Marinehistorisk Tidsskrift. 14. årg. April. _"r. 2

Transkript

1 Marinehistorisk Tidsskrift _ årg. _"r. 2 April 1981

2 NYBODE R AR I grundlagd el' u nder Ch risti an IV de tt e sæ regn e byggeri, so m var beregn et til "logcmen t" fo r soc tatcns fo lk. Ny boder fremtræ der den dag idag stadig so m en "by i byen ", selvo m byfornyelse og anden tiden s tand har t.eret p å den op rin delige bebyggelse, og :-':y boder h use r stad ig soetar ens fo lk, 350-ån:t skal naturligvis murkeres p å behørig vis: I ~ I a rin e h isto r i s k Scls kabs skriftra-k ke er netop ud send t et skrift af Hanne An dersen : " Nyh oder - et københ avnsk miljø, med en gen nemgang af dels a fspejling i litteraturen". I fore tog e tnologen Anne tte Wasstrom for O rlogsmu seet en sto rre un dersøgelse af dag liglivet i Nyboder : "Nybo de r _ kulturelle variationer i et 300-årigt lokal sam fun d ", og i forbindelse hermed har An neli e w asst rom udarbejde t en o mfattende rap port i Denne er tilga'ligelig på relevan te biblioteker og mu seer. MEDI >EL ELSER t'ra MARINEIIISTORISK SE LSKA B Der in dkaldes hermed ril ordinæ r generalforsamling o nsdag d en 13. maj kl Dagsorden i henhold til sclskabe ts love. I fo rlæ ngelse af generalf o rsamlingen vil mag.an. A nnette w asstram h olde et fo red rag o m " Nyboder - et 300-årigt loka lsam fund ", h vo r hend es etnologiske un dersøgelser af Nyb oder vil blive forelagt. I I III! ~... -,...~ '" Ulvegad K.B. Billedsamlingen. Annett e Wasstrom har tidligere offentliggjort fo rudsæ tningerne fo r og en del af d e spæ nde nde resultater af sin 2-;ir igt' undc rsogelse i Marineh ist o risk T idsskrif t 3/79. Alle arrangementer foregår i Søo ffice rsfo renin gen s lokaler, O vengad en o. Vandet 62 B, og eft er modern e vil der væ re mulighed for al f;i 3 stk. smorrebrod. øl o g kaffe fo r kr. 35,- pro persona. Ti lmeld ing til sp isningen rnå ske senest søndagen fo r møderne til J ØRGEN HARFOO tlf. (02) eller ti l II.C. Bj erg ur. (0 2) BESTYRE LSEN 3

3 Danske hospi talssk ib e i del 18. århund rede.r M. \Vinge Del vides ikke med sikkerhe d. hvornår man er begy nd t at anvende huspita lukibe. dvs. skibe specielt indrettede til på togt a l modtage og pl('jl'" n liernes syge -.~ sårede. åtan ved im idlertid. a l italienerne i tlc"1 I G. rhundrede havde s4:r1ige Iasaretskibe, og at Flere sådanne led sugede den spanske armarie i 1587 (Scbadewa ld t, I l. Richelieu ( ) gav o rd re til, a l en nåde på ti skibe skulle medfa re c l hospitalsskib. be mandet nu-d tr e kiruger og en apoteker. og navuen... p å seks franske "Ilåtc ht)\pitalc " fra del 17. år h undrede er kc'ndle(2). Holl a- ndcrne havde i l lett e lasuretskibe, SO Ill dog fo rm oderul ig kun anvendtes i flodmundinger ne ( l ). lie t var dog især Ro yal Navy, som i det 17, og 18 århu nd rede udru stede søgående hosp italsskibe. s lede s gengi ver Plumridge (3) n avne på 34 hospitalss kibe. de fle ste lejed e koffar disk ibe, fra pc, ricden til De var bemande r med k iru rger og syge: passe: re [mates}, og i 1703 an tog man kvindelige plejere og vaske koner, hoved sage lig mat roskoner. " m en de res tilb øj l'l ighed til dri kkeri rned fone, at de må tt e ers tatt es af mæ nd". Plu mrid ge mene r ikke. a t S verige og Danmar k rådede o ver sæ rlige hosp italsskibc, og Sverige synes da hell er ikke at have an ven dt egen tlige søg ående bospi tal ssk ibe, men nok lette re Iartcjer til transport a f syge og sårede i skæ rgården og andre hjemlige farvande [Lund berg, 4). For Dan marks vedkommcnde var forboldet et ande l. Det er ly kkedes at finde oplysning om adskillige skibe. 