September 2016 Niveau E

Transkript

1 September 2016 Niveau E Navn: Klasse: 1

2 Forkortelser Forkortelser er en nem måde at skrive et ord på, som man bruger mange gange. Man udelader nogle af bogstaverne og sætter et punktum efter det. Eksempler: 5,00 kr. pr. stk. = 5,00 kroner per styk. Ved du? At forkortelser fra metersystemet og andre måleenheders forkortelser ikke skal have punktum efter sig? Fx: km kg Find ud af hvad disse forkortelser betyder. Kig i en ordbog. kl. f.eks. tsk. ca. medl. bl.a. t mio. cm spsk. mdr. eftf. m.m. l g dvs. bd. årg. mia. lok. evt. sek. s.u. pga. tlf. m.fl. adr. dl 2

3 Infinitiv (navneform) og stamme. Infinitiven (navneformen) er den form af verbet, du kan sige at foran. Fx: at købe. Infinitiven ender næsten altid på e. Stammen er den korteste form, du kan lave af verbet, uden at det mister sin oprindelige betydning. Fx: køb, bladr. Skriv navneformen af disse verber (udsagnsord) vælger at vælge modtog handlede satte drak voksede skar revet plukkede sparer Skriv stammen af disse verber (udsagnsord) trækker træk solgte betalte sank stukket sludrer handlede betaler hamstrede sled 3

4 Bøjningsformer af verber Herunder er seks ord bøjet forkert. Sæt en streg over dem og bøj dem rigtigt på linjerne på næste side. infinitiv (navneform) præsens (nutid) præteritum (datid) stamme scanne scaner scante scan svinde svinder svandt svundet reklamere reklamrerer reklamerde reklamr have har havde hav stige stiger steg stig omsætte omsættrer omsættede omsat handle handler handlede handl forbedre forbreder forbederede forbered udvide udvir udved udvid føre fører førte før ekspedere ekspedererer ekspedede eksper koste koster kostet kost gælde gælder gjaldt gæld bestille bestiller bestilte bestil 4

5 Bøjningsformer af verber (fortsat) Se på de ord, der var forkerte på side 4. Bøj ordene i de rigtige former herunder. infinitiv (navneform) præsens (nutid) præteritum (datid) stamme scanne scanner scannede scan Numeralier Der findes to slags numeralier: mængdetal og ordenstal. Mængdetal beskriver et antal, fx seks. Ordenstal beskriver en rækkefølge, fx den anden. Halvtreds er mere end halvdelen af tres Ordenstal Joanna handlede sidst den 19. september. Når ordenstal skrives med tal, sætter vi punktum efter tallet for at vise, at det skal læses nittende i stedet for nitten. 5

6 Sæt x ved alle ordenstallene. Numeralier (fortsat) Ordenstallene dannes af mængdetallet, som der sættes en endelse på, så man kan genkende tallet i ordenstallet. fem + te = femte, tyve + nde = tyvende ti + ende = tiende, sytten + de = syttende femte syvende to seksten fjorten sjette atten elvte trettende en treogtyve tolvte fire seksogtyve sytten første firs fjerde tredje elleve et firs otteogfirsindstyvende syvogtyve fem ti trehundrede syvogfirs sytten femogtredivte Skriv datoerne om til bogstaver Husk at månedernes navne på dansk skrives med lille. Numeralier under hundrede skrives i et ord, mens numeralier over hundrede skrives i flere ord. den 8/7 den ottende juli den 30/8 den 2/1 den 8/5 den 17/6 den 23/4 den 11/11 den 19/9 den 4/2 den 24/12 den 16/3 den 3/10 den 31/12 den 1/4 den 28/11 den 12/8 6

7 Numeralier (fortsat) Skriv din fødselsdag på tre forskellige måder. Jeg er født Jeg er født Jeg er født _ Skriv ordenstallene på linjerne. Før sommerferien gik jeg i klasse. Nu går jeg i klasse. Min fødselsdag er den. Det er den måned i året. Min mor har fødselsdag den. Det er i dag den. Næste weekend er den og. Skriv tallene med bogstaver Coop solgte bægre med skyr sidste år. Det er mere end en 20 dobling siden Salget af havregryn er i samme periode faldet med 18 %. 7

8 Konjunktioner (bindeord) Der er sideordnede konjunktioner: og, samt, men, eller, thi Der er underordnede konjunktioner, som er alle de andre: at, om, da, eftersom, selvom, hvis, end, så, for at, når, såfremt, medmindre, før, mens, fordi, indtil m.m. Sæt x og o og komma i disse sætninger. 1. I kan få lasagne hvis I køber ind til det. 2. Jeg foreslår at I ikke køber bechamelsovsen. 3. Det kan man godt men det smager bedre med en hjemmelavet. 4. I må også købe mælk medmindre I vil nøjes med vand. 5. I må gerne handle i Irma såfremt det ikke bliver for dyrt. 6. Vi handler mest i Brugsen for vi kommer forbi på vej hjem. 7. Familien spiser mindre kød end de gjorde for et år siden. 8. Kunderne spørger om de kan betale med MobilePay. 9. Jeg køber aldrig en indkøbspose medmindre jeg har glemt mit net. 10. Jeg passer på bonerne indtil måneden er omme. Sæt streg under alle konjunktionerne i sætningerne herover. Kan man sige noget om, hvor i sætningerne de står? 8

