Porøsitetsforhold i landbrugsjord II. Effekt af halmnedmuldning og jordbearbejdning
|
|
- Jeppe Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens ForsØgsstation 6280 Højer Beretning nr Porøsitetsforhold i landbrugsjord II. Effekt af halmnedmuldning og jordbearbejdning Soil pore characteristics Il. Effect of incorporation of straw and soil tillage Per Schjønning Resume På grundlag af 3 langvarige, fastliggende forsøgsserier blev det undersøgt, hvorledes nedmuldning og afbrænding af halm samt forskellig jordbearbejdning påvirker jordens porøsitetsforhold. UndersØgelsen omfattede i alt 9 markforsøg på 7 jordtyper. Måleprogrammet omfattede dels systematiske prøveudtagninger gennem en 4 års periode til bestemmelse afvolumenvægt og vandindhold, dels enkeltudtagninger til analyse for porestørrelsesfordeling samt relativ diffusivitet og luftpermeabilitet. Resultaterne viste, at nedmuldning af halm gaven lille forøgelse af jordens porøsitet i pløjelaget. Porøsitetsforøgelsen skyldtes et større volumen af de store - normalt luftfyldte - porer i jorden. Der var ikke effekt af afbrænding i forhold til fjernelse af halmen. Jordens vandindhold om foråret samt den plantetilgængelige vandmængde påvirkedes ikke af halmbehandlingen. Under jordbearbejdningsdybde fandtes i flere forsøg en reduktion af grovporevolumenet ved nedmuldning af halm. På såvel en lerblandet sandjord som en sandblandet lerjord bevirkede reduceret jordbearbejdning i form af fræsning til 10 cm dybde en reduktion i rumfanget af de største porer i jordlaget under behandlingsdybden. Samtidig øgedes rumfanget af porer med indhold af plantetilgængeligt vand. Kontinuiteten i jordens porer var stort set upåvirket af jordbearbejdning og halmhåndtering i en lerblandet sandjord. I modsætning hertil fandtes forsøgsfremkaldte forskelle på en sandblandet lerjord, som har større grad af sekundær strukturdannelse (aggregatdannelse). Således gav nedmuldning af halm lidt mere sammenhængende porer i jorden. Under tørre forhold var kontinuiteten større i pløjet jord end i det ubehandlede jordlag ved reduceret bearbejdning. Til gengæld fandtes en tendens til et mere sammenhængende pore system i ubehandlet jord, når alene grovporerne var luftledende. Nøgleord: Halm, jordbearbejdning, porøsitet, porestørrelsesfordeling, poregeometri. Summary The effects on soil pore characteristics by incorporation and burning of straw and by different soil tillage practices were examined. The investigation is based on a total of 9 field trials on 7 different soil types. Tidsskr. Planteavl 89 (1985),
2 Measurements induded periodical sampling for determination of dry bulk density and water content. Further, pore size distribution, relative air diffusivity and air permeability were measured in samples in the laboratory. The results indicated an increased porosity in the plough layer af ter straw incorporation. This effect appeared due to a larger volume of coarse pores greater than approximately 30 /Lm. No effects could be detected from burning the straw. Field capacity and amount of plant-available water were not influenced by disposal method. In the soillayer just below the maximum depth of tillage the volume of coarse pores was reduced when the tillage operation induded incorporation of straw. In a loamy sand and a sandy loam reduced cultivation changed the pore size distribution compared to normal ploughing practise. In the sandy loam the volume of pores greater than 30 /Lm was reduced and the volume of pores 6-30 /Lm increased in the undisturbed soillayer compared to ploughed soil. In the loamy sand the effect was similar but the enlarged pore