Skovsædgås Blisgås Bramgås Knortegås

Transkript

1 Om gæs Gæssene placeres systematisk sammen hønsefuglene som en af de mest oprindelige grupper af moderne fugle, en formodet stamform i kridttiden, for måske 100 millioner år siden. Der opregnes på verdensplan 2 (3) slægter 17 arter, 6 i slægten Branta (rajgæs) og 11 i slægten Anser (grå gæs). Hvis man skiller snegæssene ud i slægten Chen, hvoraf der er 3, bliver der således 8 tilbage i Anser. Der er ikke enighed om snegæssenes placering, men de fleste placerer dem dog sammen de grå gæs i Anser slægten. I DK træffer man 11 gåsearter. Der er tre ynglende arter, grågås, som yngler almindeligt i hele landet. Bramgås som blev dansk ynglefugl i 1992, hvor den slog sig ned på Saltholm, og som siden har spredt sig og yngler nu flere steder i landet. Canadagås, som er en indført art, yngler fåtalligt. Som almindelige træk og vintergæster ses, lidt forskellig geografisk fordeling (se tabeller), bramgås, knortegås, blisgås, sædgås og kortnæbbet gås. Rødhalset gås forekommer hvert år fåtalligt, ofte sammen bramgæs eller blisgæs. Dværggåsen, som er en fåtallig og truet art, ses meget fåtalligt på træk. De senere år lidt oftere, hvilket skyldes finske og svenske yngleprojekter, men den er stadigvæk sjælden, og det er hovedsagligt på Sjælland, at den forekommer. Snegås ses tilfældigt i blandede gåseflokke over hele landet, men nok mest i Vestjylland og Vadehavet. Gæs holdes ofte i fangenskab, og de mere eksotiske arter der ses i naturen, er derfor ofte undslupne fangenskabsfugle f.eks. indisk gås, men også nogle af snegæssene kan meget vel være i samme kategori. Gæs er i høj grad knyttet til den nordlige halvkugle og endda til de allernordligste dele, hvor mange yngler i den højarktiske zone, for om vinteren at søge til de tempererede områder i f.eks. det nordvestlige Europa. Gæs er planteædere, og deres arktiske udbredelse kan forklares, at de kan udnytte plantevæksten i den korte men intense arktiske sommer (solen skinner døgnet rundt og giver de arktiske planter fine vækstbetingelser). Fraværet af andre planteædere (pattedyr) i højarktis åbner netop en niche for mobile arter, der ubesværet kan flytte væk når føden forsvinder. Det har gæssene fundet ud af. Det kan være en stor fordel at kunne flyve, specielt når der er langt imellem de potentielle spisekamre. Illustrationen skitserer gæssenes ynglepladser i Arktis, trækruter og vinterkvarter. En bemærkelsesværdig pointe i illustrationen er, hvorledes gæssene om vinteren samles, fra et meget stort yngleområde, til et relativt lille vinterkvarter i Nordvesteuropa. Fuglehåndbogen på nettet Udnyttelse af tidsbegrænsede men rigelige ressourcer Gæssene er et mønstereksempel på trækkets funktion. De yngler stort set alle i det arktiske område, hvor der om sommeren, på grund af den kraftige plantevækst, kommer et overskud af ressourcer, som igen, enten af de tidsmæssige eller terrænmæssige faktorer, slet ikke kan udnyttes af de lokale dyr. Når føden forsvinder, kan gæssene på grund af deres flyveevne, hurtigt og effektivt, flytte sig til andre områder tilstrækkelige ressourcer, endda over lange afstande (fra Novaja Zemlja til Vadehavet 3500 km) Kortnæbbet Gås Tundrasædgås Skovsædgås Blisgås Bramgås 1

