Kærlighed og dom Guds Dilemma

Transkript

1 2 TIL SABBATTEN 13. APRIL 2013 Kærlighed og dom Guds Dilemma HOSEAS Ugens vers Ugens nøgletanke Introduktion Ved din Guds hjælp skal du vende tilbage. Tag vare på troskab og ret, sæt altid håbet til din Gud. (Hos 12,7). Hoseas åbenbarer mere af Guds kærlighed over for sit frafaldne folk. En af de mest almindelige måder, hvorpå de bibelske forfattere taler om Guds kærlighedsforhold til sit folk, er ved at benytte metaforer. En metafor formidler en dybere betydning af et mindre kendt emne ved at benytte noget, der allerede er kendt eller almindeligt. Metaforer er symboler, der bruges til at forklare noget andet end sig selv. De to mest almindelige metaforer brugt i Bibelen om Guds forhold til sit folk, er forholdet mellem ægtefæller eller mellem forældre og børn. I sidste uge så vi på ægtefælle-metaforen. I denne uge vil vi se nærmere på nogle af de andre metaforer, som Hoseas benytter, og den mest dominerende af dem er forældre/børn-metaforen. Hoseas benyttede metaforer af samme grund, som Jesus senere brugte lignelser. For det første til at forklare sandheder om Gud gennem almindelige hverdagsting, og for det andet til at lære folk vigtige åndelige principper, som kunne anvendes i hverdagslivet. Ugens tekster Hos 7,11-12; 10,11-13 Matt 11,28-30 Rom 5,8 1 Pet 2,24 Hos 14 18

2 SØNDAG 7. APRIL 2013 Let at lokke og uden forstand Efraim er som en due, let at lokke, uden forstand; de kalder på Egypten, de går til Assyrien. Så snart de gør det, kaster jeg mit net over dem, jeg trækker dem til jorden som himlens fugle, jeg fanger dem, når jeg hører deres flok. (Hos 7,11-13). Læs disse vers i deres sammenhæng. Hvilken advarsel gives? Hvilket princip kan vi uddrage for os selv fra disse vers? Efraim var navnet på Josefs yngste søn og Jacobs yndlingsbarn. Fordi Efraim var navnet på den vigtigste af stammerne i nordriget i Israel, blev navnet ofte brugt om hele riget, på samme måde som Juda blev brugt om sydriget. I versene ovenover sammenlignes Israel med en uforstandig fugl (sammenlign med Jer 5,21), som lod sig lokke til at blive et let bytte i fuglefangerens net. I denne sammenhæng var hendes afhængighed af andre nationers beskyttelse en oprørshandling mod Gud. Hvorfor? Fordi en pagt med det store assyriske rige eller det ambitiøse Egypten krævede, at Israel skulle anerkende disse to supermagters guder og tilbedelsen af dem. (Se også Es 52,4; Klages 5,1-6.) At søge hjælp hos dem indebar nødvendigvis, at de vendte sig bort fra Herren. Hvad de havde brug for, var at vende tilbage til Herren, angre, adlyde hans bud og fjerne alle deres afguder. Dette var deres eneste håb, ikke en politisk alliance med hedninger. Israels geografiske placering gjorde, at de var udsat for invasion fra disse to gamle stormagter Den meget eftertragtede pris, som disse mægtige verdensriger kæmpede om, var denne hovedvej, som forbandt Nilens og Eufrates rige vandskel. Israels og Judas kongeriger var fanget midt i denne internationale magtkamp og indeklemt mellem to rivaler. I desperation, uden åndelig tillid til Gud, apellerede Israel først til den ene og så til den anden om støtte, som kun kunne blive til en snare for hendes egen nationale velstand. (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 4. bind, s. 908). Til at tænke over Det er så let at søge menneskelig hjælp for vores problemer i stedet for at søge hjælp hos Gud. Selvfølgelig kan Gud benytte mennesker til at besvare vores bønner. Hvordan kan vi være sikre på, at vi i desperate situationer ikke begår den samme fejl, som Israel gjorde her? Hvordan kan vi benytte menneskelig hjælp, uden at blive tvunget til at vende os bort fra Gud? 19