size dass was /Lm. Pore continuity in the loamy sand was hardly affected by soil tillage and straw handling. In the sandy loam the undisturbed soil beneath the reduced cultivation layer had the smallest pore continuity when the soil was dry, while a tendency appeared of smaller continuity in the ploughed soil in wet conditions. Key words: Straw, soil tillage, porosity, pore size distribution, pore geometri. Indledning Gennem driftsforanstaltninger er jordbrugeren i stand til at påvirke overfladejordens struktur. Jordbearbejdning og færdsel på markerne er en direkte mekanisk påvirkning af jordstrukturen. Afgrødevalg samt tilførsel af jordbrugskalk og organisk stof vil på mere indirekte måde påvirke strukturen på længere sigt. Gennem de seneste år har der været stor interesse for alternative anvendelsesområder for overskudsproduktionen af halm i korndyrkningen - herunder nedmuldning af halmen i jorden. I denne beretning fremlægges resultaterne fra undersøgelser af halmens indflydelse på porøsitetsforholdene i de Øvre jordlag. Samtidig er indflydelsen af nogle jordbearbejdningsmetoder blevet undersøgt, hvorved halmens effekt sættes i relief. I beretningen anvendes forskellige beregnede parametre og modeller. Disse er beskrevet og benyttet til beskrivelse af jordtypeforskelle i en tidligere publikation (9). Forsøgsplaner og jordtyper Undersøgelserne er foretaget i 3 fastliggende forsøgsserier med ensidig vårbygdyrkning, alle beliggende på statens forsøgsstationer, se oversigten herunder. Undersøgt halmbehandling Straw Undersøgtjordbearbejdning Tillage operation Forsøgs- Gennemført Undersøgte f jer- af- ned- fræset pløjet serie nr. siden forsøgssteder net brændt muldet 10cm 20 cm Trialno. Started Locations removed burned incorporated rotavated ploughed l 1966 Studsgård, Ødum, Rønhave Jyndevad, Askov, + + Højer, Rønhave, Borris, Højer
3 Halmens behandling efter høst indgår som en central del i alle forsøgene, mens jordbearbejdningsproblematikken er undersøgt i forsøgsserie nr. 3. Fysisk, kemisk og geologisk beskrivelse af jordtyper er givet af Hansen (3) og Nielsen & Møberg (5,6). PrØver fra de aktuelt undersøgte arealer danner endvidere grundlag for den tidligere omtalte beretning om jordtypeforskelle i porøsitetsforholdene (9). Analyseprogram I perioden er der i forsøgsserie nr. log 2 på alle lokaliteter systematisk udtaget prøver til bestemmelse af tør volumenvægt i dybden 5-10 cm. I forsøgsserie nr. ler prøveudtagning foretaget såvel om foråret umiddelbart før den første jordbearbejdning som om efteråret straks efter høst. I forsøgsserie nr. 2 er prøveudtagning alene sket i stubben efter høst. Ved forårsudtagningen i forsøgsserie nr. 1 er der endvidere bestemt aktuelt vandindhold. På samtlige forsøgslokaliteter er der i alle undersøgte forsøgsled bestemt reel massefylde af jorden i laget 0-20 cm. På alle forsøgssteder i alle 3 forsøgsserier er der i dybden 5-10 cm bestemt vandretention på prøver i naturlig lejring. PrØveudtagning og afdræning af prøver er foretaget som beskrevet af Schjønning (7). Porestørrelsesfordeling er beregnet fra retentionskurven som beskrevet af Schjønning (9). Samme analyse er foretaget i dybden cm i forsøgsserie nr. log i dybderne -20 cm og cm i forsøgsserie nr. 3. I forsøgsserie nr. 3 er samtlige prøver analyseret for relativ luftdiffusivitet med teknik beskrevet af Schjønning (8) samt for luftpermeabilitet efter en metode af Grover (3). Resultater og diskussion Porøsitet Jordens totale porevolumen, porøsitet, er korreleret til volumen af grovporer og er dermed et simpelt, men dog anvendeligt og samtidig let måleligt udtryk for strukturen