Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Neurologisk afsnit N2021 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering N 2021 neurologisk rehabiliteringsafsnit er en del af Neurologisk afdeling på Regionshospital Viborg, Skive. Neurologisk afdeling består af et akut neurologisk afsnit N09 i Viborg og 2 rehabiliteringsafsnit N2051 og N2021 i Skive samt tilhørende ambulatorium og neurofysiologisk afsnit. Ledelsen af neurologisk afdeling varetages af en afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og oversygeplejerske. Afdelingsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer der er fastlagt af hospitalsledelsen. Samarbejdsrelationer Vi har samarbejde både tværfagligt og monofagligt. For mere information se hjemmesiden: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske og souschef. For mere information om N2021 se: Patient/borger kategorier Vi har primært patienter med apoplexi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning). Endvidere patienter med følger efter kranietraumer eller operative indgreb i hjernen. Nogle af vores patienter er i PTA-fasen, hvilket vil sige, at de er i en opvågningsfase efter et kranietraume. Disse patienter er ofte meget bevidsthedspåvirkede. Desuden har vi ind imellem patienter med andre neurologiske lidelser f.eks. polyneuropati (lammelser og føleforstyrrelser i perifere nervesystem) eller patienter med lammelser af anden årsag. Centrale kliniske problemstillinger Rehabilitering er det overordnede mål for vores patientgruppe. Af kliniske problemstillinger har vi: Sygepleje til patienter med parese Sygepleje til immobile patienter Sygepleje til ernæringstruede patienter og patienter med dysfagi HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 1 af 12

2 (tygge/synkeproblemer) Sygepleje til patienter med inkontinens og urinretention Sygepleje til patienter med obstipation Sygepleje til patienter med afasi (taleproblemer) Neuropædagogisk sygepleje (pædagogisk tilgang til patienter med hjerneskade f.eks. den specielle kommunikation) Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse Samarbejde med pårørende Sygepleje til apopleksipatienter med andre medicinske problemstillinger Af og til har vi: Sygepleje til patienter med sår Sygepleje til patienter med stomier Tværfaglige og tværsektorielle forhold På afsnittet er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og en sekretær. Endvidere er der til afsnittet tilknyttet klinisk sygeplejespecialist, læger, ergo- og fysioterapeuter og studerende/elever fra disse grupper samt diætist. Desuden samarbejder vi med logopæder (talepædagoger) og neuropsykologer. Der er tilbud om samtale med psykolog, sygehuspræst og socialrådgiver. Vi samarbejder ligeledes med bioanalytikere, billeddiagnostisk afdeling, diabetes sygeplejerske/læge, sårsygeplejerske, portører, og farmakonomer. Vi samarbejder med andre afdelinger ift. specielle undersøgelser, f.eks. FEES på Hammel Neurocenter, diverse ultralydsscanninger på Regionshospital Viborg, EEG og meget andet samme sted. Vi har et stort samarbejde med den primære sektor, fortrinsvis visitatorer i kommunerne under hele indlæggelsesforløbet og især omkring udskrivelse af patienten. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Vi har på afsnittet patienter med apoplexi og andre hjerneskader, der indlægges til rehabilitering. Patienterne kommer primært fra akutafsnittet (N09 i Viborg) eller fra Hammel Neurocenter. De fleste patienter udskrives til eget hjem og enkelte til plejeboliger. Sygeplejefaglige opgaver Vores fokus er at pleje og rehabilitere hjerneskadede patienter, når de er kommet over den akutte fase, så de bliver mest muligt selvhjulpne før udskrivelsen. Vi ønsker at yde en sygepleje, der tager udgangspunkt i patientens totale situation og dennes behov/ ønsker såvel fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt. Vi ønsker at indgå i et respektfuldt samarbejde med patient og pårørende uanset etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. I al sygepleje på afsnittet indgår rehabilitering i en eller anden form. Derfor kalder vi det neurosygepleje, så sygepleje og rehabilitering bliver en enhed. Vi bruger ABC concepterne (Affolter, Bobath og Coombs). Vi bruger neuropædagogik og vi HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 2 af 12

