Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og Uddannelsesminister Ulla Tørnæs på scenen

Transkript

1 En national sprogstrategi? Ja tak! To ministre gik hjem fra konferencen om en national sprogstrategi, en konference om udfordringer, perspektiver og løsninger på sprogområdet den 17. november på Nationalmuseet med et tilsagn til forsamlingen om at ville udarbejde en national sprogstrategi. Sammen og sammenhængende. På samme tidspunkt og på samme scene gav Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs og Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby løfte om at udarbejde en national sprogstrategi. Fordi sprog er vigtigt, og fordi sprog kan styrke Danmark økonomisk, kulturelt og menneskeligt. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og Uddannelsesminister Ulla Tørnæs på scenen Ministeriernes embedsmænd gik hjem fra konferencen med deres bærbare computere fyldt med filer med forslag til hvad en sprogstrategi kan indeholde. Eksempelvis forslag fra Forbundet Kommunikation og Sprog (KS) om at fastholde et bredt fremmedsprogligt beredskab på universiteterne, at fastholde og udvikle en højtprofileret fagsproglig oversætteruddannelse, f.eks. som et talent- eller eliteforløb. Men danske virksomheder efterspørger også medarbejdere med dobbeltkompetencer, eller tillægskompetencer, som de blev omdøbt til på konferencen, eksempelvis den tysktalende ingeniør eller den fransktalende økonom. Den digitale virkelighed nødvendiggør også en omfattende kommunikation, intern og ekstern, markedsføring, kulturkendskab, overvågning af de sociale medier osv., hvor medarbejdere med en primær faglighed inden for kommunikation, markedsføring og digitale medier også har brug for tillægskompetencer i sprog, kombineret med et omfattende kulturkendskab. Efteruddannelsesmuligheder, målrettet både sprogligt uddannede og erhvervsaktive med andre faglige baggrunde, er i dag stort set ikke-eksisterende på de højere læreanstalter. Skal ambitionen om at fastholde sprogkompetencer fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne, faglige uddannelser osv. indfries, er det nødvendigt med efteruddannelsesmuligheder, der kan fastholde og gerne styrke disse kompetencer. En anden mulighed er det at indbygge sprogforløb i andre videregående uddannelser, således at man kan tale om henholdsvis sproguddannelser og uddannelser med sprog. KS har også, både i ministeriets referencegruppe og på konferencen, udtrykt ønske om, at ministeriet gennemfører en analyse af, hvilke sprog den danske oversætterbranche rent faktisk leverer til danske

