BUSINESS CASE for National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Transkript

1 BUSINESS CASE for National implementering af telemedicinsk sårvurdering Digitaliseringsstyrelsen National Sundheds-it Medcom Juni

2 Indholdsfortegnelse Formål med initiativet... 3 Initiativbeskrivelse... 3 Afgrænsning... 4 Metode for business casens udarbejdelse... 5 Forudsætninger i business casen... 5 Økonomi... 6 Fordeling af potentialet... 7 Øvrige gevinster... 9 Håndtering af usikkerheder i business casen... 9 Teknisk løsning Budget og finansiering Effektmåling og samlet evaluering Risici Organisering Tids- og implementeringsplan

3 Formål med initiativet Behandling af sår er en ressourcekrævende opgave på både hospitaler og i den kommunale hjemmesygepleje. Formålet med initiativet er at udbrede telemedicinsk sårbehandling i alle kommuner og regioner, der ikke allerede anvender det, med henblik på at frigøre tid i både kommuner og regioner, effektivisere behandlingen og forbedre kvaliteten af behandlingen. Initiativet er en udmøntning af initiativ 5.2 Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling m.v. i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for , hvor grundlaget for et koordineret nationalt implementeringsprojekt skal undersøges. Initiativbeskrivelse Antallet af diabetikere er stigende i befolkningen. For øjeblikket vurderes ca danskere at have diabetes. En komplikation til sygdommen er udvikling af fodsår, og det vurderes, at danskere har et eller flere diabetiske fodsår. Hertil kommer patienter med andre typer af sår, som er knap så alvorlige komplikationsmæssigt, men dog behandlingskrævende. Til dem hører venøse sår, der opstår af andre årsager, som fx overvægt og dårlig venefunktion. Det er vurderingen, at danskere har denne type af sår. For begge typer gælder, at de heler langsomt, er meget behandlings- og plejekrævende, og at der er iboende risiko for at udvikle alvorlige komplikationer. Begge typer af sår er kendetegnet ved, at de for en stor dels vedkommende tilses af en kommunal hjemmesygeplejerske i borgerens eget hjem, og at borgeren henvises til kontrol på en specialafdeling ved tvivl eller mistanke om forværring. Sårbehandling og pleje er derfor i høj grad et tværsektorielt samarbejde mellem kommune og hospital. Der er en række udfordringer i behandlingsforløbet i dag. Fx at kommune og hospital ikke i tilstrækkelig grad kommunikerer om behandlingsplanen. Hjemmesygeplejen skal derfor ofte behandle og pleje de vanskelige sår uden en ekspert at rådføre sig med. Informationen fra hospitalet er ofte sparsom. Den praktiserende læge kan være svær at komme i kontakt med, og hjemmesygeplejerskerne må vente i de samme morgen-telefon-køer som andre patienter, når hun skal tale med en praktiserende læge. Desuden vil den praktiserede læge ikke kunne rådgive om sårbehandlingen på ekspertniveau. Det er kun få steder i Danmark, som har klare visitationsregler på området, og der er stor variation i henvisningsproceduren. De praktiserende læger og hjemmesygeplejen er ofte i tvivl om hvilken hospitalsafdeling, sårpatienterne skal henvises til. Sårbehandling udgør ikke et selvstændigt speciale, og som følge heraf varetages behandlingen af mange forskellige specialer: Ortopædkirurger, plastikkirurger, medicinere og dermatologer. Som konsekvens af den mangelfulde kommunikation mellem sundhedsvæsnets sektorer bliver mange patienter med fod- og bensår behandlet for sent eller tilfældigt afhængigt af den enkelte hjemmesygeplejerskes arbejdsmønster og viden om sårbehandling. Når kommunikationen mellem hjemmesygepleje og hospital er mangelfuld eller helt fraværende, vil det ofte være patienten, der bliver bærer af information. Det kan opleves som meget belastende for patienten. Hjemmesygeplejersken kan have mange spørgsmål til, hvad eksperterne på hospitalet har sagt, og eksperterne spørger ind til, hvordan hjemmesygeplejersken behandler såret. Patienten kan ofte ikke svare fyldestgørende på spørgsmålene, og forventningen herom kan virke stressende 3

