Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

Transkript

1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udarbejdet af Niels Anker, Poul Sørensen, Morten Hørmann, COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Telefon Telefax November 21

3 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Baggrund Metode og datagrundlag Rapportens opbygning 8 2 Konklusioner Konklusioner 9 3 Social- og sundhedsområdet Udviklingen i de 'objektive behov' Strukturer og organisering Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi De ubekendte faktorer 17 4 Faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed (prof. bach.) Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Radiograf Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinikassistent 96 5 Lærer- og pædagogområdet Udviklingen i de 'objektive behov' Strukturer og organisering 12

4 2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi De ubekendte faktorer 12 6 Faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet Folkeskolelærer Pædagog Pædagogisk assistent Bilag Metode og datagrundlag Sygefravær Deltidsbeskæftigelse Refereret litteratur 14.

5 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 1 Indledning 1.1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Det overordnede formål med analysen er at bidrage med viden om sammenhængen mellem udbuddet og efterspørgslen efter velfærdsuddannede i Nordjylland. Udover resultaterne af fremskrivningerne indeholder rapporten tillige beregninger af, hvilke effekter en række udvalgte tiltag vil have på en eventuel risiko for mangel på arbejdskraft. Målet er at give Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, de nordjyske kommuner, uddannelsesinstitutioner samt øvrige relevante aktører øget viden om regionens fremtidige behov for en veluddannet arbejdsstyrke på velfærdsområdet frem til 225. Det er således et mål, at kunne forbedre mulighederne for at handle proaktivt i forhold den forventede mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Analysen er igangsat af Regionsrådet i Nordjylland og Det Rådgivende udvalg for Velfærdsuddannelser og Velfærdsteknologi. Analysen er gennemført i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland med deltagelse fra University College Nordjylland, SOSU Nord, Beskæftigelsesrådet og de nordjyske kommuner. Styregruppen har bestået af ledelsesrepræsentanter herfra og har været med til at kvalificere undersøgelsens indhold, design og udførelse gennem hele processen. Analysen og rapporten er udarbejdet af COWI. Baggrund 1.2 Baggrund Baggrunden for projektet er bl.a., at Nordjylland risikerer at mangle arbejdskraft fra 219. Det fremgår af Analyserapport 21 fra Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor der foretages en basal fremskrivning af arbejdsstyrkens udvikling under antagelse om en konstant erhvervsfrekvens svarende til 27-niveau og en befolkningsudvikling svarende til Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordjylland. Sammenholdes denne udvikling i arbejdsstyrken med en konstant efterspørgsel på arbejdskraft svarende til 27-niveau, vil efterspørgslen efter arbejdskraft overstige udbuddet allerede fra år 219.

6 4 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland I den beregning er der ikke taget højde for, om arbejdsstyrkens kvalifikationer passer til de kvalifikationer, der efterspørges. I dag har omkring en tredjedel af befolkningen i Region Nordjylland i alderen år ingen kompetencegivende uddannelse. Da udviklingen går i retning af øget efterspørgsel efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og faldende efterspørgsel efter arbejdskraft uden kompetencegivende uddannelse, indebærer det risiko for, at der i fremtiden vil blive udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft i regionen, hvis der ikke sker ændringer i sammensætningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer. Særlig stor udfordring, hvad angår de velfærdsuddannede Udfordringen er særlig stor, hvad angår de velfærdsuddannede, hvor der allerede i dag er mangel på en række faggrupper, og hvor den demografiske udvikling vil betyde et pres på både udbuds- og efterspørgselssiden. Dels vil stigningen i antallet af ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet alt andet lige forværre den nuværende mangelsituation, dels vil det større antal ældre betyde øget efterspørgsel efter velfærdsydelser og dermed efter velfærdsuddannet personale. Det er imidlertid svært at spå om, hvor stor manglen på velfærdsuddannede vil blive i de kommende år, og hvilke faggrupper der vil blive ramt særligt hårdt. På denne baggrund er Sektoren for Regional Udvikling i Region Nordjylland, HR-afdelingen i Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland gået sammen om at finansiere denne analyse, der belyser behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Faggrupper Fremskrivningerne er udarbejdet og har til formål at bidrage med viden om sammenhængene mellem udbud og efterspørgsel efter følgende velfærdsuddannede faggrupper: Social- og sundhedsområdet: Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed (prof. bach.) Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Radiograf Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinikassistent. Lærer- og pædagogområdet: Folkeskolelærer Pædagog Pædagogisk assistent..

7 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5 Kontekst Nordjyllands Amt, Arbejdsmarkedsrådet i Nordjyllands Amt samt Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt udarbejdede i år 2 de to rapporter "Mangel på arbejdskraft - myte eller realitet" og "Rekruttering i Nordjyllands Amt ". På grund af de seneste 1 års befolkningsudvikling, udviklingen i uddannelsessøgende samt arbejdsmarkedsudviklingen i regionen udgør disse to rapporter ikke længere et tilstrækkeligt grundlag for den regionale HRudvikling, og den foreliggende fremskrivning af behovet for velfærdsuddannede skal således ses som en videreførelse og fornyelse af amtets tidligere arbejde på området. Fremskrivningerne giver et billede af, hvordan balancen mellem udbud og efterspørgsel for disse faggrupper kan ændre sig over tid - samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag vil kunne have på eventuelle ubalancer. Forbehold Tekniske fremskrivninger af denne type er forbundet med usikkerhed. En række faktorer kan således både påvirke og modvirke tendenser til ubalancer inden for de enkelte fag- og uddannelsesgrupper. Finansministeriet (29) giver følgende eksempler på dette: Uddannelsesvalget blandt unge samt dimensioneringen på uddannelser med flere ansøgere end pladser Gennemførelsestid og frafald i uddannelsessystemet Ændret tilgang til beskæftigelse inden for et givet fag, herunder bl.a. tilgang af udenlandsk arbejdskraft og skift til eller fra privat beskæftigelse Etablering af merituddannelser og øget brug af realkompetencevurdering i forhold til grunduddannelser Tilbagetrækningen blandt ældre medarbejdere Fastholdelsen af medarbejdere mere generelt Arbejdstiden for de nuværende medarbejdere Muligheden for at ansætte personer fra beslægtede faggrupper med relevante kompetencer, hvor rekrutteringssituationen er bedre Ændret opgavefordeling blandt faggrupperne At der indføres arbejdskraftbesparende ny teknologi eller gennemføres andre forbedringer af arbejdsgangene At efterspørgslen som følge af løbende prioriteringer eller ændrede befolkningsudsigter vokser i en anden takt end forudsat. COWI har søgt at indhente viden om forventede tendenser i disse og andre relevante faktorer. Metode og datagrundlag I forbindelse med projektet har vi foretaget en gennemgang af udvalgt litteratur og statistik, interviewet udvalgte nøglepersoner med særligt kendskab til området, foretaget analyser af den historiske udvikling på grundlag af en database baseret på individbaserede data fra Danmarks Statistik samt gennemført to workshops med nøglepersoner inden for området. Den indhentede viden er blevet anvendt på flere måder: dels ved fastlæggelsen af de beregningstekniske forudsætninger for fremskrivningen, dels ved vurderingen af effekten af tiltagene og dels i forbindelse med vurderingen af resultaterne af fremskrivningerne, effekten af tiltagene og områder, hvor der er behov for en indsats.

