SKÅN KROPPEN, OG STYRK TRIVSLEN MED ET GODT ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE SKÅN KROPPEN, OG STYRK TRIVSLEN MED ET GODT ARBEJDSMILJØ i plastindustrien Plast, glas og beton DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

2 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af pakken 3 De 5 faser 6 Forberedelse 6 Opstart 7 Valg af løsninger 8 Arbejdet med løsningerne 10 Afslutning, evaluering og forankring 11 Oversigt over 4 faktaark 13 Faktaark 1: Rollen som ressourceperson 14 Faktaark 2: Katalog over løsninger 16 Faktaark 3: Handlingsplan 38 Faktaark 4: Henvisning til relevant materiale 39 2

3 Kort beskrivelse af pakken Formål Denne forebyggelsespakke kan hjælpe jer med at skabe en arbejdsplads med færre tunge løft, færre dårlige arbejdsstillinger og forbedret trivsel. I lærer, hvordan I sammen kan bruge forskellige løsninger, så I bliver mindre belastet af jeres arbejde. Drejebogen forklarer trin for trin, hvordan I gennemfører forløbet. Hvad får I ud af forløbet? Først og fremmest får I et bedre arbejdsmiljø og et sundere helbred. Samtidig lærer I, hvordan I kan løse jeres arbejdsmiljøproblemer. Tids- og aktivitetsoversigt Forløbet varer 4½ måned og består af følgende aktiviteter. Forberedelse Opstart Valg af løsninger Brug af løsninger Afslutning uger 2 uger 2 uger 12 uger 1 uge 3

4 Sådan gør I Den daglige leder skal samle en gruppe af medarbejdere (ressourcepersoner), der skal inddrage de øvrige medarbejdere og sørge for, at I sammen gennemfører konkrete løsninger for at forbedre jeres arbejdsmiljø og trivsel. I vælger, hvad I vil sætte i gang, ud fra et katalog med forskellige løsninger, som I kan vælge imellem (faktaark 2). I skal vælge mindst 3 løsninger, som f.eks. kan dreje sig om: at skåne ryggen ved at indstille jeres arbejdshøjde, f.eks. når I udfører pakkearbejde, maskinbetjening eller montagearbejde at skåne kroppen ved at bruge løftegrej, f.eks. når I håndterer værktøjer, folie eller sække med plastgranulat at forbedre kommunikationen mellem den daglige leder og medarbejderne at forbedre kommunikationen kollegerne imellem at træne med elastikker her kan I vælge imellem øvelser, der mindsker smerter i skuldre og nakke eller styrker kroppen. I skal holde et møde midtvejs i forløbet, så I har mulighed for at drøfte, hvordan det går og så I kan justere på de valgte løsninger, hvis der er behov for det. Deltagere i forløbet Lederen skal være initiativtager og tovholder på forløbet sammen med en gruppe ressourcepersoner. I deltager sammen i en arbejdsgruppe og er et vigtigt omdrejningspunkt for hele forløbet. 2 eller 4 ressourcepersoner skal hjælpe den daglige leder med at planlægge og gennemføre forløbet. Ressourcepersonerne deltager i arbejdsgruppen og skal fungere som bindeled mellem arbejdsgruppen og de øvrige medarbejdere. Det er oplagt, at arbejdsmiljørepræsentanten indgår i gruppen af ressourcepersoner. Men det kan også være andre medarbejdere, som f.eks. medarbejdere fra forskellige skiftehold. Faktaark 1 beskriver ressourcepersonernes opgaver og giver anvisning på metoder til at indarbejde løsningerne. Antallet af ressourcepersoner afhænger af antallet af medarbejdere se tabel. Antal medarbejdere Antal ressourcepersoner 2 4 De øvrige medarbejdere deltager i udførelsen af de løsninger, arbejdsgruppen beslutter. 4

5 Tidsplan og aktiviteter Forløbet varer i alt 4½ måned. FASE 1 Forberedelse FASE 2 Opstart FASE 3 Valg af løsninger FASE 4 Brug af løsninger FASE 5 Afslutning Daglig leder sætter sig grundigt ind i drejebog og faktaark. Daglig leder finder 2 eller 4 ressourcepersoner. Ressourcepersonerne sætter sig ind i drejebog og faktaark. Opstartsmøde for daglig leder og ressourcepersonerne. Daglig leder informerer medarbejderne om forløbet. Ressourcepersonerne taler med medarbejderne om deres ønsker til valg af løsninger. Planlægningsmøde (daglig leder og ressourcepersoner). Ressourcepersonerne informerer medarbejderne om det videre forløb. Alle medarbejdere bruger løsningerne. Midtvejsmøde (daglig leder og ressourcepersoner). Indhentning af medarbejdernes vurdering af forløbet. Afslutningsmøde (daglig leder og ressourcepersoner). Løber over ca. 2 uger Løber over ca. 2 uger Løber over ca. 2 uger Løber over ca. 12 uger Løber over ca. 1 uge Det nøjagtige antal timer, som I skal bruge, er angivet under beskrivelsen af de enkelte faser. NB: Hvis den foreslåede længde på møder eller intervallerne imellem møderne i en fase passer dårligt til dagligdagen på virksomheden, kan I planlægge forløbet, så det passer bedre. I kan f.eks. holde to møder af ½ times varighed i stedet for ét møde af 1 times varighed i opstartsfasen. Det samlede timeforbrug, der er angivet for hver fase, bør dog følges. 5