4 på patienten. Når patienterne er i ambulatoriet, påvirkes de af den travle atmosfære og får ikke altid stillet de nødvendige spørgsmål særligt til lægerne. Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABT-fonden) har finansieret to projekter i henholdsvis Århus Kommune samt Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor telemedicinsk behandling af ovenstående typer af sår er afprøvet med god effekt. I Sønderjylland kører behandlingen endog i drift i enkelte kommuner, ligeledes med gode effekter. Løsningen i projekterne går ud på, at en kommunal sygeplejerske tilser patientens sår i eget hjem og tager et billede af såret, som sendes til sygehuset i en webbaseret sårjournal, som både læge og sygeplejerske (og patient) har adgang til. Lægen kan dermed foretage en konsultation uden, at patienten er fysisk til stede. De nævnte projekte er generelt set vellykkede. Udfordringerne er dobbeltregistrering, fordi sårjournalen ikke er tilstrækkeligt integreret med kommunale og regionale dokumentationssystemer, ligesom det har krævet en omfattende indsats at tilrettelægge organiseringen af behandlingen mellem to sektorer. Af mindre udfordringer tæller, at det i begyndelsen var vanskeligt at opnå en tilstrækkelig billedkvalitet. Ligeledes kræver løsningen og behandlingstilrettelæggelsen stor faglig viden om sår hos de kommunale sygeplejersker. Initiativet vedr. national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering har til formål at udbrede løsningen til alle kommuner og regioner i Danmark. Gevinsterne i initiativet forventes at være: Kortere helingstid Mindre transport af skrøbelige patienter, herunder også besparelser på patienttransport Mindre tidsforbrug hos lægen på hospitalerne, der foretager korte telemedicinske konsultationer og i udgangspunktet kun ser patienter med de mest komplicerede sår i ambulatoriet Øget patienttilfredshed Øgede kompetencer hos den kommunale sygeplejerske gennem det mere direkte samarbejde med regionale sårsygeplejersker og læger. Der etableres en central implementeringsorganisation i Medcom, der kan varetage det overordnede ansvar og den nationale koordinering af implementeringsaktiviteterne. Herunder at planlægge og afvikle aktiviteter, som er fælles for alle deltagere og kommuner/regioner. Afgrænsning Initiativet inkluderer kun telebaseret behandling af diabetiske fodsår og venøse sår, som er typer af sår, hvor der i forvejen er erfaringer med telebaseret behandling. Andre former for sår egner sig ikke til telesårbehandling, herunder fx tryksår, som er kendetegnet ved at være dybe og dermed uegnede til billedvurderinger. Business casen er beregnet på baggrund af effekterne af telebaseret sårbehandling på ambulatorieydelser, telemedicinske ydelser og kommunale ydelser. Der er ikke indregnet effekter af: Antallet af indlæggelser Liggetiden under indlæggelse 4