8 6 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Resultaterne Fremskrivningerne må dog ikke opfattes som prognoser for den mest sandsynlige udvikling i Nordjylland, men som beregningstekniske redskaber, der viser, hvordan udbud og efterspørgsel ville udvikle sig frem til 225 under de anvendte forudsætninger, såfremt udbud og efterspørgsel var uafhængige af hinanden. Fremskrivningerne kan dermed give et billede af nogle tendenser, der kan belyse, hvor der kan opstå overskud eller mangel på arbejdskraft i fremtiden, og hvor sådanne tendenser kan blive forstærket, hvis de anvendte forudsætninger bliver til virkelighed, samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag må forventes at have. Set i det lys er en væsentlig del af formålet med fremskrivningerne at skabe grundlaget for en indsats, der kan sikre, at de fremskrevne ubalancer ikke bliver morgendagens realiteter. 1.3 Metode og datagrundlag Den anvendte metode, datagrundlaget for fremskrivningerne og beregningerne af effekten af udvalgte tiltag er beskrevet udførligt i kapitel 7. Scenarier Fremskrivning af efterspørgslen - fire scenarier Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 225 er naturligt forbundet med usikkerhed. Antallet af arbejdspladser i undersøgelsens faggrupper vil både afhænge af politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer. For at få et bedre billede af usikkerheden er der i fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier: Brugergruppescenariet Branchescenariet Uddannelsesscenariet Nulvækstscenariet. Branchescenariet: Brugergruppescenariet: Uddannelsesscenariet: Brugergruppescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af personer i den relevante brugergruppe. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Branchescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af beskæftigede inden for branchen. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen inden for branchen undervisning. Udviklingen i branchen er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 1. Uddannelsesscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til udviklingen i den overordnede uddannelsesgruppe, som den pågældende uddannelse hører ind under. For sygeplejersker svarer det f.eks. til udviklingen i efterspørgslen efter personer med 1 Se evt. mere om LINE-modellen i afsnittet om metode og datagrundlag i bilaget sidst i rapporten..

9 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 7 mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Udviklingen i de overordnede uddannelsesgrupper er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 2. Nulvækst-scenariet Nulvækstscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til efterspørgslen i 28. Scenariet tager således udgangspunkt i en forudsætning om nulvækst i efterspørgslen efter den pågældende faggruppe. Fremskrivning af udbuddet Fremskrivning af udbuddet: Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse bygger på: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Nordjylland Befolkningens uddannelsesfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper, der har fuldført de pågældende uddannelser Udviklingen i tilgangen til uddannelserne Befolkningens erhvervsfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper med de pågældende uddannelser, der indgår i arbejdsstyrken De forventede effekter af Velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalderen således, at efterlønsalderen øges fra 6 til 62 år over fire år fra 219 til 222, og folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år over fire år fra 224 til 227. Effekter af udvalgte tiltag Vurdering af effekterne af udvalgte tiltag rettet imod at reducere risikoen for mangel på arbejdskraft For de faggrupper, hvor fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på arbejdskraft, præsenteres beregninger af, hvor stor en del af underskuddet der må forventes at kunne dækkes af de følgende tiltag: tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 % reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i Dette scenarie er beskrevet yderligere i kapitel 4 og 6 og i afsnit 7.1 i bilaget.

10 8 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Beregningerne af effekterne af disse tiltag er foretaget som en 'alt andet lige analyse', hvor der varieres på en parameter af gangen. Tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget: På grundlag af data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er der foretaget en opgørelse af, hvor stor en andel af de enkelte faggrupper der arbejder inden for faget henholdsvis har forladt faget. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at tilbagerekruttere 25 % af dem, der har forladt faget. Reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %: Ved hjælp af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er omfanget af sygefravær blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland blevet beregnet. Dette sygefravær antages af beregningstekniske årsager at være repræsentativt for alle i faggruppen. På det grundlag er der foretaget beregninger af, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at reducere sygefraværet med 25 %. Reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %: Det Fælleskommunale Løndatakontor har leveret information om omfanget af deltidsarbejde - i form af beskæftigelsesgrader - blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsesgraderne i de enkelte faggrupper antages af beregningstekniske årsager at være repræsentative for alle i faggruppen. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man reducerer omfanget af deltidsarbejde i faggruppen med 25 %. Øget tilgang til uddannelserne: Med udgangspunkt i indsamlede uddannelsesdata - herunder tilgangen til uddannelserne i 29 - er det beregnet, hvad en forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % i årene fremover vil betyde for udviklingen i arbejdsstyrken for de enkelte faggrupper. Det vil sige, at der går minimum et par år, før effekten heraf slår igennem på arbejdsstyrken. Udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. På grundlag af de beregnede erhvervsfrekvenser for de enkelte faggrupper i de relevante aldersgrupper er der foretaget beregninger af, hvad effekten vil være såfremt lønmodtagerne udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - fra 215 og gradvist indfaset med et halvt år pr. kalenderår frem til 221. Rapportens opbygning 1.4 Rapportens opbygning Rapportens hovedkonklusioner præsenteres i det følgende kapitel (kapitel 2). Derefter beskrives de overordnede udviklingstendenser inden for social- og sundhedsområdet i kapitel 3. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af fremskrivningerne af faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet. Lærer- og pædagogområdet behandles i kapitel 5, hvor de overordnede udviklingstendenser inden for området beskrives. Kapitel 6 præsenterer derefter resultaterne af fremskrivningerne for faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet. Kapitel 7 indeholder rapportens bilagsmateriale - herunder en grundig beskrivelse af datagrundlaget og den anvendte metode..

