Notat vedrørende tværkommunal funktion for tilsyn og godkendelse indenfor børne- og voksenområdet

Transkript

1 Notat vedrørende tværkommunal funktion for tilsyn og godkendelse indenfor børne- og voksenområdet Som led i forberedelsesarbejdet med kommunalreformen, indledtes i sommeren 2006 et dialogbaseret samarbejde mellem de nye nordenfjordskommuner Jammerbugt, Brønderslev/ Dronninglund, Hjørring og Frederikshavn. Formålet var at undersøge muligheder og interesser for et tværkommunalt samarbejde om de nye kommunale opgaver vedrørende tilsyn og godkendelse på børne- og voksenområdet. Brønderslev/Dronninglund besluttede primo september at trække sig ud af samarbejdet. De øvrige kommuner har efterfølgende arbejdet med afdækning af opgavernes karakter og omfang, muligheder for samarbejde, betalingsmodeller m.v. Primo januar 2007 meddeles det fra Jammerbugt Kommune, at de alene deltager for så vidt angår voksenområdet. Notatet er efterfølgende rettet til herunder også vedrørende normeringsforslag og budgetudkast. Opgaven er varetaget af en arbejdsgruppe bestående af fagpersoner med erfaring fra området, og en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra kommunerne. Begge grupper er bistået af socialplanlægger fra Frederikshavn kommune. Arbejdet er udført i.h.t. kommissorium godkendt af styregruppen. (bilag 1.) Der har været konsultativ kontakt til juridisk og socialfaglig afdeling i KL. Baggrund Som følge af kommunalreformen overgår til kommunerne 1. januar 2007: Tilsyn og godkendelse af opholdsteder for børn og unge, herunder også godkendelse og tilsyn med kost- og efterskoler, der har pladser til modtagelse af anbragte børn og unge. Tilsyn og godkendelse af private botilbud til voksne, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer, har behov for en særlig boform. Opgaverne er hjemlet i Servicelovens 142 stk.5, 143 og 144 stk samt 149. Der foreligger endvidere Bekendtgørelse fra Socialministeriet nummer 621 af 15/ og vejledning fra Socialministeriet nr. 65 af 1.juli 2005 angående Socialministeriets nærmere regler på området. KL og Danske regioner har primo 2006 udsendt Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud som supplement til Socialministeriets vejledning. Af denne vejledning fremgår at: Danske Regioner og KL anbefaler, at nærværende vejledning og Socialministeriets vejledning udgør beslutningsgrundlaget for kommunernes godkendelses- og tilsynsopgave. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at det samlede tilsyns- og godkendelsesansvar overgår til kommunerne pr. 1. januar 2007, hvorfor der påhviler kommunerne et stort ansvar for at sikre en ensartet, landsdækkende kvalitet for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med de private botilbud og opholdssteder. Disse opgaver har tidligere været placeret i Nordjyllands Amts Godkendelses- og Tilsynsafdeling, som har været bemandet med specialiserede socialfaglige konsulenter samt har haft adgang til økonomisk og juridisk bistand. 1 For nærmere gennemgang af lovgrundlaget se bilag 3 #

2 Kommunerne overtager, ligeledes som følge af kommunalreformen: Døgninstitutioner for børn og unge på det sociale område, samt Tilbud til handicappede både på børne- og voksenområdet. Tilsynsforpligtigelsen med disse institutioner overgår dermed også til kommunerne pr. 1.januar Denne tilsynsforpligtigelse skærpes i en tilføjelse til Serviceloven - 148a (stadfæstet d. 20. december 2006), hvori kommunens ansvar for det generelle tilsyn med institutioner beliggende i kommunen præciseres og forenkles 2. Kommunerne overtager endeligt et antal specialbørnehaver, der også er underlagt tilsynsforpligtelse. Dette notat beskæftiger sig ikke med denne opgave. Generelt for området Tilsyns- og godkendelsesvirksomheden er en væsentlig faktor til sikring af kvaliteten af de tilbud der formidles til borgeren. Tilsynet indebærer samtidigt en kontrolfaktor, med det formål at påse at opholdsstedet eller botilbuddet overholder gældende lovgivning, og at stedets tilbud med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse og økonomi er i overensstemmelse med de vilkår, godkendelsen er givet under. Endelig bør der i den samlede funktion indgå en udviklingsfaktor, med det formål at sikre at tilbuddene udvikler sig i overensstemmelse med brugernes behov, ny viden på området m.v. Der er tale om et indsatsområde, hvor der, uanset om det er et privat eller et kommunalt tilbud, formidles omsorg og behandling i forhold til de mest sårbare og udsatte børn, unge og voksne. Der er ligeledes tale om et omkostningstungt område, der har bevågenhed i forhold til såvel ressourceforbrug som kvalitet. Der er over årene set eksempler på en voldsom mediebevågenhed på området, ligesom der er set eksempler på tilbud med forhold af yderst kritisk karakter. Det ses derfor som betydningsfuldt at området gives prioritet, og at det sikres at opgaverne løses af erfarne og kompetente fagfolk. Det ses endvidere som en nødvendighed, at der sikres en uafhængighed i tilsynet. Folketingets ombudsmand har udtalt sig herom i opfølgningsrapport nr. 1 af 29. september 2005 vedrørende inspektion af Solstriben (København Kommune):..et væsentligt element i inspektionerne er at undersøge, på hvilken måde amtet tilrettelægger tilsynsforpligtigelsen efter Retssikkerhedslovens 39. Og et væsentligt spørgsmål i den forbindelse er, hvorledes det sikres, at der er tale om et uafhængigt tilsyn. I samme rapport fremgår endvidere at:.. det sikres at de personer, der udfører tilsynsbesøg, er uafhængige af det bosted, der føres tilsyn med. En ny tilføjelse til Serviceloven ( 148a) fastsætter en klar placering af ansvaret for tilsynet. I tilføjelsen præciseres det, at kun en enkelt kommune beliggenhedskommunen - er ansvarlig for at føre det generelle tilsyn i et tilbud også selv om det anvendes af flere kommuner. Det er altid den stedlige kommune, der har den generelle tilsynsforpligtigelse, undtaget hvis der er indgået en aftale om, at alle pladser anvendes af én anden kommune. 2 Se i øvrigt afsnittet Generelt for området #

3 Tilsyn De anførte typer af tilbud fordeler sig således på kommunerne: Kommune Antal private opholdssteder Antal private botilbud Antal private dagtilbud Antal kost- og efterskoler Tidligere amtskomm. tilbud. Døgn. Tidligere amtskomm. tilbud. Dag. Frederikshavn Hjørring Jammerbugt I alt Eksisterende kommunale tilbud. Dag og døgn. Eksisterende kommunale dag- og døgntilbud på området er medtaget i opgørelsen ovenfor, i det omfang disse tilbud dels er undergivet samme lovgivningsmæssige bestemmelser om tilsyn, som de tidligere amtskommunale dag- og døgntilbud, dels er sammenlignelige hermed (se oversigten over konkrete tilbud i bilag 5). Det er styregruppens indtryk, at tilsynet med de kommunale dag- og døgntilbud er løst meget forskelligt i de gamle kommuner, men det er samtidigt opfattelsen, at det fremtidige tilsyn på området bør tilrettelægges, således at tilsynet udøves ensartet, uanset tilbuddets tidligere organisering. Såvel gældende lov, som lovforslag jævnfør ovenfor, præciserer netop den kommunale forpligtelse til at sikre en ensartet kvalitet i de tilbud, der formidles til borgerne. Godkendelse Den kommunale forpligtelse til godkendelse af private tilbud til børn, unge og voksne omhandler de situationer, hvor en privat organisation eller enkeltmandsvirksomhed ansøger om godkendelse af et tilbud. Godkendelsesopgaven omfatter udredning, vurdering og beskrivelse indenfor hovedområderne fysiske rammer, organisatoriske, pædagogiske og økonomiske forhold. Behandling af ansøgninger om godkendelse kan ikke afvises med begrundelse i en behovsvurdering, og afgørelser er underlagt bestemmelser om partshøring m.v. Anbefaling. Arbejds- og styregruppe anbefaler, at der etableres en tværkommunal sekretariatsenhed på opgaveområdet, med følgende begrundelser: Der er tale om et særligt opgaveområde, der fordrer ekspertise og brede faglige kompetencer. Opgavetyngden er for den enkelte kommune ikke omfattende nok til at kunne drive en fagligt specialiseret funktion på området. Der kan sikres faglighed og ekspertise på området, idet der etableres og udvikles et specialiseret fagligt miljø med flere medarbejdere omkring opgaveløsningen 3 For Jammerbugt Kommune viser tabellen alene tilbud på voksenområdet 4 4 private botilbud + yderligere 3, godkendt af kommunen jf. bilag 5 #

4 Sårbarhed ved fravær eller travlhed reduceres i en større afdeling. Der sikres udvikling af en ensartethed i kvalitet og standard på området på tværs af de kommunale grænser, hvilket ses at være særligt relevant i forhold til de private udbydere. Der sikres et uafhængigt tilsyn Det anbefales, at enheden varetager såvel de nye kommunale opgaver på området, som de eksisterende opgaver med tilsyn med nuværende kommunale dag- og døgntilbud, med det formål at sikre kvalitet og ensartethed i opgaveløsningen. Gældende lov og forskrifter fastsætter, at kompetencen til at træffe afgørelser om godkendelser og tilbagekaldelse af sådanne er tillagt beliggenhedskommunen, og som sådan ikke kan delegeres til anden myndighed eller udbyder. Tilsynet derimod vil kunne delegeres i det omfang tilsynet ikke indebærer myndighedsafgørelser. Beskrivelse af funktionen Sekretariatsfunktionen etableres som en funktion, under en af de samarbejdende kommuners eksisterende afdelinger. Det samlede personale i sekretariatet vil således skulle være ansat i den kommune der organiserer opgaven, og det personalemæssige ansvar vil derfor også være placeret i denne kommune. Det er i normeringsforslaget forudsat at lederen af sekretariatet er tillagt andre ledelsesopgaver i organisationen, ligesom administrativ, juridisk og økonomisk bistand til området forudsættes leveret af medarbejdere der også har andre ansvarsområder. I forhold til godkendelsesopgaverne varetager sekretariatet det fulde sagsforberedende arbejde, herunder indhentelse af nødvendige attester og dokumentationer. Det samlede materiale sendes, efter at have været fremsendt til partshøring, til afgørelse hos beliggenhedskommunen. I forhold til tilsynsopgaver fremsender sekretariatet skriftlige notater efter aflagt tilsyn, til beliggenhedskommunen. Samarbejdet mellem kommunerne vil med denne organisering af funktionen have karakter af en entrepenørmodel. Den kommune, der organiserer funktionen, (entrepenøren) har det daglige ansvar for at tilrettelægge funktionen, således at opgaverne gennemføres i overensstemmelse med dels de principper, der er fastsat ved lov og retningslinier, dels de servicemål, der er aftalt kommunerne imellem. Entrepenørkommunen har ligeledes det juridiske ansvar for sekretariatets drift og budget øvrigt. Betalingen for sekretariatets drift fordeles mellem de samarbejdende kommuner i en abonnementsbetaling. Abonnementsbetaling er her forstået som udtryk for et i forvejen fastsat beløb, der giver den enkelte kommune adgang til at trække på sekretariatsbistand inden for hele sekretariatets funktionsområde. Abonnementsbetalingen foreslås fastsat med antallet af forventede tilsynsbesøg som fordelingsfaktor, idet tilsynsbesøgene dels er hovedydelsen, dels er den faktor der er mest forudsigelig. Enhedens opgaver. Enheden skal varetage følgende opgaver: #

