SBSYS ELEKTRONISK SAGS- OG DOKUMENTHÅNDTERING
|
|
|
- Karla Torp
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 1 G SBSYS SBSYS@ISHOIDK Dato Roadmap for strategi- og arkitekturudvikling af SBSYS, Indledning Dette Roadmap for SBSYS-udviklingen i perioden 2016 til 2021 er en videreførelse og konkretisering af de indsatsområder, der blev formuleret i Roadmappet for Vi er på vej mod målet med at realisere vores udbudsambitioner med tilhørende arkitektur og flerleverandørstrategi mv. I 2016 og frem handler det således om at realisere vores nye samarbejdsaftaler og forfølge den udviklingsretning, der er udlagt. Vi er således godt på vej til at understøtte en sammenhængende, effektiv, digital forvaltning. Her følger en beskrivelse af, hvad der vil stå på Brugerklubbens dagsorden i de kommende år. Modernisering af SBSYS Udviklingen af SBSYS i den nuværende form blev påbegyndt i Det er sket via en brugerdrevet og iterativudviklingsproces. Det betyder, at SBSYS i dag indeholder en lang række forretnings-funktionaliteter, som giver stor værdi for mange brugere, men det betyder også at SBSYS i dag fremstår som et komplekst og sammensat system. I den samme periode er brugen af og udbredelsen af SBSYS steget markant. Vi har fået flere medlemsorganisationer i Brugerklubben, og systemet bliver anvendt af stadig flere brugere på et voksende antal fagområder. Endvidere er udviklingen i den offentlige digitalisering i perioden gået i retning af, at man i højere grad har behov for, at it-systemer kan tale med hinanden. Det stiller krav om, at SBSYS systemplatform skal kunne fungere i samspil med andre systemer. I de kommende år udvikles den fælleskommunale rammearkitektur, og der stilles større krav til fællesoffentlig systemkommunikation mellem stat, regioner og kommuner. Endelig er der et voksende krav om, at kommunernes data skal være tilgængelige på flere platforme. Derfor skal SBSYS kunne spille sammen med selvbetjeningsløsninger og andre digitale kommunikationskanaler. Udviklingen udfordrer den nuværende SBSYS-platform på en række områder: SBSYS er brugerd revet innovation - værdi for pengene 1/1
2 Der er mange nye "lette" brugere på, for hvem den store mængde funktionalitet i SBSYS(knapper oversigter, menuer mm.) virker overvældende og fremmedgørende, De mange brugere presser SBSYS-motoren, der skal yde mere, Systemets kompleksitet og den brugerdrevne udviklingsproces medfører, at SBSYS fremstår som stor og uoverskuelig rent kodemæssigt. Derfor er risikoen for følgefejl ved nyudvikling steget, og det er vanskeligt at lade flere leverandører udvikle på forskellige dele af systemet samtidigt. Der er behov for nye og bedre måder at kunne integrere med omverdenen på Som følge af de mange installationer og systemets kompleksitet er der et potentiale i at kunne supportere og vedligeholde SBSYS i fællesskab, eksempelvis som en cloud løsning. Roadmappet beskriver en plan for modernisering af systemet, der håndterer udfordringerne. Situationen i dag Systemmæssigt er situationen i dag er, at SBSYS fremstår som en traditionel klient/serverløsning. Løsningen består af et program (en tyk klient), installeret på brugerens pc, en række databaser på serveren, samt et servicelag med et sæt af API-er, målrettet leverandørspecifikke system-til-system integrationer. E2,'S NET - L.,gget nd,;om JERLU på Vejte (Dr,fP Filet Vn: Funktioner Hjælp a Opret eng - Pklukle redigeringer Arbestb.d (Gruppen er tom) E rindsng r Hes deadine I ink ludet avesaynkte emdtanget Status 'Åbne...ing. zi Type <Inpen veke Opfed. / arovadeg r F Ansvarlig etusleseke Fty Enndeng tette udført G3 ell - Åbn y LniI Deadkne dato Type Naso Petkpvelse Bernet, Fremdrift...1P~ baanoeloblud Hol ken. Bernaerl bb ~aro Sag tit Bern.rk Istk erindring tiet Herned s. Go./pt in~esilkstsprra Figur 1 SBSYS, situationen i dag SBSYS er brugerdrevet innovation - værdi for pengene 2/2