100 m i det 18. årh undrede blev udrustet som h ospitalsskibe til ste ne fo r o rlogs n åden. Garde (5) næ vner en de l af di sse. hv...m der var de re s che fer, tidsp unkte t for deres vir kso mhe d m.m. Kay Larsen ha r publiceret et lille ar bejde o m hospitalsskibe på Tordenskjold s tid (li). og i ma tr o sen Niels T rosn...rs d agbogsoptegn elser fra pc ricden til ka n man fin de no tater om fire af d ati dens ho spital sskibe. hvoraf det frem går, at (tisse ikke blo t hentede syge Ira n. dr il ug bragte dem til Sakvæstbuset og andre ste der i lan d. men ugså ledsaged e es kadrcnc p å læ ngere togter mod fjenden (7). Tekniske data o m hosp it alsskibene er oplyst i S kibsreg istere t på Marinens biblio te k, og arkivmaterialet vedrø ren de Sovernet i Rigsar k ivet fortæller en del o m disse skibes administration. be manding. fo rsyninger og vir ksomhed.' Liste over 13 danske h o sp italsskibe Navn Ty", Armelit., 8e...tninJ A, e hof s.it"'nlc/f F uk C Ji. J la ttell 1710 c. J u ~ t e W'fl "'.N. ~.rnpard "'. lia n..,n 1714 J.P.M øller II. Wrede " SS 1716 II. wrede 1717 II. Wttde Oll/mø!lfl It.'GIIht'1t Fløjl e t 4 Jlk s.c.lame nene 1711 A.N. Bage t 712 N.C. Nlel..en COIttw'diJI Defenconssklb 24 nk " " LP. M01ler 1713 J P. Møller CronNc Ro!f(' 20 ~ l k... J1o~lldcrtn 11t 5 Sr.hJcrøf iatlnig KolTardiskib I.A. Søren""n "'orit/ncn KolTardiskib 1726 Oc>t offcmt/lfdligc I'II'IINOIIh Fløjte 174) Il n. F,om I>r j/tc føltrt Trat'l1OJ'Ort.aib t Oslk P. Schulu. ss t 770 J.Knud_ t 77 1 J. knud..n Grnl"dc lolo/tb Trat'l~'lk ib t 771 r.r. WollT 1772 J.r. WoUf ~'LJtm tj trr pr. ScI,;,,,,nrimlPl" Frep t~kib 12 t. k " UP. Rir.,h f 'r'idt rlu wftsil ' n, II t ik " c.w. KrkJr. 17" 0 C.W. Kno:Jl'r. s...c h q a l 20 ti k Ijet fø rst e danske skib u nder betegnelsen hospital skib var fregatten Søhlmd~n. som under den kortvarige krig mad S\'t' rige i 1700 blev, till... l til r ådighed fo r Fl åde n under ko mmando af ej I. v. Il att en. 2 Der var udbred t sygdo m i orlogsskibene. og forst i j uli modtog Sø II/Old cn 30 syge. I august beordrede (Ien eral ko mmissariatet dirc k ton-u fo r Sekvæsthuset ti l a l ind kø be p rov iant til de syges Ior Inskning p å hospitalsskibet - brød. gry n, rugtvebakk er. risengry n, 5

4 koren de r, smø r, el, rom m.m. - og e ndvidere fo rskellige sengeklæder, fire natstole samt tin bæ gere og tinskåle for ialt IOH Rd l. Ved kommandostrygn ingen skulle dette tilbageleveres til Sø kvæst hu set, hvis di re k tø r fik ordre til at sæ lge det tiloversblevne.' på auktion o g anvende res terne på kvæsthuset. Un der " Den sto re nordiske Krig" u dru stede s, so m de t ses af o mståe nde skema, seks ho spi talskibe. Fremgangsm åden var den, at li ohnens che f ha vde ansvaret for klargø ring af skibet, bemandi ng ng almindelige for syninger, h vorefter Sekvæ sth uset anska ffede den sæ rlig(' sygeproviant. scnge toj og andet materiel til sygeplejen. Man ka n af Sekva-sthuse ts regn skab er se, al de t va r nogenl u nde de samme ting under hel e krigen. og at udgifte n pr. skib helob sig til :, Rd l. årlig. Bar ts kærer og bar tskærkister be tal res ik ke af Sokva-s thuset, men har været op taget i Soetatens bemlingsreglement, hvor ma n for finder lønning