2 virksomheder, institutioner og organisationer, således at en strategi ikke udelukkende bygger på det svært definerbare begreb behov, men også på det faktiske forbrug eller køb af sprog og sproglige serviceydelser. Graferne fra henholdsvis TextMinded og LanguageWire viser virksomhedernes faktiske salg af sprog til danske virksomheder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen af oversættelses- og tolkeydelser er stigende. Konferencedeltagerne tog hjem fra konferencen opfyldte af forventningen om at mange års målrettet fagpolitisk indsats for et politisk fokus på sprog nu endelig bærer frugt. Undervejs er mange, nogle nævner op til 40, sproguddannelser og -forløb på universiteterne blevet nedlagt. Konferencen demonstrerede en konsensus om, at det danske samfund har et behov for fremmedsprog, i samfundet og i erhvervslivet, selvom der naturligvis er divergerende opfattelser på det konkrete plan. Der er behov i forskellige sammenhænge, på forskellige niveauer og på forskellige måder. Først og fremmest er der behov for en politisk understøttet indsats. Sprogindlæringen skal løftes, mismatch mellem udbud og efterspørgsel skal matches, vi skal som samfund have et sprogligt beredskab, vi skal som danskere være dygtigere til fremmedsprog og dygtigere til at fastholde vores sprogkompetencer. Flere elever skal vælge sprog i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne, og kvaliteten af sproguddannelserne på universiteterne skal styrkes, i form af bedre taxametre, samling af bæredygtige uddannelses- og forskningsmiljøer, måske højere adgangskrav, færre studerende og mere kvalitet. Det vakte jubel, at et provenu fra besparelser på dobbeltuddannelser blandt andet vil blive brugt til styrkelse af sprogområdet, 30 millioner kr. i 2018 og 15 millioner kr. fremover årligt. Behovet for en national sprogstrategi kommer ikke ud af ingenting. Der er store udfordringer. Søgningen til sprog (med sprog menes alt andet end engelsk), er for lille hele vejen gennem uddannelsessystemet, så fødekæden går i stykker, frafaldet er stort, kvaliteten ofte for ringe, de økonomiske vilkår for opretholdelse af fag og uddannelser på de videregående uddannelser ikke tilstrækkelige, osv. Hvilke politiske prioriteringer er vigtige, hvilke mål skal tilgodeses: Opretholdelse af de små fag, et nationalt beredskab, taxameterforbedringer, dybde og dygtighed versus volumen, fastholde talent- og eliteprogrammer for erhvervssprog, samarbejde mellem erhvervssprog og kultursprog, nedbringe frafald, nedbringe ledigheden, sammenlægge studiemiljøer, fastholde den sproglige mangfoldighed, kombination af fagligheder, match mellem udbud og efterspørgsel, sammenhæng mellem sprog og kulturkendskab? Uddannelsesministeriet har i sit oplæg til en national sprogstrategi beskrevet nogle centrale udfordringer, men indleder med målsætningen for gymnasieaftalen fra juni 2016: Regeringen vil udarbejde en national sprogstrategi med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsesudbud og efterspørgsel efter sprogkompetencer i Danmark. Som centrale udfordringer nævnes: Arbejdsmarkedets efterspørgsel på sprogkompetencer, samfundets behov for småfag, behov for undervisere til grundskole og gymnasium samt behovet for tolke og translatører. Om Efterspørgslen på makroniveau skriver Uddannelsesministeriet: FN s befolkningsfremskrivning og Udenrigsministeriets udenrigsøkonomisk trendanalyse indikerer En voldsom befolkningsstigning i de fransksprogede lande i Afrika frem til Indien og Kina bliver de to befolkningsstørste lande. Hindi og kinesisk kan forventes at blive talt som førstesprog af 31,4 procent af verdens befolkning i procent af den globale vækst frem mod 2020 forventes at ske i blot 15 vækstbærende lande, hvoriblandt USA, Storbritannien og Kina forventes at være de vigtigste eksportmarkeder blandt de vækstbærende lande for Danmark. Der er flere store danske eksportmarkeder,

3 som ikke er blandt de 15 vækstbærende lande, men hvor Danmark fortsat forventes at have et stort vækstbidrag frem mod Eksempelvis Tyskland, Sverige, Norge, Polen og Frankrig. Uddannelsesministeriet dokumenterer også, at antallet af jobopslag med en efterspurgt sprogspecialist er stigende. Det er naturligvis tilfredsstillende, men KS gør i forlængelse heraf opmærksom på, at masser af sprogjobs gennem de senere år er blevet outsourcet, og at virksomhedernes forbrug eller indkøb af sprog, fremmedsprogede tekster, oversættelser m.v. ikke figurerer som stillingsopslag, men som indkøb af sproglige ydelser, hvorfor virksomhedernes behov er større end som så. Derfor må en analyse af oversætter- og freelancebranchen indgå i analysegrundlaget. TextMinded LanguageWire

