Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Transkript

1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet 1cm Hvor langt er der fra den ene ende af klasseværelset til den anden? Hvor mange skridt er der? Målt med mine? Målt med jeres? Har vi brug for et fælles mål? Kan vi finde et fælles mål? Kan vi bruge en meterstok? Eleverne arbejder sammen to og to Fælles instruks for alle. Fælles opsamling, hvor resultaterne diskuteres. Udleveres efter fælles indledning. Hver gruppe får udleveret et målebånd på 1m. Papir og blyant.

2 Vi finder ud fra en fælles snak frem til at vi har brug for en fælles længdeenhed for at kunne beskrive længder og afstande. Forskellig størrelse på skridt fører til et behov for en gennemsnitsstørrelse vi kan være enige om. På spørgsmålet om klasseværelsets længde vil der givetvis komme svar, der varierer fra nogle få meter til adskillige kilometer. Først måles det med en lærers skridt, derefter med en elevs. Hvorfor er der en forskel? Kan vi finde et fælles mål? Eventuelt en person, hvis størrelse ligger midt imellem. Som svaret på et fælles mål findes en stok på en meters længde frem. Kan den bruges? Der vil helt sikkert blive sagt ja! Vi snakker om størrelsen på stokken og begynder at dele den op i mindre dele. Spørgsmål som: Hvor lang er din finger? Hvor tyk er den? Leder frem til et behov for mindre måleenheder. En halv meter? En kvart meter? Kan vi dele den op i ti lige store stykker? I hundrede? Efter en opdeling i hundrede mindre dele og indførelsen af en centimeter udleveres målebånd, papir og blyant Eleverne spørges om hvor høje de er. Når de har vurderet det skriver de det ned og måler derefter skiftevis hinanden. Resultaterne skrives ned. Lærerne hjælper dem med at skrive i det omfang det er nødvendigt. Bagefter snakker vi i fællesskab om resultaterne. Andre spørgsmål: Hvor høj er din far? Din mor? Er de større end dig? Hvor højt er dit bord? Hvordan vil du finde ud af det? Hvor højt er der til loftet? Hvordan vil du finde ud af det? Kan du måle det? Kan du gætte det? Skønne det? Hvad er forskellen på et gæt og et skøn? Stikord: 1m, 1/2 m, 1/4m, 1/5m, 1/10m, 1/100m - skrivemåde og navngivning. Hvad skal vi kalde 1/100m? 1cm. Tegn din hånd og mål fingrenes længde.

3 Matematisk opmærksomhed 2 Længdemål 2 At vurdere længder og afstande At bruge metersystemet At vælge redskab til måling af længde Hvor langt et skridt kan I tage? Hvor lange er jeres arme? Hvor lang er legepladsen? Hvor bred er den? Hvor lang er SFO s bygning? Hvordan vil I finde de rigtige svar? Eleverne arbejder sammen to og to. Fælles instruks for alle. Fælles opsamling, hvor resultaterne diskuteres. Der medbringes forskellige redskaber til at måle længde med: Træstokke på 1m, favnemål, målebånd på 1m, målebånd på 5m, målebånd på 10m, målebånd på 20m, målehjul, elektronisk afstandsmåler. Eleverne tages med ud på legepladsen, hvor de spørges om hvor lang og hvor bred den er. Tilsvarende med SFO-bygningen. Hvis vejret er for dårligt, måles centralrummet og gang i A-bygningen og ved biblioteket. Måleredskaberne vises og forklares. Alle skal nu vælge, hvordan de vil finde ud af længdemålene. Bagefter snakker vi i fællesskab om resultaterne og om hvorfor alle ikke får samme tal. Vi snakker også om oplevelserne med de forskellige måleredskaber og om man hellere ville have brugt et andet redskab.

4 Matematisk opmærksomhed 3 Areal 1 At opnå en viden om og fornemmelse for areal og arealenheder At kunne bruge det at tælle i trin på 2 til en enklere måde at beregne arealet af et rektangel med en bredde på 2m. Repetition af længdemål. Introduktion af areal. 1m 2 sættes op på tavlen. Hvor stort et areal har tavlen? Større eller mindre end 1m 2? Hvor mange kvadratmeter kan der ligge på gulvet? Hvordan vil I finde ud af det? Eleverne arbejder sammen to og to og får udleveret et plaststykke på 1m 2? På opfordring lægger hver gruppe et plaststykke på gulvet efter hinanden. Fælles opsamling, hvor resultaterne diskuteres. Plaststykker på 1m 2 udleveres. Der laves forskellige rektangler på 10 og 20m 2. Lærerstyret. Eleverne lægger kvadraterne på gulvet og der tælles op. Også optælling i trin på 2, hvor kvadraterne ligger i 2 rækker med 10 i hver. Hvor meget fylder 10m 2? Hvor meget fylder 20m 2? Kan vi lægge 20m 2 på flere måder? Stikord: 1m 2, 10m 2, 20m 2, forskellige rektangler på 20m 2