til 4 0 skibs- og 52 underskibskirurger og endvidere en p ost på 7000 Rdl. til udstyr til skibskistern e m.m. At di sse belø b ogs å omfatter h ospitalsskib ene stø tt es af, at man på samme regnska b finder Ion til en skibsskriver til e l hospi talssk ib (5, 1l). Ved krigsudbruddet i efteråret 1709 kom ingen h ospi talsskibe i so en, men i juni 1710 blev Io rst Carlshaf ns U'aaben. so m Trosner kalder en sto r fløjte (7), udru stet med plad s til 60 pat ien ter og kort efter tillige Sek unden. Forsyninge rne fra So kvæ st h uset belø b sig til henholdsvis 1086 og 886 Rd l. I maj 1711 klargjorde man de sam me to hospitalsskibe. Sygeligheden i flåden var meget stor, og i juni bred te pesten sig til skibene, hvo r der var e n en orm dødelighed, så gen eraladmiral U.C. Gy lde n løve måne an mode konge n om yderligere fire ho sp italssk ibe. Kun et. Co ncordia, synes dog at være taget i brug dette år, hvo r Søkvæsthuset af Generalkom m issarialt:t fik ord re til at sørge for. at skibe t fik " det Iomodne til de syges be handling ligesom de andre hospitalsskibe. me n mæ rkelig nok er der in tet anført herom i Se kvæsthusers regnskab er. Trosner beretter imid lerti d i december 1711 ; li un var ho spit alsskib i sommer og fuld af syge, og i jan uar 17 12, a t reconvale scemer fra Sokvæst huset blev ud skrevet til Co nco rdia. Car/shaf'lS U'aahen skulle igen i maj ud ruste s til hospitalsskib. og Ge neralkommissariater rykkede flere gange So kvæsth use ts 6 d irektø r for at få det klar til at følge eskadren, men dets virksomlir e! kom ikke til a t vare læ nge, for i sep tem ber blev de t dårligt sejlende skib under en retirade i Ostersøen e ro bret af svenskerne. dng var det forin den ly kkedes at overføre de syge til andre dan ske skibe (6). I j uli var Sehurulen på ny klar. og efte r ta bet af Car/shajns li'aaben udru stedes Cronede Ro se som ersta tning, og Søkvæsthuset leverede proviant og andre fornøden he der til de syge for 46 2 Rd l. I jan uar 1713 skulle direkte ren sælge de resterende beholdn inger fra begge ho spit alsskibe til hejstbyden de og fø re de t indkomne til indtæ gt for kva-sthuskassen. Trosner så sids t i april Cronede Rose på Rhedcn, me n skibe t havde t idligere aflevere t ud styr til Sø hunden og fun gerede måske ikke som hospitalsskib dette å r. Sø hunden deri mod indgik i eska drene både 1713 og men o plysningerne fra de to tog ter er sparso mme. T il gengæ ld kan de ts virkso mh ed i 1715 og følge s gan ske god t. da de ts skibsjo urn aler er op bevaret i Rigsarkivet.? Kap taj nløjtnant H. Wrede var chef begge år, og der var fire barbe re r, meden s den sam lede be sæ t nin g udgjorde he nhold svis 7 1 og 58 mand. Fra 1716 er mundskabe ts navne opgive t, og skibe ts overmester" hed li ans I.yn ge. i 1716 land sa tte So hunden syge på Møen fra de t farvand like nord for øe n, som allerede dengang betegnede s Søbundehavn og rimeligvis er o p kaldt efter hospitalssk ibet. Det sids te år af krigen, e t hospitalsskib om ta les. er 17 17, hvo r Sehunden sta dig med w rede som chef fik forsy n inger til de syges pleje Først i ju ni fo r 347 Rdl. Det gamle skib en dte sine d age i d a de t sammen med et p:u' and re skibe ble v sæ n ket ved søba tteriet Tre Kroner for at give l.e fo r sø o g is." En dn u to hospi talsskibe er kend t fra Den store nordiske Krig. l Sokvæsthuscts hoved regnskabsbog findes i j uli 1715 en ordre fra Gene ralkommi