Økologi og ansvar. Indholdsfortegnelse. Revideret version, 22. nov Hjemmeside: Af Hugo F. Alrøe

Transkript

1 Økologi og ansvar Revideret version, 22. nov Af Hugo F. Alrøe Hjemmeside: Emneord: Ansvarsetik, miljøetik, Hans Jonas, Aldo Leopold, bæredygtighed, forsigtighed, økologisk retfærdighed, økologisk jordbrug Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Den etiske vending 2 Ansvarlig handlen 2 Mere end den gyldne regel 4 Miljøetik 5 3. Økosystemer og fællesskab 5 Det levende fællesskab 5 To måder at overvinde egoisme på 6 Moralsk hensyn og moralsk betydning 7 4. Ramme for en udvidet etik 7 Fire dimensioner for udvidelse af etikken 8 En systemisk etik 9 5. Case: Økologisk jordbrug 10 Bæredygtighed som funktionel integritet 11 Forsigtighedsprincip versus risikovurdering 12 Økologisk retfærdighed og fødevaresuverænitet Konklusion 14 Studiespørgsmål 14 Videre læsning 14 Referencer 15 1

2 1. Indledning Vi mennesker ynder ofte at fremhæve hvordan vi adskiller os fra naturen, men når det kommer til maden er vi en integreret del af naturen. Fødevareetik omhandler derfor også om naturen og de økologiske systemer som er grundlaget for fødevareproduktionen. Den del af etikken der beskæftiger sig med naturen, kaldes for miljøetik. Det er en ret ny gren af etikken som i hovedsagen er blevet udformet indenfor de seneste 50 år. Fødevareproduktion er også et netværk af komplekse sociale, økonomiske, teknologiske systemer. Derfor er det relevant for fødevareetikken også at se på andre nyere grene af etikken, såsom teknologietik og ansvarsetik. Dette kapitel giver en oversigt over ansvarsetik og miljøetik i forhold til fødevaresystemer. Kapitlet introducerer Hans Jonas, som pegede på ansvar som et centralt begreb når etikken skal forholde sig til den voksende kompleksitet i forholdet mellem teknik og miljø, og Aldo Leopold, der er en væsentlig inspirationskilde for miljøetikken. Som case beskrives økologisk jordbrug, som er et eksempel på en fødevareproduktion der bevidst tager udgangspunkt i etiske principper. I forbindelse med denne case diskuteres nyere etiske begreber som bæredygtighed, forsigtighed, fødevaresuverænitet og økologisk retfærdighed. 2. Den etiske vending Etik er blevet diskuteret i over 2000 år, og det er slående at det stadig er relevant at diskutere de etiske teorier der blev formuleret for 2000 år siden. Den etiske tradition er lang og vægtig, og ofte fremstår det som om etikken er eviggyldig og ikke forandrer sig. Men det er forkert. Etik er en videnskab, en normativ videnskab, og som andre videnskaber udvikler etikken sig, selv om det ikke sker med samme hast som for eksempel de tekniske, medicinske og fysiske videnskaber. I det sidste halve århundrede er der sket radikale nyskabelser i etikken; nyskabelser der til en vis grad hænger sammen med udviklingen i de empiriske videnskaber. Nyere etiske begreber som bæredygtighed og forsigtighedsprincippet kan ikke begrundes tilstrækkeligt i den traditionelle etik. Hvis de skal have en plads i etikken er det nødvendigt at etablere en etik der kan forholde sig til menneskets afhængighed af økosystemerne, udviklingen af stadig mere magtfulde teknologier, og den uomgængelige mangel på viden om de fremtidige konsekvenser af vores beslutninger og handlinger. Det betyder ikke at den traditionelle etik er forældet eller irrelevant, men det betyder at etikken er blevet udvidet og mere kompleks end tidligere. Den nyere etik bliver desværre ofte overset eller ignoreret i introduktioner til etikken der fokuserer på etik i forhold til mellemmenneskelige relationer, såsom pligtetik, nytteetik, dydsetik mv. (fx Thomassen 1993, Nyeng 2000, Husted 2014). Det er imidlertid brug for at inddrage de nyere udviklinger i etikken når man skal se på mad og natur i et etisk perspektiv. Ansvarlig handlen Den tysk-jødiske filosof Hans Jonas var blandt de første til at indse at menneskehedens overlevelse afhænger af om vi kan forvalte vores stigende naturbeherskelse og nye teknologiske handleevner og tage hånd om planeten og dens vitale økologiske systemer. Den hidtidige etik med dens fokus på det enkelte menneske er ikke længere tilstrækkelig fordi den ikke inddrager ansvaret for de videre konsekvenser, siger Jonas: I den traditionelle etik var den verden der ligger udenfor mennesket, ikke etisk betydningsfuld; etikken var 2