2 Gæssene, taget som helhed, har en såkaldt cirkumpolar yngleudbredelse, det vil sige at de yngler i et bælte hele vejen rundt om Nordpolen. Der er forskellige arter, som afløser hinanden på vejen rundt om polen. I Sibirien f.eks. sædgæs, der i det nordamerikanske afløses af canadagæs og snegæs. Knortegæs når, via tre forskellige racer, hele vejen rundt. I det nordøstligste Canada, Grønland og på Svalbard repræsenteret af den lysbugede race, i det vestlige Sibirien af den mørkbugede race, og i det østlige Sibirien, Alaska og det vestlige Canada af den sortbugede race. Gæs er gode til at tilpasse sig ændrede forhold, og efter krisen i midten af forrige århundrede, hvor flere gåsebestande, nok mest på grund af et stort jagttryk, blev presset ned på meget lave tal (f.eks. var den mørkbugede knortegås nede på ca individer i 1960), har de nu, efter jagtforbud næsten alle steder, rettet sig gevaldigt op (i 2009 blev bestanden estimeret til ca individer). I nogle tilfælde er bestandene gået frem 5-10 gange eller mere i forhold til lavpunktet. Oveni jagtfredningen, er der samtidigt sket ændringer i de forhold gæssene møder på deres trækruter og i vinterkvartererne. De seneste par årtier har vi haft mange milde vintre, nogle år meget lidt sne. Der er desuden sket en kraftig forøgelse af landbrugsarealer vinterafgrøder, såsom raps, vinterhvede og vinterbyg. De tre faktorer har gjort forholdene for gæssene, bl.a. i Danmark, betydeligt bedre: 1. Jagtforbuddet har naturligvis gjort, at færre fugle bliver skudt, men nok så vigtigt er det, i den forbindelse, at fuglene får ro til at fouragere. 2. De øgede antal vinterafgrøder har gjort, at der et langt større fødeunderlag i vinterperioden. 3. De mange relativt milde vintre et begrænset snedække har gjort at føden i en periode har været let tilgængelig over store områder. Som nævnt har gæssene kvitteret stor vækst i antal, men også deres tilstedeværelse i Danmark i en langt længere periode end man ellers har set. en er et godt eksempel. For blot nogle få årtier siden trak næsten hele den danske og skandinaviske bestand til Spanien i vinterperioden. Det blev så ændret til at en del af gæssene overvintrede i Holland og nu bliver et ganske betragteligt antal grågæs i landet året rundt, hvor de bl.a. kan ses fouragere sammen de traditionelle vintergæster såsom sædgæs. Man vil givet fortsætte at se ændringer i gæssenes opholdssteder, dels som der kommer flere gæs, dels som de breder sig ud på større arealer og dels som de bliver i landet i længere perioder. Vægt kg Længde Vingefang Vingelængde Ynglebestand* Artsnavn Han Hun (cm) (cm) (cm) Antal par Rødhalset gås 1,2-1, ,3-1, Canadagås 4,2-5,4 3, Bramgås 1,4-2,2 1,3-1, Snegås 2,5-3, ,7-4,1 2,2-3, Kortnæbbet gås 1,9-3,3 1,8-3, Dværggås 1,8-2,0 1,6-1, Blisgås 1,7-3, ,8-4,3 2,1-3, Indisk Gås *Canadagås (2011), Bramgås (2011), (2013) 2

3 Ovenstående tabel viser størrelsen af de forskellige gåsearter. Flere af arterne er ret store fugle og specielt for de større arter kan der være stor forskel på hanner og hunner størrelse. Tabellen viser også de estimerede ynglebestande af de tre arter der yngler i Danmark. For bramgæs og grågæs gælder det, at ynglebestandene stadigvæk er i vækst, og nok større (2016) end de angivne i tabellen. Tabellen her under giver en oversigt over, hvornår gæssene ses i Danmark. Jo kraftigere farve jo flere gæs. Rødhalset gås er ikke i tabellen, men når den ses, er det for det meste sammen bramgæs eller blisgæs. Den rødhalsede gås yngler øst for Danmark og har og har vinterkvarter nord for Sortehavet, så trækruten går øst for Danmark. Dværggåsen der heller ikke er i tabellen ses har altid været en fåtallig gæst, da hovedtrækruten går øst om Danmark. Bestanden i det nordlige Skandinavien er desuden næsten forsvundet, men man har i Finland og Sverige i nogle år kørt et projekt, hvor man har ladet bramgæs udruge æg af dværggås. Dværggæssene ses undertiden i mindre flokke i de østlige og sydøstlige dele af landet, ellers som spredte observationer af enkeltindivider spredt rundt i landet. De ses fra september til maj. Snegæs dukker sporadisk op, men i mange tilfælde er det formodentligt undslupne fangenskabsfugle. På samme måde er de tilfældigt iagttagede indiske gæs undslupne fangenskabsfugle. Gæs