3 MANDAG 8. APRIL 2013 En tæmmet kvie Hos 10,11-13 Hvilket budskab giver Herren til sit folk her? Hvordan forstår vi udtrykket så han kommer og lader retfærdighed regne ned over jer? I Hoseas kapitel 10 sammenlignes Guds barn, Efraim, med en tæmmet kvie, som elsker at tærske korn, fordi hun kunne spise samtidigt med at hun tærskede. På samme måde var Israels tilværelse blevet selvcentreret i stedet for at være produktiv. Når Gud spænder Israel for til at arbejde ude på de åbne marker, som det var meningen, vil retfærdighed og godhed regne ned over dem. På bibelsk tid blev et åg benyttet i tjeneste. Unge trækdyr blev oplært til at være rolige ved først at arbejde på tærskepladsen (Jer 50,11). Med åget på skuldrene gik de simplet hen rundt og rundt og trådte på kornet med deres fødder. I den næste fase af oplæringen trak de tærskeslæderne hen over kornet (2 Sam 24,22). Dette arbejde forberedte dem til den mere disciplinerede opgave at pløje en fure i en mark (1 Kong 19,19, Jer 4,3). Gud havde en lignende plan for sin oplæring af Israel. Han ville lægge et åg på Efraims smukke nakke for at få det til at arbejde hårdt i pløjearbejdet. I Hoseas 10,12 fortæller profeten, hvad Gud ønsker, at Israel skal være gennem lydighed imod hans ord. Retfærdighed og barmhjertighed er de gaver, Gud lover til sin hustru, når pagten fornyes (Hos 2,19). Hvis folket sår retfærdighed, vil de høste godhed. Kun ved at søge Herren og hans vilje, kan Israel befries for den kommende straf. Nådens dør er stadig væk åben, så Guds udvalgte folk kan omvende sig. Formaningen om at så retfærdighed har med medmenneskelige forhold at gøre. At søge Gud har med forholdet mellem Gud og hans folk at gøre. At pløje jorden er et billede på åndelig og social reform og fornyelse. Gud og hans folk vil arbejde sammen i et gensidigt forhold for at bringe velsignelser tilbage til landet. Resultatet vil blive en fantastisk opblomstring, som vil fylde hele jorden (Hos 14,6-8). Til at tænke over Læs Kristi indbydelse i Matt 11,28-30 om at tage hans åg på dine skuldre. Hvordan kan det, at lære af Kristus at være sagtmodige og ydmyge af hjertet, hjælpe os til at finde hvile for vores sjæle? 20

4 TIRSDAG 9. APRIL 2013 En lille søn Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn Det var dog mig, der lærte Efraim at gå og tog dem op på armen; men de vidste ikke, at jeg ville helbrede dem. (Hos 11,1.3). I disse vers fortæller Hoseas, at Guds måde at behandle os på er som en ny faders kærlige omsorg. På samme måde som forældre blidt og tålmodigt lærer et barn at gå og tager det ved hånden for at forhindre, at det falder, har Gud lige fra begyndelsen vist sin omsorg over for Israel. Hovedindholdet i Hoseas budskab er, at Gud elsker og tilgiver. Selv når han bruger straf, er han dybt medfølende. Hans vrede kan være skræmmende, men hans nåde er ufattelig. 5 Mos 8,5 Ordsp 13,24 Hebr 12,6 Åb 3,19 Hvad er det ene punkt, alle disse tekster har til fælles? Hvilken trøst kan vi finde i disse vers? Gennem Moses fortalte Gud den egyptiske konge, at Israel var hans særlige barn (2 Mos 4,22-23). Selv om alle jordens nationer, Egypten inkluderet, var Guds sønner og døtre, var den hebraiske nation udvalgt af Gud til at være hans førstefødte søn, som havde særlige privilegier. Men sammen med disse privilegier var der også ansvar. I ørkenen bar Gud sit folk på samme måde, som en mand bærer sin søn (5 Mos 1,31). Men nogle gange opdrog han dem, som en mand opdrager sin søn. (5 Mos 8,5). Alle de, som i denne verden virkelig tjener Gud eller mennesker, får en forberedende undervisning i sorgens skole. Jo tungere ansvaret er og jo større tjenesten, jo mere grundig er prøven og jo strengere skolen. (Ellen White, Education, s. 151). Der er ingen tvivl om, at enhver forælder, som holder af sine børn, også vil opdrage dem på en sådan måde, at det altid er til børnenes bedste. Hvis fejlende og syndige mennesker gør dette for deres børn, hvor meget mere kan vi ikke stole på Guds kærlighed til os, selv under prøvelser. Til at tænke over For mange af os er det ikke et spørgsmål om at have tillid til Guds opdragelse af os. Problemet er snarere, hvordan vi skal forstå de prøvelser, vi møder. Hvordan kan vi vide, at det, vi gennemgår virkelig er Guds måde at opdrage os på, eller om det er noget helt andet? 21

