Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed

Transkript

1 Professionshøjskolen Sygeplejerskeuddannelsen Bachelorprojekt Modul 14 Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed Stigmatisation of patients with alcohol dependency Af: Line Barnewitz Hold S2010D Og Annelise Sahlberg Hold S2010D Afleveret: Vejleder: Kirsten Holten Lobbato Antal anslag med mellemrum: Opgaven må anvendes ved intern brug.

2 "I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift Underskrift Side 1 af 36

3 Resume Dette Bachelorprojekt handler om stigmatisering af alkoholafhængige, når de indlægges på en medicinsk hospitals afdeling. Formålet med projektet, er at undersøge hvordan stigmatisering fra sygeplejersker, har betydning for sygeplejen og relationen. I år 2008 viser tal fra sundhedsstyrelsen, at der er mennesker der er alkoholafhængige i Danmark og hver femte indlæggelse er alkoholrelateret. Vores bachelorprojekt er et kvalitativt litteraturstudie, som er opbygget omkring en hermeneutisk tilgang. Vi har valgt at bruge fire forskellige teoretikere i vores analyse. Erwing Goffmanns teori om stigmatisering, Joycee Travelbees teori om menneske-til-menneske forhold og Katie Eriksons teori om omsorg og plejelidelse. Til sidst vil se på sygeplejen med udgangspunkt i Hans Georg Gadamers Hermeneutiske cirkel. For at skabe en bedre relation, er det vigtigt med tillid. Sygeplejersken skal se det hele menneske, og ikke kun selve problemet. Der skal mere undervisning til, så sygeplejerskerne er bedre rustet i mødet med den alkoholafhængige patient. Side 2 af 36

4 Abstract This bachelor project is about the stigma of alcohol dependent when they are admitted to a medical hospital department. The purpose of the project is to examine how stigmas from nurses have relevance to the nursing and the relationships. In the year 2008, numbers from the Danish Health Protection Agency, shows that there are 140,000 people suffering from alcohol dependency in Denmark, and that 20% of all patients admitted into a Danish hospital are alcohol-related. Our undergraduate project is a qualitative literature study, which is built around a hermeneutic approach. We have chosen to use four different theorists in our analysis. Erwing Goffmanns theory of stigma, Joycee Travelbees theory of human-to- human relationships, and Katie Eriksson's theory about care suffering. Finally we will look at nursing based on Hans Georg Gadamer hermaneutiske circle. In order to create a better relationship, it is important to have confidence. The nurse must see the whole person and not just the problem itself. There is a need for more training, so the nurses are better prepared in the counter with the alcohol dependent patient. Side 3 af 36

5 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af klinisk sygeplejefag problemstilling Indledning Alkohol Et samfundsmæssigt problem Alkohol helbred og sygdom Alkohol kultur og holdning Sygeplejefaglig udfordring Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Etiske overvejelser Litteratursøgning Valg af empiri Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af teori Side 4 af 36

6 Mellem menneskelige relationer Omsorg og Plejelidelse Stigmatisering Begrebsafklaring Stigmatisering Alkoholafhængig Lav social status Analyse Plejelidelse Skrevet af: Line Barnewitz (673471) Livslidelse Skrevet af: Annelise Sahlberg (673407) Stigmatisering Skrevet af: Line Barnewitz (673471) At opnå en god relation Skrevet af: Annelise Sahlberg (673407) Horisontsammensmeltning Skrevet af: Annelise Sahlberg (673407) Side 5 af 36

7 7. Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Kapitel i redigeret bog Artikler i tidskrifter Internet kilder Andet litteratur Side 6 af 36

8 1. Præsentation af klinisk sygeplejefag problemstilling 1.1 Indledning Dette bachelorprojekt vil fokusere på patienter, som er indlagt på en somatisk afdeling og som, ud over deres indlæggelses diagnose, er alkoholafhængige. Projektet vil undersøge om der forekommer stigmatisering i sundhedsvæsenet af disse patienter, og om sygeplejen og relationen til patienten påvirkes af denne stigmatisering. Interessen for problemet er opstået under vores uddannelsen til sygeplejersker. Vi har med vores egne erfaringer og observationer set, hvordan forholdet imellem sygeplejerske og patient har udformet sig. Dette har været tankevækkende. Disse oplevelser har givet anledning til refleksioner over, hvordan disse patienter bliver mødt af sygeplejersker på almene medicinske hospitalsafdelinger. 1.2 Alkohol Et samfundsmæssigt problem Patienter med alkoholafhængighed optræder i dag næsten dagligt på de somatiske afdelinger. Som sygeplejerske vil man ofte komme i kontakt med disse patienter. Ifølge sundhedsstyrelsen (2008c) har danskere et storforbrug af alkohol. Det vil sige, at de drikker mere end sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse, som ifølge denne rapport er max. 14 genstande for kvinder og max. 21 genstande for mænd om ugen. Dette tal kan dog være steget siden denne rapport er udgivet, da sundhedsstyrelsen i 2013 med deres nye alkoholkampagne har sat antallet af genstande ned til max. 7 til kvinder og max 14 til mænd om ugen (sundhedsstyrelsen 2013a). Ifølge sundhedsstyrelsen (2008c) tyder det på, at mennesker er alkoholafhængige, og at har et skadeligt forbrug af alkohol. I år 2008 var der i alt alkoholrelateret kontakter til sundhedsvæsenet blandt borgere over 14 år, heraf mænd og kvinder (sundhedsstyrelsen 2008b). Dette svarer til et gennemsnit på 21 alkoholrelateret kontakter for hver 1000 borger over 14 år i Danmark (ibid). Kontaktmønstreret viste en lille overvægt af kontakter til somatiske hospitalsafdelinger (ibid). Patienter som er alkoholafhængige er en stor samfundsøkonomisk byrde. Ca. 20% af de indlagte på somatisk hospitalsafdeling, har en behandlingskrævende alkoholafhængighed, og danskernes forbrug er årsag til indlæggelser, skadestuebesøg, ambulante hospitalsbesøg og 500 førtidspensionister relateret til alkohol årligt (sundhedsstyrelsen 2008c). Side 7 af 36