11 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 9 2 Konklusioner Dette afsnit indeholder analysens overordnede konklusioner. Det vil sige de overordnede resultater af fremskrivningen af behovet for velfærdsuddannede, mulige effekter af tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft samt konklusioner vedrørende de faktorer, som kan påvirke fremskrivningen. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne af analysen ikke kan opfattes som prognoser, men er udtryk for beregningstekniske fremskrivninger baseret på en række centrale forudsætninger om udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft. Større balanceproblemer på få områder 2.1 Konklusioner Ifølge fremskrivningerne vil manglen på arbejdskraft i perioden frem til 225 være koncentreret om nogle få fagområder. Inden for social- og sundhedsområdet drejer det sig om social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, bioanalytikere og tandklinikassistenter - samt muligvis sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Inden for børne- og undervisningsområdet peger analyserne på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel efter folkeskolelærere - dog med risiko for mangel. Manglen vil for de fleste faggruppers vedkommende især sætte ind på lidt længere sigt. Det hænger sammen med de aktuelle besparelser og opbremsningen i ansættelser inden for flere områder af den offentlige sektor. Disse forhold betyder samlet set, at rekrutteringsmulighederne er bedre på kort sigt, end de ellers ville have været. For de øvrige faggrupper i analysen tyder resultaterne ikke på, at der - med de forudsætninger, der er lagt til grund for fremskrivningerne - vil være rekrutteringsproblemer efter 213. Tværtimod kan der vise sig at blive overskud af arbejdskraft i flere faggrupper 3. Det er især tilfældet med hensyn til ergo- og fysioterapeuter, læge- og sundhedsservicesekretærer, pædagoger og muligvis pædagogiske assistenter. 3 I denne rapport anvendes udtrykkene mangel på arbejdskraft og underskud af arbejdskraft som udtryk for det forhold, at efterspørgslen efter den pågældende faggruppe er større end udbuddet. Overskud af arbejdskraft vil sige, at efterspørgslen efter arbejdskraft i den pågældende faggruppe er mindre end udbuddet.

12 1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Mulig virkning af tiltag I forbindelse med analysen er der foretaget beregninger af effekten af en række tiltag rettet imod at reducere manglen på arbejdskraft inden for de faggrupper, hvor der er risiko for dette. Det drejer sig om tiltag, der skal: sikre tilbagerekrutteringen af 25 % af de personer, der har forladt faget reducere sygefraværet i faggruppen med 25 % reducere omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøge tilgangen til uddannelserne med 25 % udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Tiltagene vil have forskellig effekt på manglen på arbejdskraft i de forskellige faggrupper, men generelt ses størst effekt af en reduktion af deltidsarbejdet og en øget uddannelsesaktivitet. Herudover vil tilbagerekruttering af uddannede, der har forladt faget også have en relativ stor effekt for manglen på tandklinikassistenter, social- og sundhedshjælpere, bioanalytikere og socialrådgivere. En udskydelse af tilbagetrækningsalderen vil have relativ stor effekt på risikoen for mangel på sundhedsplejersker, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Udbuddet af uddannelsesmuligheder er vigtigt Flere udefrakommende faktorer kan påvirke balancen på arbejdsmarkedet for velfærdsuddannede. Især social- og sundhedsområdet er præget af en lang række fagspecialer med hver sine uddannelser. Ændringer i arbejdsdelingen mellem fagene og ændringer udbuddet af uddannelser kan få stor betydning for den fremtidige balance på dette arbejdsmarked. Blandt andet udbydes uddannelserne som jordemoder og radiograf i Nordjylland, og det er medvirkende til, at der ikke ventes at blive mangel på arbejdskraft for disse faggrupper. Til gengæld udbydes bioanalytiker-uddannelsen ikke i regionen, hvilket medvirker til, at der ventes mangel på bioanalytikere. Tilstedeværelsen af en uddannelse i regionen har således en positiv effekt på udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse og dermed på, om der opstår mangel på den type af arbejdskraft. Fremtidig konkurrence med det øvrige arbejdsmarked Den fokus, der her sættes på udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft til velfærdsområdet, er ikke mindst aktuel set i lyset af risikoen for, at den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft i løbet af en årrække vil overstige udbuddet. Det betyder blandt andet, at en øget uddannelsesaktivitet på velfærdsuddannelserne - eventuelt i kombination med andre tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft - vil skulle ske på et arbejdsmarked, hvor der generelt ventes mangel på arbejdskraft. I den sidste del af fremskrivningsperioden taler meget derfor for, at arbejdsgiverne på velfærdsområdet vil være i hård konkurrence med arbejdsgiverne på blandt andet det private arbejdsmarked om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft..