3 antropocentrisk (menneskecentreret) og vedrørte menneskers direkte beskæftigelse med hinanden; det gode eller onde i menneskers handlen lå nær ved handlingen, og de langsigtede følger (fjernvirkninger) var overladt til tilfældet, skæbnen eller forsynet (Jonas 1999: 31). Ifølge Jonas har udvidelsen af menneskets magt gennem den kollektive brug af teknologi skabt et etisk vakuum, og de nye handleevner kræver nye etiske regler og måske endda en ny etik som sætter princippet om ansvarlig handlen i centrum. Det er nødvendigt at gå fra en næstens etik til en fremtidsetik : Arketypen for ikke-gensidig ansvarlig handlen i den traditionelle etik er ansvaret for de børn man har sat i verden; det er den eneste uselviske adfærd som naturen har frembragt, og det er denne, og ikke forholdet mellem voksne, der er oprindelsen til ideen om ansvaret (Jonas: 79). Fremtidsetikkens første pligt er at skabe en forestilling om fjernvirkningerne, og Jonas tese er at de nye handlingsformer og handlingsmålestokke kræver en ansvarets og forudseenhedens etik der er kommensurabel med dem (Jonas: 50). Ansvaret er et korrelat til magten; magtens omfang og art bestemmer ansvarets art, og magten er roden til ansvarets bør (Jonas: ). Ansvaret både muliggøres og indebæres af erkendelsen af at man har et valg, og ansvaret er således en betingelse for moralen, men ikke i sig selv moral (Jonas: ). FORFATTERBOKS: Hans Jonas Hans Jonas ( ) er tysk født, men forlod Tyskland før anden verdenskrig for at kæmpe på de allieredes side og arbejdede det meste af sit liv i USA. Han skrev om mange forskellige emner, og er især kendt for sit arbejde med gnostisk religion, biologiens filosofi og ansvarsetikken. Bogen Ansvarets princip fra 1979 var en katalysator for den tyske miljøbevægelse. Den udgør en betydningsfuld kritik af den traditionelle menneske- og individfokuserede etik overfor de etiske spørgsmål der følger af den moderne teknik og naturbeherskelse. BEGREBSBOKS: Ansvarsprincippet I forlængelse af Kants kategoriske imperativ Handl således at du også kan ville at din handlingsregel bliver en almen lov (se kapitel 4) formulerede Jonas et nyt imperativ der passer til menneskets nye kollektive, kumulative og teknologiske handleevner. Et princip der erkender naturens sårbarhed overfor menneskets magt og sætter ansvaret for de videre konsekvenser og de fjerne og langsigtede virkninger centralt i etikken. To forskellige formuleringer af princippet, henholdsvis negativt og positivt udtrykt, er: Handl således at virkningerne af din handling ikke ødelægger de fremtidige muligheder for et ægte menneskeligt liv på jorden. Inddrag menneskets fremtidige integritet som med-genstand for din vilje i dit nutidige valg. (Jonas 1999: 41-43) Når vi taler om udvidelse af etikken, kan vi undersøge den historiske udvidelse, men vi kan også diskutere det principielle spørgsmål om hvordan etikkens rum kan og bør se ud. Den historiske udvidelse af etikken er blevet drevet af en øget erkendelse af ligheden mellem 3

4 mennesker og andre levende væsner, betydningen af de naturlige økosystemer for menneskers liv, og den voksende indflydelse som mennesker har på de globale økosystemer. Etikken har rødder i de direkte, nære relationer mellem den enkelte og medlemmerne af familien, stammen og lokalsamfundet. Men i historiens løb er etikken blevet udvidet fra at omfatte fællerne i det lokale samfund til at omfatte alle lige mænd, slaver, kvinder og, i de sidste århundreder, alle personer, alle mennesker og, senest, dyr eller 'følende væsner', i takt med at slægtskabet og ligheden med disse andre er blevet klart. Naturhistoriker Charles Darwin (1874: ) skrev således at grundlaget for menneskets moralske natur var de sociale instinkter: Eftersom mennesker blev i stand til at se de fremtidige konsekvenserne af deres handlinger, blev det moralske standpunkt højere og højere, så det kom til at rumme Mennesker af alle Racer, Krøblingerne, Idioterne og Samfundets andre unyttige Medlemmer og tilsidst de lavere Dyr, som han skriver. Mere end den gyldne regel Den vestlige kulturs etik har historisk set været symmetrisk: "Gør mod andre som du vil, at de skal gøre mod dig." Det er etikkens 'gyldne regel'. Denne formulering er fra Lukas evangeliet (6:31), men den gyldne regel kendes fra alle de større religioner og etiske retninger. Den gyldne regel er symmetrisk fordi den forudsætter at de der tages moralsk hensyn til, selv er i stand til at handle moralsk. Den gyldne regel trækker dermed grænsen for etikken ved ansvarlige personer (Kants indflydelsesrige etik er således også symmetrisk, se det praktiske imperativ i kapitel 2.4). Symmetrien gør imidlertid at der ikke ud fra en symmetrisk etik kan tages et direkte moralsk hensyn til små børn, svært udviklingshæmmede, dyr, osv., som ikke selv er i stand til at handle moralsk. Der kan derimod tages et indirekte moralsk hensyn til barnets moder eller den udviklingshæmmedes familie og deres følelser, og til en eventuel forråelse af de der overværer, eller bliver bekendt med, at et dyr mishandles, og dette sidste var faktisk begrundelsen for de første regler mod dyremishandling. Det bredere moralske hensyn betyder at der må arbejdes med to ikke-symmetriske dimensioner i etikken. For at overskride symmetrien må der skelnes mellem moralsk ansvar der vedrører den moralske aktør, den der handler moralsk og moralsk hensyn der vedrører det moralske objekt, den eller det som handlingen har konsekvenser for. Det moralske ansvar har traditionelt været betragtet som et personligt ansvar og noget der er afgrænset til personer, det vil sige til individer med den selvbevidsthed der skal til for at de kan erkende konsekvenserne af deres handlinger og tage ansvaret på sig. Det moralske ansvar kan således ikke udvides til dyr, svært udviklingshæmmede eller små børn, fordi disse ikke har en sådan selvbevidsthed. Men i nutidens komplekse samfund er de forskellige sociale systemer, såsom stater, organisationer, og virksomheder, vigtige aktører, og det moralske ansvar kan, og bør, udvides til sådanne sociale systemer. I dag drages virksomheder således ofte moralsk til ansvar for deres handlinger, og der findes særlige regelsæt om virksomhedernes sociale ansvar (CSR), noget der spiller en stadig større rolle indenfor fødevareetikken (se kapitel 9). Refleksion over udvidelsen af det moralske ansvar rejser også det etiske og politiske spørgsmål om etableringen af sociale systemer der kan tage et globalt ansvar (se fx Lenk, 1998). Når man skelner mellem moralsk hensyn og moralsk ansvar, er der mulighed for at udvide det moralske hensyn langt videre end til andre ansvarlige personer og organisationer, så det omfatter alle mennesker, følende væsner, levende væsner, økosystemer, Jorden, og 'alting.' 4

