Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan , Det Sydfynske Øhav

Transkript

1 Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan , Det Sydfynske Øhav

2 Staten har med Vandplan , Det Sydfynske Øhav vedtaget, at Svendborg Kommune skal gennemføre en restaurering af Sørup Sø ved fosforfældning med for eksempel en aluminiumsbehandling. I Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune har Byrådet i maj 2012 besluttet, at indsatsen skal igangsættes i Vandhandleplanen skal endelig vedtages i Byrådet i december Formålet med dette notat er at samle information om Sørup Sø og sørestaurering generelt, der kan danne baggrund for en teknisk forundersøgelse forud for restaureringen. Beliggenhed Sørup Sø ligger idyllisk umiddelbart vest for Svendborg by i et dalstrøg syd for Egebjerg Bakker. Søen er en af fire søer i Syltemade Å-systemet, der har sit udløb i Det Sydfynske Øhav ved Ballen. Sørup Sø ligger øverst i vandløbs-systemet (se den røde cirkel på kortet i nedenstående figur 1). I nedstrøms retning mod vest følger Hvidkilde Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø. Figur 1: Beliggenhed af Syltemade Å-systemet med Sørup Sø (markeret med rød ring) øverst i systemet mod nordøst. Fakta Sørup Sø er smal og aflang. Omtrent 150 meter på den korte led og 920 meter på den lange led. Søen har ingen større tilløb, men mellem Sørup Kirke og dennes kirkekontor ledes der drænvand til søen via en åben grøft (se foto side 9). Side 2

3 Søens afløb findes i den vestlige ende. Den løber først omkring 20 meter mod vest som en åben, cirka 2 meter bred rende til Sørup Kirkevej. Her er et stigbord, som bestemmer søens vandstand. Derefter løber vandløbet i en rørledning til Stevningegrøften, som udmunder i Hvidkilde Sø. På grund af den ringe tilstrømning af vand, er vandets opholdstid i søen lang. Den er beregnet til 440 dage. Mellem søen og Hvidkilde Gods ligger der desuden en vandledning. Her igennem ledes søvand til godset. Højdeforskellen mellem sø og gods er omtrent 20 meter og den udnyttes til drift af springvandet i godsets have. Sørup Søs vestlige ende ved afløbet og lystfiskerkonsortiets bådplads (foto: Terkel Broe Christensen). Side 3

4 Som det ses af nedenstående søkort fra 1986, har søen stejle undersøiske skrænter langs bredderne og en forholdsvis flad bund med en dybde på omkring 4 meter. På det dybeste sted er søen 4,3 meter. Søens middeldybde er beregnet til 2,9 meter, dens areal er 11,1 hektar og voluminet er på m 3. Søen er på store arealer omkredset af træer og skov, der begrænser vindpåvirkning og dermed også omrøring af søvandet. Figur 2: Søkort over Sørup Sø fra Jf. vandplanen er Sørup Sø en såkaldt type 9-sø, der er karakteriseret som en lavvandet, kalkrig, ikke brunvandet og fersk sø. Søens vandspejlshøjde ligger i omtrent kote 39,4 meter over Dansk Normal Nul (DNN), det vil sige over havoverfladens gennemsnitlige niveau. Ifølge en overenskomst fra 1961 kan Hvidkilde Gods forlange, at vandstanden ikke sænkes til under kote 39,16 meter. Fiskeri Fiskeriet har i tidligere tider været attraktivt. I en beretning fra 1837 beskrives de fire søer i Syltemade Å-systemet som fiskerige. Der blev fanget gedder, aborrer, suder og brasen. I en indberetning fra ejeren søen var på det tidspunkt også under Hvidkilde Gods oplyses det, at fiskeretten i søen er bortforpagtet. Der fortælles ikke meget om selve fiskeriet, men en vis økonomisk betydning for godset må det have haft, når det kan bortforpagtes. I 1939 blev en 300 meter strækning af den nordlige søbred solgt til forpagter J. P. Jensen. For ham har fiskeriet også haft økonomisk betydning. Først har han selv fisket i søen, men i årene 1955 til 1967 udlejede han det til nogle erhvervsfiskere fra Lundeborg. Herefter drev J. P. Jensens efterkommere fiskeriet i nogle år, og i 1973 ansatte de en fast mand til arbejdet. I dag har det rekreative afløst erhvervsfiskeriet, idet fiskeretten er udlejet til et lystfiskerkonsortium. Konsortiet består af 20 medlemmer, som har en lille træhytte og robåde ved søen. Side 4