5 Antallet af amputationer og kirurgiske indgreb Vagtlægebesøg Besøg hos egen læge. Der gennemføres p.t. en klinisk evaluering i Region Syddanmark, som kan give svaret på, om telemedicin kan give kliniske effekter i form af færre indlæggelser, kortere liggetider og færre komplikationer og amputationer. Når disse evalueringer foreligger, vil resultaterne blive indarbejdet i business casen efter drøftelse med kommuner og regioner. Metode for business casens udarbejdelse Som et led i udarbejdelsen af business casen har en række klinikere fra hele landet med erfaring i telemedicinsk sårbehandling og en række kommunale sårsygeplejersker deltaget i en workshop, hvor de har medvirket til at kvalificere en række forudsætninger, som er lagt til grund i business casen. Det har været vigtigt at inddrage ekspertviden om telemedicinsk sårbehandling, da de er blevet bedt om at vurdere situationen før og efter. De kliniske eksperter og kommunerne har vurderet fx antallet af relevante borgere med sår, længden og antallet af en række regionale og kommunale interventioner før og efter telemedicin m.v. Deltagerne er blevet bedt om at angive et sandsynligt tal og en usikkerhedsmargen på begge sider af det mest sandsynlige udfald. Der er taget udgangspunkt i antallet af interventioner (antal ambulatoriebesøg, antal hjemmesygeplejerskebesøg, antal telemedicinske konsultationer m.v.) i såvel et traditionelt som et telemedicinsk behandlingsforløb. Der er blevet beregnet særskilt på diabetiske sår og venøse sår, da sårene adskiller sig med hensyn til behandling, behandlingstid og alvorlighed. I afsnittet om forudsætninger nedenfor redegøres nærmere for de forudsætninger, som business casen bygger på. Metoden har på forhånd været forelagt Danske Regioner og Kommunernes Landsforening til godkendelse i den nedsatte følgegruppe for bl.a. initiativet vedr. telemedicinsk sårbehandling. Forudsætninger i business casen Business casen bygger på mere end 100 forudsætninger, hvoraf de mest afgørende er: Antal diabetiske sår: pr. år Antal venøse sår: pr. år Indfasning: 5 år med 20 pct. om året Udbredelsesgrad: 68 pct. af sårene er omfattet ved afslutning Nuværende udbredelsesgrad: 5 pct. af sårene er omfattet af telemedicinsk sårvurdering allerede Den tekniske løsning understøtter single sign on og eliminerer dobbeltregistrering gennem nødvendig integration til EOJ er og EPJ er fra sårjournalen. Længden af et gennemsnitligt hjemmesygeplejerskebesøg med telemedicin: 35 minutter Længden af et gennemsnit hjemmesygeplejerskebesøg uden telemedicin: 30 minutter Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitligt forløb uden telemedicin: 116 gange Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitlig forløb med telemedicin: 69 gange 5

6 Økonomi Business casen er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor regioner og kommuner med erfaring inden for telemedicinsk sårbehandling har været inddraget for at kvalificere gevinster og antagelser i beregningerne (se afsnittet Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ovenfor). På den baggrund har Konsulenthuset 4P Management udarbejdet en samlet business case, hvis hovedtal fremgår af tabel 1. Grå felter markerer projektperioden. Tabel 1 Økonomisk balance , mio. kr. (forventet scenarie) I alt Gevinster Driftsgevinster 1.850,8 52,2 108,4 168,8 233,7 303,5 315,4 327,9 341,0 Omkostninger Omkostninger 30,0 4,5 15,0 10,5 Driftsomkostninger, netto 61,2 6,8 9,1 11,3 11,3 11,3 11,3 Omkostninger i alt 91,2 4,5 15,0 10,5 6,8 9,1 11,3 11,3 11,3 11,3 Nettogevinst ,6-4,5 37,2 97,9 161,9 224,6 292,2 304,1 316,6 329,7 Akkumuleret gevinst -4,5 32,7 130,5 292,5 517,1 809, , , ,6 Der er foretaget særskilte beregninger på to typer af sår, nemlig diabetiske fodsår og venøse bensår. Der er typisk et længere behandlingsforløb for diabetiske fodsår og større risiko for komplikationer. De udgør dermed 75 pct. af potentialet, og venøse bensår udgør 25 pct. I tabel 2 fremgår potentialet for henholdsvis de diabetiske fodsår og venøse bensår fordelt på parterne. Det ses, at potentialet er størst for diabetiske sår, hvilket skyldes at disse typisk har et længere helingsforløb, og at de følges tættere med flere besøg af hjemmesygepleje og med flere ambulante besøg på sygehuset. Tabel 2 Potentiale pr. sår (hele kr.) Diabetiske fodsår Venøse bensår Direkte effekter Kasseeffekter I alt Direkte effekter Kasseeffekter I alt Staten Kommune Region Pårørende/patient I alt Fratrukket projektomkostninger og øgede driftsomkostninger. 6