i jord (9). I tabel 1 og 28' 2 er vist resultaterne af den systematiske prøveudtagning i forsøgsserie nr. log 2. Porøsitet er beregnet fra volumenvægten med anvendelse af den for det enkelte forsøgsled aktuelle reelle massefylde. På samtlige 3 lokaliteter med 18 års gentagen forskellig halmhåndtering findes det største porevolumen efter nedmuldning af halmen, tabel l. For de 2 lerjorde er effekten dog lille og - på trods af det store måleprogram - ikke statistisk sikker. Halmafbrændingen har praktisk taget ikke påvirket porøsiteten i forhold til fjernelse af halmen. I 16 ud af i alt 20 prøveudtagninger til porøsitetsbestemmelse på de 4 jordtyper i forsøgsserie nr. 2 er der registreret størst porøsitet efter halmnedmuldning i forhold til fjernelse af halm, tabel 2. Effekten er dog lille og kun få år statistisk sikker. I Askov er der et enkelt år konstateret modsat effekt med svag signifikans. Kun for Rønhave er der gennemsnitligt over årene en svagt sikker effekt af halmen. Vandholdende evne Porestørrelsesfordelingen er medhestemmende for jordens vandindhold om foråret, markkapacitet samt for den plantetilgængelige vandmængde. På grundlag af 4 års prøveudtagninger om foråret i 5-10 cm dybde i forsøgsserie nr. ler der i tabel 3 vist værdier for volumetrisk vandindhold ved markkapacitet. Tabel 1. Effekt af afbrænding og nedmuldning af halm på jordens porøsitet, vol. %, i dybden 5-10 cm. Gennemsnit af forårs- og efterårsudtagninger, , i alt 192 prøver pr. sted og forsøgsled. Effect of burning and incorporation af straw upon the soil porosity, vol. %, in the plough layer, S-lO cm depth. Average of spring and autumn sampling, , a total of 192 samples per location and treatment. HalmStraw Forsøgssted fjernet afbrændt nedmuldet Location removed burned incorporated LSD Studsgård 46,8-0,3 +1,6 1,6 Ødum 46,1-0,6 +0,5 1,8 Rønhave 39,1-0,1 +0,7 1,9 427
4 Tabel 2. Halmnedmuldningens indflydelse på jordens porøsitet, vol. %, dybden 5-10 cm. Porosity and change in porosity, vol. %, in the plough layer, 5-JO cm depth. HalmStraw Forsøgssted fjernet nedmuldet P* Location removed incorporated % Jyndevad ,1 +1, ,4 +0,6 < ,5 +0,9 < ,3 +0,4 < ,5-0,6 <70 Gns. Average ,2 +0,3 <70 Askov ,6-0, ,3 +1, ,6-1, ,4 +1,9 < ,7 +0,6 <70 Gns. Average ,7 +0,6 <70 Højer ,1 +0, ,3 +0, ,8 +1,1 < ,6-0,9 < ,7 +0,7 <70 Gns. Average ,1 +0,5 <70 Rønhave ,0 +0, ,5 +0,2 < ,4 +1, ,1 +1, ,8 +3, Gns. Average ,7 +1, Kan ikke testes Cannat be tested * Sandsynlighed for, at den konstaterede ændring er forskellig fra nul. Probability that the induced change is differing from zero. På ingen af jordtyperne har halmbehandlingerne påvirket vandindholdet i den fældningsmodne forårsjord. Antages mængden af plantetilgængeligt vand at svare til volumen af porer mellem 0,2 p,m* (~ visnegrænsen) og 30 p,m (~ markkapacitet), * l/lm = 1 x 1O-{; m = 1/1000 mm Tabel 3. Vandindhold, vol. %, ved markkapacitet. Ubehandlet jord, 5-10 cm dybde, ca.!. april. Gennemsnit , i alt 96 prøver pr. sted og forsøgsled. Water content, vol. %, at field capacity. No-tifled soil, 5-JO cm depth, about 1 April. Average , a total of 96 samples per location and treatment. HalmStraw Forsøgssted fjernet afbrændt nedmuldet Localion remo ved burned incorporated LSD Studsgård 22,8 23,5 23,4 4,7 Ødum 26,3 26,1 25,8 4,5 Rønhave 25,6 25,6 26,2 2,7 kan af tabel 4 aflæses, at halmhåndteringen kun har yderst ringe betydning for jordens magasineringsevne. Ingen af effekterne i tabel 4 er signifikante og svarer for alle lokaliteter til mindre end 1 dags potentiel fordampning i vækstsæsonen. Porestørrelsesfordeling Forsøgsbehandlingerne kan tænkes at påvirke