ssar iatet om prov ian tering a f Ho llæ nderen mod kvittering fra skibssk river Hcndrich Ro cd fo r 5 12 R di.. men he ru dover har det ik ke væ ret muligt at finde noget om dett e skib. Herimod h ar man gode oplys ninger om St. Peder af t.auroig. hvis skibsjo urn al er bevaret." Det fik i august 1716 forsyn inger for 640 Rtll. fra Se kvæst huset. Besætningen var 35 mand med Anders Sorensen so m chef og Albert Scbreiber som o vermester. og derud ove r Io and re kirurger. Togte t vare de fra sids t i august til medio 7

5 sep tember, og li1o:eso m Sekunden landsatte St, Ped er syge p å ~ hh'n, Efter fredsslumingen i 1720 fulg te "den la nge fredsperiod e", der van-de århun dre de t ud, men forholdene var d uj.: ikke mere fredelige, end at det gen tagne gaj1kc: blev nedvendigt at udruste: en sto rre Fl ådestyrke fo r at bes ky tte dan ske interesser og i Fo rbindelse henned også at klargere et hosp italsskib. I 1726 var fo rho lde r til Ru sland meget spæ nd t. og til stotte for en es kadre på 20 orlogsskilje bcurdredes ko ffardi skibet.\l ona, 1It"1I ekvipe ret so m s};ges kih og kvæ sthusets direktør til at indkobe svgep rovia nt, lagener. dækkener, hovedpuder rn.m. til 55 senge samt tinservice og narstole. Sidst i no vember, da skibe t blev afrigget. skulle han igen foranledige det tiloversblevne solgt ved auktion og endvidere "sorge for opbevaring af de afdøde matrosers tcj, indtil ved komme nde annu-lder sig derom "", I Ioshindelse med kronprins Frederik (d. V)s kandida tur til den svenske krone i 1743 m åtte Danmark p åny ho lde en stor n åde i soen, ug m ånedsloj tnæu Fro m fik ordre til a1 tage korn man. doe n p å det lejede Ilojt -skib /JO I ø[[erhmujlige N oah og se til, at de syge blev be handlet p.i Ix:ds te måde, og at pr æsten og bart' sku-rern e h ånd terede de res for retni nger, De r blev bev illiget 2500 Rd l. fo r leje af skibe t h a august til ult imo sep tember, og det sk ulle apteres og indre t tes til ho spitalsskib på li an s Majest æts bekostning, me n de r SC\ ik ke noget om fors yning fra Sokvæst. huset. Mid t i det 18. " rhundn-dc må hospitalsskibe være b levet en Fast institu tio n i Soeta ten. for i Frederik d. Vs Sce- Krigs-Artikels Brev af 8, januar 1752 forekommer Flere bes te mmelser vedrorende hosp italsskibe (9) : Flådens medicu s skal sam men med over-skibsk irurgen efterse hosp ital ssk ibet s indretning. o m de medgivne d yner. lagener, fo rfriskninger rn.v. er i behørig st'iiui. ~ Ied i eus skal tilhuldl" skibskirurgerne. at patienter med hissig sygd om skal huldl's u ' parat og snarest ove rføres til hospitalsskibet. Over-s kibskirurgen (på hospitalsskibet} skal uden n angvillighed modtage de sygt" og fo n: en journ al med d eres navn. nu mmer og fra hvilke t skih de ko mme r, To gange o m ugen skal ha n aflægge rappurt til sk jbschvfe-u og til " n age t", Ild Pe ter d. III i 1762 var blevet Caar. truede a tter et an gre b fra Rusland. hvor fo r en dan sk eskad re på 14 o rlogsskibe og 8 fre- T no.nsporukibet D t f -irt Sf/ slrt. Sejltegning RA I. KTS Sø r., des. A Katter blev udru stet og send t ned i Østersøe n. I april fik holme ns c hef ordre til a t e kvipe re e t ho spital sskib De fire Søstre til at fø lge eskadren. hv-orp å d et sku lle indlægges ved Søk\oæst husct for dl hlive forsynet med det Iomedn e, Ti l chef udnævn tes kaptajn løj tnant p, Schultz, Klargø ringen til hospitalsskib blev imidlertid