Den Danske Kvalitetsmodel
|
|
|
- Gustav Thomsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Danske Kvalitetsmodel Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
2 Historik 2001 Fælles F initiativ 2002 Økonomiaftalen 2003 Modelbeskrivelsen 2004 Samarbejdsaftale om organisation (nov.) 2004 Bestyrelsen konstitueret 2004 Modelbeskrivelsen revideret (dec.) 2005 Etablering af IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
3 SST (fmd.) Bestyrelse Direktør ISM ARF H:S (KL) Sekretariat Sundhedsfaglig afdeling Adm/It og økonomi afdeling Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
4 Oversigt over medarbejdere i IKAS Karsten Hundborg, Direktør Ansat juni Trille B. Johansen,Kontorfuldmægtig Ansat som kontorfuldmægtig i IKAS oktober Jan Mainz,Afdelingsleder, Sundhedsfaglig Afdeling Ansat som afdelingsleder og overlæge i Sundhedsfaglig afdeling i IKAS marts Birgitte Randrup Krog, Kvalitetskonsulent Ansat som kvalitetskonsulent i IKAS november Marianne Eberhard, Kvalitetskonsulent Ansat som kvalitetskonsulent i IKAS december 2005 Gitte Rasmussen, Kvalitetskonsulent Ansat som kvalitetskonsulent i IKAS december Michael Dahl, Afdelingsleder, Administrativ Afdeling Ansat som afdelingsleder for Administrativ afdeling i IKAS oktober David Mortensen, Fuldmægtig Ansat som fuldmægtig i Administrativ afdeling i IKAS marts Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
5 Bestyrelse Kontaktudvalg Direktør Rådgivningsforum Sekretariat International konsulent Sundhedsfaglig afdeling It-/administrativ afdeling Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
6 Prækvalificerede tilbudsgivere - Joint Commission International - Health Quality Service - Australian Counsil on Healthcare Standards - Canadian Counsil on Health Services Accreditation Tilbudsfrist: 1. maj 2006 Endelig beslutning: 1. juni 2006 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
7 Hvad er kvalitetsmodellen? Ét t samlet dansk program for systematisk kvalitetsvurdering Omfatter alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser (offentlige sygehuse obligatoriske, 1. version/ kommunerne) Aftalebaseret udvikling og drift - centrale og decentrale sundhedsmyndigheder Overensstemmelse med internationale standarder for akkreditering (ISQua) Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
8 Sygdomsspecifikke forløbsaktiviteter Generelle forløbsaktiviteter Organisatoriske aktiviteter Apopleksi Henvisning Hygiejne Brystkræft Visitation Beredskab og forsyning Diabetes Modtagelse Patienttransport Fødsler Vurdering og planlægning Apparatur og teknologi Hjerteinsufficiens Koordinering Kvalitetsstyring Hoftenære frakturer Overdragelse Risikostyring Kronisk obstruktiv lungelidelse Diagnosticering Dokumentation og Lungekræft Observation datastyring Mavesår Patientinddragelse Rekruttering, uddannelse Skizofreni Pt. information og og kompetencesikring Tyk- og endetarmskræft kommunikation Ledelse Intensiv behandling Politikker og retningslinier Invasiv behandling Rehabilitering Medicinering Forebyggelse og sundhedsfremme Ernæring Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
9 MD1 Sygdomsspecifikke forløbsaktiviteter Generelle forløbsaktiviteter Organisatoriske aktiviteter 1. Apopleksi A. Henvisning I. Beredskab og forsyning 2. Brystkræft Visitation Patienttransport 3. Diabetes Modtagelse J. Apparatur og teknologi 4. Fødsler Vurdering og planlægning K. Kvalitetsstyring 5. Hjerteinsufficiens B. Koordinering, kontinuitet Risikostyring 6. Hoftenære frakturer Overdragelse Hygiejne 7. Kronisk obstruktiv lidelse C. Diagnosticering L. Dokumentation og 8. Lungekræft Observation datastyring 9. Mavesår D. Patientinddragelse Rekruttering, uddannelse 10. Skizofreni Pt. information og og kompetencesikring 11. Tyk- og endetarmskræft kommunikation M. Ledelse E. Intensiv behandling Politikker og retningslinier Invasiv behandling F. Rehabilitering G. Medicinering Forebyggelse og sundhedsfremme H. Ernæring Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
10 Slide 9 MD1 Hvilke er NIP - og hvilke LDKDB, DGMA osv Michael Dahl,
