Diagnosernes grænsesætninger normalitetsopbrud og normaliseringspolitik

Transkript

1 , Aarhus Universitet Diagnosernes grænsesætninger normalitetsopbrud og normaliseringspolitik Konferencen Social- og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv. DPU den 4. februar 2010 I. Diagnosernes himmelflugt neuroparadigmets aktuelle konsekvenser II. III. Selvforskyldthed tidens normaliseringspolitik og sanktionslogik Mellem inklusion og eksklusion på vej mod nye grænsesætninger?

2 "I 2008 blev 0,9 procent af en børneårgang henvist til psykiatrisk behandling. I 2009 er vi allerede oppe på omkring 1,4 procent. Det er en meget voldsom stigning, og det presser systemet hårdt. (Bent Hansen i Børn & Unge nr. 28 / 2009) Sidste år blev børn og unge behandlet med amfetaminlignende medicin som Ritalin. Det er en stigning på 40 procent i forhold til 2007 og næsten en tredobling i forhold til året før,.. Stigningen ses især hos drenge mellem 10 og 14 år. (Ugeskrift for læger, Oktober 2009) I dag taler man nogle steder om en "autismeepidemi", og det er da også rigtigt, at antallet med autisme er steget kraftigt de sidste år. Det diskuteres stadig, om stigningen i antallet af mennesker med autisme er foranlediget af udvidelsen af diagnosen, eller om det skyldes ydre forandringer. (Videnscenter for Autisme (

3 Der er flere børn med autisme i områder med stor koncentration af højtuddannede, viser en undersøgelse [fra USA] med dansk deltagelse der peges på to hypoteser, som muligvis kan forklare forskernes resultater. Den ene teori går ud på, at højtuddannede får børn i en senere alder Den anden teori er, at folk med lange uddannelser simpelthen er mere tilbøjelige til at få børn undersøgt for autisme. (Jyllandsposten den ) Hart et. al. (2006) viser i en analyse af den sociale dimension i forbindelse med ADHD i USA, at der er meget som tyder på at ADHD diagnosen (og forbruget af ritalin) er mest udbrudt i områder, hvor der hovedsagligt bor hvide i den bedre middelklasse med ambitioner om, at deres børn skal klare sig godt i uddannelsessystemet. (fra Nielsen & Jørgensen: Patologisering af uro? I Brinkmann: Det diagnosticerede liv. Udgives marts 2010)

4 Både vedrørende ASD og ADHD er der stor variation [mellem kommunerne]. ASD som henvisningsdiagnose varierer fra 4% i Esbjerg til 19% i Glostrup og Ålborg, mens ADHD som henvisningsdiagnose udgør 10% af henvisningerne i Risskov og 38% i Viborg. Når man sammenligner på regionalt plan udjævnes forskellene og kun eksempelvis spiseforstyrrelse varierer meget... Påfaldende er det også at ASD udgør 19% af henvisningerne i region Nordjylland mod kun 8% i region Syddanmark. (BupBase. Årsrapport 2008 (2009, side 21))

5 BupBasen. Årsrapport 2008 (2009)

6 , Aarhus Universitet Diagnosernes himmelflugt I. Diagnosen som - oplevelse af sikker viden II. Diagnosen som - genvej til rettigheder og særlig støtte III. Diagnosen som - pædagogisk handlingsforeskrivende

7 , Aarhus Universitet Det ændrede diagnostiske blik (N. Rose) 20. årh.: Psykologiens blik * øret (stemmen) - psykoanalyse * dybt : fortolkning - menneskevidenskab 21. årh.: Psykiatriens blik * øjet (billedet) - neurobiologi * fladt : scanning/simulation - hjernevidenskab

8 Det ændrede diagnostiske fokus Den molekylære tidsalder : - fra enten-eller til mere eller mindre (spektrumkarakteristikken) - opløsning af skellet normalitet og sygdom (normal/anormal) - fra helbredelse til velvære/wellness - fra helbredelse til velvære/wellness (ikke fra dårligt til godt, men fra én tilstand til en bedre)

