Midtvejs-evaluering af projekt Bydelssundhed i Korskærparken

Transkript

1 Midtvejs-evaluering af projekt Bydelssundhed i Korskærparken Sundhedssekretariatet september 2010

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Del 1 Baggrund Formål med projekt Bydelssundhed i Korskærparken Formål med midtvejsevaluering samt fremgangsmåde Borgerinddragelse som metode Korskærparken som område Kort historik over projekt Bydelssundhed... 8 Del 2 - Status over aktiviteter Del 3 Interviewundersøgelse Præsentation af interviewgrupper Interview med brugere og frivillige I hvilken grad har brugerne følt sig inddraget i udviklingen af huset? Kælderen: De unge og de ældre Hvilken betydning har huset fået? Hvordan er/har samarbejdsrelationerne i huset været? Hvordan er synet på fremtiden? Interview med medarbejdere og ledere Hvordan er det gået med at inddrage brugere og frivillige i udviklingen af huset? Kælderen: De unge og de ældre Hvilken betydning har huset fået? Hvordan er/har samarbejdsrelationerne i huset og mellem projekterne været? Hvordan er synet på fremtiden?

3 Resumé Projekt Bydelssundhed er nu cirka midtvejs i sin projektperiode ( ). Denne midtvejsevaluering ser nærmere på, hvordan det er gået frem til nu. Dels beskrives hvilke indsatser der er igangsat (del 2) og dels evalueres der på processen frem til nu (del 3). Sidstnævnte vil veje tungest, idet det er nu, hvor nye samarbejdsflader påbegyndes, at der er behov for at vurdere processen og ikke mindst den metode, som er grundlæggende for projektet: Borgerinddragelse. I hvilken grad føler beboerne i Korskærparken sig hørt og inddraget? For at få svar på det er der foretaget seks fokusgruppeinterview med brugere, frivillige, medarbejdere og ledere af de forskellige projekter i området. Medborgerhuset (og udviklingen af det) er valgt som arena, idet huset spiller en central rolle for området som omdrejningspunkt for en lang række initiativer og som et fysisk mødested for beboerne. Selv om projekt Bydelssundhed er den primære genstand for evalueringen, er det nødvendigt at inddrage aktører fra de øvrige projekter i huset, når processen skal vurderes. Derfor er der også foretaget interview med repræsentanter herfra. Medborgerhusets betydning Interviewundersøgelsen giver et grundlæggende indtryk af, at huset har gennemgået en positiv udvikling fra at være et ældrecenter, udelukkende med ældre brugere, til reelt at være et hus for alle beboere. Trods opstartsvanskeligheder og tidligere konflikter, som følge af forskellige kulturer i huset, er der stort set enighed om, at der med indsatserne i Korskærparken er sket en positiv udvikling på en lang række niveauer: I forhold til nærmiljøet og beboernes tryghed, i forhold til det sociale fællesskab og på det personlige plan for de mennesker, der kommer i huset. Flere frivillige fortæller eksempelvis, hvordan dét at være frivillig har medført større trivsel. De unge mener, at deres klub gør en forskel både for de unge selv, men også for trygheden blandt øvrige beboere, som følge af at de ikke længere blot hænger ud i området men samles i huset. Det at være med til at udvikle huset har for mange været en vigtig læringsproces. Bortset fra de ældre ser samtlige interviewede lyst på fremtiden og tror på, at den positive udvikling vil fortsætte. Vanskeligheder og udfordringer Der har dog også været vanskeligheder. Flere af de interviewede beboere oplevede i starten modsatrettede budskaber om, i hvilken grad beboerne skulle inddrages i projekterne og i udviklingen af Medborgerhuset. Ligeledes har der været uenigheder blandt nogle af brugerne af huset om fordelingen af kælderlokalerne. Således blev de unge mødt med skepsis, da de fremsatte deres ønsker om et sted for de unge. Det var især de ældre, som var skeptiske, idet de nu skulle dele kælderlokalerne, som de hidtil stort set alene havde rådet over. De ældre oplever forandringerne som et tab. Blandt personale og frivillige har der tidligere været uoverensstemmelser. Bl.a. har de frivillige ikke altid følt, at de havde medbestemmelse. Nogle både ansatte og frivillige - oplever fortsat, at samarbejdet kan være vanskeligt. Dette kan i nogen grad hænge sammen med, at der udtrykkes og opleves forskellige tilgange og kulturer blandt projekterne i huset. Ikke mindst er der forskellige opfattelser af, i hvilken grad og hvordan borgerinddragelsen skal foregå. Selvom konflikter og uenigheder kan betragtes som uundgåelige under forandringsprocesser, hvor så mange aktører skal finde deres plads i ét hus, er der et behov for at diskutere rammer for samarbejde de forskellige aktører imellem, samt rammer for hvordan og i hvilken grad brugere og frivillige skal inddrages. 3

4 Del 1 Baggrund 1.1. Formål med projekt Bydelssundhed i Korskærparken Projekt bydelssundhed i Korskærparken er et flerårigt projekt ( ), hvis overordnede og langsigtede formål er at fremme den sociale lighed i sundhed i Fredericia Kommune. Korskærparken, som er beliggende i den vestlige del af Fredericia by, er valgt som område, bl.a. fordi Fredericia Kommunes Borgersundhedsprofil fra 2007 viser, at flere i denne bydel har sværere ved at leve sundt. Projektet er samtidig en udmøntning af Fredericia Kommunens sundhedspolitik ( ), hvor det overordnede formål er at fremme social lighed i sundhed, og mere specifikt at fremme sundheden i udvalgte bydele. I projekt bydelssundhed skal formålet om at fremme social lighed i sundhed opnås gennem følgende tilgange: Flerstrengede indsatser i nærmiljøet En høj grad af brugerinddragelse Differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov De hhv. overordnede og konkrete mål for projektet er følgende: 1. At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne i Korskærparken. Derfor er det målet: 1.1. At tilbyde beboerne aktiviteter, der kan udvikle sundhed og livskvalitet. 2. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling. Derfor er det målet: 2.1. At involvere borgerne i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og forankringen af projektets aktiviteter. 3. At anvende udviklede metoder, erfaringer og viden i forhold til udviklingen af andre bydele/lokalsamfund i Fredericia Kommune, og at formidle samme til interesserede i og udenfor kommunen. Derfor er det målet 3.1. At udarbejde projektbeskrivelser for alle aktiviteter (projekter i projektet), opstille mål og succeskriterier for disse, samt dokumentere og evaluere aktiviteterne At omsætte viden, erfaringer og metoder i anvendelige og bæredygtige modeller, der kan anvendes i andre projekter med fokus på bydelssundhed At formidle viden, metoder og erfaringer til andre, både internt og eksternt i Fredericia kommune. 1. Formål med midtvejsevaluering samt fremgangsmåde 4

