Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?"

Transkript

1 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002

2 Indledning. Dette notat er en skitse til, hvordan opgaven med at implementere en landsdækkende dansk kvalitetsmodel kan gennemføres i Ringkjøbing Amts Sundhedsvæsen. Målgruppen for notatet er amtssygehusledelsen og politikere i Ringkjøbing Amt, afdelingsledelser samt andre ledere, der vil skulle inddrages i processens opstart. Notatet indeholder en kort beskrivelse af, hvad akkreditering er, hvilke krav der stilles til en dansk kvalitetsmodel samt et forslag til, hvordan vi konkret kan tage fat på arbejdet i Ringkjøbing Amt. Sygehusledelsen har d. 7. oktober 2002 godkendt den handlings- og tidsplan, der er beskrevet i notatet. Baggrund Det er i økonomiaftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen besluttet at der medio 2002 skal være enighed om en landsdækkende dansk kvalitetsmodel som alle amter i Danmark skal implementere inden udgangen af I økonomiaftalen for 2003 fremgår det, at det overordnede mål for den landsdækkende danske kvalitetsmodel er at sikre gode patientforløb til gavn for patienterne, således at de oplever en bedre kvalitet fagligt såvel som organisatorisk. Modellen skal være dynamisk og understøtte samt synliggøre en vedvarende kvalitetsudvikling på det kliniske og ledelsesmæssige niveau (1). Modellen skal ligge til grund for gennemførelse af en akkrediteringsproces i sundhedsvæsenet, dvs. sygehuse i første omgang, men arbejdet skal også indbefatte de praktiserende læger og kommunerne. Den danske kvalitetsmodel bygger på fastlæggelse af en kerne af fælles kvalitetsstandarder som både relaterer sig til struktur (fx. den måde vi tilrettelægger patienternes forløb, den måde, vi har valgt at organisere arbejdet), processer (fx. den måde vi plejer og behandler patienterne, den måde, vores arbejdsgange forløber) og de resultater, vi opnår. Se mere om dette i Målstyring og balanceret rapportering (2). Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, H:S og Amtsrådsforeningen har udsendt et notat, hvor hovedfaserne i en landsdækkende dansk kvalitetsmodel er angivet, sammen med en tidsplan med milepæle for udviklingsprocessen (3). Af notatet fremgår det, at kvalitetsstandarderne skal dække bredt, være relevante, forståelige og om muligt målbare. Arbejdet med øget patientsikkerhed vil indgå i kvalitetsmodellen. Standarderne skal gøre det muligt at offentliggøre kvaliteten på danske sygehuse og at sammenligne kvaliteten på baggrund af eksterne vurderinger. side 1 af 13

3 Hvad er akkreditering? Internationalt anvendes forskellige definitioner på akkreditering (4). Ordet akkreditering kommer fra de engelske ord accredited og accreditation, som hhv. betyder anerkendt eller anset og at tiltro nogen noget. Med udgangspunkt i de internationale definitioner er der udarbejdet en dansk definition (5), hvor en akkrediteringsproces defineres som en procedure, hvor et eksternt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer og organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver. Akkreditering kan have til formål at fremme kvalitetsudvikling og/eller gennemføre kvalitetskontrol. Akkreditering skal som minimum indeholder følgende fire grundelementer: Vurderingen skal foretages af et eksternt organ. Vurderingen skal bl.a. foretages af personer med samme kompetence som de personer, der lader sig vurdere. Vurderingen skal baseres på opfyldelsen af et sæt krav til kvaliteten (standarder), som dels er forhåndsdefineret og dels er fælles for alle sundhedsorganisationer, der lader sig vurdere. Vurderingen skal omfatte både det faktiske resultatet af sundhedsorganisationens arbejde, og hvorvidt sundhedsorganisationen har den fornødne kompetence til fortsat at kunne udføre sine opgave tilfredsstillende. Man kan enkelt sige, at man i en akkrediteringsproces foretager en vurdering af den måde, ledelse foregår i en sundhedsorganisation og den måde, organisationen er indrettet på. Har ledelsen overblik over alle de aspekter, som har betydning for kvaliteten af patienternes forløb, for det faglige niveau, for medarbejderne og for organisationen i det hele taget? Og kender de resultaterne af den indsats, der gøres? Har ledelsen redskaber, som giver data om organisationens virke? Gennemføres der kvalitetsforbedringer, og på hvilket grundlag? Akkreditering er et middel til at få orden i huset, ikke et mål i sig selv. Krav til den danske model. Den danske model bygger på at der skal udvikles et dansk sæt af standarder og indikatorer at der er fokus på patientforløb på tværs af sektorgrænser og på tværs af interne afdelinger på sygehusene at der inddrages materiale fra eksisterende nationale kvalitetsprojekter at det danske sæt af standarder Alpha- godkendes 1 at standarder og indikatorer skal være målbare, og resultaterne skal offentliggøres og sammenlignes, hvor det er muligt 1 ALPHA- godkendelse betyder, at der er fastlagt et sæt generiske standarder for akkrediteringsorganisationers arbejde. Programmet indeholder 10 standardgrupper, som er afprøvet på akkrediteringsorganisationer i bl.a. New Zealand, Australien og Canada, og som er endelig vedtaget på ISQua konferencen i Akkreditering efter ALPHA programmet er med til at signalere et vist kvalitetsniveau - en blåstempling - uanset hvilken akkrediteringsorganisation, der har gennemført den pågældende akkreditering (6) side 2 af 13

