Tilsynsbesøg Solgårdens vuggestue 2016

Transkript

1 Dagtilbud Sagsnr Brevid Ref. CHJE Dir. tlf Tilsynsbesøg Solgårdens vuggestue maj 2016 Fokuspunkter ved det pædagogiske tilsyn Lederens status på dagtilbuddets arbejde med den faglige udvikling. Iagttagelse af, hvordan den pædagogiske udviklingsplan og læreplan, kommer til udtryk i praksis. Iagttagelse af udvalgte punkter i børne- og læringsmiljøet. Lederen udfylder de første sider til og med rubrikken Evt. andet der ønskes drøftet. Pædagogisk leder sender besvarelsen til den pædagogiske konsulent 7 dage inden tilsynet og med cc til områdelederen. Skriv gerne i punktform, kort og præcist. Rubrikken Børne- og læringsmiljøet og det resterende udfyldes af konsulenten ved tilsynsbesøget. Hvordan har dagtilbuddet arbejdet med anbefalinger fra tilsynet i 2015? Opfølgning på pædagogisk tilsyn 2015 Vi bruger videooptagelser til alle vores forældresamtaler med en meget positiv effekt. Med udgangspunkt i disse optagelser reflekterer vi over barnets nuværende udvikling, kigger på de kompetencer, barnet har udviklet og ser på læringspotentialet og den nærmeste zone for udvikling. I forhold til det, drøfter vi måden, hvorpå vi i fællesskab kan understøtte barnets læring. Videooptagelserne bliver også brugt i forhold til at visualisere arbejdspunkterne i de konkrete handleplaner. Vi har delt vores erfaringer med læringsgrupperne og i ledelsesteamet. Vi har etableret nogle genkendelige, faste rutiner, som dagen er præget af. Der bliver arbejdet med projekter og læringsmiljøerne bliver ændret i takt med børnegruppens interesser og behov. Har dagtilbuddet en godkendt pædagogisk læreplan på dagtilbuddets hjemmeside? Er dagtilbuddets evaluering af læreplansarbejdet Pædagogisk læreplan Ja, i form af vores afdelingsaftale. Ja

2 Side2/9 2014/2015 på hjemmesiden? Hvad har evalueringen af læreplanen medført af ændringer i praksis? Mere fokus på sammenhæng mellem læreplansarbejde, projektarbejde og refleksion. I vores projektarbejde tager vi udgangspunkt i børnenes interesser og initiativer. Derefter reflekterer vi over, hvordan projekterne kan skabe rum til at arbejde med læringsmålene fra afdelingsaftalerne. Med udgangspunkt i et eller to læringsmål, konkretiserer de forventede tegn på læring. Derefter præsenterer vi børnene for forskellige æstetiske læreprocesser/aktiviteter og udvikler/forandrer læringsmiljøer. Løbende dokumenterer vi børnenes læringsprogression (videoer og billeder) som danner grundlag for evalueringen af vores læringsmål. Antal uddannede pædagoger Antal pau/pgu uddannede 1 3 Personalets kvalifikationer Antal ikke pædagogisk uddannede Ledelsens overvejelse om medarbejdernes behov for kompetenceudvikling? 3 En er vores pædagoger starter på Marte Meo uddannelsen i Januar Vi har en del børn, hvis forældre har psykiske problemer, derfor vil det være gavnligt at tilbyde personalet nogle kurser i samarbejde med sårbare forældre/ forældre med psykiske lidelser Hvilke 5 punkter scorer højest og hvilke 5 punkter scorer lavest i undersøgelsen? Forældretilfredsundersøgelse januar 2016 Den samlede tilfredshed udgøres af besvarelserne meget tilfreds og tilfreds, og er på 100 pct. De 5 områder, der scorer højest: - Hvor tilfreds er du med personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad? - Hvor tilfreds er du med personalets omsorg for dit barn? - Hvor tilfreds er du med dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet? - Hvor tilfreds er du med personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering? - Hvor tilfreds er du med at personalets måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning? De 5 områder, der scorer lavest:

