fire i gymnasiet. Alt i alt er vi kommet tættere på, hvad et akademisk projekt er, men vi har langt fra en fyldestgørende forståelse endnu. Samarbejdet i gruppen Alt i alt syntes vi, at vores gruppe har fungeret godt, selvom der har været nogle ting, som vi fremtiden sandsynligvis vil gøre anderledes. Vi startede med en forventningsafstemning for at undgå konflikter og for bedre kunne planlægge vores arbejdsproces. Her kom vi primært ind på ambitionsniveau og på arbejdsmåder. Vores forventningsafstemning var desværre ikke konkret nok og blev heller ikke uddybet tilstrækkeligt senere i projektforløbet. Dette har været problematisk, da det senere førte til en større konflikt, da der opstod misforståelser i forhold til, hvornår en aftale er en aftale og hvilken mængde tid, der skulle lægges i projektet. Her havde vi heldigvis coachsene fra Arno Kaes projekt, der kunne hjælpe os på rette vej igen. Coachene hjalp os med at styre konflikten og samtalen, og vi fik ved deres hjælp løst konflikten på bedste vis. Dog gav konflikten os også et skub i den rigtige retning, og den gjorde kommunikationen og aftalerne tydeligere, så lignende konflikter ikke opstod igen. Roller Vi snakkede om roller i starten af forløbet; Hvilke roller gruppens medlemmer normalt havde og hvilke roller folk godt kunne tænke sig. Vi snakkede om at prøve at lade rollerne gå på runde, så

2 man var tvunget til at prøve noget nyt og uvant og, på den måde kunne udvikle sine egne personlige kompetencer. Vi gjorde det i starten af forløbet, hvor vi lavede en liste over, hvem der skulle være referent og mødeleder ved de forskellige møder. Men som forløbet skred frem, afsluttede vi vores forelæsningerne, hjemmelæsning og alt andet, som skete sideløbende med projektet. I sidste ende forsvandt planlæsningen og fordelingen af referent og ordstyrer, da vi med det stigende tidspres påtog os de roller, der faldt os naturlige. Dette har haft nogle konsekvenser i forhold til vores arbejde. Der er blevet brugt mindre kræfter på at sætte sig ind i andre roller, hvilket har betydet at det enkelte gruppemedlem ikke har rykket sig så meget som de kunne. Dog har dette også betydet, at vi i højere grad har kunne fokusere på projektet. Alt i alt har vi måtte konkludere, at vi ikke har haft ressourcer og overskud til at lege med nye roller og rumme et basisprojekt. Vi føler at især coachene har været til gavn for vores gruppe og samarbejder. I et af vores møder lavede vi en øvelse, som omhandlede interne roller i gruppe. Øvelsen gik ud på, at vi skulle forestille os, at vores projekt var en bil og vi hver især skulle udgøre en del, der fik bilen til at køre. Som en del af øvelsen skulle alle gruppens medlemmer selv vurdere, hvilken del de mente de var. Det interessante ved øvelsen var, at det handlede om gruppemedlemmernes egne forestillinger om deres rolle. På den måde kunne man få et indblik i, hvor personen så sig selv i gruppen, og personen kunne få sit egen forestilling om sin rolle bekræftet eller afkræftet. Derudover gav denne lille øvelse os et godt billede over, hvordan gruppens ressourcer var fordelt. Her erfarede vi, at der var arbejdsressourcer, som lå samme sted. Vi fandt ud af, at enkelte gruppemedlemmer bevidst havde valgt en tilbagetrukken rolle, fordi de var bange for at være for frembrusende. På den måde fik vi italesat rollerne i gruppen på en ny og meget givende måde. Generelt har vores gruppe nydt godt af at have deltaget i Arno Kaes coaching-projekt. Gennem coachsene har vi fået nogle nye vinkler på gruppearbejdet. Nogle gange har det været i forhold til arbejdets fremdrift og arbejdsmetode, andre gange har det været i forhold til roller, gruppedynamik og evaluering af arbejdet. Hvis vi skal komme med et konkrete eksempel på, hvor coachsene har virkelig har hjulpet os, kan vi nævne den arbejdsstruktur, som vi nåede frem til på det første coachingmøde. I en gruppe på 8 kan det var en svær proces at komme til enighed. På mødet fandt vi frem til, at det kunne være en fordel at tage diskussioner i tomandsgrupper. Når disse tomandsgruppe hver i sær var nået til enighed, kunne gruppe samles og tage del diskussionen i plenum. Det havde flere fordele. For det første er det lettere at diskutere med et andet menneske frem for syv mennesker. For det andet var der kun fire holdninger frem for otte, som man skulle forholde sig til.