7 Den samlede gevinst pr. sårforløb er dermed kroner for de diabetiske fodsår. Det fordeler sig med kroner til kommunerne og kroner til regionerne, når der tages højde for kasseeffekter. Patienterne får en lille gevinst på 52 kroner i transport. For de venøse bensår er gevinsten pr. sår kroner. Her får staten en lille gevinst på kroner, kommunerne en gevinst på kroner, mens regionerne får et tab på kroner primært som følge af taksttab. Patienterne får en lille gevinst på 52 kroner i transport. I modellen er lagt til grund, at regionerne ligger på et produktionsniveau, hvor staten ikke udbetaler meraktivitetsfinansiering 2, da ambulante besøg vedr. sår er en marginal aktivitet for regionerne. Derved får regioner ikke et taksttab, men staten får dermed heller ikke nogen gevinst af betydning i initiativet. I business casen er lagt til grund, at regionerne modtager en telemedicinsk takst for telemedicinske ydelser af både synkron og asynkron karakter. Fordeling af potentialet Effektiviseringspotentialet på tværs af de to typer af sår fordeler sig på regioner og kommuner med den største gevinst hos kommunerne jf. figur 1. Figur 1: Samlet potentiale Af tabel 2 fremgår det beregnede effektiviseringspotentiale fordelt på parterne i hvert af årene Den regionale aktivitet kan ligge under, på eller over det niveau, der er aftalt med staten. Det sidste er tilfældet i business casen og betyder, at regionerne får en driftsoptimering, men ikke et taksttab. 7

8 Tabel 3 Fordeling af bruttopotentiale på parterne (forventet scenarie) I alt Bruttopotentiale - 52,2 108,4 168,8 233,7 303,5 315,4 327,9 341,0 1850,8 heraf kommune - 44,4 92,2 143,6 198,8 258,2 268,4 279,0 290, ,9 heraf region - 7,5 15,7 24,4 33,8 43,9 45,6 47,4 49,3 267,7 heraf patient/pårørende - 0,2 0,5 0,8 1,0 1,4 1,4 1,4 1,5 8,2 Der er en vis usikkerhed om de økonomiske beregninger, da de intervaller, som de involverede eksperter på workshoppen har angivet, er brede. For hver parameter har eksperterne angivet et forventet udfald, et værste udfald og et bedste udfald. Figur 2:Tilbagebetalingshorisont i tre scenarier Det ses af figur 1, at hvis de seks mest betydende parametre 3 ender på det mest positive udfald vil det akkumulerede potentiale frem mod 2020 være tæt på 6 mia. kr. Hvis de seks parametre i business casen bliver de værst tænkelige, så er der et lille overskud i Det forventede udfald giver en effektivisering på 1,8 mia. i perioden. Det er ikke sandsynligt, at alle seks parametre ender på hverken det laveste eller højeste, så ekstremerne er usandsynlige. De seks parametre tegner sig dog for den største økonomiske usikkerhed i business casen. Der er derfor behov for at kvalificere disse parametre med henblik på at reducere usikkerhederne yderligere (mere herom i afsnittet om Håndtering af usikkerheder i business casen ). Casen er en konservativ case, da den baserer sig på, at knap 70 pct. af patienter med ovenstående typer af sår kan behandles med telemedicin. I de sønderjyske kommuner, som har implementeret telemedicinsk behandling, er 80 pct. af patienterne inkluderet. De kliniske eksperter har imidlertid vurderet, at det er mest realistisk at inkludere 70 pct. af patienterne i projektperioden. 3 De er udvalgt fordi de alle har over 10 pct. s indflydelse på resultatet 8

