Bachelorprojekt. Isolation - Påvirkes relationen?

Transkript

1 Julie Heldorf Knudsen og Rikke Levin Jensen Hold sept. 09 A Bachelorprojekt Modul 14, 7. semester Oktober Januar 2013 Vejleder: Merete Bachmann Jørgensen Sygeplejelærer. Anslag: Bachelorprojekt Isolation - Påvirkes relationen? Kopiering eller anden gengivelse af opgaven Eller dele af denne er kun tilladt med Forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk Lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af sy- geplejerskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må Udlånes til studerende og lærer ved Sygeplejerskolen samt til sygeplejersker ved Samarbejdende institutioner. Slagelse University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen Ingemannsvej Slagelse Navn og dato Navn og dato 0

2 B E K R Æ F T E L S E Med henvisning til bekendtgørelse nr. 714 af 27/06/ stk. 6 i - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser; Bekræfter jeg ved min underskrift at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Dato Studerendes studienummer og underskrift Dato Studerendes studienummer og underskrift

3 ISOLATION Påvirkes relationen? At praktisere sit menneskesyn vil således kræve, at den enkelte med jævne mellemrum standser op og sætter spørgsmålstegn ved og reflekterer over sit arbejde (Birkler s 125.)

4 Resume Projektet handler om hvordan patienter som er isoleret oplever deres isolation, samt hvordan relationen påvirkes mellem sygeplejersken og patienten under en isolation. I projektet er anvendt et litteraturstudie af tre empiritekster. Opgaven har en fænomenologisk- hermeneutisk tilgang og i analysen er Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet og Katie Erikssons teori om plejelidelse anvendt. Derudover bruges Jacob Birklers teori om kommunikation. Det kan konkluderes at det har psykiske konsekvenser for patienter at være isoleret og at de påvirkes negativt. Patienterne føler sig forurenet og er fortvivlet. De lukker sig inde i sig selv og dette er med til at vanskeliggøre muligheden for at opnå en god relation mellem sygeplejersken og patienten. For at opnå en god relation skal sygeplejersken se det unikke i det enkelte menneske og forstå hvad patientens behov er. Summary The project is about how patients whom are isolated, experience their isolation, and how the relationship is affected between the nurse and the patient, during the isolation. The approach of the project has been through a literature study of three empirical texts. The project has a phenomenological-hermeneutic approach. In the analysis Joyce Travelbees theory of human-to-human and Katie Eriksson's theory of care suffering, have been used and In addition Jacob Birkler Global theory of communication. In conclusion: There are psychological consequences for patients whom have been isolated and that they are negatively affected. Patients feel despair and defilation. They retract themselves and this impedes the ability to achieve a good relationship, between nurse and patient. To achieve good relations, the nurse has to see the patient as a unique individual and in addition has to be able to understand what the unique patient needs.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Problemlegitimering MRSA (Rikke) Isolation..(Julie) Patienters oplevelse af isolation (Julie) Sygeplejersken (Julie) D4 retningslinjer..(rikke) Afgrænsning Problemformulering Formål Hoveddel Begrebsafklaring Litteratursøgningsprocessen (Julie) Begrundelse for valg af empiri Opgavens metode Begrundelse for valg af teori (Rikke) Analyse og bearbejdning af empiri Tema Tema Tema Tema Analyse og diskussion Metode kritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste. 33

6 9.1 Bøger Redigerede bøger Ph.d.-afhandling Hjemmesider Vejledninger D4 retningslinjer Artikler Film Bilagsfortegnelse Bilag 1 Vejledning til patienter og pårørende Bilag 2 D4 vejledning: Isolation af patienter med smitsomme sygdomme Bilag 3 D4 vejledning: MRSA, sygepleje til indlagte patienter Bilag 4 Søgeprotokol... 51

7 1.0 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler den isolerede patient diagnosticeret med methicillinresistente staphylococcus aureus (MRSA). Projektet er lavet med henblik på at forstå, hvordan relationen mellem sygeplejersken og patienten påvirkes, når patienten isoleres. Samt hvordan patienten oplever at være isoleret. I de kommende afsnit vil baggrunden for valget af vores problemstilling blive præsenteret og herefter vil en uddybning af de emner som vi finder relevante i forhold til vores problemstilling blive fremstillet. Disse emner er med til at give læseren en forståelse for vores problemformulering. 2.0 Problembeskrivelse Inspirationen til projektet stammer fra vores oplevelser i klinik. Vi har oplevet at der var tvivl når patienter skulle isoleres. Hver gang har der på de forskellige afdelinger været tvivl om procedurerne for isolation af patienterne, og hvor meget eller hvor lidt værnemidler der skulle bruges og hvornår. Vi har oplevet at de sygeplejersker som skulle ind til denne patientgruppe, ofte havde et opgivende ansigtsudtryk når de skulle iføre sig værnemidlerne, og ved forespørgsel til dette var forklaringen, at værnemidlerne er varme, at de besværliggør bevægeligheden, og at det tager lang tid at iføre sig dette. Ansvaret for de isolerede patienter gik ofte på omgang blandt personalegruppen og personalet prøvede ofte at undgå at få disse patienter. Når en patient skulle isoleres har vi oplevet, at stuen blev tømt for unødvendige genstande, bl.a. fjernsynet, for at reducerer vandrette flader og gøre rengøringen nemmere efter isolationen. Denne patientgruppe er uden store muligheder for aktivitet og kontakt til personale, og vi oplevede at sygeplejerskerne gik mindre ind til denne patientgruppe, og kun gik derind når det var nødvendigt. Sygeplejerskerne prioriterede de andre patienter først, og lod ofte de isolerede patienter vente som de sidste til f.eks. morgenplejen. En sygeplejerske ventede med at tage en patientklokke, da hun ville drikke sin kaffe færdig. Hun vidste at det ville tage længere tid end normalt, da klokken kom fra en isolationspatient. Vi har oplevet, at relationen mellem sygeplejerskerne og patienterne blev påvirket negativt og at patienterne blev mere indelukkede, triste, svarede tilbage i korte sætninger og nogle mistede motivationen til genoptræning. 6

8 2.1 Problemlegitimering De følgende afsnit vil indeholde temaer med MRSA, isolation og om hvordan både patient og sygeplejersker oplever isolation. Afsnittet om MRSA beskriver sygdommen og dennes omfang for at give en forståelse af, hvorfor MRSA tilfælde stiger hver år og hvorfor der benyttes isolation, når en patient med MRSA er indlagt. Dernæst beskrives emnet isolation, for at opnå viden om isolation og forskellige isolationsformer, samt hvordan isolation opleves og påvirker patienter. Til slut i problemlegitimeringen findes et afsnit omhandlende D4 retningslinjer MRSA Sundhedsstyrelsen udsendte i November 2006 en revideret udgave af forebyggelse af MRSA og samtidig blev det lovpligtigt at anmelde nye tilfælde af MRSA. Dette blev gjort, for bedre at kunne holde øje med udviklingen af MRSA. (Meyer s. 451) I Danmark var der i tilfælde af MRSA og i 2011 var tallet steget til 1294 tilfælde. ( 635 af disse tilfælde blev fundet i Region Hovedstaden. ( s. 2) I Danmark er der en meget restriktiv antibiotika politik, (Ericson og Ericson S. 339) men alligevel stiger tilfældene af MRSA. Dette kan begrundes med, at der har været en periode med et øget og ændret forbrug af antibiotika, hvilket medfører MRSA-resistens. ( s. 6.) Befolkningens rejselyst er også med til at dette tal stiger og ( Skov) i 2010 var 23% af alle nye MRSA fund grundet udenlandsrejser, ( Andersen) mens 12% have været i kontakt med grise. Antallet af MRSA tilfælde i 2011 var det højeste antal i mere end 25 år. Størstedelen af tilfældene var erhvervet uden for sygehusene. ( ) MRSA behandles på sygehusene med antibiotika, patienten isoleres og isolationen ophæves først når patienten ikke længere smitter. Når en borger i primær sektoren eller en beboer på en døgninstitution har MRSA kan den smittede person, som et grundprincip, deltage i sociale aktiviteter, genoptræning og færdes frit uden for sin lejlighed. Er personen dog forkølet, eller smittes der igennem luftvejene, må personen ikke færdes frit eller deltage i sociale sammenhænge. For personalet gælder de samme principper med værnemidler og hygiejneregler som på et sygehus. Alligevel er der stadig en stigning med tilfælde MRSA uden for sygehusene. ( Lægehåndbogen ) På huden findes en gruppe bakterier med fællesbetegnelsen stafylokokker, hvor stafylococcus aureus er en underkategori. Stafylokokker er sædvanligvis harmløse og ufarlige 7