9 1.3 Alkohol helbred og sygdom Patienter med alkoholafhængighed er en udfordring for sundhedsvæsenet, da alkohol øger risikoen for en lang række fysiske og psykiske skader. Der kan f.eks. nævnes cancer, hjerte-kar sygdomme, mave-tarmlidelser, pancreatitis, demens og depression (Sundhedsstyrelsen 2008c). Yderligere er patienter med et stort alkoholforbrug særligt udsatte for at komme til skade i beruselsens øjeblik. Alkohol er skyld i mere end 3000 dødsfald årligt (Folkesundhed 2007). Ifølge sundhedsstyrelsen er alkohol efter tobak, den risikofaktor som i Danmark er årsag til flest tabte leve år eller år med alvorlig sygdom (Sundhedsstyrelsen 2008a). Ifølge Verdens sundheds organisationen WHO (2011) lider en person af afhængighedssyndrom efter diagnose systemet ICD-10 (International Classification of Deseases), hvis tre af de følgende kriterier har været til stede inden for en periode på tre måneder eller gentagende gange inden for et år. Det drejer sig om følgende symptomer, trang, svækket evne til at styre indtagelsen, abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve og undgå disse, tolerance udvikling, dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug samt vedblivende forbrug trods erkendt skadesvirkning (Sundhedsstyrelsen 2000). 1.4 Alkohol kultur og holdning I dag fremstilles sygdom og sundhed i stigende grad som noget individet selv er skyld i (Michaelsen 2010). For at finde forklaringer på tidlig død og sygdom, fokuseres der på individets livsstil. Ofte kigges der på KRAMS (kost, rygning, alkohol, motion og stress). I Danmark har regeringen udformet et folkesundhedsprogram, hvor filosofien angiver at sygdom dels er selvforskyldt (ibid). Folkesundhedsprogrammet blev fremlagt af regeringen i 1999 og skulle strække sig over en tiårig periode. Folkesundhedsprogrammet blev redigeret i 2002, men målene hvad angår alkohol, var stadig de samme (Kamper-Jørgensen 2011). Mål 3 omhandler alkohol. Antallet af storforbrugere skal reduceres, alkohol blandt unge skal nedbringes og alkohol blandt børn skal det helt fjernes (ibid). Denne tilgang, samt forventningerne til at indtage alkohol i vores kultur, har ifølge Sundhedsstyrelsen betydning for, om man har en kort eller længerevarende uddannelse, eller slet ingen uddannelse har (Sundhedsstyrelsen 2013b). Ifølge WHO skader den samme mængde alkohol mere de kortuddannet end de højre uddannet. Dem uden uddannelse drikker mest (ibid). Det er også de kortuddannede der har mindst viden omkring de konsekvenser, alkohol helbredsmæssigt har. Et eksempel er, at kun 49% af de kortuddannet ved at alkohol er kræftfremkaldende, mens 69% af dem med en lang videregående Side 8 af 36

10 uddannelse har viden om dette (ibid). Der findes ikke nogen specifik forklaring på hvorfor mennesker udvikler et alkoholafhængighed. Der er forskellige faktorer som social arv, psykosociale forhold, opvækst samt samfundsmæssige og kulturelle faktorer. De sociale konsekvenser af at drikke for meget kan blive store. De kan medføre tab af familie, venner samt arbejde. Det kan være starten på en social deroute (ibid). 1.5 Sygeplejefaglig udfordring Patienter med alkoholafhængighed er bredt repræsenteret i sundhedsvæsenet. Tal fra sundhedsstyrelsen (2008c) viser, at 20% af de indlagte patienter på somatisk afdeling har en behandlingskrævende alkoholafhængighed. Emnet er tabubelagt, men det bør være et fast punkt i indlæggelsessamtalen (Sundhedsstyrelsen 2008d). Sundhedspersonalet har manglende viden inden for denne problematik, og bør gennemgå undervisning og vejledning, for bedre at kunne opspore og hjælpe patienterne med deres alkoholafhængighed (ibid). I Danmark vægtes sundhed højt. I takt med at fokus på sundhedsfremme og forebyggelse vokser, reflekteres der over hvad det betyder for folkesundheden og hvordan det enkelte individ handler (Sundhedsstyrelsen 2009). Jo flere danskere der lever op til sundhedseksperternes anbefalinger, jo større succes har folkesundhedsarbejdet. Den store succes kan også være med til at øge uligheden i samfundet og gøre fokus større på de mennesker der ikke lever op til samfundets sundhedsidealer. På sigt kan dette medføre stigmatisering og marginalisering af bestemte grupper (ibid). Menneskers selvbestemmelse kan blive påvirket af dette krav fra samfundet og dette kan bidrage til at samfundet bliver defineret i grupper som f.eks. rygere, de overvægtige og dem der drikker. Mennesker der lever med en alkoholafhængighed er særligt udsat for at føle skam eller føle sig stigmatiseret fra samfundets side (ibid). Det gælder især for den person, der ved sit udseende eller i sin adfærd er markant anderledes end flertallet. Ved dette bliver man let opfattet som hørende til en minoritetsgruppe. Dette giver vedkommende ekstra grobund for skamfølelse, og den følelse rammer særligt dybt, fordi den relaterer sig til, hvem man er som menneske. Erfaringen viser, at denne skam og selvfølelse ofte bliver en hæmsko for menneskers sociale adfærd. Dette kan resulterer i, at disse mennesker isolerer sig social fra omverden (Bonde 2011). Ifølge Sundhedsstyrelsen består stigmatisering af seks elementer: stereotypisering, mærkning, tab af status følelsesmæssige reaktioner, diskrimination, adskillelse, samt ulige magtforhold. Som følger af opmærksomheden med at sundhedsfremme og forebyggelse er spørgsmål omkring stigmatisering begyndt at dukke op i en offentlige debat (Sundhedsstyrelsen 2008e). Der arbejdes for en respektfuld Side 9 af 36

11 og professionel tilgang til sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats rundtomkring i landet. På trods af høj faglighed og dygtige ansatte, er der en risiko for stigmatisering, da man som indlagt ikke kan afvige meget for den opfattelse samfundet har af sundhed (ibid). Hvis sygdommen er selvforskyldt, stiger risikoen for stigmatisering (ibid). Ifølge Eva Hoffmann (2006) er det ikke uden betydning, hvordan sygeplejersken møder patienten, og hvilke holdning hun har til patienter med en alkoholafhængighed. Sygeplejerskernes holdninger er ofte modsætningsfyldte, da de både afspejler holdninger som harmonerer med den gode sygepleje, men også de fordomsfulde holdninger, der kan være skyld i at patienten bliver stigmatiseret (Hoffman 2006). Eva Hoffmans master projekt Fyldt med modsætninger, giver et billede af, hvordan de interviewede sygeplejersker havde tanker omkring patienter med alkoholafhængighed. De erkendte, at de synes at det var en tung og besværlig gruppe at arbejde med. De erkendte også, at de omtalte denne patient gruppe negativt (Hoffmann 2006). Eva Hoffman fandt frem til, at der var meget forskellige holdninger blandt sygeplejerskerne. På den ene side udtrykte de meninger og holdninger der harmonerer i takt med den gode sygepleje. På den anden side udtrykte de samtidig stigmatiserende og fordømmende holdninger (ibid). Sygeplejerskerne udtrykte selv, at de nogle gange tager fysisk afstand fra patienter der er alkoholafhængige. Flere af de interviewede udtalte, at denne negative omtale får konsekvenser for den pleje, der gives til patienterne (ibid). En sygeplejerske udtaler: vi har haft alkoholikere, som måske altså nærmest har drukket hjernen ud, som ikke kan bevæge sig i sengen eller et eller andet. Jamen, da kan man da måske godt nogle gange se, at det er ham man slækker til sidst, fordi han alligevel ligger bare der og ikke kan noget, så ham kan vi sengebade til sidst (Hoffmann 2006 s. 22). Patientens udseende har stor betydning for, hvordan patienten bliver omtalt. Patienter, der er velklædte og velplejede og som har pæne pårørende, er mindre udsatte for at blive omtalt negativt af sygeplejerskerne (Hoffmann 2006). Hvis vi skal forholde os til sygplejerskernes holdninger i Eva Hoffmans masterprojekt, var denne negative holdning noget der havde indflydelse på plejen og relationen til patienten (ibid). Trods sygeplejerskens gode hensigter, er skarpe holdninger og attituder svære at skjule for patienten (ibid). Side 10 af 36