9 Stumme bogstaver Stumme bogstaver i verber. Sæt den rigtige form af ordet ind i sætningen. Min kusine har mig en flødebolle. (byde) Da vi gik kiggede på vinduer, hun mig over tæerne. (træde) Jeg kom til at mig på de gode tilbud. (brænde) Vi har at handle ind til filmaften med tøserne. (nyde) Jeg ikke, at det var så let at komme til at handle for meget. (vide) Det ikke så meget, for vi spiste det hele. (gøre) Jeg så, at det hurtigt i slik og frugtfade. (svinde) Men Katja respekt ved at invitere til næste gang. (vinde) Dan så mange ord du kan af ordet indkøbsvogne fx vin og bog Hvem får flest? 9

10 Stumme bogstaver Kort vokal i et ord efterfølges ofte af en konsonant og et stumt bogstav. De stumme bogstaver efter korte konsonanter er d, g, eller v. De står efter l eller n og før s. fx uld, salg, tolv, vind, plads. Når stammen har et stumt bogstav i sig, bliver d et bevaret, når man sætter endelser på og sætter det sammen med andre ord. Fx: sælger solgt, salgsvogn Stumt d Sæt d hvor det mangler. sun t vå t kun en vi t varebån rø t solbræn t behan le in telligens P skil t il t forskel hår balsam blin affal run kørsel kry s han le syn snerve tilfre s Vælg seks af ordene med stumt d og brug dem i en sætning

11 Stumme bogstaver (fortsat) Med eller uden g? forretnin er vindru er ku lestød malin perron æbleskro bon hustru hindbærbru s elegan ce da li fu le chan ce sno brød forri e sy dom revan che umu lig bageri lejli hed Find selv fire andre ord med stumt g. I sætningerne herunder er der glemt nogle stumme bogstaver i mange af ordene. Find de mange fejl og ret de forkert stavede ord på linjen bagved. Nutids r og flertals r kan man heller ikke altid høre! Det er aldri for sendt at begynne at hanle sunne madvare. Bjørk har selv valt, at hund vil spaserer jem. Eleverne skal brue cykeljelm på turde med skolen. Hvis vi hanler hurtit, kan vi være jemme innen tol. Karl møte op, da han vant en cykel med seje jul i Brugsen. Har han solt den til dig?, spurte min kollega. Dag Hansen gjore kassen op, blev han redt hissig fordig, der manlede 200 kroner. Der skal være plas til hyller med lokale vare, sier byens borgere. 11

12 Stumme bogstaver (fortsat) Kunerne efterspurte flere økoloiske vare. Jeg lære noet nydt ver da, sage praktikandten. Det forvirre mig temeli meget med ale de stume bogstaver i ver sætning! Kig på sætningerne du har rettet her og på forrige side og svar på spørgsmålene herunder. Hvad hedder spurgte, sagde, mødte og solgt i infinitiv (navneform)? Hvorfor er der mon et stumt g i efterspurgte? Hvordan kan du vide, at det hedder lærer og forvirrer i sidste og næstsidste sætning? Efter hvilke bogstaver er der tit stumt d? 12

13 Forklar talemåden At noget går som varmt brød At bide i det sure æble At være en heldig kartoffel At gå agurk At skulle have alt ind med skeer At spille kong gulerod At der er langt mellem snapsene Tegn en af de faste vendinger i rammen Faste vendinger bruges både i litteraturen og i daglig tale. Det er derfor vigtigt at kende dem. Gør disse faste vendinger færdige: Man skal ikke sælge skindet Hvor der handles, 13

14 Find 10 fejl i teksten Sæt streg over de ord der er skrevet forkert og skriv dem rigtigt på linjerne under teksten. Brug eventuelt ordbog. En fejl forekommer to gange, men tæller som en. Bearbejdet tekst fra Dit Coop Årsmagasin 2015 Mange tror, at de daglige indkøb er ens over hele verden. Men det er de ikke. Langtfra, faktisk. Uden at vi rigtig ved det, så har vores super markeder et særkenne, hvordan? Jo, ta nu bare svenskerne. De køre glad og gerne ti kilometer for at købe ind i en ICA Maxi. Eller englænderne, som elsker store Sainsbury butiker der ligger mit inde i byerne, hvor ingen kan komme til at pakere. Danskerne er helt annerledes. Vi kan lide, at vores butiker er lokale. Vi kan lide, at de er små. Vi kan lide, at de ikke lægger så langt væk fra det sted, hvor vi bor, og at vi kan gå eller cykle hen til dem. Det indkøbsmønster kræver nærhed. Og netop nærhed er et prinsip i Coop den danske brugsforening. Vi mødes i Brugsen var i mange år det faste slogan i FDB, som senere blev til Coop. 14

15 Hvad sker i september? Den 1. september: Den 5. september: Den 22. september: Første efterårsdag Flagdag for Danmarks udsendte Efterårsjævndøgn Skriv lidt om hvordan du tror, det er at være udsendt som dansk soldat til krigen i Syrien. 15

16 16