9 og er med til at holde skadelige bakterier væk fra vores immunsystem, men hvis huden barrierer brydes ved sår eller andre skader, kan disse ufarlige og harmløse bakterier trænge ind i vores immunsystem og gøre skade. ( Lindhardt.) I 1940 erne da penicillinen blev opfundet var alle stafylokokker følsomme overfor dette antibiotikum og det blev brugt flittigt til at dræbe bakterierne. I 1960 erne og 1970 erne oplevede man en periode hvor både s. aureus og s. epidermidis begyndte at udvikle resistens overfor penicillinen. Stafylokokkerne foresatte med at udvikle nye resistensegenskaber ved at danne penicelinas som nedbryder helt almindelige - laktamasefølsomme penicilliner og andre antibiotikaer, hvilket medførte at der i 1980 erne dukkede multiresistente stafylokokker (MRSA og MRSE) op. (Ericson og Ericson s. 41) Når cellevæggen i bakterien stabiliseres af et nyt protein bliver MRSA resistent og dette er med til at gøre bakterien modstandsdygtig overfor penicilinlignende antibiotikaer. ( ) Stafylokokker er grampositive og de er anaerobe, hvilket gør at de kan tilpasse sig til både iltfattige og iltrige miljøer. Stafylokokker har en stor tilpasningsevne og de kan derfor overleve længe i støvpartikler p.g.a. deres lave krav til fugt og næring. Sygehusmiljøet er ideelt for stafylokokkerne, da de kan kolonisere sig hos patienter og personale. (Ericson og Ericson s. 35) Isolation Isolation af personer har fundet sted gennem århundreder og isolationsprincipper har udviklet sig gennem tiderne. Det er gået fra isolationshytter i 1877, til at have udviklet sig til isolations hospitaler i 1940 erne. I 1960 erne isolerede man patienter på almindelige sygehuse og i 1970 erne kom der i USA retningslinjer for isolation. (Gammon s. 13) Det kræver en viden om basale hygiejniske principper og rutiner, for at forebygge spredningen af resistente bakterier. Sygeplejersken skal gøre sig bevidst om hvilke konsekvenser en fejlagtig opførsel kan have, når der er kontakt med patienten og dette kan vanskeliggøres på grund af bl.a. overbelægning, underbemanding og dårlig kontinuitet grundet personaleudskiftning. (Ericson og Ericson S. 419) For at mindske smittespredningen er det nødvendigt, at udvide indsatsen for at finde og fjerne MRSA bakterien. ( s. 8) Dette gøres bl.a. ved at isolere alle MRSA positive patienter, eller patienter som mangler svar på MRSA podningen, patienter som har været i en risikosituation inden for de sidste 2 til 12 måneder, samt de som har individuelle risikofaktorer. Isolation af en patient skal lægeordineres, og når isolationsformen er bestemt, 8

10 skal dette dokumenteres i journalen. Isolationen skal revurderes efter fastlagte intervaller, for at sikre at patienten er i den rette isolationsform og at patienten ikke er unødvendigt isoleret. ( s. 15) En isolation kan ske enten ved, flersengsstue-, kohorte- eller enestueisolation. Disse tre former afhænger af infektionen og antal patienter der er involveret. På flersengsstuen kan flere patienter med samme infektion ligge sammen. Når patienter isoleres på denne måde, erstattes de fysiske barriere med en funktionel barriere, og det er vigtigt at de generelle retningslinjer overholdes. Når patienter isoleres på denne måde, skal der være adgang til eget bad og toilet, som kun disse patienter kan benytte. For at undgå at smitten føres videre til andre patienter, er det vigtigt at pårørende og personale ved hvordan man begår sig på stuen. (Ibid s. 15) Kohorteisolation betyder, at enten hele afdelingen eller en del af afdelingen isoleres. Denne måde anvendes i tilfælde ved udbrud af en infektion som f.eks. fnat. Ophævelsen af denne form for isolation, sker når alle isolerede patienter er podet negative. (Ibid. s. 15) Enestueisolation anvendes når der er risiko for smittespredning ved kontakt og dråbesmitte. Ved denne form for isolation holdes patienten inde på stuen og døren er altid lukket. Patienten har sit eget bad og toilet, som kun patienten må bruge for at undgå smittespredning. (Ibid s. 16) Undersøgelser har vist, at isolerede patienter har mindre kontakt med personalet, at behandlingen ikke har været optimal og i nogle tilfælde har genoptræningen været forsinket. (Ibid s. 7) Vi tænker, at enestue må være den isolationsform som påvirker patienten mest, da der ikke er kontakt til andre patienter, samt at kontakten til sygeplejerskerne er meget sparsom Patienters oplevelse af isolation Isolere og Isolation stammer fra det latinske ord Insula som betyder at afspærre, afsondre, gøre ensom, og for mange patienter bliver dette opfattet bogstaveligt når de bliver isoleret. (Meyer s. 475 og ) Isolerede patienter føler sig ofte fortabte over at være isoleret over længere tid i små rum. Patienterne ser kun personalet iført værnemidler og dette kan komplicere relationsprocessen. (Meyer s. 478) I artiklen Jeg ville gerne have haft nogen at tale med fortæller 19-årige Monica, om hvordan det var at være isoleret, da hun som 17-årig skulle have en 9

11 knoglemarvstransplantation. Monica fortæller, at det var en hård tid for hende, da hun blev isoleret fra omverdenen, hvor lyde, dufte og andre påvirkelige ting blev sorteret fra. Hun fortæller at hun savnede almindelige ting som lyden af fodtrin, fuglefløjt og vindens susen, mens hun lå fuldstændig alene og afskåret fra omverdenen. (Christensen s ) Uvisheden, smerterne og følelsen af afmagt var det værste, jeg oplevede, mens jeg lå i isolation. Det gjorde vanvittigt ondt. Men også følelsen af pludselig at være barn igen, var slem. Det var lige som om, at min hjerne var blevet tømt i forbindelse med transplantationen jeg kunne ikke længere huske basale ting som, hvordan man går på toilettet. ( ) (Ibid s. 19) Monica følte, at hun ikke havde mere ære og værdighed og uden sin kæreste Dannys støtte, som overnattede hos hende hver nat, ville forløbet havde været ubærligt. Monica kom ud af kassen, hvilket isolationsstuen blev kaldt, efter 5 uger. Hele vejen hjem var der stilhed i bilen, for Monica skulle have alle synsindtrykkene, lydene og duftene med. Alle disse ting som hun savnede under sin isolation. (Ibid s. 19) I artiklen af Barratt, Shaban og Moyle, fortæller 10 patienter om deres oplevelser af en isolation grundet MRSA. Deltagerne i artiklen beskriver, at de følte sig infektiøse og flere af dem brugte ordet Spedalske, samtidig med at patienterne havde ikke mulighed for at socialisere sig med andre. (Barratt, Shaban og Moyle s ) Undersøgelser og studier viser at isolation påvirker patienter negativt. Der beskrives, at isolation har en negativ indflydelse på patienternes mentale sundhedstilstand og opførsel. Disse patienter havde større risiko for depression, angst og vredesudbrud. Nogle af studierne viste, at sundhedspersonalet brugte mindre tid hos de isolerede patienter i forhold til de ikke isolerede patienter og, at isolationen påvirkede patientplejen negativt. (Abad, Fearday og Safdar s. 101) Albertsen og Stokkebæk beskriver forskellige stresssymptomer, såsom irritabilitet, uro samt aggressivitet, angst, udmattelse, hukommelsesbesvær, depression og mindreværd. (Albertsen og Stokkebæk s. 81) Nogle af disse stresssymptomer bliver nævnt i vores tre engelsksprogede artikler. 10

12 I 1998 undersøgte Marucha, Kiecolt-Glaser og Favagehi om helingsprocessen bliver påvirket af stress. 11 tandlægestuderende deltog i en kombineret felt- og laboratoriumundersøgelse, hvor de fik lavet 2 snitsår i ganen på 3,5 mm. Det første snit blev lavet før deres sommerferie, hvor det blev antaget at de studerendes stressniveau var lavt. Det andet snitsår blev lavet 3 dage før en stor eksamen, og her blev det forventet, at de studerendes stressniveau var højt. Resultatet viste at såret var 3 dage længere om at hele i den stressede eksamensperiode end i sommerferien, hvor stressniveauet var lavt. Dette må ifølge undersøgelsen opfattes som beviser for, at stress påvirker helingsprocessen, hos patienter med sår. (Lazarus s. 323) Overstående undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem helingsprocessen hos mennesker og stress. Albertsen og Stokkebæk beskriver symptomer på stress og disse symptomer er beskrevet i vores artikler. Patienterne i artiklen er stressede grundet isolationen og stressen vil derfor forlænge helingsprocessen. En forlænget helingsproces vil derfor betyde længere ophold i isolation og vil dermed stresse patienterne yderligere Sygeplejersken Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. (De Sygeplejeetiske Retningslinjer s. 16) Ud fra de Sygeplejeetiske råd skal sygeplejersken udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv, samt medvirke til at lindre lidelse. Derudover skal sygeplejersken medvirke til, at patienten får og forstår den information som er nødvendig, for at patienterne er klar over sin sygdomssituation og kan træffe valg ud fra informationen. (Ibid s. 17) En af de vigtigste opgaver sygeplejersken skal udføre er, at sikre at patientens integritet og værdighed bevares. (Ibid. s. 18) Ifølge Virginia Henderson skal sygeplejersken desuden være bevidst om, at patienten som skal hjælpes, er en central figur og at det er patienten som sygeplejersken bistår. (Henderson s. 15.) I sundhedsloven kapitel 1 1 står der at: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forbygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. ( 11

13 Derudover står der i sundhedslovens kapitel 1 2 at sundhedsvæsenet skal sikre respekten for det enkelte menneske, dennes integritet og sundhedsvæsenet skal opfylde behovet for let adgang til information. Monica, som tidligere er nævnt, fortæller at når hun havde spørgsmål til hendes situation og sygdom, undgik sygeplejerskerne hende med et standard svar. Der var en tendens til, at når jeg spurgte om noget konkret, så var standardsvaret, at det var individuelt fra patient til patient hvad kunne jeg bruge det til? (Christensen s. 18) Vi kunne forestille os, at sygeplejerskerne anså de isolerede patienter for, at være besværlige eller at sygeplejerskerne prøvede at undgå patienterne, da vi igennem vores oplevelse i klinik kan se, at patienterne bliver prioriteret sidst til morgenplejen eller ikke får konkrete svar på sine spørgsmål. Vi finder det interessant at se på begrebet den besværlige patient, da vi har oplevet at de isolerede patienter bliver opfattet sådan. Ifølge Jette Joost Michaelsens Ph.d-afhandling som handler om Kommunikation i den primære sundhedstjeneste kan man ikke definere hvordan den vanskelige patient er. Det er den enkelte sygeplejerskes opfattelse, følelser og tanker om hvad den vanskelige patient er, som definerer den vanskelige patient. Michaelsen finder det påfaldende at sygeplejerskerne i hendes undersøgelse mente, at det var patienten som var eller havde problemet og Michaelsen mener, at sygeplejerskerne bruger den vanskelige patient for at distancere problemerne fra dem selv. (Michaelsen s ) Kari Martinsen mener at vores holdninger kommer til udtryk via vores toneleje og kropssprog. Det er sygeplejerskens opgave at finde ud af at harmonere med patienten. (Martinsen s. 133) Gennem observationer af hjemmesygeplejerskerne, kunne Michaelsen se, at sygeplejerskerne brugte forskellige strategier overfor disse vanskelige patienter. Ved undgåstrategien distancerer sygeplejerskerne sig fysisk og psykisk fra patienterne. Sygeplejerskerne yder omsorg på et fjernt plan og de er ikke psykisk tilstede i situationen. Ofte skynder sygeplejerskerne sig ud af døren og nogle gange overlader de patienten til en kollega. For at opnå denne emotionelle distance, anvendte sygeplejerskerne forskellige midler som f.eks. at have en facade med smil, at overhøre patienternes spørgsmål og sygeplejerskerne undgik at stille uddybende spørgsmål. (Michaelsen s ) 12