3 bruger os selv vores krop, viden om neurosygepleje og empati for patienten og de pårørende. Igennem observation, deltagelse i plejen, refleksion og i samarbejde med vejleder kan den studerende opnå forskellige kompetenceniveauer i udførelsen af grundlæggende sygepleje. Der kan opnås kompetenceniveauer af en vis sikkerhed og i nogle tilfælde sikkerhed af nedenstående læringsudbytte. 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i rehabiliteringen og sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet f.eks. rebiliteringsproblematikker Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Kan guide/hjælpe patienten med brusebad, øvre -og nedrehygiejne eller foretage sengebad Kan udføre pleje i forhold til:hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan guide/hjælpe patienten med af- og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen Kan rengøre remedier anvendt til personlig hygiejne Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Kan måle og vurdere iltsaturation Kan observere og vurdere ekspektorat, mængde, farve, udseende og lugt Kan opsamle og sende diverse ekspektorat prøver Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 3 af 12

4 Kender risikofaktorer i miljøet, f.eks. Rygningens betydning for vejrtrækningen (Astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Kredsløb: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til kredsløbet Kan udføre trombose profylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk manuelt og elektronisk Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder o patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand o specielle behov i forhold til ernæring o patientens oplevelse af spisesituationen o madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan give sondemad Har kendskab til specielle diæter Få kendskab til patienter med dysfagi (synkeproblemer) / mundstimulation, terapeutisk spisning og kost med forskellige konsistenser Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere urin/afførings mængde, lugt og udseende Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver Kan foretage blærescanning og vurdere resultatet Kan hjælpe og støtte patienten der er obstiperet og/eller har diarré Kan administrere forskellige former for laksantia Kan anlægge og pleje katheter Kan give patienten bækken/urinkolbe og sætte uridom på Kan udføre steril intermitterende katherisation (SIK) Kan udføre stomipleje Hjælpe patienten med opretholdelse af naturlige toiletvaner f.eks. faste toilettider Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til smerter HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 4 af 12

5 Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene - og sårsmerter) Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Har viden om årsager til kvalme og opkastning Kan identificere og forklare symptomer på kvalme og opkastning Kan forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Aktivitet/immobilitet: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering/ aktivitet. Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan inddrage ABC-koncepterne i forhold til patientens rehabilitering Kan indtænke mobiliseringens betydning i alle daglige aktiviteter f.eks. måltider, toiletbesøg og personlig pleje Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 5 af 12

6 Forestående død: Har kendskab til: o Genoplivningsproblematik/NTR o Åndelige behov hos patient o Personalets omsorg for patient og pårørende o Personalets/den studerendes omsorg for sig selv o Evt. se kapellet Postoperativ sygepleje: Kan deltage i modtagelse af patienten efter nyanlagt PEG sonde Kan observere og vurdere patient med henblik på: o Hudtp. o Hævelse, farver og sensibilitet o Smerter o Kvalme o Indstiksted og forbinding o BT, P og tp o Måle ph-værdi af ventrikelsekret 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsrisikovurdering). Kan udføre en ernæringsrisikovurdering Kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se forslag til andre kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: o Patienten o Pårørende/ bekendte o Papirjournal o EPJ o Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: o Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Deltage i udarbejdelse af rehabiliteringsplan tværfagligt Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: o EPJ o Observationsskemaer: BT, puls og tp- skema Blodsukker skema HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 6 af 12