6 De 5 faser FASE 1 Fase 1. Forberedelse TIDSFORBRUG FASE 1 Forberede forløbet: 3 timer til daglig leder, 2 timer til hver af ressourcepersonerne. Det er vigtigt, at alle på virksomheden bliver tilstrækkelig orienteret og motiveret til at gennemføre forløbet. Lederen og ressourcepersonerne skal derfor forberede sig grundigt på hele forløbet, så de kan vejlede de øvrige medarbejdere. Daglig leder (3 timer) Daglig leder skal: lave en overordnet tidsplan for forløbet, der følger skemaet ovenfor med de 5 faser læse drejebog og faktaark grundigt igennem finde 2 eller 4 ressourcepersoner og præsentere dem for deres opgaver planlægge arbejdet, så alle kan deltage i møder beslutte, i hvilket omfang det vil være muligt at bruge løsninger, der medfører udgifter for virksomheden, f.eks. til indkøb af løftegrej eller andre nye tekniske hjælpemidler finde seneste arbejdspladsvurdering (APV) og medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) eller lignende frem, hvis I har det materialet formidles til ressourcepersonerne og kan bruges som inspiration ved valg af løsninger. Ressourcepersoner (2 timer) Ressourcepersonerne skal orientere sig i drejebogen og læse faktaarkene. 6

7 FASE 2 Fase 2. Opstart TIDSFORBRUG FASE 2 Opstartsmøde: 1 time til både daglig leder og hver af ressourcepersonerne. Information til medarbejdere om forløbet: 3 timer til daglig leder. Indhentning af medarbejdernes ønsker til løsninger: 6 timer til hver af ressourcepersonerne og 1 time til hver af medarbejderne. Forberedelse Læs faktaark 1-4. Opstartsmøde (1 time) Daglig leder inviterer ressourcepersonerne til møde. Her skal I fastsætte en tidsplan for forløbet og aftale, hvordan de øvrige medarbejdere skal informeres og inddrages, samt hvordan planlægningsmødet skal forløbe. Endvidere skal I aftale, hvem der tager sig af de praktiske opgaver som f.eks. at skrive en detaljeret plan for forløbet og indhente de informationer, som I eventuelt har brug for. I skal også aftale, hvem der skal printe løsningskataloget (faktaark 2) ud, så de øvrige medarbejdere kan se, hvilke løsninger I kan vælge imellem. Hvis nogle medarbejdere har svært ved at forstå og/eller læse dansk, skal I overveje, hvordan I bedst hjælper dem, så alle får tilstrækkelig viden om forløbet. Inddragelse af de øvrige medarbejdere Den daglige leder skal informere de medarbejdere, der skal deltage i forløbet, om: hvorfor I har valgt at arbejde med pakken, og hvad ledelsen forventer, der vil komme ud af forløbet at den daglige leder har udpeget ressourcepersoner, som vil samarbejde med de øvrige medarbejdere om det videre forløb at ressourcepersonerne vil kontakte medarbejderne, give dem flere oplysninger og inddrage dem i forløbet med valg og gennemførelse af løsninger at ressourcepersonerne vil vejlede og støtte medarbejderne under hele forløbet. Den daglige leder har 3 timer til dette. Ressourcepersonerne skal tale med medarbejderne om: hvilke løsninger fra løsningskataloget (faktaark 2) de ønsker at gennemføre i forløbet at den daglige leder og ressourcepersonerne vil holde et planlægningsmøde, hvor de vælger, hvilke løsninger der skal arbejdes med at ressourcepersonerne efter planlægningsmødet vil komme rundt til medarbejderne og tale med dem om de valgte løsninger samt instruere dem at ressourcepersonerne løbende vil vejlede og støtte medarbejderne i at gennemføre løsningerne. Ressourcepersonerne har 6 timer, og hver medarbejder har 1 time til dette. 7