5 Overskridelsen af den symmetriske etik medfører derfor nye spørgsmål om hvor og hvordan der skal sættes grænser for det moralske hensyn. Miljøetik Der er især to felter der har præget diskussionen om hvad det moralske hensyn skal indbefatte, dyreetikken og miljøetikken. Dyreetikken vedrører de klassiske individcentrerede diskussioner om hvorvidt et menneske har mere krav på moralsk hensyn end et dyr og hvorfor. Spørgsmålet går tilbage til i hvert fald epikuræerne i det antikke Grækenland, der anså det gode for at være velvære og fravær af smerte og mente at dyr ligesom mennesker var i stand til at føle glæde og smerte. Det er således svært at forsvare en etik der inddrager alle mennesker og udelukker dyr imod Peter Singers (1979) anklage om menneskechauvinisme, en form for racisme mellem arter. Spørgsmålet går i dag da også nærmere på hvilke levende væsner der kan føle smerte og hvorvidt deres oplevelse berettiger et moralsk hensyn (se kap. 12). Det er som nævnt i miljøetikken og ansvarsetikken at de store nybrud i etikken er sket. Miljøetikken har været optaget af den videre udvidelse af det moralske hensyn til levende væsner, økosystemer eller naturen i lyset af den stigende menneskelige påvirkning af natur og miljø (Goodpaster 1978). Det er ikke givet at en udvidelse af det moralske hensyn er nødvendig for at beskytte miljøet. Der er mange slags etik der kan rumme en miljøetik i form af en omtanke for det menneskelige miljø (Frankena 1979). Man taler ofte om dette ud fra forskellen på om naturen har en instrumentel værdi, eller om den har en egenværdi. Man kan argumentere for at beskytte natur og miljø ud fra dets instrumentelle værdi, fx ved at beregne nytten af naturen og de økologiske systemer ud fra den klassiske nytteetik (Sandøe 2001). Eller man kan argumentere for at tage hensyn til naturen eller økosystemerne fordi de er berettiget til et moralsk hensyn på samme vis som en person, et menneske eller et dyr, fordi de har en egenværdi i moralsk forstand (se kapitel 4). Sådanne argumenter kræver imidlertid en udvidelse af det moralske hensyn der rækker ud over hensyn til de enkelte individer. 3. Økosystemer og fællesskab Det at tage moralsk hensyn til økosystemer hænger sammen med natursyn. Generelt kan der skelnes mellem et distinktivt og et systemisk syn på forholdet mellem menneske og natur, hvor den distinktive opfattelse ser mennesket som fundamental særegen og adskilt fra naturen, mens den systemiske opfattelse ser mennesket som grundliggende en integreret del af naturen (Tybirk et al. 2004, Callicott et al. 1999). Den systemiske naturopfattelse har spillet en afgørende rolle for miljøetikken. Det levende fællesskab Den amerikanske forfatter og miljøforkæmper Aldo Leopold skrev om de levende økologiske fællesskaber som mennesker dybest set er afhængige af, og om nødvendigheden af at udvide etikken til at omfatte disse levende fællesskaber. Han blev en væsentlig inspirations kilde for den økologiske eller holistiske miljøetik. Leopold udarbejdede imidlertid ikke selv en etisk teori eller ramme der kunne understøtte disse ideer om beskytte miljøet, og hans påbud om at bevare det levende fællesskabs integritet, stabilitet og skønhed har derfor været en udfordring for miljøetikken. 5

6 FORFATTERBOKS: Aldo Leopold Aldo Leopold ( ) er kendt for sin indsats for naturbeskyttelse i USA. Han havde en praktisk og videnskabelig tilgang til naturforvaltning, og var med til at grundlægge The Wilderness Society i 1935; en organisation der har haft væsentlig betydning for bevarelsen af store uberørte naturområder i USA. Internationalt er han kendt for sin land ethic fremført i 1949, året efter hans død, i bogen A Sand County Almanac der er en af de vigtigste litterære inspirationskilder for miljøbevægelsen og miljøetikken. BEGREBSBOKS: The land ethic Aldo Leopold advokerede for en ny form for etik, en landetik (land ethic) hvor landet ses som et levende, økologisk fælleskab som man må elske og respektere (Leopold 1949: vii-ix). Landetikken udvider simpelthen grænserne for fællesskabet til at inkludere jord, vand, planter og dyr, eller samlet: landet. Udvidelsen af etikken til at rumme dette element i menneskers miljø er, hvis jeg tyder det rigtigt, en evolutionær mulighed og en økologisk nødvendighed (203-4, oversat af forfatteren). Leopold formulerede et grundlæggende princip for denne nye etik som har haft stor indflydelse på den senere miljøetik: Noget er rigtigt når det bidrager til at bevare integriteten, stabiliteten og skønheden af det levende fællesskab. Det er forkert når det ikke gør. (Leopold 1949: 224-5, oversat af forfatteren). Leopolds ide om et levende fællesskab var et radikalt nyt begreb i etikken fordi det tog et klart systemisk perspektiv på mennesket som en del af naturen, ansporet af den økologiske videnskab. Økologien forandrer vores værdier ved at forandre vores begreber om verden og om vores relationer til verden (Callicott 1982). Med udgangspunkt i Leopold kan vi identificere to forskellige veje til udvidelse af det moralske hensyn: en udvidelse til andre individer af samme slags som en selv og andre slags individer, såsom dyr og levende væsner, og en udvidelse til de større systemer eller fællesskaber som man er en del af. Denne systemiske udvidelse kan for eksempel inkludere familien (der også kan rumme kæledyr og husdyr), lokale økologiske fællesskaber i form af økosystemer, og det globale økologiske fællesskab som er planeten Jorden eller biosfæren. To måder at overvinde egoisme på Opdelingen i en individualistisk og en systemisk vej til udvidelse af det moralske hensyn sammenfatter den faktiske udvikling i miljøetikken. Men på et dybere filosofisk plan kan den begrundes ved at den svarer til to forskellige måder at overvinde egoisme på (jf. Goodpaster 1979), som igen svarer til det 18. århundredes diskussion om moralsk sans der skelnede imellem oplyst egeninteresse og uegennyttig godhed. De to måder at overvinde egoisme på er to måder at udvide det der er en selv, på. Den ene måde at overskride sig selv på, den individualistiske, er at udvide ens selv ved at identificere sig med et andet individ, og gennem indlevelse se dette individ som et andet jeg eller et følende væsen der er mere eller mindre lig en selv. Denne erkendelse kan danne basis for moralsk handlen gennem følelsen af empati eller respekt, i overensstemmelse med moral 6