5 ONSDAG 10. APRIL 2013 Medfølelsen stærkere end vreden Skulle jeg kunne prisgive dig, Efraim? Skulle jeg opgive dig, Israel? Skulle jeg prisgive dig som Adma? Skulle jeg gøre dig som Sebojim? Mit hjerte vender sig, medfølelsen vælder op i mig. Jeg vil ikke bruge min glødende vrede, jeg ødelægger ikke Efraim igen, for jeg er Gud, ikke menneske, jeg er hellig iblandt jer. Jeg bringer ikke rædsel. (Hos 11,8-9). Dette afsnit giver os et glimt ind i Guds hjerte: vil Gud overgive sin oprørske søn til at blive stenet til døde, sådan som loven krævede (5 Mos 21,18-21; se også 1 Mos 19,17-23)? Hvilken forunderlig beskrivelse både af Guds egen lidelse på grund af menneskenes synd og hans ønske om at frelse os. Selv om Israel i sin synd fortjente at blive fuldstændigt ødelagt, bliver Herren i sin store nåde ved med at elske sit folk og forsøge at få dem til at omvende sig. På Abrahams tid lå der fem byer i Jordandalen sydøst for Dødehavet (1 Mos 14,8), Sodoma, Gomorra, Adma, Sebojim og Soar. Af disse var det kun Soar, som ikke blev ødelagt. Navnene på de øvrige byer kom til at stå som et udtryk for ondskab og manglen på omvendelse og den totale ødelæggelse, som dette førte til (5 Mos 29,22-23). Det var et par af disse byer, Hoseas henviste til i teksten ovenfor. Hoseas kapitel 11 lærer os, at Guds veje overgår syndige menneskers veje. Han vil ikke lade bitterhed styre sine beslutninger. I sin kærlighed ønsker Gud at bringe helbredelse, sundhed og genopbygning for sit folk. Formålet med den guddommelige opdragelse er at retlede, forbedre og genoprette, ikke ødelægge og hævne. Mange mennesker, også bekendende kristne, forstår ikke denne side af Gud, og ser ham i stedet som hævngerrig, vred og kun ude på at finde fejl hos menneskene, så han kan straffe dem for deres synder. Og endnu værre er der nogle, der tror, at han lader de fortabte brænde i helvede i al evighed. Men det er slet ikke det billede, vi ser af Gud i disse vers. Rom 5,8 1 Pet 2,24 Gal 3,13 Hvordan åbenbarer disse tekster, til og med mere end dem, vi finder hos Hoseas, hvor stor Guds kærlighed over for menneskene er? 22

6 TORSDAG 11. APRIL 2013 Helbredelse, kærlighed og omsorg Hos 14 Mange af oldtidens lærde betragtede Gud, som han blev åbenbaret i Det Gamle Testamente, som hård og uvillig til at tilgive, i modsætning til Jesus i Det Nye Testamente. Hvorfor er det en forkert slutning at drage? Hvordan kan budskabet i Hoseas kapitel 14 være med til at vise os, hvor forkert denne konklusion er? Hvad viser dette kapitel om Guds karakter og hans kærlighed til sit folk? Det sidste kapitel i Hoseas bog er et passende klimaks på profetens budskab. Det bekræfter løftet om, at Guds frelse vil have det sidste ord. Kapitlet åbner med endnu et kald om at vende om fra al synd. I sit kald til folket om at vende tilbage til Herren, giver profeten dem de faktiske ord, de skulle benytte i deres tilbedelse. Deres bøn skulle være, at Gud ville tage den skyld bort, som fik dem til at snuble. De skulle også afstå fra deres afhængighed af de andre nationer og helt og fuldt opgive afgudsdyrkelse. På Bibelens tid måtte intet menneske træde tomhændet frem for Gud (2 Mos 23,15). I tillæg til at bringe offerdyr skulle folket også bringe ord, der som et takoffer viste ægte omvendelse. Efter folkets bodfærdige bekendelse, svarer Gud med en række løfter. Det første af disse er løftet om den guddommelige læges helbredelse. Det fornyede fællesskab mellem Gud og Israel sammenlignes med morgenduggen, der i Palæstinas lange og tørre sommer er den eneste kilde til væske for blomster og træer. Den væder også oliventræet, der var specielt værdifuldt og regnet som frugttæernes krone. Dets blade giver frisk skygge, og dets olie anvendtes som føde, hudcreme og brændstof i lamper. Libanons store cedertræer ansås for de mest nyttige af de større træer i Bibelens lande. Deres dyrebare ved brugtes til bygningen af templer og kongelige paladser (1 Kong 6,9-10). De rødder, som Gud vil plante, vil fremelske en sådan overflod af friske vækster, at Israel vil blive en have fyldt med velsignelser for hele verden. Til at tænke over Læs kapitlets sidste vers. Hvad er betingelserne for, at alle disse løfter opfyldes? Er det i princippet anderledes for os som syvendedagsadventister i dag? 23