porestørrelsesfordelingen i jorden med omlejring inden for mere snævre porestørrelsesklasser, end den plantetilgængelige vandmængde er udtryk for. For Højer-jorden, forsøgsserie nr. 3, fandtes, at især porestørrelsesklasserne 6-30 p,m og > 30 p,m var påvirket, tabel 5. Det fremgår, at fræsningen har givet færre grovporer > 30 p,m end pløjningen. Det gælder for alle 3 dybder, dog kun med svag signifikans i dybden -20 cm. I dybderne -20 cm og cm er der modsvarende sket en forøgelse af porer med diameter mellem 6 og 30 p,m. Effekten i -20 cm er ikke statistisk sikker, men en nærmere analyse afdækkede en signifikant forøgelse efter fræsning i den endnu snævrere porestørrelsesklasse 6-20 p,m. Denne reduktion af grovporer på en jordtype med et i forvejen lille volumen af store luftfyldte porer kan muligvis give anledning til problemer med luftskiftet i jorden under våde forhold. Halmbehandlingen giver et svagt signifikant udslag alene i dybden -20 cm, hvor der er registreret et fald i volumen af porer> 30 p,m. Tallene dækker over en vekselvirkning mellem halm 428
5 Tabel 4. Halmens indflydelse på plantetilgængeligt vand udtrykt som porer mellem 0,2 og 30 Mm, vol. %, samt som mm vand i 20 cm pløjelag. Ingen forsøgseffekter er signifikante. Tallene i parentes refererer til forsøgsserie. Influence o/ straw handling upon the amount o/ plant-available water expressed as pores between 0.2 and 30 Mm, vol. %, and as mm water in a plough layer 0/20 cm. No treatment effects are signi/icant. Figures in braekets re/er to trial numbero Porer O,2-30 /<m, vol.% Forsøgssted Halm Pores /<m, Location Stmw vol.%* Studsgård (1) Fjernet Removed 18,3 Afbrændt Burned 18,4 Nedrnuldet Incorporated 19,1 Ødum (1) Fjernet 17,1 Afbrændt 17,0 Nedrnuldet 17,4 Rønhave (1) Fjernet 18,3 Afbrændt 19,1 Nedrnuldet 20,0 Jyndevad (2) Fjernet 11,5 Nedrnuldet 12,4 Askov (2) Fjernet 16,9 Nedmuldet 16,4 Højer (2) Fjernet 23,3 Nedrnuldet 24,4 Rønhave (2) Fjernet 20,3 Nedrnuldet 20,5 Borris (3) Fjernet 23,4 Nedrnuldet 22,2 Højer (3) Fjernet 25,4 Nedmuldet 25,1 Korrigeret til ens volumenvægt jf. Schjønning (9) Corrected for differences in volume weight according to Schjønning (9) ** 20 cm pløjelag med volumenvægt som led uden halm A plough layer with a volume weight as in the no straw treatment Behandlingseffekt på vand i pløjelaget, mm" Treatment effect, mm water in plough layer" +0,2 +1,6-0,2 +0,6 +1,6 +3,4 +1,8-1,0 +2,2 +0,4-2,4-0,6 TabelS. Porevolumen, %, i 2 porestørrelsesklasser i Højer-jorden, forsøgsserie nr. 3. P angiver sandsynligheden for, at tallene er forskellige. Volume ofpores, %, in 2 pore size classes in the Højer-soil, trial no. 3. P denotes the probability thatfigures are different. Jordlag, Jordbehandling Soil til/age HalmStraw cm Soil pløjet fræset P fjernet nedmuldet P layer ploughed rolavated % removed incorporated % >30Mm ,9 5, ,8 5,4 < ,0 5, ,2 5, ,7 5, ,4 5,6 < /Lm ,2 3, ,1 3,9 < ,6 4,7 <70 4,3 4,1 < ,2 7,8 >99 8,4 6,6 <70 429
6 og jordbearbejdning, idet effekten især er udpræget i de fræsede forsøgsled. Fræsning af jordlaget 0-10 cm giver øjensynligt en forøget pakning af det underliggende lag, når der samtidig sker en indblanding af halm. I fig. 1 er vist porestørrelsesfordeling for de 3 undersøgte jordlag i Borris, forsøgsserie nr. 3. Kurverne beskriver porer fra 3 til 300 ~m. Jordtypens porestørrelsesfordeling i det bredere interva13å-30 mm* kan findes hos Schjønning (9). I dybden 5-10 cm har fræsning»flyttet«toppen på fordelingskurven fra ca. 24 ~m til ca. 34 ~m. Effekten kan ikke direkte testes statistisk, men sandsynliggøres af, at volumen af porer ~m er svagt signifikant størst efter fræsning. I såvel pløjet som fræset jord i denne dybde har halmnedmuldning øget rumfanget af de større porer. Som for Højer-jorden er der sket en»flytning«af porevolumen fra grove til finere porer i dybden -20 cm ved overgang til reduceret jordbearbejdning i form af fræsning til 10 cm dybde, fig. 1. Effekten er stærkt signifikant og ret betydelig, idet f.eks. alene porevolumen mellem ~m i fræset jord er reduceret med gennemsnitlig 2,9 vol.