5 Fiskebestande Der er aldrig gennemført undersøgelser af fiskebestandene i Sørup Sø, men den må forventes i høj grad at være sammensat af samme arter som i Hvidkilde Sø, hvilket foruden de ovenfor nævnte arter vil sige skalle, rudskalle og hork. For år tilbage har der været udsat ål i søen, men bestanden er formentlig minimal eller ikke eksisterende i dag. Ringe adgangsforhold i Syltemade Å-systemet forårsaget af spærringer og rørlagte strækninger skaber så dårlige adgangsforhold for ålen, at opgangen sikkert er yderst minimal. Søens tilstand Oplysningerne om det omfattende historiske fiskeri peger på, at søen ikke har været særlig påvirket af de tilførte næringsstoffer før midt i 1970 erne, men også at forringelsen af søens miljøtilstand herefter er gået hurtigt. Der er opstået forøget algevækst, opblomstring af potentielt giftige blågrønalger, bortskygning af bundplanter og en forarmning af dyrelivet (bunddyr, fisk og fugle) i og omkring søen. Desuden er fiskebestanden blevet domineret af fredfiskene skaller og brasener frem for rovfisk som aborre og gedde. Figur 3 nedenfor viser konsekvenserne for søer, som påvirkes med næringsstoffer. Figur 3: Påvirkninger af lavvandede søer, når næringsstofbelastningen ændres. Tilførslen af næringsstoffer til Sørup Sø blev reduceret, da spildevandet blev afskåret i Formentlig på grund af en for ringe gennemstrømning og den begrænsede vindpåvirkning er søen stadig eutrofieret og har svært ved at komme sig - det vil sige at blive klarvandet - selv efter så mange år. I dag belastes mange danske søer med næringsstof primært fosfor og kvælstof fra to hovedkilder. Den diffuse tilstrømning fra landbruget, for eksempel via vandløb og dræn samt med den fosfor, der frigives fra søbundens sediment. De ophobede næringsstoffer, der stammer fra tidligere tiders udledninger påvirker således stadig søernes økologiske tilstand så negativt, at mange af dem ikke opfylder miljømålet i statens vandplan. Side 5

6 Sørup Sø er formentlig i perioder lagdelt om sommeren med deraf følgende iltfattigt bundvand. Under iltfrie forhold frigives fosfor fra sedimentet. Dette betyder, at der om sommeren blev frigivet store mængder jernbundet fosfor til søvandet fra puljen i sedimentet. Der er ifølge vandplanens redegørelse ingen ekstern spildevandsbelastning af søen. Der er således kun en intern belastning med fosfor fra søbunden. Andre effekter Undersøgelser viser, at sørestaurering også har andre positive effekter end øget sigtbarhed. Bedre lysforhold har i flere tilfælde øget udbredelse af undervandsplanter. Desuden sker der en markant stigning i antallet af bunddyr og mængden af fugle samt antallet af fuglearter vokser også, når der sker et skift fra uklar til klarvandet tilstand. Grågæs På arealerne omkring Syltemade Å-systemet har et stort antal grågæs overvintret de seneste år. Hundredvis af fugle overnatter blandt andet på Hvidkilde Sø. Ifølge DOF s fugledatabase er der flere gange observeret op mod individer alene på Hvidkilde Sø. Der er ingen tvivl om, at de mange fugle belaster søen med næringsstoffer. Selv om afstanden mellem Sørup Sø og Hvidkilde Sø er ganske kort mindre end 2 kilometer er der i fugledatabasen ingen observationer af grågæs i Sørup Sø. De manglende observationer tolkes, som at der ikke findes eller kun i begrænset omfang findes grågæs. Dette bekræftes af Sørup Kirkes graver. Han færdes til daglig i området og har oplyst, at han aldrig ved Sørup Sø har set gæs i de mængder, som kan opleves ved Hvidkilde Sø. Vandplanens miljømål Miljømålene for søerne i statens vandplaner omfatter økologisk og kemisk tilstand. Miljømål for økologisk tilstand anvender alene indholdet af klorofyl a som kvalitetselement til beskrivelse af søens økologiske tilstand. Da det i søer er koncentrationen af fosfor og til dels kvælstof, der er bestemmende for klorofylindholdet, kan der ud fra sammenhængen mellem næringsstoffer og klorofyl beregnes det fosfor- og kvælstofindhold, der understøtter klorofylindholdet. Søernes tilstand beskrives endvidere gennem den såkaldte EQR (økologisk kvalitetsratio), som udtrykker forholdet mellem den målte tilstand og referencetilstanden. Forholdet udtrykkes ved en værdi mellem 1 og 0, således at en høj tilstand repræsenteres af en værdi tæt på 1 og en dårlig tilstand af værdier tæt på 0. For at opfylde miljømålene i statens vandplan skal Sørup Sø have tilstanden god økologisk tilstand. God økologisk tilstand for en type 9-sø som Sørup Sø, er en klorofyl a-koncentration (sommermiddel) på 25,0 µg/l og en EQR på 0,30. I vandplanen vurderes den økologiske tilstand i 2015 i Sørup Sø til Ringe med et sommermiddel klorofylindhold på 67 µg/l og et EQR på 0,11. Belastningen med fosfor i 2015 forventes at være 46 kilo pr år. Krav om indsats Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der kun gennemføres en sørestaurering i Sørup Sø med det formål at reducere effekten af fosfor. De allerede vedtagne og generelle indsatser i statens vandplan, Side 6

