VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN
|
|
- Mikkel Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN DANSKERNES INDTAG AF SALT SKAL REDUCERES Der er gennem de senere år blevet opbygget solid videnskabelig dokumentation for, at et højt saltindtag er skadeligt for befolkningens sundhed. Især er der stærk evidens for, at et højt indtag af salt forårsager øget blodtryk, hvilket er en af de vigtigste risikofaktorer for hjerte-karsygdomme og for tidlig død. Danskerne får ligesom de fleste andre forbrugere i den vestlige verden for meget salt fra kosten. Befolkningerne får imidlertid størstedelen af saltet fra industrielt producerede fødevarer og snacks. En frivillig reduktion af saltindholdet i alle fødevarer, hvor det ikke er i konflikt med fødevaresikkerheden, er derfor prioriteret både i det fælles EU-program om saltreduktion og i de enkelte medlemslande. Producenterne møder derfor krav om at have mindre salt i produkterne både til hjemmemarkeder og til eksport. Producenter af kødprodukter, ost, færdigretter, morgenmadscerealier og brød har siden 2009 arbejdet for at opnå mål i henhold til det fælles EU-program om at reducere saltindholdet i fødevarer med 16 % over 4 år. PRÆMIS FOR ARBEJDET MED AT REDUCERE SALTINDHOLDET Producenternes præmis for at arbejde med saltreduktion i fødevarerne er af både teknisk og markedsmæssig karakter. Fødevaresikkerheden må ikke kompromitteres, og saltreducerede fødevarer med et vist markedsmæssigt fodfæste bør prioriteres højest. Producenterne opfordres til at tage den del af ansvaret for at nedbringe danskernes indtag af salt, som det på den baggrund er muligt. Salt har mange funktionelle egenskaber i fødevarer ud over at bidrage til smagen. Således har salt betydning for mange produkters tekstur, f.eks. krummestrukturen af brød eller fastheden af ost. Salt har også betydning for fødevarernes holdbarhed. Ved reduktion af salt i f.eks.hvedebrød er smagen det første problem. Herefter kan stabilitet blive et problem, og til sidst kan også holdbarheden blive et problem. Med den moderne køleteknologi og hygiejniske standard har saltet mindre betydning som konservering end før i tiden, og der kan med den baggrund arbejdes på at nedsætte saltindholdet i de fleste produkter. Dette skal ske under hensyntagen til fødevarernes sikkerhed, teknologi og smag. En reduktion af saltindholdet i fødevarerne stiller derfor krav om at forholde sig til såvel fødevarernes smag, teknologiske egenskaber som mikrobiologi i udviklingsarbejdet, og det kan være teknologisk kompliceret. 1
2 OM SALTLISTEN Saltlisten består af vejledende reduktionsmål for indhold af salt i 15 fødevarekategorier og 77 underkategorier. Det er en vejledning til producenter om, hvilke mål for indhold af salt i produkterne, der arbejdes hen imod til. Saltlisten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Saltpartnerskabet 1 og er en del af den danske strategi for at nedbringe danskernes daglige saltindtag. Det er målet, at der som minimum opnås en reduktion på 16 % i fødevaregrupperne brød, ost, færdigretter, kødprodukter og morgenmadscerealier svarende til den fastsatte benchmarking i EU. Listen kan derfor ses som er et inspirationsværkstøj til industrien. Den viser, hvad andre produkter indenfor samme kategori kan holde sig under, når det handler om ind- hold af salt og kan således fungere som inspiration for producenterne i forhold til, hvad de på frivillig basis kan arbejde hen imod at opfylde som led i deres udviklingsarbejde frem til. Saltlisten