Elkær. En enestegård med rødder i vikingetiden. Bebyggelse fra sen vikingetid til renæssance. Kulturhistorisk Rapport.

Transkript

1 Elkær En enestegård med rødder i vikingetiden. Bebyggelse fra sen vikingetid til renæssance Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Vestforsyning Spildevand A/S

2 Indledning Det udgravede areal ligger i et let kuperet terræn med et nyt parcelhuskvarter mod nord og Vandkraftsøen og Storåen mod syd. Det ligger i den sydlige del af Mejrup med gården Elkær umiddelbart mod øst. Beliggenheden lige nord for Storåen betyder, at området ligger lige på grænsen mellem morænelandskab i nord og hedeslette i syd, hvor Storåen løber som en grænse mellem disse to landskabstyper. Figur 1. Kort over området. Udgravningsfeltet fra 2012 er vist med rød farve. Geodatastyrelsen. Allerede i 2011 gennemførte Holstebro Museum efter aftale med Vestforsyning Spildevand A/S en prøvegravning på området for de kommende regnvands- og sedimentationsbassiner. Navnlig i den sydøstlige del af området for det store bassin blev der gjort flere arkæologiske fund, som enten skulle bevares for eftertiden eller undersøges i det omfang, de måtte blive ødelagt ved etableringen af bassinet. Ifølge museumsloven er det en af museernes vigtigste opgaver at arbejde for at bevare 2

3 væsentlige fortidsminder for eftertiden. Da det desværre ikke var muligt at flytte det planlagte anlægsarbejde væk fra området med fortidsminder, var det nødvendigt at foretage en egentlig arkæologisk udgravning for at samle så meget viden om fortidsminderne som muligt, inden de blev ødelagt. En udgravning af store arealer foregår ved en såkaldt fladeafrømning. Med en gravemaskine forsynet med en bred rabatskovl fjernes muldlaget. Herefter fremstår anlægssporene som mere eller mindre mørke pletter i den lyse undergrund. Spor efter fortidens hustomter ses som systemer af små pletter ; det er de huller, der i sin tid blev gravet til husets stolper. Spor efter nogle af de mange aktiviteter, der er foregået på bopladsen eller gården viser sig som større eller mindre pletter, der er genopfyldte nedgravninger eller gruber. Det kan eksempelvis være ovne brugt til opvarmning, madlavning eller jernudvinding samt råstofgruber, hvorfra der er hentet sand eller ler. Figur 2. Foto af Hus K1 som det så ud i fladen. De mørke aftegninger er stolpehuller i den lysere undergrundssand. Set fra øst. Foto: Mette Klingenberg, Holstebro Museum. 3

4 Udgravningens resultater Der blev ved udgravningen undersøgt i alt 16 huse (K1-K16), som er fordelt på henholdsvis et hus af Vilslev-typen, som dateres til overgangen mellem vikingetid og middelalder (ca ), samt syv rammehuse, der dateres bredt til middelalder og renæssance (ca ) og endelig otte 4-stolpe anlæg, der tolkes som udhuse eller staklader, der må være samtidige med langhusene. Ved udgravningen blev der registreret 403 formodede stolpehuller, to gruber, to kulturlag, en grøft samt et udsmidslag. Langhuse Figur 3. Oversigt over udgravningsfeltet, hvor de 16 registrerede huse er tegnet op. Stolpehullerne er farvelagt og husenes formodede grundplan er markeret med forskellige farver. 4