11 Udvikling af standarder og indikatorer Ved valg af standarder foretages en vægtning og prioritering efter følgende udvælgelseskriterier: Nytte: Standarden skal vedrøre aktiviteter, hvor der foreligger væsentlige forbedringspotentialer, større kvalitetssvigt og/ eller stor kvalitetsvariation Relevans: Standarden skal vedrøre større patientgrupper og/ eller særligt kritiske aktiviteter for betydelige patientgrupper Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
12 Udvikling af standarder og indikatorer Udvikling: Det nødvendige ressourceforbrug (tid og økonomi) til standard- og indikatorudviklingen er rimeligt og realistisk Målbarhed: Standarden tilstræbes at være operationelt målbar (understøttes af relevante og informationsgivende indikatorer eller vurderinger) Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
13 Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af nøglepersoner og surveyors Prøveakkreditering 1. år 2. år 3. år Standardudvikling Implementering Akkreditering Standardudvikling Høringsrunde (standarder) Redigering af standarder Pilottest Redigering (evt.), klargøring af standarder til udsendelse Basisvurdering mhp. handleplaner Udviklingsperiode Selvevaluering Udviklingsperiode (evt. tiltag) Pilottest Ekstern vurdering Tilbagemelding til organisationerne/rapport Tiltag ved gabs / brist Akkreditering Offentliggørelse Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
14 Input: Dataflow & databehandling IKAS Output: 37 temaer 3-5 standarder 2-4 Indikatorer I alt: Data til vurdering af indikatorer.. Validering/ kobling Dataindsamling Databearbejdning Modul Offentliggørelse Resultatformidling Ministerium Sygehusejere Sundheds - professionelle Patienter / Borger Tilbagemelding Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
15 LPR Dataflow & databehandling IKAS Output: EPJ Resultatformidling PAS Kval.projekter Klin.K. databaser FSS Validering/ kobling Dataindsamling Databearbejdning Modul Offentliggørelse Ministerium Sygehusejere Sundheds - professionelle Øvrige Patienter / Borger Manuel indberetning Tilbagemelding Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
16 Data identificering & datafangst Fra Sygehuse: IKAS 1.fase Sygdoms specifikke indikatorer NIP Nat. Kvalitets databaser Generelle forløbs indikatorer DGMA LPR EPJ PAS LKK-DB Kval proj. Dataindsamling Validering/ kobling Databearbejdnings modul Offentliggørelse Organisatoriske indikatorer?? FSS Øvrige Manuel indberetn. Tilbagemelding Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
17 Data identificering & datafangst Fra Sygehuse: IKAS 2. fase: akkreditering i 2011 Sygdoms specifikke indikatorer Generelle forløbs indikatorer Organisatoriske indikatorer SFI F-LPR XML-Komm.proj. Integrations platforme LPR EPJ PAS LKK-DB Kval proj. FSS Øvrige Manuel indberetn. Dataindsamling Validering/ kobling Databearbejdnings modul Tilbagemelding Offentliggørelse EPJ / G-EPJ Sundterm projekter Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
18 Faser i Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af nøglepersoner og surveyors Prøveakkreditering 1. år 2. år 3. år Standardudvikling Implementering Akkreditering 1. fase 1. fase 1. fase Analyser Afklaring Kravspecificering Udbud & Leverandøraftaler Udvikling Pilot aftestning Implementering Akkreditering Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
19 Faser i Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af nøglepersoner og surveyors Prøveakkreditering 1. år 2. år 3. år Standardudvikling Implementering Akkreditering 1. fase 1. fase 1. fase 2. Fase - udvikles frem mod 2011 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
20 ? 1. juli 2006
21 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
22
23 Tidsplan for IT projekt til understøttelse af akkreditering Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
24 Faser i Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af nøglepersoner og surveyors Prøveakkreditering 1. år 2. år 3. år Standardudvikling Implementering Akkreditering 1. fase 1. fase 1. fase Analyser Afklaring Kravspecificering Udbud & Leverandøraftaler Udvikling Pilot aftestning Implementering Akkreditering Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
25 Faser i Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af nøglepersoner og surveyors Prøveakkreditering 1. år 2. år 3. år Standardudvikling Implementering Akkreditering 1. fase 1. fase 1. fase 2. Fase - udvikles frem mod 2011 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