er udviklet med udgangspunkt i en tilsvarende liste fra England, men tilpasset danske forhold. Der har således været en løbende drøftelse af, hvad den mest hensigtsmæssige opdeling af fødevarekategorier er, samt det datagrundlag og den metode der ligger til grund for fastsættelse af de vejledende reduktionsmål, som saltlisten indeholder. FØDEVAREKATEGORIER Der er udarbejdet vejledende reduktionsmål for stort set alle fødevarer, for på den måde at opnå at forbrugerne, uanset hvad de spiser, vil blive vænnet til, at der er mindre salt i produkterne. Derfor er fødevarer, som spises i små mængder, taget med på listen, uanset at den pågældende fødevare isoleret set ikke har væsentlig betydning for befolkningens samlede saltindtag. Det samme gælder produkter, der i dag er karakteriseret ved et højt indhold af salt, f.eks. saltlakrids og soyasovs. Fødevarer med et lavt indhold vil kunne bidrage væsentligt, hvis der spises meget af det, hvilket fx er tilfældet med brød. Indenfor de enkelte fødevaregrupper er det særlig vigtigt, at der er fokus på de produkter, der er store på det danske marked og dermed indgår ofte i danskernes kost. Man ved fra forskning i udvikling af smagspræferencer, at forbrugernes præference for den salte smag på den måde kan ændre sig, således at de med tiden vil foretrække en mindre salt smag. Det kan forventes, at der med produktudvikling og nogen tilvænning hos forbrugerne kan ske en væsentlig reduktion i saltindholdet, uden at det påvirker smagsoplevelsen. Det er vigtigt, at tilvænning og dermed produktudvikling sker gradvis og i flere tempi. De fleste studier peger på, at det tager ca uger at vænne sig til mindre salt. Det er dog ikke muligt at sige, hvor langt man kan gå ned i saltindhold, uden det påvirker smagsoplevelsen. For ikke at gøre listen alt for omfattende har man valgt at gøre fødevarekategorierne så brede som muligt. Det betyder så også, at de ikke fuldt ud afspejler kompleksiteten og variationerne i produktions- og fremstillingsmetoder, og at ikke alle produkter indenfor en given kategori vil kunne produceres sikkerhedsmæssigt forsvarligt med et saltindhold svarende til de fastsatte reduktionsmål eller uden at ændre karakter på en for forbrugerne uacceptabel måde. Det kan betyde, at ikke alle fødevarer inden for en given kategori kan blive reduceret i salt. 1 Saltpartnerskabet er et samarbejde mellem følgende parter under ledelse af Fødevarestyrelsen: DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, HORESTA, Hjerteforeningen, Hjernesagen, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, COOP, DSK, Dansk Supermarked, Danske Slagtemestre, Bager- og Konditormestre i Danmark, Gigtforeningen og Dansk Hypertensionsselskab. 2
3 BENCHMARK De vejledende reduktionsmål, der er fastsat i saltlisten, er beregnet som 40 % fraktilen af de data for aktuelt saltindhold, som er meldt ind fra branchen i de pågældende fødevarekategorier på det tidspunkt, hvor listen blev lavet. Det betyder i teorien, at 40 % af produkterne allerede har et saltindholdunder de vejledende reduktionsmål, mens 60 % ligger over de vejledende reduktionsmål. De pågældende reduktionsmål er ikke vægtede i forhold til fødevarernes volumen på markedet. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at indhente tilstrækkeligt med data, hvorfor data ikke er repræsentative for det danske marked. Derfor har der i visse tilfælde været behov for at tilpasse reduktionsmålene, hvor f.eks. få data ikke har givet tilstrækkeligt sikkert grundlag for entydigt at fastsætte reduktionsmål, ligesom nogle reduktionsmål er blevet fastsat ud fra et yderst begrænset kendskab til indholdet af salt i de pågældende danske fødevarer. Derfor har reduktionsmålene i listerne i England også i nogle tilfælde haft betydning for fastlæggelse af de danske reduktionsmål. MONITORERING AF INITIATIVERNE I SALTPARTNERSKABET Saltlisten er et blandt flere initiativer, som har til formål at sænke danskernes indtag af salt. Sammen med andre initiativer, som skal sætte betydningen af salt for befolkningssundheden på dagsordenen, indgår saltlisten som ét element i den samlede indsats. Andre elementer er at reducere saltindholdet i kantinemad og i udespisningen samt at øge forbrugernes og de mad- og sundhedsprofessionelles opmærksomhed på salt, ligesom en bedre mærkning af fødevarernes indhold af salt er elementer i den samlede indsats. Et monitoreringsprogram er en meget vigtig del af strategien for at reducere befolkningens indtag af salt. Dette iværksættes både i forhold til saltindholdet i produkterne og i forhold til borgernes faktiske saltindtag, målt som udskillelse af salt i urinen. SALTPARTNERSKABET Partnerskabet blev etableret i 2011 med repræsentanter fra myndigheder, sundheds- og forbrugerorganisationer samt fødevareerhvervets brancheforeninger. Formålet med partnerskabet er at forbedre folkesundheden. Partnerskabets vision er at nedsætte det daglige saltindtag med 3 g og forebygge især hjertekarsygdomme, men også andre sygdomme. I Danmark er indtaget i gennemsnit på ca g pr. dag for mænd og ca. 7-8 g for kvinder, hvor anbefalingen fra WHO og De Nordiske Næringsstofanbefalinger er på 5-6 g. Når det lykkes at reducere saltindtaget med i gennemsnit 3 g pr. dag, vil man kunne reducere forekomsten af hjerte-karsygdomme med 5-15 % og samtidig spare samfundet for en sundhedsudgift på 1-2 mia. kr. årligt. Et vigtigt indsatsområde er at reducere salt i færdigpakkede fødevarer, hvorfor det er glædeligt, at erhvervet vil bidrage til denne indsats ved på frivillig basis at arbejde mod de vejledende reduktionsmål. 3
4 VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN Formålet med listen er at inspirere producenterne til at arbejde for et lavere indhold af salt i alle produkter til gavn for folkesundheden. For ikke at gøre listen for detaljeret er nogle fødevarekategorier brede, hvilket betyder, at de ikke altid afspejler kompleksiteten og variationerne i produktions og fremstillingsmetoder, og at ikke alle produkter indenfor en given kategori vil kunne produceres fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt med et saltindhold svarende til de fastsatte reduktionsmål eller uden at ændre karakter på en for forbrugerne uacceptabel måde. Det kan betyde, at ikke alle fødevarer inden for en given kategori kan blive reduceret i salt svarende til det vejledende reduktionsmål. Omvendt vil der også være produkter, der allerede i dag produceres med et lavere indhold af salt end reduktionsmålet, og som det stadig er muligt at reducere yderligere i salt. 4
5 1. KØD For kødkategorien er de vejledende reduktionsmål for salt baseret på total natrium i produkterne, dvs. at også andre natriumkilder end NaCl medregnes Finhakket (farser), varmebehandlet Middagspølser F.eks. wienerpølse, frankfurter og lignende Pålægspølser F.eks. kødpølser, røget medister og lignende 2,3 g salt eller 920 mg natrium 2,3 g salt eller 920 mg natrium Frikadeller, kødboller og lignende 1,6 g salt eller 640 mg natrium 1.2. Hele stykker af kød samt udskivede stykker af produkterne, varmebehandlet 2,7 g salt eller 1,1 g natrium Fjerkrækød F.eks. kyllingebryst, kalkunbryst og lignende Svine- og oksekød F.eks. skinke, hamburgerryg, rullepølse, kamsteg og lignende 1.3. Hele stykker af kød samt udskivede stykker af produkterne, ikke varmebehandlet Bacon Røget skinke, røget hamburgerryg og lignende 3,0 g salt eller 1,2 g natrium 2,4 g salt eller 960 mg natrium 3,0 salt eller 1,2 g natrium 1.4. Postej og paté 1,9 g salt eller 760 mg natrium 5
