Hvorfor er brobygning vigtigt?
|
|
|
- Klaus Jan Iversen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor er brobygning vigtigt? Fagkonsulent Jette Rygaard Poulsen, MBU Kontor for gymnasiale uddannelser Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 1
2 Centrale udfordringer Bred rekruttering og øget social ulighed Motivation. Trivsel. Frafald Kvaliteten skal styrkes, derunder fokus på realisering af udbyttet af samspil mellem fag i SR og inden for flerfaglige forløb Klasserummet. Fornyelse af undervisningsbegreb og organisationsformer Flere studenter med relevant studiekompetence, mindre behov for GSK Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 2
3 Mål med brobygningen Større andel af en ungdomsårgang skal have en uddannelse Regeringens mål 95 %, 60 % og 25 % Eleverne skal vælge korrekt fra starten Færre omvalg og færre suppleringskurser Lette overgangen - faglig brobygning - afkodning af nyt sprog Øge kvaliteten af uddannelserne Vi skal have fokus på effekten for eleverne Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 3
4 Indikationer på at det ikke er godt nok endnu. Når gymnasiet er en fremmed verden Gymnasiale Supplerings Kurser GSKkursister! 2005/ / / / / / IRIS Interesse og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 4
5 Ingeniørarbejde; alene med sin lommeregner Det er også lidt der, at jeg har en konflikt, fordi at hvis jeg skulle vælge fag på universitetet efter hvad der interesserer mig mest, så ville det være sådan et eller andet teknisk ingeniøragtigt. For at komme dybere ned i hvordan ting fungerer. Men jeg kan bare ikke se mig selv arbejde som ingeniør. Det ville være et håbløst kedeligt arbejde, at sidde på sit kontor alene med sin lommeregner. Og få tallet i den anden ende. Det synes jeg ikke er spændende, og jeg kan ikke se om man gør nogen forskel når man gør det. Der vil jeg hellere være læge, og interagere med mennesker, og have en følelse af at det man rent faktisk gør, betyder noget for nogle mennesker. Allan i 3.g, Lars Ulriksen m.fl 2010, IRIS Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 5
6 Hvem skal bygge broen? Elever Lærere Ledelser Jens Dolin 2012 Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 6
7 Vi ved meget. Brobygning er ikke noget, der løfter sig selv! Det skal plejes og vedligeholdes Brobygning kræver at alle niveauer er med Brobygning kræver samarbejde mellem institutioner og netværksdannelse Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 7
8 men ikke nok Kan Kan måske Talenter kontra bredde Brobygningstilbud udenfor uddannelsestiden kontra tilbud indenfor uddannelsestiden Tid og rum til brobygningsinitiativer Personlig kontakt i praktisk som universitetsstuderende? Berigede læreplaner og/eller accelererede forløb Vil Vil måske Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 8
9 Hvordan kommer vi videre? Udviklingsplan fase 1 fra juni 12 Rammeforsøg Udviklingsarbejde Ministerudvalg med fokus på frafald, kvalitet i eud, flexuddannelse, arbejdsdelingen mellem ungdomsuddannelserne mv Indspil fra leder, lærer- og elevorganisationerne Fase 2 samler og indbyder. Januar 13? Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 9
10 Ny Nordisk Skole Mål Udfordre alle børn og unge, så de kan blive så dygtige, de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til fagligt resultat Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis Manifest 9) Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 10
Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser
Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
Ny Nordisk Skole Til inspiration
Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Fakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
De merkantile uddannelser
De merkantile uddannelser Reformens betydning for de merkantile uddannelser v./anne Mette Christiansen, Uddannelsesnævnet Med reformen har de merkantile uddannelser blandt andet fået et væsentligt ændret
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Styrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater. Fremtidens skole i FMK
Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater Fremtidens skole i FMK Nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
HF2net.dk konference 6. november 2013
HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige
Har erhvervsuddannelserne en fremtid?
Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne
Strategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1
EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1
EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Ny Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015
Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