5 Godkendelse af samt tilsyn med private botilbud for voksne og opholdssteder for børn og unge, herunder godkendelse og tilsyn med pladser på kost- og efterskoler til modtagelse af anbragte børn og unge, samt eventuelle skibsprojekter. Det generelle tilsyn med de tidligere amtskommunale døgninstitutioner på børne- og voksenområdet. Det generelle tilsyn med nuværende kommunale dag og døgntilbud på området Det generelle tilsyn med private dag og døgntilbud på voksenområdet, der ikke er omfattet af reglerne i 144, men underlagt kommunens generelle tilsynsforpligtelse. Behandling af klagesager vedrørende godkendelsesgrundlaget. Gennemgang af indberettede magtanvendelser, herunder sagsbehandling i forhold til magtanvendelsescirkulæret, anvisning af alternative arbejdsmetoder overfor tilbuddet m.v. Herudover vil enheden på sigt kunne udbyde indtægtsdækket virksomhed i forhold til såvel andre kommuner som tilbuddene på området, eksempelvis ved Tilbud om kurser/undervisning/opkvalificering f.eks. ift. Magtanvendelsescirkulæret, handlingsplaner for seksuelle overgreb mv. Tilbud om løsning af tilsynsopgaven for øvrige kommuner i regionen, herunder generelt tilsyn med enkeltmandsprojekter. Rådgivning til de kommunale sagsbehandlere i forbindelse med visitation til anbringelsesstederne. Servicemål På baggrund af de faglige erfaringer på området, herunder vurderinger af mulighederne for at opfylde de kontrolmæssige og kvalitative formål med tilsynet, anbefaler Styregruppen at der fastlægges følgende servicemål på området. Opholdssteder for børn og unge: Der føres tilsyn minimum 5 gange årligt på opholdssteder for børn og unge. Der er tale om tilbud, hvor der sker en vis udskiftning af beboerne over året. Opgaven omfatter her både det socialfaglige tilsyn og det økonomiske/organisatoriske tilsyn. Private botilbud for voksne: På botilbud for voksne føres tilsyn 4 gange årligt. Persongruppen på de private botilbud udgøres af forholdsvist dårligt fungerende beboere, og der er behov for et jævnligt uvildigt tilsyn. Også her omfatter opgaven både det socialfaglige tilsyn og det økonomiske/organisatoriske tilsyn. Kost- og efterskoler anbragte børn og unge: 1 tilsynsbesøg årligt på kost- og efterskoler med pladser til anbragte børn og unge. Kommunale dag og døgntilbud: På de kommunale dag og døgninstitutioner føres tilsyn 2 gange årligt. Tilsynsopgaven omfatter alene det socialfaglige tilsyn. Det økonomiske/organisatoriske tilsyn ligger i den enkelte kommune. Økonomi, drift samt personalemæssige forhold bliver dermed i den enkelte kommunale forvaltning, når det handler om de kommunale tilbud. #

6 For samtlige typer af tilbud gælder: Antallet af tilsynsbesøg pr. type af tilbud er vurderet udfra et minimumsbehov. For samtlige typer af tilbud gælder, at tidsforbruget er afhængigt af tilbuddets drift, størrelse, målgruppe, normering og aktuelle problemstillinger. Der beregnes desuden et større tidsforbrug ved skærpet tilsyn, da der skal afsættes to konsulenter til opgaven. Efter hvert tilsynsbesøg udfærdiges et skriftligt referat med konsulentens bemærkninger, som fremsendes til tilbuddet. Fælles retningslinier Der udarbejdes fælles retningslinier for indholdet af tilsyn og for godkendelsesforløb, klagesagsbehandling, og for fortsat godkendelse. Der foreligger forslag vedrørende tilsyn og godkendelse i bilag 2 og 3. Bilag 3 indeholder retningslinjer for tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Der udarbejdes på sigt ud fra samme principper som anvendt i dette dokument - retningslinjer, som retter sig mod de kommunale institutioner. Der udarbejdes fælles procedurer vedrørende afrapportering omkring de enkelte tilbud, udarbejdelse af godkendelsesmateriale, indberetning af magtanvendelser, håndtering af aktindsigt m.v. Personaleressourcer og normering. Styregruppen har gennemdrøftet de enkelte opgaveområder og skønnet den tid, som forventes at medgå. Ved omregning af forventet tid til opgaveløsning til faktiske stillinger er taget udgangspunkt i en beregning foreslået af VISO. Der tages her højde for overhead vedrørende ferie-, fri- og søgnehelligdage, sygdom, pauser og møder/kurser. Efter fradrag for overhead i årsnormen for en fuldtidsansat på 1924 timer, er der 1282 timer tilbage årligt i direkte opgaverelateret arbejdstid. #

7 Anslået behov for socialfaglige konsulenter* 234 tilsyn a 14,5 timer 3393 timer Magtanvendelse (anslået 29 steder** med 4 indberetninger pr. sted pr. år a 2 timers sagsbehandlingstid gennemsnitligt) 232 timer Sagsbehandling (6 timer pr. uge/44 uger) 264 timer Rådgivning ift. regelsæt mv. 3 timer pr. uge i 44 uger 132 timer Godkendelsesforløb - anslået 4 forløb af 64 timer*** 256 timer I alt Antal fuldtidsstilllinger til godkendelse og tilsynsopgaven mv. (socialfaglige konsulenter) 4277 timer 4277/1282 = 3,3 socialfaglige stillinger *Inklusiv ekstra konsulent ved skærpet tilsyn **Antallet af steder er anslået udfra en diffentiering ift. målgrupper ***Anslået således, idet der pr er 4 kendte aktuelle ansøgninger undervejs (2 i Hjørring og 2 i Jammerbugt). Opgaveomfanget kan ellers vanskeligt forudsiges, idet vi ikke ved, hvor mange nyansøgninger, der vil dukke op i løbet af et år. Samtidig er det ikke alle ansøgninger, der faktisk ender med en godkendelse. Ledelsestid, administrativ, juridisk og økonomifaglig bistand er skønnet i forhold til en vurdering af omfanget af opgaven baseret på erfaringer fra personaleforbrug i amtet. Funktionen anbefales normeret med: 0,33 ledelsestid 3,3 socialfaglige konsulenter (pædagoger og socialrådgivere) 0,33 administrativ medarbejder. juridisk bistand svarende til ¼ jurist i eksisterende administration økonomisk bistand svarende til 1/3 økonomimedarbejder i eksisterende administration #

8 Budgetskøn Lønudgifter 0,33 ledelsestid ,3 socialfaglige konsulenter á ,33 administrativ medarbejder ,25 jurist ,33 økonomimedarbejder Husleje 4,5 pers. x 15m2 = 67,5m2 à 700 kr Kørsel Kontorhold, telefon, EDB, forplejning til møder mv. Uddannelse og supervision 4,5 personer à I alt Fordeling af udgifter Abonnementsbetalingen foreslås som nævnt fastsat med antallet af forventede tilsynsbesøg som fordelingsfaktor. Antal tilsyn pr. år pr. type af tilbud: Type af tilbud Opholdssteder for børn og unge Private botilbud til voksne Private dagtilbud Kost- og efterskoler Tidligere amtslige dag- og døgntilbud Eksisterende kommunale dagog døgn Antal tilsyn pr. år #

9 Antallet af forventede tilsynsbesøg pr. år pr. kommune bliver dermed: Kommune Private Private Private Kost- og opholdssteder botilbud dagtilbud efterskoler Tidligere amtskomm. tilbud. Døgn. Tidligere amtskomm. tilbud. Dag. Eksisterende kommunale dag- og døgn Frederikshavn (5x2) 10 (4x1) 4 0 (1x1) 1 (2x10) 20 (2x3) 6 (2x22) Hjørring (5x4) 20 (4x4) (4x1) 4 (1x3) 3 (2x7) 14 (2x1) 2 (2x20) Jammerbugt - (4x4) 16 (4x4) 16 - (2x3) 6 0 (2x6) I alt Andel af opgaven fordelt på tilsynsbesøg Pris efter fordeling efter forventede tilsynsbesøg Frederik shavn (85 tilsynsbesøg af 234) 36 % ,- Hjørrin g (99 tilsynsbesøg af 234) 42 % ,- Jammer bugt (50 tilsynsbesøg af 234) 22 % ,- ( 234 tilsynsbesøg i alt) 100 % ,- Indstilles forslaget til udførelse i praksis udarbejdes en samarbejdsaftale, hvori forhold omkring betaling, evt. personaleudlån, aftaleperiode, opsigelse mv. præciseres yderligere. Styregruppen for Tværkommunal funktion vedrørende tilsyn og godkendelse, januar Jannie Sommer. Ny Jammerbugt. Carsten Bach. Rita Jensen. Ny Hjørring. Anders Hind. Birgitte Ammitzbøll. Ny Frederikshavn. #

10 Bilagsoversigt 1. Kommissorium s Forslag til Retningslinier for behandling af ansøgninger om godkendelse s Forslag til Retningslinjer for tilsyn s Lovhenvisninger s Liste over tilbud i kommunerne, og fordeling af andele på kommunerne (Er vedlagt som separat dokument (dok. nr ) ) #