%. Mindst lige så interessant for denne jordtype er forøgelsen af rumfang af porer med diameter ca ~m. For en sandet jord vil en stor del af disse porer være vandfyldte ved markkapacitet om foråret og dermed kunne bidrage til planternes vandforsyning. I pløjet jord har halmnedmuldning givet en signifikant forøgelse i volumen af porer> 30 ~m. I dybden cm kan der kun spores effekt af jordbearbejdningen. Volumen af porer mellem ~m er signifikant størst efter fræsning, hvilket muligvis kan tolkes som en effekt af bio 10- gisk aktivitet, som i de fræsede led ikke er blevet elimineret af et pakkende hjul i furebunden. Jensen (4) har påvist en større makrobiologisk aktivitet efter nedmuldning i forhold til fjernelse af halm. Dette kunne formodes at give anledning til en forøgelse af grovporevolumenet i de ufor- * 1 Å = 1 Ångstrøm = 1 x m Porevolumen pr. pf-enhed, % Vo/ume of pores per pf-unit, % cm / r l;' <' \\. Pløjet, uden halm (, J \ \,I Pfoughed, strawremoved // '\ '\ Pløjet, med halm _.- Ploughed, straw incorporated I~/ \ \. Fræset, uden halm, I~: \- Rotavated, straw removed " ~~;l \ ::;::::.::,-~~ cm I~'-:\,:.\,,,,,, " \~~, '.' '.' '.' "\ '.' "'~.~.~ \ ",', "... _-~, -- 1 pf Porediameter, d, ILm Pore diameter, d, pm Fig. 1. Porestørrelsesfordeling i Borris-jorden, 3 dybder. Pore size distribution in the Borris-soil, 3 depths. 430
7 styrrede jordlag under furebunden. Bemærkelsesværdigt fremtræder den modsatte effekt af fig. 2, som viser porestørrelsesfordeling for de 2 lerjorde i forsøgsserie nr. 1 med 18 års gentagen, forskellig halmhåndtering. For begge jordtyper konstateres en reduktion af de største porer efter nedmuldning i forhold til fjernelse af halmen. Samtidig forøges volumen af porer med diameter omkring 0,6 pm. Halmafbrændingen indtager en mellemposition for begge jorde. De omtalte effekter på de største porer er signifikante, idet nedmuldning kan adskilles fra fjernelse og afbrænding ved Rønhave, og fjernelse af halm kan adskilles fra afbrænding og nedmuldning ved Ødum. Forklaringen på den negative effekt af halmnedmuldningen i denne dybde skal muligvis søges i tilknytning til jordbearbejdningen. Ved pløjningen til 20 cm dybde i december har jorden med et»halmtæppe«over sig sandsynligvis et højere vandindhold end jord uden halm. Samtidig kræves en større trækkraft ved pløjningen, hvilket muligvis kan give en større pakning i furebunden. Fænomenet er i givet fald analogt til halmeffekten på grovporer under fræseren i -20 cm dybde i Højer-jorden, tabel 5. Porevolumen pr. pf-enhed, % Vo/ume of pores per pf-unit, % 10 5 Ødum,-,r, t \,r. I'. ~.".!\.,.. / '.,_/ '. '. O ~-- _... "'"'...:...~.~...:. 10 Rønhave /'" -, I, I... \ I.." ". \ I.. \ ".. '., \ 5... " O,-_...:.-:...:,...,:.-.::...: :...::...::..: O pf Halm fjernet Halm afbrændt - - Strawremoved Straw burned Halm nedmuldet - Straw incorporated Porediameter, d, 11m Pore diameter, d, pm Fig. 2. Porestørrelsesfordeling i cm dybde for 21erjorde i forsøgsserie nr. 1. Pore size distribution at cm depth for 2 loamy soils, trial no. l. 431