Blisgås Kortnæbbet Gås Canadagås Bramgås Hvornår ses gæssene i Danmark Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tabellen angiver i meget overordnede vendinger, hvor man kan træffe de mange træk og vintergæster i vinterhalvåret. Gæssene kan naturligvis dukke op mange steder, og hvis man vil se gæs, er det en god idé, at slå op på DOF basen og søge på artsniveau, så får man en fin oversigt. På de næste sider er der en mere detaljeret redegørelse over gæssenes yngleområder, trækveje og hvor de kan ses. Hvor ses gæssene Blisgås Kortnæbbet Gås Canadagås Bramgås mørkbuget lysbuget Blisgåsen ses i de største koncentrationer i den sydøstlige del af Danmark. Der trækker f.eks. store flokke forbi Bornholm, til vinterkvartererne i det nordvestlige Tyskland og i Holland, men den ses spredt nær ved kysten i de fleste egne af landet. Sædgæssene ses som blisgåsen mest i den østlige del af landet, men dog i det meste af landet, særligt i NV Jylland og omkring Lille Vildmose. I det centrale Jylland er den derimod mere tilfældig Kortnæbbet gås ses fortrinsvis i et bredt bælte fra syd til nord i Vestjylland, ved de store fjorde og marker omkring. I den øvrige del af landet er den mere tilfældig, selvom observationerne har været tiltagende de senere år (formentlig på grund af den øgede bestand). Ses over hele landet Ses over hele landet, men nok mest i den østlige del. Fåtallig i Midtjylland Ses over hele landet, dog mest i den sydlige og østlige del. Ved fjordene, men også indlands på marker. Fåtallig i Midtjylland Ses langs vore kyster, og i strandsøer. Er langt mere tilknyttet kysten end de øvrige gæs. Talrigs i Vadehavet og langs kysterne i den sydlige del af landet. Ses først og fremmest langs de jyske kyster og fjorde.langs hele Limfjorden. Talrigest i nord samt Vadehavet. 3

4 Yngleområder, generelle trækveje og vinterkvarterer for gæs der kan ses i Danmark Artsnavn Yngleområder Trækruter (Efterår Vinterkvarterer Rødhalset gås Nordvestsibiriske tundra fra Yamal til Taymyr Yngler cirkumpolart Mørkbuget Arktisk Sibirien fra Yamal til Taymyr Lysbuget (nordvestlige bestand) Nordlige Grønland, nordøstligste Canada Lysbuget Svalbard Svalbard Sortbuget Østlige arktisk Sibirien, Alaska og canada Syd sydvest over kazakhstan og det sydlige Rusland Sydvest ned gennem Rusland, over Baltikum og Danmark. De canadiske flyver mod sydøst over Grønlands inlandsis derefter videre over island og over Atlanten Svalbardbestanden passerer Norges kyst til Danmark, deredter videre ned igennem Jylland De østligste langs det østlige Canada og USA. De vestligste langs den Canadas og USA s vestkyst. Østsibiriske i høj grad langs Asiens østkyst Canadagås DK/Sverige De svenske fugle gennem Østdanmark Bramgås Sibiriske bestand Svalbard bestand Svalbard Baltikum, arktisk Sibirien på øer i Barentshavet, Novaya Zemlja. Svalbard og Øst og Nordøstgrønland Arktisk Sibirienpå øer i barentshavet, f.eks, Novay Zemlja 4 Hovedområde vest for Sortehavet, også ved det Kaspiske hav samt enkelte andre mindre områder (I DK ses den oftest i selskab bramgæs eller kortnæbbede gæs) Vadehavet fra Danmark og Atlanterhavskysten til Frankrig Få i Vadehavet, de fleste i Storbritannien Hollandske vadehav og Belgien USA s atlanterhavskyst og Stillehavskyst. Japan Hovedsagligt sydøstlige DK, Nordtyskland/Holland Sibirisk fugle i det tyske og hollandske Sibiriske fugle sydvest igennem Rusland, over vadehav. Nogle i Dk, også indlands. Svalbard Baltikum og Danmark, hovedsagligt Øst og og Grønlands bestande i Skotland, Shetland Sydøstdanmark og Orkney Sydvest igennem Rusland, over de baltiske lande, Østersøen, Danmark, fotrinsvis de sydøstlige egne Syd ned til og langs Norges vestkyst, derefter sydvest til Skotland Det tyske og hollandske