Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana

Transkript

1 Erik Bjerre og Pernille Pind Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana

2 Erik Bjerre og Pernille Pind Halvfjerds derfor Forlaget Mañana

3 Når den danske konge, Harald Blåtand (ca ), på en af sine mange rejser rundt i landet kom til en gård, hvor han skulle overnatte, skete det, at bonden spurgte: Hvor mange er der i jeres følge, høje Konge? Harald Blåtand svarede da: Femti. De var med andre ord 50. På Harald Blåtands tid sagde man femti i stedet for halvtreds, seksti i stedet for tres, syvti i stedet for halvfjerds osv. Det gør man i øvrigt den dag i dag i både Sverige og Norge. 2 Halvfjerds derfor!

4

5 Det var en meget enkel måde at sige tal på. Men det lavede man om på i 1300-tallet. Nogle af de tal, vi stadig bruger i dag, er nemme at forstå: tyve, tredive og fyrre. Med lidt god vilje kan vi nemlig godt genkende to i tyve, tre i tredive og fire i fyrre. Det bliver straks værre, når vi kommer til halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems. Så er det umuligt at genkende fem, seks, syv, otte og ni. 4 Halvfjerds derfor!

6

7 Når det begyndte at blive sværere og mere ulogisk, skyldes det, at man i 1300-tallet gik over til at bruge ordet snes for tyve. På gammelt dansk betyder snes afskåret gren. Udtrykket stammer fra, at man på en gren hængte for eksempel sild til tørre altid 20 ad gangen. Derfor blev snes med tiden en del af det danske sprog, og man gik over til at tælle i snese frem for i tiere, som jo ellers havde været det normale (se side 2). 6 Halvfjerds derfor!

8

9 Når vi i dag siger tres, siger vi i virkeligheden tre gange tyve. I gamle dage hed det tre sinde tyve. Sinde betyder gange. Hvis man forkorter og smider de sidste otte bogstaver væk i tre sinde tyve, kommer man til dét ord, vi kender: tres. Der er stadig gamle danskere især på landet der siger tresindstyve i stedet for tres. 8 Halvfjerds derfor!

10

11 Når vi siger 50, er det halvvejs mellem 2 gange 20 og 3 gange 20. Det er altså 2,5 gange 20. I gamle dage hed det halvtredje sinde tyve. Hvis man forkorter halvtredje sinde tyve ved at smide de sidste 11 bogstaver væk og tilføjer et s, bliver det til halvtreds. Halvtredje er således en sjov måde at sige 2,5 på. Vi bruger faktisk netop dette udtryk, når vi siger, at klokken er halv tolv. Når vi siger halv tolv, er klokken jo ikke 6! Den er tværtimod halvvejs mellem 11 og Halvfjerds derfor!

12 På samme måde er 80 det samme som 4 gange 20. I gamle dage hed det fire sinde tyve. Forkortet er det blevet til firs. 70 er halvvejs mellem 3 gange 20 og 4 gange 20. Altså 3,5 gange 20. Det er halvfjerde sinde tyve, som forkortet er blevet til halvfjerds. 90 er halvvejs mellem 4 gange 20 og 5 gange 20. Altså 4,5 gange 20. Det er halv fem sinde tyve, som forkortet er blevet til halvfems. Halvfjerds derfor! 11

13 På fransk bruger man også 20 som udgangspunkt for tallene. Det gør man derimod ikke på engelsk, hvor man bruger 10. Ét eksempel: på dansk siger vi seks og halvfems (96), altså 6 plus 4,5 gange 20 (se side 11) på fransk siger man quatre vingt seize, der betyder fire tyve seksten på engelsk siger man ninety six, der betyder nitiseks 12 Halvfjerds derfor!

14

15 Opgaver Som du har kunnet læse, har talordene 20, 30 og 40 ikke fået navn efter det samme system som 50, 60, 70, 80 og Hvad kunne 40 have heddet, hvis vi havde brugt sinde tyve-systemet til dette tal? Hvad kunne det have heddet forkortet? 2. Hvad kunne 30 have heddet efter dette system? Hvad kunne det have heddet forkortet? 3. Hvad kunne 100 have heddet efter dette system? Hvad kunne det have heddet forkortet? 14 Halvfjerds derfor!

16 Lidt om talord Talord til og med 12 har deres egne ord. Tal over 12 hedder noget, der er sat sammen af flere talord. For eksempel siger vi tretten, som er sammensat af tre og ti (3 + 10). Sådan er det på mange sprog. Når det er sådan, er det sandsynligvis, fordi 12 er et godt tal at regne med. Det kan deles med mange forskellige tal. På dansk har vi i øvrigt også et andet udtryk for 12, når vi tæller, nemlig dusin. Halvfjerds derfor! 15

17 Halvfjerds derfor! af Erik Bjerre og Pernille Pind Serietitel: Læs selv matematik Forfatterne og Forlaget Mañana 2002 Illustrationer: Susanne Thrane Layout: Søren Kirkemann Tryk: Johnsen Offset ISBN: Der må kun kopieres fra dette hæfte i henhold til overenskomst med Copy-Dan. Kopiering af det tilhørende løsningshæfte er naturligvis tilladt. Der er fælles lærervejledning og løsningshæfte til seriens seks titler. Lærervejledning og løsningshæfte findes også på forlagets hjemmeside: Udgivet med støtte fra Undervisningsministeriets Tips & Lottomidler Andre hæfter i samme serie: De syv broer Når VI er et tal Plat og krone Tankelæseren Tegn stjerner Forlaget Mañana Grenåvej 658B 8541 Skødstrup Tlf.: manana@manana.dk

18 ISBN Forlaget Mañana Grenåvej 658B 8541 Skødstrup Tlf.: Flere titler på vej...