7 FREDAG 12. APRIL 2013 Til videre studium Ved hjælp af naturen, ved hjælp af forbilleder og symboler, ved hjælp af profeter og patriarker havde Gud talt til verden. Det er nødvendigt at undervise mennesker i menneskers eget sprog Principperne for Guds herredømme og frelsesplanen må fremstilles tydeligt. Det Gamle Testamentes lære må præsenteres til mennesker i al sin fylde. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 34). I de lange, mørke år, hvor den ene hersker efter den anden i åben trods mod Himlen førte Israel dybere og dybere ind i afgudsdyrkelse, sendte Gud budskab efter budskab til sit frafaldne folk. Gennem sine profeter gav han dem alle muligheder for at holde frafaldets bølge tilbage og vende sig til ham... Israels rige var aldrig uden ædle vidner om Guds mægtige kraft til at frelse fra synd. Selv i de mørkeste timer forblev nogle mennesker tro mod deres guddommelige hersker og levede, omgivet af afgudsdyrkelse, et pletfrit liv for Guds ansigt. Disse trofaste mennesker hørte til den gudfrygtige rest, gennem hvem Jehovas evige formål til sidst ville blive fuldendt. (Ellen White, Prophets and Kings, s. 108). Spørgsmål til drøftelse 1. Det er blevet foreslået, at Guds ord til Israel gennem Hoseas virke i en vis forstand blev kød. Sammenlign denne tanke med Guds inkarnation i Jesus. Hvad er nogle af forskellene? (Se Joh 1,14) 2. Det gamle Israel faldt ikke fra Gud bare på en enkelt dag, men gradvist. I dag er vores verden under konstant forandring. Hvad skal vi gøre for at forblive tro mod Guds evige principper under sådanne forhold? 3. Nogle mennesker mener, at evangeliet om Guds store kærlighed og frelse kun er fremstillet klart i Det Nye Testamente, ikke i Det Gamle. Forklar, hvorfor denne ide er en misforståelse? 4. Brug tid i sabbatsskoleklassen til at drøfte dit svar på det sidste spørgsmål fra tirsdag Det Gamle Testamente var Jesu og Paulus bibel. Find i Matt 9,13 og Rom 9,25-26 citater fra Hoseas. Hvordan brugte Jesus og Paulus her Hoseas evangeliske budskab til at forkynde sandheden?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 13. APRIL 2013 Aktiviteter og Dialog Guds Ord Drøft evt. nogle af de spørgsmål til teksten i Hoseas, som klassen har samlet. Hvis der ikke er tid nok, gem nogle til afslutningen af kvartalet. I Hoseas 14,5 fortæller Gud, at han vil helbrede deres frafald og elske dem med glæde. Den ældre oversættelse siger som de fleste internationale frivilligt i stedet for med glæde. - Hvordan kan man/gud med glæde elske nogen, der er så uværdig som Gomer? Hvad fortæller det om Gud? Hvad fortæller det om, hvad sand kærlighed er? - Tænk over, hvad det vil sige at elske frivilligt. Kan man købe sig til kærlighed? Kan kærlighed være en del af en handel? Forstå det bedre Mødet med dagligdagen Agape Guds kærlighed. Da nytestamentelige forfattere skulle forsøge at gengive Guds kærlighed til mennesker, som ikke har fortjent det, anvendte de et navneord for kærlighed, som kun var lidt brugt, nemlig agape. Derved gav de ordet et helt nyt indhold. Guds kærlighed er rettet mod den uværdige, når fra den højeste til den laveste og fortæller om en Gud, der selv er villig til at lide og blive ydmyget og nedværdiget for at nå den elskede. Ser du i dagens samfund eksempler på, at mennesker forsøger at købe sig til kærlighed? På hvilke måder har kristentroens kærlighedsopfattelse været med til at præge vores kultur? - Hvordan ville vi have set på og behandlet mennesker født med fysiske eller mentale udfordringer, hvis for eksempel evolutionsteorien havde været enerådende, og forestillingen om Guds kærlighed til de svage og undertrykte ikke havde eksisteret? Personligt kristenliv Hvordan præger Guds kærlighed til de svage din hverdag? Uddybende spørgsmål 1. For adventistpionerer i Danmark, som for eksempel John Matteson, var Guds kærlighed både den personlige drivkraft og det gennemgående teologiske tema. Hvordan kan du og jeg som adventister i Danmark i dag udtrykke vort enestående budskab bedre i lyset af Guds kærlighed? 25