13 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Social- og sundhedsområdet Efterspørgslen efter arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige på længere sigt som følge af behov for service til det stigende antal ældre, øget behandlingsbehov for borgere med kroniske lidelser, generelt stigende levealder med videre. Mangel på arbejdskraft Fremskrivningen tyder på, at der i alt andet lige - vil mangle mellem 8 og 1.9 social- og sundhedshjælpere, især fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil være på vej ud af arbejdsmarkedet. Forøgelse af tilgangen til uddannelsen, reduktion af omfanget af deltidsarbejde, udskydelse af tilbagetrækningsalderen og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag kan der risikere at mangle social- og sundhedshjælpere i fremtiden. For bioanalytikere tyder fremskrivningen på, at der vil opstå voksende mangel på medarbejdere - en mangel, der i 225 svarer til omkring 15 medarbejdere, blandt andet fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil forlade arbejdsmarkedet. Tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget og en reduktion af omfanget af deltidsarbejde samt en udskydelse af tilbagetrækningsalderen kan reducere manglen på bioanalytikere. Flere initiativer vil være nødvendige, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag tyder fremskrivningen på, at der alligevel vil være mangel på bioanalytikere i Nordjylland i fremtiden. Det skal ses i lyset af, at uddannelsen ikke udbydes i Nordjylland. For sygeplejersker ventes den aktuelle mangel forøget med mellem 35 og 85 medarbejdere i 225, især som følge af en generelt øget efterspørgsel, kombineret med en svagt faldende arbejdsstyrke. En reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en øget tilgang til uddannelserne og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv hvis alle de analyserede tiltag iværksættes, vil der være risiko for mangel på sygeplejersker. For tandklinikassistenter tyder fremskrivningen på, at manglen vil være størst i årene omkring 215, hvor der ventes at mangle mellem 4 og 9 medarbejdere. Specielt en reduktion af deltidsarbejdet, tilbagerekruttering af en del af de der har forladt faget, og en øget tilgang til uddannelserne vil kunne reducere manglen. For social- og sundhedsassistenterne tyder fremskrivningen på, at der kan være risiko for mangel i slutningen af fremskrivningsperioden. De analyserede tiltag vil dog efter alt at dømme kunne afhjælpe en eventuel mangel. For socialrådgiverne tyder fremskrivningen ligeledes på, at der kan være risiko for mangel. I et af de analyserede scenarier opstår der således underskud af socialrådgivere fra omkring 212. Fremskrivningen giver dog ikke helt entydige resultater. Et andet scenarie indebærer således overskud af socialrådgivere i hele fremskrivningsperioden. I tilfælde af mangel tyder analyserne på, at det vil være muligt at øge udbuddet af arbejdskraft tilstrækkeligt til at undgå manglen ved en kombination af tiltag, der blandt omfatter en reduktion i omfanget af deltidsarbejde og en øget tilgang til uddannelsen.

14 12 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Overskud af arbejdskraft For ergoterapeuter tyder fremskrivningen på et overskud af arbejdskraft i størrelsesordenen 2-25 personer i slutningen af fremskrivningsperioden, og for fysioterapeuter peger fremskrivningen på et overskud på omkring 375 personer. For fysioterapeuterne gælder, at optaget på uddannelsen er øget de senere år, hvilket medvirker til et stort udbud af arbejdskraft. For lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer ventes overskud af arbejdskraft på 2-35 personer. Effekten af digitalisering af arbejdsgange (Elektronisk Patientjournal) kan påvirke efterspørgslen yderligere. Små fagområder For en række mindre faggrupper vil det være mere usikkert at pege på entydige udviklingstendenser. Ernærings- og sundhedsuddannede, jordemødre og radiografer vil alle muligvis få et overskud af arbejdskraft, hvorimod sundhedsplejersker vil have et lille underskud af arbejdskraft i en del af perioden Pædagoger og lærere Specielt på lærerområdet, og for den første del af perioden også på pædagogområdet vil det faldende børnetal mindske behovet for lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter 4. Strukturelle tilpasninger inden for skole- og børneinstitutionsområdet må også forventes at spille en rolle i de kommende år. I mange kommuner kan ændringer i børnefamiliernes bosætningsmønster kombineret med faldende børnetal betyde, at man vil nedlægge skoler og børnehaver og dermed mindske medarbejderbehovet yderligere. Balance mellem udbud og efterspørgsel Overskud af arbejdskraft For folkeskolelærernes vedkommende indebærer kombinationen af de senere års fald i tilgangen til uddannelserne fra 22 til 28 og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af alder imidlertid også et fald i udbuddet af arbejdskraft i de kommende år. Fremskrivningen tyder således på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel med risiko for et lille underskud af folkeskolelærere frem til omkring 22. Herefter tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af folkeskolelærere. Analyserne tyder på, at det vil være muligt at undgå mangel på folkeskolelærere ved iværksættelse af nogle af de analyserede tiltag. Specielt vil en reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget have effekt. For pædagogernes vedkommende tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af pædagoger i hele perioden. Det hænger sammen med kombinationen af en nogenlunde konstant arbejdsstyrke - og antagelsen om faldende efterspørgsel efter pædagoger i løbet af perioden. I et af scenarierne afløses faldet i beskæftigelsen dog af en stigende efterspørgsel fra omkring 218. I dette scenarie er overskuddet relativt begrænset svarende til 5-6 % af arbejdsstyrken i det meste af perioden. 4 For pædagogernes vedkommende er behovet for arbejdskraft ikke alene bestemt af udviklingen i antallet af børn under 7 år. Behovet for socialpædagoger afhænger f.eks. også af udviklingen i antallet af udviklingshæmmede, der forventes at vokse i de kommende år - se nærmere i afsnit 6.2..

15 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 13 Den pædagogiske assistentuddannelse er en ny uddannelse. Der er derfor ikke erfaringsgrundlag for at vurdere uddannelsens gennemslag på arbejdsmarkedet. Resultaterne bygger således på data vedrørende den pædagogiske grunduddannelse PGU og skal tages med et vist forbehold. I det omfang de er gyldige for den pædagogiske assistentuddannelse, tyder de ikke på rekrutteringsproblemer for denne faggruppe. Her kan det spille en rolle, at uddannelsen kommer på et tidspunkt, hvor den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft på børne- og ungeområdet ventes at falde.