8 Poregeometri På grundlag af måling af luftdiffusion og luftfyldt porevolumen kan beregnes et kontinuitetsindeks, CG, for poresystemet (9). CG vil variere mellem O og 1 med høje værdier som udtryk for høj grad af lighed med cylindriske, lineære rør. 0,20 0, 0,10 0,05 0,25 0,20 0, 0,10 0,05 0,10 0,05 S-10cm --2Qcm cm - Pløjning - Ploughing --- Fræsning - Roravating D Uden halm - Strawrsmoved Med halm - Straw incorporated Luftfyldt porevolumen, % Airfilled pore volume, % Fig. 3. Kontinuitetsindeks, Ca, som funktion af luftfyldt porevolumen ved 4 afdræningspotentialer i Højer-jorden. Faldende afdræningspotential mod højre i figuren, -50, -100, -160, -500 hpa. Index of pore continuity, CG, in relation to airfilled pore volume at 4 potentials in the Højer soil. Decreasing potential going right in the diagram, -50, -ZOO, -160, -500 hpa. Såvel jord bearbejdning som halmnedmuldning har påvirket dette indeks i Højer-jorden, fig. 3, mens kontinuiteten er upåvirket i Borris-jorden, fig. 4. I sandjorden ved Borris er de registrerede forskelle i porestørrelsesfordeling, fig. 1, altså ikke samtidig fulgt af ændret geometri for porerne. I lerjorden ved Højer, der har en større grad af sekundær strukturdannelse, har både jordbearbejdningen og halmhåndteringen påvirket porernes kontinuitet. Effekterne i 5-10 cm dybde er dog ikke statistisk sikre. I dybden -20 cm ses kurverne for ubehandlet jord (fræsede forsøgsled) at krydse kurverne for pløjet jord ved et luftfyldt porevolumen på ca. 6 vol %. Noget tilsvarende er observeret af Ball (1), som fandt, at porekontinuiteten i direkte sået jord var størst ved samme luftfyldte porevolumen indtil ca. 18 vol % luft i forhold til pløjet jord, hvorefter billedet var modsat, Ved det laveste afdræningspotential (højeste luftindhold) i dybden -20 cm er såvel jordbearbejdningseffekten som en effekt af halmnedmuldningen statistisk sikker. Den største porekontinuitet er her således fundet i pløjet jord med halmnedmuldning. I dybden cm er der i jorden i våd tilstand fundet den signifikant mindste porekontinuitet i pløjet jord, fig. 3. Dette hænger muligvis sammen med en pakkende virkning fra traktorhjulet på de største porer i furebunden under pløjning. Konklusion Fjernelse, afbrænding eller nedmuldning af halm påvirker kun i ringe grad porestørrelsesfordelingen i jord. Der er en tendens til forøget porøsitet i pløjelaget ved nedmuldning af halm, men effekten er lille. Forøgelsen skyldes et større volumen af porer over ca. 30 J,tm. Jordens opmagasineringskapacitet for plantetilgængeligt vand påvirkes ikke af halmhåndteringen. Det samme er tilfældet for jordens vandindhold om foråret. Et højere vandindhold i jorden, som er tilført halm, kombineret med et større trækkraftbehov ved jordbearbejdning kan muligvis give en for- 432
9 0,20 0, 0,10 0,05 o o 2 4 ~ Pløjning Fræsning O Uden halm - - Ploughing Rotavating Straw remo ved Med halm - Straw incorporated Luftfyldt porevolumen, % Aitfilled pore volume, % Fig. 4. Kontinuitetsindeks, CG, som funktion af luftfyldt porevolumen ved 4 afdræningspotentialcr i Borris-jorden, -20 cm dybde. Faldende afdræningspotential mod højre i figuren, -50, -100, -160, -500 hpa. Index af pore continuity, CG, in relation to airfilled pore volume at 4 potential;- in the Borris sou, ]5-20 cm depth. Decreasing potential going right in the diagram, -50, -100, -160, -500 hpa. øget pakning af jordlaget under behandlingsdybden. Halmnedmuldning påvirker kun i ringe grad jordens poregeometri. Dog er der på en sandblandet lerjord registreret den højeste grad af pore kontinuitet i jord tilført halm. Reduceret jordbearbejdning ved fræsning til ca. 10 cm dybde vil ændre porestørrelsesfordelingen specielt ijordlaget cm. I dette lag reduceres det relative volumen af porer over ca. 30 /-tm til