8 FASE 3 Fase 3. Valg af løsninger TIDSFORBRUG FASE 3 Planlægningsmøde: 2 timer til daglig leder og hver af ressourcepersonerne. Forberedelse Læs faktaarkene 1-4 igen. Forslag til program for planlægningsmøde (2 timer) TID TIL PUNKTET PRÆSENTATION AF PROGRAM- MET VED LEDER 10 MINUTTER PROGRAMPUNKT Fortæl kort, at formålet med mødet er, at I: finder og vælger de løsninger, som I skal gennemføre de næste 3 måneder. VALG AF LØS- NINGER 50 MINUTTER Lederen beder ressourcepersonerne overveje og begrunde, hvilke løsninger der bør arbejdes med. I løsningskataloget (faktaark 2) er der beskrivelse og tegninger af de løsninger, som I kan vælge imellem. Det kan også være en hjælp at stille følgende spørgsmål: Hvilke problemer er det vigtigst at få løst? Hvilke medarbejdere har mest brug for hvilke løsninger? Ressourcepersonerne skal inddrage de informationer og ønsker, de har fået af medarbejderne. I skal sammen beslutte, hvilke af de foreslåede løsninger I skal gennemføre de næste 3 måneder. I skal vælge mindst 3 løsninger. Lederen tilkendegiver, om det kan lade sig gøre at bruge de løsninger, som der er mest stemning for at arbejde med, eller hvilke andre højt prioriterede løsninger der skal gennemføres. FORTSÆTTES 8

9 FASE 3 UDARBEJDELSE AF HANDLINGSPLAN 50 MINUTTER Når I udarbejder handlingsplanen for forløbet, kan I tage udgangspunkt i faktaark 3. Det er vigtigt, at I afklarer følgende spørgsmål: Er der noget, I skal gøre, inden I kan gennemføre de valgte løsninger? Er der noget, der kræver særlig forberedelse? Har I brug for at anskaffe nye redskaber eller tekniske hjælpemidler? Har I brug for mere information? (Se faktaark 4). Hvem skal gøre hvad, og hvornår? Hvem af de øvrige medarbejdere skal være omfattet af arbejdet med løsningerne? Hvem skal være ansvarlig for, at de enkelte løsninger bliver gennemført? Lederen aftaler med ressourcepersonerne, hvordan I kan sørge for, at alle dagligt bruger de nye løsninger. Skriv de løsninger, som I har valgt, ind i handlingsplanen (faktaark 3). Handlingsplanen skal hænges op et sted, hvor alle kan se den. AFRUNDING 10 MINUTTER Lederen runder mødet af ved at repetere det videre forløb. Husk at aftale, hvornår I vil holde de næste møder. 9

10 FASE 4 Fase 4. Arbejdet med løsningerne TIDSFORBRUG FASE 4 Information og instruktion til medarbejdere om de valgte løsninger samt det videre forløb: 4 timer til hver af ressourcepersonerne og 1 time til hver af medarbejderne. Arbejdet med løsninger: 18 timer til daglig leder, hver af ressourcepersonerne og hver af medarbejderne. Midtvejsmøde: 1 time til daglig leder og hver af ressourcepersonerne. Information til medarbejderne om de valgte løsninger Ressourcepersonerne skal gå rundt til de enkelte medarbejdere og informere dem om de valgte løsninger. Ressourcepersonerne skal også fortælle, at de løbende vil vejlede og støtte medarbejderne i at gennemføre løsningerne i de kommende 3 måneder. Gennemførelse Ressourcepersonerne og medarbejderne skal sørge for, at løsningerne bliver gennemført ud fra handlingsplanen over ca. 3 måneder. Ressourcepersonerne kan under hele forløbet tale med hinanden og den daglige leder om, hvordan det går med gennemførelsen af løsningerne. Den daglige leder skal således stå til rådighed for ressourcepersonerne under hele forløbet. Midtvejsmøde (1 time) Den daglige leder indkalder ressourcepersonerne til et midtvejsmøde. Det skal ske ca. 6 uger efter, at medarbejderne sammen med ressourcepersonerne er gået i gang med at bruge løsningerne i dagligdagen. Her gennemgår I hele forløbet og vurderer, om arbejdet med løsningerne skrider frem som planlagt, og om I eventuelt skal foretage justeringer. 10

