Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Transkript

1 Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed

2 Kvinder 1995 Juel & Christensen. UFL 2007

3 Middellevetid for mænd Indkomstkvartiler. Mænd.

4 Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Andel nyfødte som ammes i de anbefalede fire måneder Mors uddannelse National Institute of Public Health

5 Andel nyfødte udsat for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse

6 National Institute of Public Health Svær overvægt, Hyppig fastfood og Daglige symptomer

7 Fysisk inaktivitet, Frugt- Grønt-indtag, og Rygning 25 Forældres socialgruppe, årige I II III IV V VI 0 0 timers fysisk aktivitet Spiser ugl frugt < ugl Spiser grønt < ugl Dagligryger National Institute of Public Health Rasmussen & Due: Skolebørnsundersøgelsen 2010

8 Skolebørn Procent, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere, % 15- år i ge Den internationale skolebørnsundersøgelse, HBSC 2016

9 Unge Rygevaner Rygevaner G y m n asier E r h v er v su d dan n elser Piger Drenge Total Piger Drenge Total (n=42.728) (n=27.396) (n=70.124) (n=1.018) (n=3.442) (n=4.460) R y ger aldr ig 55% 54% 55% 41% 44% 43% R y ger lej ligh edsv ist 35% 32% 34% 19% 20% 20% R y ger h v er d ag 11% 14% 12% 40% 37% 37% Ungdomsprofilen 2014

10 Storrygning Køns- og aldersjusteret procent Ingen erhvervsudd. Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Den nationale sundhedsprofil 2010

11 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 48 indikatorer for sundhed, sygelighed og trivsel Smerter og ubehag Langvarige sygdomme Sundhedsadfærd Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Sociale relationer Arbejdsmiljø Juel og Koch, SIF 2012

12 Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Juel og Koch, SIF 2012

13 Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law (Julian Tudor Hart 1971) 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby- Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per i landets rigeste kommuner sammenlignet med ca. 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

14 Ulighed i behandlingsresultater Kort vs mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse ( ) Dalton et al : Eur J C 2008;44:2074

15 Ulighed i rehabiliteringsresultater Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret) Mænd Kvinder Grundskole Videregående uddannelse Grundskole Videregående uddannelse Hele befolkningen Indlagt skader Indlagt kræft Indlagt hjertekar Indlagt psykiatri Ordineret psykofarmaka Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

16 Borger/patient-rettet forebyggelse Diagnose Borger Patient

17 Borger/patient-rettet forebyggelse Alkoholstorforbrugere Patient

18 Borger/patient-rettet forebyggelse Alkoholstorforbrugere Dårlig forebyggelse giver dårlige behandlingsresultater

19

20 KRAM-undersøgelsen

21

22 Sundhedstilstanden i Danmark Årsager Kvinder Mænd Antal ekstra dødsfald

23 Tab i middellevetid Kvinder Mænd Tab i middelelevetid (måneder)

24 Ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær Rygning Dårlig mental sundhed Søvnbesvær Kvinder Svær overvægt Ensomhed Mænd Fysisk inaktivitet Psykisk belastende arbejdsmiljø Alkohol Antal ekstra sygedage

25 Ulighed i middellevetid efter uddannelse blandt mænd er fordoblet fra 1987 til 2010 Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

26 Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr Rygning og alkohol Mange årsager Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013

27 L E V E T I D M E D O G U D E N L A N G V A R I G B E L A S T E N D E S Y G D O M Mænd Kvinder 90 11,6 8, ,5 17,2 70 1,8 0,1 13,4 17, ,9 10, ,5 40,2 31, ,7 Med 30 Med Uden 20 Uden 25 < < Aldrigryger Storryger Aldrigryger Storryger Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF

28 MAKS Variation og nydelse ind i forebyggelsen Motion Alkohol Kost S Søvn Sex Stress

29

30 Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel (ethanol)? Et (sundt) nydelsesmiddel? Et rusmiddel? En ernæringskomponent? En risikofaktor for ca. 60 forskellige sygdomme? Et afhængighedsskabende stof?

31 Alkohol: Død af alle årsager Relativ risiko 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 Mænd Alkohol / genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology 1990 ( amerikanske mænd)

32 Alkohol og årsagsspecifik dødelighed 1,8 1,6 Cancer Relative mortality 1,4 1,2 1 0,8 All Coronary heart disease 0,6 0,4 0,2 0 < Alcohol, drinks per day Boffetta et al, Epidemiology 1990

33 Alkohol drikkemønster og dødelighed Men Women 3 Abstainers Binge Steady 2 Mortality < >21 0 < Drinks per week Tolstrup et al, Addiction 2003

34 Hvad er sund kost?

35 De officielle kostråd

36 Mange bud

37 Stenaldermand efter at en profet har orienteret ham om trends i 2015

38 Kost og hjerte-kar-sygdom Højt indtag af frugt og grønt og mindre mættet fedt forebygger hjerte-kar-sygdom: 17% færre ville dø af hjerte-kar-sygdom, hvis danskernes indtag af frugt og grønt blev øget til 500 gram pr. dag 22% af dødsfald pga. hjertesygdom kan forebygges, hvis danskerne spiste højst 10% mættet fedt i kosten Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

39 Kostfaktorer Meget små udsving i risikoestimater Relativ risiko Frugt & grønt: 0 vs 6/d => Hjertesygdom 1,17 Alkoholstorforbrug => Skrumpelever 15 Rygning => Lungekræft 24

40 Social ulighed i sundhed Region Midt Hvad kan vi gøre ved det? Prioritèr! - for KRAM faktorerne er ikke lige farlige Lige adgang til behandling forskelsbehandling? Visioner sæt mål

41 Nationale mål for danskernes Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes sundhed Indsatser Flere børn skal trives og have god mental sundhed Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Flere skal vælge et røgfrit liv Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Kampagner Strukturer Lovgivning Politikker Forebyggelsespakker Færre børn skal være overvægtige Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

42 Eksempler på befolkningsrettede indsatser Politikområder som udføres under andre overskrifter end sundhed, men som har stor betydning for lighed i sundhed Minimere fattigdom blandt børnefamilier Daginstitutioner af god kvalitet for alle Skoler som motiverer for uddannelse Fuld beskæftigelse og integration Mindre fysiske risici i arbejdet Indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet

43 Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed tlf Vidensråd for Forebyggelse tlf