København som Markedsby udvikling og etablering af en robust organisering af lokale torvedage og madmarkeder.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Projektbeskrivelse for madmarkeder i København Sagsnr Dokumentnr København som Markedsby udvikling og etablering af en robust organisering af lokale torvedage og madmarkeder. Sagsbehandler Niels Hansen Baggrund og grundideer Dette pilotprojekt skal afprøve hvilke rammer der skal til for at igangsætte en forretningsmæssigt robust organisering af faste, tilbagevendende madmarkeder i København i perioden Der ønskes et bæredygtigt marked der er integreret i det lokale hverdagsliv og som kan fungere på kommercielle vilkår. Derfor skal markedet køre kontinuerligt, så der skabes fast arbejde for stadeholdere og operatøren. Markederne ønskes derfor afholdt på 4-7 udendørs pladser i København på faste ugentlige dag. Målet er så vidt muligt at markederne kører året rundt. Erfaringerne skal bruges til at vise bæredygtigheden af og potentialet for yderligere markedsaktiviteter. Herunder opbygge kapaciteten hos operatører og stadeholdere. Markederne skal være med til at skabe en levende by med et mere interessant lokalt byliv, hvor markedspladsen er omdrejningspunkt for lokale møder og aktiviteter i lokalområdet, der kan skabe fælles oplevelser og sammenhold. Markederne skal være med til at give en by med kant ved at styrke de lokale kvaliteter, og skabe overraskende oplevelser når eksempelvis landet møder byen. Endelig skal markederne være med til at fremme byens ansvarlighed. Det kan være i form af sundhed, når det bliver lettere og mere interessant at købe sunde, uforarbejdede og økologisk råvarer eller gennem uddannelsesaktiviteter for børn. Det kan også være ved at styrke et bedre miljø og klima eksempelvis ved at gøre lokale varer let tilgængelige. Endeligt kan det være i form af social ansvarlighed ved at understøtte socialøkonomiske virksomheder og jobskabelse. i Når det vurderes, at madmarkeder både kan være selvstændige økonomisk robuste forretninger og samtidig bidrage til byens udvikling, sker det på baggrund af en række casestudier af storbyer, som igennem en lang årrække har haft succes med madmarkeder, herunder fx New York, London, Paris, Barcelona og Amsterdam ii. Med pilotprojektet skal markederne gå fra at være særlige events til at være en naturlig del af hverdagen i de lokalområder de afholdes i. Område- og Byfornyelse Islands Brygge 37 Postboks København S Mobil F36I@tmf.kk.dk EAN nummer

2 Efter tidligere forsøg med at etablere madmarkeder er Københavns Kommune opmærksom på, at der kan være udfordringer med at sikre lokale fødevarer samt borgernes købevillighed. Erfaringer fra succesfulde markedsbyer peger entydigt på, at stærke og forpligtende samarbejder mellem myndigheder og markedsoperatører er af afgørende betydning for opbygning af markedskapacitet og -kultur samt for markedernes succes og realisering af deres byudviklingsmæssige potentialer. Et væsentligt element i pilotprojektet er derfor, at kommunen stiller sine erfaringer med lokalområderne, sine lokale kontakter og viden samt input til lokale aktiviteter til rådighed for operatøren. Det forventes omvendt, at operatøren inddrager kommunen i udviklingen af markederne. Der annonceres efter en eller flere operatører eller konsortier, der vil være med til at udforme og udforske det i denne projektbeskrivelse beskrevne koncept for et madmarked. Organisering Styregruppe Områdefornyelsen (Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen) har projektledelsen og hjælper til lokal forankring. Byliv (Byens Anvendelse, Teknik- og Miljøforvaltningen) er ansvarlig for tilladelser og relation til andre arrangementer i byen. Kontoret for Vækst og Erhverv (Økonomiforvaltningen) varetager kommunens overordnede strategiske interesser i projektet. De tre parter indgår i en styregruppe der koordinerer aktiviteter og i det omfang det er muligt hjælper til at løse de udfordringer operatøren måtte opleve. Styregruppen kan eksempelvis være med til at skabe lokal forankring samt hjælpe med til at udvikle og skaffe finansiering til særlige projekter i forbindelse med madmarkedet. Det er ligeledes styregruppen, der holder øje med madmarkedernes udvikling og evaluerer på forsøgsprojektet. Styregruppen vil have et tæt samarbejde med den valgte operatør. Advisory board Styregruppen inddrager et advisory board med særlige faglige kompetencer. Det kan eksempelvis være i forhold til udvikling af særlige aktiviteter eller viden om forretning, fødevarekvalitet og sundhed. Her sidder bl.a. Madfællesskabet, et partnerskab mellem Københavns, Lejre og Bornholms kommuner. Madfællesskabet Side 2 af 9