6 2. BRØD For brødblandinger gælder de vejledende reduktionsmål de færdigtilberedte brød 1.5. Tilberedt kød Kød tilsat lage, ikke varmebehandlet Kyllingekød F.eks. kyllingebryst, kyllingefilet og lignende Andre typer kød F.eks. svinekød Andet tilberedt kød, ikke varmebehandlet F.eks. overfladekrydret kød og lignende Rugbrød Inkluderer alle slags rugbrød som rådej, delvis bagt og friskbagt 2.2. Hvedebrød Inkluderer alle slags hvedebrød som rådej, delvis bagt og friskbagt. F.eks. fransk-, toast-, ciabatta- og nanbrød, flute, burgerboller, pølsebrød, kernebrød samt sødt brød som kanelboller, boller med rosiner og lignende. Ekskluderer brød med fyld som f.eks. ost, oliven, soltørrede tomater osv. (kategori 2.5) 2.3. Fuldkornshvedebrød Inkluderer alle slags fuldkorns hvedebrød som rådej, delvis bagt og friskbagt. F.eks. fransk-, toast-, ciabatta- og nanbrød, flute, burgerboller, pølsebrød, kernebrød samt sødt brød som kanelboller, boller med rosiner og lignende. Ekskluderer brød med fyld som f.eks. ost, oliven, soltørrede tomater osv. (kategori 2.5) 2.4. Knækbrød Inkluderer alle slags knækbrød. Ekskluderer produkter tilsat ingredienser/fyld (kategori 2.5) 0,8 g salt eller 320 mg natrium 1,3 g salt eller 520 mg natrium 1,5 g salt eller 600 mg natrium 1,2 g salt eller 480 mg natrium 1,1 g salt eller 440 mg natrium 1,1 g salt eller 440 mg natrium 1,3 g salt eller 520 mg natrium 6
7 2.5. Brød med fyld Inkluderer alle brød/boller/knækbrød med fyld som f.eks. ost, oliven, soltørrede tomater, kød og lignende 1,3 g salt eller 520 mg natrium 3. MORGENMADSPRODUKTER 3.1. Müsli Inkluderer alle müsli produkter med/uden nødder, tørret frugt samt iblandet ekstruderede produkter. Havregryn er ikke tilsat salt og er ikke omfattet 0,3 g salt eller 120 mg natrium 3.2. Andre morgensmadsprodukter F.eks. cornflakes, rugfras, cocopops - med/uden tørret frugt 1,0 g salt eller 400 mg natrium 4. MEJERIPRODUKTER 4.1. Gule oste Bløde oste Inkluderer bløde oste med <29 % protein f.eks. Danbo 20+, 30+ og 45+, Havarti 60+ og 55+, som skæreost, skiveost eller revet 1,7 g salt eller 680 mg natrium Hårde oste Inkluderer hårde oste med højt indhold af protein f.eks. Kadett 20+, Emmentaler 45+, Cheddar 50+, som skæreost, skiveost eller revet 1,5 g salt eller 600 mg natrium Mozzarella m.v. Fast og revet mozzarella samt pizzatop produkter, hvor mælkefedtet er udskiftet med vegetabilsk fedt. Ekskluderer frisk mozzarella 1,4 g salt eller 560 mg natrium 4.2. Frisk ost Flødeost, naturel 0,8 g salt eller 320 mg natrium 7
8 Flødeost, krydrede 1,2 g salt eller 480 mg natrium Flødeost, søde 0,6 g salt eller 240 mg natrium Frisk mozzarella 0,5 g salt eller 200 mg natrium Hytteost 0,8 g salt eller 320 mg natrium 4.3. Skimmeloste Danablue 3,1 g salt eller 1,2 g natrium Øvrige skimmeloste (> 2 kg) 2,3 g salt eller 920 mg natrium Øvrige skimmeloste (< 2 kg) 1,7 g salt eller 680 mg natrium 4.4. Forarbejdede oste Smelteoste Andre forarbejdede oste Inkluderer f.eks. pizzatop som revet ost tilsat smelteprodukt og kartoffelstivelse (ikke kun som antiklump) og toastost som skiveskåret smelteost 4.5. Hvide oste F.eks. hvis blød ost i tern og lignende 3,5 g salt eller 1,4 g natrium 1,3 g salt eller 520 mg natrium 3,0 g salt eller 1,2 g natrium 4.6. Smør 1,2 g salt eller 480 mg natrium 4.7. Margarine og blandingsprodukter Inkluderer alle margariner og smørbare produkter, som indeholder olie, f.eks. solsikke-, olivenolie, beriget smørmælk osv. 1,0 g salt eller 400 mg natrium 8