12 En artikel fra MedSurg Nursing (Donnelly, Kent-Wilkinson og Rush 2012) beskriver ligeledes hvordan sygeplejerskerne har svært ved deres attitude, og at det er svært at yde den, optimale sygepleje til patienter, som er alkoholafhængige (ibid). Tankerne og følelserne der beskrives i artiklen, er de samme, som de interviewede sygeplejersker i Eva Hoffmanns masterprojekt beskriver (Donnelly, Kent- Wilkinson og Rush 2012; Hoffmann 2006). Et multicenterstudie fra otte europæiske lande viser, at socialt udsatte patienter modtager ringere pleje end andre patienter. Ønsket om at arbejde med patienter med alkoholafhængighed, er ikke særlig stor blandt sundhedsprofessionelle, ensartet i alle landene. Noget tyder på, at dette skyldes mangel på interesse eller uvidenhed over for patienterne. Undersøgelsen peger dog på, at professionelle med en speciel uddannelse eller et kursus rettet mod social udsatte, gør dem bedre i stand til at forstå og have et positivt individualistisk syn på socialt udsatte (Gilchrist et al 2011). Marianne Gunst Møller, som er klinisk oversygeplejerske for alkoholenheden i region hovedstaden, fortæller i et interview fra en artikel i fagbladet Sygeplejersken Alkoholikeren mødes af fordomme, hvordan mange sygeplejersker er bange for at blive snydt af patienten som er alkoholafhængig, i forbindelse med udlevering af medicin. Det fremkommer, at sygeplejerskernes viden omkring hvor store doser medicin der skal til for at give den rette abstinensbehandling, ikke er stor nok (ibid.) Sygeplejerskerne mangler ligeledes viden om hvilke konsekvenser det har fysisk for patienterne når de har abstinenser. Mange patienter med alkoholafhængighed udskriver sig selv, fordi de ikke bliver abstinensbehandlet godt nok, og på den måde ikke føler sig i møde kommet af sygeplejerskerne (Kjeldsen 2007). 2 Afgrænsning Ifølge sundhedsloven skal sundhedsvæsenet sikre, at alle har let og lige adgang til sundhed og formålet er at fremme befolkningssundheden i Danmark. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forbygge og behandle sundhed, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Danielsen 2011). Gennem vores litteratursøgning har vi stødt på mange problematikker i forhold til den alkoholafhængige patient. Artikler og undersøgelser viser, at der sker en stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed fra sygeplejerskens side, og at dette går ud over plejen samt relationen Side 11 af 36

13 mellem den professionelle sygeplejerske og den alkoholafhængige patient. Sygeplejen, som profession, har igennem historien udviklet sig fra kun have fokus på menneskets basale behov og tro på at naturen i sig selv var den helende faktor. I dag er sygeplejen mere humanistisk orienteret, hvor det handler om, at få en dybere menneskelig forståelse, en helhedsforståelse af patienterne (Hall 2010). Ifølge de sygeplejeetiske retningsliner som første gang blevet lavet i 1992, og senest er revideret i 2004, skal sygeplejersken arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet. Sygeplejersken skal beskytte patienter mod krænkende handlinger og yde omsorg uden nogen form for diskriminering (Sygeplejeetisk råd 2004). Men gør sygeplejersken nu også dette i mødet med den alkoholafhængige patient? Hvis ikke vi viser tillid til patienter med alkoholafhængighed og ikke mener at vi kan hjælpe dem, eller respektere dem på lige fod med andre patienter, er der risiko for at vi kommer til at krænke deres værdighed. Hvis ikke vi tager den personlige pleje seriøst, fordi patienten er nusset eller beruset, vil dette være mangel på pleje og en forsømmelse af patienten. Da det er tydeligt, at der i sundhedsvæsenet forekommer stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed og at det forsat vil være et stort problem for patienten, bør sygeplejersker få mere viden og forståelse for denne gruppe patienter, for at optimere sygeplejen og opbygge en god og tillidsfuld relation. Formålet er at undgå stigmatisering, opbygge en god og tillidsfuld relation, samt optimere sygeplejen så patienterne med alkoholafhængighed bliver mødt med værdighed og respekt når de indlægges på hospitalet. 3. Problemformulering Hvordan undgår vi som sygeplejerske at stigmatisere patienter med alkoholafhængighed, når de er indlagt på en hospitals afdeling? Og hvordan opbygges en tillidsfuld relation, så sygeplejen bliver optimal? 4. Metode og teori Dette Bachelorprojekt er et litteraturstudie. Bachelorprojektet har til formål at undersøge, om der forekommer stigmatisering af patienter som er indlagt og har en alkoholafhængighed, samt at Side 12 af 36