vadehav, men nogle også i DK: Ses oftere og oftere indlands Sydvestlige Skotland Østgrønlandske bestand Mellemste og nordlige Østgrønland Syd og sydøst ned over Island og Atlanten Hebriderne, Nordvestskotland og Irland Snegås Kortnæbbet gås Baltiske bestand Landene omkring Østersøen, inklusive Danmark Nordligste Canada og Alaska Nordlige Skandinavien, Finland og ind over hele Sibirien til østkysten. Nordlige Skandinavien, Finland, Skovsædgås Kolahalvøen Tundrasædgås Vestsibirien indtil Taymyr Svalbard bestand Svalbard Svalbard, Island og det østlige Grønland Sydvest Syd langs kyster og over land i Canada og USA De skandinaviske, finske og vestrussiske bestande sydvest gennem Sverige og Finland og DK Sydvest ned gennem Sverige Sydvest ned gennem Rusland Svalbardbestanden syd langs Norges kyst, det nordlige og vestlige Jylland. De islandske og grønlandske bestande sydøst over Atlanterhavet Syd ned langs Norges kyst, langs den jyske vestkyst (gæssene gør ophold og næsten hele bestanden kan være samlet i DK) Vadehavet, sandsynligvis sammen de øvrige bramgæs, nogle følger sikkert andre gåsearter på indlandslokaliteter bl.a. i DK USA og Canadas vestkyst. USA s østkyst, Golfkysten. Kun strejfgæster og undslupne fangenskabsfugle ses i DK Sydlige Sverige, Danmark. Nordtyskland, Holland og Belgien, samt flere områder i det øvrige Europa Sydsverige, Danmark, Nordvesttyskland og Holland. Central og Sydeuropa, Nordtyskland og Holland Islandske og grønlandske bestande i Skotland og England. Svalbardbestanden i Vadehavet, syd for Danmark, men nogle overvintrer også i Vestjylland Holland og Belgien Islandske og grønlandske bestande Svalbard og det østlige Grønland Syd sydøst over Atlanten Storbritannien Dværggås Blisgås Sibiriske bestand Fra det nordlige Skandinavien ind over det nordlige Sibirien helt til østkysten Næsten cirkumpolart, mangler i det nordlige Skandinavien og Island Fra Kanin halvøen i vest gennem det nordlige Sibirien til østkysten Grønlandsk (amerikansk) Vestlige Grønland, nord på til ca. Vestgrønland Umanak Det nordvestlige Europa, Østeuropa ind over centralasien til østkysten, Island De nordskandinaviske fugle ned gennem Sverige og det østligste Danmark. De vestrussiske fugle sydvest gennem Rusland, de baltiske lande og Østeuropa (de østlige bestande kommer ikke til Europa) De vestrussiske og vestsibiriske bestande mod sydvest over Rusland, Baltikum, Danmark, Nordtyskland. De Mellemsibiriske syd sydvest over Rusland. Den vestgrønlandske bestand overvintrer på de Britiske Øer, hovedsaglit nord og vest De russiske bestande i Europa sydvest gennem Rusland, de baltiske lande, over Østersøen (Bornholm). De vestsibiriske bestande sydvest igennem Rusland og Østeuropa (bestandene i det mellemste og østlige Sibirien kommer ikke til Europa) Sydøst over Indlandsisen til Island og videre over Atlanten Sydvest, DK får besøg af mange skandinaviske fugle De vestrussiske bestande i det sydøstlige Europa og de Nordskandinaviske bestande, dels Vadehavet og dels det østlige England. De vestrusssiske bestande i Nordvesteuropa, hovedsagligt det nordvestlige Tyskland, Holland og Belgien. Nogle bliver i Danmark. De mellemsibiriske i det sydøstlige Europa og mellemøsten. De russiske bestande i Europa, sammen en del af de mere østlige bestande i Holland (Nordtyskland) og Belgien. Et stigende antal ses i DK sammen sædgæs. De mere østlige bestande i det sydøstlige Europa og Mellemøsten. Den nordlige del af Storbritannien og i Irland De traditionelle overvintringsområde for grågæs har været det sydvestlige Europa, fra Holland til Spanien. I de senere år, sikkert på grund af et øget antal vinterafgrøder, kombineret milde vintre, har gjort at der er mange overvintrende grågæs i Danmark, ofte sammen sædgæs.