11 FASE 5 Fase 5. Afslutning, evaluering og forankring TIDSFORBRUG FASE 5 Indhentning af medarbejdernes vurdering af forløbet og de opnåede resultater: 2 timer til hver af ressourcepersonerne. Afslutningsmøde: 1 time til både daglig leder og hver af ressourcepersonerne. Forberedelse Genlæs eventuelt faktaarkene. Indhentning af medarbejdernes vurdering af forløbet Ressourcepersonerne taler med de enkelte medarbejdere om, hvad de mener om forløbet og arbejdet med løsningerne. Ressourcepersonerne spørger til, hvilke ønsker de har til det fortsatte arbejde med løsningerne. Afslutningsmøde (1 time) Den daglige leder indkalder ressourcepersonerne til et afsluttende møde. Her diskuterer I forløbet og vurderer arbejdet med løsningerne. I skal aftale, hvordan I vil arbejde videre med de opnåede resultater. Forslag til dagsorden VELKOMST Den daglige leder byder velkommen og forklarer mødets forløb. ERFARINGS- OPSAMLING Den daglige leder og ressourcepersonerne taler om: hvad I har gennemført hvorvidt forventninger og formål med forløbet er opfyldt hvad I har lært. HANDLINGSPLAN FOR FORANK- RING AF LØSNINGER Den daglige leder og ressourcepersonerne taler om og aftaler: hvordan I kan hjælpe hinanden med fortsat at bruge de løsninger, som I har arbejdet med i forløbet om I skal give jer i kast med at afprøve nye løsninger hvordan I kan arbejde videre med at skabe de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø om I vil evaluere, hvordan det går med de løsninger, I har valgt at bruge i forløbet, efter ½ år (det kan støtte jer, så I bliver ved med at tænke på arbejdsmiljøet). En af ressourcepersonerne noterer undervejs jeres aftaler. 11

12 FASE 5 Efter mødet Den daglige leder skriver aftalerne ned og hænger dem op på en plakat på synlige steder for medarbejderne se faktaark 3. Ressourcepersonerne orienterer de øvrige medarbejdere om de aftaler, der i fællesskab er indgået i forhold til det videre arbejde. Aftal, hvem der orienterer om hvad. 12

13 Oversigt over 4 faktaark Faktaark 1: Rollen som ressourceperson Dette faktaark hjælper den daglige leder og ressourcepersonerne med at forstå, hvad rollen som ressourceperson indeholder. Faktaark 2: Katalog over løsninger Dette faktaark beskriver typiske arbejdsmiljøproblemer inden for jeres branche med forslag til, hvordan I kan forbedre jeres fysiske arbejdsmiljø og psykiske arbejdsmiljø samt træne sammen. Faktaark 3: Handlingsplan Dette faktaark hjælper jer med at sikre, at I får indarbejdet og fastholdt de gode løsninger, som I har valgt at bruge. Faktaark 4: Henvisning til relevant materiale Her henvises der til en række relevante materialer fra Arbejdstilsynet, Videncenter for Arbejdsmiljø og Industriens Branchearbejdsmiljøråd. I kan eventuelt printe de relevante faktaark ud, laminere dem og hænge dem op, så I husker forebyggelsespakken i hverdagen. 13

14 Faktaark 1 Rollen som ressourceperson Som ressourcepersoner skal I ud fra de øvrige medarbejderes ønsker udvælge de løsninger, I skal bruge for at forbedre arbejdsmiljøet. I skal informere medarbejderne om, hvilke løsninger det er muligt at vælge. Når løsningerne er valgt, skal I instruere og vejlede de øvrige medarbejdere i at gennemføre løsningerne. Desuden skal I sikre, at de øvrige medarbejdere bruger de valgte løsninger. Hvis I vælger løsningen med træning, skal I sørge for, at der bliver indkøbt elastikker til træningen. I skal gennem hele forløbet kunne hente støtte og vejledning hos hinanden og hos den daglige leder. Instruktion til ressourcepersonerne Fase 1 Som forberedelse til forløbet skal I orientere jer i drejebogen og læse faktaarkene grundigt igennem, så I ved, hvilke faser I skal gennemføre, og så I kan vejlede og støtte de øvrige medarbejdere. Fase 2 I skal holde et møde med den daglige leder, hvor I aftaler en tidsplan for forløbet samt planlægger, hvordan planlægningsmødet, hvor I skal beslutte, hvilke løsninger I vil bruge, skal forløbe. Inden planlægningsmødet skal I tale med jeres kolleger om, hvilke løsninger fra faktaark 2 med løsningsforslag de ønsker at bruge i det videre forløb. I kan f.eks. spørge om, hvilke problemer det er vigtigt at få løst, og om de evt. har ondt nogen steder i kroppen. Fase 3 På planlægningsmødet skal I som ressourcepersoner sammen med lederen vælge, hvilke løsninger arbejdspladsen skal arbejde videre med. I skal også udarbejde en handlingsplan for arbejdet med løsningerne. Her er det vigtigt, at I tager udgangspunkt i jeres kollegers ønsker. 14