5 Hus K2 udgravningens ældste hus Der er tale om et omtrent øst-vest orienteret hus med buede langvægge og rette gavle. Der har været skråtstillede støttestolper til vægstolperne både i nord og syd. Huset er et såkaldt overgangshus af Vilslev-typen, som er en yngre afart af Trelleborghuset. Huset har ingen indre tagbærende stolper, og taget er udelukkende blevet båret af vægstolperne, som dog havde skrå støttestolper. De buede langvægge får hustypen til at minde om Trelleborghusene. Huset var for sporadisk bevaret til at indgange med sikkerhed har kunnet konstateres. I den østlige ende af huset blev der registreret tre stolper, som lå på en nord-syd gående linje. Disse tre stolper er tolket som indvendige stolper, der har skabt en ruminddeling, således at der har været et mindre rum mod øst i huset. Huset har været 4,2-6,4 m bredt og 25,8 m langt. Huset har haft 147 m 2 under tag. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til overgangen mellem vikingetid og middelalder (ca ). Huset overlejres af Hus K1 og må både ud fra stratigrafiske samt typologiske betragtninger være ældre end Hus K1. Huset er med sin datering det ældste hus fundet ved udgravningen. Figur 4. Oversigt over Hus K2, som er udgravningens ældste hus. Huset er markeret med lilla farve. De andre farvede stolpehuller er fra huse, som var bygget oveni Hus K2 efter dette var nedrevet. 5

6 Hus K1 Der er tale om et omtrent øst-vest orienteret hus med en mulig vognport i vestenden med indkørsel mod syd og en mulig indgang i østgavlen. Væggene har været lige og gavlene har været omtrent rette. De enkelte vægstolper har stået overfor hinanden parvis med en afstand på cm, således at væggene må have været bygget op med en bulkonstruktion. Der formodes at have været en vognport i vestenden med indkørsel fra syd. Vognporten har været 3,82 m bred. Der har muligvis været indgang i husets østgavl. Den formodede indgang har været 2,19 m bred. Yderligere har der muligvis været en indgang til vognporten gennem den nordre væg. Midtfor i huset langs den nordre væg sås to langsmalle fyldskifter, som lå parallelt med hinanden med en indbyrdes afstand på 88 cm. De to fyldskifter er tolket som fundamentet til et fast skab med en dybde på ca. 80 cm. Huset har været 4,5 m bredt og 15 m langt. Huset har haft 64,5 m 2 under tag. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til middelalder/renæssance. Huset overlejrer Hus K2 og må både ud fra stratigrafiske samt typologiske betragtninger være yngre end Hus K2. Figur 5. Oversigt over Hus K1. Huset er markeret med grøn farve. Formodede indgange er markeret med røde pile. De andre farvede stolpehuller er fra huse, som har ligget samme sted som Hus K1på et andet tidspunkt. 6

7 Hus K4 Der er tale om et omtrent nord-syd orienteret hus. Væggene har været lige og gavlene har været omtrent rette. De tagbærende vægstolper har stået sammen parvis, således at der har været 7 sæt med en indbyrdes afstand på 1,4-3,3 m. De to sydligste sæt har ingen makker mod vest, men her må stolpen formodes at have stået på syld. Hvis huset har været et bulvægs- eller bindingsværkshus, må det formodes at have været opdelt i seks fag på hver af husets sider. Huset var det eneste nordsyd orienterede hus, som blev fundet ved udgravningen. Huset har været 3 m bredt og 12,8 m langt. Huset har haft 43 m 2 under tag. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til middelalder/renæssance. Figur 6. Oversigt over Hus K4. Huset er markeret med blå farve. De andre farvede stolpehuller er fra huse, som lå ved siden af Hus K4. 7

8 Hus K5 Der er tale om et omtrent VSV-ØNØ orienteret hus. Væggene har været lige og gavlene har været omtrent rette. Huset blev ikke fuldt afdækket mod nordøst, eftersom det lå delvist udenfor det berørte areal. Der er registreret et kulturlag i husets vestlige ende. Kulturlaget stammer muligvis fra nedbrydningen af Hus K3; i hvert fald er kulturlaget yngre end begge huse. Huset har været 4,5 m bredt og formodes at have været 11 m langt, men huset kan have været længere, da det fortsætter ud af feltet mod nordøst. Huset har haft min. 56,4 m 2 under tag. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til middelalder/renæssance. Figur 7. Oversigt over Hus K5. Huset er markeret med grøn farve. De andre farvede stolpehuller er fra huse, som har ligget på samme sted som Hus K5 på et andet tidspunkt. 8

