Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis
|
|
|
- Aksel Karlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis National konference om aldring og samfund: Aldring & tværfaglighed Symposium 8.november Cathrine Sand Nielsen, cand.cur., ph.d.- stipendiat, VIA Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus Tina Kramer, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitetshospital
2 Nielsen CS & Kramer T, Nov Plan for seminaret Uddannelsesprojekt som det innovative match. Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis - i et studenterperspektiv. Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis - i et vejlederperspektiv.
3 Nielsen CS & Kramer T, Nov Studieforløbet InterTværs som case Udvikles i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, VIA University College og Aarhus Universitetshospital (InterTværs Projektrapport 2013, s.2) Hensigt med projektet: at udvikle en studiemodel, som imødekommer udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i forhold til styrkelse af det sammenhængende patient-/ borgerforløb (InterTværs Projektrapport 2013, forord) Uddannelsesprojekt på tværs med styre-, arbejds- og sparringsgrupper (ibid s.3) I 2012 til 2015 udvikles en model. Første pilotforløb i 2013 Studieforløbet implementeres nu på syv afdelinger på Aarhus Universitetshospital og i Aarhus Kommune
4 Nielsen CS & Kramer T, Nov Formålet med studieforløbet InterTværs beskriver dets formål som at styrke studerendes kompetencer: i at samarbejde interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt. i at samarbejde og kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer indenfor og på tværs af organisationen (InterTværs Projektrapport 2013, s.8)
5 Nielsen CS & Kramer T, Nov Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/borgerforløb er det bærende princip InterTværs Kilde:
6 Nielsen CS & Kramer T, Nov Uddannelsesetnografiske studier relateret uddannelsesprojekt med udvikling af patient- /borgercentreret studieforløb Studieforløbet præsenterer sig med baggrund i en forståelse af sundhedsvæsenet som et øhav
7 Nielsen CS & Kramer T, Nov Platforme og praksisfællesskaber De empiriske analyser viser, hvordan: Uddannelsesprojektet indskydes, som platforme for nye praksisfællesskaber på tværs og skaber nye læringskontekster (Nielsen, CS, Kramer, T (2016). Projekt InterTværs og interprofessionalitet som det innovative match. I: Tidsskrift for professionsstudier Gjallerhorn, nr.23, s.72-79)
8 Nielsen CS, Nov Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse - et studenterperspektiv Disposition: Kort om ph.d.projektet Teams forskellige samarbejdsformer på tværs med patient/borgeren OPLÆGGET BYGGER PÅ MIT PH.D.PROJEKT: STUDERENDES POSITION I DET INTERPROFESSIONELLE LÆRINGSLANDSSKAB - Etnografiske studier i den senmoderne professionslæring mellem uddannelser, professioner og sektorer Forskningsspørgsmål: Hvordan lærer studerende i InterTværs at samarbejde patient-/borgercentreret, interprofessionelt og tværsektorielt? Hvilken betydning har deltagelse i Projekt InterTværs for studerendes udvikling af professionsidentitet? Hvordan interagerer de forskellige uddannelser og kliniske uddannelsessteder om udvikling af InterTværs? Forskningens ambition og hensigt: at kortlægge feltet og formulere viden om studerendes professionelle og interprofessionelle læreproces, samt om uddannelsers og uddannelsessteders samarbejde på tværs at beskrive, hvordan perspektivet fra InterTværs kan bidrage til at udvikle den individuelle, interprofessionelle og tværorganisatoriske læring, og således bidrage til udvikling af fremtidens professionsbacheloruddannelser
9 Nielsen CS, Nov Patient-/borgercentrering Interprofessionel uddannelse er: Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten (Kilde: WHO, 2010 Framework for action on interprofessional Education & Collaborative practice ) Tværsektoriel uddannelse er tilsvarende : når professioner fra to eller flere sektorer lærer af med og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af borgeren (Kilde: egen definition) IPLS ser to dimensioner i patient(bruger) inddragelse Den direkte inddragelse: Inddragelse af patienten i eget forløb Den indirekte inddragelse er: Inddragelse af patientrepræsentanter i organisering og udvikling af mål og rammer (Kilde: IPLS, Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet)
10 Nielsen CS, Nov Ét er et fælles mål, som er patientens mål, -noget andet er fælles handleplan til målet Studiemodellens intention: - Fælles mål som er patientens mål Teams` praksis viser: - Det er svært - Team guides af klinikstedets procedure for målformulering
11 Nielsen CS, Nov Fælles målformulering, som er patientens mål, udfordres af mangt: Rutiner: Ikke afdelingens vanlige praksis Tid: Optimerede forløb med hurtig udskrivelse Patientens tilstand: Akut syg, stress, kognitiv udfordret Sektor-kryds: Fokus og værdiskift på tværs af sektorer Forskellige forståelser af hvad patient-/borgercentrering vil sige
12 Nielsen CS, Nov Forskellige betydninger af patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse For bordenden: Patient-/borger og involverede professionelle forhandler ud fra respektives vurderinger i et interagerende samarbejde Informeret samtykke: De professionelle forklarer behandling og valg for patient/borgeren til informeret samtykke Inddraget perspektiv: De professionelle forstår patient-/borgerens perspektiv generelt - indirekte
13 Nielsen CS, Nov Hvad har gjort størst indtryk på teamene? Et teams studerende tegner: Teamet konkluderer, at det centrale mål i studieforløb med patient- /borgercentrering er Borgerens vision om livet i fremtiden, hvortil hver profession, afdeling og sektor bidrager med det bedste, de kan
14 Kramer T, Nov Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis - et vejlederperspektiv
15 Kramer T, Nov. 2016
16 Kramer T, Nov Fortælling han var jo slet ikke optaget af at blive rask
17 Kramer T, Nov Disposition Kort om phd projektet Diseass, illness og sickness, som eksemple på betydningen af forskellige forståelser.