15 Faktaark 1 Fase 4 Efter planlægningsmødet er det vigtigt, at I forklarer handlingsplanen i detaljer, så jeres kolleger er klar over, hvad der skal ske, hvornår I går i gang, og hvem der gør hvad hvornår. Herefter har I ansvaret for, at arbejdet med løsningerne kommer godt i gang og forløber som aftalt. I kan f.eks. hjælpe kollegerne med at danne makkerpar, så de to og to kan støtte hinanden i at gennemføre løsningerne. I kan også vælge at danne lidt større arbejdsgrupper, der kan minde hinanden om at holde fokus på de nye løsninger. I skal også tilbyde hjælp og støtte, hvis medarbejderne eller andre ressourcepersoner løber ind i problemer. Midtvejs i forløbet skal den daglige leder og ressourcepersonerne holde et møde, hvor I vurderer, om arbejdet med løsningerne foregår som planlagt, og om I evt. skal foretage nogle justeringer. Fase 5 Ved afslutningen af forløbet skal I spørge medarbejderne om, hvad de har syntes har været godt og mindre godt ved forløbet. I skal derefter sammen med den daglige leder holde et afslutningsmøde, hvor I skal vurdere arbejdet med løsningerne. Aftal også, hvordan I vil arbejde videre med løsningerne og med at forbedre arbejdsmiljøet. Vær opmærksom på: at nogle løsninger kræver grundig instruktion og vejledning, for at kollegerne kan bruge dem, og nogle medarbejdere kan have brug for ekstra instruktion og vejledning at tage hensyn til de medarbejdere, som ikke er vant til at sige deres mening eller tale om deres arbejdsmiljø. 15

16 Faktaark 2 Katalog over løsninger Dette katalog viser 18 løsninger på arbejdsmiljøproblemer, som ofte ses i plastindustrien. Se kataloget igennem, og tænk over, hvilke løsninger du synes, du og dine kolleger skal bruge fremover. Sammen skal I finde mindst 3 løsninger fra kataloget, som I er enige om at bruge i løbet af de næste ca. 3 måneder. 16

17 Løsning 1 Faktaark 2 Skån ryggen indstil din arbejdshøjde Når flere personer, som har forskellig højde, arbejder ved samme station, er det vigtigt at sikre, at alle kan arbejde i en god arbejdshøjde. Dette kan være aktuelt ved forskelligt montagearbejde. Indstil jeres arbejdsplads, så I kan arbejde i en god opret stilling. Så undgår I at belaste ryggen. Brug f.eks. et saksebord, et arbejdsbord eller en palleløfter, som kan justeres i højden, så I hele tiden kan tilpasse højden til jeres arbejdsopgaver. 17

18 Løsning 2 Faktaark 2 Sørg for at arbejde i en god arbejdshøjde ved pakkearbejde Indstil jeres arbejdsplads, så I altid arbejder med skuldrene sænkede og overarmene ned langs kroppen. Så kan I undgå at få ondt i skuldrene og hovedpine. Det kan også være en god idé at kunne veksle mellem at sidde ned og stå op. Når I pakker kasser, kan det være en god idé at stille kassen skråt, så I undgår at skulle løfte armene højt for at nå over kanten. 18

19 Løsning 3 Faktaark 2 Undgå dårlige arbejdsstillinger ved små stationære maskiner Måske har I på virksomheden en eller flere maskiner, som er umulige at indstille, så I kan få en fornuftig arbejdsstilling, når I betjener dem. Hvis I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan det slide på kroppen. Overvej, hvordan I bedst indretter jer, når I skal arbejde ved en af disse maskiner, og afprøv jeres løsning. I skal forsøge at undgå at: vride og bukke kroppen arbejde med armene over skulderhøjde arbejde med bøjet ryg arbejde med armene langt fra kroppen. Indret jer, så I kan nå de emner, I skal bearbejde, uden at skulle række langt efter dem. Skift f.eks. mellem at stå op og sidde på en ståstøttestol. 19

20 Løsning 4 Faktaark 2 Undgå dårlige arbejdsstillinger ved store stationære maskiner Måske har I på virksomheden en eller flere store maskiner, som er umulige at indstille, så I kan få en fornuftig arbejdsstilling, når I arbejder ved dem. Hvis I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan det slide på kroppen. Tænk over, hvordan I bedst indretter jer, når I skal betjene en af disse maskiner, og afprøv løsningen. I skal forsøge at undgå at: vride og bukke kroppen arbejde med armene over skulderhøjde og langt fra kroppen arbejde med bøjet ryg. I Hvis I f.eks. arbejder ved en maskine, som er for høj til jer, så I har armene løftede, kan det løses ved hjælp af en platform, som man kan stå på. Hvis maskinen omvendt er for lav, og I arbejder med ryggen foroverbøjet, kan måske klodse maskinen op. 20