5 Træktid og vinter i Danmark Artsnavn Træk Træk, hvornår Vinter Rødhalset gås Canadagås Mørkbuget Lysbuget Svalbard Bramgås Sibiriske bestand Snegås Over hele landet, på enge nær kyst. Oftest sammen bramgæs eller blisgæs. Flest i marsken ved Vadehavet. Fåtallig. Over hele landet, mest langs kysten, og særligt tæt i et bælte over den sydlige del af landet; Sydlige Sjælland, Lolland Falster, Langeland, Det Sydfynske Øhav, Sønderjylland og Vadehavet. Nord og Nordøstjylland, langs vestkysten til Vadehavet De svenske fugle gennem Østdanmark Forekommer over hele landet, men langt det største antal ses i den østlige og sydøstlige del af landet, Sjælland, Lolland Falster, Det Sydfynske Øhav, over Sønderjylland til Vadehavet. Føler ofte bramgæs Skov eller tajgasædgåsen passerer Nord og Skov(Tajga)sædgås Nordvestjylland. Svenske vinterfugle Sjælland Tundrasædgås Kortnæbbet gås, Svalbard bestand Se bramgås og blisgås Forår: Sidste tredjedel af maj, koncentreret i en ganske kort periode. Efterår: Så småt fra midten af september, for at kulminere i første halvdel af oktober Over hele landet, på enge nær kyst. Oftest sammen bramgæs eller blisgæs. Men flest i marsken ved Vadehavet. Fåtallig. De flest overvintrer i Vadehavet syd for Danmark og i det sydøstlige England. Der ses dog fugle i DK om vinteren, mest i Vadehavet og det vestlige Jylland. Vinterkvarteret for de lysbugede knortgæs afhænger en hel del af vejret. Er det milde vintre, vil en del være at finde i Mariager og Randers Fjorde, men i de Forår: Sidst i maj. Efterår: Fra midt senere år er der en tendens til spredning til flere september og oktober. Bliver det koldt steder i Jylland. Bliver vinteren strengere, fortrækker trækker de afhængigt af vejret videre mod de til vadehavet og i sidste ende det nordøstlige syd. England. Forår: Trækker væk fra slutningen af februar og i marts. Efterår: Fra slut i oktober og november Forår: Fra slutningen af marts til midt slut maj. Efterår: Fra midten af september til midten af oktober Forår: Februar-marts. Efterår: I Jylland oktober,østlige Danmark november Tundrasædgåsen der yngler nordligere og østligere end skovsædgåsen. Den trækker hovedsagligt syd om Danmark gennem Polen og Forår: Februar-marts. Efterår: Oktobernovember Tyskland. Nordvestjylland, ved Limfjorden og de store vestjyske fjorde. Enkelte ses spredt rundt i landet. Forår: Forlader landet i anden halvdel af april. Efterår: Fra midten af september til november Dværggås Meget fåtalligt forskellige steder i landet Forår: April. Efterår: Oktober Blisgås, russiske bestand I den sydligste del af landet, igennem Østersøen. De fleste ses på Bornholm Forår: Fra midten af marts til begyndelsen af april. Efterår: Fra allersidst i september og i første halvdel af oktober Det største antal ses på marker i det sydøstlige Danmark. Også i det nordvestlig Jylland omkring Limfjorden og i Vadehavet. Slår ofte følge sædgæs og grågæs Da bramgåsen nu yngler i Danmark, kan den ses hele året. Om vinteren er det hovedsagligt i Vadehavet, men bliver vinteren kold, forsvinder langt de fleste fra det nordlige Vadehav og trækker længere syd på. Der ses dog bramgæs i blandede gåseflokke på markerne over det meste af landet. De få der ses kan forekomme over hele landet, men mest i Vadehavet, hvor den ofte er sammen bramgæs. I danmark ses de flest vintergæster i det østlige Danmark. Der er en udveksling vinterbestandene i Skåne, som nok er det vigtigste vinterkvarter for de skandinaviske og de vestlige russiske bestande af skovsædgæs. Bliver det hård vinter kommer der flere til Danmark. Fuglene der ses i Jylland, mest nord og nordvest,m kan i milde vintre blive i området, men bliver det rigtig vinter søger de mod syd til Holland og Østengland I den sydøstlige del af