5 1.2. Formål med midtvejsevaluering samt fremgangsmåde I denne midtvejsevaluering vil fokus være at evaluere processen frem til nu, mere end på effekt. Dels er det endnu for tidligt i forløbet til at kunne udlede noget generelt omkring effekter af de enkelte indsatser. Dels er det netop nu, hvor projektet er cirka midtvejs, at der er mulighed for at vurdere, hvorvidt metoden, som er borgerinddragelse, har virket, og om der er brug for ændringer. For at undersøge dette nærmere er der foretaget seks fokusgruppeinterview med forskellige aktører i huset og repræsentanter fra de forskellige projekter, som er involveret (Se resumé s. 3 for en kort opsamling af undersøgelsens resultater). Udover interviewundersøgelsen består evalueringen desuden af en statusdel (del 2), hvor det beskrives, hvilke aktiviteter der er i gang. Derfor er der i denne rapport primært fokus på mål 2, og dernæst mål 1. En mere udførlig evaluering af de opstillede mål følger ved projektets afslutning i den endelige evaluering. Interviewundersøgelsen 1 er afgrænset til Medborgerhuset som arena, idet huset, efter transformationen fra et ældrecenter til et medborgerhus, er omdrejningspunkt for mange aktiviteter samt fysisk mødested for en række forskellige aktører i området: brugere, frivillige og medarbejdere (se afsnit 1.5. for en historik). Derfor interviewes udvalgte frivillige og brugere, der regelmæssigt kommer i huset. Hovedtemaet i interviewene er borgerinddragelse, som operationaliseres på flere niveauer. I hvilket omfang oplever de forskellige grupper i huset, at de er/har været involveret i udviklingen af huset? Hvordan er/har samarbejdet været mellem frivillige, brugere og medarbejdere? Desuden spørges der til oplevelser af, hvilken udvikling huset har medført både på et overordnet og et individuelt plan. Efterfølgende præsenteres først medarbejdere og derefter lederrepræsentanter fra de forskellige projekter i huset for udsagn fra brugere og frivillige, og får mulighed for at forholde sig hertil og diskutere borgerinddragelse og rammer for fremtidigt samarbejde i huset. Dermed er evalueringsmetoden også læringsorienteret i forhold til at arbejde med borgerinddragende processer. Der er foretaget interview med to grupper af frivillige i huset, hvoraf den ene gruppe er frivillige i Husbestyrelsen, et interview med nogle af de ældre, som gennem lang tid er kommet i huset, interview med de unge, som netop har opnået et fysisk sted i huset til deres klub, interview med ansatte og med ledere af de forskellige projekter tilknyttet huset (se del 3 for en præsentation af interviewgrupperne) Borgerinddragelse som metode Den gennemgående metode i projektet er borgerinddragelse jf. projektbeskrivelsen for projekt Bydelssundhed. Borgerinddragelse defineres af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutning om hvilke faktorer, der har indflydelse på 1 Som model for interviewundersøgelsen er BIKVA-modellen valgt. BIKVA står for Brugerinddragelse I KVAlitetsvurdering og har som formål gennem brugerinddragelse i evaluering at opnå en sammenhæng mellem brugernes problemforståelse og de offentlige indsatser. Evalueringsprocessen er læringsorienteret, idet den antages at udfordre eksisterende praksis- og handlingsnormer. Problemstillinger som fremkommer i interview med brugerne præsenteres i et efterfølgende interview med medarbejdere, som reflekterer over udsagnene og egen praksis. Efterfølgende præsenteres ledere for udsagn fra både brugere og medarbejdere og får dermed mulighed for at komme med deres syn på de frembragte problemstillinger og bud på eventuelle forbedringer (Dahler-Larsen og Krogstrup, Nye Veje i Evaluering Systime 2004). 5

6 deres liv, at formulere og implementere politikker, at planlægge, udvikle og udføre indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandring 2. I praksis betyder det, at borgerinddragelse kan gradbøjes, jf. nedenstående deltagelses-stige. 3 Figur 1: Deltagelsesstige Kontrol Borgerinddragelse Eksempler Høj Har kontrol Projektledelsen beder borgerne om at identificere problemer og herefter træffe alle væsentlige beslutninger om mål og midler. Projektet er villig til at hjælpe borgerne på alle trin i bestræbelserne på at nå målene. Har uddelegeret Autoritet Planlægger sammen Rådgiver Konsulteres Modtager information Projektledelsen identificerer og præsenterer et problem for beboerne. Projektledelsen definerer grænser og beder beboerne om at træffe en række beslutninger, der kan indgå i en plan, som projektledelsen kan acceptere. Projektledelsen foreslår en plan, som er åben over for ændringsforslag fra de, som påvirkes heraf. Forventer at ændre planen i det mindste lidt og måske mere senere. Projektledelsen præsenterer en plan og opfordrer til spørgsmål. Er kun indstillet på at ændre planen, hvis absolut nødvendig. Projektledelsen forsøger at promovere en plan. Søger at få støtte til accept eller tilstrækkelig godkendelse af planen, således at administrativ accept kan forventes. Projektledelsen udformer en plan og annoncerer den. Beboerne er kun indkaldt for at blive informeret. Accept af planen forventes. Lav Ingen kontrol Beboerne informeres ikke. Projekt Bydelssundhed lægger vægt på, at borgerdeltagelsen når så langt op ad stigen, som det er muligt. Dog således, at det i hvert enkelt delprojekt diskuteres og besluttes, hvilket niveau for borgerinddragelse, der skal anvendes, idet det i forhold til projektets overordnede mål ikke altid er hensigtsmæssigt, at der er fuld borgerinddragelse. Uanset hvilken grad af borgerinddragelse, der anvendes, er det væsentligt, at samarbejdet i og omkring projektet bygger på: respekt for borgernes normer, kulturelle baggrunde og deres forskelligheder og for de vilkår og rammer, som kommunen og projektets ledelse er underlagt og 2 WHO, Community participation in local health and sustainable development: Approaches and techniques. European Sustainable Development and Health Series: 4. Copenhagen, WHO Regional Office for Europe, Sundhedsstyrelsen, Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme i relation til kost og fysisk aktivitet. København 2003: Sundhedsstyrelsen, og Jytte Poulsen, Borgerinddragelse i Sund By Netværket, København 2003: Statens Institut for Folkesundhed og Sund By Netværket. 6