3 faciliteres af Købehavns Madhus iii, der repræsenterer fællesskabet i denne sammenhæng. Parternes bidrag til madmarkederne Områdefornyelser sikrer lokal styrkeposition Områdefornyelserne har et godt indblik i de lokale forhold og kontakt til lokale aktører. De har kendskab til muligheder og begrænsninger i lokalområdet, både ift. den potentielle kundegruppe, infrastrukturelle forhold samt potentialerne i det lokale erhvervs- og foreningsliv. Områdefornyelserne kan desuden hjælpe til med at formidle markedsaktiviteterne lokalt. Konkret kan den enkelte områdefornyelse bistå, hvor det lokalt giver mening med: Lokale aftaler Kontakt med det lokale handelsliv, herunder f.eks. socialøkonomiske virksomheder, foreninger mv. Infrastruktur (f.eks. kontakt til et beboerhus om brug af toilet, el eller vand), eller kan fremskynde planer om at opsætte gøglerstik eller lignende. Byliv samler trådene Byliv i Teknik- og Miljøforvaltningen giver tilladelser til arrangementer og hjælper arrangører med at bruge byens rum. Det kan være alt fra Distortion over maratonløb til mindre loppemarkeder. Byliv kan derfor være behjælpelige med: Tilladelser inden for Bylivs områder Øvrige myndighedsgodkendelser Oplysninger om andre events og begivenheder, som kan være relevant for en operatør. Madfællesskabet som sparringspartner og projektudvikler Madfællesskabets partnere kan rådgive og bidrage til projekter i Københavns Kommune med henblik på at give københavnerne et bedre måltid. I forbindelse med dette pilotprojekt kan Madfællesskabet og særligt Københavns Madhus blandt andet bistå med: Kvalitetssikring og udvikling af markedskonceptet Formidle kontakt til potentielle stadeholdere Hjælp til udvikling af aktiviteter på markedet (f.eks. kokkeskole i regi af Børnenes Madhus) Rådgive stadeholdere i omlægning fra konventionelle til økologiske råvarer. Side 3 af 9

4 Skabe netværk og kontakt til landmænd og andre producenter af fødevarer. Markedskoncept Markedspladserne i det nye markedsnetværk skal overordnet set supplere og kvalificere den eksisterende by livet, menneskene og handlen samt understøtte byudvikling lokalt, samt give Københavnerne let adgang til og skabe opmærksomhed på sunde og bæredygtige fødevarer. Som inspiration fra tilsvarende markeder og torvedage i udlandet, og særligt New York, er det oplagt at tage udgangspunkt i: Markeder, hvor et gennemgående element er råvarehandel (fisk, kød, frugt, grønt, specialiteter, drikkevarer etc.) fortrinsvist fra lokale og regionale producenter med vægt på bæredygtighed samt nye tættere by-land-relationer. Ikke mindst i lyset af, at den specialiserede råvarehandel hos slagtere, fiske- og grønthandlere er blevet markant svækket i København igennem de seneste årtier. Markeder, hvor Street Food samt forarbejdede produkter, der ofte er en bedre forretning end råvarehandlen, begrænses og så vidt muligt tager udgangspunkt i udbuddet på markedet. Markeder, hvor der gives plads til lokalt forankrede aktiviteter der tiltrækker lokale borgere og er en del af udviklingen af lokalområdet. Succesfulde markeder afspejler og repræsenterer typisk de kvarterer, de finder sted i. Forholdet mellem råvarehandel og anden handel og aktivitet kan variere fra markedsplads til markedsplads alt afhængig af kundegrundlag og stedsspecifikke muligheder og interesser. Bymæssige succeskriterier kan ligeledes variere fra markedsplads til markedsplads alt afhængig af kundegrundlag og stedsspecifikke muligheder og interesser. Da der er tale om et forsøg, lægges der op til, at den eller de tilbydende markedsoperatører selv formulerer et eller flere forsøgskoncepter både i forhold til udbud af varer, stadelogistik og placeringer. Teknik- og Miljøforvaltningen er desuden indstillede på, at kapacitet hos markedsoperatører i København skal opbygges gradvist, herunder ikke mindst kontakterne til nye stadeholdere, der også skal bruge tid på at opbygge nye og stabile forretninger. Dermed accepteres det, at Side 4 af 9