9 Hus K6 Der er tale om et omtrent ØNØ-VSV orienteret hus. Væggene har været lige og gavlene har været omtrent rette. Huset var temmelig sporadisk bevaret. Der var et langsmalt fyldskifte, som lå omtrent midtfor i huset langs den sydlige væg. Dette fyldskifte kan være fra en indre konstruktion, som fx et fast skab eller lignende. Huset har været 5 m bredt og 24,8 m langt. Huset har haft 123 m 2 under tag. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til middelalder/renæssance. Figur 8. Oversigt over Hus K6. Huset er markeret med rød farve. De andre farvede stolpehuller er fra huse, som har ligget nord for Hus K6. 9

10 Hus K12 Der er tale om et omtrent øst-vest orienteret hus. Væggene har været lige og gavlene har været omtrent rette. Huset var temmelig sporadisk bevaret. Huset blev ikke fuldt afdækket under udgravningen, da den sydøstlige del af huset lå udenfor det berørte areal. Mod vest ses en mulig passage mellem et vestligt rum og et større østligt rum i huset. Denne passage er 2,19 m bred. I husets vestlige ende sås et langstrakt fyldskifte med to udposninger mod vest. Fyldskiftet kunne antyde, at der været kraftig aktivitet i husets vestlige ende; måske via en indgang mod vest i husets nordvæg, hvorfra man er kommet ind i et rum med en arbejdsplads eller lignende langs vestgavlen. Selve det langstrakte fyldskifte, må da være tegn på aktivitet på gulvet, således at der er sket en udhuling af gulvet, hvor man har stået og gået. Udhulingen er så fyldt op senere, måske ved husets nedbrydning. Huset har været 4,3 m bredt og 18,1 m langt. Huset har haft 78,7 m 2 under tag. Huset er dog ikke fuldt afdækket og kan have fortsat mod øst. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til middelalder/renæssance. Figur 9. Oversigt over Hus K12. Huset er markeret med lilla farve. De andre farvede stolpehuller er fra huse, som lå nord for Hus K12. 10

11 Hus K13 Der er tale om et omtrent øst-vest orienteret hus. Væggene har været lige og gavlene har været omtrent rette. Huset var temmelig sporadisk bevaret. Der blev registreret en mindre grube i husets vestlige ende, som muligvis kan være fra en aktivitet, som er foregået i huset, men gruben behøver ikke være samtidig med Hus K13. Mod øst overlejredes huset til dels af en moderne affaldskule. Huset har været 4,2 m bredt og 13,4 m langt. Huset har haft 56,8 m 2 under tag. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til middelalder/renæssance. Figur 10. Oversigt over Hus K13. Huset er markeret med turkis farve. 11

12 Hus K3 udgravningens yngste hus Der er tale om et omtrent øst-vest orienteret hus med en mulig vognport i vestenden med indkørsel mod syd. Væggene har været lige og gavlene har været omtrent rette. De tagbærende vægstolper har stået sammen parvis i husets vestlige del, således at der har været 3 sæt med en indbyrdes afstand på 2,7-3,0 m. Hvis huset har været et bindingsværkshus eller bulvægshus, må det formodes at have været opdelt i tre fag i husets vestdel på nordvæggen med formodet vognport mod syd. Husets østlige del var opbygget uden sætvis stillede tagbærende vægstolper. Denne opbygning antyder, at huset er udbygget mod vest eller øst, og at husets to dele ikke er bygget samtidigt. Der er en mulig vognport mod vest med indkørsel fra syd. Det langstrakte fyldskifte midtfor i husets sydvæg skal muligvis tolkes som spor efter en indgang. Denne indgang har i så fald været 1,93 m bred og har været lige overfor kaminen. Figur 11. Oversigt over Hus K3. Huset er markeret med gul farve. De formodede indgange er markeret med røde pile. Den andre farvede stolpehuller er fra huse, som har ligget på samme sted som Hus K3 på et andet tidspunkt. Hus K3 er formodentlig det yngste hus fundet ved udgravningen. Det store fyldskifte midtfor i husets nordvæg tyder i form og fyld på, at være rester af en ovn, hvoraf dele af ovnen har siddet udvendigt på nordvæggen midtfor i husets længderetning. Selve kaminen har været 1,23 m inde i huset og en skorsten har raget op over den og ud af taget. Ovnen har gået 0,97 m ud fra nordvæggen på ydersiden. Den udvendige ovndel har haft en omtrentlig diameter på 1,49 m. Sporene efter den udvendige ovndel var cm dybe, og fyldet var iblandet 12

