Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler
|
|
- Holger Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler
2 Indholdsfortegnelse Forord Medikaliseringen af problemer i skolen Diagnosens pædagogiske betydning og konsekvenser for praksis Udfordringen for den specialpædagogiske profession Indledning At skille sig ud fra de andre Udviklingstendenser i lovgivningen Grænsesætningen mellem det normale og det afvigende Professionalisering af udskillelsen Psykologisk orienterede diagnoser i folkeskolen Intelligenstest På vej mod psykiatriske diagnoser Bag om de psykiatriske børnediagnoser Ordblindhed en udviklingsforstyrrelse? DAMP en svensk opfindelse ADHD en amerikansk og demokratisk valgt diagnose Hyperkinetiske forstyrrelser diagnosen ingen bruger Autisme en ny betegnelse for velkendte fænomener Kort sammenfatning af diagnoser Diagnosemarkedet De enkelte aktører på markedet Diagnoser i et social-psykologisk orienteret perspektiv Fokus på biologien Hvad er årsag, og hvad er virkning? En social-psykologisk orienteret forståelse og forklaring
3 Mennesket er, hvad dets sociale relationer er Kort præsentation af Maslows teori En kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i Maslow Elevernes hverdagsliv har vendt Maslow på hovedet Definitionsmagten og bevisbyrden Skolens fokus på hverdagslivets betydning Barnets hverdagsliv som omdrejningspunkt Forældresamarbejde At afdække elevernes undervisningsbehov Respekt for privat- og familielivet Diagnosen vildvej eller udvej? Om forfatteren Referencer Stikord
4 Forord Af Susan Tetler Medikaliseringen af problemer i skolen De seneste årtiers teknologiske udvikling har i den grad sat skub i hjerneforskningen og den neurologiske kundskabsudvikling, at medicinske/ biologiske diagnoser er kommet til at spille en helt central rolle for udviklingen af skolens specialundervisning. Som ét eksempel på denne dominans kan nævnes, at den svenske faglitteratur inden for neuropædagogik og tilgrænsende områder for 85 % vedkommende handler om diagnoser og differentialdiagnoser, mens kun 15 % belyser pædagogiske foranstaltninger (Björck-Åkesson 2001). Paradoksalt nok forløber denne udvikling parallelt med, at der inden for det specialpædagogiske fagområde gøres op med opfattelsen af, at det enkelte barn er problembæreren, og at afvigelse således kan forstås som udelukkende et resultat af en individuel patologi. Under indflydelse af internationale hensigtserklæringer rettes fokus snarere mod de omgivelser, som det enkelte barn er en del af, ud fra en opfattelse af, at problemer må forstås som opstået i netop dette møde mellem barnet og dets omgivelser. Disse modsigelsesfulde tendenser rejser flere spørgsmål. For det første, hvad det er for bagvedliggende interesser, der influerer så stærkt på denne udvikling. Et andet spørgsmål handler om, hvilken pædagogisk betydning diagnosen har for skolens arbejde, og hvilke konsekvenser det synes at få for indhold og organisering af de iværksatte foranstaltninger. Og endelig er der grund til at reflektere over, hvordan den specialpædagogiske profession kan kvalificeres med henblik på at forholde sig kritisk-konstruktivt til denne udvikling. Der er flere årsager til, at diagnoser er så eftertragtede, og at problemer i skolen har en tendens til at blive medikaliserede. Således er der klare interesseoverensstemmelser mellem centrale aktører på det specialpædagogiske område. Det medicinsk/biologiske kompleks har mange økonomiske interesser i at fremme den genetiske forskning, FORORD 7
5 ligesom skolens forvaltning i diagnosen har fået et administrativt godt redskab, idet den fra et organisationsteoretisk perspektiv kan fungere som bufferskabende strategi, dels ved at give tilgang til ressourcerne, dels ved at sætte grænser for denne tilgang og det ud fra en antagelse om, at de anvendte kriterier er objektive og retfærdige. Også mange forældre er positivt indstillede og aktive i bestræbelserne på at få sat en diagnose på deres barns problem, idet diagnosen giver dem en form for værdighed og bedre status. Ikke mindst friholder diagnosen dem for ansvar for problemet. Samtidig genererer diagnosens forankring i det medicinske videnskompleks en optimisme, fordi den dermed giver løfter om, at vi kan få bugt med problemerne med den rette behandling, hvilket igen kan føre til selvopfyldende effekter. Tilsvarende har de pædagogisk professionelle en interesse i at få et barn diagnosticeret, fordi det alt andet lige giver bedre muligheder for at få tilført flere ressourcer til deres pædagogiske arbejde. Diagnosens pædagogiske betydning og konsekvenser for praksis Diagnosen kan i en specialpædagogisk sammenhæng forstås som en årsagsbeskrivelse, som i skolen skal omsættes til pædagogisk handling, men det går ikke at udlede den pædagogiske handling af diagnosen, fordi skolen er et socialt system, som ikke kan kontrolleres. Ligeledes viser det sig nødvendigt at skabe et pædagogisk/professionelt sprog i stedet for det medicinske sprog, som ikke passer ind i skolens kulturgrundlag. På den måde står vi i et dilemma: Vi er fanget ind i en (medicinsk orienteret) kundskabstradition, som ikke er forenelig med de principper om nærhed og mindsteindgreb, som specialpædagogiske indsatser har været forpligtede på siden En hyppig brug af diagnoser til børn, som befinder sig i komplicerede læringssituationer, kan samtidig ses som en individualisering af sociale problemer fx i de tilfælde, hvor en udadreagerende adfærd søges socialt kontrolleret/disciplineret via medicinering. Individbundne årsagsforklaringer kan således være med til at spærre for en erkendelse af, hvilken andel omgivelserne har heri (fx familiebaggrunden). Også skolen kan have vanskeligt ved at få øje på hvilke ændringer i dens egen organisation og kultur, der nødvendigvis må foretages, for at rumme den aktuelle variationsbredde af elever. Endvidere er der en risiko for, at vi overser den al- 8 BARNET BAG DIAGNOSEN