16 14 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 Social- og sundhedsområdet Dette kapitel beskriver de overordnede udviklingstendenser for social- og sundhedsområdet. Samtidig nævnes særlige tendenser for udvalgte faggrupper 3.1 Udviklingen i de 'objektive behov' Efterspørgslen efter service og ydelser inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige de kommende år. Årsagerne er relativt kendte 5. Udviklingen i de objektive behov skyldes flere forhold: Dels vil der være en generel stigning i antallet af ældre de kommende år, hvilket ventes at medføre større efterspørgsel efter arbejdskraft inden for velfærdsområdet. Dels vil de ældres levealder stige - de ældre vil blive ældre. Dels vil en mere effektiv sundhedssektor betyde, at flere borgere nu overlever med kroniske og behandlingskrævende lidelser, der tidligere var dødelige. Sundhedsområdet Sundhedsområdet venter stigende efterspørgsel efter medarbejdere som følge af det voksende antal ældre og den stigende levealder blandt ældre. Effekten for beskæftigelsen af udviklingen i behandlingsmulighederne er vanskelig at forudsige med sikkerhed. Flere og bedre behandlingsmuligheder vil automatisk blive efterspurgt, men vil samtidig medvirke til en effektivisering af sundhedsindsatsen på længere sigt. Det sociale område Udviklingen i beskæftigelsen på det sociale område ventes i højere grad at følge befolkningsudviklingen. De kommende år, frem til ca. 22, vil antallet af børn under fem år, falde med ca. 6 % i forhold til 21. Til gengæld vil antallet af ældre stige betydeligt. I forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft er det udviklingen i de 'ældste' ældre, som især er interessant; det vil sige den gruppe af ældre, som især er plejekrævende. KL udtrykker problemstillingen på følgende måde: "Flere ældre vil fremover være sunde og raske nok til at klare sig selv, men med det stigende antal ældre og nye opgaver til kommunerne på blandt andet 5 Bl.a. Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd og Region Nordjylland (29), Hvidbog om: Mangel på sundhedspersonale i Region Nordjylland og initiativer, der kan understøtte at flere medarbejdere i Region Nordjylland går op i tid.

17 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 15 forebyggelsesområdet må det forventes, at behovet for sygeplejersker og plejepersonale vil vokse" Strukturer og organisering Omfanget af deltidsstillinger og antallet af institutioner og institutionsstrukturen er nogle af de strukturelle forhold, som kan have betydning for behovet for arbejdskraft på sundhedsområdet. Kommunalreformen har medvirket til at sætte fokus på institutionsstrukturen i kommunerne, og også ændringer i faglige krav og ønsker om effektivisering mv. medvirker til sætte fokus på antallet af institutioner. Heltids- og deltidsbeskæftigelse Heltids- og deltidsbeskæftigelse I det omfang der er risiko for mangel på arbejdskraft, kan der eventuelt ligge et vist potentiale i at reducere omfanget af deltidsarbejde. Både på sundhedsområdet, inden for sociale institutioner og på plejeområdet er deltidsstillinger udbredte. Der er flere årsager hertil. En vigtig årsag er, at mange medarbejdergrupper skal levere offentlig service til borgerne på bestemte tidspunkter af døgnet. Det gælder både børnepasning og ældrepleje, men også på sygehusene. Der har derfor været tradition for, at man har oprettet stillinger, som netop har dækket denne type af spidsbelastningssituationer. En anden vigtig årsag er, at mange arbejdsområder er organiseret i vagter, det vil sige med arbejdstider, som er placeret over hele døgnet. Flere af de nøglepersoner, som er blevet interviewet i forbindelse med dette projekt, peger på, at aften- og natarbejde opfattes som så belastende, at medarbejderne ønsker nedsat arbejdstid for at kompensere for belastningen. Endelig peger flere af de interviewede nøglepersoner på, at traditioner har stor betydning: områderne har gennem mange år haft et stort antal deltidsstillinger og tiltrækker derfor også medarbejdere, som ønsker at arbejde på nedsat tid. Der er igangsat en række tiltag for at øge antallet af fuldtidsansættelser. Det sker både ud fra fagpolitiske og personalepolitiske ønsker. Den fagpolitiske indsats har bl.a. resulteret i, at det i overenskomsten for social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu er bestemt, at alle nyansatte medarbejdere skal tilbydes en fuldtidsstilling. En del offentlige arbejdsgivere har desuden et personalepolitisk mål om at tilbyde medarbejderne heltidsstillinger. Vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde Ifølge de interviewede nøglepersoner er der tendens til, at flere medarbejdere arbejder i heltidsstillinger, og at antallet af deltidsansatte mindskes. Der er dog også tegn på, at det er vanskeligt at reducere antallet af deltidsansatte i stort omfang. Det skyldes for det første, at deltidsansatte giver en stor fleksibilitet, som arbejdsgiverne ikke ønsker at give afkald på. For det andet giver stramme budgetter en tendens til, at der oprettes stillinger, som præcist passer til det ak- 6 Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd.

18 16 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland tuelle budget/normering. Endelig er der fortsat mange medarbejdere, som ønsker at arbejde på deltid. Der er derfor en udbredt opfattelse af, at det på kort sigt vil blive vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde markant. Samtidig forventes fremtidige rekrutteringsvanskeligheder imidlertid at kunne sætte en ændring i gang på dette område. Institutionernes størrelse Andet Især på det sociale område findes der fortsat mange mindre institutioner, og vurderingen er, at medarbejderbehovet samlet set er større i en institutionsstruktur præget af mindre institutioner. Det ekstra medarbejderbehov er især knyttet til ledelsesfunktioner, diverse service-funktioner (køkken mv.), og også i et vist omfang til kernefunktionerne. Blandt andet er det vanskeligere at oprette fuldtidsstillinger på små institutioner med en mindre medarbejderstab. Interviewene viser, at både Region Nordjylland og regionens kommuner er opmærksomme på dette. Det forventes derfor, at kommunerne vil kunne opnå en bedre udnyttelse af personalet ved at investere i nye og mere tidssvarende institutioner - både i kraft af stordriftsfordele og i kraft af de muligheder som moderne faciliteter giver for mere rationel drift. Når Region Nordjylland i løbet af en årrække tager et nyt storsygehus i brug, forventes det ligeledes, at der vil være gevinster at hente i form af mere rationel drift og bedre udnyttelse af personalet. Der er dog ingen af de interviewede, som på forhånd kan vurdere omfanget af disse gevinster. Serviceniveau 3.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi Det offentlige serviceniveau på social- og sundhedsområdet har løbende ændret sig. Blandt andet fortæller flere kommunale ledere, at man tidligere bevilgede praktisk hjælp til ældre, som i dag slet ikke hjælpes. Også på en række andre områder er der løbende sket ændringer i serviceniveau og serviceformer, som alt andet lige har mindsket personaleforbruget. Især i løbet af 21 er det offentlige serviceniveau for alvor kommet i søgelyset. Regeringens genopretningsplan har betydet, at regioner og kommuner forventes at skulle finde ekstraordinært store besparelser på deres budgetter for 211. Det vil formentlig betyde, at der i et vist omfang vil ske en reduktion af det offentlige serviceniveau på især det sociale område - herunder ikke mindst inden for ældreplejen og på institutioner - bl.a. i kraft af nedlæggelse af stillinger. På trods af de aktuelle besparelser giver flere kommuner udtryk for, at man forventer, at det offentlige serviceniveau på sundheds- og plejeområdet vil blive reduceret yderligere. Det gælder især for de områder, som betegnes praktisk hjælp (ældreplejen). Derimod ventes der at blive anvendt flere ressourcer til det stigende antal borgere med kroniske lidelser..