21 Løsning 5 Faktaark 2 Sørg for at have en god arbejdsstilling, når I plastsvejser Når I svejser, kan I ofte komme til at arbejde i arbejdsstillinger, som kan belaste ryggen, nakken og armene. Indret derfor jeres svejsearbejdsplads, så I kan arbejde i en god opret arbejdsstilling. Hvis de emner, I arbejder med, har forskellige størrelser, kan I f.eks. placere dem på stativer med forskellige højder, eller I kan have en arbejdsstation, som kan indstilles i højden. 21

22 Løsning 6 Faktaark 2 Brug løftegrej til de tunge byrder Brug altid løftegrej, når I skal løfte tunge og uhåndterlige emner. Så undgår I at belaste ryggen. Vær opmærksom på, at det sjældent er en god idé blot at være flere om at løfte. Der er nemlig større risiko for, at noget går galt, når flere løfter sammen. 22

23 Løsning 7 Faktaark 2 Brug løftegrej til de små, men tunge emner Brug løftegrej, så I undgår at belaste ryggen. Selvom byrden, eksempelvis værktøjer, ikke vejer mere, end at I godt kan løfte den, så vil løft af emner alligevel være med til at slide på ryggen i længden. 23

24 Løsning 8 Faktaark 2 Brug løftegrej, når emner skal ind og ud af maskiner Brug løftegrej eller andet egnet teknisk hjælpemiddel, når I f.eks. skal have værktøjer ind i/ud fra maskiner. Så undgår I at løfte og holde emnerne og skåner på den måde ryggen. 24

25 Løsning 9 Faktaark 2 Løft ikke under knæhøjde eller over skulderhøjde Løft under knæhøjde, hvor man kommer til at bøje ryggen forover, er særlig belastende for lænden. Ligeledes er løft over skulderhøjde belastende især for skuldrene. Brug løftegrej, eller indret jer, så I altid kan håndtere granulatsække, folieruller, beholdere eller andre emner i opret stilling. Så undgår I at belaste ryggen. 25

26 Løsning 10 Faktaark 2 Undgå tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, når I fylder granulat i maskiner Påfyldning af granulat kan medføre tunge løft af sække under knæhøjde og over skulderhøjde, hvilket er hårdt for ryggen. Brug i stedet f.eks. sugeaggregat eller anden form for automatisk fødesystem. Hvis dette ikke er muligt, kan man bruge løftegrej til at få sækken op til tragten og snitte den, så granulatet løber ned af sig selv. 26

27 Løsning 11 Faktaark 2 Bær ikke kør det Bæring af emner belaster ryggen ekstra meget. Brug kørende materiel såsom palleløftere eller mobile sakseborde, når I skal transportere emner på virksomheden. Så skåner I ryggen ved at undgå at bære på emnerne. Bæring af emner belaster ryggen ekstra meget. 27

28 Løsning 12 Faktaark 2 Undgå tunge løft og dårlige arbejdsstillinger ved kværnen Produktionsoverskud kan være tungt at håndtere. Det belaster både ryg og skuldre, når resterne skal i kværnen. Sørg for, at produktionsoverskuddet ikke bliver for stort, tungt og uhåndterligt. Brug tekniske hjælpemidler, når resterne skal i kværnen, herunder f.eks. transportbånd. 28

29 Løsning 13 Faktaark 2 Brug tekniske hjælpemidler, når I håndterer europaller Europaller er tunge og ekstra tunge, hvis de har ligget ude og suget fugt. I kommer derfor ofte til at belaste ryg, nakke og skuldre unødigt, når I håndterer dem. Find en god måde at håndtere pallerne på, så I undgår at løfte dem manuelt. Brug f.eks. altid en højdejusterbar palleløfter eller truck, når I stabler europaller. Så undgår I at belaste skuldre og ryg. 29

30 Løsning 14 Faktaark 2 Ryd op Rod på arbejdspladsen kan medføre dårlige arbejdsstillinger, fordi I er nødt til at række langt og vride kroppen for at komme til. Rod kan også gøre det mere besværligt for jer at få fat i de tekniske hjælpemidler, hvorfor man kan blive tilbøjelig til ikke at bruge dem. Indfør oprydning som en naturlig del af jeres faste arbejdsrutiner. Lav en plan over, hvor tingene skal være, så de ikke er i vejen og samtidig er nemme at komme til. Aftal også, hvem der er ansvarlig for oprydningen de forskellige steder på arbejdspladsen. 30