7 som uegennyttig godhed. Det er den traditionelle etiks og dyreetikkens vej til at overkomme egoisme. Den anden måde at overskride ens selv på, den systemiske, er ved at udvide ens opfattelsen af hvor grænsen for 'mig selv' går til at inkludere det sociale og økologiske system som man er en del af og afhængig af, i overensstemmelse med moral som oplyst egeninteresse. De fleste vil således kunne genkende den oplevelse at gøre ting for familien, eller for et familiemedlem, et barn eller en forælder, fordi familien på en eller anden vis er en del af en selv. Den opfattelse at der ikke er nogen klar grænse mellem en selv og det større system som man er en del af, er inspireret af orientalsk filosofi og økologisk videnskab. Vi indånder og indtager, som mad og drikke, hele tiden dele af vores miljø, og vi udånder, sveder, skider og tisser hele tiden noget ud der straks efter igen er en del af vores miljø. Netop fordi mennesket er en del af naturen er der en særlig grund til at værne om maden - som på et tidspunkt bliver en del af en selv - og til at tage vare på det system som maden produceres i. Moralsk hensyn og moralsk betydning Low & Gleeson (1998: 157) skriver: Alle livsformer fortjener visse rettigheder til et fuldt og helt liv, men lighed på tværs af biosfæren kan hverken forsvares logisk eller praktisk. Dette viser betydningen af at skelne mellem udvidelsen af det moralske hensyn til at inkludere dyr, levende væsner og økosystemer og spørgsmålet om den moralske betydning af de forskellige hensyn og hvilken vægt de tillægges (jf. Goodpaster 1978). Retfærdighed betyder ikke at alle (alle som det ses som relevant at inddrage) skal behandles ligedan. Retfærdighed i Aristotelisk forstand betyder at behandle forskellige hensyn forholdsmæssigt; det vil sige at lige tilfælde skal behandles lige, og relevante forskelle skal tages i betragtning (Aristoteles 2000: 128). At behandle planter og grise ens er uretfærdigt hvis evnen til at føle smerte er moralsk relevant, og at behandle grise og personer ens er uretfærdigt hvis selvbevidsthed er moralsk relevant. I et individualistisk perspektiv anses forskelle der er forbundet med individets autonomi, velfærd, sanseevne og selvbevidsthed for at være relevante, mens det i et systemisk perspektiv snarere er forskelle der vedrører systemernes funktionelle integritet, som er moralsk relevante. Nogle levende væsner og fysiske processer som vi anser af lille (om nogen) individuel moralsk betydning, såsom bakterier og andre nedbrydningsprocesser, eller de planetære klimaprocesser, er således af essentiel funktionel betydning for det økologiske fællesskab. 4. Ramme for en udvidet etik I Hans Jonas teori om moralsk ansvar, som dette kapitel startede med, er udvidelsen af etikken forbundet med udvidelsen af rækkevidden af vores kollektive handlinger. Ved at tage ansvarsetikkens fokus på ansvarlig handlen som udgangspunkt for en analyse af etikkens udvidelse, kan der etableres en etisk ramme der er bredere end miljøetikkens udvidelse af det moralske hensyn, og som fx kan rumme den teknologiske udvikling, grænserne for vores viden, og det sociale ansvar. I det følgende skitseres denne ramme for etikkens udvidelse. Man kan fastlægge de dimensioner som etikken, set som ansvarlig handlen, kan udvides i, ved at se på de forskellige aspekter af moralske handlinger i en simpel model (se Figur 1). De to første aspekter er udvidelsen af moralsk ansvar, som er knyttet til den moralske aktør (den 7

8 der handler), og udvidelsen af moralsk hensyn, som er knyttet til det moralske objekt (den eller det som handlingen påvirker). Det tredje aspekt er udvidelsen af den menneskelige handleevne, som svarer til aktørens handlinger og de faktiske virkninger af handlingerne. Det fjerde og sidste aspekt er det moralske grundlag for handling der vedrører den hensigt og viden der ligger bag handlingen, og som svarer til intentioner og viden om konsekvenser og indvirkninger i figuren. Moralsk aktør Intentioner Viden Handlinger Konsekvenser (kendte + ukendte) Indvirkninger Moralsk objekt Figur 1. En simpel model for moralsk handlen (modificeret fra Alrøe & Kristensen 2003). Fire dimensioner for udvidelse af etikken Figur 2 anskueliggør etikkens udvidelse i fire dimensioner: moralsk hensyn (opdelt i individualistisk og systemisk hensyn), moralsk ansvar, handleevne, og det moralske grundlag for handling (fra Alrøe & Kristensen 2003). For hver dimension er der angivet nogle trin som udvidelsen kan ske i. De to første dimensioner, moralsk hensyn og ansvar, er blevet diskuteret indgående i det foregående. De sidste to dimensioner udspringer som sagt direkte af Jonas ansvarsetik, der sætter princippet om ansvarlig handlen i centrum. Handleevnen kan være individuel, kumulativ (flere der handler på samme måde), kollektiv (flere der går sammen om at handle) og teknologisk (helt nye typer af handlinger der overskrider de naturlige handlingsmåder). Den teknologiske handleevne er nødvendigvis kollektiv idet teknologien er en integreret del af udviklingen af det moderne samfund (Strijbos 1998). Det moralske grundlag for handling vedrører de forskellige elementer der kan ligge til grund for moralske handlinger. Det kan opdeles i karakter, svarende til den moralske aktørs levede liv, dyd og dygtighed; intentioner, svarende til de hensigter der ligger bag den moralske aktørs handlinger; kendte konsekvenser, svarende til den erfaringsbaserede og videnskabelige viden om konsekvenser og indvirkninger, og ukendte konsekvenser, svarende til de huller og mangler der er i vores nuværende viden. I Figur 2 er der også placeret en række nyere etiske begreber efter hvor de finder deres væsentligste etiske grundlag (disse begreber diskuteres nærmere nedenfor i forbindelse med økologisk jordbrug). Forsigtighedsprincippet kan således baseres på en udvidelse af etikken indenfor dimensionerne handleevne og moralsk grundlag for handling, med vægt på betydningen af mangel på viden og ukendte konsekvenser. Corporate Social Responsibility (CSR) handler om virksomheders ansvar, og svarer til at organisationer og andre sociale systemer tillægges moralsk ansvar. Og forureneren betaler princippet kan ses som en 8