19 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 17 Udviklingen kan betyde, at et stigende antal borgere vil vælge at tilkøbe serviceydelser hos private leverandører, der ligeledes beskæftiger arbejdskraft med en velfærdsuddannelse. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Desuden er der i stigende omfang forventninger til, at teknologien kan løse en del af det fremtidige behov for arbejdskraft. Velfærdsteknologi er fortsat et relativt nyt fænomen i den offentlige sektor, og de hidtidige erfaringer har mest drejet sig om håndholdte computere (PDA'er). Der forskes dog meget på området, og der udføres en del praktiske forsøg med indførelse af den nye teknologi. Velfærdsteknologi kan opdeles i to overordnede områder: Telemedicin Robotteknologi. Telemedicin omhandler muligheden for via teleudstyr at overvåge patienter, som ellers skulle møde på et sygehus til regelmæssig kontrol. Det kan eksempelvis være monitorering af lungefunktion, blodtryk, blodsukker mv. Det arbejdskraftbesparende potentiale ligger især i at man derved undgår, at patienter, som i øvrigt er velfungerende, skal møde til regelmæssig kontrol på sygehuset, med deraf følgende arbejdsopgaver som modtagelse, kontrol, samtale, journalisering mv. Robotteknologi omhandler teknologi til praktisk hjælp (robotter til rengøring/støvsugning), teknologi til personlig pleje og omsorg (vask, toiletbesøg, sengevending mv.) og terapeutisk teknologi til eksempelvis demensramte (sælen Paro). Det arbejdskraftbesparende potentiale er særdeles vanskeligt at vurdere, fordi man kun har begrænsede erfaringer. Ingeniørforeningen IDA og Rambøll Management har dog i 27 vurderet, at der på landsplan kan spares ca. 7 medarbejdere ved konsekvent indførelse af registreringsværktøjer (PDAer), indførelse af video- og telemedicin og udstyr til patienters egenkontrol 7. Ubekendte faktorer 3.4 De ubekendte faktorer Ud over de ovenstående elementer har en lang række andre faktorer betydning for behovet for arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Måden, man driver sygehuse på i fremtiden, har stor betydning for, hvilke opgaver der skal varetages på sygehusene, og hvilke der skal varetages i den kommunale plejesektor. De senere år har tendensen været, at sygehusene har mindsket indlæggelsestiderne for patienter og dermed udskrevet dem til videre pleje i kommunalt regi. Tendensen til accelereret behandling ventes at fortsætte de kommende år, og det betyder, at man forventer, at patienter i de fleste tilfælde er indlagt i kortere perioder end tidligere. 7 Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren. 27

20 18 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Det betyder, at færre basale plejefunktioner vil blive varetaget på sygehusene i fremtiden. Kommunerne vil derfor i stigende grad få ansvaret for at levere pleje til borgere, som udskrives fra sygehuse. Det kan betyde, at sygehusene i mindre grad vil efterspørge især social- og sundhedshjælpere og i højere grad vil lægge vægt på personale med en plejefaglig baggrund. Til gengæld vil det kunne betyde øget behov for personale i kommunerne, som kan varetage disse plejeopgaver 8. Det er fortsat usikkert, hvilken betydning konsekvent brug af Elektroniske Patientjournaler (EPJ) vil få for det administrative arbejde på sygehusene. Det forventes, at en fælles landsdækkende EPJ vil reducere behovet for lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer på sygehusene, men det er fortsat uvist, hvornår man har et EPJ system, som vil medføre egentlige ændringer i behovet for administrative medarbejdere. 8 Dansk Sundhedsinstitut. Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. 21..

21 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 19 Social- og sundhedsområdet 4 Faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet Dette kapitel præsenterer resultaterne af fremskrivningen for social- og sundhedsområdet. For hver faggruppe belyses resultaterne af fremskrivningen af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse frem til 225. Dermed præsenteres et billede af risikoen for mangel på arbejdskraft i Region Nordjylland med den pågældende uddannelse. Der gives samtidig et skøn over, hvor mange faguddannede der risikerer at mangle eller blive ledige - alt efter resultatet af fremskrivningen. Kapitlet er udarbejdet, så der er mulighed for at læse de enkelte afsnit uafhængigt af hinanden. Det betyder dog, at der vil være en del gentagelser i sprogbrug mv. for de læsere, der læser samtlige afsnit i kapitlet. Generelt vil store underskud eller overskud af arbejdskraft inden for et område tilskynde til tilpasningsprocesser på både udbuds- og efterspørgselssiden. Både udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft påvirkes selvfølgelig af, om der er ledighed eller mangel på arbejdskraft. De fremskrevne underskud og overskud af arbejdskraft giver således i højere grad et billede af det pres, der må forventes at blive på tilpasningen af udbud og efterspørgsel i fremtiden end et billede af den præcise mangel på arbejdskraft eller ledighed, man vil opleve i perioden frem til 225. Effekter af tiltag For de faggrupper, hvor fremskrivningen tyder på, at der er risiko for underskud af arbejdskraft præsenteres i kapitlet et skøn over, hvor stor en del af underskuddet, der må forventes at kunne dækkes af følgende udvalgte tiltag: tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 % reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215 Derefter præsenteres en række figurer, som illustrerer den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold, der har betydning for vurderingen af fremskrivningen.