fordel for en større andel af porer mellem ca. 6 og 30 /-tm. Porekontinuiteten påvirkes på jorde med sekundær strukturdannelse. I meget våd jord vil det uberørte jordlag under fræsedybden have de mest kontinuerte grovporer i forhold til pløjet jord, mens billedet skifter ved øget afdræning af jorden. Litteratur 1. Ball, B. C Pore characteristics of soils from two cultivation experiments as shown by gas diffusivities and penneabilities and air-filled porosities. J. Soil Sei. 32, Graver, B. L Simplified air permeameters for soil in plaee. Proc. Soil Sei. Sne. Am. 19, Hansen, L Jordtyper ved statens forsøgsstationer. Tidsskr. Planteavl 80, Jensen, M. B Interaction between so il invertebrates and straw in arable soil. Pedobiologia 28, Nielsen, J. Dissing & Møberg, J. P Klassificering af 5 jordprofiler fra forsøgsstationer i Danmark. Tidsskr. Planteavl 88, Nielsen, J. Dissing & Møberg, J. p Klassificering af jordprofiler fra forsøgsstationer i Danmark. Tidsskr. Planteavl 89, Schjønning, P Udstyr til afdræning af jordprøver for jordfysiske analyser. Tidsskr. Planteavl 89, 30. Beretning nr. S 1762,25 pp. 8. Schjønning, P En laboratoriernetode til måling af luftdiffusion i jord. Tidsskr. Planteavl 89, 132. Beretning nr. S 1773, 19 pp. 9. Schjønning, p Porøsitetsforhold i landbrugsjord. 1. Modeller og jordtypeforskelle. Tidsskr. PlanteavI89, Manuskript modtaget den 16. oktober
Porøsitetsforhold i landbrugsjord I. Modeller og jordtypeforskelle
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens ForsØgsstation 6280 Højer Beretning nr. 1810 Porøsitetsforhold i landbrugsjord I. Modeller og jordtypeforskelle Soil pore characteristics I. Models and
Læs mereGrøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Læs mereBeretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs meremateriale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning
Læs mereNedmuldning af halm ved ensidig dyrkning af vårbyg
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation 6280 Højer Beretning nr. 1839 Nedmuldning af halm ved ensidig dyrkning af vårbyg II. Indflydelse af halm og stubbearbejdning på jordens
Læs mereØvelse 4: Jordens vandindhold
Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereFjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Læs mereGør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereDyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning
Læs mereJORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereAlternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereFINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus
Læs merePlan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi
Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereJordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening - Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereJordpakning. Processer, effekter og forebyggelse. Bioforsk-konferansen 2011 Sarpsborg, 9. februar 2011
Jordpakning Processer, effekter og forebyggelse Bioforsk-konferansen 2011 Sarpsborg, 9. februar 2011 P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, F.E. Berisso 1, A. Etana 2, D. Wildenschild 3, P. Lassen 1, de Jonge 1,
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs mereMarkforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering
Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering Forfattere: Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut, Martin Beck, selvstændig konsulent og Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening. Den
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereJordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?
Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,
Læs mereTrykskader forårsaget ved gylleudbringning
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal
Læs mereNotat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group
Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold
Læs mereStennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov
Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereBilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Bo Vangsø Iversen, Christen Børgesen
Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørye Jacosen, Bo Vangsø Iversen, Cristen Børgesen Hydraulisk ledningsevne I dataaser findes der kun meget egrænsede data vedrørende ydrauliske
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereLogistisk Regression - fortsat
Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative
Læs mereto register
www.livebidding.com.au to register ON ON PROPERTY RAM SALE LIST THURSDAY 15TH SEPTEMBER 2016 Inspection 9.30 Sale 1pm Glenwood 39R Dilladerry Rd Dubbo Matthew & Cherie Coddington 0438 877286 68877286 rpmerinos@bigpond.com
Læs mereJuli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening
Extracts about ringing at Gedser Bird Observatory description and En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereKan indsatsen i marken minimeres?
Kan indsatsen i marken minimeres? Med de lave kornpriser er det aktuelt at se på, om en minimeret indsats i marken giver det optimale økonomiske udbytte. Igennem de seneste ni år har der været forsøg med
Læs mereJordbundslære. Jordens bestanddele
Jordbundslære - For skov-/gartnerholdet - Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 86. 1 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese)
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereEfterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1950 Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked
Læs mereDyrkningsmetoder pløjning på land og letvægts-gylleudbringning for at forebygge strukturskader Et økologisk græsrodsprojekt
Dyrkningsmetoder pløjning på land og letvægts-gylleudbringning for at forebygge strukturskader Et økologisk græsrodsprojekt Farre Grovfoder Forsyning Engmarksvej 2 7323 Give Sammendrag Et 2-årigt projekt
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereMidlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer
Lake Skærsø, Denmark Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer Anna-Marie Klamt, Kasper Reitzel, Frede Ø. Andersen, Henning S. Jensen CLEAR temadag 24 May 2016 Syddansk
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereDatablad: Nature Impact Roof modul
1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereJordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Læs mereHvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed
Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mereEVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereSund jord dyrkningsmæssigt set
ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereBANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018
BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 11. maj 2018, kl. 09.00-11.00 Deltagere: Søren Christensen, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub GGK Thomas Jepsen, Banekonsulent,
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereInternational erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)
International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereEr CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé
Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Disposition Resultater fra nye danske jordpakningsforsøg Jordens mekaniske styrke Vigtigste faktorer mht. jordpakning 2 Jordpakningsforsøg
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereVENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN?
VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN? STEFFEN PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR STP@ENG.AU.DK UNI VERSITET HVORFOR BYGGER VI HUSE? Hvorfor bygger vi huse? HVORFOR BYGGER VI HUSE? Indeklima who
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereDJF. rapport. Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: T. Heidmann, J. Nielsen, S. E. Olesen, B. T. Christensen & H. S.
DJF August 2001 rapport Nr. 54 Markbrug T. Heidmann, J. Nielsen, S. E. Olesen, B. T. Christensen & H. S. Østergaard Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereKunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde
Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015 Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Billede kommer Tomorrow s solutions. today! Frie g /100 g Total g / 100 g Cadaverin
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereKULTURTEKNIK JORDPAKNING
Langvarige forsøg med jordpakning Tre flerårige forsøg med jordpakning ved gyllekørsel, påbegyndt i foråret 21, viser forskellige effekter 5 og 8 år efter endt jordpakning. Forsøget i Tåstrup viser en
Læs mere