3 Udviklingsmål Overordnet er udviklingsmålene: 1. At gøre det muligt at flytte brugere ud af den gamle klient og over på en ny generel SBSYS brugergrænseflade (UI) samt specialiserede brugergrænseflader rettet mod specifikke brugergrupper. 2. At bygge et nyt og tidssvarende teknologi servicelag (webapi) til erstatning for det gamle API (IS). 3. At etablere en egentlig integrationsplatform (SBSIP) til håndtering af de mange integrationspunkter, regler og formater SBSYS omgives af (Digital Post, MedCom i sundhedssektoren, lokale fagsystemer, Monopolbrudssystemer). 4. At gennemføre en modularisering af SBSYS, for sikre mere overskuelig kode med færre fejl, skabe sammenhæng til KL's rammearkitektur og effektiv udnyttelse af SBSYS flerleverandørstrategi 5. At trimme SBSYS-kernen (databaser, indekser mm.), for at sikre hurtigere svartider, sikker driftsafvikling og større skalerbarhed. 6. At etablere det arkitekturmæssige grundlag for stabile, sikkerhedsforsvarlige og effektive driftsløsninger i et komplekst cloud-baseret systemlandskab. SBSYS er brugerd revet innovation - værdi for pengene 3/3
4 0 3 to (Å? 1SL rr (1) z rn n z elepspalipuns CD CL. 3 CD CD BSTP Ny SBSYS UI Målretted UI's, fx Leder/mikroSBSYS Systemintegrationer Med mere.. Figur 2 SBSYS mål Overgangsperioden og brugerne I overgangsperioden vil brugerne gradvist blive flyttet ud af den nuværende SBSYS-klient og over på nye brugergrænseflader. Flytningen vil starte med de "lette" brugere, som understøtter sin sagsbehandling og beslutningsdannelse med SBSYS, og slutte med de "tunge" brugere, som dagsordensansvarlige, administratorer. I overgangsperioden vil der kun ske begrænset udvikling i den gamle klient. Det er afgørende, at vi ikke dropper eksisterende funktionalitet i SBSYS og skifter det hele på en gang, men bygger nye brugergrænseflader til en målrettet gruppe af brugere, der anvender udvalgte dele af SBSYS' funktionalitet, så ingen pludselig mister eksisterende funktionalitet, der giver værdi. Derved kan vi, i en trinvis og styret proces, fortsat tilbyde den gamle kendte brugergrænseflade, og samtidig åbne for en række nye muligheder, herunder: Nye målrettede brugergrænseflader til bestemte brugergrupper Adgang til SBSYS fra mobile platforme Flere og bedre integrationer med andre IT-systemer i det offentlige, helst via den kommunale rammearkitektur. SBSYS er brugerdrevet innovation - værdi for pengene 4/4
5 Roadmap for modernisering af SBSYS Overgangen fra den bestående SBSYS-platform til en mere modulariseret løsning, består af flere faser. Nedenfor vises den trinvise udvikling, som skal gennemføres for at modernisere SBSYS. Retningen er grundlæggende den samme som sidste år, hvilket betyder en frigørelse fra den gamle klient og overgang til en modulariseret og platforms-uafhængig applikations-arkitektur. Overordnet om faserne i moderniseringen Første fase ( )er at få skabt grundlaget for overgangen og består i at få ryddet op i SBSYS, få bygget de første og vigtigste dele af den nye arkitektur og skabt en klarhed omkring retning, arkitektur og metoder for udviklingen. Det handler konkret om at få etableret webapi'er, implementeret SBSIP og gjort erfaringer med services