14 Dette set i kontekst til vores oplevelser i klinik, opleves patienterne som vanskelige, da sygeplejerskerne mener at værnemidlerne er tidskrævende, samt at det er sygeplejersken som skal varetage kontakten med patienten. Sammenlignet med vores erfaringer fra klinisk praktik har vi oplevet at sygeplejerskerne anvender undgåstrategien, da de kun kommer ind på patientens stue hvis det er nødvendigt eller hvis patienten ringer. Vi har også oplevet at den isolerede patient går på runde mellem plejepersonalet D4 retningslinjer I vores kliniske ophold har vi undret os over, at sygeplejerskerne var i tvivl om procedurerne når en patient skulle isoleres. Rikke arbejdede på en ortopædkirurgisk sengeafdeling, og hurtigt fandt hun to retningslinjer. I følge Isolation af patienter med smitsomme sygdomme, må et fjernsyn og andre tekniske apparater godt være inde på stuen, da det er muligt at rengøre dette efter isolationen. (Bilag 2.) Dette strider mod vores oplevelser, hvor fjernsynet blev fjernet fra stuen. I en artikel beretter en af de medvirkende patienter om en episode med en læge, hvor lægen åbnede døren på klem, for at tale med patienten gennem en sprække i døren. (Barratt, Shaban og Moyle s. 57) Dette kunne tyde på, at lægen er usikker på om han må gå ind på stuen uden værnemidler, eller også er lægen bange for at blive smittet. Ifølge retningslinjen MRSA, sygepleje til indlagte patienter, må personalet tale med patienterne på stuen uden værnemidler. Dog skal der bruges handsker, da indersiden af døren på isolationsstuen kan være en smittevej. Benyttes denne mulighed, skal man sikre at kitlen ikke røre ved noget inde på stuen og journalen må ikke medbringes.(bilag 3) Skal patienten have hjælp eller undersøges, skal værnemidler benyttes. (Bilag 3) I samme artikel fortæller en af patienter, om hvordan hans familie ikke tør at besøge ham, da de er bange for at blive smittet. (Baratt, Shaban og Moyle s. 56) I D4 vejledningen beskrives at pårørende og besøgende skal vejledes i håndhygiejne inden besøget. (Bilag 2) Der findes en brochurer (Bilag 1), som udleveres til pårørende og besøgende, der viser og fortælle hvordan korrekt håndvask og hånddesinfektion udføres. Trods dette har vi kun oplevet at den er blevet udleveret, men aldrig at pårørende eller besøgende er blevet undervist og vejledt. Der er forskel på de to udvalgte retningslinjer, da den ene henvender sig til isolation med smitsomme sygdomme og derved er den generel. Den anden retningslinje er specifikt rettet mod sygepleje til patienter med MRSA. Vi har valgt disse to retningslinjer, da de var letlæselige og hurtigt gav et overblik. 13

15 Det undrer os, at der findes flere forskellige D4 retningslinjer som omhandler samme emne, men som er formuleret forskelligt. Dette tror vi er en af grundende til, at sygeplejersker ofte har svært ved at finde præcis den retningslinje de skal bruge. For at finde en retningslinje i D4 skal sygeplejersken vide, hvad retningslinjen hedder og hvor den ligger. D4 har ikke en søgefunktion som f.eks. på Google, hvor der kan søges på enkelte ord og hvor der tages forbehold for stavefejl. Dette tror vi kan besværliggøre søgeprocessen for nogle sygeplejersker. Gennem vores uddannelse lærer vi at søge og tilegne os ny viden. Ofte sker dette gennem en computer, hvilket vores generation er opvokset med. Ikke alle landets sygeplejersker er opvokset med computerteknologien og har heller ikke brugt denne form for teknologi under deres uddannelse. Dette og en dårlig søgefunktion, mener vi også er med til at hindre en effektiv og hurtig søgeproces efter en D4 retningslinje. 2.2 Afgrænsning Igennem legitimeringen vises, at der i Danmark hver år er nye tilfælde af MRSA og at denne patientgruppe bliver isoleret, når de er indlagte. Dette tal vil fortsætte med at stige og derfor vil der også blive isoleret flere patienter på sygehusene. Desuden har legitimeringen gennem flere undersøgelser vist, at en isolering har betydning for patientens psykiske tilstand. Grundet projektets rammer, vil dette projekt fokusere på relationen mellem sygeplejersken og patienten, når en patient er isoleret. Derudover vil projektet belyse, hvordan den isolerede patient oplever at være isoleret. Vi vælger ikke, at tage udgangspunkt i det biomedicinske med hensyn til MRSA, men vi tager udgangspunkt i patienten med MRSA, da denne patientgruppe vil være i isolation når de er indlagte, samt at deres oplevelse af isolationen er mere fyldestgørende end andre patienter med en infektion som svækker dem. Vi vil undersøge vores problemstilling gennem artikler som omhandler undersøgelser vedrørende isolerede MRSA patienter og deres oplevelse af isolationen. Vi vil belyse vores empiri med Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forhold, samt bruge Katie Erikssons teori om plejelidelse. Jacob Birklers teori om kommunikation vil også blive benyttet. 2.3 Problemformulering Hvordan oplever patienten med Methicillin- resistente staphylococcus aureus, at være isoleret og hvilken betydning kan det have for udviklingen af en god relation mellem sygeplejersken og patienten? 14

16 3.0 Formål Formålet med vores bachelorprojekt, er at undersøge, hvordan patienter oplever at være i isolation og hvordan dette påvirker relationen mellem sygeplejersken og patienten. Formålet med bachelorprojektet er, at give os viden om, hvordan isolation kan påvirke patienten og derigennem samspillet med sygeplejersken. Vores bachelorprojekt skal give os, som kommende sygeplejersker, en viden om denne problemstilling og denne viden vil vi kunne bruge på alle afdelinger i sundhedssektoren, da der altid vil være isolationspatienter. 4.0 Hoveddel I dette afsnit, vil der blive redegjort for litteratursøgningsprocessen, samt være en præsentation af empirien og teorien, med en redegørelse for, hvorfor dette findes relevant i forhold til projektets problemformulering. Derefter præsenteres projektets metode og temaer fra empirien. Da projektet bygger på et litteraturstudie, vil vi reflektere over etiske og juridiske overvejelser, da vi ikke har haft kontakt til de deltagende patienter. 4.1 Begrebsafklaring Isolation: Når vi bruger ordet isolation i projektet, henvises til isolation ved smittefare og ikke isolation indenfor det psykiatriske område, hvor patienten isoleres mod stimuli. Isolationen der henvises til i vores projekt, omhandler enestue isolation, hvor værnemidler er påkrævet og hvor den isolerede patient ikke må forlade stuen. ( s. 15 ) 4.2 Litteratursøgningsprocessen For at kunne udforme problemlegitimeringen og for at kunne belyse opgavens problemstilling har vi søgt teorier, artikler og undersøgelser ud fra en systematisk søgning på nationale databaser. Vi har bl.a. brugt Sundhedsstyrelsen, Statens serum institut, UCSJ basen og Sygeplejersken, hvor følgende relevante søgeord er anvendt: MRSA, isolation, relation, stress, statistik, oplevelse og udvikling. (Hørmann s. 37) Internationale søgebaser er i opgaven anvendt, hvor følgende søgeord er anvendt med forskellig sammensætning: isolation, MRSA, patient, experience, consequences, psychological og impact. Se evt. søgeprotokol (Bilag 4) CINAHL er anvendt som søgebase til opgavens empiri, og denne database er udvalgt, da publikationerne er henvendt til sundhedsprofessionelle (Hørmann s. 42) og vurderes valid, da publikationerne også er udgivet i større medicinske magasiner. Projektet inkludere artikler på engelsk fra henholdsvis, England, USA og New Zealand, da der ikke var litteratur 15

17 fra Danmark eller lande som Danmark normalt sammenlignes med. (Nordiske lande) Inklusionskriterierne har omhandlet isolation og oplevelse af isolation, da vi i projektet har fokus på isolation af patienter og hvordan dette påvirker patienten, samt relationen mellem patienten og sygeplejersken. Et andet inklusionskriterium omhandlede, at artiklerne skulle være publiceret efter år Dog er en af projektets artikler fra 1999, da den var relevant for at kunne belyse problemformuleringen tilfredsstillende. Eksklusionsprincipperne omhandlede børn & unge og isolation i psykiatrisk regi. Søgningen efter empiri medførte udvælgelse af tre artikler, som opfyldte inklusionskriterierne og disse tre artikler bliver præsenteret i næstkommende afsnit Begrundelse for valg af empiri Vi har valgt følgende tre empiritekster, for at belyse opgavens problemstilling og for at opnå en viden om hvordan patienter som er isolerede oplever deres situation. Den første artikel er skrevet af Dr. John Gammon, og omhandler de psykologiske følger patienter oplever under isolation. Artiklen er udgivet i Journal of clinical nursing i I artiklen anvender Gammon talrige undersøgelser omhandlende samme emne til at understøtte sine fund. I artiklen sammenligner Gammon de forskellige undersøgelser og tidligere artikler med hinanden, og diskuterer hvorvidt der er psykiske følger ved isolation af patienter. Oplevelsen af isolation kommer dels til udtryk gennem fagprofessionelles optik, men der forefindes også synspunkter fra patienter som har været isolerede. Den anden artiklen er skrevet af C. Abad, A. Fearday og N. Safdar og udgivet i Journal of hospital i Artiklen omhandler også hvordan patienter oplever en isolation og hvordan isolation påvirkede dem. Abad, Fearday og Safdar lavede en systematisk gennemgang af 16 forskellige studier, som alle omhandlede isolationens psykiske og psykologiske problemer for patienter ved isolation grundet MRSA. I artiklen undersøges betydningen af isolationen for patienternes psykologiske helbred, personalets kontakt med patienter, samt patienternes tilfredshed og sikkerhed. Abad, Featday og Safdar konkluderer ud fra deres undersøgelse at isolation har psykologiske konsekvenser. Den tredje artiklen er skrevet af R. Barratt, R. Shaban og W. Moyle og er udgivet i 2011 i Australian journal af advanced nursing. Forfatterne har gennem artiklen undersøgt, hvordan patienter med MRSA oplevede deres isolation på en akutafdeling i New Zealand. 10 voksne patienter med MRSA, som har været i isolation i mere end tre dage, deltager i undersøgelsen og fortæller om deres oplevelser. Fokusområderne i artiklen er At være MRSA positiv, At 16