4 at evaluering både omfatter generiske (fælles for alle patientforløb) og sygdomsspecifikke standarder i en passende balance at der foretages selvevaluering at der foretages ekstern evaluering i samarbejde med en anerkendt international akkrediteringsorganisation, bestående af både danske og internationale evaluatorer Opstilling af det danske sæt standarder skal ske med udgangspunkt i standarder og indikatorer fra bl.a. Den Gode medicinske Afdeling Det Nationale Indikatorprojekt Kliniske Databaser Referenceprogrammer Akkrediteringsprocessen i Sønderjyllands Amt Akkrediteringsprocessen i H:S Anden international litteratur på området Love, aftaler og regler i øvrigt på sundhedsvæsenets område Som bilag 1 er vedlagt en oversigt over de nationale initiativer, der, som et minimum, forventes at skulle indgå i den danske model, initiativer, som vi allerede deltager i i Ringkjøbing Amt. Det betyder, at udgangspunktet for en kommende akkrediteringsproces for så vidt allerede er lagt. Vi kan i Ringkjøbing Amt starte med at få overblik over, hvordan arbejdet i fx. det nationale indikatorprojekt er tilrettelagt og integreret i organisation, hvordan vi lever op til standarderne i den gode medicinske afdeling, om referenceprogrammer for forskellige sygdomsområder er implementeret i den kliniske praksis, om kliniske retningslinier forekommer på alle væsentlige områder, om de er opdateret og følges? Og så videre. Den danske kvalitetsmodel skal udvikles på et grundlag, som er accepteret i det danske sundhedsvæsen og som tilgodeser sundhedsvæsenets særlige forudsætninger og karakteristika. Der lægges vægt på, at der tages udgangspunkt i dansk kultur. Den internationale samarbejdspartner skal have erfaring med at indgå i en udviklingsproces og kunne imødekomme danske krav og ønsker. Milepæle i udviklingsprocessen I notatet nævnt tidligere er der angivet en tidsplan for gennemførelse af processen - se nedenfor. I forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og amterne 2003 er det besluttet at nedsætte et sekretariat, som skal stå for at videreudvikle den fælles danske kvalitetsmodel og sende den i udbud i løbet af vinteren Sekretariatet placeres i regi af Sundhedsstyrelsen og vil bestå af repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, H.S, Sundhedsstyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tidsplan: Juni 2002 Økonomiforhandlinger, hvor skitsen med beskrivelse af grundprincipper og udviklingsproces til en landsdækkende dansk kvalitetsmodel præsenteres. side 3 af 13