7 som: Randzoner, efterafgrøder, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder osv. gør, at der ikke er behov for supplerende indsats overfor den eksterne belastning i forhold til næringsstoffer. Jf. miljømålsloven er gennemførslen af indsatsen sørestaurering en kommunal opgave. Erfaringer med restaurering af søer Siden midten af 1970 erne er der restaureret et stort antal eutrofierede søer i Danmark. Man har primært benyttet tre typer indgreb. Tidligst startede man med biomanipulation. Metoden går ud på, at opfiske fredsfisk som skaller og brasener og samtidig favorisere rovfisk som gedder og aborre for eksempel ved udsætninger og etablering af bedre gydemuligheder. Ændring i balancen mellem fredfisk og rovfisk forbedre livsvilkårene for dyreplankton, som dermed vil øger deres græsning af de mikroskopiske alger, som farver søen grøn. Et andet indgreb handler om at mindske fosfortilgængeligheden fra søens bund, således at algernes vækst begrænses. Det er gjort enkelte steder ved simpel hen at opgrave det øvre fosforrige lag af sedimentet og bortskaffe materialet. Metoden, der er omkostningstung og sjældent relevant er anvendt i Brabrand Sø ved Århus. Her opgravede man fra de øverste 60 centimeter af søbunden, hvilket svarende til ikke mindre end m 3 sediment. I stedet for at fjerne fosforen kan den også bindes kemisk i sedimentet med for eksempel aluminium. Mindst 200 søer på verdensplan er de seneste 40 år behandlet på den måde. I Danmark er 6 søer restaureret indenfor de seneste år. Sønderby Sø i Assens Kommune er restaureret af Fyns Amt i 2001 som den eneste fynske. Behandlingen foregår typisk ved, at aluminium i pulverform eller som væske tilledes søvandet med en fordeler eksempel med en pumpe eller en saltspreder anbragt i en jolle. Efter udbringning bundfældes aluminiumen i løbet af nogle timer. Behandlingen og kemi I søvandet reagerer aluminium med vand, og der dannes hydroxydforbindelsen aluminiumhydroxid (Al(OH) 3. Disse samles i snefnug-lignende flokke (kaldet flokke), som binder fosfor og bundfældes i løbet af få timer. Flokkene lægger sig i et tyndt lag på bunden, hvor det efterhånden blandes op med det øverste lag sediment af orme, fiske eller fugle. Her reagerer det med det uorganiske fosfor, som også findes naturligt i søbunden bundet til jern, aluminium og calcium. Bindingen til aluminium sker ved at fosfat bindes til aluminiums-hydroxid (Al(O H) 3 ). Her forventes det, at fosforen bliver liggende i søsedimentet og bibeholde sin bindingsevne overfor fosfor i en længere periode. Figur 4: Fosforindhold efter aluminiumsbehandling i år 0. Side 7