18 være sammen med andre & Livet indenfor fire vægge. Det centrale i patienternes oplevelser er, at isolationen hindrer deres mulighed for at udtrykke deres identitet og at isolationen hindrer en normal relation med sundhedspersonalet. Derudover har isolationen også indflydelse på kvaliteten af de sundhedsydelser de modtager. I artiklen findes udtagelser i form at citater fra de 10 deltagende patienter med MRSA. Vi finder det relevant at bruge de tre empiri tekster, da de omhandler projektets problemstilling, samt at vi finder empirien anvendelig til at besvare projektets problemformulering, da alle tre empiritekster omhandler psykologiske følger ved isolation. Vi finder artiklerne valide, da de alle er anerkendte og publiceret i større sundhedsfaglige tidsskrifter. Alle forfatterne har en sundhedsfaglig baggrund eller er ansat indenfor forskningsområdet vedrørende infektioner. Dog er vi opmærksomme på, at to af artiklerne er litteraturstudier og derfor bearbejdet af flere omgange, mens kun én artikel er lavet ud fra interviews. Da vi kun bruger empiritekster i opgaven og ikke selv har været ude og lave et interview med patienter, vil vi ikke skrive om juridiske og etiske overvejelser, da Barrat, Shaban & Moyle, har haft disse overvejelser, da de foretog interviewet. Ved brugen af disse tre empiritekster kan der forefindes bias i form af, at teksterne er udenlandske, og en sammenligning med den danske lovgivning besværliggøres. Udgivelsesåret for artiklen af Gammon er en mulig bias, da empirien er fra Dog skal det tages i betragtning, at resultaterne er entydige. Projektets empiri er valgt ud fra problemformuleringen og formålet. (Rienecker og Jørgensen s. 292) I projektet anvender vi tekstanalyse til at analysere denne empiri som er vores tre empiritekster. Vi bruger tekstanalyse, for at kunne besvare projektets problemformulering. (Frederiksen & Beedholm s. 71) Tekstanalyse er velegnet, da den tager afsæt i den hermeneutiske tradition, hvor forståelse ikke kan opnås uden en forforståelse. (Ibid. s. 71) Ved tekstanalyse stilles spørgsmål til tekstens indhold, og disse spørgsmål er skabt ud fra projektets problemformulering. (Ibid. s. 72 & 73) Alle tre empiritekster indeholder undersøgelser som belyser problemstillingen med isolation, og vi har valgt at inddele empirien i følgende temaer: psykiske konsekvenser, værnemidler, ensomhed, kommunikation og interaktion. Gennem citater fra de tre empiritekster vil vi fremhæve disse temaer. Vi fandt temaerne ved tekstanalyse, hvor vi stillede de samme spørgsmål til empirieksterne. Ved brugen af disse spørgsmål, viste sig de 4 temaer der gik igen i alle empiriteksterne. Temaerne bliver præsenteret senere i opgaven. 17

19 4.3 Opgavens metode Projektets undersøgelsesmetode er den hermeneutiske tilgang. I opgaven arbejder vi med Hans-Georg Gadamers teori om den hermeneutiske tankegang, hvor forståelse og forforståelse hænger sammen. Gadamer hævder at, vores forforståelse, som her i projektet er, at relationen mellem sygeplejersken og patienten påvirkes under en isolation, ikke kan glemmes og at denne forforståelse kommer i spil, når vi undersøger et fænomen. (Dahlager & Fredslund s. 154 & Gadamer s. 256). Vi gør brug af den hermeneutiske cirkel og ved gennemlæsning af empirien opnår viden og derved kan stille spørgsmål. Med de nye spørgsmål kan vi atter læse empirien med en ny forståelse og igen stille nye spørgsmål. Forståelse og forforståelse er betinget af hinanden, for hvis vi intet ved om det fænomen vi skal undersøge, som i projektet er isolation, ved vi heller ikke hvilke spørgsmål vi skal stille, for at få svar på vores fænomen. (Dahlager & Fredslund s. 157 &158) Gennem vores analyse af empirien prøver vi at forstå patienternes oplevelse af isolation og derved forstå hvordan isolationen påvirker de isolerede patienter. På denne måde bruger vi Gardamers horisontsammensmeltning, som sker når vores forståelse stemmer overens med virkeligheden, da vi har sat vores forforståelse i spil. (Birkler s. 43) I projektet anvender vi også en fænomenologisk tilgang, idet vi undersøger hvordan patienterne som er isoleret oplever isolationen. (Birkler s. 103 & s. 108) Det humanistiske menneskesyn anvendes igennem projektet, idet vi anser patienterne for at være mennesker hvor vi ser mennesket i sin helhed, samt som et individ, og ikke blot som en sygdom/infektion. Ved det humanistiske menneskesyn ser man på personens historie, familie og kultur, og anser mennesket som et væsen med tanker og følelser, hvor der ved det naturalistiske menneskesyn fokuseres på kroppens biologiske funktion. (Birkler ) Det humanistiske menneskesyn kommer til udtryk i projektet, ved at vi bruger empiriteksterne til at forstå og belyse hvordan patienter som er isoleret, oplever at være isoleret. 4.4 Begrundelse for valg af teori Vi anvender Joyce Travelbee i projektet, for at kunne svare på hvordan relationen eventuelt bliver påvirket mellem sygeplejersken og en patient, når patienten er isoleret. Vi anvender Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet, for at opnå en forståelse for, hvordan man etablerer en god relation, da hendes teori belyser vigtigheden af en god relation mellem mennesker. 18

20 Sygeplejersken skal sikre at den syge og de pårørende finder mening og forståelse for sygdommen og lidelsen. Travelbee, mener at forholdet opstår når sygeplejersken og den syge ser hinanden som individer og ikke som sygeplejerske og patient. Menneske-tilmenneske forholdet etableres når sygeplejersken og den syge har gennemgået fem sammenhængene faser: det første møde, fremvækst af identitet, empati, sympati og gensidig forståelse. (Travelbee s ) Kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten er også et vigtigt element for at skabe menneske-til-menneske forholdet, da kommunikationen kan hjælpe den syge og de pårørende til at mestre den nye situation. (Overgaard s. 120) Travelbee har et eksistentialistisk menneskesyn, som bygger på, at mennesket selv er ansvarlig for sit eget liv og at det er vigtigere at fokusere på hvad der sker med mennesket, end at fastholde en professionel afstand mellem den syge og sygeplejersken. (Overgaard s. 124 & Travelbee. s. 9.) Katie Erikson mener, at sygepleje er omsorg og at denne omsorg bygger på det nære forhold mellem patienten og sygeplejersken. Eriksson er imod den naturvidenskabelige tilgang, og opfordre til den humanistiske tilgang i sygeplejen, ( og ser omsorgsvidenskaben som en humanistisk videnskab. (Lindström, Lindholm & Zetterlund s ) Eriksson bruger begreberne: plejelidelse, magtudøvelse, straf og mangel på omsorg. Denne lidelse opstår grundet manglende/dårlig pleje og skal fjernes. ( Vi kan i vores empiri se, at plejelidelse eksisterer hos patienterne som er isolerede og derfor finder vi Eriksson anvendelig i projektet. Vi bruger Eriksson, da hun har et humanistisk menneskesyn og hendes grundlæggende tanke omhandler omsorg og lidelse. Vi anvender Erikssons teori omhandlende plejelidelse, til at belyse, om de reaktioner patienterne i empirien udviser er tegn på plejelidelse og om dette skader relationen mellem sygeplejersken og patienten. Jacob Birkler mener, at kommunikation er et grundvilkår og at en relation mellem sygeplejersken og patienten skabes gennem kommunikation. Birkler mener at interpersonel kommunikation er vigtigt i sundhedsvæsnet, da en vellykket relation afhænger af hvordan sundhedspersonalet og patienterne forstår hinanden. (Birkler s. 17) Sygeplejersken skal ikke fokusere på sygdommen, men samtalen mellem sygeplejersken og patienten skal tage udgangspunkt i patientens livsverden. (Birkler s ) Vi finder det relevant, at bruge Jacob Birklers teori om interpersonel kommunikation, hvilket har fokus på det samspil som opstår når to mennesker kommunikere. Vi anvender denne teori i projektet, da vi igennem empirien kan se problematikker omhandlende emnet 19