9

10 , Aarhus Universitet Det ændrede diagnostiske blik Så dette er uden tvivl en ny form for årsagsforklaringer, der allerede har indflydelse i klasseværelset, i militæret, på klinikken og andre steder. Disse måder at tænke på spreder sig på næsten samme måde som de processer, hvormed psykologien blev spredt i det 20. århundrede og blev kulturelle fænomener. Så de her måder at tænke på udtrykt i neuroner og hjerner og måderne, hvorpå mennesker transformeres ved at handle i forhold til deres hjerner, synes at blive meget almindelige i vestlige samfund. (N. Rose 2007:2)

11 Diagnose, prognose og profylakse de tre fornuftsformer Metafysik Fornuft Vidensform Aktionsform Terapi Ontologisk Diagnose Beskrivelse Tilskrivelse Omsorg Epistemologisk Prognose Forklaring Foregribelse Behandling Social Profylakse Forståelse Forebyggelse Miljøkontrol (L.-H. Schmidt: Diagnosis bd. 2, 1999, side 187)

12 Vejledning om specialundervisning for voksne (VEJ nr 9396 af 02/07/2009) Kapitel 6 (uddrag): Voksne med personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og sociale vanskeligheder kan tilbydes specialundervisning for voksne, hvis de har behov for at lære strategier og teknikker, der kan give dem bedre forudsætninger for at deltage i fx anden undervisning eller for at klare et aktivt og selvstændigt hverdagsliv. Målgruppen omfatter voksne med diagnosticerede sindslidelser, autismespektrumforstyrrelser, ADHD eller tilsvarende lidelser.

13 Kommunernes Landsforening: 12 principper for økonomisk styring af de specialiserede sociale tilbud på voksenområdet Princip nr. 8: Vurdér hvordan diagnoser skal håndteres En bestemt diagnose giver ikke automatisk ret til et bestemt tilbud. det er væsentligt, at kommunen indgår i kritisk dialog i forhold til hver enkelt diagnosticeret, og selv foretager en vurdering af, hvorvidt den enkelte har behov for et tilbud og i givet fald hvilket tilbud. (KL 12 principper (2009, side 12)

14 Besked til 91-årig benamputeret: Du kan selv gå i bad 91 årige Benedikt Jensen har fået hjælp til at gå i bad, klare opvasken, rede seng og tømme postkasse siden Men ikke længere. Nu mener Middelfart Kommune, at han kan klare opgaverne på egen hånd. Egentligt burde han være glad, 91-årige Benedikt Jensen... Men Benedikt Jensen føler sig ikke friskere og stærkere nu, end da han var 87 år. Dagbladet Fyens Stiftstidende, 7. november 2009

15 Uddrag af svar på spørgsmålet: Skal der spares på specialundervisningen? Der er brug for nytænkning, der tager udgangspunkt i den kraftige vækst i antallet af børn, der har adfærdsvanskeligheder (AKT-problemer, ADHD, DAMP mm.). De er kvikke nok, men kan ikke rummes i klassen, medmindre der er en ekstra voksen. Jeg foreslår, at langt flere skoler satser på undervisningsassistenter som ekstra hjælp i klassen. De skal ikke have forberedelsestid. Derfor kan de hjælpe tre gange så mange elever for de samme penge, og samtidig undgår man at udskille stadig flere børn fra klassen. (Fra undervisningsminister Bertel Haarders svar på spørgsmålet Skal der spares på specialundervisningen? ( lokaliseret ))

16 De unge skal i gang også med tvang (om Ungepakken) Børnefamilieydelsen omlægges til en ungeydelse for de årige. Kommunen har mulighed for at fratage familien ydelsen, hvis ikke den unge følger uddannelsesplanen eller hvis der ikke samarbejdes om planen Undervisningsminister Bertel Haarder: Hvis de unge er på stoffer eller syge, så kunne vi ikke drømme om at tage ungeydelse fra den familie. Det er de, som kan, men ikke vil, vi har en mulig sanktion overfor. Dagbladet Information den 8. oktober 2009