14 undersøge hvordan vi som sygeplejersker bør møde patienten med alkoholafhængighed med respekt og værdighed. Da vi laver et litteraturstudie baseret på andres kvalitative empiri, og forskningsresultater er vores tilgang til projektet deduktivt. Deduktivt betyder begrundelse via fornuft (Birkler 2005). Efter vores litteratursøgning i diverse databaser valgte vi at lave et litteraturstudie, da vi mente, at der var så meget empiri på området, at dette kunne afdække de spørgsmål som vi ønskede svar på. Da vores bachelorprojekt er baseret på kvalitativt empiri, vælger vi at bruge tekstanalyse som metode. Tekstanalyse tager afsæt i hermeneutikken. Tekstanalyse bliver ofte forbundet med filosoffen Hans Georg Gadamer( ). Grunden til dette er, at han mener at vi fortolker vores egen verden og oplevelser i forhold til vore egne forforståelser. Hans Georg Gadamer mener, at målet med en tekstanalyse er, at bruge sine forforståelser konstruktivt, og derved nå til en ny forståelse (Birkler 2005). Når vi i vores bachelorprojekt vælger at bruge tekstanalyse, giver det os mulighed for at stille de spørgsmål til teksterne, som vi gerne vil have svar på (Koch 2012). Tekstanalysemodellen, kan anvendes ved kvalitative undersøgelser og analyse, modellen kan bruges som inspiration eller som metode (Koch 2012). Da vi har valgt at lave et litteraturstudie baseret på andres forskning inden for det valgte område, mener vi at tekstanalyse er den metode der bedst kan synliggøre de holdninger og normer som sygeplejerskerne giver udtryk for. Ved at tekstanalyserer kan vi få tydeliggjort meninger og holdninger i den empiri vi har valgt at bruge. Vi vil undersøge problemet omkring stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed. Ved at benytte tekstanalysen kan vi få svar, som vi kan bruge nede i analysedelen (ibid). Vi kan derefter sammenholde de fundne svar i teksterne med vores valgte teoretikere. Ud fra dette vil vi se på, hvordan vi undgår denne stigmatisering og optimere sygeplejen. Vi er opmærksomme på vore egen forforståelser i forhold til den empiri vi har udvalgt og skal analysere på. Da vi har personlige oplevelser med patienter der bliver stigmatiseret, må vi sætte vore egne forforståelser på spil i vores udarbejdelse af dette bachelorprojekt. Dette er vigtigt, for at vores resultater bliver så valide som muligt, og ikke bliver farvet af vores egne oplevelser. Vi kan med dette også selv opnå en ny forståelse for hvordan vi møder disse patienter, og undgår at stigmatisere dem. Side 13 af 36

15 4.1 Etiske overvejelser Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af dette bachelor projekt gjort os nogle etiske overvejelser. Vi har valgt at lave et litteraturstudie og dermed bruge den empiri der allerede er på området. Vi vil forholde os objektivt til den litteratur vi har valgt at bruge i projektet, og være opmærksomme på ikke at kommentere negativt på udtagelser og meninger eller ironisere eller fordreje meningerne med teksterne. Med etik mener vi: Etik handler om hvordan vi som enkeltindivider og som samfund skal agere ud fra nogle overvejelser om, hvad der etisk set er rigtig og godt. I disse overvejelser skal man ikke alene tage hensyn til egne holdninger og interesser, men også inddrage hensyn til andre og til de værdier i samfundet, som man gerne vil fremme (Hybel 2010 s. 124). 4.2 Litteratursøgning For at finde frem til praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur der ville belyse vores problemformulering, har vi lavet søgninger i flere databaser. Vores søgning havde til formål at finde materialer fra f.eks. tidsskrifter, empiriske undersøgelser, samt undersøgelser fra personer med ekspertise på området. Vi har søgt på: Cinahl, PubMed, Dansk sygeplejeråd, sundhedsstyrelsen og Metropol bibliotek. På Cinahl brugte vi søgeordene Stigma, Nurse, Relations, Alcohol abuse og Alcohol dependent patient in hospital. Vi lavede en systematisk søgning med forskellige søgeord i forskellige kombinationer i søgefeltet Cinahl headings. Cinahl er en god søgedatabase til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaring og oplevelser (Hørmann 2011). På Dansk Sygeplejeråd, Sundhedsstyrelsen samt Metropols bibliotek, brugte vi søgeordene: stigmatisering, helbred, alkohol, alkoholafhængighed, alkohol patienter. Vi udvalgte tre artikler, som passede med vores inklusions- og eksklusionskriterier, og som var relevante i forhold til emnet stigmatisering af alkoholafhængige. Inklusionskriterierne for udvælgelse af de emner vi ville finde var, at det skulle omhandle alkoholafhængige patienter, som var indlagt på en somatisk afdeling. De skulle ikke være indlagt for alkoholafhængigheden men med en anden diagnose. Yderligere skulle det omfatte, hvordan sygeplejerskens relation og omsorg var til disse patienter. Side 14 af 36

16 Stigmatisering i sundhedsvæsenet var også med i inklusionskriteriet. Vores empiri skulle være på engelsk eller på dansk, med henblik på at inddrage national og international litteratur og forskning. Litteraturen måtte ikke være mere end 10 år gammelt. Eksklusionskriterierne for udvælgelse var, at vi ikke ønskede empiri omkring andre afhængighedsproblematikker end alkohol, og det måtte ikke omhandle børn. Det måtte heller ikke omhandle speciel uddannet sygeplejersker eller psykiatriske sygeplejersker. 4.3 Valg af empiri Vi udvalgte to engelske artikler og et masterprojekt, som vi fandt relevante i forhold til vores problemstilling. Artiklerne og masterprojektet er fra henholdsvis PubMed og Cinahl, som begge er evidensbaseret søgedatabaser, og derfor antager vi at empirien er gyldig og valid. Masterprojekt 2006, Fyldt med modsætninger, skrevet af Eva Hofmann. Ifølge Hofmann har det stor betydning for samarbejdet mellem patienten og sygeplejersken, hvilket syn og holdninger sygeplejersken har, når hun møder patienten med alkoholproblematik. Eva Hoffmann har lavet et interview med fem forskellige sygeplejersker, der omhandler deres holdning til patienter, som er indlagt med en alkoholrelateret sygdom. Flere af sygeplejerskerne udtrykker, at denne gruppe af patienter, er en tung patientgruppe at arbejde med. De udtrykker, at der er en manglende tillid til patienterne og samtidig har de en forforståelse af hvordan disse patienter opfører sig Staff regard towards working with substance users: a European multi study. Et multicenterstudie fra otte europæiske lande viser, at socialt udsatte patienter modtager ringere pleje end andre patienter. Ønsket om at arbejde med patienter med alkoholproblemtikker er ikke særlig stor blandt sundhedsprofessionelle, og er ensartet i alle landene. Det tyder på, at det skyldes mangel på interesse eller uvidenhed over for patienterne. Undersøgelsen peger dog på, at professionelle med en speciel uddannelse eller et kursus rettet mod social udsatte, gør dem bedre i stand til at forstå og have et positivt individualistisk syn på socialt udsatte (Gilchrist et al 2011). Side 15 af 36