9 Øvrige gevinster Initiativet giver en række kvalitative gevinster, som ikke er indregnet i business casen. Det drejer sig for det første om patienters og eventuelle pårørendes tidsmæssige gevinster på transport. Udover tidsbesparelsen nedsættes ubehaget for patienterne, når de undgår transport. Der er ofte tale om ældre mennesker, hvor et ambulatoriebesøg med lang eller kort køretid kan være anstrengende. Et ambulatoriebesøg på en halv time kan kræve en hel dag inklusive ventetider m.v. For det andet er gevinsterne ved en mere ensartet organisering af sårbehandlingen i regionerne ikke medregnet. Sårbehandlingen er i dag organiseret forskelligt i regionerne og fordelt på en længere række specialer (ortopædkirurger, plastikkirurger, interne medicinere og dermatologer m.v.). Business casen forudsætter status quo, men det er forventningen, at der også vil være kvalitative gevinster, herunder gevinster der kan kvantificeres, ved at organisere sårbehandlingen på anden vis i regionerne. For det tredje forventes, at antal indlæggelser, komplikationer og amputationer kan reduceres, hvilket heller ikke er medregnet. Disse kliniske effekter undersøges p.t. nærmere i randomiserede forsøg i Region Syddanmark. Forventningen baserer sig på en antagelse om færre komplikationer pga. den tættere opfølgning og koordinering i telebaseret sårbehandling, hvilket vil medføre en yderligere såvel kvalitativ som kvantitativ gevinst. En stor amputation koster samfundet ca kroner til operation, sengetid, genoptræning, proteser, sociale ydelser m.v. 4 Når forsøgene i Region Syddanmark er afsluttede, vil resultaterne blive indarbejdet i business casen efter drøftelse med parterne. For det fjerde forventes det, at hurtigere diagnostik vil føre til bedre prognoser for patienternes sår, da de kommer i behandling tidligere med forventligt kortere forløb til følge. Telebaseret sårbehandling giver mulighed for hurtigere iværksættelse af behandling, men denne gevinst er ikke indregnet i business casen. Det vil kræve principiel stillingtagen til bl.a. spørgsmålet om henvisning til behandling, evt. en ændring heraf. Håndtering af usikkerheder i business casen Det er aftalt med KL og Danske Regioner, at de mest betydende og usikre parametre i business casen kvalificeres i første fase af initiativet. Den nationale implementering kan derfor genovervejes, hvis kvalificeringen af parametrene giver anledning til en markant forringelse af business casen. Det gælder fx usikkerheden om følgende data: antallet af hjemmesygeplejerskebesøg før og efter, synkront og asynkront 5 længden af et hjemmesygeplejerskebesøg med et diabetisk fodsår uden telemedicin kørsel, både patientkørsel og sygeplejersketid anvendt på transport antal omfattede patienter. Der udarbejdes forslag til metode for kvalificering af parametrene (baselinemåling), der forelægges initiativets styregruppe. 4 Apelquist, J. et al. (1994): Diabetic foot ulcers in a multidisciplinary setting. An economic analysis of primary healing and healing with amputation, Journal of Internal Medicine 5 I synkrone konsultationer foretages en konsultation med en læge og en patient/sygeplejerske på samme tid via telefon eller video. Asynkrone konsultationer foregår ved, at lægen ser et billede, som sygeplejersken i kommunen tidligere har sendt og svarer, når det passer med de øvrige arbejdsopgaver. 9

10 Teknisk løsning I projektet kravspecificeres og udbudssættes en løsning med udgangspunkt i funktionaliteten i den nuværende sårjournal. Løsningen er webbaseret og tilgås af læger og sygeplejersker i en sikker portalløsning. Den eksisterende sårjournal er en specialjournal baseret på at dokumentere behandling af alle typer af sår og på at understøtte deling af data tværfagligt og organisatorisk. Medarbejderne får adgang til journalen i en standard internetbrowser og med separat logon. Der forekommer vis grad af dobbeltregistrering i sårjournal og dokumentationssystemer (EOJ er og EPJ er). Det har været det største irritationsmoment for brugerne i de eksisterende projekter, og der lægges derfor op til i et udbud at kravspecificere single sign on til medarbejdernes systemer samt at dobbeltregistrering skal undgås via en integration til EPJ og EOJ. Den eksisterende brugergrænseflade og funktionalitet er opbygget og tilpasset i tæt samarbejde med de kliniske brugere, for at sikre korrekt og systematiseret sygepleje- og lægefaglig dokumentation af sårene. Den eksisterende journal har endvidere den fordel, at den er gennemprøvet over flere år og fungerer i drift flere steder i landet. I projektet skal mulighederne for en mere integreret løsning i EOJ og EPJ undersøges, hvorved det måske kan undgås, at sygeplejersker og læger arbejder i en proprietær løsning. Herunder skal de tekniske muligheder, pris og overslag af evt. øgede gevinster som følge af dyb integration undersøges. Der afsættes én million kroner til dette arbejde i projektbudgettet. MedCom og NSI samarbejder herom. Det sker med afsæt i anbefalingerne fra arbejdet med referencearkitektur for opsamling af data i borgerens hjem i regi af NSI, der fremlægges forventeligt 4. kvartal Budget og finansiering Der er afsat 30 mio. kroner på finansloven til et evt. initiativ vedr. national implementering af telemedicinsk sårvurdering. Midlerne fordeles på følgende aktiviteter, jf. tabel 4: 3,5 mio. kr. til indkøb af licenser for patienterne 2,5 mio. kr. til central projektledelse 3,7 mio. kr. til systemudvikling 0,8 mio. kr. til et fællesregionalt udbud af platform 1,0 mio. kr. til evaluering og etablering af baselinemålinger 1,0 mio. kr. til undersøgelse af et teknisk udviklingsprojekt 17,5 mio. kr. til kommuner og regioner. De fem regioner får hver 2 mio. kr. til at: tilbyde undervisning til kommunerne med henblik på at hæve kompetenceniveauet i sårbehandling hos de kommunale sygeplejersker indgå sundhedsaftaler med kommunerne om telesårbehandling indgå samarbejdsaftaler mellem den enkelte kommune og den regionale sårbehandlingsafdeling(er) udpege projektleder og etablere lokal projektorganisation med kommunerne. Til kommunerne fordeles i alt 7,5 mio. kr., som kan anvendes til uddannelse, frikøb af ansvarlige medarbejdere eller indkøb af hardware. Midlerne fordeles efter indbyggertal. 10