8 Doseringen af aluminium skal justeres i forhold til den potentielt mobile fosforpulje i søens sediment. Fordelen ved behandlingen, er at effekten er hurtig og markant. I de tidligere gennemførte projekter har tilsætningen af aluminium øget sigtbarheden i søvandet øjeblikkeligt og ført til et meget lavere næringsstofindhold. Metoden er endnu ret ny i Danmark. Ud over Lyngby Sø tilbage i 1970 erne blev den første tilsætning af aluminium gennemført i 6 andre danske søer det seneste halve snes år. Der er derfor også stadig tvivl om de langsigtede effekter af behandlingen. Der har været tegn på, at de behandlede søer kan få tilbagefald til en uklar tilstand efter en længere periode. Konsekvensen kan blive, at den omkostningstunge aluminiumsbehandling skal gentages, for at søerne kan opfylde kravene til miljømål i statens vandplan. Ved behandling af søer udbringes typisk gram aluminium pr m 2. Den præcise dosering skal fastlægges i en forundersøgelse og på baggrund af størrelsen af den konkrete søs mobile fosforpulje. Hvilken type restaurering, der skal benyttes; fældning med aluminium, iltning eller biomanipulation bestemmes ud fra en række kriterier opsat i en ny Vejledning i anvendelse af sørestaurering i forbindelse med vandplanlægning (Miljøministeriets hjemmeside). Kriterierne fremgår af bilag 1. Risiko for forgiftning og det rette behandlingstidspunkt Aluminium er det næstmest almindelige metal i jordskorpen, heraf udgør aluminiums-hydroxid Al(OH) 3 kun en mindre del. Forbindelsen er ved neutral ph-værdi uskadelig. Det anvendes derfor også til fældning af fosfor i renseanlæg og i overfladevand, som skal bruges til drikkevand. Aluminium-hydroxid er således heller ikke giftig for søernes planter og dyr når søvandet vel og mærke har en neutral ph-værdi. Igennem mange år har aluminium også været anvendt til neutralisering af fosfor i søer i over 200 tilfælde i USA. Er vandet surt, det vil sige ved ph-værdier under 5, optræder aluminiumen som aluminiums-ionen Al 3+. Denne form er giftigt for mange dyr i søer, det samme gælder dog i mindre grad i form af. aluminationen Al(OH) 4 -, som er til stede når søen er basisk, altså hvor ph-værdien er over 8,5-9. Dette kan begrænse anvendelsen af aluminium til sørestaurering i nogle søtyper Risikoen for at der opstår toksiske skader i Sørup Sø er dog minimal. De fysisk/kemiske forhold i søen sikrer en neutral ph-værdi, så aluminium ikke vil optræde på giftige former. Alligevel er det vigtigt, at styre doseringen af aluminiumen, som skal ledes til søen, så lave ph-værdier undgås. Man bør derfor sikre sig, at søvandets ph-værdi er under 7,5 ved tilsætning, og at ph-værdien ikke stiger igen i de efterfølgende 3 mdr. I praksis betyder dette, at aluminium skal udbringes i perioden september-december. Statens vejledning Miljøministeriet har meddelt, at de i løbet af efteråret 2012 vil offentliggøre en vejledning om sørestaurering, der forventes at beskrive hvorledes forundersøgelse, indsats og opfølgning skal gennemføres. I Arbejdspapir fra arbejdsgruppen om sørestaurering (bilag 1) beskrives indholdet af forundersøgelsen, som skal sandsynliggøre at de opstillede kriterier for restaurering er opfyldt. Side 8

9 Drænvand, som løber til Sørup Sø ved kirken (foto: Terkel Broe Christensen). Proces Restaurering af Sørup Sø fra orientering af lodsejer til indsats og efterfølgende effektundersøgelse kan forløbe således: Efterår 2012: Forår 2013 Forår 2013 Forår 2014 Efterår 2014 Sommer 2015 Lodsejer orienteres Byråd orienteres og ansøges om midler til forundersøgelse Evt. rådgiveraftale om forundersøgelse Forundersøgelse gennemføres af Miljø og Teknik eller rådgiver (varighed formentlig 1 år) Fastlæggelse af budget Byråd orienteres om resultatet af forundersøgelse herunder om de økonomiske konsekvenser Sørup Sø restaureres af Miljø og Teknik eller rådgiver Målopfyldelse Effektundersøgelse (bliver formentlig et krav fra staten) Økonomi I juni 2012 indgik Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen en aftale for finansiering af den kommunale indsats vedr. vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov. Link til aftale. Aftalen indeholder blandt andet finansiering af søernes restaurering. På landsplan der er krav om restaurering af 18 søer. Til selve projektindsatsen er der afsat 17,2 mio. kroner efter Det Totale Side 9