9 5. KARTOFFELPRODUKTER 5.1. Pulverkartoffelmos, som tilberedt produkt 0,3 g salt eller 120 mg natrium 5.2. Andre forarbejdede kartoffelprodukter Inkluderer frosne ovnklare krydredekartofler og færdigkogte i glas. Ekskluderer færdigretter 1,0 g salt eller 400 mg natrium 5.3. Kartoffelsalater 1,1 g salt og 440 mg natrium 6. KONFEKTURE 6.1. Lakrids Inkluderer både sød og saltet lakrids 0,8 g salt eller 320 mg natrium 6.2. Bolsjer, stærke 1,7 g salt eller 680 mg natrium 7. FINERE BAGVÆRK For kageblandinger gælder de vejledende reduktionsmål de færdigtilberedte kager 7.1. Kager/skærekager, småkager, wienerbrød, vafler, muffins og lignende 0,6 g salt eller 240 mg natrium 7.2. Frugttærter 0,2 g salt eller 80 mg natrium 7.3. Søde kiks 0,6 g salt eller 240 mg natrium 7.4. Krydrede/ saltede kiks 1,8 g salt eller 720 mg natrium 8. DRESSING For boullion og lignende gælder de vejledende reduktionsmål produktet i ikke koncentreret form 8.1. Mayonnaise- og cremefraichedressinger samt olie- og eddikedressinger Ikke fedtreduceret mayonnaise- og cremefraichedressinger 1,6 g salt eller 640 mg natrium 9
10 Fedtreduceret mayonnaise- og cremefraichedressinger samt olieog eddikedressinger 1,8 g salt eller 720 mg natrium 8.2. Ketchup 1,8 g salt eller 720 mg natrium 8.3. Sennep 3,4 g salt eller 1,4 g natrium 8.4. Bouillon, som tilberedt 0,9 g salt eller 360 mg natrium 9. KONSERVES 10. DRIKKEVARER* Med hensyn til 10.1 er målet sat for at forhindre, at der på sigt kommer mere salt i f.eks. læskedrikke og vand. For sportsdrikkenes vedkommende er de inkluderet for at forebygge tilsætning af natrium med ikke fysiologisk formål som f. eks. de godkendte elektrolytberigede Bønner i sauce 9.2. Grønsagskonserves Grønsagskonserves Inkluderer alle konserverede grønsager. Ekskluderer forarbejdede ærter (lufttørrede ærter) og surkål (hvidkål) samt særlige saltede grønsagskonserves (kategori ) Særlige saltede grønsagskonserves Inkluderer særlige saltede grønsagskonserves som f.eks. soltørrede tomater, oliven, chili og jalapenos Vand, læskedrikke, iste, sportsdrikke og lignende. Elektrolytberigede godkendte sportsdrikke er undtaget Instant drikke, som tilberedt produkt Inkluderer instant chokoladedrikke, instant cappuccino eller instant cafe latte 0,6 g salt eller 240 mg natrium 0,7g salt eller 280 mg natrium 3,7 g salt eller 1,5 g natrium 30 mg natrium 25 mg natrium *Naturligt mineralvand og kildevand omfattet af bekendtgørelse nr om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand samt produkter baseret på naturligt mineralvand og kildevand er ikke omfattet, hvad angår produkternes naturlige natriumindhold. Ligeledes er frugtsaft omfattet af bekendtgørelse nr ikke omfattet. 10