9 konkret udmøntning af dette moralske ansvar indenfor miljøpolitikken. Økologisk retfærdighed er baseret på en kobling af det moralske hensyn til individer og det systemiske hensyn til det økologiske fællesskab som dette individ er del i og afhængig af. Bæredygtighed som funktionel integritet er baseret på et moralsk hensyn til økosystemet eller det økologiske fællesskab. Figur 2. En samlet ramme for udvidelse af etikken (modificeret fra Alrøe & Kristensen 2003). En systemisk etik Figur 2 kan ses som en systemisk ramme for udvidelse af etikken; systemisk fordi den inddrager økologiske, sociale og teknologiske systemer i etikken og fordi den er baseret på en systemisk og kybernetisk forståelse af den etiske handling. Indenfor den systemiske ramme kan vi fastlægge hvad man kan kalde en 'systemisk etik', et etisk standpunkt der inkluderer de systemiske aspekter af den etiske udvidelse: systemisk hensyn, socialt ansvar, teknologisk handleevne og inddragelse af uvidenhed som et grundlag for moralsk handlen. Kort sagt, en systemisk etik vil fylde meget af det etiske rum vist i Figur 2. Ud fra en systemisk etik kan hensynet til fremtidige generationer ses som et hensyn ikke blot til fremtidige individer, men også til fremtidige socioøkologiske systemer, og vi kan tage moralsk hensyn til disse fremtidige systemer fordi de i en vis forstand er vores egen fremtid. Det fremtidige globale økologiske fællesskab på planeten må være en videreførelse af det økologiske fællesskab som vi alle er en del af i dag. Alt det levende og hele menneskeheden er i en vis forstand din familie, og dine efterkommere kan i princippet også være efterkommere af et hvilket som helst andet menneske på Jorden i dag. 9

10 Den systemiske ramme for etikkens udvidelse giver også en mulighed for at placere traditionelle etiske teorier som dydsetik, pligtetik og nytteetik i forhold til hinanden og i forhold til den systemiske etik, idet hver teori er karakteriseret ved et bestemt fokus på det moralske grundlag for handling (se Figur 2). Den systemiske ramme giver derved et grundlag for fornyet kritisk refleksion over de forskellige etiske teoriers rolle i det moderne samfund og i forhold til mad og natur. 5. Case: Økologisk jordbrug Fødevareetik handler som sagt om etik i forhold til mad og fødevareproduktion. En meget vigtig brik i dette er fødevareproducenternes og -erhvervets egen håndtering af de etiske spørgsmål. CSR er, som ovenfor nævnt, et eksempel på dette, hvor de enkelte virksomheder tager et moralsk ansvar på sig. Men der er også eksempler hvor hele værdikæden, med producenter, medarbejdere, underleverandører, forbrugere, mv., inddrages i at etablere etisk funderede alternativer, såsom Fair Trade og Cradle to Cradle. Indenfor fødevareproduktion er der også sådanne eksempler, og vi skal her se nærmere på et alternativ som meget specifikt tager udgangspunkt i etiske principper, nemlig det økologiske jordbrug. Økologisk jordbrug er en global bevægelse der har rødder langt tilbage i det 20. århundrede. Men her vil vi fokusere på den seneste udvikling. I 2005 formulerede IFOAM, den internationale paraplyorganisation for økologisk jordbrug, et nyt sæt principper for økologisk jordbrug igennem en omfattende global proces med høring af alle medlemmer i flere omgange (Alrøe og Kristensen 2004, IFOAM 2005, Luttikholt 2007). Principperne er formuleret som etiske principper for at de kan inspirere og danne grundlag for den fremtidige udvikling af økologisk jordbrug, og de findes oversat til mere end 20 sprog. Udgangspunktet er at jordbrug er en af menneskehedens mest fundamentale aktiviteter, fordi alle mennesker har brug for mad hver dag. Principperne vedrører jordbrug i bredeste forstand, inklusive den måde jord, vand, planter og dyr passes for at producere, forarbejde og fordele fødevarer og andre jordbrugsprodukter. BEGREBSBOKS: Principper for økologisk jordbrug Der er fire principper for økologisk jordbrug. Hvert princip er formuleret som et etisk udsagn med en tilhørende forklaring (her vises kun udsagnet). De fire etiske principper er: Sundhedsprincippet: Økologisk jordbrug bør opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en udelelig enhed. Økologiprincippet: Økologisk jordbrug bør bygge på levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem. Retfærdighedsprincippet: Økologisk jordbrug bør bygge på forhold der sikrer retfærdighed med hensyn til det fælles miljø og livsmuligheder. Forsigtighedsprincippet: Økologisk jordbrug bør drives på en forsigtig og ansvarlig måde for at beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel og tage vare på miljøet. (IFOAM 2005) Principperne for økologisk jordbrug udtrykker, implicit eller eksplicit, et moralsk standpunkt der meget klart er i overensstemmelse med den systemiske etik. Hensynet til dyr og planter, 10