5 Matematisk opmærksomhed 4 Areal 2 At opnå en viden om areal og arealenheder At måle og beregne areal Opsamling fra areal 1. En cm 2 defineres og sættes op på tavlen sammen med en m 2. Størst/mindst. Antal cm på 1m. Antal cm 2 på en m 2 Eleverne arbejder sammen to og to. Fælles instruks for alle. Fælles opsamling, hvor resultaterne diskuteres. Opgaveark med rektangler på 1-25cm 2 udleveres sammen med ca. 20 laminerede kvadrater på 1 cm 2. Arkene med rektangler udleveres sammen med kvadratet. Eleverne skal nu finde og begrunde arealerne på rektanglerne. Stikord: 1m 2, 1cm 2, gulvets areal, et bords areal, tavlens areal

6 Navn Klasse Hvad hedder de små dele? Skriv deres navne.

7 Matematisk opmærksomhed 5 Brøker 1 At få en indsigt i brøkbegrebet At beskrive halv, tredjedel, fjerdedel, femtedel osv. Tegning af pizza. 1 om at dele den 2 om at dele den 3 om at dele den Mor, far og 3 børn deler en pizza Osv. Eleverne arbejder hver for sig. Hver elev får udleveret et ark med farvede cirkler. Cirklerne er delt op i mindre dele. Eleverne opfordres til at give delene navne. Det forventes at navnene er brøker, svarende til opdelingerne. Lærerne hjælper dem med at skrive i det omfang det er nødvendigt. Bagefter snakker vi i fællesskab om resultaterne. Stikord: ½, ¼, at dele, navngivning, antal, navn, brøkstreg

8 Matematisk opmærksomhed 6 Brøker 2 At få en indsigt i brøkbegrebet At arbejde med brøker som optakt til fællesnævner. Tegning af pizza. Repetition fra sidst. Deling i halve, kvarte. 1/2 = 2/4 Osv. Eleverne arbejder sammen ved bordene. Hver gruppe får udleveret farvede udsnit af cirkler og et ark med cirkler i samme størrelse og farve. Udsnittene er navngivet med brøker. Grupperne skal danne nye cirkler, hvor farverne blandes. Fælles snak om hvilke dele, der passede sammen

9

10 Matematisk opmærksomhed 7 Brøker 3 At få en indsigt i brøkbegrebet At kunne lægge simple brøker sammen. Tegning af pizza. Opdeling i 2 halve: 1/2 + 1/2 = 1/1 Veksle brøker: 2/10 = 1/5 1/2 = 2/4 1/2 +1/4 = 3/4 På den halve lægges 2 kvarte, så det kan ses, at der er 3 kvarte i alt. Osv. Eleverne arbejder hver for sig. Hver gruppe får udleveret et opgaveark og farvede udsnit af cirkler. Udsnittene er navngivet med brøker. Efter den fælles indledning får eleverne udleveret opgaveark og hjælpemateriale. Opgaverne løses, idet de voksne går rundt og hjælper. Der er lagt op til, at eleverne også selv formulerer regnestykker med brøker.

11 Matematisk opmærksomhed 8 Brøker 3 At få en indsigt i brøkbegrebet At kunne lægge simple brøker sammen. 1/4 + 1/4 + 1/4 + 1/4 = 1/1 1/2 = 2/4 1/2 + 1/4 = 3/4 Introduktion af opgaveark Eleverne arbejder hver for sig. Hver gruppe får udleveret et opgaveark og farvede udsnit af cirkler og svarmuligheder. Er udsagnet sandt afkrydses ved glad smiley. Efter den fælles indledning får eleverne udleveret opgaveark. Opgaverne løses, idet de voksne går rundt og hjælper.

12

13 Matematisk opmærksomhed 9 At få en viden om regulære polygoner At få kendskab til systematikken i navngivningen af polygoner At kunne danne mønstre af regulære polygoner. Tegning af forskellige polygoner, regulære og irregulære. Hvad hedder de? Hvorfor? Kan man tegne forskellige trekanter? Firkanter? Hvor mange? Osv. Eleverne arbejder sammen ved bordene. Hver elev får udleveret et kartonark med regulære polygoner. Figurerne klippes ud og de lægges i forskellige mønstre. Fælles snak om hvilke dele, der passede sammen

14

15 Matematisk opmærksomhed 10 At få en viden om sandsynlighed At få kendskab til lige sandsynlighed Snak om terninger og spil. Hvad er sværest at slå, en ener eller en sekser? Hvor mange sider er der på en terning? Eleverne arbejder sammen to og to. Hvert hold får udleveret en terning og et ark med billeder af terningens seks sider med afkrydsningsfelter. Man vælger et tal fra et til seks, man skiftes til at slå og slår man det tal, man har valgt, sættes et kryds i den kolonne, der er over tallet. Den der kommer først i mål vinder. Afslutning: Hvilke tal vandt? Er det sværere, at slå en sekser end et hvilket som helst andet tal på terningen.

16