udsat. da skibet fø rst skulle bruges til al transpo rtere so ldater til Eckem fe rde, og fo rst he refter fik det det særlige udstyr til de sy Kl"1 beh andling som tidligere, men dog med en nyhed, -lo sengepotter. At det faktisk kom i funktion. ses af. at det i august landsatte 20 syge sold ater på Told bo den. Togtet slutt ede i nov ember, da hmp italsudstytet blev afleveret til Sokva-sthusct, hvor man ikke ltjiil tidligere solgte de t nl oversblc vnc, men to~ det i inve ntar og.. pbcvarede de t samlet til I 1769 bre d Delen af Algier traktaten med Danmark. op bragte 1I,., r handelsskibe og gjo rde besæ tningerne til slaver, hvorfor den.l.lll\ke regeri ng beslu tt ede a t sende en eska dre til ~ I i ddclh dve t for 1 L skibe og mandskab Frigivet, og, hvis dett e ikke lykkedes, at luunharderc byen Algier. To gte t hlc v en total fiasko, og en væsent, 9

6 lig årsag herti l var udb redt og dødelig sygdo m i t' skadren ( IO). Ti l at led sage krigsskibene be st emte Admirali tetet, at det ved I101men liggende ko ffardiskib, De fire Se stre skulle udrustes so m hospit alsskib med kap taj nløjtnant J. Kn ud sen so m chef, J. Mol denhaner so m overs kibs kiru rg sa m t yd erligere to kirurger, De n samlede bc sæ m ing var på 59 mand. In den afsejlingen ændrede Admiralitetet sk ibe ts betegnelse til transportskib. da man frygtede karantæneb esvæ-rligheder i fremmede ha vne. ålan har udfo rlige op lysni nger o m sygeligheden i Algiereskadren o g de rmed også nm [)t' fire 8(JJtres virkso mhed fra skibs præs ten u.r. Hio rtsh oys d aghog ( I I ) og a dmi ralitetsmedicus U.B. Aaskows doktorafh andling, der hygger p' han s erfa ringe r so m es kadrelæge ( 12), samt fra eskadrecheferne s rapporter.' Allerede ved afsejlingen i maj 1770 var de r en del syge, og deres a ntal vo ksede hu rti gt. Den fø rst e, der dø de, var hospit alsskibets præ st, og ved an ko msten til Gibralter var 20 afgåe t ved døden, ug ude i skibene lå 109 syge. Om h ospitalsskibe t berettes, "at de r var ald eles fyldt med syge, så det udbredte en råd de n stan k". Sygdornmen rasede sta dig væ rre, hvorfor eskadren blev nødt til at gå ind til Port Mah on på xtinorca, hvor patienterne blev landsat dels i telte, dels på det derværende eng elske hospi tal. De fire Sestre må an tagelig have haft sta tio n i Port Mahon, for kaptajnløjtnant Knudsen fik i o ktober t ilsyn med de der anbragte syge. I november lå 160 danske på de t engelske hospi tal, men fe bru ar 1771 rap porterede Kn ud sen, at han nu tog de sids te pat ienter o mbord, hvorpå skibe t fik ord re til at sejle hje m, og mid t i j uli va r de t i Kobe nhavn med kun 12 syge sold ate r ombord og e n fuld stændig ra sk besætn ing. Det rnislvkkcdc togt mod Algier bevir kede, a t regeringen be slu ttede a t sende Iorsta-r kmngcr til ~Ii tldclha \ 'e t, OK i novem ber 1770 afgik o rlogsskibe t Grø nland, som med fø rte den akademiske ud dan nede læge U. n. Aa skow. og desuden transportsk ibet Grevinde s toltke, indre tte t til hospitalsskib med plad s til 120 sy~e. Dets chef var J.I-'. Wulff og ~I oldenh aue r, der ha vde høstet så sto r an erkendelse for sin in dsa ts på De f ire Søstre,' blev over skibs kiru rg på Grevinde Molthe, der desuden overtog udstyret fra det hje mkomne hospitalsskib. Da Grevinde Mottke vendte hjem ftil ~ t iddd h avc t i december 1772, dep oneredes de t tilover sblevne hospitalsudstyr på Sokvæsthuset. IO Ek