og integrationsmetoder. Vi er allerede godt i gang med denne fase i Anden fase ( ) består i gradvist at flytte brugere og funktionalitet ud af den eksisterende klient, startende med de lette SBSYS-brugere. Det giver erfaringer med de første webbaserede brugergrænseflader uden for den gamle klient. SBSIP som integrationsplatform udbygges; gamle kritiske integrationer flyttes over, nye (f.eks. MedCom) bygges til. Endvidere udbygges og trimmes webapi'et, så fagmoduler kan bygges som modulløsninger uden for den gamle klient. Opkobling på den kommunale rammearkitektur (primært STS og SAPA) kommer til i den takt, KOM BIT er klar til dette. Tredie fase ( ) består i at flyttede resterende brugere over på nye brugergrænseflader, herunder afklare ambitionsniveau for SBSYS-APP-samling, afklare muligheder for fællesdrift og andre fælles indsatsområder. I den sammenhæng skal Brugerklubben tage stilling tilden gamle klients fremtid. SBSYS er brugerdrevet innovation - værdi for pengene 5/5
6 2016- Fundament på plads - Udbud, nye kontrakter og rammer - WebAPI udvikling & anvendelse i det små fx. postfordeling - SBSIP impl. og nyudvikling af moduler - PoC på STS via API og SBSIP - Optimering og modernisering af motor - Begrænset udvikling i klienten Eksekvering - Udvikling af generiske (kerne) services på webapi - Første målrettede brugergrænseflader udenfor klienten, Ul/ designstandard. - Monopolbrud, fase 2, SAPA/STS-integration - Videre med grunddata via serviceplaformen - Sundhedsaftale, håndtering af MedCom beskeder - Informationssikkerhed & forberedelse til EUs persondataforordning - Flytning af integrationer til SBSIP og webapi - Foranalyse på SBSYS som Cloud løsning - Fokus på optimering af motor, services og automatiserede tests - Meget begrænset udvikling i den gamle klient Overgang - Modul funktionalitet udstilles via webapi - Fagmoduler realiseres gradvist uden for klient, og review af SBSYS-UI - Målrettede mobile Apps, påbegynde SBSYS-App-samling - Videre komponentisering/ standardisering af SBSYS-kernen - Forsøg med ad-gang til eksterne, fx borgere og virksomheder - Gradvis "cloud enabling" - Sonderinger omkring fælles scenarier for drift og overvågning - Kun vedligehold og fejlretning i den gamle klient Overgang - Fagmoduler realiseres uden for klient og review af SBSYS-UI - Udbygning af mobile APPs og SBSYS-Appsamling - Mulig realisering af cloudbaseret setup, fælles driftscentre, overvågning mm. - Videre komponentisering og stardisering af SBSYS-kernen - Overvejelser om stop på udvikling i den gamle klient - Udbygning af flerleverandørstrategi Målbillede - SBSYS udvikling sker i et flerleverandør setup - Klart definerede services og designstandarder - Systemet er løstkoblet og standardiseret - Vi indgår i udviklingsfælleskaber - Gammel klient anvendes kun til admin og evt, andre stærkt specialiserede funktioner - Nyt udbud på SBSYSaftalerne Figur 3. Fra legacy-system til åbne standarder - SBSYS Roadmap for transitionsperioden, 2016 til 2021 SBSYS er brugerdrevet innovation - værdi for pengene 6/6