landet, samt langs vestkysten og ved Limfjorden. Egentlige vinterkvarter er Central, Syd og Vesteuropa, inklusive Nordtyskland og Holland En del af fuglene bliver i Danmark og trækker kun væk hvis vinteren bliver lang og hård. Det er navnligt ved de store vestjyske fjorde man kan ses den om vinteren. Meget fåtalligt forskellige steder i landet, største antal nok i det østlige Danmark. Vinterkvarter for disse fugle er hovedsagligt Holland og belgien En del blisgæs overvintrer sammen sædgæs og grågæs. Mest på marker i det sydøstlige Danmark (hovedområderne er i det nordlige Tyskland, Holland og Belgien) De traditionelle overvintringsområde for grågæs har været det sydvestlige Europa, fra Holland til Spanien. I dag opholder mange grågæs sig i landet året rundt. Vi får også en del trækgæster fra Sverige, og de bevæger sig nok over den sydlige og I de senere år, sikkert på grund af et øget antal vinterafgrøder, kombineret milde vintre, er Forår: Februar-marts. Efterår: Septembernovember mange grågæs blevet i Danmark vinteren over, ofte østlige del af landet. sammen sædgæs. De ses over hele landet 5

6 Artsnavn Stående/svømmende Flyvende Grå gæs Krop Hoved - hals - næb - ben Dragt/facon Formation * (se flere detaljer om forskellene imellem de to racer, skov(tajga)sædgås og tundrasædgås nedenfor) Stor gråbrun, uden tydelige kontraster. Oversidens ryg og dækfjer danner lyse tværstriber. Undersiden er grålig til beige, lysest på midten af bugen. Varierende antal mørke pletter der er arrangeret i tværgående striber. Flankerne er mørkere og mørkt tværstribede. Undergumpen er lys. Stor brungrå gås. Oversiden mørkere og mere brunlig glød end grågås, men har også de lyse tværstriber. Bryst og bug kontrasterer den mørke overside og mørkere flanker. Der er tiltagende mørkstribning på den bagerste del af flankerne. Undergump lys. En kompakt gås, mindre end grågås og sædgås. Oversiden har et blåligt eller stålgråt skær. Nogle individer har mere brunlig overside. Bryst og bug lyse mørkere flanker, der bagtil er Kortnæbbet Gås mørkere en ryggen. Mellemstor grå gås. Oversiden er grålig. Undersiden gråbrun tydlige sorte tværstriber(bånd). Blisgås Undergump lys Den lille version af blisgås. Bortset fra størrelse og smallere sorte striber på Dværggås brystet/bugen, stort set som blisgås Sorthalsede gæs Den største af gåsearterne. Kroppen er gråbrun, lidt mørkere på oversiden. Bugen/brystet forholdsvis lyse og kun Canadagås svagt mørkere flanker. Lille gås. Mørk/lys krop. Overside sølvgrå mørke tværstriber. Bryst sort. Bug hvid. Undergump hvid. Hale Bramgås sort Stort relativt lyst gråligt hoved. Halsen grå, hvor fjerene danner tydlige længdegående riller/bølger. Halsen er lysetst ned mod brystet. Næb stort og lyserødt hvid negl. Ben lyserøde Mørkt hoved, som går over i en noget lysere hals. Enkelte individer har en smal lys ring omkring næbbet. Næbbet er tofarvet, orangegult og mørkt. Det orangegule, i varierende forhold, ses ca, midt på næbbet. Ben er orangegule Mørkt, rundt og buttet hoved, som er ret skarpt adskilt fra den lysere hals. Enkelte kan have lidt hvidt ved næbroden. Kort tofarvet næb, mørkt inderst, dernæst lyserød/rosa og mørk spids. Benene er lyserøde. Mørkt hoved, en tydelig hvid blis. Næb lyserødt hvid negl. Ben orangegule. Halsen har en jævn farveovergang fra det mørke hoved til det lyserer bryst. Mørkt hoved. Stor hvid blis, der går op over nissen. Stejl pande. Gul/orange ring om øjet. Næb kort, lyserødt/rosa hvid negl. Virker korthalset. Hoved sort hvid plet der dækker struben og går om mod nakken (når ikke sammen). Næbbet er mørkt stålgråt. Halsen er sort, og kontrasterer tydeligt det lysere bryst. Ben mørke stålgrå. Hale sort. Kinder, pande og strube hvide. Sort tøjle og isse. Næb