18 Kramer T, Nov Forskningsinteresse Kliniske vejledere/ underviseres interprofessionelle kompetenceudvikling.
19 Kramer T, Nov Metode Kritisk teoretisk inspireret (Habermas) Et mix af etnografiske metoder (Hammersley og Atkinson, 2007) Empiriske forløbsanalyser med problemorienterede næranalyser (Borgnakke 1996) Teori Teorierne i afhandlingen er vedvarende til forhandling, da der til stedse tages afsæt i empirien. Dale, EL - Pædagogisk professionalite Engeström, Y - Ekspansiv læring Lave og Wenger Praksisfællesskaber Benner, P Kompetencer Dreyfus, H og Dreyfus, S Kompetencer Gittell, J - Relationel koordinering
20 Empiri Kramer T, Nov. 2016
21 Kramer T, Nov Disease, illness og sickness Disease som en kategoriseret tilstand, der påvises anatomisk, fysiologisk eller biokemisk. Årsags- virkningsmekanismer er væsentlige elementer. Illness beskriver hvordan det menneske som er syg, oplever symptomer og funktionssvigt. Illness betoner individets individuelle erfaringer og påvirkes af kultur og kontekst. Sickness betoner sygdom i relation til sociale, kulturelle, økonomiske eller politiske forhold. Sickness giver rettigheder som sygemelding. Kleinman, A 1988
22 Kramer T, Nov. 2016
23 Forståelse af sygdom påvirkes af: Roller i teamet: Facilitator viser retning, hierarki Monoprofessionel/ interprofessionel vejledning: Helhedssyn i interprof. Studieelementer: Målsamtale, aktivitetsanalyse, udskrivelsesstatus mv. Konteksten: Hospital/ primær skiftende fokus Professionerne: Forskellig forståelse af sygdom - tilsyneladende
24 Litteratur Borgnakke K. Pædagogisk feltforskning og procesanalytisk kortlægninng. Bd. 1: Akademisk Forlag CAIPE. Centre for the Advancement of Interprofessional Education. Available at: Dansk Selskab for IPLS. Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet Hammersley M., Atkinson P. Etnography: principles in practice. London: Routledge, 3.th e.; Hofman, B. On the Triad Disease, Illness and Sickness. Journal of Medicine and Philosophy, Vol 27, No. 6, pp InterTværs Projekt (2013), Erfaringsopsamling (2014), Model (2015) Kleinman A. The illness narratives. New York: Basic Books Inc. Publishers; Marcus, G.E. Ethnography in/of the World System: The Emergence of Multi-Sited Etnography. Annual Review of Anthropology, Vol
25 Tak for opmærksomheden Cathrine Sand Nielsen, sygeplejerske, cand cur, ph.d.-studerende. VIA University College, Københavns Universitet, Tina Kramer, sygeplejerske, ph.d.-studerende. Aarhus Universitetshospital, Købehavns Universitet
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab
Gør tanke til handling VIA University College Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Fælles Dansk Norsk konference, FSUS NSF FUFF: Sygeplejens kerneværdier i et tværprofessionelt
Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet
Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium
Alle har ret til at være her Vi har alle en rolle at spille Vi har alle nogle pligter Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent, ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit Universitetsklinik for hånd-, hofte-
Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Klinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS
Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N.
Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N. 1.udgave 30.01.2017 Sygeplerskeudd.: Ida Bager [email protected]. Fysioterapeutudd.: Mie Pries-Sørensen
Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse
Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?
For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke? IPLS. Interprofessionel læring og samarbejde www.ipls.dk Præsentation Erik Vestergaard, fysioterapeut, konsulent
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model
Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model Marts 2013 1 Forord Denne rapport er blevet til med afsæt i en idé, som chefsygeplejerske Vibeke Krøll, Aarhus Universitetshospital
Model - InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip
Model - InterTværs Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip Februar 2015 2 Forord Hensigten med dette projekt har været at udvikle en studiemodel,
Generel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Statusrapport InterTværs April 2016
Statusrapport InterTværs April 2016 Statusrapport InterTværs April 2016 Indledning Denne statusrapport har til formål at orientere sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Vibeke Krøll samt
TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit
Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
STRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Hospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Professionsstuderende i det interprofessionelle læringslandskab Nielsen, Cathrine Sand
university of copenhagen Professionsstuderende i det interprofessionelle læringslandskab Nielsen, Cathrine Sand Publication date: 2017 Document Version Andet version Citation for published version (APA):
Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar
Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN
FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Du inviteres til konference om udvikling af den kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen.
MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital HVORFOR SKAL VI HAVE FOKUS PÅ DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE?
Tværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende
Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder
Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 5. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Akut, kritisk og kompleks sygepleje og undersøgende virksomhed Temaet retter sig mod akut, kritisk og kompleks
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
SYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008
Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