3 Side3/9 - Hvor tilfreds er du med inddragelsen af dig/jer som forældre i beslutninger vedrørende dagtilbud? Initiativer som opfølgning på undersøgelsen? Vi inddrager FKU medlemmer i dialog omkring forældrenes større inddragelse i beslutninger vedrørende vores institution Antal børn med fokuseret og særlig indsats? Har dagtilbuddet udarbejdet handleplaner på alle børn med fokuseret og særlig indsats? Hvordan arbejder I med resultaterne af sprogvurderingerne i jeres sprogindsats? Sprogvurderinger Der bliver arbejdet med sprogstimulering igennem alle de daglige rutiner. Vi har meget fokus på dialog og interaktion med børnene. Dette resulterer i at vores børn udvikler fint sprog. I løbet af de sidste 6 måneder har vi haft et barn med sproglige udfordringer. Vi anvender også TRAS Vi laver sprogvurderinger på bekymringsbørn. I forhold til disse børn bliver der lavet handleplaner Der bliver arbejdet med begreber og sprogforståelse igennem daglige rutiner og projekter Legepladstilsyn. Hvem udfører tilsynet? Sikkerhed og hygiejne John Jensen Tidsinterval? Opfølgning på legepladstilsyn, evt. udbedring af påbud. Hygiejnetilsyn. Hvem udfører tilsynet Hver måned Ingen påbud Michele Teglgaard Pedersen, Hvornår var sidste tilsyn? Opfølgning på hygiejnetilsynet. Marts 2015 Vi renser jævnligt alle vores tæpper samt vasker legetøjet Hvordan arbejder dagtilbuddet med at støtte alle børns deltagelse i fællesskabet? Børn i udsatte positioner For at sikre at alle børnene bliver set og aktivt kan bidrage til et fællesskab, deler vi børnene i mindre primærgrupper. Der er en fast voksen tilknyttet hver gruppe (4-5 børn). Denne opdeling sikrer hyppigere interaktion, flere udviklingsrelevante aktiviteter, mere nærvær, dialog og færre konflikter. De voksne får desuden

4 Side4/9 Det tværfaglige samarbejde, hvordan fungerer det? bedre mulighed for at tilbyde lege /aktiviteter hvor barnet udfordres og er aktiv initiativtager. Vi har en ressourcepædagog tilknyttet børn i udsatte positioner. Ressourcepædagogens indsats bliver planlagt og jævnligt evalueret. Samarbejdet med det tværfaglige team er velfungerende Hvad er dagtilbuddet særligt optaget af ift. pædagogisk udvikling? Hvad er næste skridt? Pædagogisk udvikling Refleksioner ved brug af video vi har en aftale om at personalet selv skal filme situationer, der er udfordrende for dem eller illustrerer de dilemmaer de står i. Vi giver hinanden kollektiv sparring med fokus på mulige løsninger. Forældreinddragelse vedligeholdelse af hjemmesiden, flere videooptagelser der viser børnenes hverdag, spørge forældre om, hvad de ønsker at blive mere inddraget i Børnenes læring videreudvikling af læringsmiljøerne, projekter der tager udgangspunkt i børnenes initiativer Voksen læring nye personaler hvordan deler vi viden og fælles mål? Relationel koordinering forbedring af kommunikation på tværs af stuerne Et udviklingsforløb for de nye medarbejder de gamle medarbejder får en mentor rolle En udviklingsplan, de nye medarbejder skal følge Hvilke konkrete handlinger har dagtilbuddet iværksat for at understøtte de politiske mål? Politiske mål Overgange fokus på indkøring i børnehaver, flere besøg i barnets ny institution og samarbejde omkring overgagen Sprog Vi tænker sprogstimulering ind i den påagtede og upåagtede praksis. Ved brug af Marte Meo udviklingsstøttende elementer arbejder vi bevidst med kommunikationen og interaktionen. Forældreinddragelse vi holder jævnlige samtaler med alle forældre. Forældrene bliver inddraget i barnets læringsprocesser igennem videoklip, daglig dokumentation og daglig kommunikation. Læringsmiljøer vi arbejder projektorienteret med udgangspunkt i børnenes interesser og initiativer. Læringsmiljøerne udvikles og forandres i forhold til børnegruppens behov. Vi laver ofte om på læringsmiljøernes placering for at skabe en bedre dynamik i aktiviteterne og i børnegruppen.