17 The alcohol-dependent patient in hospitals: Challenges for nurses. Artiklen fra Medsurg Nursing beskriver, hvordan sygeplejersker udfordres i mødet med den alkoholafhængige patient, og hvorledes de bliver udfordret på deres faglige stolthed og syn på sundhed. I artiklen beskrives det, at sygeplejerskerne har viden om alkoholafhængighed, og hvad dette indebære for det enkelte menneske. På trods af dette opfører de sig ikke altid professionelle. De er klar over deres attitude ikke altid fremstår professionelt, og at dette har en negativ konsekvens for sygeplejen og relationen mellem sygeplejersken og patienten (Donnelly et al. 2012). Artikler og undersøgelser tyder på, at sygeplejerskerne stigmatisere patienter med alkoholafhængighed, og at dette går ud over sygeplejen og den tillidsfulde relation. 4.4 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi arbejder i vores bachelorprojekt ud fra en hermeneutisk metode. Hermeneutikken er udviklet og beskrevet af den tyske filosof Hans-George Gadamer ( ), og betyder fortolkningskunst eller forståelseslærer (Birkler 2005). En fordom betragtes ofte som noget negativt. Det kan være en holdning om et andet menneske eller en holdning over for nogle eller noget (Dahlager og Fredslund 2012). En fordom bygger ofte på et grundlag som ikke er tilstrækkeligt, og vedkommende med fordommen kan mangle viljen eller evnen til at gøre op eller få et nyt syn på selve fordommen (ibid). Hans Georg Gadamer anså begrebet fordom helt anderledes. Han anså ordet fordom som forforståelse, som noget alle mennesker har, inden vi går ind i en forståelsesproces (ibid). Hans opfattelse er, at fordomme ikke er noget der skal overvindes eller nedtrykkes, men er en nødvendighed for at kunne indgå i en delproces (ibid). Det er via denne proces, at mennesket med sin fordom kan nå til en ny forståelse af fordommen. Dette kalder han for en horisontsammensmeltning (ibid). Metoden har til formål at skabe en forståelse af relationer og meningssammenhænge (ibid). Ved at benytte denne metode, kan vi se på relationerne imellem patient og sygeplejersken, og se om vi kan få en forståelse for, hvordan plejen og relationen bliver påvirket ved stigmatisering. I humanvidenskaben ses mennesket som en helhed ud fra den livssituation som er aktuel, og som har været der (ibid). Side 16 af 36

18 Vi vil i vores analyse bruge den hermeneutiske cirkel, som Hans Georg Gadamer beskriver den, og derved analysere os frem til, hvordan sygeplejersken kan nå en større forståelse for patientens situation ved hjælp af horisontsammensmeltning. I den hermeneutiske cirkel er grundprincippet, at enkeltfænomener undersøges i den helhed, hvor i de indgår, og at man når til en bredere erkendelse, end man havde som udgangspunk (ibid). Det er igennem dialogen med andre mennesker og tekster, at man sætter sin forforståelse i spil, og igennem dette opnår en ny forståelse (ibid). Ved hjælp af denne metode sætter vi forforståelsen til side og ser det hele menneske, og på den måde kan vi opnå en bedre og større forståelse for den alkoholafhængige patients situation, og derved en bedre og mere tillidsfuld relation, hvor sygeplejen og omsorgen vil optimeres. 4.5 Valg af teori Får at få svar på vores problemformulering, har vi valgt at bruge sygeplejeteoretikerne Joyce Travelbee og Katie Erikson. Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forhold og Katie Eriksons teori om omsorg og plejelidelse. Disse to sygeplejeteoretikere komplementerer hinanden godt, da relationen har stor betydning i forhold til omsorgen og plejelidelsen. For at belyse begrebet stigmatisering, vil vi inddrage Erwing Goffmans teori om stigmatisering. Igennem analysen arbejder vi med den hermeneutiske tilgang og bruger Hans Georg Gadamers teori om hermeneutik. 4.6 Mellem menneskelige relationer Sygeplejerteoretiker Joyce Travelbees menneskesyn er baseret på den eksistentialistiske og humanistiske filosofi. Hun tager udgangspunkt i, at hvert menneske er unikt og enestående (Travelbee 2002). Joyce Travelbee sætter fokus på, at skabe et menneske til menneske forhold imellem patient og sygeplejerske. I mødet med patienten som modtager sygepleje og omsorg, er det, ifølge Joyce Travelbee, vigtigt at skabe en dybere relation, så det ikke kun er den professionelle relation vi arbejder ud fra, og derfor kun ser det objektive (ibid). Ved denne dybere relation er det muligt at hjælpe mennesker, der har mistet meningen eller sammenhængen i deres liv (ibid). Det er vigtigt, at sygeplejersken overvejer sygeplejen og tilgangen til patienten filosofisk og etisk (ibid). Joyce Travelbee formulere sine tanker om sygeplejens endemål på følgende måde: Side 17 af 36

19 Når mennesker er ramt af sygdom og lidelse, skal de hjælpes til at finde mening i de givende erfaringer, i deres sygdom og lidelse. Ved at finde denne mening, skal de lærer at mestre situationen og derved arbejde med problemerne der udspringer heraf (ibid). Det er sygeplejerskens opfattelse af sygdom og lidelse, der er afgørende for, i hvilken udstrækning hun vil være i stand til, at hjælpe de enkelte mennesker og deres familier med at finde mening i åndelige og etiske valg, eller måske slet ingen mening finde (ibid). Joyce Travelbee beskriver fem faser, der kan være afgørende for at etablere et menneske-til-menneske forhold (ibid). 1. Det indledende møde: Det første møde med patienten hvor det første indtryk og fornemmelser for hinanden kommer i spil. 2. Fremvækst af identiteter: Evnen til at forstå, værdsætte og accepterer det unikke ved en anden person og på baggrund af dette etablere et tilknytning til hinanden. 3. Empati: Evnen til at kunne sætte sig i den andens sted og dele samt forstå hinandens tilstande, tanker og følelser. 4. Sympati: Sympatien er en grundlæggende følelse til at kunne hjælpe eller lindre den andens problemer eller lidelser 5. Gensidig forståelse: Det er respekten, opfattelsen og accepten af hinanden. Disse 5 faser er grundlæggende for en god og ligeværdig relation (ibid). Det tager tid og tillid at opbygge, men bør tilstræbes alle mennesker (ibid). Patienter med en alkoholproblematik ville føle disse fem tiltag som en ligeværdig og respektfuld måde at blive imødekommet på. Denne gruppe af patienter kan i forvejen føle sig ensomme og alene. Joyce Travelbee forholder sig tæt til fænomenet lidelse. Hun mener, at et mennesker kan blive så ligegyldig og bliver apatisk over for omverden, nærmest som om de har givet op (ibid). Hun betragter denne tilstand som en nødsituation, som kræver en øjeblikkelig indsats af omgivelserne (ibid). Sygeplejerskerne må have opmærksomheden rettet mod patientens lidelse. Vi vil i analysedelen sætte fokus på, hvordan sygeplejersken via Joycee Travelbees teorier kan opbygge en god og tillidsfuld relation til patienten med en alkoholafhængighed. 4.7 Omsorg og Plejelidelse I følge Katie Eriksson kan vi komme i en situation, hvor vi som mennesker lider (Eriksson 1996). Hun beskriver fire forskellige begreber for lidelse; sygdomslidelse, plejelidelse, livslidelse og sjælelidelse Side 18 af 36