speditionen mod A lgier havde tyd elig vist, a t Se etaten s forhol d sregler t il at opretho lde su ndhcds t ilstandt n i skibe på l.e-nge rc togter var ganske utilstrækkelige, og de føl gende år gt' nne mfø rtes da også en ræ k ke reform... r af medicinal væsenet, hv oraf dog kun de, der vedrører hospitalsskibe. skal omtales her. Hovedpe rso nern e i dette arbejde var den efter sin hjemkomst fast an satte admiralitetsmedicus U.B. Aaskov og Saetatens o verkirurg II. Callisen. der selv havde sejle t so m overmester. og hvis doktorafhandling fra 1772 han dlede o m midlerne til at op re tholde 50 fo lken es su ndhed ( 13). I 1781 indtrådte disst' to læge r i "Takkelage - og Regteriegskommissionen" fo r, som d et hed der, at ventilere og fo reslå. hvor de hæstede i tid af batalje på Hans Majestæ ts skibe skulle henl ægges, og h vo rledes den rett e omgangs måde i dette tilfæ lde burde være.' Allered e i 1771 havde Callisen udarbejdet d regle ment for sygt kost i n ådens skibe,' og 1789 kom en revi deret udgave med sæ r lige beste mmelser for ko sten i hospitalsskihe. De en kelte ko stformers sammensæ tning afviger ikke meget Fn.. de t tidligere reglement. Et skib med 120 syge skulle regne med 60 i hel kost, 30 i halv kost og 30 i hel diæt. Ho sp italsskibea sku lle (mod skørbug) nu medfore su rk ål og 800 citroner eller citro nsaft.' 1789 ud ko m endvidere en ny "I nstru ks for de på den kon gelige Flåde antagne Over-S kibs-chirurgi", hvori fastsætt es nye og mere detaljere de regler fo r de sygdomme, der skal overfores til ho spitalsskibet.'o En ande n kongelig reso lution fr a sam me år fas tsau e, a t en es kad re på fire sk ibe skulle medgives e t hospitalsskib n g en eskadre p i o tte' d ier Ile-re skibe to. I maj 1789 anmoded e Admiralitetet Ta kkelage- og Regleringskommissionen om forslag til bemandingsreglement fo r e t hospitalsskib på 174 læster - der sid en kunne gælde for hospitalsskibe af o mt ren t denne størrelse, og allerede et pa r da ge efter kom fo r slaget gældende for Sk atmester Grev Schim meimann. Den samlede besæ tn ing var 79 ma nd med en løjtnant so m skib schef. Hospitalspe rsonale t besto d af en i in vo rtes medicin vel øvet læge (de t er noge t nyt), endvidere fire unde rk iru rger, tolv sygevogtere og fire vaske rnænd,"! De n d ire kte an ledning t il dette be man d ingsreglement var, at I I

7 fu'glolddbd S lttlt,"~jt" G r~ 1l Sclli"l,"i'i"ltlnn. w-jhegninll: RA l, Kl'S Sm:. du. D- I OM. Slratm,sUr Gr'V Schjmm,lmann sk ull e udrustes fo r at ledsage den eskadre, som under krigen me llem Sverige og Rusland besky t te de ru ssiske skibe i de d anske farvande. Fø rst i juli 1789 fik kap tajnløjtnan t II. Riegel e ordre til at tage ko mman doe n og h urtigst muligt få skib('t bemandet og gjort sej lklar. Imid lertid viste de t sig, at skibe t ikke kunne blive fæ rdigt til tiden, så Ad mirali tetet beste mte, at bri gsk ibet Friderica Lo uisa sku lle ekviperes OK be mandes for at fø lge eskadren og transpo rtere de syge med prem ierl øjtnan t \\'. Kr ieger so m chef. Skibsjourn.uen ) o plyser, at der kun var en kirurg og en besætning p å 27 man d. Af ud styr o mtales kun sygemadrasser, s.å måske ha r briggen kun virke t som sygetransportskib, i hver t fald modtog det i lcbet af j uli og august syge fra n den og aflevere de de m til Søkvæst huset, inden det i sep tember blev indlagt ved ' T re Kroner" til desarmering. I maj 1790 skrev Admiralin-tet til Hol men s chef, at medens eskad ren I p å Rhcden, anså ma n Friderica l.ooisa fo r ul strækkelig til de syge, h vor for skibet sku lle ekviperes. 