21 kommunikation. Birklers teori anvendes da den er med til at besvare vores problemformulering. Sundhedsloven kapitel 1 1 & 2 omhandler patienters retsstilling og anvendes i projektet som teori. De bliver brugt til at belyse problemstillingerne i empirien som tager udgangspunkt i problemformuleringen. Kapitel 1 1 & 2 er krav til sundhedsvæsenet om at det skal fremme sundhed, men også forebygge og behandle sygdom, derudover sikre patienternes respekt og integritet. De Sygeplejeetiske Retningslinjer bliver anvendt i projektet med samme formål som sundhedsloven. De Sygeplejeetiske Retningslinjer omhandler professionsetik og angiver hvordan sundhedspersonalet bør agere i sundhedssektoren. Vi bruger retningslinjerne da vi i empirien kan se at sygeplejerskerne ikke agerer efter retningslinjerne. 4.5 Analyse og bearbejdning af empiri Herunder præsenteres de førnævnte fire temaer: psykiske konsekvenser, værnemidler, ensomhed, kommunikation og interaktion Tema 1 Temaet omhandlende psykiske konsekvenser, opleves i alle tre empiri tekster og nedenstående citat, beskriver nogle af de psykiske bivirkninger patienter oplever ved isolation: The majority showed a negative impact on patient mental well-being and behavior, including higher scores for depression, anxiety and anger among isolated patients. (Abad, Freaday & Safdar s. 97.) I vores tre empiritekster er det gennemgående, at patienter som er isoleret bliver angste og vrede, men de er også fortvivlede og ensomme. (Gammon s. 15) De psykiske påvirkninger af isolation, gør at patienterne reagerer ved at lukke sig inde i sig selv: Patients demonstrate flat affect and immobility. They give only monosyllabic responses to questions, lacking spontaneity and passively co-operating with treatment. (Gammon s. 15) 20

22 Nogle patienter beskriver, at de føler sig begrænsede, fængslede og lukket inde under isolationen. Dette gør det svært for patienterne at få kontakt til personalet, som patienterne føler har en ringe reaktionsevne, når patienterne prøver at få kontakt til personalet. (Gammon s. 18) Tema 2 Relationen mellem patienterne og sygeplejersken bliver ikke kun påvirket af isolationen og de psykiske påvirkninger. Værnemidlerne sygeplejerskerne bærer når de er i kontakt med en patient som er isoleret, påvirker også relationen mellem patienten og sygeplejersken. Patienter som er isoleret oplever brugen af værnemidler forskelligt. Det næste citat viser hvordan Harry oplevede værnemidlerne under sin isolation: If feels like that you are contaminated To see them dresses in protective gear, you feel downgraded. (Barratt, Shaban & Moyle s. 55) Andre patienter beskriver at de følte sig smitsomme og nogle af patienterne brugte ordet spedalske. (Ibid. s. 55) Patienterne forbandt brugen af værnemidler med, at sygeplejerskerne brugte disse for at beskytte sig mod patienterne og ikke mod risikoen for smittefare. (Gammon s. 18) Der er i alle tre artikler enighed om at værnemidler påvirker patienter som er isolerede. (Gammon s. 16) Værnemidlerne påvirker ikke kun patienterne, men som de næste citater viser, påvirker værnemidlerne også sygeplejerskerne: ( ), or provide a disincentive for healthcare workers to enter patient rooms. (Abad, Fearday & Safdar s. 97) Some have postulated that the requirement to don a gown and a pair of gloves has itself become a barrier for healthcare workers, as it provides an additional, occasionally cumbersome, step that needs to be performed prior to entering patient s rooms. (Abad, Fearday & Safdar s. 101) Tema 3 I projektets tre empiri artikler er alle patienterne isolerede på enestue, og nogle af disse patienter føler sig ensomme. Ensomheden er en af de psykiske konsekvenser som næves i 21

23 empirien (Barratt, Shaban & Moyle s. 54), men patienterne giver også selv udtryk for dette. Anne som er patient beskriver følgende: But I truly don t like being in a room like this, I like being with people I do like the company just someone else in the room (Ibid. s. 56) Nogle patienter beskriver også at de er ensomme, selvom der er mennesker omkring dem. (Gammon s. 18) Det næste citat viser, at patienten er ensom trods det han får besøg hver dag: ( ) I missed my wife greatly, even though I see her every day and we hold hands. ( ) (Ibid. s. 18) Patienter som er isolerede, må gerne modtage besøg. Nogle patienter ville ikke røre deres gæster, da de manglede oplysninger omkring smitteveje. Disse afvisninger kan øge følelsen af ensomhed, da de ikke får oplevelsen af nærhed og nærvær. (Barratt, Shaban & Moyle s. 57) Andre patienter oplever det modsatte. Deres familier og venner vil ikke besøge dem, hvilket fører til at patienterne føler sig sårede og efterladte: They won t even come in the room they are afraid of catching something. They don t want to understand, they just don t want to catch anything. (Ibid. s. 56) I en af empiriteksterne kan vi se, at selvom patienterne gerne må få besøg, bliver Eileen nægtet en vigtig fodplejebehandling grundet MRSA status, og Georg bliver glemt af personalet, da han ikke bliver tilbudt formiddagskaffe. Sådanne oplevelse øger patienternes følelse af ensomhed. (Barrat, Shaban & Moyle s. 57.) Tema 4 I empirien er kommunikation ikke et fokusområde, men vi kan se gennem de eksempler og handlinger som beskrives, at kommunikationen har en stor indflydelse på, hvordan patienter som er isolerede, oplevere deres situation. Som tidligere nævnt fandt patienterne som er isolerede, personalets reaktionsevne ringe. Det følgende citat beskriver hvordan en patient reagerede, da han ikke kunne få kontakt til sygeplejersken og en anden fortæller hvilket svar han modtager fra sygeplejersken: 22

24 ( ) and I threw a spoon at the window once because I wanted to go to the toilet so badly. ( ) I don t go out of my way to call them. They tell me that they have got 24 other patients to care for, and I Say, look, I m the 25 th and I count just as much as they do. (Gammon s. 18) Tilfældet med skeen som bliver kastet, viser at patienten er frustreret over at sygeplejerskerne ikke reagere, når patienten prøver at komme i kontakt med personalet. Der er ikke mulighed for at han kan kommunikere med sygeplejersken og fortælle om sit behov. Den anden udtalelse viser at, sygeplejersken og patienten ikke har en god kommunikation, da patienten ikke har fået en forklaring på, hvorfor der er ventetid. Patienten kan ikke se hvad der sker i afdelingen og føler sig derfor tilsidesat. Deltagerne i empirien ønsker at forstå deres sygdomssituation og ønsker korrekt information som øger deres viden. Denne viden får de ikke og patienterne må derfor selv tilegne sig den viden de har brug for. Patienterne oplever at der er uoverensstemmelser i de informationer de modtager fra personalet, hvilket gør dem frustrerede. (Barratt, Shaban & Moyle S. 56) I empirien findes eksempler på, at den nonverbale kommunikation, har indflydelse på, hvordan patienterne oplever deres isolation. Charles fortæller at nogle læger undgik at give ham hånden og Eileen beskriver i næste citat et eksempel med læger som ikke ville komme ind på hendes stue. ( ) sometimes the doctors would come and open the door a crack and talk to me through the crack in the door, ( ) I would have preferre them to have come in and had their discussion. (Barratt, Shaban & Moyle S. 57) Det er vigtigt at, patienter som er isolerede bliver informeret korrekt og fyldestgørende, for ikke at give en negativ oplevelse. (Barratt, Shaban & Moyle S. 58) Undervisning af patienterne omhandlende isolation, burde ske, da undervisningen vil kunne mindske den negative følelse og hjælpe patienterne til bedre at forstå deres situation. (Abad, Fearday & Safdar s. 101.) 5.0 Analyse og diskussion Plejelidelse er ifølge Katie Eriksson, ikke et symptom, men et udtryk for utilfredsstillende pleje. Plejelidelse kan inddeles i fire underkategorier: Krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje. 23

25 Den mest almindelige form for plejelidelse, er krænkelse af patientens værdighed. Når sygeplejersken krænker patientens værdighed, medføre det, at patientens mulighed for at være menneske fuldt ud begrænses samt at patientens ressourcer til at acceptere sin sygdomssituation reduceres. Krænkelse af patientens værdighed kan ske gennem direkte og konkrete handlinger, som ved overlegenhed og sjuskeri, eller igennem manglende etiske holdninger eller ved at sygeplejersken ikke kan se patientens behov. (Eriksson s. 81) I legitimeringen beskriver vi hvordan vi har oplevet overlegenhed og mangel på etiske holdninger, idet en sygeplejerske fortrak at drikke sin kaffe færdig før hun tog klokken på en isolationsstue. Sjuskeriet som Eriksson nævner kan ses i sammenhæng med Jette Joost Michaelsens Ph.d afhandling, omhandle vanskelige patienter. Denne sammenligning kan laves, da sygeplejerskerne i afhandlingen kun lige giver hvad patienterne har behov for, idet patienterne bliver betragtet som vanskelige. Ved at sygeplejerne anser patienterne som vanskelige sjusker sygeplejerskerne og giver ikke cariativ 1 pleje. Sygeplejersken kan straffe patienten igennem plejen, ved at sygeplejersken ignorerer patientens behov, eller ved at undgå at udøve cariativ pleje. (Ibid. s. 85) I empirien fortæller Georg at han ikke blev tilbudt formiddagskaffe. Dette er en konkret handling som sygeplejerskerne udfører, hvor de ikke kan se Georgs behov for at få en kop kaffe om formiddagen. I dette tilfælde kan det diskuteres hvorvidt handlingen var bevist eller ubevist fra sygeplejerskernes side, men også om sygeplejersken straffede Georg, ved ikke at opfylde hans behov for kaffe. Dette eksempel tyder på at der ifølge Katie Erikssons teori om plejelidelse er opstået krænkelse af værdighed. I empirien kan vi ikke se om sygeplejersken gør det bevidst eller ubevist. Hvis det er bevidst, fører det til at sygeplejersken pludselig straffer Georg i stedet for at det er en forglemmelse. Eileen fortæller i empirien at hun ikke får den vigtige fodplejebahandling som hun har brug for. Eileen bliver nægtet behandlingen grundet hendes MRSA status. Disse to eksempler medvirker til at patienterne føler sig nedprioriteret, nedværdiget, forsømte og ubetydelige. Dette viser at sygeplejerskerne ikke yder cariativ pleje, idet de ikke viser kærlighed og barmhjertighed igennem plejen, samt at de ikke kan se Georg og Eileens behov. Plejelidelse kan undgås, hvis sygeplejerskens grundholdning er at lindre patientens lidelse. Sygeplejersken skal være nærværende, og signalere at hun er til stede hvis patienten har behov for det. Ved at patienten føler sig velkommen på afdelingen, er informeret, får svar på 1 1 Cariativ: Caritas; betyder kærlighed og barmhjertighed. Caritas er grundmotivet i omsorgsvidenskaben, samt udgør motivet for al omsorg. Dette betyder at omsorg er en bestræbelse på, at formidle tro, håb og kærlighed, igennem at passe og pleje. (Lindström, Lindholm & Zetterlund. s. 212) 24