11 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe og styregruppe, fælleskommunal tilsynsog godkendelsesafdeling: Der nedsættes en fælleskommunal styregruppe samt arbejdsgruppe med det formål at komme med forslag jvfr. kommissorium til en fælleskommunal tilsyns- og godkendelsesafdeling. - Arbejdsgruppen nedsættes med en eller to repræsentanter fra hver af de samarbejdende kommuner - Arbejdsgruppens repræsentanter indgår i gruppen med mandat til udvikling af etableringen - Arbejdsgruppen konstituerer sig med en tovholder og referer til styregruppen, som består af repræsentanter fra hver af de samarbejdende kommuner. - Iværksættelse af etableringen forudsætter godkendelse fra alle implicerede kommuner. Arbejdsgruppens endelige forslag fremlægges derfor i de respektive kommuner mhp. endelig godkendelse - Samarbejdet dækker flg. kommuner: Ny Hjørring, Ny Jammerbugt og Ny Frederikshavn kommuner. Opgaven: Godkendelse, opfølgning og tilsyn med opholdssteder for børn og unge (SEL 142 stk. 5 og private botilbud tilbud til voksne, jfr. SEL 107 (SEL 144). Det drejer sig om det generelle tilsyn i det det forudsættes at det individuelle tilsyn gennemføres af anbringende myndighed (handlekommunen) Arbejdsgruppens kommissorium. - beskrive opgavens omfang ift. antal tilbud og dertil hørende lovmæssige krav - belyse fordele og ulemper ved at placere opgaven omkring tilsyn med egne institutioner og boformer i afdelingen - undersøge forholdene omkring tilsynsforpligtigelse i forhold til private dagtilbud - udarbejde manual for gennemførelse af tilsyn og godkendelse - beskrive det faglige og personalemæssige behov - udarbejde konkret budgetforslag for gennemførelse af opgaven* - udarbejde organisationsforslag for virksomheden** - udarbejde forslag til hvordan myndighedsudøvelse gribes an i samarbejdet Her ud over er det arbejdsgruppens opgave, at identificere og beskrive øvrige problemstillinger og opgaver der knytter sig til opgaveløsningen. Styregruppens kommissorium. På baggrund af arbejdsgruppens oplæg består styregruppens opgaver i: - forslag til samarbejdsmodel for den tværkommunale opgaveløsning - forslag til fordelingsnøgle af udgifter i forbindelse med opgaveløsning kommunerne imellem - forslag til fysisk placering af afdelingen - plan for gennemførelse af etableringen Sæby den , revideret d Anders Hind. Birgitte Ammitzbøll * Hermed menes, hvad der knytter sig til funktionen; IT, telefoni, uddannelse, udvikling mv. ** Hvordan skal afdelingen se ud. Samarbejdsmodellen udarbejdes af styregruppen. #

12 Bilag 2: Forslag til retningslinier for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted eller privat botilbud i Frederikshavn, Jammerbugt og Hjørring kommuner Formålet med godkendelsesordningen er overordnet at sikre, at det private opholdssted eller botilbud lever op til gældende regler og standarder for god behandling af brugerne, som blandt andet er beskrevet i Socialministeriets vejledninger for de forskellige målgrupper. I Socialministeriets Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud af 1. juli 2005 er beskrevet, at godkendelse af et privat opholdssted eller botilbud skal omfatte: - de organisatoriske forhold - budgettet - de fysiske rammer - den pædagogiske metode og målsætning - den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer. Nedenfor gives forslag til retningslinier for godkendelsesproceduren i Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner ved etablering af en fælles sekretariatsenhed. Når en ansøgning til etablering af privat opholdssted eller botilbud modtages af sekretariatsenheden, iværksættes følgende godkendelsesforløb: 1. En personalegodkendelsesdel 2. En projektgodkendelsesdel 3. En økonomisk godkendelsesdel 4. En juridisk/organisatorisk godkendelsesdel Normalt vil det være mest hensigtsmæssigt at indlede sagsbehandlingen med en vurdering af projektforslaget og foreliggende forslag til leder og eventuelt til andet personale. Hvis det på dette grundlag vurderes, at der ikke vil kunne opnås godkendelse til at drive opholdssted eller botilbud, vil det være ufornødent at gennemføre de andre dele af godkendelsesforløbet. De enkelte dele af godkendelsesforløbet gennemføres i øvrigt sideløbende hvor det er hensigtsmæssigt og muligt. Ansøgningerne behandles hurtigst muligt, blandt andet under hensyn til, at der kan opstå forsinkende forhold, som kommunen ikke er herre over. Kendskab til personer og projekt opnås dels på skriftligt grundlag - ved skriftlige udkast til projektbeskrivelser herunder budget, vedtægter, evt. lejekontrakt m.v. dels ved personlige møder, hvor kommunens konsulenter foretager en løbende vurdering af personer, projekt, økonomi og organisation. Alle ansøgninger, der opfylder betingelserne for godkendelse, skal imødekommes med godkendelse. Kommunen skal ikke forholde sig til, om der er et behov for det pågældende tilbud. #

13 1. Personalegodkendelsesdelen 1.1 Generelt Det er opholdsstedets eller botilbudets ledelse, der alene har kompetence til og ansvar for ansættelse og afskedigelse af personale. Som led i den samlede vurdering af, om opholdsstedet eller botilbudet generelt er egnet som opholdssted eller botilbud, skal kommunen imidlertid godkende den samlede medarbejdergruppes herunder ledergruppens - personlige og faglige kvalifikationer. Det undersøges således om ledelsen og det øvrige personale samlet set har tilstrækkelige faglige og personlige kvalifikationer i forhold til målgruppen. Kommunen kan afslå at godkende et opholdssted eller botilbud, hvis der i bemandingen ikke findes personale med tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage den opgave, som opholdsstedet eller botilbudet søger godkendelse til. 1.2 Afholdelse af samtaler Kommunen kan afholde det nødvendige antal samtaler med ansøger. Kommunen kan altid forud for ansættelsen af den person, der skal være leder, afholde en eller om nødvendigt flere samtaler med vedkommende. Kommunen kan desuden altid forud for ansættelsen anholde en eller om nødvendigt flere samtaler med medarbejdere, der skal have særlige opgaver, som for eksempel psykologbistand til de anbragte/beboerne. Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde indkalde medarbejdere med en utraditionel baggrund, eller medarbejdere, hvis forudsætninger for at klare opgaven i øvrigt for eksempel på grund af afskedigelse eller dårlige referencer fra tidligere lignende beskæftigelse - kan betvivles, til en eller om nødvendigt flere samtaler. 1.3 Straffeattest Kommunen indhenter offentlig straffeattest for lederen og samtlige ansatte. Straffeattesten kan, hvis der er registreret lovovertrædelser, give anledning til, at kommunen ikke anser den pågældende som egnet til ansættelse i opholdsstedet eller botilbudet. Der lægges herved især vægt på lovovertrædelsens art, den idømte sanktion, de nærmere omstændigheder omkring lovovertrædelsen og afstand i tid sammenholdt med især den pågældendes funktion i tilbudet, det øvrige personale samt tilbudets målgruppe. Kommunen anmoder i så fald lederen af opholdsstedet eller botilbudet om en redegørelse for forholdet. Kommunen må i den forbindelse videregive de nødvendige oplysninger fra straffeattesten til lederen. Oplysningerne kan dog kun videregives, hvis den pågældende har givet skriftligt samtykke hertil. Kan et sådant samtykke ikke opnås, kan kommunen alene meddele lederen, at kommunen på baggrund af straffeattestens udvisende ikke anser den pågældende som egnet til ansættelse i opholdsstedet eller botilbudet, og anmode om en redegørelse på den baggrund. #

14 Hvis redegørelsen ikke viser, at de personalemæssige forhold er tilfredsstillende, kan kommunen afslå at godkende opholdsstedet eller botilbudet. Ledelsen i private opholdssteder, oprettet efter servicelovens 142, stk. 5 har en selvstændig pligt til at indhente børneattester for en person, der skal ansættes eller beskæftiges i opholdsstedet, hvis der er tale om en fast tilknytning, og hvis den pågældende som led i udførelsen af sin opgave skal have direkte kontakt med børn under 15 år. 1.4 Andre relevante oplysninger. Kommunen indhenter andre relevante oplysninger om personalegruppen, herunder oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse og ophør af beskæftigelse. Hvis sådanne oplysninger medfører, at kommunen ikke anser den pågældende som egnet til ansættelse i opholdsstedet eller botilbudet, anmoder kommunen lederen af opholdsstedet eller botilbudet om en redegørelse for forholdet. Kommunen må i den forbindelse videregive de nødvendige oplysninger om medarbejderen til lederen. Fortrolige oplysninger kan dog kun videregives, hvis den pågældende har givet skriftligt samtykke hertil. Kan et sådant samtykke ikke opnås, kan kommunen alene meddele lederen, at kommunen på baggrund af indhentede oplysninger om medarbejderen ikke anser den pågældende som egnet til ansættelse i opholdsstedet eller botilbudet, og anmode om en redegørelse på den baggrund. Hvis redegørelsen ikke viser, at de personalemæssige forhold er tilfredsstillende, kan kommunen afslå at godkende opholdsstedet eller botilbudet. 1.5 Særligt om vurdering af den, der skal være leder. For den person, der skal være leder af det eventuelle botilbud eller opholdssted, undersøges særligt ledererfaring, lederevner og viden om/erfaring med ledelsesmetoder. Vedkommende skal dokumentere tidligere erfaringer ved at indgive referencer fra tidligere arbejdsgivere 5 år tilbage. Det vurderes om lederen har tilstrækkelige kvalifikationer i forhold til: - Systemforståelse. Forstår lederen de opgaver, som skal løses og den situation og det system som opgaverne skal løses i? Forstår lederen de medarbejdere han/hun skal lede? - Lederrolle: Har lederen gjort sig overvejelser om ledelsesstil og lederens væsentligste rolle. Er lederen i besiddelse af mellem-menneskelig indsigt og forståelse? Kan lederen skabe overblik? Og har lederen sans for helheden? - Påvirkningsevne. Har lederen en parathed til og evne til at træffe beslutninger? Udstråler lederen naturlig autoritet? Kan lederen være igangsættende? - Faglig viden. Har lederen tilstrækkelig faglig viden i forhold til socialpædagogik? - Administrativ viden. Har lederen tilstrækkelig viden om/erfaring med administration og økonomistyring? 1.6 Særligt om vurdering af den, der ansøger. Ansøger skal oplyse om, hvorvidt vedkommende tidligere har fået afslag på etablering af opholdssted eller botilbud eller etablering af anden lignende beskæftigelse (f.eks. plejefamilie) andre steder i landet. Tidligere afslag giver anledning til en afklaring af årsagen hertil, og der foretages en vurdering af, hvilken indflydelse afslaget skal have for den nuværende ansøgning. #