7 dialog, ligeværdighed og klarhed over konsekvenserne af de beslutninger, der tages i projektet. For at sikre en høj grad af borgerinddragelse er det vigtigt, at beboerne involveres i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og forankringen af projektets aktiviteter. Derfor har det heller ikke fra start været fastlagt, hvilke aktiviteter målene skulle udmøntes i. Dog blev der, på baggrund af dels den lokale sundhedsprofil for Korskærparken og dels en kortlægning af allerede igangværende aktiviteter, identificeret seks fokusområder med behov for indsatser. Under disse fokusområder er der nedsat forskellige arbejdsgrupper, som selv har været med til at udpege og starte forskellige aktiviteter målrettet forskellige målgrupper (mere herom i del 2) Korskærparken som område Korskærparken er et geografisk afgrænset område med 887 boliger fordelt på fem boligforeninger. Områdets socioøkonomiske sammensætning adskiller sig på en række områder i forhold til gennemsnittet for Fredericia Kommune. I Korskærparken har 55 % af beboerne over 15 år en årlig bruttoindkomst på under mod 33 % af kommunens borgere i gennemsnit, 28 % er på kontanthjælp mod 10 % af borgerne i kommunen i gennemsnit. 37 % af Korskærparkens beboere er indvandrere eller efterkommere mod 7 % i kommunen som helhed. Desuden er der en høj andel af enlige forsørgere (Danmarks Statistik 2007). Figur 2: Oversigt over beboersammensætning 60,00% 55% 50,00% 40,00% 30,00% 33% 28% 34% 37% Fredericia Kommune 20,00% 10,00% 10% 5% 8% 18% 7% Korskærparken 0,00% Tal fra sundhedsprofiler Resultater fra sundhedsprofilen fra 2007 viser, at der i Vestbyen er flere som har sværere ved at leve sundt, end gennemsnittet for kommunen, målt på forskellige parametre. Dette billede nuanceres yderligere i den 7

8 lokale sundhedsprofil for Korskærparken, som blev gennemført i En sammenligning af profilerne viser, at 13 % af beboerne i Korskærparken ofte er alene, selvom de hellere ville være sammen med andre, hvilket gælder 5 % af beboere i Fredericia som helhed. 20 % føler sig ofte stressede mod 10 % af gennemsnittet i Fredericia Kommune. 16 % i Korskærparken svarer, at de ofte føler, at de er ude af stand til at kontrollere vigtige ting i livet mod 8 % af gennemsnittet for Fredericia Kommune. 65 % af beboerne i Korskærparken vurderer, at de har et godt eller virkelig godt helbred mod 73 % af kommunens gennemsnit. 26 % i Korskærparken gør ikke noget, eller har prøvet men opgivet, at bevare et godt helbred mod 12 % af gennemsnittet. 38 % svarer, at de har været langvarigt syge eller skadet (mere end seks måneder) mod 21 % af gennemsnittet for kommunen. 32 % i Korskærparken er dagligrygere mod 24 % af gennemsnittet for Fredericia Kommune. Alkoholforbruget er derimod samlet set lavt i Korskærparken sammenlignet med kommunen som helhed. Tilsvarende viser tal fra Fredericia Kommunes børne- og ungeprofiler (2009), at børn og unge fra 4. klasse og opefter på Alléskolen, som typisk rekrutter elever fra Korskærparken, har en mindre god sundhed og trivsel, målt på forskellige parametre, sammenlignet med gennemsnittet for børn og unge i Fredericia Kommune. Eksempelvis vurderer 74 % af elever i klasse på Alléskolen, at de har en god eller meget god sundhed mod 80 % af gennemsnittet for børn i klasse, mens tallet for elever i klasse på Alléskolen er 64 % mod 69 % af gennemsnittet for disse klassetrin. Resultaterne fra profilerne viser, at der er tale om komplekse problemstillinger, hvor socioøkonomiske faktorer spiller ind på både sundhedsadfærd og psykosociale faktorer som ensomhed og stress. Ofte er der tale om en ophobning af risikofaktorer, hvorfor det netop er så vigtigt, at de indsatser, der igangsættes, er flerstrengede Kort historik over projekt Bydelssundhed Projekt Bydelssundhed er indtil videre blevet forlænget frem til Siden projekt startede i 2008 er der sket meget i Korskærparken. Opstartsfasen var præget af opsøgende arbejde og at afdække ressourcepersoner i området. Formålet var i høj grad at skabe tillid til projektet hos beboerne, hvilket for alvor syntes at lykkes med oprettelsen af en multibane midt i området under projekt Kvalitet i Fællesskab 4. Målet var at skabe rammer for fysisk aktivitet blandt unge i Korskærparken og at inddrage de unge i hele processen fra idéudvikling til færdigt produkt. Projektet blev udviklet og gennemført i et samarbejde med Entreprenørgården og udover de unge deltog også medarbejdere, boligforeninger og forældrerepræsentanter i projektet. 4 Fredericia Kommune deltog som modelkommune i projekt Kvalitet i Fællesskab i regi af KL og KTO, hvis formål var, at udvikle kvalitet i dialog med borgere, brugere og medarbejdere. 8

9 En væsentlig udvikling i projektet Bydelssundhed opstod i 2009, hvor det tidligere ældrecenter i området blev omdannet til et medborgerhus, som fik navnet Medborgerhuset Korskær. Dermed fik området nu et omdrejningspunkt, et fysisk sted, hvor projekter og aktiviteter kunne udgå fra. Med oprettelsen af et medborgerhus indledtes et samarbejde med Biblioteket, som ønskede at etablere en Idébutik med aktiviteter indenfor områderne læring, demokrati og kultur, senere konkretiseret i tre overordnede temaer: Forebyggelse, uddannelse, opbygning af social og kulturel kapital. Både projekt Bydelssundhed og projekt Idébutik har et mål om, at huset skal være beboernes hus og har en fælles interesse i, at så mange beboere som muligt benytter huset og dets aktiviteter. Alligevel er der forskellige forståelser af, hvordan målet skal nås. Dette skyldes bl.a. forskellige tilgange til at forstå og arbejde med borgerinddragelse, et billede der også kom frem i en analyse, baseret på en række interview med personer involveret i huset, foretaget af Syddansk Universitet. 5 Projekt Bydelssundhed og projekt Idébutik, også kaldet hhv. Sundhedsprojektet og Biblioteksprojektet, afholdt i fællesskab et cafémøde i januar 2009, hvor alle beboere var inviteret til at deltage. På baggrund af mødet blev der nedsat flere arbejdsgrupper, der skulle arbejde med forskellige aktiviteter i området. Under projekt Bydelssundhed blev arbejdsgrupperne nedsat under de seks fokusområder (beskrevet i del 2). Grupperne har herefter selv været med til at beslutte og planlægge hvilke aktiviteter og målgrupper, de ville arbejde med. En del af aktiviteterne er forankret i Medborgerhuset, mens andre aktiviteter foregår andre steder fx i det udendørs område, på Alléskolen eller i Fredericia Idrætscenter. Med opstarten af Medborgerhuset fik Biblioteket ansvaret for den daglige ledelse. I løbet af sommeren 2009 bredte der sig dog en stigende utilfredshed blandt de frivillige i huset, som ikke følte sig tilstrækkeligt inddraget i udviklingen af huset. I efteråret 2009 afgav Biblioteket, efter eget ønske, det ledelsesmæssige ansvar af huset. I stedet fik Husbestyrelsen, som blev dannet i juni 2009 og består af repræsentanter for beboere og personale, nu ansvaret for den daglige ledelse. Udover Bibliotekets og Sundhedssekretariatets projekter er Vestbyens Ældrecenter også fortsat repræsenteret i huset. Klubområdet, og særligt Den Matrikelløse Klub, har gennem længere tid haft aktivitetstilbud til særlige grupper af unge i området, men det er først med transformationen til medborgerhus, at der for alvor blev åbnet op for, at unge generelt i området kunne få et sted til deres klub. De unge og de ældre i huset skal fremover deles om kælderlokalerne. Huset ejes fortsat af kommunen. Dette ændres dog i nærmeste fremtid, forventeligt i efteråret 2010, hvor boligforeningerne overtager huset. Overtagelsen sker i forbindelse med implementeringen af en omfattende helhedsplan for området, som forløber frem til 2014, og som bl.a. indebærer en ombygning af Medborgerhuset. Med helhedsplanen følger nye aktører og dermed nye samarbejdsflader for projekterne i området. Samarbejdet kommer også til at gælde Sønderparken, som bliver nyt indsatsområde for projekt Bydelssundhed fra 2011 og frem til Tanggaard Andersen. Notat om foreløbig delanalyse, 2009: Syddansk Universitet (ikke publiceret). 9

10 Del 2 - Status over aktiviteter Som beskrevet i del 1 blev der på baggrund af sundhedsprofilen for Korskærparken og kortlægningen af eksisterende tiltag i området, identificeret seks fokusområder med behov for indsatser: Områdets omdømme Deltagelse og engagement Sociale relationer Marginalisering Sygdom Sundhedsvaner På cafémødet i januar 2009 (jf. afsnit 1.5.) blev der nedsat nogle arbejdsgrupper bestående af beboere, som ønskede at arbejde som frivillige med et eller flere af de seks fokusområder. Arbejdsgrupperne har i høj grad haft indflydelse på, hvilke aktiviteter der skulle igangsættes under det givne fokusområde, og til hvilke målgrupper, aktiviteterne skulle målrettes. I forhold til de overordnede fokusområder har resultatet været, at områderne sygdom og sundhedsvaner er blevet slået sammen til fokusområdet sundhedsfremme. Arbejdsgruppen tilknyttet fokusområdet marginalisering er først nu under opstart. I praksis vil mange af aktiviteterne være rettet mod flere af fokusområderne. Det følgende er en kort gennemgang af aktiviteter i Korskærparken, der er sat i gang under projekt Bydelssundhed. Aktiviteter under Vestbyens Ældrecenter, Biblioteksprojektet eller Den Matrikelløse Klub er således ikke nævnt her. Aktiviteterne beskrives primært i henhold til de målgrupper, de er rettet mod. Indsatser for børn og unge Indsatser for børn og unge er ofte opstået under fokusområderne sundhedsfremme og sociale relationer. En af de første indsatser der blev iværksat i området var Multibanen (projekt Kvalitet i Fællesskab), hvor unge via sms var med til at stemme om, hvilken funktion banen skulle have. Projektet er et eksempel på, hvordan fokusområderne ofte overlapper hinanden, idet der her både var fokus på områdets omdømme, deltagelse og engagement, sociale relationer og sundhedsfremme. Andre eksempler på aktiviteter er: GAM3 (street basket og street dance) for de årige i samarbejde med boligforeningerne og Den Matrikelløse Klub. Kampsport for drenge i alderen 7-13 år, om vinteren, deltagere. Aerobic og dans, piger i alderen år, deltagere, primært med anden etnisk baggrund end dansk. Nintendo Wii spil, to gange om ugen i Medborgerhuset. Kreativ klub for piger, 10 deltagere. Fodbold for drenge i alderen 7-13 år, hvor to større drenge har fungeret som trænere. Om vinteren er aktiviteten foregået indenfor på Alléskolen med cirka deltagere, mens den resten af året har været udendørs i Korskærparken med ca deltagere. Feriesjov for skolebørn i alderen 6-16 år i skolernes sommerferie. Fem forskellige aktiviteter forskellige steder i byen. Selvom en ekstra indsats blev ydet for at få børn fra Korskærparken til at tilmelde sig, gjorde kun få dette. Alligevel har trods alt ca. 22 børn deltaget, og det i aktiviteter som var synli- 10

11 ge i nærområdet hvor de bor, samt aktiviteter hvor de spontant har haft mulighed for at være med uden tilmelding. Fotokonkurrence for børn, 13 hold a to til tre børn, som med hver sit engangskamera fik til opgave at fotografere Korskærparken, som led i at forbedre områdets omdømme. Familie fælles tur til Madsbyparken om sommeren, organiseret af arbejdsgruppen Sjov Motion for Børn, 10 børn og deres familier. Indsatser for voksne Aktiviteter målrettet voksne beboere er meget forskelligartede men ofte knyttet til fokusområderne sundhedsfremme, sociale relationer, deltagelse og engagement. Under sidstnævnte område er et af indsatsområderne selve cafeen i Medborgerhuset, hvor frivillige, sammen med personale, står for at drive caféen. Derudover er der for voksne beboere igangsat følgende aktiviteter: Stolemotion for kvinder med nedsat funktionsevne, ca. 10 deltagere. I øjeblikket visiteres målgruppen til et lignende tilbud i Medborgerhuset, som varetages af kommunal ansat træningsassistent. Linedance for begge køn, to hold a ca. 15 deltagere. Svømning for kvinder, i gennemsnit deltager ca. 60 kvinder, hvoraf de fleste er af anden etnisk baggrund end dansk. Søndags-gå-gruppe, fem til syv deltagere. Kursus i rygestop, 10 deltagere. Kursus i vægtstop, otte til ti deltagere. Sundhedstjek. Indtil videre er der afholdt to, hvoraf det ene var i samarbejde med Hjerteforeningen, ca.50 deltagere. I det andet, afholdt af Sundhedsprojektet, deltog ca beboere. Gruppeundervisning ved studerende i ernæring og sundhed. Ca. 10 deltagere. Diabetesprojekt, hvor deltagerne bl.a. findes ved hjælp af tilbuddet om sundhedstjek, og hvor beboer uddannes som diabeteskonsulent (under opstart). Frivilligdag hvor 13 foreninger fortæller om deres arbejde, ca. 50 deltagere. Forskellige foredrag om kost, motion og ikke mindst mental sundhed, som beboerne har prioriteret højt. På vej: Zumba for kvinder, cirkeltræning for mænd, foreningsdannelse i samarbejde med DAI, værested for ensomme og misbrugere. Indsatser for ældre Der er ikke iværksat særlige indsatser målrettet ældre, da ældrecenteret stadig tilbyder en lang række aktiviteter til denne målgruppe. Ældre beboere har mulighed for at deltage på lige fod med øvrige voksne beboere i aktiviteter målrettet voksne. Indsatser under områdets omdømme I forbindelse med fokusområdet områdets omdømme er der nedsat en arbejdsgruppe ( PR gruppen ), hvis formål er at sætte fokus på positive tiltag og fortællinger fra omdømmet. Arbejdsgruppen står bl.a. for Korskærparkens hjemmeside, hvilket indebærer en lang række opgaver fx at beskrive arrangementer, nyhe- 11

12 der fra lokale medier og berette om personlige fortællinger fra beboerne i området. Gruppen består af fire til fem aktive deltagere, som bl.a. har deltaget i et mini kursus afholdt af kommunens Kommunikationsafdeling. Andre indsatser Kræmmermarked organiseret af beboere, mange deltagere. Studiebesøg med 25 beboere til bydelsprojekt i Horsens Kommune. Skolemadsprojekt. Stort arbejde med organisering af frivillige til den daglige hjælp omkring servering af frokost til 150 elever. Vælgermøde i Medborgerhuset, alle partier repræsenteret, ca. 25 deltagende beboere. 12

13 Del 3 Interviewundersøgelse I denne del præsenteres centrale resultater fra de seks fokusgruppeinterview. Fokus i undersøgelsen er at vurdere processen frem til nu og borgerinddragelse som metode. Analysen beskriver oplevelsen af inddragelse og faktorer, der har betydning herfor - først blandt frivillige og brugere og dernæst blandt medarbejdere og lederrepræsentanter for projekterne. Desuden beskrives Medborgerhusets betydning og interviewpersonernes syn på udfordringer og muligheder for området i fremtiden. Præsentation af interviewgrupper De frivillige I alt er der ca. 40 frivillige, der går foran med at udvikle og gennemføre aktiviteterne i Sundhedsprojektet. Til selve Medborgerhuset er der tilknyttet ca. 20 frivillige. Fem af dem har deltaget i et fokusgruppeinterview. De har været frivillige i forskellig varighed og bor alle på nær en enkelt i Korskærparken. De fleste deltager også som brugere i aktiviteter i huset eller området. Husbestyrelsen Med overgangen til et Medborgerhus blev der i september 2009 valgt en Husbestyrelse, som fik ansvar for den daglige styring af huset. Husbestyrelsen består af ni personer, hvoraf seks er frivillige beboerrepræsentanter, mens de øvrige er repræsentanter for henholdsvis personale og de ældre brugere i kælderen. Fokusgruppeinterviewet er foretaget med fem frivillige medlemmer, alle bosat i Korskærparken. De fleste deltager også som brugere i aktiviteter i huset eller området. De unge De unge er som ny gruppe kommet til i huset, som følge af et ønske om et fysisk sted at være for unge i området, primært i alderen 14 til 20 år. Efter afholdelse af møder med Husbestyrelsen, er det blevet besluttet, at de unge skal dele kælderlokalerne med de ældre, som i forvejen benytter kælderen. Til at starte med har de unge dog midlertidigt fået plads i pavillonen et lokale bag Alléskolen, som om dagen fungerer som Skolefritidsordning (SFO). Imens arbejdes der på en ny indretning af kælderen, som tilgodeser både de unge og de ældres behov. Der har i den forbindelse været afholdt fælles møder mellem de unge og de ældre vedrørende indretningen. Klubben (Café KP) består nu af ca. 25 unge, de fleste af anden etnisk baggrund end dansk, men også unge med dansk etnisk baggrund. I starten bestod klubben kun af drenge, men sidenhen er der også kommet piger til. En mindre gruppe af de unge har fungeret som tovholdere under processen. De har fået et særligt ansvar for klubbens gang i kælderen, er udnævnt til ambassadører og skal i et vist omfang fungere som rollemodeller. Interviewets deltagere er to piger og to drenge mellem 17 og 18 fra denne gruppe af rollemodeller, alle med anden etnisk baggrund end dansk. To af de unge har deltaget i møderne med Husbestyrelsen og de ældre i kælderen. 13

14 De ældre Før huset blev til et medborgerhus i 2009 var det et ældrecenter. Salen blev brugt til en del aktiviteter, men det var primært i kælderen, at de ældre opholdt sig. Brugerne af kælderen er ældre bosat i Vestbyen, og ikke nødvendigvis i Korskærparken. I øjeblikket kommer ca. 10 brugere jævnligt i kælderen. I interviewet deltager fem ældre i alderen 55 til 85 år, som alle, på nær en enkelt, bor udenfor Korskærparken. To af deltagerne er medlemmer af Vestbyens Brugerråd. De ældre har pånær en enkelt alle deltaget i møderne med de unge omkring indretningen af kælderen. Medarbejdere Interviewet med medarbejdere består af seks ansatte fra hhv. Sundhedsprojektet, Biblioteksprojektet og fra Den Matrikelløse Klub. På interviewtidspunktet var der ingen tovholder ansat for de ældre i kælderen, hvorfor en sådan ikke er repræsenteret. De interviewede medarbejdere har arbejdet i huset mellem seks måneder og lidt over halvandet år. Lederne Interviewet med ledere består af fem lederrepræsentanter fra de involverede projekter i huset: Sundhedssekretariatet, Biblioteket, Den Matrikelløse Klub, Vestbyens Ældrecenter samt fra boligforeningerne. Projekterne har opereret i huset i forskellig længde med boligforeningerne som de sidst ankomne i

15 3.1. Interview med brugere og frivillige I denne første analysedel udfoldes centrale problemstillinger og tematikker fra de i alt fire interview med frivillige og brugere i Medborgerhuset. Der er foretaget interview med frivillige fra Husbestyrelsen samt øvrige frivillige tilknyttet huset og med brugere fra henholdsvis gruppen af ældre og gruppen af unge, som fremover skal deles om kælderen. I næste analysedel følges de fremkomne problemstillinger fra frivillige og brugere op af medarbejdernes og ledernes opfattelser og synspunkter herpå. Se i øvrigt afsnit 1.2. for baggrund for fremgangsmåde og 1.5. for en kort historik. Analysedelen ser nærmere på udviklingen fra ældrecenter til medborgerhus i forhold til den betydning huset har fået, og hvilken grad af inddragelse grupperne i huset har følt sig mødt af fra de forskellige projekter og personalet i huset. Først lidt om opstartsperioden og de interviewede gruppers oplevelse af inddragelse under transformationen fra ældrecenter til medborgerhus I hvilken grad har brugerne følt sig inddraget i udviklingen af huset? De ældre Forvandlingen fra ældrecenter til medborgerhus har fra de ældres synsvinkel hverken været nem eller smertefri. Tværtimod opleves transformationen som et tab blandt de ældre, idet de føler, at deres råderum i huset er blevet kraftigt reduceret, som følge af at der skal gives plads til øvrige brugere af huset. Følelsen af tab forstærkes af, at de netop har måttet sige farvel til en højt værdsat tovholder, og at der har været usikkerhed omkring en ny tovholder. Nu hvor de yderligere skal dele kælderen med de unge, oplever de, at deres råderum indskrænkes yderligere: Det har været et ældrecenter før, og så bliver der åbnet op for både børn og unge. Det er jo en svær proces. (Bruger, ældre) Selv siger de ældre, at de oplever, at beslutninger omkring huset og kælderen er blevet trukket ned over hovedet på dem. Det startede for alvor, synes de, da skolebørn fra den nærliggende skole i en periode i efteråret 2009 skulle modtage gratis skolemad i den ene af salene i Medborgerhuset. De ældre måtte indskrænke deres aktiviteter, så de ikke fandt sted på det tidspunkt, hvor skolebørnene kom til frokost. Med et stadigt stigende antal brugere i Medborgerhuset, måtte de ældres aktiviteter koordineres med de øvrige aktiviteter i huset, bortset fra de aktiviteter der foregik i kælderen, som de ældre hidtil havde rådet over alene. Utilfredsheden blev derfor ikke mindre, da det i foråret 2010 blev besluttet, at områdets unge skulle have mulighed for at holde til i kælderen, som dermed skulle deles mellem de unge og de ældre: Det sidste år har jo været en kæmpe omvæltning, som har berørt kælderen meget. Og givet meget utryghed i kælderen. Og det sidste her, hvor de så pludselig begynder at sige, at der skal en masse unge ind, som faktisk får lov at bestemme det hele, fordi de skal have det og det, og de vil have det. Jeg føler ikke, at de ældre har været nok med i samarbejdet. (Bruger, ældre) 15

16 Frivillige og Husbestyrelsen De frivillige oplevede opstarten af Medborgerhuset som en række modstridende signaler, om hvordan og i hvilken grad de kunne forvente at blive inddraget i udviklingen af huset. Principperne for hvordan huset skulle styres og graden af beboerinddragelse var ikke tydelig for dem. De oplevede opstarten som forvirrende, og at kommunen dikterede rammerne snarere end at indgå i en dialog med beboerne omkring huset. Dog mener de, at der er sket en positiv udvikling i retning af langt større indflydelse og medbestemmelse, men at det har været en krævende proces: Det er jo en klassisk måde, det blev startet op på. Kommunen kommer som kommune og gør nogle ting, fordi beboerne har godt af det. Og det vakte i hvert fald meget vrede i mig. Men så har, i hvert fald nogle af projekterne, udviklet sig til der, hvor vi gerne vil have det. Huset har vi jo langt om længe overtaget. Det har været en kamp. (Frivillig) I dag oplever de frivillige, herunder også de frivillige i Husbestyrelsen, at de i høj grad har indflydelse, og at der bliver lyttet til deres synspunkter, hvilket for dem er afgørende for husets overlevelse og succes: Jeg får nogle ideer, som der bliver lyttet til. Jeg føler helt klart, at jeg bliver brugt til det, som jeg er god til. (Frivillig, Husbestyrelse) Ifølge de interviewede frivillige er det dog yderst relevant for de forskellige projekter i området og for fremtidige projekter at tænke i at inddrage og engagere beboerne tidligt i forløbet. De frivillige oplever det som vigtigt, at de bliver taget med på råd og får lov til at komme med deres idéer, når nyt skal sættes i gang: Kommunen har ikke forstand på at drive et medborgerhus. Det er kun borgerne, der har det. (Frivillig) De unge Mens de ældre er kommet i huset igennem mange år, er det først med forvandlingen til et medborgerhus, at de unge i området reelt har fået denne mulighed. De unge finder det meget positivt, at de nu får et fysisk sted til deres klub i deres eget lokalområde. Tidligere har de derimod ikke følt, at man fra kommunens side var lydhør overfor deres ønsker, selvom de har forsøgt at gøre opmærksom herpå igennem flere år og før dem deres ældre søskende. Med muligheden for en klub i Medborgerhuset føler de unge, at der langt om længe er blevet lyttet til dem: Vi unge har fået indflydelse. Vi er blevet hørt. Jeg mener ikke rigtig, vi er blevet hørt før her i Korskærparken. (Bruger, ung) For de unge er det et vigtigt signal fra kommunens side netop at møde de unge hvor de er, det vil sige i lokalområdet, for at høre deres ønsker. Det er ifølge de unge ikke nok, at kommunen tilbyder forskellige aktiviteter til dem rundt omkring i byen. Tværtimod oplever de det som meget vigtigt, at de nu får et sted at være i det område, hvor de bor. Det er ikke så meget pengene, men generelt om de [red. kommunen ] gider høre os. At de kommer ud til os og spørger har I brug for noget, her hvor I bor? (Bruger, ung) 16

17 Kælderen: De unge og de ældre Forud for de unges adgang til kælderen har ligget flere møder med Husbestyrelsen og med de ældre brugere af kælderen. Der er blevet afholdt møder mellem fire unge og fire ældre om indretningen af kælderen med henblik på, at begge grupper skal kunne benytte kælderen men på forskellige tidspunkter: De ældre om dagen de unge om aftenen. Ifølge de interviewede unge har det været en lang og til tider besværlig proces at få adgang til huset. Særligt oplevede de i starten en vis modstand fra de ældre i kælderen og fra Husbestyrelsen, som grundlæggende handlede om en skepsis overfor de unges evne til at håndtere det ansvar, der fulgte med at drive en klub i kælderen. De unge mener dog, at de har bevist, at de kan håndtere opgaven, og at de har vundet tilliden hos de før så skeptiske ældre og medlemmer fra Husbestyrelsen: Vi har været til mange møder med de ældre. Der er sket en udvikling, fordi første gang var de ikke så positive overfor, at vi skulle ind i huset. Det kan jeg også godt forstå, fordi nu kommer vi 30 unge og skal ned i kælderen, og de stoler måske ikke helt på, at vi kan styre det. Det har vi fået lov til at bevise, at vi kan. Det kan de ældre mærke også rundt om i Korskærparken; at der ikke er sket noget og alt er roligt. Nu har vi fået deres tillid. (Bruger, ung) Selve den fysiske indretning af de fælles rum i kælderen er foregået ved, at de unge og de ældre på fælles møder har skullet forestille sig, hvordan den anden part gerne ville have det, for derved at nå til enighed om indretningen. De unge oplevede denne proces som positiv: Vi har ikke været så langt fra hinanden og det er jeg faktisk blevet overrasket over. (Bruger, ung) Selvom de ældre har oplevet de unge som imødekomne på møderne, er de grundlæggende utilfredse med forløbet og føler ikke, at det var et lige møde, idet det var givet på forhånd, at de unge skulle ind i kælderen, og at de ældre nu skulle dele pladsen: Det er lidt på de unges præmisser. De siger, at de gerne vil det og det. Og jamen det er jo så vores lokale, de kommer ned i og som skal inddrages. Det er lidt som om, at de kommer hjem i ens eget hus og siger nu vil jeg have din stue. (Bruger, ældre) Megen af mistroen og mistilliden næres af en utryghed, som handler om, at de ældre ikke stoler på, at de unge vil opføre sig ordentligt og behandle kælderen ordentligt. De ældre er ikke specielt åbne overfor yderligere dialog med de unge. De unge derimod er opsatte på fortsat at arbejde for et godt forhold til de ældre og lægger op til et samarbejde: Det skal være sådan, at vi alle sammen kan hjælpe hinanden. Vi har også tilbudt dem [red. de ældre] at arbejde, hvis de har forskellige arrangementer osv. (Bruger, ung) Hvilken betydning har huset fået? For nærmiljøet Ligesom det ikke var nogen nem øvelse i praksis at ændre ældrecenteret til et medborgerhus, var det heller ikke mentalt let at omstille sig til, at huset nu ikke længere kun var forbeholdt de ældre, men var for alle. Som en følge deraf forblev mange af beboerne væk i starten. Blandt de frivillige er der dog enighed om, at der er sket en positiv udvikling, hvilket afspejles ved et stadigt større antal frivillige og brugere i huset. 17

18 Huset har jo fået flere og flere brugere og jo flere brugere desto større chance er der for at få flere frivillige. Og vi har fået flere frivillige ind på det sidste. Og jeg synes endda, at det er dygtige frivillige. Og det betyder, at det stadig kan vokse. (Frivillig, Husbestyrelsen) De frivillige oplever, at huset gør en stor forskel, og at der er et behov for det, som et sted for beboerne at samles: Altså uden huset ville der ikke være noget. Så ville folk bare sidde hjemme. (Frivillig) Den forskel huset gør, handler blandt andet om den styrke der opstår, ved at beboerne i fællesskab mødes og engagerer sig i huset: Altså huset er jo egentlig meget ressourcestærkt, når man kommer som ressourcesvag person. (Frivillig, Husbestyrelsen). Generelt oplever de frivillige, at huset og dets aktiviteter har været med til at skubbe til en positiv udvikling i Korskærparken, og at indsatserne nytter: Jeg har fået kontakt til nogle borgere, som jeg ellers ikke ville. Jeg har set Korskærparken i et andet lys. Så det har givet mig en anden opfattelse af mit boligområde. (Frivillig) De unge føler tilsvarende, at deres klub gør en forskel. Den udfylder et behov for et samlingssted og et fællesskab, som kan erstatte den kedsomhed og gåen rundt på må og få i området, som tidligere kendetegnede mange af de unges hverdag: Førhen der var det meget sådan, at hvis man gik rundt i Korskærparken så kunne man se drenge bare stå sammen. Og du så måske tre piger i alt i hele Korskærparken. Efter de er begyndt at komme med i klubben, så ser man også mange flere piger i området, og de er her i stedet for bare at sidde derhjemme, eller hvad de nu gør. (Bruger, ung) De unge mener, at klubben allerede har været med til at forebygge kriminalitet i området, netop fordi den er et fysisk og socialt samlingssted, som muliggør andre aktiviteter og et andet samvær end da de unge blot hang ud i området ofte pga. kedsomhed. At der har været mindre hærværk og ildspåsættelser i området end tidligere år bekræftes af et af boligkontorets inspektører i Fredericia Dagblad (121. årgang, ). De unge mener, at mindre kriminalitet, samtidig med at klubben er blevet samlingssted for de unge, har haft en gavnlig virkning på områdets omdømme og betydet større tryghed: Omdømmet her i Korskærparken er blevet bedre, flere tør komme her, fordi de ikke længere tror, at det er et farligt sted. (Bruger, ung) På mange måder har de unges involvering i klubben, og den forskel de mener klubben gør, desuden betydet, at de oplever en ændring, i måden folk i området opfatter dem på: Før følte jeg, at når folk gik forbi os tænkte de åh nej, dem igen. Men nu er det sådan, at de [red. anerkender] os. De kan godt se, at vi er i gang med noget stort, og at vi virkelig brænder for det. Den mindre generation prøver vi også at trække op til os, så de ikke går ad forkerte veje (Bruger, ung) De unge fortæller, at de bruger en del tid med de yngre børn i års alderen, dels foretager de sig fysiske aktiviteter med dem, dels bruger de også tid på at tage en snak med dem. Som en følge heraf mener de unge, at de har en positiv indflydelse på børnene, ligesom klubben med tiden, på samme måde som for de unge nu, vil kunne udfylde et tomrum for disse børn. 18

19 For det sociale fællesskab Flere af de frivillige fortæller, hvordan arbejdet som frivillig har haft stor betydning for dem personligt, ikke mindst fordi de har fået et større socialt netværk. Der er ofte både tale om et netværk de frivillige imellem og et netværk i forhold til andre beboere i området. Ofte betyder dét, at de som frivillige genkendes i området, netop en åbning for nye bekendtskaber. Jeg har altid passet mig selv og havde nok i mit arbejde, arbejdskollegaer og familie [ ] Altså var jeg ikke kommet herover, så havde jeg stadig gået og passet mig selv. (Frivillig, Husbestyrelsen) Man bliver hinandens netværk. Jeg havde absolut intet netværk, da jeg startede her. (Frivillig) For de unge udgør klubben et socialt netværk og et alternativ til blot at hænge ud i området. Den udgør det samlingspunkt, som de har manglet og muliggør nogle aktiviteter, som er konstruktive blandt andet at kunne hjælpe hinanden med lektier. De unge oplever det som positivt, at de der kommer i huset hjælper hinanden og har selv modtaget hjælp af de frivillige og har, og vil også fremover gerne, hjælpe til som frivillige. Desuden har de et stort netværk, hvor de hurtigt kan hjælpe de ansatte med at skaffe frivillige via sms beskeder. Med hensyn til stemningen i huset, oplever de unge den som god: Jeg synes, at når man kommer ind her, så er det et sted, hvor man kender hinanden. Selvom man ikke gør det, er stemningen sådan. Man føler sig godt tilpas, når man kommer ind her. (Bruger, ung) Derimod betyder de ældres oplevelse af tab af råderum i huset, at de ikke på samme måde som de øvrige interviewede grupper, er positive overfor udviklingen eller stemningen i huset: Vi føler os ikke hjemme mere. (Bruger, ældre) For de frivillige og brugerne personligt Både de frivillige og de unge oplever, at de personligt har lært noget af den proces, som de har været igennem i forbindelse med deres indtrædelse i huset. Blandt de frivillige i Husbestyrelsen er der enighed om, at opstarten som medlemmer af en bestyrelse, og hele det formelle arbejde med at få en husbestyrelse op at stå, har været lærerigt for dem personligt, og at de er vokset med opgaven. Jeg har fået betydeligt mere selvtillid omkring at bygge det her op end jeg havde før. Jeg kender mig selv, i forhold til hvad jeg kan og ikke kan. (Frivillig, Husbestyrelse) De unge har ligeledes været igennem en læringsproces under deres arbejde med at overbevise Husbestyrelse og de ældre om, at de skulle have deres klub i huset. Der har været afholdt en del møder, hvor de unge har måttet argumentere og forklare hvorfor og hvordan de ønskede klubben, ligesom de har måttet indgå kompromisser med de øvrige brugere og frivillige i huset. Selvom det ifølge de unge har været en svær og lang proces, ønsker de den ikke anderledes: Jeg synes det er godt, at vi har taget det skridt for skridt i stedet for bare at hoppe ud i det med det samme. Hvis vi havde gjort det, så tror jeg, at det havde været for meget, og så havde vi ikke været klar til det. (Bruger, ung) 19

20 Også på det personlige plan føler de unge, at de med klubben kan gøre en forskel, og at det giver dem en personlig værdi at kunne være med til at bygge et godt sted op for områdets unge. De har lært meget om ansvar, siger de selv. Det at de er blevet vist tillid og netop har fået ansvar, ikke mindst fra de medarbejdere fra klubområdet der dækker området, gør, at de tager opgaven alvorligt og sammen har lært af den: Det er nærmest en udviklingsproces. Man lærer at udvikle sig med hinanden [ ] Vi lærer at komme op ad trapperne sammen. Hensyn og ansvar og alt det der, det er meget store ting og det er svært at forstå det helt præcist. Men i den proces har vi faktisk lært noget. (Bruger, ung) De unges engagement i etableringen af klubben, udmønter sig ikke blot i et udbytte her og nu men også i deres mål og drømme for fremtiden: Jamen jeg er født og opvokset her og har set op og nedture i Korskærparken. Jeg vil gerne være med til at ændre nogle ting, hjælpe samfundet og udvikle det til noget positivt. Plus at jeg godt kan lide at være sammen med både unge, at snakke med de yngre og hjælpe de ældre. Det kan også hjælpe mine fremtidsplaner, for jeg har interesse for pædagogik. (Bruger, ung) For flere af de frivillige giver arbejdet som frivillig en mulighed for at udføre et stykke meningsfuldt arbejde. Det giver dem et overskud og en energi, der opleves som en stor gevinst: Det er min fritid jeg er herovre, og jeg kunne godt finde på andet at lave i min fritid. Men det er så givende for mig personligt at være herovre. Det giver så mange kompetencer, som jeg også kan bruge i mit faglige arbejde [ ] Selvom min hverdag er rigelig fyldt ud, så giver det energi og plads til noget mere. (Frivillig, Husbestyrelsen) Flere af de frivillige er af forskellige årsager ikke i stand til at arbejde under normale betingelser. De mere fleksible rammer for arbejdet, er netop ofte en forudsætning for dem: Det du kan melde ind med, det er i orden, og hvis det i en periode ikke er så meget, så siger man det bare. (Frivillig) De interviewede frivillige føler, at de har fået en bedre sundhed, efter de er blevet involveret i huset. Det gælder den fysiske sundhed, som følge af at de ofte går meget til og fra huset og i området, ligesom flere også er brugere af de sundhedstilbud, der findes i huset eller området. Men endnu mere gælder det den psykiske trivsel: Jeg går ikke og er ked af det mere og tager ikke så mange smertestillende piller mere. Ikke fordi jeg har mindre ondt, men jeg har bare ikke tid til at koncentrere mig om, at det gør ondt, fordi jeg bruger min hjerne på noget andet og bruger mine kreative evner. (Frivillig) Muligheden for at udføre et for dem meningsfuldt arbejde betyder for mange af de frivillige et andet fokus end på eventuelle smerter eller tristhed, og de oplever generelt en større trivsel: Når man har en opgave og føler, at den er værdsat, så får man det psykisk godt [ ] Og det er altså stærk sundhed. (Frivillig, Husbestyrelsen) 20

21 Hvordan er/har samarbejdsrelationerne i huset været? Samarbejdet de frivillige imellem De interviewede frivillige fortæller, at de i dag har et godt indbyrdes forhold, hvor de godt kan være uenige uden at det behøver at føre til konflikter. Alligevel opstår der dog også af og til mindre uoverensstemmelser blandt de frivillige, hvilket især gjorde sig gældende i opstartsperioden, hvor det blandt de frivillige gav nogle gnidninger, at nogle frivillige, som medlemmer af den nye Husbestyrelse, fik større indflydelse på nogle områder end de øvrige: Det der har været den store kamp i starten har været at få pillet bestyrelsen ned fra den høje hest. Og få dem med i spillet. (Frivillig) Generelt er der dog enighed om, at der efterhånden er skabt et rigtig godt sammenhold blandt de frivillige og en god stemning, hvor man tager sig af hinanden og støtter hinanden: Den varme og hjælp der er i huset er fantastisk. Selvom det er nogle ressourcesvage personer det er jeg jo i og for sig også så er det også nogle enormt stærke personer til at tage sig af andre. Og det føler jeg, at vi alle sammen er. (Frivillig, Husbestyrelsen) Forholdet til de ansatte En del af ansvaret for at beboerne inddrages i projekterne ligger hos de ansatte, og måden de møder beboerne på. Forholdet mellem de frivillige og nogle af de ansatte var i starten anspændt. Det skyldtes i høj grad to tidligere ansatte, som blev opfattet som meget styrende og ikke imødekommende overfor de frivillige. Det anspændte forhold havde stor betydning for stemningen i huset: Den misstemning, der var i huset, var så man sukkede hver gang man gik herover, for man vidste nøjagtig, hvordan stemningen ville være. Og man oplevede virkelig, hvordan en stemning kan influere på et helt hus. (Frivillig) Den dårlige stemning der tidligere herskede i huset er nu vendt. De frivillige trives i huset og føler, at netop stemningen har betydning for den stigende succes med at trække beboere over i huset. De interviewede fra Husbestyrelsen er enige om, at der efterhånden er kommet en god ånd og et godt sammenhold i huset. Noget af det der er afgørende herfor er, at de frivillige oplever, at medarbejderne har tillid til dem, giver dem indflydelse og respekterer dem som ligeværdige: Der er en bedre stemning de frivillige og ansatte imellem. Og i Husbestyrelsen føler vi, at vi har fået magten tilbage. Den var ved at blive taget fra os. (Frivillig, Husbestyrelsen) Det er jo også vigtigt, at de ansatte accepterer de frivillige og respekterer dem som ligeværdige, og det skete ikke før. Men det sker nu, og det er jo med til at booste hele den gode stemning, og måden man ligesom bliver suget ind i huset på. (Frivillig, Husbestyrelsen) Også de ældre oplevede tidligere uoverensstemmelser med det nye personale, og havde et anstrengt forhold til den tidligere leder i huset. De mener, at den manglende imødekommenhed, som de følte, satte sig nogle spor: 21