13 store plamager af brungult og orangerødt ler. Ovnhuse med skorsten kendes fra bl.a. Kalvehave- og Tyrstrup huset og skal højst sandsynligt dateres til renæssancen. Ovnen er af en type, som er almindelig til opvarmning og bagning/madlavning i slutningen af middelalderen, og som fortsat er i brug på landet langt op i tid. Der er registreret et kulturlag i husets østlige ende. Kulturlaget stammer muligvis fra nedbrydningen af Hus K3; i hvert fald er kulturlaget yngre end både K3 og K5. Huset har været 4,7 m bredt og 18,9 m langt. Huset har haft 82,8 m 2 under tag. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger til renæssance, da skorstene normalt først formodes indført i almindelige huse på landet på denne tid. Huset må ud fra fundet af den formodede ovn med skorsten være det yngste hus fundet ved udgravningen. Huset ligger sammen med Hus K5, men der var ingen indbyrdes stratigrafi mellem de to huse, men Hus K3 må være yngst. Huset må også have overlejret Hus K2 mod vest. Figur 12. Foto i fladen af den formodede ovn med skorsten i Hus K3. Set fra nordøst. Foto: Mette Klingenberg, Holstebro Museum. 13

14 Staklader Figur 13. Oversigt over de otte registrerede 4-stolpe anlæg eller staklader. Stakladerne er markeret med forskellige farver og nummereret K7-K11 og K14-K16. I forbindelse med udgravningen blev der udover de otte langhuse fundet otte 4-stolpe anlæg eller staklader. De lå spredt jævnt henover pladsen, dog med en koncentration vest for Hus K4. Hvor Hus K10, K11 og K15 godt kunne være afløsere til hinanden. På grund af stakladernes omtrent kvadratiske grundplan er det ikke muligt at sige noget om deres orientering, dog lå stakladen K7 i en nordvest-sydøstlig retning med indgang fra sydøst. Stakladernes størrelse varierede fra 3,2 m 2 til 28,5 m 2 med et gennemsnit på 9,6 m 2. Alle stakladerne havde jordgravede stolper. Kun ved stakladen K9 sås en enkelt sten mod nord, som er tolket som en mulig syldsten eller en trædesten i forbindelse med indgang. Stakladernes præcise funktioner er ikke kendt, men det må formodes, at de har været brugt som udhuse til opmagasinering mm. Kun 4-stolpe anlægget K8 skiller sig for alvor ud fra de andre. Den er den største af stakladerne med sin størrelse på 28,5 m 2, og stolpehullerne var temmelig kraftige, hvilket antyder en solid og ikke helt lav bygning. I en af stolperne blev der fundet orangerødt kompakt ler, der kunne tolkes som bunden af en ovn, og at man efter husets nedrivning har benyttet nedgravningen til stedet for en ovn. Umiddelbart kan det 14