15 Der fokuseres på hvad årsagen er til, at ansøger vil drive opholdssted eller botilbud. Er der f.eks. tale om: - Et socialt engagement i mennesker, der er i en personlig eller social nødsituation - En selvstændig iværksætterlyst ud fra et personligt overskud - Personlige erfaringer med selv tidligere at være en blandt målgruppen - Personlige erfaringer som tidligere anbragt (det må kunne gøres bedre) - Mulighed for at opnå en økonomisk gevinst - Særlige behandlingsmæssige ideer og metoder - Egen faglige kompetence og erfaring - Ønske om at blive selvstændig - Erfaringer - såvel positive som negative - fra andre opholdssteder eller botilbud eller døgninstitutioner Der fokuseres på ansøgerens syn på og rummelighed overfor brugerne (vil ansøgeren brugerne?) Der fokuseres endvidere på ansøgers eventuelle videre karriereplaner, for at få et indtryk af, om der eventuelt er et begrænset tidsperspektiv for ansøgers engagement i opholdsstedet eller botilbudet. Med baggrund i ovenstående foretages en vurdering af, hvorvidt ansøgers motiv for etablering af opholdssted eller botilbud er konstruktiv i forhold til målgruppen. Det efterprøves desuden, om ansøger har reflekteret nærmere over etableringens omfang og kompleksitet, etableringens ansvar og risiko samt er indforstået med kommunens godkendelseskrav og tilsynsfunktion ved oprettelse af privat opholdssted eller botilbud. 1.7 Sikring af kendskab til visse regler Det skal sikres, at alle i personalegruppen er - Bekendt med at opgaveudførelsen efter lov om social service er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder reglerne om tavshedspligt - Bekendt med regler om magtanvendelse - Bekendt med kommunens godkendelses- og tilsynspligt Desuden at lederen er: - Bekendt med reglerne om indhentelse af børneattest - Bekendt med kommunens krav for regnskab og budget, herunder regler for driftsoverskud - Bekendt med kommunens godkendelseskrav og forudsætninger for fortsat godkendelse, herunder pligten til at oplyse kommunen om ændringer i godkendelsesgrundlaget. 2. Projektgodkendelsesdelen I projektgodkendelsesdelen indgår følgende undersøgelsesfaktorer: målgruppe, pædagogiske målsætninger og pædagogiske metoder, samt en socialpædagogisk vurdering af de fysiske rammer. 2.1 Målgruppe Det undersøges, hvilke overvejelser ansøger har gjort sig om målgruppe og afgrænsning af målgruppe. Der skal afgrænses i forhold til alder, problemområde (f.eks. misbrug, handicap, kriminalitet, skoleproblemer, familieproblemer) samt målgruppens pædagogiske og uddannelsesmæssige behov. Der skal desuden redegøres nærmere for, hvorfor der ønskes denne #

16 målgruppe, og hvad der kendetegner netop denne målgruppes behandlings- eller omsorgsbehov. Vurderes målgruppeafgrænsningen ikke at være præcis nok, bedes ansøger præcisere denne som grundlag for at opnå godkendelse. 2.2 Pædagogiske målsætninger Det undersøges, hvilke pædagogiske målsætninger ansøger har forestillet sig at opstille for opholdsstedet eller botilbudet og målgruppen. (Hvad vil ansøger opnå med stedet og med målgruppen? Hvad skal kendetegne stedet? Hvilken relation skal de ansatte have til brugerne?) Vurderes målsætningerne ikke at være præcise nok, bedes ansøger udbedre dette som grundlag for at opnå godkendelse. 2.3 Pædagogiske metoder Det undersøges: - Hvilket værdigrundlag og menneskesyn opholdsstedet eller botilbudet skal hvile på? (hvad er visionen med stedet? Hvilke grundantagelser har ansøger om mennesker? Hvilke værdier skal være fælles for stedet? Hvorfor er netop disse værdier vigtige? Hvordan skal disse værdier omsættes til praksis?). - Hvilke overvejelser ansøger har gjort sig om pædagogisk metode overfor målgruppen. (hvilken teoretisk viden eller praktisk erfaring har ansøger om målgruppen og relevante pædagogiske metoder, hvad er målgruppens særlige behov?). - Hvordan forestiller ansøger sig at omsætte teoretisk viden til praktisk hverdag: (Der eftersøges konkrete eksempler på: Brugernes hverdag, inddragelse i praktiske gøremål, iværksættelse af relevante aktiviteter, udendørs faciliteter, undervisningstilbud, feriemuligheder). - Hvilket kontaktgrundlag skal der være mellem ansatte og brugere? (hvordan skabes nærhed i relationerne, omsorgsfuld indlevelse? Hvordan skabes en forudsigelig struktur? hvordan skabes tillid, tilknytning og relationsdannelser? Hvordan skabes normfasthed og rummelighed? mv.). - Hvordan vil ansøger håndtere konflikter med målgruppen? (skal konflikter f.eks. løses med: rummelighed, dialog, regel- og grænsesætning, sanktioner, time-out, afledning, konfrontation, fysisk magtanvendelse, advarsel om udsmidning, etc.?). - Hvor robust er ansøger i forhold til afvisning, afprøvning og skuffelser? (kan ansøger fastholde eget ståsted ved indlevelse i et andet menneske?). - Hvad skal der til, før ansøger vil udskrive en bruger i utide? (der eftersøges overvejelser om redningsforsøg, sikring af nødberedskab ved kriser, inddragelse af samarbejdspartnere, forældre m.fl.). - Hvordan vil ansøger tage vare på brugernes sårbare overgangsfelter til og fra opholdsstedet eller botilbudet? (der eftersøges overvejelser om og prioriteringsgrad af visitation og udslusning). - Hvilke forestillinger har ansøger gjort sig, om brugernes kontakt til forældre, familie og tidligere netværk? (der eftersøges, hvilken holdning ansøger har til forældre/familie-samarbejde og grad af åbenhed overfor brugernes tidligere sociale relationer. Endvidere overvejelser om omfang/hyppighed af kontakt/besøg/inddragelse af familie og netværk). - Hvilke forestillinger har ansøger gjort sig om samarbejde med visiterende myndighed, brugernes skole samt andre relevante instanser? (der eftersøges, hvilken holdning ansøger har til samarbejde med diverse samarbejdspartnere, og hvilken betydning ansøger tillægger dette). - Hvilken indstilling har ansøger til supervision og faglig vedligeholdelse? (der eftersøges ansøgers udviklingsparathed, ansøgers bevidsthed om egne faglige begrænsninger, samt i hvilken grad ansøger er indstillet på fagligt supplement). #

17 2.4 Vurdering vedrørende målgruppe samt pædagogiske mål og metoder Der foretages på baggrund af ovenstående en vurdering af graden af faglig kvalitet i ansøgers projektansøgning herunder i hvilken udstrækning projektet er velbeskrevet og velovervejet, om det rummer tilstrækkelig faglig substans, om det afspejler tilstrækkelig viden om målgruppen og dennes behov, om der er formuleret præcise mål for projektet, samt om mål og faglig viden matcher hinanden. Der tages, i forhold til opholdssteder for børn, desuden hensyn til, at de anbragte kan have behov for mindre enheder, hvorfor opholdsstedet enten ikke bør være for stort med hensyn til antal pladser. Eller at opholdsstedet er organiseret således, at der skabes mulighed for opdeling af børnene i mindre enheder. Desuden tages hensyn til, at det for mindre og lidt større børn (op til 12 år) er vigtigt, at have fælles bolig med voksne samt kun få deltidsansatte. Dette er begrundet med, at dette bedst sikrer, at mindre børn får de rette betingelser for trivsel og udvikling med opvækst i familielignede tilbud, en fast og stabil voksenkontakt samt kontinuitet i opvæksten. Ansøgere fra opholdssteder uden fastboende personale/bopælspligt skal dokumentere, at tilbudet på anden måde lever op til dette niveau. Kan ansøgeren ikke dokumentere dette, kan der stilles krav om fastboende personale. De pædagogiske metoder kan godkendes, hvis de er fagligt forsvarlige, selvom de afviger fra de metoder, som anvendes i tilsvarende offentlige tilbud. Der kan gives afslag alene på baggrund af projektbeskrivelsen, såfremt ansøger ikke kan fremlægge en fyldestgørende projektbeskrivelse. Der kan tillige gives afslag, såfremt det vurderes at være usikkert om projektet vil være til gavn for målgruppen, eller såfremt målgruppens belastningsgrad vurderes at være for stor for ansøger. 2.5 De fysiske rammer Et opholdsted eller botilbud vil i udgangspunktet være en samlet enhed, placeret på et blivende og fast afgrænset fysisk sted ofte på et særskilt matrikelnummer. Der kan dog forekomme opholdsteder eller botilbud der ikke fysisk kan afgrænses på samme måde for eksempel tilbud, der har mere spredte fysiske rammer og/ eller fysiske rammer, der kan variere over tid. I forbindelse med godkendelsen skal de fysiske rammer kunne beskrives, således at rammernes egnethed til formålet kan vurderes. De fysiske rammer kan eventuelt beskrives ved at beskrive en standard, som de til enhver tid anvendte rammer skal kunne rummes indenfor. De fysiske rammer kan godkendes som egnet til formålet, hvis den konkrete udformning af rammerne er sagligt velbegrundet i forhold til målgruppens behov. 2.6 Socialpædagogisk vurdering af de fysiske rammer Det skal vurderes, om de fysiske rammer er egnede til drift af opholdssted eller botilbud til den pågældende målgruppe. Det vurderes især, om der er et passende niveau af fysisk tilgængelighed og om bygningerne og udenomsarealerne giver beboerne mulighed for aktiviteter og privatliv. Der kan især lægges vægt på køkken, toilet- og badeforhold. Der bør som udgangspunkt kunne tilbydes enkeltværelser. 2.7 Intern skole For opholdssteder, der skal etableres med intern skole, afventes godkendelse af den interne skole, før der gives endelig godkendelse af opholdsstedet. Godkendelsen af den interne skole sker efter #