4 DI (Dansk Industri) har i november måned offentliggjort en rundspørge blandt internationalt orienterede virksomheder. Respondentgruppen består af 376 internationalt orienterede medlemsvirksomheder repræsenterende både store og små virksomheder. Undersøgelsen viser, at størstedelen retter deres internationale aktiviteter mod de nordiske, de engelske og de tyske sprogområder, som en meget stor andel af den danske eksport også går til. Undersøgelsen viser også, at behovet for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd. Andre sprogområder har dog også virksomhedernes interesse. Seks ud af 10 af de adspurgte virksomheder angiver, at de har samhandel og/eller samarbejde i de franske sprogområder, mens halvdelen er aktive i de spansktalende områder. Ud over engelsk peger de internationale virksomheder på et fremtidigt behov for tysk og fransk. Men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt. Faktisk tilkendegiver knap hver fjerde virksomhed med internationale aktiviteter, at de har et fremtidigt behov for kinesiske sprogkompetencer. Virksomhederne efterspørger dobbeltkompetencer Selvom virksomhederne peger på vigtigheden af at kunne begå sig på fremmedsprog, er det ikke medarbejdere med en klassisk sproguddannelse, virksomhederne nødvendigvis efterspørger. Virksomhederne har helt overvejende brug for medarbejdere med såkaldte dobbeltkompetencer - altså ingeniøren, der kan tysk, eller erhvervsøkonomen, der kan fransk. Medarbejdere, der kan formidle faglig viden på andre sprog end dansk i mange forskellige, praksisnære situationer og på tværs af landegrænser, er i høj kurs blandt virksomhederne. Virksomhedernes besvarelser indikerer, at sprog er en vigtig forudsætning for succes på de internationale markeder. Men sproglige kundskaber kan ikke stå alene. Behovet for medarbejdere med dobbeltkompetencer betyder, at det er vigtigt, at studerende, som ikke læser en sproguddannelse, har mulighed for at vedligeholde og videreudvikle deres opnåede sprogkompetencer fra folkeskolen og gymnasiet, så sprogkompetencerne kan blive sat i spil i deres arbejdsliv og komme virksomhederne til gode. DI s rundspørge viser også, at manglen på sprogkompetencer kan skabe betydelige problemer for virksomhederne. Det er ofte i en forhandlingssituation, men også når virksomheder har droppet markedsfremstød eller tabt ordrer. Statistikker viser, at efterspørgslen på tolkning vokser. Alligevel undlader et flertal i Folketinget at tilslutte sig EU-direktivet om sproglige rettigheder i straffesager m.v., ligesom regeringen fortsat undlader at fastlægge formelle uddannelseskrav til de tolke, der arbejder for offentlige institutioner. Der var i personer på Rigspolitiets tolkeliste. Heraf var 694, svarende til 21 procent, uddannede eller registrerede translatører. 64 tolke, svarende til 2 procent, var statsprøvede tolke. 2501, svarende til 77 procent, havde ingen formelle kompetencer. Dermed lever Danmark formentlig ikke op til bestemmelserne i EU-direktivet, og vi venter fortsat på et udspil til en styrkelse af tolkeområdet fra Justitsministeriet. Måske kommer det nu som en del af en national sprogstrategi. Når der er bred enighed om, fra ministre til erhvervsliv, at sprog og sprogkompetencer er vigtige, når efterspørgslen på sprogkompetencer og tolkning stiger, hvorfor er der så ledighed på området, hvorfor er sprogfagene så i krise? Der er brug for grundige analyser, der er brug for at strukturelle barrierer ryddes af vejen, der er brug for at skabe bedre overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte sprogkompetencer, der er brug for at styrke kvaliteten, og der er brug for en bred politisk indsats for at styrke sprogsituationen i Danmark. Det er et bud på indholdet i en national sprogstrategi.

5 Sprog er en hjertesag Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs' tale ved konference om den National Sprogstrategi på Nationalmuseet den 17. november Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs' tale ved konference om den National Sprogstrategi på Nationalmuseet den 17. november Det talte ord gælder Sprog er en hjertesag Kære alle sammen Tak for at møde talstærkt op her i Nationalmuseets fine lokaler. I dag skal vi debattere, hvordan vi bedst styrker fremmedsprog i vores uddannelser. Det er et emne, der optager mig meget. Sprogkundskaber er en af nøglerne til at gøre Danmark stærkere. Men også et område med udfordringer som frafald og ledighed. Derfor er det afgørende vigtigt at styrke sprogfagene. Som Nelson Mandela sagde - og tillad mig i dagens anledning at citere på originalsproget: If you talk to a man in a language he understands, that goes to his head. If you talk to him in his language, that goes to his heart. Nelson Mandela talte selv tre sprog. Hans modersmål var xhosa. I skolen lærte han engelsk. Og da han sad i fængsel, lærte han sig Afrikaans, så han kunne kommunikere med sine vagter. Nelson Mandela forstod, at sprog åbner døre. Sprog gør os i stand til at favne og kommunikere med verden udenfor. Med gode sprogkundskaber kan vi blive klogere på vores fag og blive inspireret af nye arbejdsmetoder i andre lande. Med gode sprogkundskaber bliver markederne for vores virksomheder større. Sproget hjælper os med at afsætte produkter langt ud over Danmarks grænser. Og med gode sprogkundskaber skaber vi gode relationer til andre lande, andre mennesker. Når vi kan tale til folk på deres eget sprog, bliver det nemmere at forstå hinandens udgangspunkt og værdier. Mandela forstod, at gode sprogkundskaber er afgørende for at tage del i verden. Det er også vores tilgang i regeringen. Derfor skal vi have en national strategi for sprog i uddannelserne. Så vi kan blive endnu rigere kulturelt, økonomisk og menneskeligt. Arbejdsmarkedets behov Vi er i gang med at udarbejde sprogstrategien. Konferencen i dag skal give os inspiration og anbefalinger til det videre arbejde.