15 også tolkes sådan, at man har smidt resterne af en ovn ned i nedgravningen, da stolpen var blevet revet op. Under alle omstændigheder tilhører det rødbrændte ler en aktivitet, som muligvis har foregået i huset - fx i en funktion som bagehus. Dermed synes, der at kunne konstateres ovn- og bageaktivitet i to af husene (K3 og K8) fundet ved udgravningen. Elkær i et lokalt perspektiv Det synes sandsynliggjort ved udgravningen, at gårdens afgrænsning mod syd og vest blev fundet, derimod strakte gården sig udenfor det berørte areal mod nord og øst, så det fulde areal, hvor gården har ligget, ikke blev erkendt. Men ved en forundersøgelse (HOL Elkær), foretaget på et ca. 8 ha. stort areal i foråret 2012, blev der fundet den formodede østlige afgrænsning af gården ca. 230 m øst for udgravningsfeltet. Her blev der fundet tre formodede middelalderhuse (Hus K11-K13), hvoraf Hus K13 var et midtsulehus med udskud mod syd. I forbindelse med husene blev der registreret kulturlag med lerkarskår og en jernnagle (x8). Omtrent 1,6 m øst for husenes østgavle sås en nord-syd orienteret grøft. Grøften var ca cm bred og blev erkendt over en længde af ca. 25 m, men blev ikke afgrænset mod nord og syd. Det formodes, at grøften har haft sin sydlige afgrænsning ved skrænten ned mod Storåen, mens den nordlige afgrænsning ikke kendes. Grøften skal muligvis tolkes som gårdens østlige toftemarkering. Midt mellem udgravningsfeltet for nærværende udgravning og søgegrøfterne med de erkendte middelalderhuse ligger den eksisterende gård Elkær, som må formodes at have sit ophav i den arkæologisk fundne gård. Den nuværende gård ligger på et areal på ca m 2, og gården må over tid have flyttet sig rundt om den eksisterende gård på et ca. 2,6 ha. stort areal. Det er et ganske stort areal gården i såfald har flyttet sig på, og det er besnærende at tro, at der fra gårdens begyndelse i vikingetiden måske har været tale om flere gårde, som så over tid er blevet til en såkaldt helgård. Kendskabet til de vestjyske enestegårde er for dårligt til at der kan siges noget om deres oprindelse og udbredelse. Der findes ikke umiddelbart noget parallelmateriale, som kan være med til at belyse enestegården Elkærs oprindelige udspring. 15

16 Figur 14. Luftfoto med udgravningsfeltet fra HOL mod vest og de tre registrerede middelalderhuse fra prøvegravningen HOL mod øst. Den nuværende gård Elkær ses i midten af fotoet. Geodatastyrelsen. Gården Elkær ligger i Mejrup sogn øst for Holstebro. På Videnskabernes Selskabskort kan man se, at sognet har været præget af mange enestegårde, som har været forholdsvis almindelige i Vestjylland. Enestegårdene opstod primært i tiden ca og igen i , men gården Elkær ser ud til at gå tilbage til sen vikingetid baseret på de arkæologiske fund. En enestegård var ikke en del af landsbyernes dyrkningsfællesskaber, men kunne sagtens ligge i nærheden af landsbyerne og op til landsbyernes jorde. Derfor har Elkær haft brug for en toftemarkering, for at afgrænse gårdens arealer fra landsbyens fællesarealer eller en anden enestegårds arealer. Enestegårde er oftest karakteriseret ved at ligge på kanten af morænelandskaberne ud til vand og hedeslette med vide græsningsarealer og generelt store jordtilligender. Elkær er nævnt første gang i de skriftlige kilder i 1444 i Kongens Skøde i forbindelse med et ejendomssalg. Gården Elkær har hørt under Tvis Kloster og er højst sandsynligt givet til Tvis Kloster allerede i forbindelse med Prins Buris' gavebrev i I 1547 fik Oluf Munk ejendomsbrev på Tvis Kloster og fik overdraget klostergodset, herunder Elkær. Gården har hørt til klostergodset frem til 1802, hvor fæstegodset sælges. I forbindelse med præsteindberetningerne til Ole Worm i 1638 nævnes gården Elkær som den første i Mejrup sogn, hvilket både taler for, at der er tale om en enestegård og om en gård af betydelig størrelse. I 1664-matriklen fremgår det, at Elkær er sat til 9 tønder hartkorn og i 1688-matriklen bliver den sat ned til 6 tønder hartkorn. Dette vidner også om en gård af betydelig størrelse, da det normale for en gård var ca. den halve størrelse. 16