18 reglerne i folkeskoleloven og foretages af kommunen. Driften af den interne skole sammen med opholdsstedet skal desuden være særskilt godkendt efter reglerne i bekendtgørelsens 3. Se nærmere under pkt Den økonomiske godkendelsesdel 3.1. Økonomi I den økonomiske godkendelsesfase foretages en samlet vurdering af projektansøgningens budgetforslag. I vurderingen ses blandt andet på de ønskede aktiviteter i forhold til disses pris, om opholdsstedets eller botilbudets serviceniveau er rimeligt, samt om den af budgettet udledte takst står i rimeligt forhold til opholdsstedets eller botilbudets kvalitet. Taksten beregnes ud fra en 95 % belægning. Kommentar [k1]: God indledning. Men er der ikke tale om en indledning til både den økonomiske fase og den organisatoriske fase? Man kunne måske slå de to faser sammen i et afsnit? Budgettet skal bestå af følgende hovedelementer: - Lønudgifter - Ejendomsudgifter - Øvrige udgifter Kommunen udarbejder hvert år vejledende retningslinier for budget og for regnskabsaflæggelse for såvel opholdssteder som botilbud, hvoraf kommunens specifikke økonomiske krav og retningslinier fremgår. Der henvises særskilt til disse. 3.2 Godkendelse af budget En gang årligt skal kommunen godkende de private opholdssteder eller botilbuds budgetramme og tillige for opholdsstedsområdets vedkommende månedspris pr. bruger. Budgettet godkendes, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbudet i forhold til prisen og målgruppen. Budgetrammen godkendes som helhed. Frist for at indsende budget til godkendelse er senest 1. oktober hvert år for det kommende budgetår. Tilsvarende har kommunen en frist til 1. december, hvor opholdssteder og botilbud senest skal have godkendt eller forkastet budgettet. 3.3 Indsendelse af regnskab Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet skal indsendes til kommunen senest 1. maj i året efter regnskabsårets udløb. Regnskabets oplysninger anvendes til budgetopfølgning og kontrol. 3.4 Vurdering af økonomien Med udgangspunkt i ovenstående retningslinier for økonomi foretages en vurdering af det ønskede projekts økonomi. Såfremt et budget ikke kan godkendes af den stedlige kommune, kan der gives afslag på ansøgning alene af denne årsag. #

19 4. Den juridisk/organisatoriske godkendelsesdel I den juridisk/organisatorisk godkendelsesdel vurderes det ansøgte projekts juridiske - herunder organisatoriske - forhold. 4.1 Selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Opholdsstedet eller botilbudet skal som udgangspunkt være en selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi. Dette krav stilles især for at sikre at: - der ikke sker en privat formueopsamling af offentlige midler - der ikke sker sammenblanding af privatøkonomi og opholdsstedets eller botilbudets økonomi - de økonomiske forhold ved opholdsstedets eller botilbudets ophør kan udredes Undtagelse fra kravet om selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Flere tilbud i samme enhed Kommunen kan under visse betingelser godkende, at et opholdssted eller botilbud indgår i samme juridiske enhed som, og har fælles økonomi med, et andet opholdssted eller botilbud, som selv er godkendt eller vil kunne godkendes. Det er en betingelse at det efter en socialfaglig vurdering er fagligt velbegrundet, at flere tilbud er samlet. Denne betingelse vil være opfyldt for eksempel ved tilbud til henholdsvis børn/unge og voksne som har samme behov. Betingelsen kan også være opfyldt i andre tilfælde. Det er desuden en betingelse, at de enkelte dele af det samlede tilbud enten ligger på samme matrikel eller i umiddelbar nærhed af hinanden. Begrebet umiddelbar nærhed kan have et fleksibelt indhold, blandt andet i forhold til de geografiske forhold, men er i øvrigt ikke nærmere defineret i retsgrundlaget. Som udfyldende retningslinier kan der lægges vægt på relevante saglige forhold, herunder om det udfra praktiske og økonomiske og socialfaglige betragtninger vil være hensigtsmæssigt i forhold til opfyldelsen af tilbudenes socialfaglige formål, at de enkelte dele indgår i et samlet tilbud. Der skal kun udstedes én godkendelse, som således omfatter hele det samlede tilbud Andre aktiviteter end drift af opholdssted eller botilbud Kommunen kan i særlige tilfælde godkende, at et opholdssted eller botilbud lader andre aktiviteter indgå i organisationen og i den fælles økonomi. Der skal være tale om aktiviteter, som er iværksat i henhold til lov enten serviceloven eller anden lovgivning - og med særskilt bevilling. Der kan være godkendt flere forskellige aktiviteter på samme tid. Aktiviteterne efter særskilt visitation kan for eksempel gå ud på drift af intern skole, aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse til voksne eller nogle typer udslusningsforanstaltninger se om sidstnævnte nærmere nedenfor. #

20 Nogle udslusningsforanstaltninger kan være indeholdt som en integreret del af den bistand, som opholdsstedet eller botilbudet yder. Udslusningsforanstaltninger, der permanent kan tilbydes i forbindelse med opholdet, og som iværksættes og udføres af tilbudet uden visitation efter særbestemmelser fra anbringende myndighed, og som udføres i lokaler som tilbudet dels råder over, dels befinder sig i en fagligt set acceptabel nærhed af tilbudets øvrige lokaliteter, betragtes som en integreret del af tilbudet. Sådanne udslusningsforanstaltninger skal derfor ikke godkendes særskilt. Andre udslusningsforanstaltninger, som opholdsstedet eller botilbudet medvirker til, kan være mere løst forbundet med tilbudets permanente ydelser eller foregå under medvirken af andre (for eksempel kommunen) eller i lokaler, som tilbudet ikke råder over (for eksempel i egen bolig). Sådanne aktiviteter kan som udgangspunkt ikke betragtes som en integreret del af tilbudet. Det kan derfor kun godkendes, at tilbudet lader sådanne aktiviteter indgå i organisationen og i den fælles økonomi, hvis betingelserne i bekendtgørelsens 3 er opfyldte. Godkendelse gives kun hvor det er hensigtsmæssigt ud fra en faglig vurdering og der er en vis sandsynlighed for, at både driften af opholdssted eller botilbud samt den anden aktivitet vil fortsætte sammen gennem længere tid. Det er desuden en betingelse, at aktiviteterne og opholdsstedet eller botilbudet befinder sig enten på samme matrikel eller i umiddelbar nærhed af hinanden. Begrebet umiddelbar nærhed skal her forstås på samme måde som anført ovenfor under Det er yderligere en betingelse, at det især er opholdsstedets eller botilbudet beboere, som benytter den anden aktivitet. Der skal udarbejdes særskilte budgetter og regnskaber for henholdsvis opholdsstedet og botilbudet. Godkendelses- og tilsynsmyndigheden har normalt ikke adgang til at se budget og regnskab for den anden aktivitet. Godkendelsen forudsætter, at den anden aktivitet ikke påvirker opholdsstedets eller botilbudets økonomi på en sådan måde, at det har indflydelse på driften. Hvis kommunen har en formodning om, at underskud ved den anden aktivitet påvirker eller vil påvirke driften af opholdsstedet eller botilbudet, anmoder kommunen om budget og regnskab for den anden aktivitet, og kan efter en vurdering nægte godkendelse eller beslutte at bringe en givet godkendelse til ophør. 4.2 Krav til organisationen Der stilles ikke krav om en bestemt organisationsform. Fondsformen må dog anses for særligt velegnet til sikring af overholdelse af reglerne om anvendelse af opsamlet formue Opholdssteder og botilbud, som ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder (for eksempel fonde eller ApS er) Bestyrelse Der skal være en bestyrelse, og kommunen skal have kendskab til dennes sammensætning. Bortset fra de nedennævnte tilfælde kan kommunen ikke stille krav om bestyrelsens sammensætning. Kommunen har ret til at udpege et medlem til bestyrelsen. #

21 Bestyrelsen skal være uafhængig af den, der har stiftet organisationen. Kommunen skal nægte at godkende en ansøgning om godkendelse af opholdssted eller botilbud hvis bestyrelsen er sammensat således stifteren og/eller dennes nærtstående udgør bestyrelsens flertal eller hvis der ikke er mindst ét medlem, som er uafhængig af stifter. Efter praksis kan stifters advokat godt anses for uafhængig, ligesom venskaber og arbejdsrelationer ikke i sig selv skaber afhængighed. Det må komme an på en konkret vurdering af relationerne mellem medlemmerne og stifter om mindst ét af bestyrelsens medlemmer kan anses for uafhængig af stifter Vedtægter Der er krav om, at der foreligger vedtægter af et nærmere angivet minimumsindhold. Vedtægterne kan godt herudover indeholde andre bestemmelser, når disse blot ikke er i strid med organisationens retsgrundlag, som for eksempel almindelige fondsretlige regler. Vedtægterne skal foreligge i endelig, dateret og underskrevet form. Er der tale om et ApS eller et A/S skal vedtægterne også være registreret (godkendt) i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis kommunen har valgt at udpege et medlem af bestyrelsen, skal dette fremgå af vedtægterne. Kommunen skal kun godkende vedtægterne særskilt hvis der er tale om en fond Særligt om fonde Hvis opholdsstedet eller botilbudet ønskes organiseret som en fond og den ønskes undtaget fra fondsloven efter en af undtagelsesbestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2, skal kommunen tage stilling til om fonden er lovligt etableret som fond og om fonden er udtaget fra fondsloven efter en af bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2. Hvis fonden ikke er undtaget fra fondsloven efter en af bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2, kan Civilstyrelsen træffe afgørelse om at undtage fonden. I disse tilfælde kan en godkendelse af opholdsstedet eller botilbudet gøres betinget af Civilstyrelsens afgørelse om at undtage fonden fra fondsloven. Hvis fonden er undtaget efter en af bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2., skal kommunen træffe afgørelse om godkendelse af fondens vedtægter. Det er en forudsætning for godkendelse af disse, at der ved vedtægterne er etableret en klar adskillelse mellem stifterens og fondens økonomi, og at vedtægternes regler om anvendelse af fondens formue ved ophør er i overensstemmelse med fondens formål Opholdssteder og botilbud, som er organiseret som enkeltmandsvirksomheder For sådanne organisationer, er der ikke i lovgivningen stillet bestemte krav udover, at kommunen skal sikre overholdelse af bekendtgørelsens 11, stk. 2 og retssikkerhedslovens 43, stk. 1. Der er udarbejdet et standarddokument, der som udgangspunkt bør anvendes til sikring af overholdelse af bekendtgørelsens 11, stk. 2 og retssikkerhedslovens 43, stk. 1. #