mørkt. Hals sort i skarp kontrast til det lyse bryst. Flanker lidt mørkere tværbånd. mørkbugede gås har mørkegrå overside og næsten samme farve underside.flankerne bliver lidt lysere bag til. Undergump er hvid og Hoved, hals og forbryst overgump er sort. Forreste del af sorte. Hvid brudt halsring på brystet er mørkt. Halefjer sorte men den øverste del af halsen. ** (mørkbuget) forsvinder undertiden i hvide gumpfjer. Næb mørkt. Ben mørke Tydeligt lyse forvinger, både på under side og på overside hvor det lyse kontrasteren mod den mørke ryg. Bryst og bug er grålige et varierende antal mørke pletter arrangeret i uregelmæssige tværbånd. Flankerne mørkere end bugen og striber der er tydeligs bagerst. Overgumpen er blegt grå, indrammet af hvidt, der igen kontrasterer mod halens midterste mørke felt. Halens bagkant og yderste fjer er hvide og danner et tydeligt bånd. Undergumpen er lys, nærmest hvid. Både vingernes oversider og undersider er jævnt mørke uden de store kontraster, men bugen virker i forhold til den øvrige krop lys. Der er flankestriber men ingen pletter eller stribning på bugen. Hovedet er mørkt. Oversiderne af vingerne og ryggen er lyse og hele oversiden får således et ensfarvet lyst præg. Vingeundersiderne er ret ensartet mørke mod lysere bryst og bug. Der er dog langt mindre kontrast end hos sædgås. Undergumpen lys. Overgumpen er grå og der er en tydelig hvid bagkant på halen. Den syner korthalset og nærmest kuglerundt hoved, der kontrasterer mod den lysere hals. Flokke flyver stort set altid i tydelig V-formation Flokke flyver stort set altid i tydelig V-formation Flokke flyver i V- formation, men ofte mere uregelmæssigt end sæd og grågås Oversiden er mørk uden kontraster. Der er kun et meget smalt ydre hvidt halebånd, og kun et hvidt bånd der adskiller den mørke overgump fra halen. Undersiden har Flokke flyver i V- de tydlige mørke bånd. De er kraftigere end hos grågåsen. formation Stort set som blisgås, mindre og færre og mindre striber på bug/bryst Stor. Mørkere overside og lysere underside. Den mørke overgump adskilles af et hvidt bånd mod den sorte hale. Den sorte hals ses tydeligt og for det mest også den hvide strube. Lille. Lys gråblålig overside. Undersidens svingfjer er mørke mod lysere dækfjer. Sort hals og bryst. Meget kontrastrig. Sort hale adskilt af hvidt bånd mod sort overgump. Lille, mørk kroppen de store kontraster. Den hvide halsring ses dog under rimelige lysforhold og afstande. Det hvide haleparti derimod står i kontrast til den mørke krop. Halefjerene er sorte men de er ikke altid tydelige. Som ovenstående, men som navnet Hoved, hals og forbryst antyder er bugen lys og står i kontrast sorte. Hvid brudt halsring på Lille, mørk, men lys bug i kontrast til mørkt bryst. til overside og øverste del af det mørke den øverste del af halsen. Den hvide halsring ses dog under rimelige lysforhold og (lysbuget) bryst Næb mørkt. Ben mørke afstande. Snegås Indisk Gås Meget lille, den mindste af gæssene. Sort overside to hvide bånd. En bred hvid stribe adskille den sorte overside fra den sorte bug. Bryst rødt som fortsætter i et bånd rundt om Rødhalset Gås skulderen. Hvid undergump. En mellemstor hvid gås. Der er dog også mørkere varianter (blålig), men det er oftest den hvide der ses. Spidserne af svingfjerene der er sorte kan ses på de stående fugle. Lysegrå, stort set ens overside og underside. Har dog mørke flanker bag til. Hovedet har en stor rød plet bag øjet og en mindre hvid plet foran øjet, adskilt af et sort bånd. Isse, nakke og bagside af hals sort. Hals rød som brystet. Kort mørkt næb. Mørke ben. Feltkendetegn for Gæs Mørk overside to vingebånd. Vingernes undersider er mørke og adskilles fra den sorte bug af hvide armhuler. Den nederste del af bugen og