5 markedsaktiviteter ikke fra første færd leverer resultater på alle markedskonceptets målsætninger, så længe retningen er rigtig og der er en plan for hvordan målsætningerne gradvist opnås. Markedspladser og lokal forankring I samarbejde med styregruppen udvælger operatøren 2-7 pladser placeret i de eksisterende og kommende områdefornyelser. Disse skal udvælges blandt de i bilag B beskrevne områder og pladser. Pladserne har varierende ejerforhold. Vilkår for brug af arealerne (herunder evt. arealleje) skal derfor afklares nærmere, når pladserne er valgt. Derudover kan operatøren og styregruppen i fællesskab udvælge yderligere op til 4 pladser i det øvrige København. Her vil bl.a. forholdet mellem forslåede pladser og selvvalgte blive vurderet. For de sidstnævnte pladser har operatøren et større ansvar for at sikre en vis lokal forankring. Som tidligere beskrevet har research vist, at en væsentlig faktor for madmarkedernes succes har været en lokal forankring. Det kan derfor være en mulighed at give lokale foreninger og andre non-profit aktører mulighed for at leje stadepladser til reduceret pris, hvis disse ikke konkurrerer direkte med stadeholderne. Det forventes desuden, at der gøres en særlig indsats for at få lokale erhvervsdrivende som grønthandlere, slagtere, o.l. til at deltage i markederne så markederne i størst mulig grad bliver et aktiv for de lokale erhvervsdrivende. Her kan de lokale områdefornyelser bidrage med lokal viden og ressourcer. Derudover vil det være ønskeligt, at lokal beskæftigelse indtænkes ved at bruge lokale ledige og/eller unge til praktiske opgaver i forbindelse med markederne. Endeligt forventes det, at operatøren er indstillet på, at der ud over de faste markedsaktiviteter gives plads til at eksperimentere og afprøve nye koncepter i forbindelse med markedet enten på eget initiativ, i samarbejde med lokale kræfter eller sammen med Københavns Kommune. Det vil særligt være relevant at inddrage Københavns Madhus i udviklingen af aktiviteter der sætter fokus på sund og økologisk mad, og som eksempelvis inddrager børn, områdets institutioner og køkkener. Målsætning Som beskrevet i indledningen skal madmarkederne være med til at skabe en ansvarlig by med liv og kant. Der lægges derfor vægt på et varieret udvalg af årstidens friske, lokale og økologiske råvarer. Udbuddet af servering og street food bør være begrænset og primært baseret på markedets udbud af råvarer. Der forventes et fokus på lokale stadeholdere og engagement af de lokale. Eksempelvis kan Side 5 af 9

6 ikke-mad relaterede aktiviteter eller stader være tæt koblet til lokale initiativer og udvikling af lokalområdet. Side 6 af 9