6 mene kompetence i det pædagogiske miljø, når ekspertrollen bliver så dominerende. Endelig må vi nøje overveje, hvad det betyder for et barns selvudvikling og selvbillede, at det på et tidligt tidspunkt i livet får påhæftet en diagnose, fx ADHD. For uanset diagnosens positive sider, så afsiges der en moralsk dom ved at stille en medicinsk diagnose, fordi den dybest set er et udtryk for noget uønsket, noget defekt. Ikke mindst fosterdiagnostikken og dens afledte konsekvenser er et tydeligt eksempel på dette. Udfordringen for den specialpædagogiske profession Den biologisk/medicinske forståelsesramme, som den aktuelle brug af diagnoser er forankret i, sætter tilsvarende den specialpædagogiske profession under pres. Det er derfor vigtigt at forholde sig reflekteret og kritisk-konstruktivt til den øgede medikalisering af problemer i skolen. Kritisk-konstruktivt med henblik på at vurdere den konkrete anvendelse af medicinske diagnoser og differentialdiagnoser og dens tilsigtede og utilsigtede virkninger af en udstrakt og (for?) rummelig brug af dem. Og reflekteret med henblik på at udvikle et pædagogisk/professionelt sprog, der er i stand til at tilbyde andre forståelsesrammer, så problemer i skolen kan italesættes på en sådan måde, at der kan handles adækvat i forhold til dem. Diagnose er græsk og betyder oprindelig erkendelse/viden, og naturligvis har også den specialpædagogiske profession behov for indsigt i og viden om, hvad problemer i skolen handler om for at kunne håndtere dem pædagogisk. Problemet i den aktuelle situation er imidlertid, at de anvendte forklaringsrammer er for ensidige til at begribe de komplekse problemstillinger, som børn og unge i dag geråder ud i. Og når den pædagogiske behandling (og metode) samtidig har en tendens til så at sige at udspringe af diagnosen, er der alvorlig fare for, at for mange børn og unge i dag fejldiagnosticeres og dermed fejlbehandles. Derfor er det vigtigt for kvaliteten af det specialpædagogiske arbejde, at professionen involverer sig i diskussionen om den hyppige brug af diagnoser og deres betydning for det specialpædagogiske arbejde. Og frem for alt på en måde, som åbner for mere nuancerede forståelser af, hvad der kan forårsage problemer for nutidens børn og unge. Barnet bag diagnosen er et velkomment bidrag i denne debat. Med udgangspunkt i Maslows behov- FORORD 9
7 steori argumenterer den bl.a. for, at hvis ikke de grundlæggende fysiologiske behov (mad, drikke, ilt, søvn og hvile) er dækket, kan det resultere i psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser, og at der derfor er god grund til for skolen at være opmærksom på, hvordan elevernes hverdagsliv tager sig ud. Dette er ét bud på en forståelse af, hvad der i skolen skaber uro- og ukoncentrationsproblemer. Der er også en hel vifte af andre forklaringsrammer, som det er vigtigt at inddrage. For set fra en specialpædagogisk professionsvinkel er der ingen på forhånd rigtige eller forkerte forståelser. Det afhænger helt af det konkrete barn i den givne situation. Susan Tetler Leder af forskningsprogrammet Socialpædagogik/Specialpædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet November BARNET BAG DIAGNOSEN
Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen. Ib Hedegaard Larsen
Barnet bag diagnosen er en debatbog, som sætter spørgsmålstegn ved den stadig mere omsiggribende brug af diagnoser, især i folkeskolen. Barnet bag diagnosen beskriver baggrund, indhold og ofte foreslåede
Læs mereDet mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereInklusion set i et dilemmaperspektiv
Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte
Læs mereInklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer
SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereInklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis
Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis EPOS Augustseminar 2010, Nyborg
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereInformationsmøde om specialundervisning for skoleledere
Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere Undervisningsministeriet december 2009 Bjarne Nielsen formand Pædagogiske Psykologers Forening Problemadfærd i skolen Specialundervisningsbegrebet
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs mereSpesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011
Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs merePUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010
Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole SFO under forandring PUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010 I. Aktuelle tendenser og udfordringer
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs merePædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer
Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet September 2009 Oplæggets omdrejningspunkter Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereNa6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk
Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske
Læs mereINKLUSION I GRUNDSKOLEN