3 Sommerhus Fordi vi ikke kunne finde et sommerhus, som lå så alle kunne få deres hverdag til at hænge sammen, så valgt vi at holde vores intensiv periode her på RUC. Vi valgt at gøre det på den måde, at vi ikke blev og sov, men mødtes hver morgen på RUC. Set i bagklogskabens klare lys, havde det den fordel, at vi ikke på samme måde blev trætte af hinanden ligesom mange andre gruppe gjorde. I det, at vi havde de fleste af vores aftener for os selv, var det lettere at se bort fra små irriterende vaner hos de andre gruppemedlemmer. Vejleder Som alle gruppe på RUC havde vi fået tilknyttet en vejleder. Der har været nogle misforståelser undervejs, og derfor har samarbejdet ikke forløbet optimalt. Vi var i introperioden blevet informeret, at man ikke havde så meget tid sammen med vejlederen. Derfor havde vi gemt vores vejledertimer til nødstilfælde. Så der gik lang tid mellem møderne og der blev sendt få mails. Generelt var vi ikke gode til at holde vores vejledere opdateret, om hvad der skete i gruppen. Senere fik vi en mere fast mødekultur, som i den sidste, intensive del at projektforløbet, blev afløst af mails. Til sidst havde vi ikke behov for at mødes, men i stedet havde vi behov for at kunne stille et spørgsmål nu og her, når vi lige var kommet i tvivl om. Der har af flere grunde været en fordel at have en vejleder tilknyttet vores projekt. For det første er det at skulle skrive et akademisk projekt nyt for os, og derfor har det været godt at have en, som vidste mere om det akademiske projekt end vi gjorde For det andet var det givende for vores projekt, at der var tilknyttet en person, som ikke direkte sad og skrev på projektet, men alligevel fulgte processen. Det udgjorde den fordel, at vejlederen vidste, hvad vores projekt handlede om, men ikke var tættere knyttet til projekt end at vedkommende stadig kunne påpeger de nuancer og indforståethed, som vi ikke selv kunne. For det tredje var det en fordel, at vi havde denne udeforstående person, som vi skulle videreformidle vores projekt til. På den måde var vi tvunget til at reflekterer over vores overvejelser, for at kunne formidle dem. Vi fik muligheden for at se om vores projekt gav mening for andre, der ikke var involveret hvilket også var en måde at beholde fødderne på jorden og ikke forsvinde helt ind i vores egen lille akademiske boble. Projektarbejdet Projektarbejdet har på mange måder været en utrolig givne proces, da det har være meget lærende, udfordrende og forvirrende på samme tid. Vi har flere gang måtte ændre fokus og problemformuleringen i takt med vi blev klogere på emnet. Der var flere grunde til dette; Nogle

4 gange var det fordi vi ville noget, som ikke kunne lade sig gøre. Eller fordi tingene viste sig at hænge sammen på en anden måde end vi forventede. Men alt i alt har det været en god proces, hvor vi er blevet udfordret og derigennem har lært rigtigt meget. For os har arbejdsformen til tider været en smule stressende, da projektforløbet alligevel har adskilt sig en del fra det, som vi har lavede på gymnasiet. Der har været mange ting, som skulle laves og da det er vores første projekt, har det været svært at finde ud af, hvor meget tid de forskellige opgaver kræver. Udover projektet havde vi sideløbende forelæsninger, hvilket gjorde det sværere at rumme projektet. Men den største udfordring har sandsynligvis ligget i at de administrative informationer nogle gange kom frem til os med meget kort varsel og andre gange på én gang, så det kunne være svært at overskue. Mange af de ovenstående ting vil blive lettere i fremtidige projekter. Vi vidste ikke noget om intern evaluering samt afleveringerne af metodeopgaven, en studieforløbsbeskrivelse og en plan over projektet. Projektarbejdet havde også den fordel, at vi var en gruppe og på den måde aldrig alene med sin tvivl, bekymringer og arbejdet. Via gruppearbejdet var der altid hjælp