17 Gården Elkær har altså haft størrelse af en såkaldt helgård, som var mellem 6-11 tønder hartkorn. Gårde over 11 tønder hartkorn betegnes som proprietærgårde. 9 tønder hartkorn svarer til ca. 26 ha., så det har altså været gårdens størrelse midt i 1600-tallet. Fra Original 1 kortet over Den sydvestlige Del af Mejrup sogn, som viser situationen efter udskiftningen sidst i 1700-tallet, kan man se, at Elkær må være vokset betragteligt i størrelse, da den her ser ud til råde over ca. 101 ha. jord. Med fundet af de vikingetidige og middelalderlige dele af gården Elkær i Mejrup var det tredje gang, at der i området blev fundet middelalderlig landbebyggelse. Knap 1400 m vest for udgravningsfeltet blev der i 1999 fundet middelalderlig landbebyggelse (HOL ) i form af 4 midtsulehuse, 5 staklader, 1 dyrefold samt den vestlige toftegrænse. Omtrent 445 m vest for nærværende udgravning blev der i 2005 udgravet 3 middelalderlige midtsulehuse ved en større udgravning (HOL ), hvor der blev fundet bebyggelse og aktivitetsspor fra flere perioder. Dermed er der registreret middelalderlig landbebyggelse med ca. 500 til 1500 meters mellemrum i Mejrup. De fundne bebyggelser fra 1999 og 2005 kan ikke knyttes sammen med eksisterende gårde eller gårde fra gamle kort til trods for beliggenheden ved henholdsvis gården Melborg/Mellemtoft og Katrinesminde, da Mellemtoft og Katrinesminde først optræder på De Høje Målebordsblade fra Dog er der ved de to udgravninger kun fundet bebyggelse, som daterer sig smalt til tidlig middelalder, mens der ved Elkær er fundet bebyggelser, der strækker sig over et meget længere tidsspand. Det kan derfor med forsigtighed konkluderes, at den tidlige middelalder bebyggelse i Mejrup sogn ikke lægger sig fast, hverken i landsbyen eller ved senere kendte gårde, men kan være meget mere spredt og omskiftelig end før troet. 17

18 Figur 15. Videnskabernes Selskabskort med de tre udgravninger med middelalderlig landbebyggelse markeret. Bebyggelserne ligger alle nord for Storåen, og Tvis Kloster lå umiddelbart syd for åen. Geodatastyrelsen. Tak til Vestforsyning Spildevand A/S for det gode samarbejde i forbindelse med udgravningen. Relevant litteratur Egeberg, Torben, Palle Eriksen, Lis Helles Olesen & Hans Rostholm. Vikinger i Vest. Vikingetiden i Vestjylland. Aarhus Krongaard Kristensen, Hans: Land, by og bygninger. Dagligliv i Danmarks middelalder - en arkæologisk kulturhistorie. København 1999, s Kristiansen, Mette Svart: Tårnby. Gård og landsby gennem 1000 år. Århus Skov, Hans: Hustyper i vikingetid og tidlig middelalder. Udviklingen af hustyper i det gammeldanske område fra ca e. kr. Hikuin 21. Højbjerg 1994, s Vensild, Henrik: Jordgravede stolper, fodtømmer og andre jordnære bygningsforhold i Skast Herred Hikuin 21. Højbjerg 1994, s

19 Diverse oplysninger Holstebro Museums journalnummer: HOL Sted: Elkær, 7500 Holstebro, matr. nr.: 13h og 4o, Den sydvestlige Del, Mejrup Fund og Fortidsminder: Kulturstyrelsens journalnummer: /HOL-0005 Areal: 2803 m 2 Periode: 11. januar marts 2012 Mandskab: Mette Klingenberg, daglig leder og beretningsansvarlig. Niels Terkildsen, udgravningsansvarlig. Dan Rasmus Winther, udgravningsassistent Bygherre: Vestforsyning Spildevand A/S, Nupark 51, 7500 Holstebro. Institutioner: Holstebro Museum (HOL), Museumsvej 2, 7500 Holstebro. Maskinstation: Markussen I/S. Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Holstebro Museum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro. Undersøgelsen er betalt af bygherren. Om Kulturhistoriske Rapporter Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, der er helt eller delvist finansieret af en privat eller offentlig bygherre, skal der udarbejdes en særskilt rapport til bygherren. Den Kulturhistoriske Rapport skal være almindeligt tilgængelig, præsentere udgravningens resultater og sætte dem i sammenhæng med det omgivende landskabs kulturhistorie. 19