31 Løsning 15 Faktaark 2 Variér arbejdet skift mellem forskellige arbejdsopgaver Sørg for, at I skifter mellem forskellige opgaver i løbet af arbejdsdagen. Så undgår I at belaste kroppen ensidigt ved at arbejde lang tid i samme stilling. Jeres leder har ansvaret for, at ingen arbejder mange timer i træk i de samme arbejdsstillinger. Lav sammen en plan for, hvordan alle medarbejdere hver dag kan skifte mellem forskellige arbejdsopgaver. 31

32 Løsning 16 Faktaark 2 Skab bedre kommunikation mellem daglig leder og medarbejdere Dårlig eller mangelfuld kommunikation mellem daglig leder og medarbejdere kan være meget belastende. Find i fællesskab ud af, hvordan kommunikationen mellem leder og medarbejdere om udviklingen i virksomheden bedst muligt kan tilrettelægges på jeres arbejdsplads. Hold f.eks. nogle fællesmøder. Hvis I arbejder i skiftehold, kan I holde flere møder for en mindre gruppe medarbejdere. På møderne kan lederen f.eks. fortælle om, hvordan det går med at få nye ordrer ind, fortælle om nye leverandører og kunder eller fortælle om ændringer på virksomheden. I kan også bruge møderne til at tale om produktionen, ønsker til indkøb af nye hjælpemidler, udskiftning af gammelt udstyr, eller om nogen har brug for aflastning. 32

33 Løsning 17 Faktaark 2 Skab bedre kommunikation kolleger imellem Negativ kommunikation kolleger imellem og udelukkelse fra fællesskabet er meget belastende for dem, der oplever det. Find i fællesskab ud af, hvordan I sikrer god kommunikation imellem kolleger. Hold f.eks. nogle fællesmøder, og hav løbende samtaler om jeres samarbejde og om, hvordan I kan hjælpe hinanden, når der er brug for det. Hvis I arbejder i skiftehold, kan I holde flere møder for en mindre gruppe medarbejdere. Lav aftaler om fælles normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og den adfærd, som ikke tolereres. Aftal, hvad I skal gøre, hvis en person udelukkes fra fællesskabet eller bagtales, eller der opstår en hård og sårende tone. Hvis I arbejder i skiftehold, så find ud af, hvordan I bedst muligt kan kommunikere med hinanden på tværs af forskellige skift, så konflikter, f.eks. om oprydning, rengøring af maskiner, eller hvordan en opgave skal løses, begrænses. 33

34 Løsning 18 Faktaark 2 Træn med elastikker Brug træningselastikker til at styrke kroppen og/eller mindske smerter i skuldre og nakke. Elastikkerne er nemme og effektive at bruge. I kan vælge mellem: elastikøvelser, som mindsker smerter i skuldre og nakke elastikøvelser, der styrker kroppen. Før I går i gang, skal I købe de træningselastikker, som kaldes tubes. Det er en rund elastik med et håndtag i hver ende. I bør anskaffe tubes i forskellige sværhedsgrader. De forskellige sværhedsgrader har forskellige farver, som varierer alt efter mærke. De forhandles på forskellige hjemmesider. Søg på internettet efter exercise tubes eller body tube træningselastik. Øvelserne er udviklet i forskningsprojektet Integreret Motion på Arbejdspladsen (IRMA), som er gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 34

35 Faktaark 2 Elastikøvelser, som mindsker smerter i skuldre og nakke Træn med elastikkerne én gang om dag. Brug 5-6 minutter på at træne. Der er 3 øvelser. Lav hver øvelse med så mange gentagelser, du kan, uden pause. Husk dog at holde 1 minuts pause mellem hver af de 3 øvelser. Hvis en øvelse føles mærkelig eller gør ondt i leddene, så prøv at nedsætte belastningen. Ellers spring øvelsen over. De 3 øvelser UDADDREJNING Øvelsen træner de muskler, der giver skulderen stabilitet. Sæt den ene ende af elastikken fast i f.eks. et tungt bord eller et dørhåndtag. Hold din albue bøjet 90 grader og armen en knytnæves bredde ude fra kroppen. Placér dig, så elastikken er spændt, og drej så underarmen ud til siden og tilbage igen. SKULDER OG BAGSIDE Armene skal være parallelle. Stræk armene bagud, så elastikken rammer brystkassen. SIDELØFT Øvelsen træner skuldermusklerne samt musklerne rundt om skulderbladene, der giver skulderen stabilitet. Stå på elastikken, og før armene ud til siden og op mod loftet. Løft ikke albuerne til over vandret. Sænk roligt armene til udgangsstillingen. Sørg for, at albuerne er let bøjede under hele bevægelsen. Du kan se en nærmere beskrivelse af øvelserne og elastikkerne på YouTube: 35