26 sine spørgsmål og delagtiggøres i sin behandling, lindres også patientens lidelse, da uro og angst for det uvisse mindskes. (Ibid. s ) I empirien kan vi se at patienter som er isolerede oplever at de er dårligt informerede og undervist om deres sygdom og situation. Nogle af patienterne beretter om at der er uoverensstemmelse mellem de informationer de modtager fra personalet. Plejelidelse kan undgås ved at patienten er informeret, men ved manglende og forskellig information vil de psykiske følger øges, da patienten føler tvivl og ængstelse. Mange af de isolerede patienter føler sig ensomme, mens de er isolerede på enestuer. Nogle føler sig også ensomme trods det at der er mennesker omkring dem, når de har besøg af pårørende eller hvis personalet har et plejemæssigt formål på stuen. Ensomheden kunne være et resultat af den manglende pleje og omsorg patienterne oplever, eller manglende forståelse og viden om deres situation. En dårlig kommunikation mellem patienterne og personalet, vil øge ensomhedsfølelsen hos patienterne. De føler ikke at der er nærvær og tryghed, og de har ikke mulighed for at vise deres identitet som sygeplejerskerne kan lære at kende. Ligeledes vil patienterne ikke kunne lære sygeplejerskerne at kende, da patienterne er ensomme og lukker sig inde. Patienterne er ikke ordentligt informerede og de føler sig alene både fysisk i form af selve isolationen, men også psykisk i form af, at de føler sig alene med deres situation. Denne ensomhed må antages at være en plejelidelse, da patienterne reagerer negativt ved at lukke sig inde i sig selv og ikke vil vise interesse overfor sygeplejersken. Dette er et brud på De Sygeplejetiske Retningslinjer, da de foreskriver at, sygeplejerskerne skal lindre lidelse og sikre at patienterne modtager den information som er nødvendig for den enkelte patient. (De Sygeplejeetiske Retningslinjer s. 17) Joyce Travelbees menneske-til-menneske forhold skabes når sygeplejersken og den syge har gennemgået fem faser: det første møde, fremvækst af identitet, empati, sympati og gensidig forståelse. (Travelbee s. 156) Det er vigtigt, at vi som sygeplejersker skaber en god relation, for at vi kan yde den pleje patienten har brug for. Denne gode relation kan skabes gennem et menneske-til-menneske forhold, der hjælper den syge og de pårørende med at finde mening med sin sygdom og lidelse. (Ibid. s. 155) Ved det første møde observerer, vurderer og ser sygeplejersken og den syge hinanden, gennem den verbale og nonverbale kommunikation. Dette problematiseres ved brugen af værnemidler, da sygeplejersken bærer maske. Dette gør at patienten ikke kan se hendes ansigtsmimik og den nonverbale kommunikation besværliggøres. Vi som sygeplejersker, skal kunne se mennesket bag den syge, hvilket vil sige at vi som sygeplejersker prøver at forstå 25

27 patientens syn på verden, historie og kultur. Når sygeplejersken kan se mennesket og det unikke bag den syge, samtidig med at den syge viser interesse og reagerer på sygeplejersken, er begge parter nået til anden fase. (Ibid. s ) Patienterne i empirien oplever at de har svært ved at få kontakt til personalet og patienterne føler at sygeplejerskerne har en ringe reaktionsevne. Dette gør det svært at opnå et menneske-til-menneske forhold, da førte fase handler om at lære hinanden at kende. Patienterne oplever at de ikke kan få kontakt til sygeplejerskerne og lære dem at kende, da sygeplejerskerne nogle gange ikke reagere på klokken, hvilket er patienternes eneste måde at komme i kontakt med sygeplejerskerne på. Værnemidlerne komplicerer også patienternes mulighed for at lære sygeplejerskerne at kende, idet værnemidler skjuler sygeplejerskerne og patienterne har derfor svært ved at se forskel på sygeplejerskerne. Patienterne lukker sig derfor inde i sig selv og giver enstavelsessvar tilbage og ved at de lukker sig inde i selv, skaber det en barriere for at sygeplejersken kan se mennesket bag patienten, og det unikke. Når patienten lukker sig inde, vil han igennem sit nonverbale sprog signalere, at han ikke vil lære sygeplejersken at kende og, at sygeplejersken ikke skal stille spørgsmål. Ifølge Travelbees teori vil patienten og sygeplejersken begge observere hinanden og udvikle meninger om hinanden. (Travelbee s. 169.) Når vi som sygeplejersker ikke reagerer på patientens forsøg på at opnå kontakt, f.eks. ikke reagerer på klokken, vil patienten ikke stole på os som sygeplejersker og danne en mening om os. Dette betyder, at muligheden for at nå fase to problematiseres, da patienten ikke stoler på os som sygeplejersker. Patienten og sygeplejerskens meninger og holdninger har betydningen for den kommende pleje og de kommende beslutninger. (Ibid. s. 169) Jacob Birkler mener, at kommunikation er et vigtigt element i en sygeplejerelation mellem en sygeplejerske og en patient, da relationen skabes gennem kommunikation. Birkler mener at interpersonel kommunikation i sundhedsvæsenet er vigtigt, da den interpersonelle kommunikation retter fokus mod den menneskelige kommunikation, hvor samspillet mellem patient og sygeplejersken er vigtigt. Det menneskelige udtryk og måden man agere i samtalen på, er i fokus. Essensen i interpersonel kommunikation, er forståelsen af hinanden og hvordan man bliver forstået. (Birkler s. 17) Ifølge Birkler kan informationer videregives via envejskommunikation uden mulighed for dialog eller ved en tovejskommunikation hvor der er mulighed for dialog. Informationer skal ses som en intension, hvor henblikket er at give konkrete informationer. 26

28 I empirien oplever Charles og Eileen, at lægerne henholdsvis ikke vil give hånd eller komme ind på stuen. Eileen oplever at lægen taler til hende igennem en sprække i døren. I disse tilfælde vil den interpersonelle kommunikation ikke være i fokus, da der ikke er fokus på samspillet mellem parterne, da de i Eileens beretning ikke kan se hinanden. Ved at lægen ikke giver Charles hånden og ved at lægen ikke kommer ind på stuen til Eileen, vil forståelsen af hinanden blive misfortolket, da de menneskelige aspekter ikke bliver set. Der er ikke kun problemer med kommunikationen mellem patienterne og lægerne, men også mellem sygeplejerskerne og patienterne. Dette ses i legitimeringen hvor Monica fortæller, at sygeplejerskerne ikke svarede konkret på hendes spørgsmål vedrørende hendes situation, men at sygeplejerskerne gav et standard svar. Som tidligere nævnt føler patienterne at sygeplejerskerne har en ringe reaktionsevne. En patient fortæller at han på et tidspunkt i frustration kastede en ske mod et vindue da han ikke kunne få kontakt til sygeplejersken. En anden patient fortæller at han følte sig tilsidesat og glemt. Da han endelig fik kontakt til personalet var det med beskeden om, at sygeplejersken havde 24 andre patienter hun skulle tage sig af. Disse to eksempler viser at patienterne føler sig oversete, tilsidesatte og glemte. I den interpersonelle kommunikation er fokus rettet mod et samspil mellem patienten og os som sygeplejersker, men dette fokus findes ikke, da vi som sygeplejersker ikke forstår patienterne og deres behov for at opnå kontakt. I følge Birkler, vil der ved en envejskommunikation ikke være mulighed for at modtager eller afsender kan give feedback, mens der ved en tovejskommunikation opstår en samtale med mulighed for dialog. (Birkler s. 18) I empirien kan vi se at der er opstået en envejskommunikation, da sygeplejerskerne ikke reagerer på patienternes ønske om kontakt. Tovejskommunikationen opstår først når sygeplejerskerne ønsker at komme i kontakt med patienterne. Dette set i forhold til Travelbees menneske-til-menneske forhold vil vi som sygeplejersker og patient ikke komme til fase to, idet vi ikke forstår hinanden og hinandens behov for kommunikation. Sygeplejersken ser patienten som endnu en patient i rækken og ikke som et unikt individ. Hvis sygeplejerskerne ikke ser patienterne som unikke individer strider det mod De Sygeplejeetiske Retningslinjer, da deres grundlag er at vise tillid og respekt, mens vi som sygeplejersker ser det enkelte menneske som et unikt individ. (De Sygeplejeetiske retningslinjer s. 17) 27