22 Herudover angiver dokumentet virksomhedens navn, hjemsted, formål samt hvem der har det overordnede ansvar for tilbudets drift og pligt til at sørge for udarbejdelse af budget og regnskab. Ejeren forpligter sig ved sin underskrift overfor den stedlige kommune til at overholde dokumentets bestemmelser. I de tilfælde, hvor opholdsstedet eller botilbudet på den ene side og ejeren privat på den anden side har fælles anvendelse af aktiver m.v. (for eksempel en bygning, en bil eller en forsyningskilde) skal der fastlægges en fordelingsnøgle for udgifter og/eller eventuelle indtægter. Sådanne fordelingsnøgler fastlægges individuelt på baggrund af de konkrete oplysninger. Fordelingsnøglen kan eventuelt angives i ovennævnte dokument. 4.3 Aftaler med tredjemand Med henblik på stillingtagen til om de organisatoriske og økonomiske forhold kan godkendes, skal kommunen vurdere centrale aftaler som opholdsstedet eller botilbudet indgår med tredjemand, herunder lejeaftaler, overdragelsesaftaler og omfattende samarbejdsaftaler. 4.4 Tilladelser/godkendelser efter anden lovgivning Kommunens godkendelse efter servicelovens 142, stk. 5 eller 144, stk. 1 indebærer ikke, at kommunen har taget stilling til andre myndigheders krav. Opholdsstedet eller botilbudet må selv sikre sig øvrige fornødne tilladelser efter anden lovgivning, samt i øvrigt sikre sig, at regler i anden lovgivning kan overholdes. Det angives i godkendelsen, at godkendelse efter servicelovens 142, stk. 5 eller 144, stk. 1 er afgrænset således. 5. Godkendelsen Hvis det ansøgte projekt kan godkendes i samtlige fire dele udstedes en godkendelse, der er udtryk for, at kommunen finder opholdsstedet eller botilbudet generelt egnet til at det kan benyttes som opholdssted eller botilbud til målgruppen, jf. servicelovens 142, stk. 5 eller 144, stk. 1. Godkendelsen skal være skriftlig. Hvis ansøgningen ikke fuldt ud er imødekommet, skal den skriftlige godkendelse i overensstemmelse med forvaltningsloven angive begrundelsen for ikke at imødekomme ansøgningen fuldt ud. Godkendelsesskrivelsen skal angive: - Hvilke målgrupper opholdsstedet eller botilbudet er egnet til - Antallet af pladser (hvis tilbudet fungerer både som opholdssted og botilbud, skal der angives et cirkatal for fordelingen af pladser mellem personer under 18 år og personer over 18 år) - Den pædagogiske metode og målsætning - I relevante tilfælde, at opholdsstedet eller botilbudet er lovligt etableret som fond i henhold til serviceloven. #

23 I forbindelse med godkendelsesskrivelsen orienteres ansøgerne desuden om sin pligt til at meddele kommunen om ændringer i godkendelsesgrundlaget. Der kan udstedes godkendelse betinget af vilkår, men der kan ikke visiteres til et tilbud, før der foreligger en endelig godkendelse. Der skal ikke gives klagevejledning, idet der ikke er nogen adgang til administrativ klage over kommunens afgørelse. 6. Tilbudsportalen Kommunen skal sørge for, at tilbud, der er godkendt efter godkendelses- og tilsynsbekendtgørelsen, optages i Tilbudsportalen. De nærmere retningslinier for indberetning i forhold til Tilbudsportalen, fastlægges i overensstemmelse med de statsligt udstukne rammer. #

24 Bilag 3: Forslag til retningslinier for tilsyn med godkendte private opholdssteder og botilbud i Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner DET SOCIALRETLIGE TILSYN I henhold til 15, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud, skal kommunen føre tilsyn med de godkendte tilbud og med at de krav, der følger af godkendelsesgrundlaget, overholdes. Overordnet er det ønsket med retningslinierne for tilsyn, at sikre at: - Forudsætningerne for den givne godkendelse fortsat er til stede - Den faglige kvalitet i botilbuddet/opholdsstedets arbejde er i orden og til stadighed udvikles - Det pædagogiske arbejde til enhver tid er til gavn for brugerne - De offentlige midler anvendes til formålet. 1. Indledning Det generelle tilsyn med opholdssteders/botilbuds driftsmæssige forhold udføres som en følge af kommunens kompetence til at godkende private opholdssteder efter servicelovens 142, stk. 5 og private botilbud efter servicelovens 107. Tilsynet skal endvidere ses i samspil med retssikkerhedslovens 16 og 43, der blandt andet omhandler kommuners pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaverne løses. Serviceloven har som formål at yde en helhedsorienteret hjælp afpasset den enkeltes særlige behov, og at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder. Serviceloven tager afsæt i et grundlæggende princip om, at den enkelte har selvbestemmelsesret. Herudover lægges der i serviceloven vægt på brugerinddragelse og brugerindflydelse. Disse intentioner gør sig også gældende for tilbuddene i private opholdssteder/botilbud, og tilsynet bør derfor tilrettelægges og gennemføres på en måde, så det indgår som et led i tilsynet at påse, at man generelt lever op til lovens forudsætninger og intentioner om selvbestemmelsesret, brugerindflydelse og brugerinddragelse. Det her omtalte tilsyn med de private opholdssteder og botilbud er et generelt tilsyn med rammerne for opholdsstedet/botilbudet. Herudover skal den enkelte visiterende myndighed føre et individuelt tilsyn med de enkelte anbragte/beboere. Det generelle tilsyn må planlægges med respekt for det individuelle tilsyn. Det generelle tilsynet omfatter ikke tilsyn med andre aktiviteter, der efter bekendtgørelsens 3 kan indgå i opholdsstedets eller botilbudets organisation. Opholdsstedets eller botilbudets oplysningspligt #

25 Opholdssteder og botilbud har pligt til at oplyse tilsynet om forhold, der ændre godkendelsesgrundlaget. Ændringer må ikke iværksættes, før tilsynet har haft mulighed for at vurdere, om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt, med mindre det vil være uforsvarligt ikke at iværksætte foranstaltningen inden dette tidspunkt. Oplysningspligten gælder således oplysninger om ændringer i målgruppe, antal pladser, organisation, pædagogisk metode eller målsætning, fysiske rammer, personale samt væsentlige økonomiske forudsætninger. Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner tager stilling til, om godkendelsen kan opretholdes hvis de oplyste ændringer i godkendelsesgrundlaget gennemføres. Pligten til at give oplysninger om ændringer omfatter ikke oplysninger om strafbare forhold, hvis der er en konkret mistanke om, at selve opholdsstedet eller botilbudet som juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette følger af 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Hvis tilsynet fatter en sådan mistanke, skal opholdsstedet eller botilbudet derfor straks underrettes om, at det ikke længere er omfattet af oplysningspligten vedrørende dette forhold. 2. Generelt om udførelsen af tilsynet De private opholdssteder dækker over et bredt spekter af tilbud fra de små familielignende enheder til større opholdssteder med institutionslignende karakter, ligesom de private botilbud dækker mange forskellige målgrupper. Det er derfor nødvendigt at tilpasse tilsynet til det konkrete tilbud og dets målgruppe, således at stederne mødes med differentierede og afstemte krav. Vi lægger desuden vægt på, at vi i udøvelsen af tilsynet har respekt for, at det er den private driftsherre, der er ansvarlig ledelse af stedet. Tilsynet har ikke ledelsesbeføjelser overfor det private opholdssteder/botilbud, men kan give råd og anvisninger som konsulenter. Såfremt den pædagogiske og omsorgsmæssige tilgang til brugerne ikke lever op til godkendelsens forudsætninger, er det tilsynets opgave at påpege de utilfredsstillende forhold overfor ledelsen, der pålægges at sørge for at rette op på det kritiserede. Hvis ledelsen ikke får rettet op på forholdene, kan det få konsekvenser for stedets godkendelse. Kommunen skal ikke stille samme krav til private tilbud, som til egne tilbud. Der stilles således ikke krav om at følge en bestemt pædagogiske metode eller koncept, men tilsynet skal vurdere om metoden er egnet i forhold til den målgruppe, der modtages på stedet, ligesom tilsynet skal vurdere, om personalet er i stand til at omsætte den pædagogiske metode. 3. Formålet med det pædagogiske tilsyn Kommunen skal ved et løbende tilsyn sikre, at opholdsstedet/botilbudet til enhver tid lever op til de vilkår, godkendelsen er givet under. Ved et socialfagligt tilsyn påses at der alene modtages brugere, der er omfattet af den godkendte målgruppe, og at opholdsstedet/botilbudet arbejder ud fra de pædagogiske ideer og målsætninger, som er tilkendegivet i forbindelse med godkendelsen. I forhold til stedets pædagogiske indhold skal følgende sikres: #

26 - at opholdsstedet/botilbudet lever op til de personalemæssige forudsætninger, der var for stedets godkendelse, - at opholdsstedet/botilbudet arbejder efter de pædagogiske og behandlingsmæssige metoder, der var forudsat i forbindelse med godkendelsen, - at det pædagogiske, omsorgs- og behandlingsmæssige arbejde har den kvalitet, der var forudsat i forbindelse med opholdsstedets/botilbudets godkendelse samt, at stederne til stadighed fastholdes i at videreudvikle den pædagogiske indsats, - at personale og ledelse omgår brugerne på en værdig, omsorgs- og respektfuld måde - at opholdsstedet/botilbudet lever op til standarder for god behandling af brugerne, som bl.a. er beskrevet i socialministeriets vejledninger, - at påse, at brugerne får den hjælp, som de har ret til efter godkendelsesskrivelsen, - at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. Tilsynet baseres på følgende tre overordnede principper: Kontrolaspektet der består i at påse, at opholdsstedet/botilbudet overholder gældende lovgivning og, at stedets tilbud med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse, organisation og økonomi er i overensstemmelse med de vilkår, godkendelsen er givet under. Kvalitetssikringsaspektet der består i at sikre gode faglige standarder i opholdsstedets/ botilbudets ydelser og opgaveløsning. Målet er at sikre, at der fastholdes en basiskvalitet, og at der løbende arbejdes med at dokumentere og videreudvikle denne. Udviklingsaspektet der består i - gennem en løbende dialog - at bidrage til løbende udvikling af opholdsstedets/botilbudets socialfaglige metoder og strategier i takt med brugernes behov og ny viden om målgruppen. I det konkrete tilsyn tilstræbes, så vidt muligt, at alle tre aspekter eller principper vægtes således, at alle tre måder at vurdere opholdsstedet/botilbudet på indgår i den viden, kommunen har pligt til at fremskaffe. Kontrolaspektet er dog overordnet. De oplysninger, der opnås ved udøvelsen af tilsynet, nedfældes i skriftlige referater af tilsynsbesøg, således der mellem tilsyn og opholdssted/botilbud er et fælles grundlag for vurderinger og udviklingsbehov. 4. Det specifikke indhold i det pædagogiske tilsyn Tilsynet skal, i forhold til det pædagogiske arbejde, sikre sig indsigt i: 4.1 Pædagogisk koncept og metode #