5 Side5/9 Evt. andet, der ønskes drøftet Udfyldt af: Anna Maria Nielsen Dato:

6 Side6/9 Børne- og læringsmiljøet. Konsulentens iagttagelser og indtryk set i relation til dagtilbuddets pædagogiske udviklingsplan Det fysiske miljø: Indretning: Understøtter det fysiske miljø leg og aktiviteter hvordan? Der er god plads til aktiviteter med højt og lavt lydniveau, både ude og inde. Rummene er indrettet fleksibelt og der er dannet mindre rum i rummene. På stuen med de yngste børn, er det en meget markant forbedring, at der er tilføjet et grupperum og måden det er indrettet og bliver benyttet, gør det nemt at dele børnene i mindre grupper og dermed skabe ro og optimalt læringsmiljø for børnene. Der er indrettet med gode muligheder for aktiviteter og leg til alle aldre, køn og interesse og med inddeling af forskellige legezoner. Der er adgang til gode materialer og legetøj, der er klargjort til børns leg. Tingene står fremme og langt det meste er tilgængeligt for børnene. Der er tæpper, som kan bruges til behagelige og tydelige samlingspladser og der er små møbler, som børnene selv kan håndtere. Der er til en vis grad tydelighed omkring hvad man kan lave i de forskellige rum rummene har flere funktioner og samme steder bruges både til fx kreative aktiviteter og til spisning derfor er det heller ikke alle steder meget tydeligt hvad man kan gøre der. Dog er der i legemiljøerne i børnehøjde tydelighed om, hvad rummene kan bruges til. Der er fleksibel indretning og en del flytbare elementer. Der er også en del støjdæmpende elementer, som tæpper og blødt legetøj, så der er et forholdsvis lavt støjniveau. Understøtter det fysiske miljø den sproglige udvikling - hvordan? Legeområderne både ude og inde er organiseret med forskellige former for leg, som understøtter børns sproglige udvikling. Der er adgang til bøger og en del billeder og plakater, der er relevante for børn i alle aldre og bøger og billeder er tilgængelige for børnene. Der er gode muligheder for fordybelse i bøger, da der er et forholdsvis lavt lydniveau og de voksne deler børnene i mindre grupper samt fordeler sig godt rundt i hele huset og på legepladsen.