11 11.SNACKS Standard kartoffelchips Inkluderer standard kartoffelchips i alle smagsvarianter Ekstruderet snacks Inkluderer ekstruderet snacks i alle smagsvarianter. F.eks. ostepops, osterejer, popcorn og lignende Ekspanderet snacks (pellet) Inkluderer alt ekspanderet snacks, f.eks. skaller med rejesmag, baconsmag, skruer 1,7 g salt eller 680 mg natrium 2,3 g salt eller 920 mg natrium 2,8 g salt eller 1,1 g natrium Saltede nødder 1,2 g salt eller 480 mg natrium Andet saltet snacks Inkluderer f.eks. saltstænger, rugstænger og lignende 2,2 g salt eller 880 mg natrium 12. FÆRDIGRETTER Færdigretter på frost Pizza og forårsruller 1,4 g salt eller 560 mg natrium Spiseklare supper 1,0 g salt eller 400 mg natrium Middagsretter Inkluderer kyllinge-, fiske-, kød - og vegetarretter Færdigretter på køl Inkluderer spiseklare supper samt kyllinge -, fiske-, kød - og vegetarretter Færdigretter uden for køl Middagsretter Inkluderer f.eks. konserves, spiseklare supper samt pulver retter som tilberedt 0,8 g salt eller 300 mg natrium 1,0 g salt eller 400 mg natrium 0,9 g salt eller 360 mg natrium 11
12 13. PÅLÆGSSALATER Pålægssalater med kød 1,6 g salt eller 640 mg natrium Pålægssalater med fisk eller skaldyr 1,2 g salt eller 480 mg natrium Pålægssalater med grønsager, toppingsalater 1,0 g salt eller 400 mg natrium 14. FISK ELLER SKALDYR Paneret fisk 1,0 g salt eller 400 mg natrium Marineret fisk 3,0 g salt eller 1,2 g natrium Røget fisk 3,0 g salt eller 1,2 g natrium Gravad fisk 3,3 g salt eller 1,3 g natrium Konserves og convenience Fiskekonserves og convenience Inkluderer alt konserveret fisk i olie, vand, saltlage, tomat osv. F.eks. tun, makrel, laks, sardin, blæksprutte, kaviar, torskerogn samt convenience produkter såsom frisk fars og fiskefrikadeller Skaldyr konserves og convenience Skalddyr konserves og convenience på køl. Inkluderer alt konserveret skaldyr i olie, vand, saltlage, tomat osv. f.eks. rejer, kammuslinger samt convenience produkter Skalddyr konserves og convenience på frost Inkluderer alt konserveret skaldyr i olie, vand, saltlage, tomat osv. f.eks. rejer, kammuslinger samt convenience produkter. 1,0 g salt eller 400 mg natrium 2,0 g salt eller 800 mg natrium 1,5 g salt eller 600 mg natrium 12
13 15. SAUCER OG MARINADER Sauce Pasta-, mornay-, bearnaise-, whiskey-, hollandaise-, karrysauce og lignende, der er færdigblandede og blot skal varmes op. Dvs. både saucer som er ingredienssauce (blandes i ret) og tilbehørssauce ( dyp -sauce, der spises som de er, som tilbehør til kød og kartofler/pasta/ris eller lignende). 1,1 g salt eller 440 mg natrium Pesto, engelsk sauce og lignende 2,7 g salt eller 1,1 g natrium Soya sauce, fiskesauce, østerssauce og lignende 13 g salt eller 5,2 g natrium Marinader 6,7 g salt eller 2,7 g natrium 13
31-03-2012 Vejledende reduktionsmål for salt i fødevarer, Saltlisten. Danskernes indtag af salt skal reduceres
31-03-2012 Vejledende reduktionsmål for salt i fødevarer, Saltlisten. Danskernes indtag af salt skal reduceres Der er gennem de senere år blevet opbygget solid videnskabelig dokumentation for, at et højt
Læs mereVEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER SALTLISTEN
VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER SALTLISTEN Indholdsfortegnelse DANSKERNES INDTAG AF SALT SKAL REDUCERES 4 PRÆMIS FOR ARBEJDET MED AT REDUCERE SALTINDHOLDET 4 OM SALTLISTEN 5 FØDEVAREKATEGORIER
Læs mereVEJLEDENDE MÅL FOR SALT I FØDEVARER SALTLISTEN
18.09.2018 VEJLEDENDE MÅL FOR SALT I FØDEVARER SALTLISTEN Indholdsfortegnelse DANSKERNES INDTAG AF SALT SKAL REDUCERES 4 PRÆMIS FOR ARBEJDET MED AT REDUCERE SALTINDHOLDET 4 OM SALTLISTEN 5 FØDEVAREKATEGORIER
Læs mereDanske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium
(g salt mg natrium (g salt mg natrium 2012 (g salt mg natrium 1. Kødprodukter 1.1. Finhakket farser, varmebehandlet 1.1.1. Middagspølser 814 mg natrium 800 mg natrium Kogte pølser 600 mg natrium 1.1.2.