7 Bilag 1: Brugervendte målbilleder på overgangen Dette bilag er et arkitekturdokument, der gennem aktør/rolleopdelte figurer med tilhørende beskrivelser, forklarer overgangen set med et brugerperspektiv. Målbillederne er hentet fra brugerklubbens udbudsmateriale fra 2016, hvor det indgår i de usecases, som leverandørerne skal forholde sig til. Målbillede 1 - Nye brugergrænseflader til de lette brugere I medfør af strategien og Roadmap for SBSYS-udviklingen, starter vi med at bygge simple applikationer som adresserer de lette brugere og deres behov for at tilgå SBSYS på andre platforme. Figuren nedenfor viser de forskellige aktører og de objekter i SBSYS-applikationen, vi forventer at kunne tilbyde webklient-funktionalitet på i målbillede 1. 0 SBSYS målbillede 1 Ledere Generalist konsulent SBSYS webklient - Sager - Dokumenter - Parter Journal Postfordeling Borgere In,st. folk Fagfolk Super bruger SBSYS trad. klient - Fagmoduler - Sager - Dokumenter - Parter - Admi n Virksomhed Den gamle applikation og tilhørende klient er stadig den primære applikation, og det er også her modulfunktionalitet, som eksempelvis B&U og PPR, er implementeret. Med målbillede 1 realiseres de første nye brugergrænseflader, der er opbygget på basis af den moderniserede SBSYS-arkitektur: Bygger på en modulariseret arkitektur Brugerne anvender systemet via en webklient Webklienten tilgår data via det nye WebAPI Der startes med ESDH-kerneobjekter som sager, dokumenter, journal, og der gørespå den måde erfaringer med teknologier, fastlægges brugerdesign etc. Der udvikles mulighed for at kontorpakken tilgås som en service i skyen. SBSYS er brugerdrevet innovation - værdi for pengene 7/7
8 Målbillede 2 - Nye brugergrænseflader til de specialiserede brugere I målbillede 2 er SBSYS-klienten reduceret væsentligt: SBSYS målbillede 2 Ledere 'pst. folk Generalist konsulent 'SBSYS webklient Fagmoduler Sager Dokumenter Parter Journal Postfordeling Borgere Fagfolk _ = - "Putdiceringsboks" - Aktsamling - Ansøgninger 0 Virksomhed SBSYS trad. klient - Admin Super bruger Den gamle klient anvendes alene til administrator- og superbrugeropgaver, som sagsprofiler, konfiguration og lignende grundfunktioner. Fagmoduler er frigjort fra klienten og tilgængelige på en webklient. Borgere og virksomheder har ikke adgang direkte til applikationen, men kan tilgå udvalgte, publicerede sagsmængder eksempelvis vedr. aktindsigt i publiceringsfolder. Med målbillede 2 realiseres yderligere webklienter, der er opbygget på basis af en videreudvikling af arkitekturen fra målbillede 1: Integrationer med andre systemer er hændelsesbaserede og løstkoblede Transformation og berigelse af data sker i vidt omfang via SBSIP SBSYS kan udveksle beskeder med systemer inden for andre fagdomæner, eksempelvis sundhedssektoren. SBSYS er brugerdrevet innovation - værdi for pengene 8/8
9 Bilag 2 Ordliste API:ApplikationsProgrammeringsinterface. Et sæt håndtag (snitflade), der gør det muligt for et system at kommunikere med andre systemer. Cloud: En bred betegnelse for at IT-systemer driftsafvikles eksternt hos en specialiseret hosting-partner via Internettet. Fælleskommunal rammearkitektur: Den fælles IT-arkitektur, som kommunerne har aftalt og er ved at implementere. Skal gøre det muligt at forskellige IT-systemer kan fungere sammen. Hændelsesbaseret: En måde at integrere IT-systemer på, hvor der udveksles beskeder om hændelser mellem systemerne. Hændelser er forretningsmæssige begivenheder, eksempelvis et dødsfald. Integrationsplatform: Et system, der oversætter mellem andre systemer og som kan fordele og berige data mellem systemer ved hjælp af regler. Løstkoblet: En løskobling af IT-systemer vil sige, at de er integrerede på en måde, så ændringer i det ene systems opbygning eller driftsforstyrrelser kan isoleres til dette. Modulariseret: Et udtryk for, at et system er opdelt, så man kan udskifte dele af systemet uden at man behøver udskifte hele systemet. Det gør det også nemmere at udvikle på en del af systemet uden at