20 (ibid). Plejelidelsen er den form for lidelse, der kan opstår når vi, som sygeplejersker, undgår eller nedprioriterer vores arbejde i forhold til relationen i plejesituationerne (ibid). De fire overordnede kategorier inden for plejelidelsen, er krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse, straf, magtudøvelse samt manglende pleje (ibid). Krænkelsen af patientens værdighed er den mest almindelig form for plejelidelse. Det er måden vi henvender os til patienten på, som kan være krænkende (ibid). At krænke patienten indebærer, at man fratager patienten ret til selvbestemmelse, og derved krænker dennes integritet. Dette mindsker muligheden for, at patienten selv kan folde sine ressourcer ud (ibid). Krænkelsen kan også være manglende etisk holdning til at patientens sygdom er selvforskyldt (ibid). Hvis vi ikke viser tillid til patienten med alkoholrelaterede sygdom, og ikke mener at vi kan hjælpe dem på lige fod med andre patienter, er der risiko for at vi kommer til at krænke deres værdighed (ibid). Vi skal derfor være opmærksomme på den magt, vi som sygeplejersker besidder pga. vores faglige viden (ibid). Ifølge Katie Erikson, bør vi flytte vores fokus fra diagnosen og symptomerne til selve lidelsen. Fra et professionelt omsorgsperspektiv bør sygeplejeopgaverne gå ud på at eliminere unødvendig lidelse forårsaget af sundhedspersonalet selv (ibid). Vi vil i analysedelen sætte nærmere fokus på plejelidelse og livslidelse. 4.8 Stigmatisering For at skabe en bedre forståelse af problematikken omkring stigmatisering, inddrager vi Erwing Goffmans teori, fra hans bog STIGMA. I bogen beskriver Goffman afvigerens sociale identitet. Erwing Goffman beskriver hvordan samfundet inddeler mennesket i kategorier. Ved første møde med et andet menneske siger Goffman, at vi kategoriserer blot ved at betragte udseendet, opførsel og job. Den tilsyneladende identitet er ifølge Goffman, når et menneske bedømmes til at tilhøre en kategori. Derimod er menneskets faktiske identitet, den kategori han selv kan bevise at tilhøre (ibid). Stigmatiseringen finder sted, når et menneske ikke kan leve op til de forventninger, der er til stede i det miljø de er placeret i (ibid). Det vil ifølge Goffman sige, at stigmatiseringen begynder, når der er uoverensstemmelser mellem det forventede og den tilsyneladende identitet (ibid). Ifølge Goffman vil den stigmatiserede person stå alene, og derved vil denne person søge andre grupper af mennesker, som gennemgår den samme stigmatisering som ham. Eftersom denne gruppe ved nøjagtigt hvad det vil sige at leve med dette stigma, kan den pågældende her finde et positivt selvbillede, og derved få bekræftet sin værdi som menneske (Ibid). Side 19 af 36

21 Vi kan, som sygeplejerske, være med til at fastholde et menneske i stigmatisering, og derved kan vi i vores pleje komme til at gøre patienten mere skade end gavn. Vi skal tænke på det hele menneske i kontakten med patienten med alkoholrelaterede sygdom og tænke på at de ofte føler skyld og skam og er udstødt af samfundet (ibid). 5. Begrebsafklaring 5.1 Stigmatisering Med stigmatisering i dette bachelorprojekt mener vi, at det er patienten der afviger fra det der forventes. Afvigelsen kan f.eks. være udseende, påklædning, stort alkohol forbrug og opførsel. 5.2 Alkoholafhængig Den alkoholafhængige patient defineres i dette bachelorprojekt, som en patient der har et forbrug af alkohol, som har en skadelig effekt på vedkommendes psykiske, fysiske og sociale tilstand og som samtidig fremstår usoigneret og abstinent. 5.3 Lav social status Patienten har et dårligt netværk, lav indkomst, er evt. på kontanthjælp og har ikke noget job eller nogen uddannelse. 6. Analyse Vi vil analysere vores projekt ud fra den valgte teori og den indsamlede empiri. Analysen vil tage udgangspunkt i at patienter med alkoholafhængighed bliver stigmatiseret. Gennem analysen vil det blive belyst hvilke tiltag vi som sygeplejersker kan gøre, for at undgå stigmatisering, og derved skabe en god relation, så sygeplejen til den alkoholafhængige optimeres. Analysen vil være opdelt i forskellige temaer, som vil blive belyst med de udvalgte teoretikere. Den empiri vi har udvalg til analyse, har alle tilfælles at udtalelser, tanker og holdninger fra sygeplejerskerne er ensartet. Det ensartet består i, at de alle udtaler sig om stigmatisering, relationen mellem sygeplejersken og patienten og den manglende pleje til patienter med alkoholafhængighed. Eva Side 20 af 36

