Helene Ratner. 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen

Transkript

1 Helene Ratner 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen 1

2 Vi er gået fra At se specialundervisning som en løsning på problemet ikke alle elever passer ind i den almene folkeskole Til: Til At se specialundervisning som en problema=sk ins=tu=on der producerer afvigerkarrierer Fra medicinsk/psykologisk forståelse af barnet med problemer =l sociologisk forståelse af uddannelsesins=tu=oner som nogle, der reproducerer marginalisering og sociale forskelle (Bourdieu) 2

3 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Menneskerettigheder Økonomi Forvaltningspolitik 3

4 Paradoks I samme periode, som poli=kerne har sat inklusion på dagsordenen (fra start erne), er eksklusionsraten steget Det er ikke et spørgsmål om poli=ske udmeldinger Derfor mange nye =ltag reqet mod praksis og kultur i skolen 4

5 Hvorfor er henvisningsfrekvens steget? Flere for =dligt fødte børn Bedre diagnos=ceringsværktøjer Større krav i folkeskolen (rela=onskompetencer og fagligt) Voksende ulighed Indsnævring af den kulturelle forståelse af normalitet 5

6 Inklusionsbegrebet I det rummelige menneskesyn er der nogle, der er mere»normale«end andre. I det inkluderende menneskesyn er der ikke nogen, der er mere normale end andre. Alle er specielle. (Rasmus Alenkær 2009) 6

7 Forskydninger Rummelighed Særlige behov Findes i eleven Inklusion Social konstrueret af sprog, rela=oner, kontekst, mv. Eleven Mangelsyn Ressourcesyn Læreren Skal opretholde eksisterende fællesskab Skal skabe mangfoldige læringsfællesskaber 7

8 Et grænseløst begreb Inklusionspædagogik tilbyder intet begreb/sprog for grænse Når grænse bringes på banen bliver det et spørgsmål om rummelighed Andre former for grænser: Politisk, økonomisk, juridisk, medicinsk, arkitektur, forældre, lærere & pædagoger.

9 Visitationsmodel møder inklusionspædagogik Vi har et udviklingsprojekt, hvor vi fokuserer på børns ressourcer i stedet for den klassiske fejlfindingsmodel. Men hvis vi vil have penge til specialundervisning, er vi nødt til at beskrive børnene som monstre! AKT- medarbejder 9

10 Forskellige ideer om hvad særlige behov er Kulturkri=k: Selve ideen om særlige behov er et udtryk for kulturel patologi, hvor vi placerer problemet i barnet. Diagnose- industri. Inklusion er i princippet grænseløst, hvis bare vi ændrer kulturen. Neuro- psykiatri: Særlige behov er i s=gende grad blevet =l psykiatriske diagnoser, der kan lokaliseres i biologi/hjernen. Her er der grænser for normalitet. Et dobbeltblik: Hjernen er plas=sk og ændrer sig i mødet med omgivelser 10

11 Den rela=onelle =lgangs blinde pleqer I kommunen er der et paradigme omkring, at vi skal arbejde rela=onelt. Vi skal se på et barn i vanskeligheder og ikke med vanskeligheder. Og hvis vi kigger på barnet som et problem, jamen så s=gma=serer vi det. Men nogle gange så vi ikke får udredt de børn, der skal udredes. Og det kan jo nogle gange være en forudsætning for at lave inklusion på et kvalita=vt højt niveau. PPR- leder 11

12 Udfordring Mister vi vores sprog for at beskrive elevers vanskeligheder, fordi vi er bange for s=gma=sering? Hvordan arbejde med beskrivelser/kategoriseringer af børn uden at reducere børn =l kategorier? Og hvordan stadig bevare en refleksiv distance =l kategorier? 12

13 Ansvarliggørelse af de professionelle Refleksivt arbejde: sprog, svære følelser, børnesyn, værdier og læringsforståelse Arbejde med praksis: Handleplaner, undervisningsdifferen=ering, mangfoldige læringsfællesskaber, rela=oner (børn og forældre), faglige mål og sociale kompetencer Eksklusion kan i teorien al=d være de professionelles skyld. DeQe producerer ny professionel sårbarhed. 13

14 Udfordringer i teamsamarbejdet Licens til kritik Din undervisning er kedelig! Forskellige fortolkninger af anerkendelse: Faste rammer eller skæld ud-forbi? Hvem skal stå for det systema=ske arbejde med refleksion og handleplaner? Og hvad tager det =den fra?

15 Bliv vores ven på facebook! 15