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker. 5. september 2018
5. september 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker.
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede saltede hele kødstykker (skinke, hamburgerryg, pulled kød) og middagspølser, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereNOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Notat fra
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereSaltindhold i brød og morgenmadscerealier
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT. Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold i frosne pizzaer
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereSaltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Apr 09, 2019 Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle,
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereSaltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 21, 2019 Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle, Ellen; Mejborn, Heddie Publication
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereBRUNCHBUFFET BRUNCH PÅ TALLERKEN
BRUNCHBUFFET Hver lørdag & søndag kl.11.00-13.30 Fri kaffe, te og æble-/appelsinjuice 139,- Børn fra 2 til 12 år 79,- Scrambled eggs m. bacon, amerikanske pandekager med sirup, græsk yoghurt med skovbær
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDenne kasse er fyldt med smags- og syns oplevelser, smør selv.
Torsdag d. 19. september Denne kasse er fyldt med smags- og syns oplevelser, smør selv. Smagskassen Smør selv: Spegepølse, kalkun, sildepostej, æg Antal: Smagskassen (% svinekød) Smør selv: Oksespegepølse,
Læs mereSunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereUdgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Monitorering Ulla Toft 1 WHO, ekspertgruppe: 8 trin til succes 1. Etablere støtte 2. Undersøge status (indtag og indhold) 3. Fastsætte et mål og en tidsramme 4. Udvælge mest relevante initiative 5. Kampagne
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereHanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereCafe Iluliaq MENU VELKOMMEN. Tel: +299 94 22 42 info@icecaptours.com www.icecaptours.com
Cafe Iluliaq MENU VELKOMMEN Tel: +299 94 22 42 info@icecaptours.com www.icecaptours.com SUPPER NUDLER & RIS 1. Tom yum 75,- (Stærk & krydret suppe). Tiger rejer eller kammuslinger med grønsager. Serveres
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereCafe Iluliaq. Menu Velkommen. Tel: +299 94 22 42 Email: info@icecaptours.com Webpage:www.icecaptours.com
Cafe Iluliaq Menu Velkommen Tel: +299 94 22 42 Email: info@icecaptours.com Webpage:www.icecaptours.com Supper Nudler & ris 1. Tom yum 70,- (Stærk & krydret suppe) Tiger rejer eller kammuslinger m/ grønsager
Læs mere1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)
Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs merePriser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker
BBBB i Aalborg Bragt eller afhentes ved Bedre Buffet, Bragt eller Bagdør Bagdør til køkkenet (BBBB ApS) (CVR-nr 26 67 58 55) Skydebanevej 50, dk-9000 Aalborg www.bbbb.dk Betagende Borde Bedre Buffet BB@BBBB.dk
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereDen økologiske. madpakke
Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette
Læs mereråvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen
atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen
Læs mereHvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen
Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereMenukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015
Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres
Læs merephat ga paw sodavand thai appetizers phat ga paw kildevand hjemmelavet forårsruller phat nam man hoi kaffe indbagt kyl ingevinge cappuccino
menu sandthai sandwich 1. kylling & bacon, durumkernebrød, mayonnaise, karry dressing 2. parmaskinke & frisk mozzarella, groft græskar kernebrød, basilikum pesto 3. hjemmelavet frikadelle, majsbrød med