7 Væskeskema Ernæringsskema Klokkeslætsskema til f.eks. hudcremer og øjendråber 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: o Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse o Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: Samarbejdsrelationer og Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, temp, BMI og blodsukker. Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måle BT, temp, BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre, forklare og argumentere for de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o egen uniformsetikette o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udvikling af sygeplejen til patienter med dysfagi (Coombs concept) Udvikling af sygeplejen til patienter i PTAfasen (post traumatisk amnesi dvs. hukommelsestab efter traume) Udarbejdelse af materiale og vejledning/støtte til børn af senhjerneskadede Udvikling af tilbud til pårørende af senhjerneskadede Udvikling af studieunit (alle studerende og elever samles i samme gruppe sammen HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 7 af 12

8 med vejlederne) Udvikling af informationsmateriale til patient og pårørende Udvikling af KRAM Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På afsnit N2051 kan den studerende f.eks. se eller anvende nedenstående metoder: Sygeplejeprocessen bruges i EPJ Orienteringsmøder Statusmøder Fremtidsmøder Temamøder med ergo -og fysioterapeuter Ernæringsrisikovurdering Sygeplejekonference over middag Braden scala (risikovurdering ift. decubitus) Tværfaglig ICF statusrapport ved udskrivelsen FIM scooring (funktionsmåling) Patientvejledninger f.eks. pjecer om seksualitet, afasi og diverse patientforeninger Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer (Sondeernæring, obstipation, håndhygiejne, temperaturmåling og dysfagi) Procedurebeskrivelser (hjertestop) ADL-træning(træning i daglige færdigheder) Supervision/Fagligvejledning ved neuropsykologen Metoder som udvikler sygeplejen i afsnittet f.eks. udvikling af tilbud til børn af senhjerneskadede forældre Neuropædagogiske tilgange Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I hospitalets kvalitets- og uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Se kontaktpersoner på hjemmesiden: (uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige) afdelingerne/neurorehabilitering+n2021?edition=1 (kliniske vejledere afsnit N2021) Introduktion til klinikken foregår på sygeplejeskolen før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum. Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning modtager den studerende en velkomst-mail. HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 8 af 12

9 Den første dag i modulet introduceres den studerende til afsnittet af klinisk vejleder. En af de første dage afholdes en planlægningssamtale mellem studerende og klinisk vejleder, som grundlag for at den studerende kan udarbejde sin Individuelle kliniske studieplan for modulet. Den studerendes mødetider er planlagt den første uge. Herefter planlægges mødetiderne løbende mellem den studerende og klinisk vejleder. Mødetiderne kan også ligge i aften, nat og weekender. Den kliniske vejleder har løbende vejledning (før-under-eftervejledning), undervisning og refleksion med de studerende i afsnittet. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at alle studerende er tilknyttet studieunit sammen med SSA elever. De to kliniske vejledere har hovedansvaret for den kliniske undervisning med hjælp fra én eller flere sygeplejersker. Undervisning og vejledning organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Den uddannelsesansvarlige planlægger og afholder fælles refleksion for en gruppe af studerende fra forskellige afsnit. Læringsmiljø /Studiemiljø Studieunit i N2021 er et afsnit, hvor undervisning og vejledning af studerende (og elever) er i fokus. Der er i personalegruppen en høj grad af dialog, feed-back, gensidig vejledning og inspiration. Vi er meget positive over for studerende og elever og ser dem som medvirkende til udvikling af sygeplejen samt måske kommende kolleger. Dette giver læringsrum med plads til at fejle og til at gøre tingene bedre næste gang. Afsnittet stiller gerne litteratur, videobånd og internetadgang til rådighed for de studerende. Vi har i afsnittet et introduktionsprogram, hvilket gennemgås løbende igennem modulerne. Vi er som vejledere meget opmærksomme på de læringsmuligheder, der er i dagligdagen. De studerende bliver så vidt det er muligt inddraget i relevante sygeplejeopgaver både i studieunit og i den resterende del af afsnittet. Vores forventninger til den studerende er at du: Bruger studienet og heri ser den information, vi sender ud Har læst afsnittets generelle kliniske studieplan for modulet og gerne N2021 s hjemmeside så du har kendskab til afsnittets patientkategori, før du kommer i klinikken Har sat dig ind i det enkelte moduls læringsudbytte Bruger e-portfolio som studieredskab samt som kommunikationsredskab mellem klinisk vejleder og den studerende Se også folderen om studieunitten her: udieunit_n2051_okt08.pdf Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 9 af 12