12 h c ga ll cn Sam s_c. gcnncmsnil 0ll: p Lm ar dzlr... RA l. KTS sot, cics.,4.._122 2 II. Sk etmester Grev Schimmelmann ko m dug alligeve! på togt i 1789, men kun fra au gust til oktober. n e t var beman det efte r ovenomt alte reglement, d og var medicinere n erstattet med en o verskibsk irurg. h vis n avn var P. Bea ufin. T il de syge m~furte det 8t jernsenge med sengetoj og be klædning til s,hel patiente r so m plejepersonale _,.. ' Sidste gang, man horer o m et h o spjtalsskib, er n -d a dm,ra~lt e t s. o rd re af 5. maj 1790, hvorefter frega t ten Samsø' skal e kvip eres til syges kib med den ap tering, so m er ud tage t af Slratmt'stl" G r~ Sch jmm l.'lmann så det er i be redska b. hvis eskad ren skal gå til ses. De t må være den i 1770 byggede fregat, so m anvend tes til kadetskib og blev o phugget i 179 2, men hvis virkso mhed so m hospitalssk ib ikke sy nes o mtalt and re steder. Regleringskommissionen ud gav i 1790 " Forslag a ngaaen de de Syges og Quæ stedes Behan dlin g i de Kon gelige Skibe (14), so~ er in teressan t derved, at de t genspejler sun dhe dsva-senets og sk ibsh ygiejnens udvikling i den s i ds t ~ hal ve,ld af d,el 18. årh undr~ de. Heri fastsæ ttes, hvordan e t hospitalsskib skal Indrettes og pa llenterne place res, især de m med sm itso m me sygdom,me. På øve rste d æk c psse t tcs 60 standkøjer med 15 i hver af de fire sygd u kafer, 13

8 medens 60 reconvale scen ter og be sætninge n so ver i hæ nge koje r p underste dæk. Til hospitalsskibet sendes ku n syge med galde forr ådnelsesfebre eller skibsfe bre og blodgang. men ingen med koldfeber eller skerbug. Til hvert sygclu kaf afgives tre syge'l..ogtere, hvoraf t o våger, men s den t redje sover. Plejepersonalet består ie vrigt af en præst, en i in dvortes medi cin vel c vet læge og fire undc:rkirurger, men når batalje indtræffer. og fa rlige h æ st ede bringes o mbord, skal mden afgive en habil ove rkirurg. I'å ho spital ssk ibe an sættes en bager. so m kan hage såvel hvede- som ru gbrød, samt fin' vaske mæ nd. Der er naje bestemmelser for skibets renhcldcbc, udlu ftni ng og røgnin g sam t for bek læ dnin g til patienter, plejepersonale og a ndre besætningsmedlemmer. ~ I an ge af reglementets hygiejniske og sygdomsfo rebyggende bl" st emmelser er selvsagt fæ lles for almindelige kr igsskibe og hospi ralsskibe, hl.a. fastsættes. a t mandskabet skal gennemgå et sund bedseftersyn fo r udkommando. Derimod er Iwerken skibs- eller syge kostbes temmelser mede aget. men de l fastsæ ttes dog, at der skal uddele s surk1lsmåhid to gange o m ugen. og a t skibe skal medgives 500 citroner pr. 100 mand o m måneden. Med flådens ta b i 1807 svand t Iorudsæ m lngen for at anvende hospitalsskibe i den danske flåde. men 150 år senere udrustedes at te r et dansk hosp italsskib, [u tlarulia, der unde r krigen i Ko rea blev stiller ril råd ighed for De forenede na tioner. I. Kildeh en~'imi n ller fnr de m ang e enkelthe der vedrorende ~ k ihc'n(c foreknmmu uhc'ns illumæjjigt, m en langt de Fle-ste finde ~ i nedenst ående arki-,'alier. Admiralitetets Cen (Cul-Kopi- RøgC'r. So krigskanceuic' u kgl. resoluaion er, G(Cne:nlkom miuarialc'u kg!. befaling er. Gcneralkom miuuialc'u Kvæsthusbotl;en Sokvæsthute II ho, edtc'gnskabjbøg(cr. 