27 Tilsynet skal sikre, at der er tydelig sammenhæng mellem den for opholdsstedet/botilbudet beskrevne pædagogik og praksis. Tilsynet skal tilse, at der i opholdsstedet/botilbudet er praksisbeskrivelser, der belyser det pædagogiske arbejde f.eks. i form af værdigrundlag, pædagogiske målsætninger, behandlingsplaner og eventuelt evalueringsovervejelser. Tilsynet har ikke kompetence til at foreskrive bestemte pædagogiske koncepter men har til opgave at vurdere, om der er kvalitet og relevans i opholdsstedets/botilbudets pædagogiske metode i forhold til målgruppen og de vilkår, godkendelsen er givet under. Tilsynet skal endvidere vurdere, om botilbudets menneskesyn og værdier, hvorpå det pædagogiske koncept og metode er bygget, er etisk forsvarligt og opfylder lovgivningens intentioner. 4.2 Målgruppebeskrivelse Tilsynet skal sammen med stedets ledelse sikre, at godkendelsesskrivelsen indeholder en præcis beskrivelse af, hvem opholdsstedet/botilbudet henvender sig til, og hvem tilbudet ikke er egnet til at modtage. I målgruppens sammensætning bør det tilstræbes, at de indskrevne brugere kan profitere af hinandens samvær. Det bør ligeledes sikres, ved en negativ afgrænsning, at brugergruppen ikke sammensættes, så brugerne begår overgreb mod hinanden. Som udgangspunkt vil en målgruppe med massive problemstillinger forudsætte en snæver afgrænsning, mens en lettere målgruppe kan gives en bredere afgrænsning. 4.3 Visitation og indskrivning Det er den visiterende myndigheds ansvar at træffe afgørelse om valg af anbringelsessted/ botilbud. Det er en del af tilsynsforpligtelsen at sikre, at indskrevne brugeres problemstillinger er i overensstemmelse med opholdsstedets/botilbudets godkendte målgruppe. Tilbudene kan i konkrete situationer være i tvivl om, hvorvidt en person falder indenfor målgruppen. Den tilsynsførende konsulent kan deltage i en vurdering af spørgsmålet. Tilsynet skal vurdere, om opholdsstedet/botilbudet har en hensigtsmæssig procedure ved visitation af nye brugere, herunder om de nødvendige oplysninger er indhentet for at kunne vurdere, om brugeren er indenfor målgruppen og kan profitere af tilbudet. 4.4 Pædagogisk omsættelighed Tilsynet skal sikre, at der til enhver tid er sammenhæng mellem personalets personlige og faglige kompetencer og opholdsstedets/botilbudets pædagogiske praksis. Der skal fokuseres på, hvordan personalegruppens sammensætning er i forhold til uddannelse, erfaring, personlige kvalifikationer og engagement, og det skal vurderes, om sammensætningen er hensigtsmæssig i forhold til det pædagogiske koncept og målgruppen. Tilsynet kan stille krav om et opholdssteds/botilbuds personalesammensætning, såfremt godkendelsen f.eks. tilsiger flere socialfagligt uddannede medarbejdere, end stedet reelt har. Det skal desuden indgå i tilsynet, om medarbejderne i deres daglige arbejde indfrier forventningerne til de etiske værdier og pædagogiske målsætninger, som godkendelsen forudsætter. 4.5 Behandlingsplaner Tilsynet skal sikre, at opholdsstedet/botilbudet arbejder systematisk med udvikling af behandlingsplaner for den enkelte bruger, og at relevante samarbejdspartnere inddrages i dette arbejde (visiterende myndighed/pårørende). Behandlingsplanerne bør indeholde beskrivelse af #

28 udviklingsmål for den enkelte bruger samt indikatorer for indfrielse af disse mål. Tilsynet skal endvidere tilse, at den enkelte bruger har relevant og tilstrækkelig indflydelse på sin egen handleplan og hverdag. 4.6 Den faglige kvalitet og personale Tilsynet skal vurdere, om opholdsstedet/botilbudet kan fastholde og videreudvikle den faglige kvalitet, på hvilken baggrund de blev godkendt. Det skal herunder vurderes, om opholdsstedet/botilbudet er i stand til at tilegne sig nye arbejdsmetoder f.eks. i forbindelse med myndigheders ændrede krav til driften eller erfaret ny viden og teori om de behandlingsmæssige metoder. Det er opholdsstedets eller botilbudets ledelse, der har kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere. Tilsynet skal ikke godkende ansættelser og afskedigelser men skal vurdere, om medarbejdersammensætningen og medarbejdernes forudsætninger (uddannelse, tidligere erfaring og personlige kvalifikationer) til enhver tid er rimelig i forhold til tilbudets målgruppe. Tilsynet kan kun i særlige tilfælde indkalde en medarbejder med en utraditionel uddannelsesbaggrund til samtale. Det er tilfælde, hvor den pågældende ikke kan dokumentere erfaring fra tidligere ansættelse i lignende stillinger, eller hvor særlige forhold i øvrigt giver anledning til mistanke om, at personen ikke kan varetage opgaven. Det er altid muligt for tilsynet at holde en samtale eller om nødvendigt flere med opholdsstedets eller botilbudets leder eller medarbejdere med særlige opgaver (eksempelvis psykologbistand til beboerne) forud for ansættelsen. Tilsynet indhenter straffeattest på den enkelte medarbejder. Ledelsen på opholdssteder oprettet efter servicelovens 142, stk. 5, der modtager børn under 15 år, skal forud for nyansættelser efter 1. juli 2005 indhente børneattest. Dette følger af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. samt Socialministeriets bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov. Reglerne indebærer dog ikke pligt for nogen til at indhente børneattest for lederen selv, når der er tale om et lederejet opholdssted. Kommentar [chl2]: Af skal slettes - OK Kommentar [chl3]: Skal der ikke her tilføjes indhentelse af CV? Undladelse af at indhente børneattest medfører normalt ikke ansættelsesforholdets ugyldighed, men ledelsen kan straffes med bøde for undladelsen. Der er ikke fastsat specielle regler om tilsyn med reglernes overholdelse, men kommunen indgiver politianmeldelse, hvis kommunen som led i sit tilsyn bliver bekendt med, at et opholdssted forsætligt har overtrådt reglerne. Såfremt tilsynet finder forhold, der betyder, at tilsynet ikke anser en eller flere personer for egnede til ansættelse, bør tilsynet anmode opholdsstedets eller botilbudets leder om en redegørelse om dette/disse forhold. Tilsynet må i den forbindelse videregive de nødvendige oplysninger til lederen. Oplysninger, som kommunen har tavshedspligt med hensyn til, kan dog kun videregives med den ansattes samtykke. Hvis lederens redegørelse ikke viser at forholdene er tilfredsstillende, kan kommunen bringe godkendelsen til ophør efter reglen i bekendtgørelsens 14. Tilsynet skal desuden vurdere arbejdsklimaet i personalegruppen og forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Dette for at sikre, at eventuelle personalemæssige problemer ikke får indflydelse på #

29 brugernes hverdag. Endvidere skal tilsynet tilse, at personalet er indstillet på at modtage supervision, og om personalet via generelle og individuelle kurser, selvevaluering m.v. får mulighed for at udvikle sig og vurdere sig selv i forhold til en given brugergruppe. 4.7 Brugerindflydelse Tilsynet skal sikre, at brugerne har indflydelse på opholdsstedets/botilbudets hverdag og på egne behandlingsplaner. Det skal undersøges, hvordan der arbejdes med brugerindflydelse, og hvordan grænserne for indflydelse er defineret. Ét tilsynsbesøg om året skal tilrettelægges på tidspunkter, hvor der er mulighed for at møde beboerne i forskellige sammenhænge. 4.8 Magtanvendelser Det påhviler opholdsstedets/botilbudets leder at informere de ansatte om reglerne vedrørende magtanvendelse. Magtanvendelser skal, for opholdssteder og botilbud, indberettes skriftligt til kommunen. Indberetningerne skal ske på særligt udformede skemaer. På opholdsstedsområdet skal tilsynet behandle og vurdere magtanvendelser. Tilsynet skal tilse, om der er indberettet efter proceduren i magtanvendelsesbekendtgørelsen, om der er tale om en magtanvendelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen, og om opholdsstedets ledelse i relevante tilfælde har taget stilling til eventuelle sanktioner overfor pågældende medarbejder. Er der i magtanvendelsen tale om, at en medarbejder har foretaget en strafbar handling, skal opholdsstedets leder straks indberette dette til kommunen, der herefter tager kontakt til politiet. I forhold til magtanvendelser skal tilsynet desuden undersøge, om opholdsstedets personale reflekterer over eventuelle magtanvendelser, og hvorvidt disse giver anledning til nye pædagogiske tiltag og/eller fornyet praksis. Såfremt dette ikke vurderes at forekomme i tilstrækkelig grad, kan tilsynet pålægge lederen at sikre denne refleksion. Tilsynet med magtanvendelser, der foretages i intern skole, påhviler den tilsynsførende skolemyndighed. 4.9 Orientering af de ansatte om relevant retsregler Opholdsstedets/botilbudets leder skal i øvrigt informere personalet om bestemmelser i forvaltningsog offentlighedsloven (notatpligt, tavshedspligt mv.), der ifølge retssikkerhedsloven også er gældende for private botilbud og opholdssteder i det omfang opholdsstedet/botilbudet udfører opgaver for det offentlige Økonomi Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner skal ved det økonomiske tilsyn sikre at: - Der ikke sker privat formueakkumulation for offentlige midler - Den samlede drift foregår økonomisk ansvarligt #