5 Efterår 2002 Den tværfaglige arbejdsgruppe udarbejder - i samarbejde med fællessekretariatet - et oplæg med beskrivelse og vurdering af de eksisterende danske projekter samt en beskrivelse og vurdering af de internationale akkrediteringsorganisationer. Vinter 2002 Det egentlige udbudsmateriale klargøres, og valg af international samarbejdspartner sendes i udbud. Forår 2003 På baggrund af udbudet vælges en international samarbejdspartner. Sommer/Efterår 2003 Der udarbejdes et udkast til et dansk sæt af standarder i samarbejde med den internationale samarbejdspartner. Efterår/Vinter 2003 Udkast til et dansk sæt af standarder sendes i høring Foråret 2004 Et dansk sæt standarder foreligger Efteråret 2005 De første akkrediteringsprocesser på sygehusene kan påbegyndes Vinteren 2006 Samtlige sygehuse i Danmark har gennemgået en selvevaluerings- og akkrediteringsproces. Hvor står Ringkjøbing Amt i forhold til den danske model og akkrediteringsprocessen? Det er op til de enkelte amter at tilrettelægge en proces som er tilpasset de muligheder, der er og kan skabes lokalt. I Ringkjøbing Amt starter vi som nævnt ikke på bar bund. Der er jfr. bilag 1 en række initiativer i gang, både i sygehusene og centrene, med kommuner og praktiserende læger, initiativer, som alle vil indgå i den danske kvalitets- og akkrediteringsmodel. Udover det har de enkelte centre, sygehuse osv. en masse mere, som de kan bidrage med. Lægges alt dette sammen har vi et godt grundlag for at komme i gang. Det arbejde, der netop nu foregår med udvikling af et ledelsesinformationssystem baseret på målstyring og balanceret rapportering (2) og udvikling af et datawarehouse, som understøtter dette, er en måde, allerede nu at få opbygget en platform, der giver overblik. Tættere på akkrediteringsprocessen skal dette udbygges væsentligt mere, end planerne er lige nu. Et væsentligt element i akkrediteringsprocessen er selvevaluering, som er en omfattende og systematisk vurdering af en organisations aktiviteter og resultater, foretaget af organisationen selv. Selvevalueringsprocessen fokuserer på organisationens side 4 af 13

6 styrker og svagheder og gennemføres af de ledere og medarbejdere i organisationen, som har ansvar for at udføre de ydelser, der skal evalueres (5, 7). Det er som tidligere nævnt et væsentligt element at centre og sygehuse vurderer sig selv inden andre gør det. Vurderingen vil til sin tid ske på baggrund af de besluttede standarder, men vi kan så småt godt gå i gang med dette. Hvordan kommer vi i gang? Vi kan derfor så småt gå i gang med at få et overblik over vores organisation i dag. Hvad har vi? Hvad gør vi? Og hvordan bruger vi det. I det skema, der er vedlagt som bilag 2, er der taget udgangspunkt i en liste over de områder, som allerede er i gang i Ringkjøbing Amt. Listen omfatter den patientoplevede kvalitet, den faglige kvalitet, den medarbejderoplevede kvalitet og den organisatoriske kvalitet. Listen er bygget op som den matrix, der allerede indgår i den balancerede rapportering. Der rummer mulighed for både at forholde sig til resultat, struktur og proces. I figur 1 er der vist et forslag til handlingsplan for Ringkjøbing Amt. Inden udgangen af 2006: Akkreditering Ultimo 2005: Ekstern evaluering påbegyndes Efterår/vinter 04: Selvevaluering Kvalitetsforbedring Forår 2004 Dansk Model for kvalitetsudvikling foreligger Fyraftensmøde om den danske model Balanceret rapportering Efterår 02: Vores udgangspunktfaktuel afdækning internt i sygehuse og centre Februar 03: Start Konference for ledere, nøglepersoner m.v. Kvalitetsforbedring Vinter 03 til forår 04: Forberedelse selvevaluering Marts 2003: Strategi på kort og lang sigt Figur 1: Handlings- og tidsplan side 5 af 13