11 og til økosystemer og hele planeten formuleres således eksplicit i sundheds- og økologiprincippet og nævnes også i de to andre principper. Det moralske ansvar formuleres klart i retfærdigheds- og forsigtighedsprincippet, og indgår ligeledes i de to første principper. Forsigtighedsprincippet forholder sig eksplicit til den teknologiske handleevne i jordbruget og til viden som grundlag for at forebygge risici og fravælge nye uforudsigelige teknologier. I de følgende afsnit ser vi nærmere på nogle af de nyere etiske begreber der indgår i den systemiske etik, og som indgår i det etiske grundlag som principperne for økologisk jordbrug bygger på. Bæredygtighed som funktionel integritet Begrebet bæredygtighed nævnes ikke i principperne for økologisk jordbrug, selv om det allerede havde været højt på den internationale agenda i næsten to årtier da principperne blev formuleret. Det skyldes dels at der er så vidt forskellige forståelser af bæredygtighed i spil at begrebet er tæt på at miste sin mening, og dels at økologisk jordbrug har en særlig forståelse af bæredygtighed. Paul Thompson (1996) argumenterer for at der er to filosofisk forskellige forståelser af bæredygtighed: ressourceregnskab og funktionel integritet. I bæredygtighed som ressourceregnskab lægges der vægt på ressourceforbrug og på produktion og fordeling af fødevarer, idet der først og fremmest fokuseres på forholdet mellem input og output i de systemer, der betragtes. En bæredygtig udvikling indebærer, at jordbruget kan opfylde nuværende og fremtidige generationers behov for fødevarer, tekstiler, m.v., og de mest produktive systemer er derfor oftest de mest bæredygtige. Især fordi bæredygtighed som ressourceregnskab fokuserer på det der kan måles. I bæredygtighed som funktionel integritet ses jordbruget som et komplekst system af værdier og økologiske relationer, og der lægges vægt på systemets sårbarhed som følge af vores manglende viden om vekselvirkningerne mellem produktionsmetoder og økologisk og social beståen. Systemet er sårbart fordi der er nogle fundamentale elementer i systemet som reproduceres over tid på en måde der afhænger af systemets tilstand på et tidligere tidspunkt. Husdyrenes og afgrødernes genetiske egenskaber er fx afgørende for næste generation af husdyr og afgrøder, og handlinger der ændrer jordens frugtbarhed (fx dyb jordpakning pga. stadig større landbrugsmaskiner), kan være afgørende for produktionsmulighederne på længere sigt. I funktionel integritet ses naturgrundlaget som en uadskillelig del af samfundets bæredygtighed, og denne forståelse af bæredygtighed støtter strategier for at øge modstandskraften mod forstyrrelser udefra og undgå irreversible ændringer. Begrebet bæredygtighed bruges ikke i de økologiske principper, netop på grund af dets flertydighed. Men økologisk jordbrug bygger generelt på bæredygtighed i betydningen funktionel integritet. Sundhedsprincippet understreger således at den enkeltes sundhed og folkesundheden ikke kan adskilles fra økosystemernes sundhed, og at sundhed er helheden og integriteten i levende systemer. Økologiprincippet rodfæster økologisk jordbrug i de levende økologiske systemer, og siger at jordbruget skal samarbejde med dem og hjælpe med at bevare dem. Et eksempel på en regel i økologisk jordbrug der er forbundet med bæredygtighed som funktionel integritet, er forbuddet mod brug af kunstgødning. Ved at afstå fra brugen af kunstgødning tvinger det økologiske jordbrug sig selv til at arbejde med systemets eget næringsstofkredsløb og blive mere selvbærende. 11

12 Forsigtighedsprincip versus risikovurdering Paul Thompsons skelnen mellem to forskellige betydninger af bæredygtighed er knyttet til forskellige opfattelser af viden og forsigtighed i forhold til miljøet. Fare og risiko opfattes forskelligt alt efter om man opfatter sig selv som en del af systemet eller ej, og forsigtighedsprincippet er ofte forbundet med forståelsen af at man selv er en del af det system som udsættes for fare. Dette viser de klare fællestræk mellem forsigtighedsprincippet og bæredygtighed forstået som funktionel integritet. Konventionel risikovurdering kan ses som en rationel form for forsigtighed der inddrager al den tilgængelige videnskabelige viden, mens forsigtighedsprincippet kan ses som en mere reflekteret forsigtighed der også overvejer grænserne for den videnskabelige viden og udvikler strategier til håndtering af uvidenhed. I den systemiske ramme for udvidelse af etikken ses forsigtighedsprincippet som en udvidelse af det moralske grundlag for handling (se Figur 2). Forsigtighedsprincippet udmøntes i praksis gennem tidlig påvisning af risici ved hjælp af omfattende forskning; ved at handle før der haves videnskabeligt bevis når der er mulighed for irreversible skader; og ved reduceret udslip af forurenende stoffer og fremme af renere teknologier (Boehmer-Christiansen, 1994). I økologisk jordbrug indgår forsigtighedsprincippet i fx forbuddet mod brug af industrielt fremstillede pesticider og genteknologisk modificerede organismer (som også nævnes i de etiske principper). Dette fravalg af uforudsigelige teknologier er en anden og mere radikal form for forsigtighed end for eksempel de former for risikovurdering og fastsættelse af grænseværdier, som ligger til grund for anvendelsen af pesticider i konventionelt landbrug. Økologisk retfærdighed og fødevaresuverænitet I forklaringen af økologisk jordbrugs retfærdighedsprincip står der at natur- og miljøressourcer bør forvaltes på en måde der er socialt og økologisk retfærdig. Økologisk retfærdighed er et vigtigt element i den etik der ligger bag økologisk jordbrug (Alrøe et al 2006, Luttikholdt 2007). Low & Gleeson (1998) introducerede begrebet økologisk retfærdighed som en udvidelse af miljøretfærdighed. Begrebet miljøretfærdighed opstod i 1980 erne i USA som en reaktion imod sundhedsproblemer for lokalsamfund nær lossepladser og forurenede områder og imod at fattige og farvede ofte var udsat for større risici fra forurening end andre grupper. Økologisk retfærdighed er bredere og omfatter retfærdighed i relationerne mellem mennesker og resten af den levende verden og mellem nuværende og fremtidige generationer. Økologisk retfærdighed anerkender den betydning miljøet har for alle væsner, og at miljø ikke kan deles som ejendom men er fundamentalt fælles. Begrebet bygger således på den systemiske etik, hvor hensyn til enkeltindivider må omfatte et moralsk hensyn også til det miljø som de er afhængige af for deres liv og velfærd (se Figur 2). I forhold til dyrevelfærd giver begrebet økologisk retfærdighed øget vægt til dyrenes muligheder for at udfolde naturlig adfærd, som også anført i retfærdighedsprincippet, og det understøtter dermed det økologiske jordbrugs opfattelse af dyrevelfærd. I forhold til mad har tankerne om miljøretfærdighed ført til begrebet fødevaresuverænitet der i dag spiller en vigtig og voksende rolle i den globaliserede verdens etiske diskussioner omkring mad, fødevareproduktion og fødevaresikkerhed: 12