29 Anden fase i Joyce Travelbees menneske-til-menneske forhold, fremvækst af identitet, er karakteriseret ved evnen til at værdsætte den anden person, samt evnen til at opbygge en tilknytning til den anden. (Travelbee s ) I denne fase begynder vi som sygeplejersker og den syge at forstå hinanden, mens vi i denne fase forstår hvordan den syge tænker og føler omkring sin situation. Den syge begynder også i denne fase, at opleve sygeplejersken som noget unikt og ikke kun som en sygeplejerske. (Ibid s. 172 & 175) Værnemidlerne i empirien gør, at patienterne føler sig forurenet, smitsomme og spedalske, og patienterne føler sig mindre værdige, idet de bliver anset som en smittefarlig sygdom og ikke som en patient med en sygdom. I fremvækst af identitet, skal vi som sygeplejersker forstå hvordan patienten opfatter sig selv og værdsætte det unikke. Når patienten opfatter sig selv negativt, vil patientens rigtige Jeg ikke komme til syne og derved kan vi som sygeplejersker ikke se det unikke hos patienten. Derudover problematiseres anden fase, idet sygeplejerskerne mener at værnemidlerne besværliggør muligheden for at skabe en relation. Når vi som sygeplejersker har denne holdning, vil vores Jeg ikke komme til udtryk, samtidig med at patienterne har svært ved at se specifikke personlighedstræk, som f.eks. ansigtsmimik, da sygeplejerskerne er dækket af værnemidler. Følelserne af at være forurenede og beskidte som patienterne oplever, kan afhjælpes hvis sygeplejerskerne forklarer hvorfor de bruger værnemidler og hvad det er værnemidlerne skal beskytte imod. I opgaven har vi brugt et humanistisk menneskesyn, og dette skal vi som sygeplejersker også bruge i vores dagligdag. Men vi kan ikke komme uden om det faktum, at i nogle tilfælde skal vi være naturalistiske. Som vi har beskrevet i legitimeringen er der ofte tvivl om procedure og retningslinjer vedrørende isolation. Hvis sygeplejerskerne er forvirrede og i tvivl når de skal ind til en isolationspatient tænker vi, at de muligvis tænker naturalistisk for at undgå at brede smitten og derved glemmer det humanistiske menneskesyn. Når sygeplejersken tænker naturalistisk og ikke humanistisk vil der ikke opstå en mulighed for en dialog, hvor patienten og sygeplejersken kan lære hinanden at kende. I empati fasen opstår evnen til, at dele og forstå den syges situation, og kunne sætte sig ind i den syges sted og tilstand. At føle empati for et andet menneske betyder, at man føler nærhed og knytter sig til det andet menneske uden at blive opslugt. Tillid er altafgørende for at kunne føle empati for en anden. (Travelbee s ) I empirien kan vi se at patienterne føler sig deprimerede, bange og angste, mens de føler sig fængslede og lukket inde. Hvis sygeplejerskerne skal føle empati skal de ifølge Travelbee kunne sætte sig ind hvad patienten føler, tænker og skal kunne forstå patientens situation. Vi kan intet sted i 28

30 empirien se, at sygeplejerskerne prøver at forstå og afhjælpe patienternes lidelse. Dermed vil sygeplejerskerne og patienterne aldrig kunne komme videre til fasen empati, og dernæst sympati og gensidig forståelse. For at opnå en god relation igennem menneske-til-menneske forholdet, skal sygeplejersken og patienten kontinuerligt gennem de fem faser: det første møde, fremvækst af identitet, empati, sympati og gensidig forståelse. (Travelbee s. 156) Patienterne og sygeplejerskerne i empirien vil aldrig komme til at opleve denne gode relation, da de første tre faser problematiseres, fordi sygeplejerskerne aldrig lærer patienterne at kende og ikke anser dem som unikke individer. Dette betyder at sygeplejerskerne og patienterne aldrig kommer ud af første fase, det første møde og videre til anden fase, fremvækst af identitet. Som nævnt i problemlegitimeringen, har isolation af personer fundet sted i flere årtier. I 60 erne begyndte man at isolere på almindelige sygehuse og i 70 erne kom de første retningslinjer for isolation af patienter. Det undre os, at selvom patienter har været isoleret igennem så mange årtier, at der stadig er problemer med at opnå en god relation mellem sygeplejerskerne og patienterne som er isoleret, men også at sygeplejerskerne ikke anser patienterne som noget unikt og mere som en sygdom, selvom de har viden omkring mikrobiologien indenfor dette emne. En årsag til dette ovenstående problem, tænker vi hænger sammen med førnævnte problematik omkring menneskesyn, men også vaner, kultur samt mangel på undervisning på afdelingerne, er faktorer som medvirker til at udviklingen og forståelsen for problematikken ikke løses. De gamle vaner og synet på hvordan afdelingen skal fungere når der er patienter som er isoleret, kan skyldes bureaukrati. Hvis afdelingen ikke har en holdning til emnet og ikke prøver at løse problemstillingen, vil der aldrig ske en udvikling. Dog spiller økonomi også ind, for hvis der ikke er mulighed for at give sygeplejersker som passer patienter som er isoleret, tiden til at yde ordentlig pleje, er det ikke muligt for dem at opnå en relation og i sidste ende at ændre problematikken. 6.0 Metode kritik I projektet har vi anvendt testanalyse til at analysere vores empiri. Disse empiritekster er to litteraturstudier og et interviewstudie. Set med kritiske øjne burde vi selv lave et kvalitativt interview for selv at få førstehånds udtagelserne. De to litteraturstudier er allerede bearbejdet af andre, og dette betyder at vi får bearbejdet materiale i empirien. Ved dette kan eventuelle oplysninger gå tabt, da forfatterne selv har tolket og sorteret i det som forfatterne fandt interessant. 29

31 To af empiriteksterne i projektet indeholder talrige undersøgelser. Kritisk set på dette, er der en mulighed for at detaljer går tabt eller aldrig vil blive belyst grundet mængden af information. Hvis empiriteksten kun indeholder en undersøgelse, er analysen og diskussionen af undersøgelsen højst sandsynlig mere fyldestgørende og gennemarbejdet med vægt på de små detaljer. Teorien som anvendes i projektet, sætter begrænsninger fordi det er et meget specifikt område. Derudover er teorierne meget konkrete. Travelbee og Birklers teorier er set fra et positivt synspunkt og derved kan det fremstå meget rosenrødt. Dette er svært at sætte i perspektiv til empirien som afspejler den virkelige verden i sundhedssektoren med overbelægning, underbemanding og økonomi. Eriksson derimod ser det negative og kommer med løsningsforslag som kan tilpasses empiriens virkelige verden. Andre teorier såsom Kari Martinsens undladelsessynd og formynderi ville kunne bruges i projektet, men brugen af denne teori ville give en anden synsvinkel på problematikken. 7.0 Konklusion Formålet med dette projekt var at forstå hvordan patienter oplevede at være isolerede, men også at forstå hvordan isolationen kunne påvirke relationen mellem sygeplejerne og patienterne. Vores problemformulering kom derfor til at lyde således: Hvordan oplever patienten med Methicillin- resistente staphylococcus aureus, at være isoleret og hvilken betydning kan det have for udviklingen af en god relation mellem sygeplejersken og patienten? Projektet er lavet ud fra et litteraturstudie med tre empiritekster, som vi har tekstanalyseret og vi har haft en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Vi har anvendt Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet for at opnå en forståelse for, hvordan den gode relation opnås. Katie Erikssons teori om plejelidelse er anvendt for at belyse om der er opstået plejelidelse i empirien. Jacob Birklers teori om interpersonel kommunikation er anvendt da vi i empirien ser at kommunikation er et vigtigt element når patienter er isolerede. Vi kan ud fra analysen og diskussionen konkludere, at det har psykiske konsekvenser for patienter som er isolerede, og at isolationen påvirker dem negativt. Patienterne bliver fortvivlede og angste hvilket medføre at de lukker sig inde, samtidig med at patienterne føler sig forurenede og spedalske. Ydermere lukker patienterne sig inde i sig selv og svarer med enstavelsesord, da sygeplejerskerne ikke viser interesse for at lindre patienternes ensomhed 30

32 og negative følelser. Når sygeplejerskerne ikke viser interesse og derved ikke kan lære patienten at kende, vil det påvirke relationen mellem sygeplejersken og patienten. Derudover kan vi konkludere, at sygeplejerskerne ikke ser patienternes behov og derved ikke kan opfylde behovene, hvilket kan føre til plejelidelse. I Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet skal patienten og sygeplejersken igennem fem faser: Det første møde, fremvækst af identitet, empati, sympati og gensidig forståelse. Vi kan ud fra projektet konkludere at patienterne og sygeplejerskerne ikke kommer længere end til første fase, da sygeplejerskerne ikke lærer patienterne at kende og ser det unikke. Gennem analyse og diskussion med Jacob Birklers teori om kommunikation kan vi konkludere at kommunikation er et vigtigt element, når en god relation skal skabes. Patienterne i empirien følte at de ikke var velinformerede og at de havde svært ved at få kontakt til sygeplejerskerne. Patienterne følte at personalet ikke ville tale med dem og ikke ville have kontakt med dem. Dette medførte at patienterne igen lukkede sig inde i sig selv. Det er vigtigt, at vi som sygeplejersker kan kommunikere med vores patienter for at forstå deres oplevelse af deres situation og forstå deres behov. Ved at vi som sygeplejersker forstår deres behov og kan kommunikere med patienterne, kan vi undgå ensomhed hos patienterne. Derudover er det vigtigt, at vi som sygeplejersker kan se bort fra sygdommen og se det unikke i hver enkelt patient. Til slut kan vi konkludere at vores forforståelse blev sat i spil og vi har igennem projektet opnået ny viden. Denne viden vil vi som kommende sygeplejersker kunne bruge i vores fremtidige virke. 8.0 Perspektivering Igennem projektet har vi opdaget nye emner som kunne være interessante til at belyse i vores problemstilling. Her i perspektiveringen vil vi skrive om disse emner, som vi finder relevante at arbejde videre med i en eventuel kommende opgave. Forekomsten af MRSA i svinebesætninger er gennem de seneste år steget. Denne MRSA type stammer fra CC398 klonen og denne type MRSA kan findes i alle besætninger verden over, hvor Holland har den højeste forekomst. Ca. 20% af Danmarks svinebesætninger har CC398 og denne udgjorde ca. 10% af alle MRSA tilfælde fundet hos mennesker i 2010, som steg til 14% i ( s. 3) 31