7 Forberedelsen til arbejdet er en kortlægning af, hvad og hvordan vi gør i dag. Det er hensigten, at hver enkelt afdeling/hvert center/hvert sygehus, i første omgang gennemgår listen og noterer, på hvilke områder der er / ikke er noget. Denne proces kan fungere som den første interne selvevaluering, og vil kunne give ledelserne et overblik over brist og huller i forhold til det samlede kvalitetsniveau i organisationen. Som nævnt tidligere, kan vi for eksempel tage fat i de nationale projekter, vi allerede indgår i. Vi kan herudover tage fat i fx. hygiejnestandarderne. Har vi dem i afdelingen, kender vi indholdet af dem, anvender vi dem i dagligdagen? Vi kan tage fat i at få overblik over, i hvilken grad vi lever op til de regeringsaftalte servicemål. Vi kan vurdere, om udskrivningsaftaler med kommunerne er fastlagt og følges, så målet om det gode patientforløb virkeliggøres osv. Mulighederne er mange. Efter denne kortlægning afholdes i februar 2003 en konference for ledere, politikere, nøglepersoner, medarbejderrepræsentanter osv. i sundhedsvæsenet. Konferencen bliver således det officielle startskud på processen i Ringkjøbing Amt. På baggrund af kortlægningen og konferencen fastlægges strategien på kort- og på lang sigt. Kvalitetsafdelingen vil forestå den koordinering, der er nødvendig i processen, og vil som et resultat af det overblik, der skabes via den første interne selvevaluering og konferencen i februar 2003, give forslag til en strategi på lang og på kort sigt. Etablering af en kvalitetsorganisation. Både internationale erfaringer, og erfaringer fra akkrediteringsprocessen i H:S og Sønderjyllands Amt peger på, at en vellykket implementering er betinget af, at der etableres en eller anden form for kvalitetsorganisation. Kvalitetsorganisationen her i amtet vil tage udgangspunkt i den organisation, der allerede er besluttet med etablering af et amtsligt kvalitetsforum, som det øverste organ. I det amtslige kvalitetsforum vil indgå repræsentanter for de parter, der er forudsætningen for et godt patientforløb, dvs. sygehuse, centre, kommuner, praktiserende læger, speciallæger etc. I relation til det kan der nedsættes et kvalitetsråd for sygehusene, som kan supplere det kvalitetsudviklingsudvalg, der allerede er for de praktiserende læger. Ledelsens involvering i processen vil være afgørende for akkrediteringsprocessen indhold og udbytte. Amtssygehusledelsesgruppen, afdelingsledelser osv. skal derfor inddrages så tidligt som muligt. Herudover er det væsentligt at inddrage de faglige råd og MED-strukturen. Princippet i kvalitetsorganisationen er, at eksisterende foraer inddrages så meget som muligt, og at der ikke laves en særlig kvalitetsorganisation til dette arbejde. Etablering og uddannelse af kvalitetsteam. Erfaringerne fra internationale og danske akkrediteringsprocesser siger også, at uddannelse skal være et centralt element i processen. Uddannelsen retter sig mod ledere og medarbejdere, som skal være nøglepersoner i arbejdet. Her er de kaldt kvalitetsteams - som er lokale agenter der kan være ansvarlige for processen i de enkelte afdelinger og afsnit. (8,9,10,11,12,13) side 6 af 13

8 Det er hensigten: at der etableres teams bestående af en leder og en agent Der er ikke taget stilling til, hvor mange teams der skal være, men minimum et pr. afdeling. Teamet kan evt. ses i sammenhæng med implementeringen af det nationale indikatorprojekt, hvor der i begyndelsen af 2003 skal udpeges dataansvarlige. at agenterne er engagerede og interesserede i kvalitetsudvikling - de skal være fagligt og tværfagligt accepterede og anerkendte - de skal repræsentere forskellige fag i organisationen, de skal repræsentere forskellige niveauer i organisationen og de skal vælges af og i eget system. Rollerne i kvalitetsteamet og i kvalitetsafdelingen er foreløbigt beskrevet som i flg. skema: Kvalitetsteam Leder Sætte dagsorden Lægge Strategi Følge op Introduktion af nye medarbejdere Udvælge kvalitets agent Leder teamet Agent Viden om kvalitetsmetoder Kunne anvende auditmetoden Vide noget om processer og procesledelse Lytte til organisationen Deltage i netværk med andre agenter Sparring Uddannelse Kommunikation internt Kvalitetsafdeling Undervise / uddanne Servicere Gøre det lettere Ajour med teori, metoder og processer - ude og inde Lytte Bidrage med forandringsløsninger Introduktion af nye ledere / agenter Samle netværk I arbejdet vil der skulle indgå ledere og medarbejdere fra både primær sektor og sundhedsvæsenet i amtet. Den samlede kvalitetsorganisation kan beskrives som vist i følgende model, figur 2: side 7 af 13