det påvirker andre dele. PoC (Proof of Concept): En afprøvning af et koncept, der viser, om den ønskede udvikling og metode kan lade sig gøre og er hensigtsmæssig. inden konceptet udvikles og udrulles i større skala. Roadmap: Overordnet udviklingsplan. SAPA (Sagsoverblik/Partskontakt): Er en del af monopolbruddet, hvor det skal erstatte KMD Sag og give brugerne et overblik over data om borgere og virksomheder. SAPA indeholder ikke selv data, men viser data (sager og dokumenter) fra andre systemer (f.eks. SBSYS) indeholder. Kommunale fag- og ESDHsystemer skal derfor kunne levere data til SAPA (via støttesystemerne). Servicelag: En række funktioner, som et system stiller til rådighed for andre systemer eller for en brugergrænseflade. SOA/Serviceorienteret arkitektur: En serviceorienteret arkitektur er en IT-arkitektur, der er opbygget af komponenter, som kommunikerer via services (snitflader), som de stiller til rådighed for andre komponenter. SOA giver mulighed for genbrug af komponenter og giver større fleksibilitet. STS/Støttesystemerne: En række komponenter i den kommunale rammearkitektur, der skal sikre at fagsystemerne kan fungere sammen, få adgang til data og holde styr på brugere og roller. Ul/Brugergrænseflade: Den del af systemet, som brugeren ser og interagerer med. WebAPI: Et nyudviklet API, der bygger på webteknologi (REST) og bedre egner sig til at kommunikere med og bygge bro mellem webbaserede brugergrænseflader, især forhold til sikkerhed og dataleverancer. SBSYS er brugerdrevet innovation - værdi for pengene 9/9
Bilag 8 til pkt Målarkitektur. November Materiale til IT-arkitekturrådet. Brugerklubben SBSYS. - Danmarks digitale andelsbevægelse
- Målarkitektur November 2016 Materiale til IT-arkitekturrådet Introduktion ESDH systemets rolle i forretningsarkitekturen er under forandring. ESDH er i dag et it-system, som primært anvendes til løsning
Brugerklubben SBSYS en værdiskabende andelsbevægelse i fremtidens digitale landskab. V/ Jes Rønnow Lungskov, Vejle Kommune
Brugerklubben SBSYS en værdiskabende andelsbevægelse i fremtidens digitale landskab V/ Jes Rønnow Lungskov, Vejle Kommune Undertegnede I Brugerklubben SBSYS Formand for udvalg for Strategi & Arkitektur
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Støttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere
1 Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere Tre af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Fællesskabet der vil noget mere
Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab [email protected] Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
NemRolle. KOMBIT adgangsstyring med sikkerhed og overblik. Beskrivelse af funktioner og anvendelse
NemRolle KOMBIT adgangsstyring med sikkerhed og overblik Beskrivelse af funktioner og anvendelse NemRolle KOMBIT adgangsstyring med sikkerhed og overblik NemRolle er en samlet, komplet løsning til administration
Dataadgang & Serviceplatform
Dataadgang & Serviceplatform Projektchef Mahdad Fahimi og Konsulent Michel Sassene Udfordringer ved adgang til data Data findes i forskellige formater og platforme og hos forskellige leverandører (specialiserede
Digitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Projektbeskrivelse. Adgang til egne data
Projektbeskrivelse Adgang til egne data 1. Formål og baggrund 2.1 Baggrund Målsætningen i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er, at digitalisering styrker og underbygger nær og tilgængelig, sammenhængende
Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.
Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3
Kravspecification IdP løsning
Kravspecification IdP løsning Resume IT-Forsyningen, som varetager IT-drift for Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner, ønsker at anskaffe en IdP/Føderationsserverløsning, der kan understøtte en række forretningsmæssige
Digitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
SAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen
SAPA S BETYDNING FOR ESDH IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen I dag 1. Kort om KOMBIT 2. KMD Sag: Monopolbrud hvordan? 3. Samspil med ESDH-systemer 4. Hvad gør kommunerne nu? 5. Etablering
STRATEGIENS SAMMENHÆNG
Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER
It-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012
January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og
NOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Om projektet afprøvning af MOX-konceptet
NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der
IT-Arkitekturrådet - Arkitekturarbejde i fælleskommunale samarbejder
IT-Arkitekturrådet - Arkitekturarbejde i fælleskommunale samarbejder Oplæg D. 1/12 2016 v/ Jørgen K. Rasch & Morten F. Dall Brugerklubben SBSYS Agenda: 1. Baggrund og formål 2. Kort om Brugerklubben SBSYS
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
It-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele
LEVERANCE 2.1 Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele Konceptet beskriver, hvordan koden forvaltes, og hvordan
Roadmap for VERA Q Q Q Q Rettighed. Klassifikation. Organisation. Beskedfordeler. Serviceplatform
Roadmap for VERA Q3 2015 Rettighed Q2 2015 Klassifikation Q1 2015 Organisation Beskedfordeler Q4 2014 platform Indledning Kommunerne i Vendssyssel ønsker at etablere en moderne infrastruktur til at understøtte
SAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen
SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør
Velfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT
SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,
Klik her for at angive tekst.
30. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Klik her for at angive tekst. Bilag 16: Anvenderkrav til Støttesystemet Ydelsesindeks version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi
BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN
Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform
Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4
Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø
Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren
DOKUMENTBROKER Koncept
DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
LoRA lokal rammearkitektur. Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta
LoRA lokal rammearkitektur Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta Hvad er lokal rammearkitektur Frederiksberg Kommune, KL og Magenta om udvikling af en referenceimplementering af rammearkitekturen.
Faktaark for DAR 1.0
1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...
SERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS Forretningsudvikler Tomas Volf
SERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS 2019 Forretningsudvikler Tomas Volf HVAD ER DEN FÆLLESKOMMUNALE INFRASTRUKTUR? - DEN KORTE VERSION Serviceplatformen Støttesystemerne Datakilder Datakunder Grunddata:
Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering
Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering En vejledning til kommunernes og ATP s opgaver Version 1.0 februar 2015 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk [email protected]
BBR - Kontekstdiagram
BBR arkitekturprodukter 1. marts 2019 BBR - Kontekstdiagram Indledning Dokumentationen omkring BBR er struktureret med inspiration fra FDA arkitekturreolen, således at arkitekturprodukterne afspejler denne
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Generelt om støttesystemerne
Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne
SYSTEMDOKUMENTATION AF POC
DIGITALISERINGSSTYRELSEN POC PÅ ORKESTRERINGSKOMPONENTEN SYSTEMDOKUMENTATION AF POC Version: 1.1 Status: Endelig Godkender: Forfatter: Copyright 2019 Netcompany. All rights reserved Dokumenthistorik Version
Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform
INDLÆG 16 DIGITAL TRANSFORMATION Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform Shila Henriksen 03.11.2015 CGI Group Inc. 2015 Shila Henriksen Uddannelse Civiling, Software Eng.
Referater af leverandørmøder:
Referater af leverandørmøder: Spørgsmål fra leverandører Forventer ATP selv at drifte applikationerne i de kommende udbud? Hvilket system ejer data (DKC eller fagsystem)? Skal eksisterende fagsystemer
Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet.
MOX og APOS2 Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.
REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK
REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK Ver. 0.8 i offentlig høring Ver. 1.0 godkendt Anvendes på prototype på flytteguide (Forventet) egne piloter til
Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre
BESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
BESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data. Et støttesystem
KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted
KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted Hvornår starter implementeringen i kommunen? Den er i gang! Forberedende aktiviteter på alle projekter Forberedelse
SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006
SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver
SPOR 8: PERSPEKTIVER OG FORRETNINGSMÆSSIG VÆRDI
SPOR 8: PERSPEKTIVER OG FORRETNINGSMÆSSIG VÆRDI v. Sisse Bange og Mette Vinther Poulsen Data- og infrastrukturdage 16. og 19. september 2019 Perspektiver og forretningsmæssig værdi Hvorfor den fælleskommunale