7 I udvælgelsen af operatøren, vil der således blive lagt vægt på følgende kriterier: Kriterium Dokumentation Vægt Byliv Markedspladser og dækningsgrad (dag/måned/år) Lokale aktiviteter Her vægter antal og sæsonspredning højest. Her vægter ideer til lokale aktiviteter og hvordan der kan samarbejdes med lokale erhvervsdrivende og aktører herunder evt. rabat i stadeleje for lokale foreninger o.l. der ikke konkurrerer med eksisterende stader. 20% 15% Servering og Street Food Ansvarlighed København har en målsætning om, at over 40 pct. af markedet udbyder uforarbejdede råvarer Økologi Variation i fødevareudbuddet, herunder både grønt, kød og fisk, således at markedet bliver en reel mulighed for fuld hverdagshandel. Udbud der følger årstiderne. Lokale leverandører (indenfor 300 km fra KBH) Marked med kant Plads til eksperimenter, socialt iværksætteri og innovation Oplevelser der overrasker Her vægtes sammenhængen med og brugen af markedets øvrige udbud af råvarer højest. Derudover vægtes det hvis leverandører af forarbejdede fødevarer er certificeret med Det Økologiske Spisemærke. For alle delelementer gælder det at jo højere andel jo højere vægt. Herunder en beskrivelse af, hvordan en evt. højere andel kan opnås over tid. Der vil blive lagt særlig vægt på, hvordan et markedskoncept kan nå eller overstige byens målsætninger. Her vægter forståelse for lokale forhold og hvordan disse kan udnyttes, samt hvordan markedet kan være med til at styrke opbyggelsen af social kapital. 10% 40% 15% Side 7 af 9

8 Vurdering af operatør Ved vurderingen af markedsoperatører vil blive lagt vægt på følgende: Markedsoperatøren er uafhængig af specifikke leverandører eller stadeholdere. Markedsoperatøren viser vilje til at samarbejde med den lokale kvartermanager eller Områdefornyelse om lokale mål og potentialer. Markedsoperatøren skal kunne præsentere en oversigt over (forventede) stadeholdere samt lokale producenter. Inden opstart af markedet fremlægges en mere konkret liste sammen med stadepladsoversigten. Markedsoperatøren skal præsentere en overordnet beskrivelse af markedet, markedsaktiviteter samt driftsoverslag. Markedet skal være selvfinansierende gennem stadelejen. Der ydes ikke direkte tilskud til markedsdriften fra Københavns Kommune. Opgaver Markedsoperatøren har som udgangspunkt ansvaret for opstilling og nedtagning af staderne iv. Det er dog muligt, at overlade dette til stadeholderne selv eller til en anden samarbejdspartner. Dette skal fremgå tydeligt af ansøgningen. Her kan områdefornyelserne hjælpe med at finde lokale partnere. Markedsoperatøren står som udgangspunkt for renhold af arealet under afholdelse af og efter markedets ophør. Også dette kan overlades til en samarbejdspartner. Der vil dog være et stort fokus på, at der ikke efterlades affald på pladsen efter markedets ophør. Markedsoperatøren står for at leje staderne ud til rimelige priser: Prisniveauet skal fremgå af ansøgningen og ændringer skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Der ønskes en prismodel, hvor det er muligt at have både længerevarende lejeaftaler samt kortere lejeperioder. Det skal tydeligt fremgå af prismodellen, hvad stadelejen omfatter. Det forventes, at der indgås skriftlige aftaler på alle længerevarende lejeaftaler. Markedsoperatøren skal oprette en hjemmeside, der som minimum indeholder: Informationer om stadeleje- og vilkår. Beskrivelse af ansøgningsprocedure. Side 8 af 9

9 Oversigtskort over pladsen og stadeholderliste. Kommunikation af markedsaktiviter. Samarbejde med styregruppen og advisory board Det forventes, at markedsoperatøren har et tæt samarbejde med styregruppen og advisory boardet gennem hele perioden med Byliv, Områdefornyelser og kvartermanagers samt Madfællesskabet og er indstillet på, at lokale interessenter inddrages i videst muligt omfang. Det forventes også, at markedsoperatøren medvirker til både midtvejsevaluering og endelig evaluering af projektet. I forbindelse med midtvejsevalueringen skal det vurderes hvorvidt og hvordan målsætningerne for madmarkederne kan sikres. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at den daglige drift varetages af en med erfaring med handel. Det er samtidig væsentligt, at der er én fast kontaktperson, som styrer markedet overordnet. Fra projekt til drift Erfaringerne fra pilotprojektet kan, hvis det får succes, danne baggrund for en efterfølgende bydækkende udrulning af markedspladser i København med dybere forankring politisk og i forvaltningen. i Se også Teknik- og Miljøforvaltningens vision Fællesskab København : ii madmarkeder/. iii iv Hvor det findes, vil der være mulighed for at trække strøm fra gøglerstik mod betaling. Det samme gør sig gældende for adgang til vand. Side 9 af 9