26 2008 1/2 1/12 1/8 Drift & Akkreditering System implementering Prøve akkreditering / Pilot Tidsplan for IT projekt: 1.Fase /3 20/4 1/2 3/4 16/5 1/7 1/9 1/11 1/2 Leverandør aftaler Kravspek. udsendes Kravspek. 2. iteration Godkendelser IT-temadag Workshop: IT kontaktpers. Foranalyse: 1. iteration Foranalyse: Mediq Analyse fase Institut for Kvalitet og Akkreditering i Foranalyse 2. Iteration Sundhedsvæ
27 Data identificering & datafangst Fra Sygehuse: IKAS Sygdoms specifikke indikatorer LPR 1.fase Generelle forløbs indikatorer Organisatoriske indikatorer EPJ PAS LKK-DB Kval proj. Dataindsamling Validering/ kobling Databearbejdnings modul Offentliggørelse FSS Øvrige Manuel indberetn. Tilbagemelding Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
28 Data identificering & datafangst Fra Sygehuse: IKAS 1.fase 2. fase: akkreditering i 2011 Sygdoms specifikke indikatorer Generelle forløbs indikatorer Organisatoriske indikatorer SFI F-LPR XML-Komm.proj. Integrations platforme LPR EPJ PAS LKK-DB Kval proj. FSS Øvrige Manuel indberetn. Dataindsamling Validering/ kobling Databearbejdnings modul Tilbagemelding Offentliggørelse EPJ / G-EPJ Sundterm projekter Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
29 Temagrp.. for Sundheds IT Kval.projekter Krav til datafangst: EPJ LPR PAS Klin. databaser Pt.tilfredshed Auditering Øvrige Snitflade / systemkobling: Fælles standarder for datasæt og valideringsregler Fælles begrebsmodel Fælles Klassifikations system & valideringsgrundlag Data registrering: Fælles udvikling af applikationer til dataregistrering KMS, Sundhed.DK, anden Web reg., o.l. Direkte indberetning Akkreditering Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
30 Temagrp.. for Sundheds IT Mål l med monitorering: Akkrediterings opgaven: - Sygdoms specifikke, - de generelle og de - organisatoriske temaer. Kvalitetsudvikling Klinisk forskning Databearbejdning Offentliggørelse Formidling Ledelses information Klinisk meningsfyldt anvendelighed Tilbagemelding Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
31 Principskitse: Dataflow & databehandling Std. & Akk. Krav Sekundær sektor x n x IKAS EPJ IKAS Organisaoriske aktiviteter Visitation Diagnost. Behandling Udskr/Kont. 1 x K/F-LPR n x n x n x 1 x n x LPR PAS LKK-DB Kval proj. Audite ring Øvrige Offentliggørelse Dataindsamling Validering/ kobling Databearbejdning Formidling sundhed.dk Gen. forløbs aktiviteter n x Manuel datafangst Tilbagemelding Hjem / Rehabil / Komm n x Akkredite ring Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ
begrebet akkreditering
En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering
DDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Kvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Den Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab [email protected]
Den Danske Kvalitetsmodel
August 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse 1. version Forord Hermed foreligger den 1. version (version 2009) af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse. DDKM udgør
Akkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser
www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og
Den Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 DDKM for sygehuse 2.version Ny version hvad er nyt og hvor er udfordringerne? 2 2.version af akkrediteringsstandarder for sygehuse 82 akkrediteringsstandarder: 39 organisatoriske
Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5
Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010. Sag nr. 1
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010 Sag nr. 1 Emne: Månedlig afrapportering af hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med august 2010 1 bilag Amager Amager Hospital
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Sygehus Sønderjylland
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:
Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: [email protected]
Livet som kvalitetsnøgleperson
Kursus for kvalitetsnøglepersoner Region Syddanmark Livet som kvalitetsnøgleperson Kvalitets- og udviklingssygeplejerske Anette Andsager, Sygehus Sønderjylland Min baggrund Arbejdet med akkreditering siden
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Hvordan bruger en hospitalsdirektør data til at sikre god kvalitet på sit hospital?