9 Politikere Amstligt kvalitetsforum Direktion Kvalitetafd. Praktiserende læger, ca. 170 Amtssygehusledelse Faglige råd 4500 ledere og medarbejdere Nye medarbejdere kommuner Kvalitetsagenter Figur 2: Kvalitetsorganisationen Økonomi. Som tidligere nævnt er aftalen om, at det danske sundhedsvæsen skal ekstern evalueres inden udgangen af 2006 en del af økonomiaftalen for 2003 mellem amter og regering. I forslaget er der ikke på nuværende tidspunkt hæftet drøftelser om evt. bloktilskud til dette. I følge litteraturen og de erfaringer, der er gjort internationalt vurderes det, at udgifterne til hele processen varierer mellem 1-3% af det samlede budget til sundhedsvæsenet. Hvad det præcist vil koste for sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt er vanskeligt at sige på nuværende tidspunkt. Den største udgift i en akkrediteringsproces kan henføres til de forbedringer, der skal investeres i, for at kunne leve op til standarderne i den danske model. Investeringerne kan fx. være tid, organisationsændringer, teknologi mv. Et eksempel kan fx. være medicinering, som blot vil være én af de mange standarder. Hvis vi har styr på hele medicineringsprocessen, således at alt dokumenteres korrekt og der ikke forekommer fejl, så vil der ikke være ekstra udgifter forbundet med at leve op til denne ene standard. Hvis vi har fastlagt en procedure og en tidsramme for indberetning af fejlmedicinering, hvor medicineringsfejl er definerede, rapporteres rettidigt og vi er sikre på, at medicineringsfejl anvendes til at forbedre arbejdsgangene med medicinering, så vil der ikke specielle ting vi skal gøre her. Erfaringerne fra H:S tilsiger dog, at vi typisk ikke har styr på alt, herunder medicinering, dokumentation, patientsikkerhed, hygiejne osv. Da vi ikke på nuværende tidspunkt ved, hvordan niveauet i organisationen er på alle fronter er det vanskeligt at estimere en evt. meromkostning. Man må forvente, at side 8 af 13

10 dette tema vil blive et centralt emne til interamtsmøderne, i amtsrådsforeningen, i forhandlingen mellem regering og amter, i Temagruppen for kvalitet og service og mange andre steder. Afslutning. Sammenfattende rummer den skitserede handlingsplan følgende milepæle i sundhedsvæsenet, Ringkjøbing Amt: Efteråret 2002 afdækkes den faktuelle status ud fra de foreslåede områder - den første interne selvevaluering, som amtssygehusledelsesgruppen er ansvarlig for Februar 2003 holdes en konference for ledelser, politikere og nøglepersoner om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. Denne konference er det formelle startskud Marts 2003 fastlægges strategien for arbejdet på kort og på lang sigt Forår / efterår 2003 uddannes kvalitetsteams Sommer / efterår 2003 sendes de danske standarder til høring Vinter 2003 / forår 2004 gennemføres en forberedende selvevaluering I efteråret/vinteren 04 gennemføres selvevaluering Ultimo 2005 påbegyndes den eksterne evaluering Inden udgangen af 2006 akkreditering Kvalitetsforbedringer vil være en aktivitet, som vil gå igennem alle processens faser. ************************************************************************** side 9 af 13

11 Referencer: 1. Finansministeriet, 2. Målstyring og balanceret rapportering. 3. udgave. Ringkøbing: Sundhed, En landsdækkende dansk kvalitetsmodel - en skitse. Notat udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København: Sundhedsstyrelsen, H:S og Amtsrådsforeningen, den 24. maj Schiøler T et al. Akkreditering - forskellige modeller. En oversigt over udvalgte modeller til akkreditering i sundhedsvæsenet. København: DSI - Dansk Institut for Sundhedsvæsen, marts Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner. Udkast til høring. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, august International Society for Quality in Health Care Inc. International Standards for Health Care Accrediation, The ALPHA agenda København: Sundhedsstyrelsen, Kvalitetsvurdering i Sundhedsvæsenet del.b. 7. Majbritt Christensen et.al. Selvevaluering i kvalitetsarbejdet internationalt og nationalt - selvevalueringens mange ansigter. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, DSI rapport Anne Frølich et.al. Akkreditering af hospitaler - Metoder og erfaringer fra USA, Australien, og Canada. København: Evalueringscenter for Sygehuse. Rapport nr. 2, januar Majbritt Christensen et.al. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Metodebeskrivelse og status over igangværende nationale initiativer. København: DSI - Institut for Sundhedsvæsen. Rapport Standarder for hospitaler. Dansk oversættelse ved H:S efter Joint Commision International Accreditation Standards for Hospitals. København: Hovedstadens Sygehusfællesskab, september Kjaer & Kjerulf A/S. Vurdering af akkrediteringsprocessen H:S. Erfaringer og synspunkter på akkreditering og forslag til det videre arbejde. Maj/juni Kvalitet i Sønderjyllands Sundhedsvæsen - KISS - et tværsektorielt akkrediterings- og udviklingsprojekt for sygehuse, kommune og praktiserende læger. Projektbeskrivelse, Januar Københavns Amts Sygehusvæsen. Akkreditering af Københavns Amts Sygehuse - Forslag. April 2002 side 10 af 13