13 Fødevaresuverænitet er folks ret til sund og kulturelt passende mad produceret med økologisk sunde og bæredygtige metoder, og deres ret til at bestemme deres egne fødevaresystemer og jordbrug. Det sætter de som producerer, fordeler og fortærer fødevarer i centrum for fødevaresystemer og politikker i stedet for kravene fra markeder og virksomheder. Det forsvarer og inkluderer den næste generations interesser. Forum for Food Sovereignty 2007(oversat af forfatteren) Økologisk retfærdighed er en udfordring for det moderne landbrug, der i vidt omfang bygger på import af foder og hjælpestoffer fra den fattige verden, fordi det direkte sætter sociale og økologiske interesser overfor markedsliberalisme og økonomisk vækst. Det gælder i forhold til kampen om land og vand, både i form af rydning af regnskove og andre værdifulde økosystemer og i form af konkurrence mellem dyrkning af eksportafgrøder og lokal selvforsyning med fødevarer. Og det gælder, som for mange andre industrier, i forhold til klimaforandringerne og deres konsekvenser i fattige lande. I forhold til dansk landbrug kan man spørge til hvordan landbruget forvalter de over 60 % af landets areal som landmændene ejer, og om denne brug er fair i forhold til resten af befolkningen og deres behov og ønsker til landet udenfor byerne, og i forhold til den natur som oprindeligt fandtes i Danmark. Globalt kan man spørge hvordan det står til med den økologiske retfærdighed i forhold til den brug af arealer i andre lande der går til produktion af foder til den danske husdyrproduktion. I forhold til udviklingen af det økologiske jordbrug er der især tre områder hvor økologisk retfærdighed kan inddrages (Alrøe et al. 2006): Vareliggørelse af ressourcer flytter goder der hidtil har været fælles, som land og vand, ind i markedet gennem indhegning og udelukkelse af andre fra strømmen af goder, baseret på ideen om privat ejendomsret. Det sker fx når store virksomheder etablerer plantager til produktion af palmeolie på områder hvor der tidligere var regnskov, eller producerer sojabønner til eksport på områder der tidligere var fælles græsningsarealer. Selv når det drejer sig om økologiske jordbrug kan der stadig være tale om økologisk uretfærdighed. Eksternaliteter er produktionsomkostninger som ikke betales på markedet. Det kan fx være omkostninger forbundet med udledning af drivhusgasser og efterfølgende konsekvenser for mennesker og natur af klimaforandringerne. Mange af de økologiske regler udspringer af et ønske om at reducere eksternaliteter fra fødevareproduktionen. Men det er en stadig udfordring at indarbejde alle de relevante eksternaliteter. Globaliseringen udgør også en udfordring for økologisk jordbrug. Voksende afstande mellem producenter og forbrugere og mellem de der betaler omkostningerne, og de der nyder goderne, er en indbygget konsekvens af globaliseringen. Det forværrer problemerne med både vareliggørelse og eksternaliteter. Afstand skaber problemer med gennemsigtighed og demokratisk deltagelse i forhold til ejerskab og handel (selv om globalisering også kan føre til øget gennemsigtighed), og problemer i forhold til eksternaliteter forbundet med transport (idet disse dog er stærkt afhængige af transportformen). Hvis man skal karikere det lidt, kan man beskrive markedsøkonomi som kunsten at eksternalisere sociale og økologiske omkostninger, mens den private ejendomsret er en måde at internalisere sociale og økologiske goder. Etik, på den anden side, baseret på princippet om ansvar, kan ses som kunsten at internalisere sociale og økologiske omkostninger, og økologisk retfærdighed som en måde at eksternalisere de sociale og økologiske goder. 13