30 - Budgettet svarer til den kvalitet ydelsen har - Der er gennemskuelighed i de økonomiske forhold på opholdsstedet/botilbudet - De offentlige midler anvendes forsvarligt og til det godkendte formål - Der ikke sker en sammenblanding mellem opholdsstedets/botilbudets økonomi og privat økonomi - Det offentlige træffer beslutning om anvendelse af eventuelt overskud ved driften I Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner føres det økonomiske tilsyn af økonomimedarbejdere. Således skal drøftelser af økonomi som hovedregel ikke foregå på socialfaglige tilsynsbesøg, men ved inddragelse af økonomikonsulenterne. Der kan således ikke på tilsynsbesøg indgås bindende aftaler om forhold, der influerer på stedets budgetoverholdelse, såfremt disse ikke først har undergået en økonomisk vurdering. Dette gælder endvidere i forhold til ændringer, som har konsekvenser i forhold til den organisatoriske godkendelse, idet aftalen i så fald først skal underkastes en juridisk vurdering Fysiske rammer Tilsynet skal sikre, at de fysiske rammer har en sådan standard, at det er et godt miljø for brugerne at være i, samt at de fysiske rammer til enhver tid er udtryk for god dansk standard. Det skal som udgangspunkt sikres, at opholdsstedet/botilbudet stiller enkeltværelser til rådighed for beboerne. Tilsynet skal desuden sætte fokus på opholdsstedets/botilbudets sikkerhedsforhold inden- og udendørs Klagesager Der nedsættes et team, der skal behandle og vurdere alle klager over et opholdssted/botilbud. Hvert enkelt klagesagsforløb tilrettelægges individuelt alt efter sagens karakter, og teamet tilrettelægger sin undersøgelse med udgangspunkt i gældende regler for partshøring mv. Sagsbehandlingen munder ud i en afgørelse af klagen med tilhørende vurdering af eventuelle sanktioner Skærpet tilsyn Såfremt der er forhold i et opholdssted/botilbud, der giver anledning til bekymring hos tilsynet, iværksættes et skærpet tilsyn. Der fastlægges en plan for omfang og indhold af det skærpede tilsyn, der med udgangspunkt i problemernes karakter, giver tilsynet mulighed for indgående indsigt i stedets forhold. Skærpet tilsyn kan tilrettelægges som hyppigere tilsynsbesøg, samtale med brugere og personale, gennemgang af døgnrapporter, indhentelse af udtalelser fra anbringende kommuner og tidligere ansatte mv. 5. Tilrettelæggelsen af tilsynet i Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner Tilsynet skal udføres med en systematik, der sikrer en ligelig behandling af tilbudene. #

31 Der anvendes en tilsynsmanual. 5.1 Planlægning af besøg Tilsynsbesøgene kan både være anmeldte og uanmeldte. De anmeldte aftales og tilrettelægges med opholdsstedets/botilbudets ledelse med henblik på at afdække det pædagogiske tilbuds indhold. Der kan indhentes dokumentation i form af vagtplaner, aktivitetsskemaer, mødestruktur osv. Uanmeldte tilsynsbesøg foretages hovedsageligt, når der vurderes at være en særlig grund hertil, f.eks. i forbindelse med et skærpet tilsyn, ved bekymring for stedets ledelse, brugernes trivsel eller andre forhold. Dog vil alle steder inden for en given periode modtage uanmeldte besøg som led i kommunens tilsyn. Der aflægges minimum 5 besøg årligt på opholdssteder og minimum 4 besøg årligt på botilbud. For de tilbud, der modtager både børn og voksne, vurderes det i det konkrete tilfælde ud fra alder og antal voksne og børn, om antallet af tilsynsbesøg skal følge retningslinier for opholdssteder eller botilbud. 5.2 Den skriftlige dokumentation Kommentar [chl4]: Indsæt afsnit: Der aflægges min. 5 besøg årligt på opholdssteder og min. 2 besøg årligt på botilbud. For de tilbud der modtager både børn og voksne vurderes det i det konkrete tilfælde udfra alder og antal voksne og børn, om antal let af tilsynsbesøg skal følge retningslinier for opholdssteder eller botilbud. OK Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder den tilsynsførende konsulent et skriftligt referat. Referatet skal indeholde en beskrivelse af de emner, der er blevet drøftet under tilsynet, herunder de oplysninger om faktiske forhold, som opholdsstedet/botilbudet er fremkommet med. Referatet sikrer dokumentation for tilsynsbesøgets indhold, hvilket f.eks. kan have betydning, hvis kommunen ikke mener, at opholdsstedet/botilbudet fortsat lever op til vilkårene for godkendelse. Referatet fremsendes til opholdsstedet/ botilbudet, således at stedet er bekendt med kommunens beskrivelse af tilsynsbesøget. Opholdsstedet/botilbudet har således også mulighed for at fremsætte bemærkninger til referatet. 6. Tilsyn med fonde Ifølge bekendtgørelsens 15, stk. 2 fører kommunen tilsyn med opholdssteder og botilbud, oprettet som fonde. Dette indebærer, at kommunen skal føre tilsyn med, at fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med fondens vedtægter og med grundlaget for godkendelsen herunder betingelserne i bekendtgørelsens 11. Endvidere føres der tilsyn med om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabs-aflæggelse og revision. Kommunen skal som led i sit tilsyn med fondens økonomiske dispositioner godkende budget. Kommunen skal desuden godkende ekstraordinære økonomiske dispositioner, herunder køb, salg og pantsætning af fast ejendom, indgåelse og ophævelse af lejekontrakter, optagelse eller overtagelse af lån, ændring af lånevilkår, forpligtelse ved kaution eller anden økonomisk garanti eller ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser af betydning for driftsbudget #

32 og regnskab og som ikke er aftalt i forbindelse med den årlige budgetgodkendelse samt øvrige dispositioner, som ville kunne bringe fondens eksistens i fare. Ved tilsynet med om fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med grundlaget for godkendelse, skal det påses, at bekendtgørelsens 7, stk. 3 klar adskillelse mellem stifters privat økonomi og fondens økonomi ikke kun foreligger ved godkendelsen med efterleves løbende. Tilsynet skal således påse, at der ikke overføres midler fra fonden til fondes stifter eller til personer, som har et nært interessefællesskab med fondens stifter. Kommunen skal ikke godkende sammensætningen af fondens bestyrelse, men skal føre tilsyn med, at bestyrelsen til enhver tid er sammensat således, at mindst et medlem er uafhængigt af stifter. Genbesættelse af bestyrelsesposter skal ske i overensstemmelse med fondens vedtægter. Alle vedtægtsændringer skal i henhold til bekendtgørelsens 5, stk. 4 godkendes af kommunen. Væsentlige vedtægtsændringer skal tillige godkendes af Civilstyrelsen, ligesom opløsning af fonden skal godkendes af Civilstyrelsen efter underretning fra kommunen, jf. bekendtgørelsens 14, stk. 4. Ved fondens opløsning skal kommunen påse, at fondens midler anvendes i overensstemmelse med fondens vedtægter. 7. Tilbudsportalen Kommunen skal påse, at de oplysninger om opholdsstedet eller botilbudet, der er offentliggjort på Tilbudsportalen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Kommunen skal løbende indberette til Tilbudsportalen, når der sker ændringer herunder nedlæggelse og omlægning af målgruppe - i eksisterende tilbud. De nærmere retningslinier for tilsyn og indberetning i for hold til Tilbudsportalen, fastlægges i overensstemmelse med de statsligt udstukne rammer. #

33 Bilag 4: Belysning af de retslige rammer Ny Servicelov fra 1 januar Bestemmelser vedr. Godkendelse og tilsyn. Kapitel 26 Godkendelse, opfølgning og tilsyn 142. Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie. Stk. 4. Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 5. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 6. Afgørelser efter stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Stk. 8. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 7. Pr. 1/ foretages følgende ændring til 142: I 142, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: "Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.". Ændringer: Ændres 1/ ved ÆL.369 (LF ) Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler for godkendelse af plejefamilier og opholdssteder efter 142, stk. 1, 2, 4 og Private botilbud efter 107 skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med botilbud til voksne. #

34 145. Godkendelser givet efter lov om social service af amtsrådet før den 1. januar 2007 overtages af den stedlige kommune og gælder indtil den aftalte revision eller ophør Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn med plejefamilier, netværksplejefamilier og opholdssteder efter 142, stk. 1, 2, 4 og Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne Ud over pligten til løbende konsekvent at følge op på enkeltsager, jf. 150, har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. 138 og 139. Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. 17, samt i det kommunale ældreråd, jf. 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har pligt til på anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at tilbyde det pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne. Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter kapitel 66 i sundhedsloven. Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser. Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. 17, samt i det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet. Retssikkerhedsloven vedr. tilsyn: Kommunens opgaver 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Dette gælder også for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. Pr. 1/ foretages følgende ændring til 15: I 15, stk. 1, ophæves 2. pkt. Ændringer: Ændres 1/ ved ÆL.574 (LF ), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. #

35 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på. L 48: Forslag om lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v. (Tilpasning af reglerne om tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen, samt regler om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.). Fremsat den 25. oktober 2006 af socialministeren (Eva Kjer Hansen). Stadfæstet d. 20. december I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, som ændret ved 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer: stk. 3, affattes således:» Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.«4. I 123 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:» Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbudet til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. 148 a, og regionsrådet for de tilbud, som regionsrådet fører tilsyn med, jf. 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen, jf. 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om indberetningen. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetning heraf.«stk. 4 bliver herefter stk affattes således:» 136. Optagelse i særlige botilbud efter 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter , skal registreres og indberettes af tilbudet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. 148 a, og til regionsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med, jf. 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen, jf. 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om indberetningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med 141 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.« affattes således:» 143. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier og opholdssteder efter 142, stk. 1, 4 og 5. Stk. 2. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn med netværksplejefamilier, jf. 142, stk. 2.« affattes således:» 148. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. 9 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i #

36 opholdskommunen i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. 148 a. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. 9 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Stk. 3. Under en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune, jf. 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, sikre, at kommunen mindst én gang om året taler med barnet eller den unge under tilsynsbesøg på anbringelsesstedet.«8. Efter 148 indsættes:» 148 a. Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbudets personale, bygninger og økonomi. Stk. 2. Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor en anden kommune eller region har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbudet og om tilsyn, eller hvor tilbudet er omfattet af regionsrådets generelle driftsorienterede tilsyn, jf. 5, stk. 7.« og 150 ophæves , stk. 1, affattes således:»den stedlige kommune, jf. 148 a, har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. 138 og 139.«#