11 Projekt- og driftsudgifter udover 30 mio. kr. afholdes som medfinansiering af regioner og kommuner. Frem mod iværksættelse af initiativet i efteråret 2012 iværksættes en proces, hvor dele af disse udgifter kvalificeres yderligere som et led i at beskrive implementeringsaktiviteterne nærmere. Tabel 4 Fordeling af midler Udgift Andel af midler (mio. kr.) Licenser 3,5 Systemudvikling 3,7 Til fordeling i kommuner 7,5 Fællesregionalt udbud 0,8 Evaluering/baselinemålinger 1,0 Undersøgelse af teknisk udviklingsprojekt 1,0 Region Hovedstaden 2,0 Region Sjælland 2,0 Region Nordjylland 2,0 Region Midtjylland 2,0 Region Syddanmark 2,0 Central implementeringsorg./medcom 2,5 I alt 30,0 Midler udbetales som i de øvrige projekter under Fonden for Velfærdsteknologi. Det vil sige bagudrettet på baggrund af dokumenterede udgifter og planmæssig fremdrift i henhold til projektplan. Fondens bekendtgørelse, standardvilkår og instrukser er gældende for tilskuddet. Herunder påbegyndes udbetaling af midler til regionerne, når 1. ansættelser af projektansvarlige er på plads 2. der er indgået samarbejdsaftale med halvdelen af regionens kommuner Til kommunerne kan udbetaling påbegyndes, når: 1. Der er indgået samarbejdsaftale med regionen 2. De første fem patienter er inkluderet og påbegyndt behandlet med telemedicin Effektmåling og samlet evaluering Den centrale projektledelse udarbejder minimum hvert halve år en statusrapport til styregruppen (se nedenfor i afsnit om OrganiseringFejl! Henvisningskilde ikke fundet.), hvor status på milepæle, risici, implementering og gevinstrealisering m.v. beskrives. Business casen opdateres løbende og mindst årligt som et led i statusrapporteringen og i kvalificeringen af parametre og forudsætninger i business casen. Ved afslutning af implementeringen udarbejdes en evalueringsrapport, hvor der følges op på gevinstrealiseringen i initiativet. Der afsættes én million kroner til udarbejdelse af baselinemålinger, opfølgning på gevinstrealisering og evaluering. 11

12 Risici I tabel 5 er redegjort for implementeringens væsentligste risici. Tabel 5 Implementeringens risici og håndtering heraf Risiko Kilden til risikoen Sandsynlighed (1-5) Konsekvens (1-5) Samlet vurdering (SxK) Hvordan påvirker risikoen projektet? Teknisk løsning forsinkes Udbud Tidsplan må revideres Ledelsesmæssig forankring i kommuner og regioner Manglende kompetencer hos kommunale sygeplejersker Telemedicinsk takst Betydende parametre viser sig at være fejlestimerede Manglende tekniske kompetencer samt sårkompetencer Der afsættes i projektet midler til uddannelse, ligesom det er en naturlig følge af projektet, at sygeplejerskernes kompetencer øges i samspillet med eksperterne på sygehuset Hospitalsafdelinger mister indtægter ved telemedicin og deres incitament vender dermed forkert Parametre er estimeret af eksperter og baserer sig ikke på op- Korrigerende handlinger Stram styring af udbuddet Løbende involvering af lokale ledelser og løbende opfølgning på implementering Færre sår end forudsat kan overgå til telemedicinsk behandling Potentialet hentes ikke hvis telemedicin ikke tages i brug Potentialeestimat er forkert Tæt dialog med bl.a. sundhedsministeriet herom, herunder om evt. alternativer til takstfinansiering De betydende parametre kvalificeres yderligere i projektets før- 12