33 DR 1 sendte dokumentaren Bag facaden - Den hemmelige bakterie d. 3. december Dokumentaren handler om udviklingen af CC398 eller svine-mrsa. Eksperter mener, at der bliver gjort for lidt for at mindske spredningen af denne type MRSA. Sundhedsstyrelsen mener ikke at problemet er lige så stort som eksperterne mener. Denne problemstilling kunne være interessant at arbejde med, da der er en stigning i forekomsten af tilfælde med svine-mrsa, samt at efter 7 år, hvor typen har været kendt, er der stadig tvivl om hvem der har ansvaret. Dette er relevant at arbejde med i sammenhæng med opgaven, da vi ser en stigning af tilfælde med svine-mrsa udenfor svinelandbrug. (Den hemmelige bakterie ) Undervejs i vores udarbejdelse af bachelorprojektet er der udkommet en ny vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA fra sundhedsstyrelsen. Den vejledning vi henviser til i projektet er fra 2006 og denne nye udgave fra 2012 er en revurdering af den fra I udgaven fra 2012 er der sket ændringer i form af et mere specifikt afsnit omhandlende hver enkelt persons rolle, når en patient med MRSA bliver indlagt på en afdeling. Den nye udgave er skrevet mere letlæselig og forståelig, for at undgå misforståelser, og den indeholder den nyeste viden indenfor dette område. Det kunne være interessant at arbejde med den nye udgave fra 2012, da der er kommet nye regler omkring isolation, for at mindske risikoen for misforståelser. Som nævnt i overstående afsnit, er der kommet en ny type MRSA-bakterie og vi finder det interessant at se på dette i sammenhæng med den nye udgave, da den nye udgave indeholder et afsnit omhandlende CC398. ( s. 5) Samtidig med udvikling af CC398 og de nye retningslinjer, har danske forskere sammen med udenlandske forskere, fundet nøglen til at gøre resistente bakterier følsomme over for antibiotika igen. Præparatet bruges til resistente bakterier og dette nye lægemiddel forventes at komme i salg om et par år. ( Vi finder det relevant at arbejde med dette emne, da der er en stigning i tilfælde af MRSA. 32

34 9.0 Litteraturliste I litteraturlisten findes en oversigt over de bøger, artikler, hjemmesider og D4 retningslinjer som der henvises til i opgaven. 9.1 Bøger Birkler, Jacob Filosofi & sygepleje. 1 udgave. Munksgaard Danmark. Side 40-48, & Birkler, Jacob Videnskabsteori. 1 udgave. Munksgaard Danmark. Side Ericson, Elsy og Ericson Thomas Klinisk Mikrobiologi Infektioner Immunologi sygehushygiejne. 2 udgave. Gads forlag. Side 25-76, og Eriksson, Katie Det lidende menneske. 2 udgave. Munksgaard Danmark. Side Gadamer, Hans-Georg Sandhed og metode. 2 udgave. Academia. Side Henderson, Vi Sygeplejens grundlæggende principper. 5 oplag. Dansk sygeplejeråd. Side Lazarus, Richard Stress og følelser en ny syntese. Akademisk forlag. Kap. 10. Side Martinsen, Kari Fænomenologi og omsorg. 1 udgave, 1 oplag. Gads Forlag. Side Rienecker og Jørgensen Den gode opgave. 3 udgave. 2 oplag. Forlaget samfundslitteratur. Side Travelbee, Joyce Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. 1 udgave, Munksgaard Danmark. Side Redigeret bøger Albertsen og Stokkebæk, Stress. I: Stokkebæk, Anne (Red) Psykologi 2, Sundhedspsykologi.1 udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Side Birkler, J Kommunikation et humanistisk fag. I: Nielsen, M. S. & Rom, G. (Red) Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. 1 udgave. 1 oplag. Munksgaard Danmark. Side

35 Frederiksen, K og Beedholm, K Analyse af forskellige former for tekstmateriale. I: Glasdam, Stinne (Red) Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. 1 udgave. Dansk sygeplejeråd. Nyt nordisk forlag Arnold Busck. Side Hørmann, Ester Litteratursøgning. I: Glasdam, Stinne (Red) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. 1 udgave. Dansk sygeplejeråd. Nyt nordisk forlag Arnold Busck. Side Lindström, Lindholm & Zetterlund Teorien om caritas. I: Tomey & Alligood (Red). Sygeplejeteoretikere Bidrag og betydning for moderne sygepleje. 1. udgave 1.oplag. Munksgaard Danmark. Side Overgaard, Anne. E At etablere en god og tillidsfuld relation. I: Jørgensen, Kim (Red) Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. 1 udgave. 1 oplag. Gads forlag. Side Meyer, Margrethe, 2008, Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med infektionssygdomme. I: Nielsen, Birthe Kamp (Red) Sygeplejebogen 2 2del. 2 udgave, Gads forlag. Side Ph. d. -afhandling Michaelsen, Jette J Kommunikation i den primære sundhedstjeneste. 2 oplag. Afdeling for sygeplejevidenskab Institut for folkesundhed. Aarhus Universitet. Side & side Hjemmesider Statistik over tilfælde af MRSA fra sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d. 10/ på: =MRSA&xaxis=Aar&yaxis=Total&show=Table&datatype=Laboratory&extendedfilters=False# HeaderText Robert Skov Stigende forekomst af MRSA- bakterier. Lokaliseret d. 30/ på: aspx Peter Henrik Andersen. MRSA tilfælde i udlandet. Lokaliseret d. 30/ på: 34

36 Definitionen af Isolere. Lokaliseret d. 18/ på: Stigende tilfælde af MRSA bakterie. Lokaliseret d. 4/ på: aspx Lægehåndbogen Lokaliseret d. 1/ på: Lindhardt. Lokaliseret d. 30/ på: Hvidovre hospital. Klinisk Mikrobiologisk afdeling. Lokaliseret d. 10/ på: encenter/fakta/mrsa+genetik.htm De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Lokaliseret d. 10/ på: Katie Eriksson. Lokaliseret d. 7/ på: Sygepleje.aspx Årsberetning MRSA VidenCenter. Lokaliseret d. 14/ på: BA51CDE30072/0/MRSA_aarsberetning_2011.pdf Nyt præparat. JEK47. Lokaliseret d. 14/ på: Vejledninger Nationale infektionshygiejniske retningslinjer lokaliseret d. 16/ på: %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PDF/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave %202011%20web.ashx 35

37 Vejledning om Forebyggelse af spredning af MRSA fra 2006 lokaliseret d. 18/ på: Vejledning om forebyggelse af spredningen af MRSA fra 2012 lokaliseret d. 29/ på: Sundhedsloven Kapitel 1 1 & 2 lokaliseret d. 29/ på: D4 retningslinjer Isolation af patienter med smitsomme sygdomme. Region sjælland. Fra d. 29/ MRSA, sygepleje til indlagte patienter. Region Sjælland. Fra d. 4/ Artikler Abad, Fearday og Safdar. (2010). Adverse effects of isolation in hospitalised patients: a systematic review. Journal of Hospital Infection. 76(2010) Side Barratt, Shaban og Moyle. (2011). Behind barriers: patients perceptions of source isolation for Methicillin- resistant Staphylococcus aureus (MRSA). Australian Journal Of Advanced Nursing. Volume 28, number 2. Side Bjørnsson, Kirsten Krasbørstige bakterier på operationsstuen. Sygeplejersken Nr2/10. Side Christensen, Villy. (2010) Jeg ville gerne have haft nogen at tale med. Raskmagasinet. Nr3/10. Side Gammon, J. (1999). The psychlogical consequences of source isolation: a review of the litrature. Journal of Clinical Nursing; 8. Side Film Bag facaden - Den hemmelige bakterie. DR ,21 min. Litteratur i alt: 1233 sider. 36

38 10.0 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Vejledning til patienter og pårørende Bilag 2 D4 vejledning: Isolation af patienter med smitsomme sygdomme Bilag 3 D4 vejledning: MRSA, sygepleje til indlagte patienter Bilag 4 Søgeprotokol

39 9.1 Bilag 1 Vejledning til patienter og pårørende 38

40 39

41 9.2 Bilag 2 D4 retningslinje : Isolation af patienter med smitsomme sygdomme 40

42 41

43 42

44 43

45 44

46 45

47 46

48 9.3 Bilag 3 D4 retningslinje : MRSA, sygepleje til indlagte patienter 47

49 48

50 49

51 50

52 9.4 Bilag 4 Søgeprotokol Database Søgeord og resultat Udvælgelseskriterier RASK Magasin arkiv - Blad nr Søgt d. 19 Oktober 2012 Artiklen i dette blad blev valgt, da artiklen handler om isolation og om hvordan dette opleves. Vi kendte til artiklen i forvejen og viste hvor vi skulle finde den. mode=window&viewmode=doublepage MRSA = 13 resultater 2006 udgaven søgt d. 18 Oktober udgaven søgt d. 29 November k Cinahl Cinahl Isolation og retningslinjer = 7 resultater. Søgt d. 18 Oktober Sundhedsloven = 759 resultater Bekendtgørelser = 91 resultater. Søgt d. 29 November 2012 Isolation & psychological consequences. =18 resultater. Søgt d. 8 Oktober 2012 Isolation & MRSA (Full-text) = 41 resultater. Søgt d. 18 Oktober Vejledning blev valgt, da den var fra 2006 og da den var en generel vejledning, som dækkede alle aspekter. Efterfølgende er der udgivet en nyere udgave og denne vælges at bruges, da den er med den nyeste viden på området. udg.pdf Denne vejledning er valgt, da dette var den nyeste udgave med retningslinjer indenfor området med MRSA. Indhold/DK%20- %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PD F/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave% %20web.ashx Den nyeste version af sundhedsloven, hvor vi kunne finde lovgivningen om patienters retsstilling. id=130455#k1 - Ikke mere end 15 år gammel. - Omhandle patienters opleve af isolation. - Indeholder talrige forskellige undersøgelser gennem tiderne. - Være tilgængelig i Full-text. Artiklen er valgt, da den omhandlede isolerede MRSA-patinter og var med citater. Artiklen havde nyere udgivelsesår Cinahl Patients safety & Søgt da, bacheloremnet omhandlede nosokomielle 51

53 isolation = 87 resultater. Søgt d. 16 Oktober 2012 infektioner. - Nyere udgivelsesår - Resume beskrev indholdet detaljeret. - Beskriver konsekvenser af isolation. 52