at hente i forhold til f.eks. teori og andre spørgsmål. Derudover har gruppearbejdet givet nye synsvinkler på forskellige aspekter ved vores problemfelt ofte er disse nye aspekter blevet fundet gennem en konstruktiv dialog. Som tidligere beskrevet oplevede vi flere gange vores udgangspunkt ændrede sig i takt med vores viden steg. I vores første oprindeligt, udtænkte projekt, havde vi tænkt os at lave en opgave, som baserede sig på egen empiri, hvilket vi sidenhen fandt ud af, at vi ikke havde kompetencer til på nuværende tidspunkt. Den udvikling betød at vi blev sat ret meget tilbage til nul og måtte til at finde et helt nyt projekt efter vi havde dannet gruppen. Dette gjorde vi ved at organiserer os i mindre grupper og internt diskutere, hvad er et nyt fokus kunne være. Herefter opstillede vi mulighederne overfor hinanden og sammensmeltede til sidt ideerne i et nyt problemfelt, hvor alle var enige. Udfordringer Blandt de mange udfordringer vi blev stillet over for. var en af de største, at vores oprindelige projektide viste sig ikke at være muligt. Det betød, at vi måtte til at finde et helt nyt fokus, hvilket ikke var helt let med en gruppe otte mennesker med hver deres selvforståelse og interesser ved folkeskolen. Det tog lang tid at finde en ny vinkel. Generelt har vores projektforløb været præget af mange fokusskift nogle var en større udfordring for gruppen end andre. Men i sidste ende har alle

5 disse fokusskift været med til at styrke vores projekt, da det har skabt et knivskrapt fokus på det vi endte ud med. En anden udfordring var strukturen. Det var overraskende, hvor meget det krævede at skabe en god struktur og hvor meget vi hver især behøvede strukturen. Vi har ikke været gode nok til at skrive referater og generelt til at fastholde trufne beslutning. Vi har dog fastholdt arbejdsopgaver på skrift. De manglende referater og opsummeringer har nogle gange ført til, at man havde følelsen af et manglende overblik. Det var en udfordring at skabe en opgave, der var mulig at lave på 1. semester, der samtidig var problemorienteret. Vi kunne ofte finde interessante aspekter ved folkeskolen, men havde svært ved at opstille konkrete problemstillinger, der kunne udgøre en opgave på 80 sider. Vi havde ikke tid eller kendskab til at definere et problem i forhold til vores givne emne. Vi ville samtidig have et emne, der var let at gå til, da det som sagt er vores første akademiske opgave. I slutningen af forløbet stødte vi ind i nogle helt nye udfordringer; skriveprocessen og retteprocessen. Vi havde inden problemets opståen aftalt at benytte fildelingsprogrammet Dropbox, da alle herigennem havde adgang til de skrevne filer. Her oplevede vi, at man hentede en fil og begyndte at skrive og rette i dokumentet. Når man så var færdig med at rette, kunne man nogen gange se, at der siden hen var blevet uploadet et nyt dokument. For at kunne løse den udfordring lave nogle klare rammer for brugen af vores Dropbox. Alligevel fungerede det stadig ikke optimalt, så der er plads til forbedring. Denne udfordring var en større udfordring, fordi der var otte mennesker, som kunne gå i og rettet i dokumenterne. Hvis det kun havde være 3 gruppemedlemmer havde det muligvis været lettere at bevare overblikket Forbedringer til næste projekt I fremtidige projekter der nogle helt klare fokuspunkter, som skal have mere opmærksomhed. Her blandt kan nævnes strukturen for i sidste ende at have et bedre - Referatkultur; da det vil sikre bedre overblik over projektet og de trufne beslutning. - I det næste projekt vil en tidsplan være en god ide for at få lidt mere struktur - Den næste forventningsafstemning skal være mere konkret for at foregriber eventuelle konflikter. Derudover skal den følges op. - I fremtiden skal vores vejledere være med fra starten af projektet, da det hjælpe os hurtigere at spore os ind på et konkret fokus.