14 6. Konklusion Udviklingen i dag mod stadig mere komplekse socioøkologiske systemer og stadige mere magtfulde teknologier udgør en betydelig udfordring for etikken, en udfordring der fordrer at også etikken udvikler sig i takt med verdens udvikling. Det gælder ikke mindst den etik der omhandler mad, fødevareproduktion og natur, og som dermed er placeret midt i det komplekse samspil mellem sociale og økologiske systemer. Den udvidelse af etikken vi har set i det seneste halve århundrede, giver ikke i sig selv svar på de mange svære etiske spørgsmål som vi står overfor i det moderne samfund. Tværtimod kan man sige at den gør etikken mere kompleks. Netop derfor, på grund af denne øgede kompleksitet, i samfundet og i etikken, er der grund til at søge at etablere rammer og oversigter der kan giver et samlet overblik over de forskellige etiske teorier, både de traditionelle og de nye. Den systemiske ramme for etikken der er præsenteret i dette kapitel søger både at fremlægge og diskutere de relativt nye systemorienterede etiske begreber i forhold til den etablerede individorienterede etik. Der er brug for en bredt funderet ansvarsetik, en etik der sammentænker magt og ansvar, for at imødegå de stærke drivkræfter der driver samfundets udvikling i dag, hvad enten det er den økonomiske udvikling og globalisering, den videnskabelige og teknologiske udvikling, eller den specialisering og differentiering der sker i moderne fødevaresystemer. Studiespørgsmål Hvordan bygger den nye systemorienterede etik videre på den traditionelle individorienterede etik? På hvilke måder bryder den med den traditionelle etik? Hvilken rolle spiller mangel på viden for fødevareetikken? Diskuter forskellene på risikovurdering og forsigtighedsprincippet. Diskuter hvordan man kan argumentere for at tage hensyn til økosystemer. Hvordan skal man forholde sig når der er konflikt mellem hensynet til individer og til økosystemet? Diskuter hvilken rolle begrebet økologisk retfærdighed efter jeres mening bør spille for fødevareproduktionen i fattige lande, fx i forhold til klimaforandringer? Diskuter hvilken forståelse af bæredygtighed der er relevant at bruge i forhold til fødevarer. Hvordan kan begrebet funktionel integritet forstås i forhold til fødevareproduktion? Videre læsning Nissen U & Gjerris M 2012, Liv & magt bioetik og videnskabsteori. Systime, Aarhus. Christensen A-M. S. 2011, Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. Light, A and Rolston III, H 2003, Environmental ethics : an anthology. Blackwell Publishing, Oxford. Rolston III, H 2011, A new environmental ethics : the next millennium for life on earth. Routledge, London and New York. 14

15 Referencer Alrøe H & Kristensen ES 2003, Toward a systemic ethic: In search of an ethical basis for sustainability and precaution. Environmental Ethics 25, s Alrøe, Hugo Fjelsted and Kristensen, Erik Steen 2004, Why have basic principles for organic agriculture? And what kind of principles should they be? Ecology & Farming No. 36: Alrøe, H.F., Byrne J & Glover L 2006, Ecological justice and organic agriculture: ethics and practice. In: Halberg, N., H.F. Alrøe, M.T. Knudsen and E.S. Kristensen (eds.) Global Development of Organic Agriculture: Challenges and Prospects. CABI Publishing, Wallingford, UK, pp Aristoteles 2000, Etikken. Oversættelse, indledning og noter ved Søren Porsborg. Det lille Forlag, København. Boehmer-Christiansen, S. 1994, The precautionary principle in Germany - enabling government. In: Interpreting the precautionary principle, p (Edited by O'Riordan, T. and Cameron, J.). Earthscan, London. Callicott J.B. 1982, Hume's Is/Ought Dichotomy and the Relation of Ecology to Leopold's Land Ethic. Environmental Ethics 4: Callicott, J.B., Crowder, L.B., and Mumford, K. 1999, Current normative concepts in conservation. Conservation Biology 13(1): Darwin C 1874, Menneskets afstamning og parringsvalget. Den Gyldendalske Boghandel, København. Online på Forum for Food Sovereignty 2007 Declaration of Nyéléni, 27 February 2007, Sélingué, Mali. Online på Frankena W K 1979, Ethics and the environment. I: Goodpaster KE & Sayre KM (eds.), Ethics and problems of the 21st century. University of Notre Dame Press, Notre Dame, s Goodpaster KE 1978, On being morally considerable. The Journal of Philosophy 75: Goodpaster KE 1979, From egoism to environmentalism. I: Goodpaster KE & Sayre KM (eds.), Ethics and problems of the 21st century. University of Notre Dame Press, Notre Dame, s Husted J 2014, Etiske teorier. Hans Reitzels forlag, København. IFOAM 2005, Principles of organic agriculture. International Federation of Organic Agriculture Movements. Online på (tilgået 29. april 2015). Jonas, H 1999[1979], Ansvarets princip: Udkast til en etik for den teknologiske civilization. Hans Reitzels forlag, København. (Tysk originaludgave 1979, engelsk udgave 1984.)Lenk, H. 1998, Distributability problems and challenges to the future resolutions of responsibility conflicts. Society for Philosophy & Technology 3(4): Leopold A. 1949, A Sand County almanac. Oxford University Press, Oxford. Low, N. & Gleeson, B. 1998, Justice, Society and Nature: An Exploration of Political Ecology. Routledge, London and New York. 15

16 Luttikholt, L.W.M., Principles of organic agriculture as articulated by the International Federation of Organic Agriculture Movements. NJAS Wageningen Journal of Life Sciences, 54(4): Nyeng F 2000 Etiske teorier. Gyldendal, København. Sandøe P 2001, Miljøetik i nytteetiske perspektiv. I: Naturens sande betydning Om natursyn, etik og teologi (red. LD Madsen og M Gjerris), s Multivers, København. Singer, P. (1979) Not for humans only: The place of nonhumans in environmental issues. I: Goodpaster KE & Sayre KM (eds.), Ethics and problems of the 21st century. University of Notre Dame Press, Notre Dame, s Strijbos, S. (1998) Ethics and the systemic character of modern technology. Society for Philosophy & Technology 3(4): Thomassen N 1993, Etik. En Introduktion. Gyldendal, København Thompson, P.B. (1996) Sustainability as a norm. Society for Philosophy & Technology 2(2): Tybirk K, Alrøe HF & Frederiksen P 2004, Nature quality in organic farming: A conceptual analysis of considerations and criteria in a European context. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 17(3):