22 Hofmanns masterprojekt (2006) udskiller sig lidt, ved at udtalelserne fra sygeplejerskerne er mere konkrete. Det vil i analysen fremgå, når vi bruger udtalelser fra Eva Hofmanns masterprojekt. De to andre artikler indebærer de samme problematikker omkring patienter som er indlagt og har en alkoholafhængighed. 6.1 Plejelidelse Skrevet af: Line Barnewitz (673471) Den udvalgte empiri beskriver, at det er sygeplejerskerne der møder patienten med alkoholafhængighed med forbehold, og det er fra sygeplejerskens side af, at der opstår en barriere. Sygeplejerskerne der har deltaget i undersøgelserne, og udgør vores empiri, er selv klar over at de har disse forforståelser og er bevidste om, at det påvirker sygeplejen til patienten med alkoholafhængighed. De udtaler alle, at de ved, at deres attituder ofte er negativ, og at deres relation og sygepleje er forringet. De siger selv, at de ikke altid er professionelle (Hofmann 2006). I Eva Hofmanns Masterprojekt "Fyldt med modsætninger" (2006) konkluderer Hofmann, ud fra udtalelser fra de interviewede sygeplejersker, at det er en krævende patientgruppe at arbejde med. Hun skriver, at de fylder meget, trækker tænder ud, og er krævende, hvilket kan ses nedenfor i en af interviewene fra Hoffmanns Masterprojekt (Hoffmann 2006 s. 24): Jeg oplever nærmere den anden vej, at vi skal være obs. På dem, når de er her. Og det kan jo så være en udfordring, det der med, at man ikke bare går forbi døren, fordi; de er sku også bare selv uden om det eller åh han er næsten ikke til at snakke med, for han har sådan et vulgært sprog. Det er jo ikke fordi de ligger og ringer i klokken og vil have os hele tiden, slet slet ikke. Det kan man ikke sige. (Hoffmann 2006 s. 24). Derudover konkluderer Eva Hoffmann også, at de mangler tillid til disse patienter. De erkender, at de bevidst undlader sygepleje til patienten, eller udsætter den hvis deres patienter er nusset eller ulækre. De bliver nedprioriteret i forhold til andre patienter. Sygeplejerskens generelle forventning til patienter med alkoholmisbrug er præget af en høj grad af mistillid, og patienter med alkoholmisbrug opfattes på den ene side som krævende og på den anden side, som en gruppe, der ikke forventer ret meget. (Hoffmann 2006, s. 27). Katie Eriksson beskriver i sin bog "Det lidende menneske" (2010), hvordan hun mener, at vi skal flytte fokus fra diagnose til lidelse. Plejelidelse er et begreb der i vores udvalgte empiri er dominerende. Krænkelse af patientens værdighed er, ifølge Katie Erikson, når sygeplejersker fratager patienten sine muligheder for at være et helt menneske og bruge sine ressourcer. Krænkelsen kan også bestå i Side 21 af 36

23 overlegen tiltale eller en sjusket pleje. Værdighed betyder, at have værdig som menneske og være ligeværdig med andre mennesker (ibid). Patienter med en alkoholafhængighed er af sygeplejerskerne ilde set, og de nedprioriteres i plejen. Det tyder på, at sygeplejerskerne ikke ser lidelsen hos disse patienter men kun deres alkoholafhængighed. Sygeplejersken skal se patienten i sin helhed og ikke kun fokusere på de fordomme der følger med, når man er afhængig af alkohol. Denne negative tilgang til disse patienter gør, at det bliver svært at skabe en god relation, og derved yde god sygepleje. Sygeplejerskerne i vores artikler ser ikke på deres patienter med værdighed og troværdighed (Gilchrist et al 2011; Donnelly, Kent-Wilkinson og Rush 2012). De mangler tillid og forståelse for patienterne dette afspejler sig i deres udtalelser (ibid). Den negative attitude og tilgang til patienterne, krænker patienternes værdighed som mennesker (ibid). Patienter med en alkoholafhængighed kan være sårbare og føle sig ilde set. Hvis sygeplejersken i sin tilgang, og i sin omtale til patienten, er overfladisk, negativ eller overlegen, får patienten en fornemmelse af at være mindre værd som menneske. Patientens selvrespekt og integritet som menneske bliver krænket. Når patienter med en alkoholafhængighed bliver indlagt på en somatisk hospitalsafdeling, er de i højrisiko for at blive udsat for plejelidelser og magtudøvelse (Erikson 2010). Patienten ville muligvis adskille sig ved ikke kunne passe ind i de normer og regler en hospitalsafdeling har. Det kan være, at vedkommende ville blive i sit beskidte tøj eller vil drikke alkohol på stuen. Dette giver udfordringer for sygeplejerskerne og kan være meget tidskrævende (Goffmann 2009). Med udgangspunkt i sygeplejerskernes udtalelser, fratager de patienterne retten til selvbestemmelse. De krænker deres værdighed som menneske og hindre muligheden for at patienterne selv kan folde deres ressourcer ud pga. af den manglende tillid (Erikson 2010). Forsømmelse og straf hører tæt sammen med krænkelse af patientens værdighed. Forsømmelse, ifølge Katie Erikson (2010), er den opfattelse, som sygeplejersken har, af at det er hende der skal afgøre, hvad der er rigtig og forkert for patienten (ibid). Den faglige viden som sygeplejersken besidder, er hun i stand til at bedømme hvad der vil være bedst for patienten, men hun må ikke glemme at patienten altid har sin frihed til selv at vælge (ibid). Ifølge artiklerne Staff regard towards working with substance users: a European multi-centre study (2011) og The Alcohol-Dependent Patient in Hospital: Challenges for Nursing (2012) hører forsømmelse og straf sammen. Sygeplejerskerne har på forhånd har en negativ attitude og en forforståelse som kan medføre, at de indirekte eller direkte udøver magt over for patienten. Disse forforståelse gør, at den enkelte patient ikke bliver set som et enkelt individ, men bliver generaliseret Side 22 af 36

24 af sygeplejerskens tidligere erfaringer med alkoholafhængige patienter (ibid). Sygeplejersken kan have haft patienter hvor relationen har været dårlig og fyldt med mistillid, og dette kan have vanskelig gjort sygeplejen og samarbejdet mellem sygeplejerske og patient. På baggrund af disse erfaringer, kan patienten opleve forsømmelse og straf fra sygeplejersken, og dette kan udmunde sig i, at patienten ikke bliver taget alvorligt også når det gælder abstinensbehandlingen. Sygeplejersken kan beordre patienten at gå i bad, fordi han eller hun er beskidt. Dette kan føles som en straf for patienten. Straf kan også være hvis sygeplejersken venter med at tage klokken hvis patienten ringer efter hjælp, fordi hun måske har en forventning om at patienten vil stille urimelige krav. Ifølge Eva Hofmann (2006) udtaler sygeplejerskerne, at de nedprioritere denne gruppe af patienter, og at deres sygepleje til patienter med alkoholafhængighed er forringet. For at forstå patienten som er alkoholafhængig, er det vigtigt at se det hele menneske og hvad der eventuelt ligger til grunds for denne afhængighed. 6.2 Livslidelse Skrevet af: Annelise Sahlberg (673407) Katie Erikson (2010) bruger begrebet livslidelse. Med det mener hun, når patientens liv består af sygdom, dårlig sundhedstilstand og patientens livssituation. Livslidelsen indebærer tab af mulighed for at udfører forskellige sociale opgaver (ibid). Det kan f.eks. være at passe sit job, have sociale relationer eller at være en del af samfundet (ibid). Livslidelsen kan også være, at man ikke bliver set og hørt (ibid). Sygeplejersken skal være opmærksom på, at den alkoholafhængige patient kan have en livslidelse. Årsagen til patientens alkoholafhængighed kan ligge i tab af færdigheder, skilsmisse eller tab af netværk (ibid). Ifølge Katie Erikson (2010) ligger den dybeste livslidelse i manglende kærlighed fra andre mennesker. Denne lidelse skal sygeplejersken være opmærksom på. Hvis hun er opmærksom, kan hun prøve at lindre lidelsen. At lindre betyder at sygeplejersken ikke må udøve nogle former for krænkelse af patientens værdighed eller selvstændighed. Kontakten til patienten må ikke være fordømmende (ibid). Det er i stedet vigtigt, at yde pleje og omsorg for patienten. Dette kan være ved at tale til patienten i en kærlig tone og at møde patienten med ligeværdighed eller at hjælpe patienten med at få opfyld de basale behov som personlig pleje og omsorg (ibid). Ifølge artiklerne Staff regard towards working with substance users: a European multi-centre study (2011) og The Alcohol-Dependent Patient in Hospital: Challenges for Nursing (2012), giver sygeplejerskerne udtryk for, at de ikke møder patienten med alkoholafhængighed på denne måde. Dette er på trods af, at de selv mener at besidde den nødvendige viden og forståelse for den Side 23 af 36