13 Modstand hos personalet Dårlig billedkvalitet tælling Inerti ift forandringer Ikke fyldestgørende billede til at gennemføre telekonsultation At det kan blive svært at nå succeskriterierne indenfor den aftalte tid ste fase, evt. ved decideret optælling i en stikprøve Roadshow, informationsmateriale, inddragelse af deltagerne i hele processen. Fortælle den gode historie. 3-4 Samme som Undervisning i kamera og fotografering af sår Udbredelse af Den gode telesårskonsultation, Organisering Medcom har været hovedansøger på det største sårprojekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi og har erfaring i at tilrettelægge projekter med mange parter i forskellige sektorer. Medcom er derfor hovedansøger og projektleder på den nationale implementering af telemedicinsk sårbehandling. Medcom forestår desuden et fællesregionalt udbud af systemunderstøttelse/platform. Der nedsættes en national styregruppe for initiativet, hvor de relevante parter sidder (KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, NSI, Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) samt repræsentanter fra regioner og kommuner. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Medcom. Der skal i hver enkel region og kommune etableres en lokal projektorganisation. Der skal endvidere i regioners og kommuners fælles sundhedsaftaler indgå elementer, der understøtter telemedicinsk sårbehandling, idet der i forvejen indgår aftaler om det tværsektorielle samarbejde om sår. Der nedsættes desuden en faglig følgegruppe til at følge initiativet. Medcom får ansvaret for: Kick off samt afsluttende konference Etablering og sekretariatsbetjening af styregruppe og national følgegruppe Løbende møder med lokale projektledere Overordnet projektopfølgning Afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Etablering af overblik over økonomi og udbetalinger til parterne 13

14 Information om projektet Koordinering og afholdelse af undervisning i sårjournal og fotografering af sår for alle deltagere Etablering af fælles hjemmeside for projektet Udarbejde informationsmateriale i samarbejde med lokale projektledere til deltagere i kommuner og regioner Udarbejdelse af best practise-eksempler for fx telesår-elementer i sundhedsaftaler og samarbejdsaftaler mellem kommuner og sårafdelinger Etablering af baseline på projektets usikre parametre Identifikation af ønskede målingsparametre og udarbejde evalueringsredskaber Indsamling af evalueringsdata og den endelige opdatering af business casen Gennemfører fællesregionalt EU-udbud Sammen med NSI at undersøge mulighederne for en teknisk løsning, som er mere integreret i EPJ er og EOJ er. Regionerne får ansvaret for: Etablering af lokal styregruppe Udpegning af lokale projektledere Etablering af undervisning af de kommunale sygeplejersker med henblik på at øge kompetenceniveauet Indarbejdelse af telesårbehandling i de lokale sundhedsaftaler Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med de deltagende kommuner Inklusion af patienter i implementeringsprojektet Frikøb af 1-2 medarbejdere med projektansvar og ovenstående opgaver. Kommunerne får i projektet ansvaret for: Tilvejebringelse af den nødvendige hardware i form af mobiltelefoner eller tablets med kamera og internetadgang Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med regionen Frikøb af lokal projektansvarlig Sikring af uddannelse af sårsygeplejersker. Tids- og implementeringsplan Midlerne er afsat på Finansloven for 2012, hvorfor initiativet kan gå i gang snarest efter tiltrædelse af regeringen og de kommunale og regionale parter. Projektplan fase 1: Projektinitiering Startdato: 1. september 2012 slutdato: 31. december 2012 Overordnet mål Projektinitiering 1. september december Milepæl - Styregrupper (lokalt og overordnet) nedsat - National følgegruppe udpeget - Kvalitetssikring af business case - Kvalificering af business casens udgiftsside organisatorisk implementering, nødvendig kompetenceudvikling samt lokale integrationer - Forpligtende samarbejdsaftaler indgået - Kick off afholdt 14