undergumpen er hvide. Hals og bryst røde. Hovedet er hvidt, også på den mørke form. Næb er orangegult, ligesom benene. Mellemstor, Hvid sorte vingespidser Hovedet er hvidt et par tydlige mørke tværstriber i nakken frem mod øjet.næb er orangegult sort spids Halsen er grå fortil en hvid stribe der støder op mod den sorte bagside på Met lys mørke spidser på håndsvingfjer og mørke halsen. Ben orangegule armsvingfjer. Danner kontrast til den lyse grå farve Flokke flyver næsten altid i V- formation Flyver mere i uregelmæssige bølgende bånd end engentlig V- formation. Snakker meget under flugt Flyver i uregelmæssige flokke, skiftende imellem bølgende Mattere i farverne. Mangler bølgemønster på hals. Næb mørkere og mørk negl, men neglen bliver lysere i løbet af vinteren: mangler de mørke tegninger på bugen og flankerne. Oversidens dækfjer nærmest taglagt skællede lysebrune kanter og har ikke de voksnes lyse tværstriber Mattere i farverne. Mangler bølgemønster på hals. Næb mere bleg i farverne, knap så orange. Mangler de mørke tegninger på bugen og flankerne. Oversidens dækfjer nærmest taglagt skællede lysebrune kanter og har ikke de voksnes lyse tværstriber Mattere i farverne og mangler den lyse tværstribning på oversiden, der er ret ensartet gråbrun Mattere i farverne, ingen eller næsten ingen mørke bånd på bug og bryst. Den hvide blis anlægges i løbet af vinteren. Næbnegl mørk og blegere næbfarve Mattere i farverne, næb mørk negl. En mattere version af de voksne fugle Er meget lig voksne fugle men flankerne er lysere Ligner meget de voksne, men har lyse striber på tværs af vingerne. De mangler den hvide halsring som anlægges sent på efteråret eller i løbet af vinteren. bånd og lidt rodet flok Flyver i uregelmæssige flokke, skiftende Ligner meget de voksne, men har lyse imellem bølgende striber på tværs af vingerne. De mangler bånd og lidt rodet den hvide halsring som anlægges sent på flok efteråret eller i løbet af vinteren. Er meget lig voksne fugle men båndene på oversiden svagere Gråbrune som hos de hvide svaner. Næb mørkt og ben nærmest mørkt grålige Mattere og næsten ensfarvet grå krop. Mangler de mørker striber på hovedet. I Danmark forekommer to racer af sædgæs, skov eller tajgasædgås og tundrasædgås. Den langt almindeligste er skovsædgåsen. De kan være meget svære at adskille i felten, da mange af de karakterer man bruger til adskillelse af de to arter overlapper, og det kan ofte være nødvendigt flere karakteristika for sikkerhed at afgøre racetilhøret. Der anvendes ofte tre karakterer; 1) Størrelse og bygning, 2) næbfarve og 3) Næbbygning. Ad 1) Skovsædgåsen er generelt større end tundrasædgåsen, ca. samme størrelse som grågås. Den har længere hals og kropsbygningen virker også mere slank længere bagparti. Tundrasædgåsen er mere kompakt og har kortere tykkere hals. Ad 2) Næbfarven hos skovsædgåsen er orangegult og mørkt. Inderst omkring 6 næbroden er der et variret mørk felt, ligesom spidsen er mørk. Skovsædgåsen har normalt overvejende gult næb, ca. 60% af fuglene, men hos ca. 10% er det stort set som hos tundrasædgåsen. Ad 3) Skovsædgåsen har typisk et langt ofte fladt næb. Undernæb der nærmest går i et overnæbbet, særligt mod næbspidsen. Fladt grin (den kurvede del på overnæbbet). Rund negl. Tundrasædgåsen har kortere og højere næb, særligt ved roden og kan ses hele vejen til næbspidsen. Har "bredt" grin (forholdsvis høj bue på overnæbbet). Negl oval. Det skal som tidligere nævnt *Sædgæs bemærkes at der næsten findes alle grader af de nævnte karakterer hos de to racer, men de er stadigvæk gode rettesnore. **En meget sjælden gæst fra Nordamerika/Østasien er sortbuget knortegås. Der som navnet antyder har sort bug, men tydeligt lyse flanker bag til. Halsringen er ret stor Juvenile

7 7