6 Derfor er det vigtigt, at vi har en fælles forståelse af udfordringerne. Som minister for videregående uddannelser og forskning ser jeg især to udfordringer. For det første efterspørger arbejdsmarkedet flere unge, der behersker et fremmedsprog udover deres kernefag. For det andet skal vi uddanne dem, der uddanner os til at mestre sproget. Vi skal have de lærere, tolke og professorer, vi som samfund har brug for. Så vi kan gribe andre om hjertet og favne verden. Og det puslespil går ikke op i dag. Lad mig begynde med arbejdsmarkedets behov. DI s analyser viser, at 71 procent af danske virksomheder, der agerer internationalt, har et stort behov for medarbejdere, der mestrer et fremmedsprog oven i deres kernefag. Juristen, der kan fransk. Ingeniøren, der kan tysk. Kemikeren, der kan spansk. Eller journalisten, der kan brasiliansk. Der er især brug for medarbejdere, som behersker et godt og sikkert engelsk. Manglende sprogkompetencer giver problemer for virksomhederne. Der viser DI s analyser. 2/3 af de virksomheder, der savner bedre sprogkompetencer, oplever vanskeligheder, når de skal forhandle med udenlandske partnere. 15 procent af dem har direkte tabt ordrer. Vores unge skal ikke kun forstå kemi, jura eller ingeniørvidenskab. De skal også have sproglig forståelse, fordi det åbner døren til kulturel forståelse, nye ordrer og varige samarbejder. Det har alt sammen betydning for en virksomheds eksportmuligheder. Og for Danmarks evne til at samarbejde med udlandet. Sprog er en forudsætning for, at vi kan trække vækst, viden og velstand til landet. Nogle sprogfag på Københavns Universitet er næsten 500 år gamle. De er en del af vores kulturarv. Og giver os vigtig viden om os selv. Vi har brug for et fag som klassisk græsk for at forstå vores forhistorie og ophav. Og vi har brug for et fag som eskimologi for at kunne forstå vores rolle i Rigsfælleskabet. Men det er ikke nødvendigvis en kvalitet i sig selv at have et meget lille optag. Og det er ikke nødvendigvis alle fag, som findes i dag, der skal udbydes i al fremtid. Der er brug for, at vi overvejer, hvilke småfag samfundet har brug for i fremtiden. Så vi kan holde døren til os selv og verden åben. Behov for gode sprogundervisere Den anden udfordring er, at vi skal have de lærere og undervisere inden for fremmedsprog, som vi har brug for. Meget tyder på at vi på sigt kommer til at mangle tysk- og franskundervisere i gymnasiet. Sidste år uddannede vi i Danmark kun 25 cand.mag. er i tysk og 11 i fransk.

7 Lad mig tage tysk som eksempel. Tyskland er det 10. største sprog i verden. Tysk er det største modersmål i EU. Og Tyskland er vores ubestridt største handelspartner i Danmark. Alligevel er tysk ikke et særlig populært fag at læse. Hverken i folkeskolen, på lærerseminarierne eller på universiteterne. Det samme gælder fransk. Det er afgørende, at både grundskolen og gymnasiet har de sproglærere, der er brug for. Så vi kan åbne døre for handel og internationalt samarbejde. Og åbne de unges ører for andre sprog end dansk og engelsk. Nye penge til sprogområdet I sidste uge landede vi sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse. Provenuet skal blandt andet bruges til at styrke sprogområdet. Og til at uddanne flere dygtige sprogundervisere for derigennem at styrke sprogenes fødekæde I 2018 afsætter vi 30 millioner kroner til formålet. Og fra 2020 bliver beløbet 15 millioner hvert år. Det har været meget vigtigt for mig, at vi kan give sprogstrategien et økonomisk skub med på vejen. Og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan give sprogområdet et tiltrængt løft. Vi har brug for jeres input For vi skal styrke sprogkundskaberne hele vejen op gennem uddannelsessystemet. Derfor har regeringen sat arbejdet med en national sprogstrategi i gang. Og jeg er glad for at se, at jer, der er her i dag, kommer fra mange dele af uddannelsesverdenen. Jeres debat skal bidrage med inspiration til vores videre arbejde med sprogstrategien. Nelson Mandela brugte sine sprogkundskaber gennem hele livet. Til at skabe forandringer, til at åbne døre og til at skabe en bedre fremtid. Jeg håber, at også I vil være med til at skabe en bedre fremtid for sprogfagene i Danmark. Vi har brug for jeres bud på løsninger, der kan løfte sprogkompetencerne i Danmark. Så vi kan bruge sproget til at åbne døre og trække vækst, viden og velstand til Danmark. Rigtig god konference. Og tak for ordet.