10 Balanceprincip (DUT), og til administration og myndighedsbehandling er der yderlig afsat 1,4 mio. kroner også som DUT. DUT indebærer, at der ved ændring i udgifts- eller opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne samt ved ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og regionernes virksomhed skal ske en regulering af det generelle statstilskud (bloktilskuddet) til kommuner og regioner for de økonomiske konsekvenser heraf. Den økonomiske konsekvens af DUT for Svendborg Kommune i forbindelse med restaurering af Sørup Sø er samlet set en udgift. Svendborg Kommune vil få fordelt omkring kroner efter DUT, mens udgifterne forbundet med restaurering af en gennemsnitssø, må forvente at beløbe sig til mindst 1 million kroner. Udgifter til den tekniske forundersøgelse forventes at beløbe sig til omkring kroner. Undersøgelsen, der blandt andet skal fastlægge størrelsen af søens mobile fosforpulje, vil indeholde en mere præcis beregning af udgifterne til selve aluminiumsbehandlingen og den opfølgende evaluering. Kan det gøres billigere? Tildelingen af DUT-midler fra staten til sørestaurering er baseret på erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, hvor der har også været benyttet eksterne konsulenter til løsning af opgaven. Er Svendborg Kommune selv fagligt kvalificeret til at gennemføre opgaven og evt. til en lavere pris i forhold til, hvis der skal benyttes konsulenter? Når staten har offentliggjort vejledningen om sørestaurering, er det muligt at afgøre, hvad der bedst kan betale sig; at gøre det selv, eller at lade en ekstern konsulent gennemføre projektet. Ingen af Svendborg Kommunes større søer bortset fra Nielstrup Sø opfylder miljømålene i statens vandplan om god økologisk tilstand. Det betyder, at søerne formentlig skal restaureres i en af de kommende vandplanperioder (fra år eller fra ). Hvis statens finansiering af kommunernes indsats på søområdet fortsat skal sker via DUT, må Svendborg Kommune de kommende år forvente en større udgift til søindsatsen. Man må regne med, at mindst 5 af følgende søer skal restaureres: Gudme Sø, Holmdrup Mose, Hvidkilde Sø, Lergrav ved Stenstrup og Ollerup Sø. Er der en økonomisk fordel ved at foretage restaureringen af Sørup Sø, må man forvente at fordelen vil blive endnu større når de øvrige søer skal behandles. I så fald vil det være en fordel at opnå og fastholde viden om restaurering af søer i Miljø og Teknik. Lovgivning Restaurering af søer vil være omfattet af følgende lovgivninger: Miljømålsloven, fastsætter rammerne for vandplanindsatsen Naturbeskyttesloven, der skal formentlig gives en tilladelse efter 3, som ellers forbyder tilstandsændringer i blandt andet søer. Miljøbeskyttelsesloven, der skal gives tilladelse til udledning af aluminium Adgang Kun fra arealerne ved Sørup Kirkes kirkegård er der på en kort strækning offentlig adgang til søbredden. Her fører en lille vej også til søen. Herfra er der mulighed for at sætte en jolle i vandet. Ejerforhold Side 10

11 Hele søen hører under Hvidkilde Gods og har dermed kun en ejer. Konsulenter og leverandører En række konsulenter og leverandører kan bidrage med viden, materialer og grej til gennemførsel af restaurering af søer. Nedenfor ses et udvalg af mulige samarbejdspartnere: Konsulenter med søekspertise: Sødoktoren, Benjamin Nielsen ( Thomas Aabling Vandmiljø ( Rambøll Danmark A/S ( Orbicon, Søren Gabriel ( Leverandører af Aluminium: Kemitura, Jesper Engsig (tlf.: ) Dansk Aqua Kemi (tlf.: ) Nordisk Aluminat (tlf.: ) Kilder Jensen, H. S., Egmose S., Reitzel, K.: 2010 Forslag til retningslinjer for anvendelse af aluminium til sørestaureringer i Danmark Egemose, S: Ændringer i næringsstofomsætning efter en kemisk sørestaurering, Vand & Jord, 18. årgang nr. 1, februar 2011 Danmarks Miljøundersøgelser - Faglig rapport fra DMU nr. 636, 2007 Sørestaurering i Danmark Del I: Tværgående analyser Danmarks Miljøundersøgelser: Faglig rapport fra DMU nr. 636, 2007 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling Høy, S. et al.: Danmarks Søer, 5. bind Søerne i Fyns Amt, Miljøministeriet: Vandplan Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn Miljøministeriet: Erfaringer med aluminiumbehandling af danse søer Miljøministeriet: Arbejdspapir fra arbejdsgruppen om sørestaurering. Vejledning i anvendelse af sørestaurering i forbindelse med vandplanlægning Side 11

12 Bilag 1: Arbejdspapir fra arbejdsgruppen om sørestaurering Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18