KVALIFICERING AF LÆRERE OG PÆDAGOGER MED INKLUSIONSRETTEDE OPGAVER KURSUSCENTER BROGAARDEN 08.-09.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Inklusionsopgaven er for alvor landet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereDiagnosekulturen i et kritisk perspektiv. Anders Petersen
Diagnosekulturen i et kritisk perspektiv Anders Petersen Diagnosekultur Dagsorden Velkommen til diagnosekulturen Diagnosekulturens normalitet Diagnosekulturens konsekvenser Diagnosekultur Diagnosekultur
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereUNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT
UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDen mest oversete diagnose i folkeskolen
Specialpædagogik 4 2006 Ib Hedegaard Larsen, Afdelingsleder og cand.pæd.psych. Den mest oversete diagnose i folkeskolen I løbet af de sidste 10 år er vi i folkeskolen blevet præsenteret for en række såkaldte
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereProgram for Specialundervisningstræf 2010
Program for Specialundervisningstræf 2010 Onsdag d. 17/11 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 11.00 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og præsentation af programmet Koordinator på et specialcenter v/ Rikke Alber Jørgensen
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereDiagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?
Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereLæring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh
Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereRammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012
Rammeaftale 2013- Udviklingsstrategi Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Rammeaftale på det specialiserede
Læs mereInformationsmøde vedr. kommende plejefamilier
Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs merePaedagogiske Metoder Demens
Paedagogiske Metoder Demens 1 / 7 2 / 7 3 / 7 Paedagogiske Metoder Demens Nogle af de hyppigst anvendte er socialpædagogiske metoder, personcentreret omsorg, reminiscens og Marte Meo. Der er tale om kommunikationsmæssige
Læs mereKKR N OTAT. Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015
N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten Elise Hove, Danske
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereFællesskaber, der rækker ud over skolen
Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs merePræsentation af Center for Skole og Uddannelse
Præsentation af Center for Skole og Uddannelse (SKO) Center for Skole og Uddannelse arbejder for, at børn og unge i skolealderen får de bedst mulige vilkår for at lære og udvikle sig. Center for Skole
Læs mereSpecialpædagogik i praksis -
Danmarks Specialpædagogiske Forening Vingstedkurset 2011 Specialpædagogik i praksis - En særlig indsats! 2. 4. november 2011 Økonomisk støttet af www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereDen inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler
Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Professor v/ Aarhus Universitet Gästprofessor v/malmö högskola Susan.Tetler@mah.se Hvorfor al den snak om inklusion? Den stigende
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereUnge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b
Unge med særlige behov for vejledning/særlig vejledningsindsats Projekt 2.1.a. og 2.1.b 1 Lov om vejledning (LBK 770) Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereUnderviser / Emne
Psykisk sygdom og sygepleje Elevernes forudsætninger fra GF2: Fokus på Gf2 er det raske menneske Eleverne har grundlæggende viden om livsstilssygdomme, men ikke om psykiske sygdomme De elever, der på GF2
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereMålgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.
KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFamilieplejernes faglighed og kompetencer
Familieplejernes faglighed og kompetencer August & september 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereHvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet. 24. august
Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet 1 Program Oplæg om praksisnær undervisning mellem metoder og fagpersonlighed Refleksionscafe Hvad stiller det af
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereHelene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013
Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi
Læs mereForårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg
Forårskonference Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Studio III er en organisation Studio III er en engelsk forsknings- og undervisningsorganisation, hvis overordnede formål
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereEN GOD HVERDAG MED ADHD
EN GOD HVERDAG MED ADHD TILBUD OM RÅDGIVNING OG UNDERVISNING TIL FORÆLDRE, SOM HAR ET BARN MED ADHD. LÆRINGSCENTER BREJNING 01 Tilbud om rådgivning Har du et barn med ADHD og vil du gerne være bedre til
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereVi arbejder med. forældresamarbejde. Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger
Vi arbejder med forældresamarbejde Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger Indhold Indledning............................................ 9 Tidens vilkår og betingelser for forældresamarbejdet...........
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereOmrådet retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. I perioden 1.4-30.6 har vi Glidende overgang, hvor det også
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mere