2. Anglende sk ib Khekr og an dre JØofficu er hen..isc'j t il T opsce-j ensen A. ng!l.b rq uu d F officerer i den d..nsk nonke Seetat. Kbh. 1935, og anklen de læg er til <:aroe K. Den danske L.d:'.IleJ land. Kbh Skillljo um aler. So hu nden og SI. Peder af l.;aurvig Sh lm ej ter Grev Schimmelmann 1789 og Fr idcr k a Le visa I de l 18. l rhundr C'd c an..en d t e m an betegnelserne b ar ber, hartskær, mester nk k inllll noget i Ilæng, 5. Allm ira lil C' tes indk. ngcr 1770, rl i ~ se mangjer 1771 l il Efter a nbefaling af sc hou lh yn u hte rnc' t".c. Kali! ng,si lldioot~a nd ~g kr'; t ajnllljln;arll J. K nudsen hevilgtdc A dm i ra li l e ~e t. o en".. UeT en o. hejebe fu 14 t il 20 Rdl. o m måneden og Cl gral~ak pl,i00 Rdl.: Oll ble.. h an, ~ k"n t uden kirurgisk eksamen, efter mwlilhng fr a A:uko w og C,.I1iloCn anul som d ivisionjkirurg. 7. Sø krigs t.anc. kgl. res. a f 23/ SøkriltJunc. kgl. res. af 24 / Søbig skane. kgl. ru. af 2/3 og 27 / I O. Søkrigllanc. l n'truks for d e p i den ko ngelig e n lde antagne Dber...'ikihl- Chirurgi af 10/ pgr. 24 og Admiulilell GC'nC'l"al-Ko pi.boli d og 22 / _ Forlurt('l!OCr R A I. KT S so». Rigsarkivet, I...ru., Slletalcnli kor l- og l egning~,am li nk. Litter atur I. Schadcwaldt H. Zur G(', ch it-hte der La uretlkhiff C'. Medizin. Klinik 19IH U _ 2. Le Co nte P. Th e "larin C'u MilTor apr.. 3. Plumrid ge J.H.ll o ~iul Shipl and Ambu1a nc C'Tr;m~. L~ndon li!1'wt 4. l.undherg A. Olo gsflouan, sjukuanspon- oo:h u artu art) g. l ) i SjO..ii.lCn Q Garde II.G. Efterre tnmger o m den d omlkc' og n orsk e Som ailt. Kbh ti k' Id rd K 'I" k 6. Larsen K. Ikr var o gu 1I0 ll' it aln kibe p ou T ur C'nl JO s I. n li U~rC' \'U(' Trosner r.o.tord( n ~kio ld5 M at rol. Kn ' liiulja : Winge M. Karan l;o; nea m talt og pe~ lho~p i t ;o l p i Saltholm. Mn1 Il,nl k Foru m t'rc'de rik.1. III s SoC' ~K.r iks-a rt ik eh - BrC'v ar 8. ja nu ar pkt 126, , fi. I O. Wand el C. F, Danmark Oll llarbnc'skcrnc. Kh h I I. li io ru hoy I I.F. Dagbog p aa TOKle l rll Al llitr Mu seu m f ' T Ie IlC 12. Aaskow U.B. Diarium medicum n avale. Hafnia Re. 1 O<!l.ledø..-1: h ir. BibI og Eh len F. Il..nma.rk l Fl utletoki mod Rø venl..len Algitr. Tidukrift fo r Søv..:sen , l ". ~~ iscn H. De præl id ii d u sil ruendi mtthooo. 1Iavn iæ Tysk ud - gave ' dc ~ 14. Extr.lct ~ den KongC'1. Rtg l C'ring~ CommllJlOm. onla~t an~~atn Syges og QuæSla1C's BC' han dl in g pa.. de KongC'hgC' Skibe. Ki obc'nhavn t

9 Indh old : ~1 edd elel se r : :"y t skrift fra Mari nehistorisk Sel ska b xleddelelser fra.\larinchisto risk Sel skab 2 3 Ar tikler:.\1. Winge : Danske h ospitalsskibe i det 18. århu ndrede 4 Marinehistorisk T id sskrift April 1981 Nr. 2 - Udgives af Marinehisto risk Sel skab, Selskabet Fre gat ten Jy lla nds Ve nner, Selskabe t O rlo gsrnusee ts Venne r og Selskabe t d anske Torden skield- Ven ner. - Red aktion: museu msinspe ktør Ole L. Fran tzen og cand.mag. Birger T ho msen. - Eksped ition Ole L. Fran taen, Tejhusmuseet. Frederiksholms Kanal 29, 1220 Kbh. K. 1'11. (O l ) lokal Udsendes 4 gange årligt til medlemmern e af de 4 udgivende selskabe r. - Sidste frist fo r indlevering af stof d. 17. i måncderne:jan uar, ap ril ju ni og oktober. - Abonnemen t kan tegnes genne m de fire udgivende selskaber elle r ved hen ven delse til red aktionen. - Eftertryk ku n tilla dt med kildeangivelse. Fo rsid e Van de Velde: Affæren ved Bergen august Bogman T 5 8.