10 planlægningssamtale, hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang om ugen afsættes tid til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, udvikler overblik og arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer Vi har ønske om at anvende empowerment evaluering som redskab ved statussamtale med teoretisk underviser Fælles refleksion afholdes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed for på tværs af afsnittene at diskutere emner og erfaringer fra klinisk undervisning. På hjemmesiden kan du orientere dig om formålet med fælles refleksion Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail fra skolen med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 10 af 12

11 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 4 udgør 15 ECTS point. Pensum er sider pr. ECTS, dvs. min. 450 sider. Der er pensum indenfor anatomi og fysiologi, mikrobiologi og ernæringslære/diætetik. Pensumliste N2021: Andersen, U.T. m.fl. 2010: Ernæringsstatus og forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering. I: Klinisk Sygepleje nr side 4 8. (5 sider) Christensen, Birgitte (2002). Hvorfor Hvordan. Kort introduktion til behandlingskoncepterne brugt på Geriatrisk afdeling 16 og 22 (kopi findes i afsnittet) (25 sider) Dolmer, Ilone (2008). Rehabilitering som begreb og fænomen. I: Klinisk sygepleje 22. årgang nr. 4 (s. 4-16) (13 sider) Elbro, Carsten (2004). Hjerne og Sprog. Hjerneforum 1. udgave, 1. oplæg s (34 sider) Glad, A. et. al (2008). Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje 2. del (Nielsen, B.K. red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (38 sider) Grum, M.N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje, 22. årg. Nr. 3, 2008 side (12 sider) Hybel, Ulla (2006). Sundhedsret for sygeplejersker. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag, s , og (57 sider) Håndbog i neuropædagogik (2002). Odense Kommune, Handicap- og Psykiatriafdelingen s og (22 sider) Johnsen, Gern (2000). Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diarre og afføringsinkontinens. Sygeplejersken nr. 5 (13 sider) Koblen, A. og Tonnesen, E. (2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplejersken 7 side (16 sider) Larsen, Birgitte Holt (2002). Slagtilfælde. Lademanns Helseservise. Hjernesagen. s og (38 sider) Martinsen, B., Harder, I (2008). At få hjælp til at spise en undersøgelse af rygmarvsskadedes oplevelser. Sygeplejersken nr. 24 (5 sider) Mathiesen, L. L. og Poulsen, I.: Kommunalreformen skaber ændrede patientforløb for apopleksiramte. I: Sygeplejersken 4/2011, side (6 sider) Muus, Ingrid (1997). Tværfaglighed på toilettet. Sygeplejersken nr. 49 s (2 sider) Ovensen, Lars og Pedersen, Agnes N. (2000). Anbefalinger for den danske institutionskost. 3. udgave, 1. oplag. Økonomaskolen i København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 11 af 12

12 Fiskeri, Veterinær- og Fødevaredirektoratet s , 41-44, og (30 sider) Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Udarbejdet af SfR (2005) s (60 sider) Se link her: Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (30 sider) Sørensen, U. A. B. (2007). Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov. 2. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. Side (30 sider) Kliniske retningslinjer: findes på E-dok Temperaturmåling (4 sider) Klinisk retningslinje for håndhygiejne (4 sider) Projektbeskrivelse til klinisk retningslinje for anlæggelse; kontrol og indgift i fødesonder: (18 sider) Klinisk retningslinje for dysfagi: (4 sider) I alt 464 sider Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i Individuel klinisk studieplan i e-portfolio. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: HR-afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 12 af 12