22 2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Arbejdskraftoplande For de største faggrupper præsenteres desuden resultaterne af fremskrivningen opdelt på regionens fire arbejdskraftoplande 9 jf. Figur 4-1. Nordjyllands arbejdskraftoplande - anvendt i fremskrivningerne for de største fagrupper. Selve fremskrivningen bygger på de principper, der fremgår af afsnit 1.3 og metodebeskrivelsen i afsnit 7.1. Det vil i korte træk sige: Fremskrivning af efterspørgslen: Scenarier Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 225 er naturligt forbundet med usikkerhed. Antallet af arbejdspladser i undersøgelsens faggrupper vil både afhænge af politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer. For at få et bedre billede af usikkerheden er der i fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier: Brugergruppescenariet Branchescenariet Uddannelsesscenariet Nulvækstscenariet. Brugergruppescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af personer i den relevante brugergruppe. For jordemødre og sundhedsplejer- Brugergruppescenariet: 9 For de øvrige faggrupper er en opdeling på arbejdskraftoplande ikke mulig, fordi den ville omfatte for få personer - og dermed ikke lever op til Danmarks Statistiks krav til diskretion..

23 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 21 sker vil det sige udviklingen i antallet af fødsler - belyst ved antallet af -årige. For de øvrige faggrupper inden for sundhedsområdet vil det sige udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder - jo mere gennemsnitsalderen stiger, jo større antages behovet for faggrupperne inden for sundhedsområdet at blive - idet der overalt tages udgangspunkt i antallet af arbejdspladser med den pågældende faggruppe i Nordjylland i 28. For socialrådgivere har det været vanskeligt at finde en relevant brugergruppe, hvorom vi har relativt sikre data for perioden frem til 225. Derfor indgår dette scenarie ikke i fremskrivningen af efterspørgslen efter socialrådgivere. Branchescenariet: Uddannelsesscenariet: Branchescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af beskæftigede inden for den mest relevante branche. For socialrådgivere og læge- og sundhedsservicesekretærer er her valgt udviklingen inden for branchen offentlig administration. For faggrupperne inden for sundhedsområdet vil det sige udviklingen inden for branchen sundhed. Udviklingen i de pågældende brancher er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE (mere om LINE-modellen i afsnit 7.1.5). Uddannelsesscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe følger udviklingen i den overordnede uddannelsesgruppe. Den følgende oversigt viser, hvilke overordnede uddannelsesgrupper udviklingen i de enkelte faggrupper er knyttet til. Faggrupper i denne analyse Overordnet uddannelsesgruppe Lægesekretær og sundhedsservicesekretær EFU: Handels og kontor Social og sundhedsassistent EFU: Social & sundhed Social og sundhedshjælper EFU: Social & sundhed Tandklinikassistent EFU: Social & sundhed Socialrådgiver MVU: Samfundsfaglig Ernæring og sundhed (prof. bach.) MVU: Teknisk mv. Bioanalytiker MVU: Sundhed Ergoterapeut MVU: Sundhed Fysioterapeut MVU: Sundhed Jordemoder MVU: Sundhed Radiograf MVU: Sundhed Sundhedsplejerske MVU: Sundhed Sygeplejerske MVU: Sundhed Note: EFU = Erhvervsfaglige uddannelser, MVU = Mellemlange videregående uddannelser Udviklingen i de overordnede uddannelsesgrupper er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE. Nulvækstscenariet Nulvækstscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til efterspørgslen i 28. Scenariet tager således udgangspunkt i en forudsætning om nulvækst i efterspørgslen efter den pågældende faggruppe.

24 22 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Fremskrivning af udbuddet: Fremskrivning af udbuddet Udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse bygger på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Nordjylland, befolkningens uddannelsesfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen, der har fuldført de pågældende uddannelser, udviklingen i tilgangen til uddannelserne, befolkningens erhvervsfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen med de pågældende uddannelser, der indgår i arbejdsstyrken samt de forventede effekter af velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalderen, således at efterlønsalderen øges fra 6 til 62 år over fire år fra 219 til 222, og folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år over fire år fra 224 til 227..

25 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Bioanalytiker Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at manglen på bioanalytikere vil blive forstærket i de kommende år - specielt efter idet arbejdsstyrken forventes at falde, samtidig med at efterspørgslen forventes at stige. Blandt de analyserede tiltag vil specielt tilbagerekruttering af 25 % af de, der har forladt faget, en reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, og en udskydelse af tilbagetrækningsalderen kunne reducere manglen på bioanalytikere. Selv hvis det lykkes at iværksætte alle de analyserede tiltag - inkl. en reduktion af sygefraværet med 25 % og en forøgelse af tilgangen af nordjyder til bioanalytikeruddannelsen med 25 % - vil det imidlertid ikke være tilstrækkeligt til at undgå en stadigt voksende mangel på bioanalytikere efter 216. Det skal ses i lyset af, at uddannelsen ikke udbydes i regionen, og tilgang til uddannelsen blandt unge nordjyder er beskeden. Fremskrivningen Fremskrivning Allerede i dag er der ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland tværgående og strukturel mangel på bioanalytikere i regionen. Region Nordjylland vurderer, at gennemsnitsalderen er relativt høj for denne faggruppe, og at afgangen af medarbejdere på grund af alder er stigende. Bioanalytikeruddannelsen findes ikke i Nordjylland, hvilket har stor betydning for rekrutteringsmulighederne. Fremskrivningen tyder på, at der er stor risiko for, at manglen på bioanalytikere vil blive forstærket i løbet af perioden - eventuelt efter et kortvarigt fald i manglen frem til omkring 213. Det hænger sammen med en faldende arbejdsstyrke kombineret med voksende efterspørgsel efter bioanalytikere (Figur 4-2 og Figur 4-3). Som tidligere nævnt tager fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft - udgangspunkt i fire forskellige scenarier. For bioanalytikernes vedkommende indebærer alle de fire scenarier voksende mangel på faggruppen fra omkring 213. Underskuddet af bioanalytikere udgør i 225 mellem 12 og 17 personer svarende til mellem 22 % og 32 % af arbejdsstyrken. Også under nulvækstscenariet - hvor antallet af bioanalytiker-arbejdspladser antages at være konstant svarende til 28-niveau - vil manglen på bioanalytikere være stigende fra 21 (Figur 4-3), fordi arbejdsstyrken falder. Som det ses, indgår de forventede effekter for efterspørgslen efter arbejdskraft af tiltagene til genopretning af dansk økonomi i to af scenarierne: branchescenariet og uddannelsesscenariet 1. Det indebærer, at manglen på arbejdskraft i 1 De to øvrige scenarier viser som nævnt efterspørgslen efter faggruppen, som den vil udvikle sig under forudsætningen om nulvækst fra 28 (nulvækstscenariet) og forudsætningen om, at efterspørgslen efter faggruppen følger udviklingen i den relevante brugergruppe