Læs mereLille portion (1800-2100 kj)
Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereSANDWICHES. Lækker nybagt grov baguette med salat, cremefraiche dressing, kebab og agurk
SANDWICHES Grov UCH sandwich m/kebab Lækker nybagt grov baguette med salat, cremefraiche dressing, kebab og agurk Lys UCH sandwich m/kebab Lækker nybagt baguette med salat, cremefraiche dressing, kebab
Læs mereUdgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, august 2010
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, august 2010 Hvor er aldersgrænsen? 3 Hvordan er medier defineret? 3 Sponsorering i forbindelse med børns fritidsaktiviteter 3 Segmenterede markedsføring
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereMenukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015
Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereMadplan Varm mad m. smør selv
Madplan m. smør selv Uge:45 2015 Frikadeller Spidskålstzatziki Kartoffel både, bagt Rugbrød Bolognese (kødsovs) Rugbrød Kartoffel både Fuldkornspasta Agurk Hønsekødpølse Gulerødder Purløg Leverpostej Makrel
Læs mereBRUNCHBUFFET BRUNCH PÅ TALLERKEN
BRUNCHBUFFET Hver lørdag & søndag kl.11.00-13.30 Fri kaffe, te og æble-/appelsinjuice 139,- Børn fra 2 til 12 år 79,- Scrambled eggs m. bacon, amerikanske pandekager med sirup, græsk yoghurt med skovbær
Læs mereDIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet
DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereSPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA
SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen,
Læs mereKåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.06.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereKyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki
Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne
Læs mereBASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER
SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den
Læs mereStor portion (2200-2500 kj)
Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Stor portion (2200-2500 kj) til de 11-15 årige børn Bestil. nr. 2009208 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereTabel Fra Kalorier til skridt Skridtlængde 0,70 meter
Tabel Fra Kalorier til skridt Skridtlængde 0,70 meter Denne tabel gælder for personer med en Skridtlængde på 0.70 m = 0.0007 km. Kalorieforbrug (kcal) = antal skridt x skridtlængde (km) x vægt (kg) Antal
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereMenukort. Holstebro/Herning
Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål
Læs merealle priser er inkl. moms ret til prisstigninger forbeholdes. Min. 10 personer
Forretter 2 stk. tarteletter med høns i asparges 45,- kr. Rejecocktail med dressing og flutes 50,- kr. Spinatroulade på sprød salat 55,- kr. Kyllingeroulade bagt i lufttørret skinke på sprød salat med
Læs mereVejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.
Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Alder og energitrin Børn i førskolealderen 1-5 år 4100-5300 kj Børn i skolealderen 6-9 år 7700 kj Piger Piger Drenge Drenge 10-13 år
Læs mereFAVORITMENU. UGE 28 - Mandag
UGE 28 - Grillet kylling (1 stk. pr. person) med rub af citronskal, hvidløg, havsalt og sesam. Serveres med lun persille couscous og dressing lavet på yoghurt og tahin (1,6,8,15) Fennikel-rucola salat
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereInter99 - efter 3 år. Vejledning. Læs venligst denne vejledning grundigt, før du går i gang med at udfylde spørgeskemaet.
Vejledning Læs venligst denne vejledning grundigt, før du går i gang med at udfylde spørgeskemaet. Det er vigtigt at udfylde skemaet tydeligt. Svarene bliver skannet ind på maskine, så alle krydser skal
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereDe praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer
De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,
Læs mere