7 Side7/9 De voksne kommunikerer verbalt med alle børn og stiller spørgsmål til alle børn uanset børnenes sproglige forudsætninger. I forhold til de børn der har et udviklet verbalt sprog, stiller personalet også åbne spørgsmål og har dialog over flere led. Det psykiske miljø: Relationer: Hjælper de voksne alle børn med at blive involveret i leg og aktiviteter - hvordan? Der er en god modtagelse af børn og forældre i huset og dermed er der god støtte til overgangen mellem hjemmet og vuggestuen. De voksne ser alle børn. De taler til børnene i en opmuntrende og positiv tone og har en anerkendende tilgang til børnene. Der er en del parallel leg, hvilket er helt naturligt for børn i vuggestuealderen, men de voksne er også opmærksomme på, at hjælpe alle børn i gang med at lege eller deltage i aktiviteter. Ingen børn er overladt til sig selv eller går passive rundt. Der er stort set ingen konflikter mellem børnene, og hvor der er optræk til konflikt, er de voksne hurtige til at reagere og støtte børnene i konfliktløsningen, bl.a. ved at sætte ord på børnenes hensigter og sikre, at begge parter bliver set og hørt. De voksne er tydelige igangsættere af leg og aktiviteter og er gode til at inddrage alle børn i enten leg eller aktiviteter. De er gode til at motivere børnene og fastholder børnene i aktiviteten så længe det er meningsfuldt for det enkelte barn. Opfordrer de voksne børnene til dialog og samtaler, hvor samtalen har flere led? De voksne har god kommunikation med børnene både i alle aktiviteter på legepladsen og indenfor i de vokseninitierede aktiviteter. Der er ligeledes god kommunikation i de rutineprægede aktiviteter som fx i garderoben og ved spisning. De voksne inviterer til dialog og samvær med børnene i de forskellige aktiviteter. De voksne er selv deltagende i leg og aktiviteter i det omfang det giver god mening for børnene, derudover er de voksne hele tiden til rådighed for børnene. Det æstetiske miljø: Hvordan er det visuelle udtryk? Er de fysiske omgivelser inspirerende og indbydende? Det æstetiske miljø er velindrettet og der er generelt orden og ryddeligt. De fysiske rammer virker inspirerende og indbydende. Særligt legepladsen som består af en hel del nyere naturmaterialer er meget indbydende og inviterer til ophold udendørs på alle tider af året. Inden døre virker huset velholdt og flere steder nymalet det ses at

8 Side8/9 Evt. der bliver passet godt på tingene. Øvrige kommentarer fra konsulenten Der er pres på i gruppen med de yngste børn, hvor 8 nye børn er i indkøringsfasen. Derfor er der større utryghed, end der sædvanligvis er i børnegruppen, der er til tider en del gråd. Personalet håndterer situationen rigtig godt, fordi de bevarer roen og nærværet med børnene, de er meget opmærksomme og omsorgsfulde overfor børnene og de er desuden rigtig gode til at koordinere og organisere arbejdet indbyrdes. Det ses bl.a. ved, at de laver aftaler om hvem der gør hvad og de bidrager alle på en god og relevant måde. Det betyder bl.a., at der er en meget fornuftig opgavefordeling. Opsamling på drøftelse med institutionsleder / pædagogisk leder og områdeleder Opsamling Det er tydeligt at se og mærkbart i forhold til fagligheden i praksis samt i organiseringen af arbejdet, at vuggestuen arbejder målrettet og seriøst med anbefalingerne fra sidste års tilsyn. Der er opnået rigtig gode resultater med børn i god trivsel og tilfredse forældre. Personalet arbejder rigtig godt med udvikling af fagligheden, bl.a. gennem øget brug af Marte Meo som metode både til udvikling af praksis i vuggestuen og til brug i dialogen med forældrene omkring børnenes trivsel, læring og udvikling. Forældrene er generelt meget tilfredse og der er et godt samarbejde mellem vuggestuen og hjemmene. Særligt ressourcepædagogen har en meget væsentlig betydning for børn i udsatte positioner, for forældresamarbejdet og for samarbejdet med både PPR og Familie og Børn. Opmærksomhedspunkter Anbefalinger De fysiske rammer og læringsmiljøerne skal fortsat være inspirerende og foranderlige og der skal derfor være en løbende ledelsesopmærksomhed på, at holde det faglige niveau højt og med fokus på at de fysiske rammer skal indrettes med udgangspunkt i børnegruppens interesser og behov. Anbefalinger og evt. påbud Solgården står overfor et kommende lederskifte, da pædagogisk leder skal være leder i en anden afdeling i område Sydvest. Det vil være godt,

9 Side9/9 Påbud at den kommende nye leder er opmærksom på, at fastholde den faglige udvikling og den pædagogiske praksis, som kommer børnene og familierne til gode, naturligvis også med plads til nye initiativer. Ingen påbud Tilsynet er foretaget af: Christine Moefelt Jespersen, Udviklingskonsulent, Dagtilbud