Hvordan bruger en hospitalsdirektør data til at sikre god kvalitet på sit hospital? Hospitalsdirektør Torben Stentoft, Rigshospitalet DSKS årsmøde januar 2010 Datastrømmen Grundlag i Region for kvalitetsstyring
Aarhus Universitetshospital
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-02-2014 Gyldig til: 24-04-2017 Akkrediteringsstatus:
Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002 Indledning. Dette notat er
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling
Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM
Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM 1 2 Akkrediteringsnævn Jesper Poulsen (formand) Ledende overlæge Gentofte Hospital Anna Guttesen (næstformand) Vicedirektør
Bilag 2. Oversigt over ændringer i forhold til 2.version af DDKM for sygehuse
Bilag 2. Oversigt over ændringer i forhold til 2.version af DDKM for sygehuse Denne tabel skal ikke forstås som en log, der beskriver alle ændringer, men skal vise, hvor man kan genfinde indhold fra DDKM
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Dagens program Eksternt survey i Hospitalsenheden Vest - surveyplanen for uge 13 - kvalitetsudvalgets roller og opgaver - de eksterne surveyors
Dagens program 12.20 Eksternt survey i Hospitalsenheden Vest - surveyplanen for uge 13 - kvalitetsudvalgets roller og opgaver - de eksterne surveyors 13.15 Erfaringer fra Region Nordjylland v/ Dorthe Trabjerg,
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet
Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle
Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker med kontrakt under DUF
Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker med kontrakt under DUF Dette underbilag til kontrakten mellem leverandøren og Danske Regioner beskriver de konkrete krav
Dermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:
NOTAT Reduktion af dødelighed i Region Sjælland Baggrund I forbindelse med Operation Life kampagnen, der startede i 2007, blev der udviklet et nyt måleredskab for kvaliteten på sygehusene; HSMR (Hospitals
Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:
EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen
EPJ hvad skal der til Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen IT-strategiens skal Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service i selve patientbehandlingen. Sikre en bedre kommunikation
Regionale dokumenter:
Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 4841 www.regionmidtjylland.dk Oversigt over gældende regionale dokumenter i e-dok april 2011 Nedenfor er en liste
Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 14. januar 2013 Torben Gaarskær 1 Sundhedsaftalen 2010-2014 14. januar 2013 Torben Gaarskær 2 Målsætninger inden for 5 hovedområder Styrke
Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group
Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish
Surveyrapport - Sundhedsplejen
Surveyrapport - Sundhedsplejen Sektor: Kommune Kolding Kommune - Org.: Sundhedsplejen Type: Ekstern survey Startdato: 17.06.2013 Slutdato: 20.06.2013 Akkrediteringsstatus: Akkrediteret med bemærkninger
MR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken)
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 16-09-2015 MR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken) Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 29-04-2015
Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser
Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,
Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december 2011 14-12-2011 TEORI 14-12-2011
Den Danske Kvalitetsmodel Opbygning og tidsplan 1 Torsdag den 1. december 2011 TEORI 2 1 3 Kvalitetsteori Når man måler kvalitetsparametre, ser man variation Variation er udtryk for ét af to fænomener:
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI 2005 Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels Hvem slukker branden hos en brandmands datter, når en brandmand går og slukker