12 BILAG 1 Røntgenregulativ Kvalitetsordning laboratorier DANPEP LPRindikatorer Kvalitetsudvalg Almen praksis Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsektoren Dansk selskab for Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser Sekretariat for Referenceprogram Love og regler (brand, katastrofer, levnedsmidler etc.) Den gode medicinske afdeling National strategi Det nationale råd for kvalitetsudvikling Landsdækkende model ARF's temagruppe, her under Den landsdækkende pt.undersøgelse Kliniske kvalitetsdatabaser Udvalg for kvalitetsmåling De bløde værdier Kvalitetsdeklaration Det nationale indikatorprojekt Hygiejnestandarder Terminologigruppe side 11 af 13

13 BILAG 2 Idékatalog Resultat (Hvordan bruger I det?) Struktur ( Hvad har I?) Proces (Hvordan gør I?) Sidst revideret dato / år Patientoplevet kvalitet Patienttilfredshedsus. Skriftlig information Lokal ptt. tilfredshedsus. Pt. undervisning Kommunikation Pt.skoler Pårørende gr. Faglig kvalitet Det Nationale Indikator projekt Den Gode Medicinske Afdeling Patientsikkerhed og risikostyring Genoptræningsplaner Kliniske databaser Referenceprogrammer Palliativ indsats Kliniske retningslinier /instrukser Kost og ernæringsstandarder Hygiejnestandarder Medarbejder kvalitet Arbejdsmiljø - sikkerhed MED struktur MUS / PUS Kompetenceudvikling Intern undervisning Efteruddannelse Faglig vejledning Organisatorisk kvalitet Værdigrundlag Ledelsesregulativ Ledelsesinformationssystem-Balanceret rapportering Personalepolitik Fastholdelse og rekruttering Planer for grund - og videreuddannelse side 12 af 13

14 Idékatalog Resultat (Hvordan bruger I det?) Struktur ( Hvad har I?) Proces (Hvordan gør I?) Sidst revideret dato / år Akut planer Hjertestop procedure Procedureplaner, interne retningslinier m.v. Introduktions- og uddannelsesplaner Praksiskonsulenter Udskrivningsaftaler Kvalitets- og udviklingsudvalg EDB-sikkerhedspolitik EPJ Masterplan for bygninger Servicemål Økonomiaftalemål side 13 af 13

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Af Carsten Engel, Birgitte Randrup Krog, Hanne Østerby, Marianne Eberhardt, Lone Flarup og

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Information Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Kvalitet Døgnet Rundt Akkreditering20.indd 1 30/11/07 11:47:38 Akkreditering20.indd 2 30/11/07 11:47:38 Akkreditering et kvalitetsstempel

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december 2011 14-12-2011 TEORI 14-12-2011

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december 2011 14-12-2011 TEORI 14-12-2011 Den Danske Kvalitetsmodel Opbygning og tidsplan 1 Torsdag den 1. december 2011 TEORI 2 1 3 Kvalitetsteori Når man måler kvalitetsparametre, ser man variation Variation er udtryk for ét af to fænomener:

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012. Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl.

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012. Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012 Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3 Møde nr. 2 Mødet slut kl. 17 Medlemmer: Kirsten Lee

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale E, 4. sal, Codanhus Fraværende: Følgende sager

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Introduktion og formål

Introduktion og formål Introduktion og formål Kursus i internt survey 27. oktober 2010 www.regionmidtjylland.dk Velkommen 8.00 8.15 Morgenmad Introduktion og formål Anerkendende tilgang - om at skabe den gode stemning Øvelser

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Aftale for Social- og Handicapcentret

Aftale for Social- og Handicapcentret Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-02-2014 Gyldig til: 24-04-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler. Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010

Læs mere

København Steno Apotek

København Steno Apotek Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 09-01-2015 København Steno Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: 26-08-2014 Gyldig til: 20-10-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 01-07-2015 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 16-01-2015 Gyldig til: 12-03-2018

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene. Februar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene. Februar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene Februar 2012 BERETNING OM KVALITETSINDSATSER PÅ SYGEHUSENE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 3 II. Indledning... 6

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir )

Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir ) 1 Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir ) Vi har arbejdet med de tilbagemeldinger vi modtog i december.

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere