Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Transkript

1 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008

2 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg Case-rapport August 2008 Ref Dato Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formål Bemanding Aktiviteter Mål Målgruppe 2 2. Opstart 3 3. Målgruppe 4 4. Projektets aktiviteter 4 5. Gode og dårlige erfaringer 5 6. Effekter 5 7. Brugerne (på baggrund af interview med brugerne) 6 Ref. / I

4 1. Baggrund Kirkens Korshær i Silkeborg fik i sommeren 2007 bevilget penge af Socialministeriet under Det Fælles Ansvar II til at udvide aktivitetstilbudene på foreningens værested i Silkeborg. Værestedet består af en varmestue for de svageste socialt udsatte i Silkeborg, og aktivitetstilbudet kan ses som en overbygning på det eksisterende tilbud. Projektet har været i gang siden efteråret Formål Projektets overordnede formål er, at tilbyde aktiviteter til brugere af værestedet og varmestuen i Silkeborg, som der ikke tidligere har været mulighed for. Man har fra start været meget opmærksom på, at projektet ikke blot blev en udvidelse af varmestuen, men at aktivitetscenteret fik sin egen identitet og egne tilbud uafhængigt af varmestuen. Tanken er, at de fleste brugere starter i varmestuen og hvis brugerne er interesserede, kan de så komme op i aktivitetscenteret. Projektet skal på længere sigt være med til at give brugerne en større livskvalitet og give dem et nyt indhold i livet uden om deres eventuelle misbrug. Aktiviteterne og samværet på centeret skal også gøre brugerne bedre i stand til at udsætte deres misbrug og nedbringe deres misbrugsadfærd. Samværet omkring aktivitetscenteret skal også være med til at øge brugernes sociale og personlige kompetencer, så de bliver bedre til at indgå i sociale sammenhænge og bliver bedre til at tage ansvar også for deres eget liv. Endelig er et formål med projektet, at lave en egentlig metodeudvikling, hvor man blandt andet fokuserer på, hvordan man skal læse brugerne, og hvordan man bedst kan forstå og håndtere deres misbrugsadfærd. 1.2 Bemanding John Eckhardt er afdelingsleder på aktivitetscenteret og er samtidig stedfortrædende leder på gårdprojektet, som også hører under Kirkens Korshær i Silkeborg. John Eckhardt står for det administrative omkring projektet og kontakten til kommunen og andre samarbejdspartnere. Derudover er der ansat to projektmedarbejdere. Palle Neimann er kontoruddannet og har arbejdet i varmestuen i 3 år. Han har dog været sygemeldt i projektets opstartsperiode, hvilket har betydet at en del af projektets aktiviteter har måttet udskydes, da man ikke har penge til vikardækning. Det gælder især de planlagte idrætsaktiviteter. Den anden aktivitetsmedarbejder er Joan Irene Petersen, som er uddannet fysioterapeut. Hun blev ansat 1. januar Det var et bevidst valg at ansætte en kvindelig medarbejder, idet man håbede at tiltrække flere kvinder til aktivitetscenteret. Dertil kommer frivillige medarbejdere, som blandt har stået for kunstaktiviteter og musikaktiviteter. Ref. / 1/7

5 1.3 Aktiviteter Aktivitetscenteret tilbyder forskellige aktiviteter eller værksteder alt efter brugernes ønsker. Der er således tilbud om eksempelvis syning, computer, musik og billedkunst. Der er et fast kunstværksted med en lokal kunstner tilknyttet som lærer en dag om ugen. Derudover er der et musikværksted, hvor flere af brugerne spiller i band med en frivillig musiklærer tilknyttet. Derudover arrangeres der forskellige udflugter og ture ud af huset. Man har blandt andet været på Kunstmuseet Aros, i Bazar Vest og på fisketur. 1.4 Mål Projektets forandringsteori opstiller tre langsigtede mål for indsatsen, nemlig at øge brugernes livskvalitet, forbedre deres sociale kompetencer og hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Derudover er det et vigtigt mål, at brugeren i højere grad bliver i stand til at udsætte sit misbrug og dermed på sigt kan nærme sig et liv uden misbrug. For at opnå disse langsigtede mål, skal en række forudsætninger opfyldes. Det gælder først og fremmest opbygning af brugernes kompetencer såvel faglige, fysiske, personlige som sociale kompetencer. Opbygning af brugernes sociale og personlige kompetencer indebærer, at brugerne bliver bedre til og får større vilje til at indgå i en (positiv) kontakt og relation til andre mennesker. De får en større koncentrationsevne og ansvarsfølelse og bliver bedre til at strukturere deres hverdag. Gennem aktiviteterne er det også målet, at brugerne udbygger deres netværk. Brugernes fysiske kompetencer skal øges gennem fysisk aktivitet. Målet er større udholdenhed og kondition, hvilket vil give en større stabilitet, mere ro i kroppen og i sidste ende større livskvalitet. Endelig er det målet at brugerne tillægger og vedligeholder forskellige faglige kompetencer, hvilket vil give dem en fornyet arbejdsglæde og kunne øge deres selvtillid gennem succesoplevelser. Det er også målet, at aktiviteterne skal øge deres engagement og kreativitet. Det er i overvejende grad disse mellemlange mål, som projektet i opstartsfasen kan forventes at indfri. 1.5 Målgruppe Projektets målgruppe er de allersvageste socialt udsatte. De har ofte et misbrug eller psykisk sygdom og mange har dobbeltdiagnoser. For mange brugere er Kirkens Korshær og varmestuen det eneste sted, der kan rumme dem. Brugerne i aktivitets- Ref. / 2/7

6 centeret er karakteriseret ved at være de mere velfungerende af varmestuens brugere. 2. Opstart Aktivitetscenteret startede i efteråret Projektet blev dog hurtigt ramt af en langtidssygemelding hos den ene projektmedarbejder. Projektet har ikke haft midler til en vikar, og derfor har man måttet udskyde de planlagte aktiviteter. Det er særligt projekterne ud af huset og idrætsaktiviteterne, som ikke er kommet i gang. Den anden projektmedarbejder blev ansat fra 2008, og herefter er der kommet mere gang i aktiviteterne. Derudover har man brugt meget tid på at få den administrative del i gang, og man har vægtet at være omhyggelig i processen og ikke løbe projektet i gang for hurtigt. Projektet vurderer, at det har været særligt gavnligt for deres opstart og projektet i det hele taget, at man har gjort et grundigt forarbejde omkring planlægningen og den nærmere tanke og formål bag de enkelte aktiviteter. Der har således været fokuseret på at skabe en kobling og fælles referenceramme mellem de enkelte aktiviteter og de pædagogiske metoder. Derudover har man draget nytte af, at aktiviteterne er i forbindelse med varmestuen, som deltagerne kender. Deltagerne befinder sig derfor i trygge rammer, og der er en kontinuitet i forhold til de omgivelser og ansatte, de har med at gøre. Projektet har nu etableret et samarbejde med kommunen, misbrugscentret og kriminalforsorgen, som man vurderer, er velfungerende. Projektet har bevidst valgt ikke at udvide samarbejdsrelationerne yderligere for at få mere ro på projektet. I forhold til forløbet omkring forandringsteorien er man positiv for forandringsteori som arbejdsredskab, men man efterlyser, at den som teori blev brugt mere aktivt på eksempelvis netværksmøder, så den hele tiden bliver holdt ved lige. Projektet efterlyser også, at workshoppen kunne ligge tidligere i forløbet. I forhold til udarbejdelsen af spørgeskemaer finder projektet, at opstarten har været vanskelig, idet der har været korte frister og manglende respons. Generelt har projektet oplevet at brugerne har været meget tilbageholdende over for udfyldelsen af skemaerne. I og med det er et frivilligt projekt er de ikke vant til at blive registreret, og mange finder det grænseoverskridende, at medarbejderne pludselig blander sig i nogle meget personlige spørgsmål, som det er meget svært for dem at tale om. Projektet nævner i øvrigt, at netværksmøderne er blevet mere udbytterige efterhånden som projekterne er blevet bedre til at lytte og lære af hinanden i stedet for kun at fokusere på resultater og indbyrdes sammenligning. Ref. / 3/7

7 3. Målgruppe Projektets målgruppe har vist sig at være som man forventede den, og afspejler sammensætning af brugere i varmestuen med primært misbrugere, tidligere misbrugere og psykisk syge. Der er dog en tendens til, at målgruppen i aktivitetscenteret er mere velfungerende end brugerne i varmestuen. Derudover har man opnået en mere ligelig kønsfordeling, ved at blandt andet syning har tiltrukket flere kvindelige brugere. Det var som tidligere beskrevet netop bevidst, at man ansatte en kvindelig projektmedarbejder for at få flere kvinder i tilbudet. Målgruppen består primært af brugere fra varmestuen, men der er også kommet enkelte til ude fra. Nogle er kommet via kommunen, andre via venner og bekendte. Derudover samarbejder man med gadesygeplejersken og den lokale støttekontaktperson, som har god kontakt til også de ensomme socialt udsatte. 4. Projektets aktiviteter Projektet tilbyder som tidligere beskrevet en lang række aktiviteter til brugerne. Det drejer sig primært om Sy-værksted Musikværksted / Band Billedkunst Skriveværksted Computerværksted Aktiviteter ud af huset Det har som tidligere beskrevet ikke være muligt at tilbyde idrætsaktiviteter endnu, men det er målsætningen at kunne det i fremtiden. Derudover har man søgt at inkorporere et fysisk element i de øvrige aktiviteter ud af huset. Målsætningen er også, at udvide antallet af aktiviteter ud af huset senere i projektperioden. Her er der dog en personalemæssig begrænsning, idet der gerne skal være to ansatte på værestedet samtidigt. Derudover er man begyndt at inddrage pedellen i huset i forskellige praktiske og håndværksmæssige aktiviteter. Målet er på sigt at kunne tilbyde et træværksted. Projektet bemærker i øvrigt at brugerne har taget godt imod aktiviteterne, og at de er langt flere timer i værkstederne end man havde forventet ved opstarten. Det her sted har givet mig et spark i røven til at få stablet noget af det her på benene. Der er ved at ske noget nu, og man vil jo gerne gøre noget positivt. Det handler om at lave noget andet, end bare at sidde og tale om det samme vrøvl i Varmestuen. Bruger, Aktivitetscenter Silkeborg Ref. / 4/7

8 En vigtig tanke for projektet er, at stedet skal være brugernes fristed, og at aktiviteterne udspringer af deres ønsker og drømme. Der ligges derfor vægt på at udfordre brugeren i forhold til egne ønsker og deres individuelle situation, dog uden at stille egentlige krav. Det er samtidig med til at bevare et ligeværdigt forhold mellem ansatte og brugere. Jeg har brugt meget, at jeg er kvinde. Jeg er gået i gang med noget praktisk, og har så spurgt mændene om de vil hjælpe mig med det. Jeg kunne godt selv gøre det, men på den måde tilstræber man meget ligeværd. Projektmedarbejder, Aktivitetscenter Silkeborg 5. Gode og dårlige erfaringer Projektet har haft særligt god erfaring med musik som aktivitet. Det har været en positiv overraskelse og vurderingen er, at det har været med til at skabe noget ro omkring deltagerne. Det har også været et godt samlingspunkt og dannet stærke kontakter deltagerne i mellem. Derudover har det vist sig, at aktiviteterne omkring musik har tiltrukket nogle lidt yngre målgruppe, end man ellers har set i projektet. Projektet har ikke gjort mange dårlige erfaringer. Dog har projektet som tidligere beskrevet været meget sårbart over for en langtidssygemelding blandt personalet. Samtidig er det også et hårdt miljø, som kan være dårligt for det psykiske arbejdsmiljø. Projektet efterlyser flere midler til især idrætsaktiviteterne, som har vist sig dyrere end først antaget. En af brugerne efterlyser endvidere en mere målrettet indsats over for de psykisk syge, som ofte er mere ekskluderet fra samtalen og fællesskabet. 6. Effekter Projektet vurderer, at man kan se en klar adfærdsændring hos brugerne. De er blevet mere positive og også mere aktive, hvor de tager et større ansvar for stedet og hinanden. Samtidig er konfliktniveauet ikke så højt som i varmestuen, idet brugerne er bedre til at tale sammen eller inddrage personalet i en snak om problemerne. De er med andre ord mere påpasselige og mere konstruktive i deres måde at løse problemer på. Det er også vurderingen, at brugerne via aktiviteterne er blevet bedre til at kende deres egne ressourcer og begrænsninger og er blevet mere ærlige omkring deres situation og udviser større selvindsigt. En anden tydelig adfærdsændring har været, at flere brugere holder sig til aktivitetscenteret, som ligger på første sal i bygningen: Ref. / 5/7

9 Jeg tror det skyldes, at de godt kan lide forandringen og helst ikke vil tilbage. Det er fordi, det er noget de selv har skabt, og det er sket langsomt. De ved godt, hvad der skal til, for at blive i deres forandring Projektleder, Aktivitetscenter Silkeborg Også samarbejdspartnere på kommunen bekræfter, at der er sket en adfærdsændring. Sagsbehandlere har på et møde nævnt, at de kan se at brugerne flytter sig, og at det er i kraft af projektet, at der er sket en ændring. Personalet vurderer, at ideen om at lade brugerne få et fristed og de er værdsatte og ligeværdige har været vigtigt for succesen. Man har arbejdet hen mod brugerstyring, og brugerne har taget udfordringen op. Brugerne udtrykker også, at de har fået udbytte af aktiviteterne. En bruger lægger vægt på det store sammenhold i gruppen og beskriver, hvordan han selv er begyndt at arrangere fisketure for sine venner uden for regi af projektet. Brugerne beskriver også en større selvtillid, og at de er blevet bedre til at tage ansvar. En beskriver direkte, hvordan projektet har givet hende større indblik i, hvad hun kan, og at hun har fundet nye kvalifikationer frem, hun ikke vidste, hun havde. Andre vægter at de har fået mere struktur på deres tilværelse og har fået mere indhold. Jeg er blevet mere selvstændig i forhold til andre mennesker i stedet for at sidde ovre i et hjørne og tage mod klø. Det bliver bedre med tiden, og jeg bliver hele tiden mere selvstændig. Efterhånden har jeg fået meget ansvar, men jeg kan altid sige fra hvis det er for meget. Deltager, Aktivitetscenter Silkeborg 7. Brugerne (på baggrund af interview med brugerne) Brugerne kommer i aktivitetscenteret, enten fordi de i forvejen er kommet i varmestuen gennem en årrække, eller fordi de er henvist dertil af kommunen som led i aktivering. Brugerne kommer i projektet for at få mere indhold og struktur på deres hverdag. Ved at de ikke sidder derhjemme, har de lettere ved at holde sig fra deres misbrug og holder sig mere glade og positive. Samtidig vægter de, at deres arbejde med eksempelvis tøjproduktion til genbrugsbutikken eller tilberedning er meningsfuldt og er med til at kunne glæde andre. Ref. / 6/7

10 Alle de interviewede brugere lægger vægt på, at de har indflydelse på aktiviteterne og selv kan sætte ting i gang. De nævner også, at de kan få god støtte fra medarbejderne, hvis de har behov for det, og at der lægges mærke til den enkelte. En bruger beskriver, at medarbejderne er gode til at tage hensyn og være fleksibel. En bruger beskriver, hvordan han oplever, at flere og flere kommer til projektet fra varmestuen. Hans vurdering er, at de øvrige brugere kan se, at der er mere kvalitet i aktivitetscenteret, og at det hjælper folk til at tage færre stoffer. Han beskriver det sådan, at det ikke kun er det kreative der smitter, lysten til at tage antabus begynder også at smitte. Ref. / 7/7