9 DIALOG TIL SABBATTEN 13. APRIL 2013 Til at tænke over For de første kristne ledte kærlighedstanken til en stadfæstelse af Jesu evige guddommelighed og dermed til treenighedslæren. Hvis Jesus ikke fra evighed havde været ét med Faderen i magt og autoritet, havde Guds kærlighed ikke været absolut. Hvis Jesus på nogen måde var mindre end eller underordnet Faderen i væsen, havde Gud ikke været villig til at ofre alt, og det var ikke længere den Højeste, som havde opsøgt den laveste, det fortabte. Da havde det ikke været agape kærlighed. NOTER 26

10 MISSIONSBERETNING DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION 13. APRIL 2013 ET HÅB OG EN FREMTID Felix på 15 år vidste, at det var ulovligt at fælde levende træer for at lave trækul, men han var desperat. Med 12 børn i familien var han nødt til at tjene til sine egne skolepenge. Han svingede atter sin økse. Men i det samme kom en række mænd gennem det høje græs. Grebet på fersk gerning, tænkte han. Mændene var ikke ansat af regeringen, men det gjorde det ikke bedre. De forlangte at få halvdelen af hans trækul mod at lade ham være i fred. Så er der ikke nok til skolepenge, sagde Felix. Mændene truede ham, og Felix skyndte sig at løbe hjem. Han mistede sine trækul og håbet om at vende tilbage til skolen. Felixs fætter tilbød at bringe ham til adventisternes universitet, som lå ca. 30 km væk. Det er en stor skole, og jeg er sikker på, at du kan finde arbejde. Felix vidste intet om adventisterne; men hvis han kunne tjene penge til studierne, var han tilfreds. Felix ankom til skolens område midt under et møde. Nogle elever inviterede ham til at være med, og Felix satte pris på deres venlighed. Hans nye venner delte deres tro med ham. Da de fandt ud af, at han holdt af at synge, inviterede de ham med i deres kor og bibelstudiegruppe. Felix havde kun været på skolens område i et par timer og allerede fået venner og noget at se frem til. Nu håbede han også at finde arbejde. Det lykkedes. Han ryddede op i lærernes haver, vaskede deres biler og tog andre småjobs. Opsparingen voksede meget langsomt; men han gav ikke op og deltog i koret, bibelstudierne og spejderforeningen. Nogle måneder senere blev han døbt og medlem af adventistkirken. Felix var utålmodig efter at komme i gang med sin uddannelse. Han købte brugte tekstbøger, læste flittigt på egen hånd og håbede at kunne bestå adgangsprøverne. Da tiden kom, bestod han dem alle. Han var overlykkelig, men uden penge. Han meldte sig ind i skolens arbejds- og studieprogram. Han arbejdede et år og gik i skole et semester, arbejdede et år og studerede et semester og så fremdeles. Felix er nu næstformand for skolens elevforsamling. Han er menighedstjener og spejderleder i kirken. Adventisternes universitet i Østafrika tog imod mig og hjalp mig til at realisere min drøm om en uddannelse. Jeg har også lært, at Gud har så meget mere til mig. Nu har jeg en ny tro, nye venner og et nyt håb. En del af 13. sabbats gaven i dette kvartal vil blive benyttet til at bygge boliger for både elever og lærere ved universitetet. Tak for din del i at hjælpe unge mennesker som Felix i Østafrika. MISSION I KENYA Der er mere end medlemmer i Adventistkirken i Kenya. Men der er millioner i landet, som endnu ikke har hørt, at Jesus snart kommer igen. Global Mission etablerer menigheder i områder, hvor der er meget få adventister. Skoler og hospitaler gør tjeneste i andre områder. 27