25 alkoholafhængige patient. Det er vigtigt, at sygeplejersken har den nødvendige faglige viden og forståelse, for at denne lidelse er kompleks og ofte skyldes flere faktorer i et menneskes liv. Da vi fokuserer på den patient der ved sit udseende tydeligt bærer præg af at være alkoholafhængig, kan vi formode at patienten har en livslidelse, som har gjort at han har udviklet alkoholafhængighed. Der er flere aspekter sygeplejersken skal være opmærksom på i plejen og tilgangen til patienten med en alkoholafhængighed. Ved at se det hele menneske, kan forståelsen for alkoholafhængigheden give en mening for sygeplejersken, og derved kan nogle af hendes forforståelser blive til nye forståelser og perspektiver (Gadamer ). 6.3 Stigmatisering Skrevet af: Line Barnewitz (673471) Ifølge artiklerne Staff regard towards working with substance users: a European multi-centre study (2011) og The Alcohol-Dependent Patient in Hospital: Challenges for Nursing (2012) samt Eva Hoffmann, udtaler sygeplejerskerne, at de ikke altid opfører sig professionelt i mødet med den alkoholafhængige patient. Deres syn er negativt præget og sygeplejen er forringet. De stigmatisere denne gruppe af patienter og har berøringsangst. Ifølge Erwing Goffman (2009) er stigmatisering en social afvigelse, som udspringer af en interaktion i mellem mennesker. De mennesker der opleves som afvigende, anses for at være mindreværdige (ibid). Ved stigmatisering ses afvigelsen ikke som en handling, men en konsekvens af samfundets stempling af visse grupper af mennesker (ibid). Stigmatisering kan medvirke til at fastholde en person i sin afvigende adfærd, da forventningerne til denne person er, at de forsat vil være afvigende (ibid). Med sygeplejerskernes egne holdninger og syn på alkoholafhængighed, kan det være svært at komme denne stigmatisering til livs. Der mangler åbenhed og oplysninger omkring alkohol og afhængighed. Sygeplejerskerne udtaler, at de har viden og forståelse omkring alkoholafhængighed. Dette kan være svært at tro, når de så har den holdning som de har. Det kan tænkes, at sygeplejerskerne har den faglige viden om de fysiske skader alkohol fører med sig, men viden omkring de sociale og psykiske aspekter synes at være manglende. Tanken om det hele menneske mangler i deres forforståelse af at være alkoholafhængig. Den alkoholafhængige patient har ofte et dårligt netværk, dårlig selvopfattelse og føler skyld og skam over deres valg. Disse aspekter bliver forstærket, når den alkoholafhængige patient mødes af sygeplejersker, som er stigmatiserende. Side 24 af 36

26 Med sygeplejerskernes holdninger og synspunkter til denne gruppe af patienter, må vi erkende at sygeplejersken er med til at fastholde patienten i at blive stigmatiseret, og dette er til trods for deres faglige viden. Sygeplejerskerne stigmatiserer og er bevidste omkring det. Ifølge Eva Hofmann (2006) var der flere af de interviewet sygeplejersker, der ikke mente at de var med til at stigmatisere disse patienter, men dog erkendte, at de omtalte patienterne med alkoholafhængighed negativt. Det kunne være bemærkninger som åhh nu kommer han igen eller det kunne være ulækre patient. Sygeplejerskernes udtalelser tyder på, at de mangler viden og mere forståelse for alkoholafhængige patienter. Deres tilgang og holdninger til patienterne er uprofessionelle og uetiske. Sygeplejerskerne medvirker til, at fastholde den alkoholafhængige patient i sin rolle, og dette både krænker patienten og forringer sygeplejen. 6.4 At opnå en god relation Skrevet af: Annelise Sahlberg (673407) Ifølge Joyce Travelbee er det vigtigt, at sygeplejersken tager udgangspunkt i, at et hvert menneske er unikt og enestående, hvis der skal kunne opbygges en god og tillidsfuld relation (Travelbee 2002). I mødet med den alkoholafhængige patient er det vigtigt, at sygeplejersken bestræber sig på, at opnå en dybere relation end bare den professionelle(ibid). Ved at opnå denne dybe relation, er det muligt at hjælpe mennesker, der har mistet meningen eller sammenhængen med livet (ibid). Ifølge Joycee Travelbee er begrebet sundhed vigtigt, fordi sygeplejersken beskæftiger sig med at forbygge sygdom og lidelse, samt at hjælpe patienten med at opretholde sundhed (ibid). Dette er vigtige kerneområder i sygeplejen, men det kan være en af de barriere sygeplejersken oplever, når hun skal yde god og støttende sygepleje til patienter med alkoholafhængighed. Dette er formålet med sygeplejen, og kan i forhold til den alkoholafhængige patient være meget modstridende. Sygeplejersken skal tænke alternativt og må acceptere at forebyggelse og et højt sundhedsniveau kan være svært i den aktuelle situation, som patienten med alkoholafhængighed befinder sig i. Det kan være, at patienten ikke har lyst eller er klar til at ændre sin aktuelle livsstil. Hvis sygeplejersken ser patientens lidelse og tager denne med sig, kan hun hjælpe med at forbygge og lindre. Dette kan hun gøre, ved at forsøge at opbygge en god og tillidsfuld relation til patienten. Hvis dette lykkes, kan sundhed og forebyggelse være et langsigtede mål. Patienter der er indlagt med en alkoholafhængighed kan have mistet eller opgivet håbet i deres liv. Dette kan der være flere grunde til. Men det der er altafgørende er, at de kan få den nødvendige hjælp, støtte og vejledning, for det kan være disse problemer, som kan ende med at fastholde patientens Side 25 af 36