15 - Kravspecifikation udarbejdet - Mobiltelefoner indkøbt - Fælles kvalitetsregistreringer for regioner og kommuner beskrevet. Succeskriterier Alle samarbejdsaftaler er indgået Samlet projektorganisation centralt og decentralt godkendt Udbudsmaterialet er sendt ud Kick off i december Møde afholdt i den nationale styregruppe Mobiltelefoner er på plads Organisatoriske implementeringsomkostninger opgjort inden 1. september 2012 Kvalitetsparametre godkendt i den nationale styregruppe. Leverancer: - Samarbejdsaftaler - Projektledere og deltagere udpeget - Lokal implementeringsplan på plads - Lokale projektorganisationer på plads - Udbudsmateriale udarbejdet - Godkendte kvalitetsparametre - Revideret udgiftsside i business casen - Stikprøveundersøgelser ift. usikkerhedsparametre: Antal hjemmesygeplejebesøg Længden af hjemmesygeplejebesøg uden telemedicin Statslig merfinansiering via meraktivitetspuljen Transporttid for både hjemmesygepleje og patient Antal omfattende patienter. Projektplan fase 2: Undervisning og udbud Startdato: 1. januar 2013 slutdato: 30. juni 2013 Overordnet mål Milepæl Udbud og undervisning Leverandør fundet Igangsættelse af analyse af mulighederne for at etablere en mere integreret teknisk løsning (NSI og Medcom i samarbejde) Undervisning i sårbehandling er fuldført Evalueringsværktøjer er udar- Undervisning i sårjournal og mobiltelefoner er fuldført Vurdering af forudsætninger for gevinstrealisering bejdet. Succeskriterier Alle relevante deltagere har modtaget undervisning. Leverandør er udpeget Teknisk analyse forelagt den nationale styregruppe. Leverancer MedCom udarbejder en plan for undervisningsaktiviteter MedCom indgår undervisningsaftaler med relevante undervisere Regioner forestår undervisning af kommunale sygeplejersker i sårbehandling Der er indgået aftale med leverandør Evalueringsværktøjer er udarbejdet Teknisk analyse udarbejdet. Projektplan fase 3: Drift og udbredelse (I) Startdato: 1. juli 2013 slutdato: 30. juni 2014 Overordnet mål Milepæl Drift ift. lokal implementeringsplan Lokale implementeringsplaner Vurdering af gevinstpotentiale Gevinstpotentiale vurderes løbende Minimum 40 pct. af regionens kommuner har telemedicinsk sårbehandling i drift - Succeskriterier Leverancer Minimum 40 pct. af regionens kommuner har telemedicinsk sårbehand- Trafikstatistik, herunder 15

16 ling i drift Business casen opdateres løbende ift. gevinstpotentiale Antal telemedicinske konsultationer pr. kommuner/region pr. måned Der laves en plan for, hvordan MedCom vil indhente de nødvendige data til vurdering af gevinstpotentiale Projektplan fase 4: Drift og udbredelse (II) Startdato: 1. juli 2014 slutdato: 30. marts 2015 Overordnet mål Milepæl Drift ift. lokal implementeringsplan Lokale implementeringsplaner Vurdering af gevinstpotentiale Gevinstpotentiale vurderes løbende - Mindst 80 pct. af kommunerne har telemedicinsk sårbehandling i drift - Mindst 40 pct. af patienterne i landet er omfattet. Succeskriterier - Mindst 80 pct. af kommunerne har telemedicinsk sårbehandling i drift - Mindst 40 pct. af relevante patienter i landet er omfattet. Leverancer Trafikstatistik, herunder antal telemedicinske konsultationer pr. kommuner/region pr. måned. Projektplan fase 5: Evaluering og afslutning Startdato: 1. april 2015 Slutdato: 31. august 2015 Overordnet mål Milepæl Evaluering og projektafslutning: 1. januar august Projektafslutning: afsluttende konference. Endelig business case. Succeskriterier - Business case valideret. Leverancer Alt dataindsamlingsmateriale indsamles og bearbejdes ift. business casen. Samlet evaluering i henhold til evalueringskoncept for Fonden for Velfærdsteknologi. 16