36 Faktaark 2 Elastikøvelser, der styrker kroppen Træn med elastikkerne 2 gange 15 minutter pr. uge eller 3 gange 10 minutter pr. uge. Der er 4 øvelser. Når du laver øvelserne, får du styrket dine ben, baller, ryg, mave og skuldre. Det er musklerne i de områder på kroppen, du er mest afhængige af i dit arbejde, hvis du f.eks. bøjer eller vrider kroppen mange gange dagligt. De 4 øvleser Skulderbladsklem Øvelsen hjælper dig med at holde skulderbladene i den rette position. Gør elastikken kortere, cirka til skulderbredde, og hold armene strakt frem foran kroppen. Træk armene vandret ud til siden og bagud, til elastikken rammer brystkassen. Fornem, at du klemmer skulderbladene sammen på ryggen. Før armene roligt tilbage. Hold dine albuer let bøjede under hele bevægelsen. Udaddrejning Øvelsen træner de muskler, der giver skulderen stabilitet. Sæt den ene ende af elastikken fast i f.eks. et tungt bord eller et dørhåndtag. Hold din albue bøjet 90 grader og armen en knytnæves bredde ude fra kroppen. Placér dig, så elastikken er spændt, og drej så underarmen ud til siden og tilbage igen. 36

37 Faktaark 2 Kropsdrejning Øvelsen træner de muskler, der giver din rygsøjle styrke og stabilitet. Sæt den ene ende af elastikken fast i f.eks. et tungt bord eller et dørhåndtag. Tag fat i elastikken med strakte arme, og placér dig med siden til elastikken. Rotér i underkroppen, og lad skuldrene være låst til kroppen. Benbøj Øvelsen træner dine muskler i benene, ballerne og den nederste del af ryggen. Placér dig, så du står oprejst med det ene ben foran det andet. Træd på elastikken med den forreste fod. Tag armen igennem elastikken, så den hviler på modsatte skulder. Hold den forreste fod i gulvet og kroppen oprejst, mens du skiftevis rejser og sænker dig, til det bagerste knæ rører gulvet. Du kan se en nærmere beskrivelse af øvelserne på YouTube: Skulderbladsklem Udadrejning Kropsdrejning Benbøj Elastikøvelser til at styrke kroppen 37

38 Faktaark 3 Handlingsplan: På vores arbejdsplads er vi blevet enige om, at vi gerne vil bruge disse løsninger i forløbet med forebyggelsespakken. Aftalerne, som står i denne handlingsplan, skal hjælpe os med at opnå et bedre arbejdsmiljø. Skemaet kan også bruges, efter at forløbet med forebyggelsespakken er slut. Det kan være et redskab til at hjælpe os med at holde fast i nye vaner eller arbejde med andre udfordringer på vores arbejdsplads. LØSNING, ARBEJDS- METODE, AFTALE MV. RESSOURCEPERSON (ANSVARLIG FOR PROCESSEN) BEMÆRKNINGER HVOR TIT VIL VI GØRE STATUS PÅ DETTE OMRÅDE? (F.EKS. UGENTLIGT) I HVILKEN FORBINDELSE VIL VI GØRE STATUS? (PERSONALEMØDER ELLER ANDET) Eksempel på tekst: Sørg for at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af dagen. Lars (Lars er ansvarlig for 5 medarbejdere, som bruger løsningen). Lars skal lægge en plan for instruktion af de forskellige medarbejdere, der skal indgå i rotationsordningen, samt lave en tidsplan for, hvornår der skiftes mellem de forskellige opgaver. Det er Lars opgave at sikre, at planen følges. Hver anden onsdag. Eftermiddagspausen (15 min.). Eksempel 38

39 Faktaark 4 Henvisning til relevant materiale Arbejdstilsynet har udarbejdet: Ergonomi: Løftetjek et værktøj, hvor du kan tjekke, om du løfter sundhedsskadeligt. Værktøjet henvender sig både til virksomheder og til medarbejdere. tjek-dine-loft Vejledning om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær: Vejledning om ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde: Vejledning om løft, træk og skub: Publikation om arbejdsbetinget stress: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø: Vejledning om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø: Psykisk arbejdsmiljø: Vejledning om mobning:

40 Faktaark 4 Sundhedsstyrelsen har udarbejdet: Anbefalinger om fysisk aktivitet: anbefalinger/18-64-aar Videncenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet Kampagne til forebyggelse af smerter i muskler og led: Organisationer: Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) Pakkeudvikling: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tegninger: YogisStreg Fotos: Videncenter for Arbejdsmiljø Grafisk design: SAABYE Grafisk Design 40