26 24 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland disse scenarier afløses af et lille overskud af bioanalytikere i perioden frem til 213. Figur 4-2 Bioanalytiker - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Bioanalytiker Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-3 Bioanalytiker - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. (brugergruppescenariet) - her operationaliseret som udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder..

27 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 25 Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Spørgsmålet er, om og hvordan denne risiko for mangel på bioanalytikere kan reduceres. Figur 4-4 giver et billede af den forventede effekt af udvalgte tiltag, der evt. kan iværksættes for at reducere risikoen for mangel på faggruppen. Den fremskrevne mangel på arbejdskraft fremgår samtidig af figuren. Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, en forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Som det ses af figuren, er det specielt en tilbagerekruttering af 25 % af de, der har forladt faget, en reduktion af omfanget af deltidsarbejde og en udskydelse af tilbagetrækningsalderen, der vil kunne reducere manglen på bioanalytikere. En forøgelse af tilgangen af nordjyder til uddannelsen med 25 % vil kun have begrænset effekt, fordi tilgangen til uddannelsen er så lav. I 29 var der kun en tilgang på 18 personer med bopæl i Nordjylland 11 (Figur 4-5), hvilket skal ses i lyset af, at uddannelsen ikke udbydes i Nordjylland. Samtidig opgjorde UNI-C fuldførelsesprocenten for bioanalytikeruddannelsen på landsplan til 75 %. Figur 4-4 Bioanalytiker - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilgang udd. +25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie Selv hvis det lykkes at iværksætte alle de analyserede tiltag - inkl. en reduktion af sygefraværet med 25 % og en forøgelse af tilgangen af nordjyder til bioanalytikeruddannelsen med 25 % - vil det således ikke være tilstrækkeligt til at undgå en stadigt voksende mangel på bioanalytikere efter 216. Det siger noget om den udfordring, Nordjylland står over for. 11 Bopælstidspunktet er opgjort den 1/1 i tilgangsåret.

28 26 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Andre former for tiltag vil derfor også være relevante. Tiltrækning af arbejdskraft fra andre regioner eller fra udlandet kan også bidrage til at øge arbejdsstyrken. Andre tiltag, der kan bidrage til at mindske efterspørgslen efter bioanalytikere, kan desuden være relevante. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-5 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold for bioanalytikere 12. Som det ses, er specielt antallet af arbejdspladser besat af bioanalytikere i regionen samt antallet af beskæftigede, men også arbejdsstyrken vokset i de seneste 1 år. Samtidig er ledigheden faldet væsentligt fra 4,6 % i 1998 til,9 % i 28. Antallet af arbejdspladser med bioanalytikere over 5 år er vokset en del i løbet af perioden, og det er bl.a. i det lys den faldende arbejdsstyrke i løbet af de kommende år skal ses. Erhvervsfrekvensen er faldet fra 24 til 28, og antallet af bioanalytikere, der har forladt arbejdsmarkedet er steget. Sygefraværet er relativt lavt - 3,3 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (se bilag Figur 7-2) - hvilket er baggrunden for, at en reduktion af sygefraværet ikke kan forventes at reducere manglen på arbejdskraft mærkbart. Omfanget af deltidsarbejde er relativt beskedent i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,93 (se bilag Figur 7-3). Når en evt. reduktion af deltidsarbejdet alligevel vil have en vis effekt, hænger det sammen med, at gruppen omfatter omkring 6 personer. Der er lidt større udpendling fra end indpendling til Nordjylland af bioanalytikere. Som nævnt findes uddannelsen af bioanalytikere ikke i Nordjylland - og antallet af nyuddannede bioanalytikere med bopæl i Nordjylland har svinget mellem ca. 1 og 25 personer i perioden - svarende til 2-4 % af arbejdsstyrken. En tilgang, der er utilstrækkelig til at opveje det fald i arbejdsstyrken, der må forventes i de kommende år. 12 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

29 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 27 Figur 4-5. Udviklingen for bioanalytikere i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 5,% 4,% 3,% 2,% Ledighedsprocent 4,6% 2,1% 1998 Bioanalytiker ,%,9% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% Arbejdspladser aldersfordeling Bioanalytiker år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Bioanalytiker Total 91,5% 91,1% 88,5% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Bioanalytiker Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Bioanalytiker Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %.

30 28 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.2 Ergoterapeut Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at der bliver overskud af ergoterapeuter i løbet af perioden. Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen forventes at vokse, men fremskrivningen tyder på, at arbejdsstyrken vil vokse hurtigere end beskæftigelsen. Fremskrivningen Fremskrivning Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der aktuelt balance mellem udbud og efterspørgsel efter ergoterapeuter i regionen. Den øgede brug af accelererede behandlingsmetoder og deraf følgende kortere indlæggelsestider på sygehusene forventes at betyde, at antallet af ergoterapeuter i den kommunale sektor vil stige, hvis det nuværende serviceniveau for genoptræning og rehabilitering skal opretholdes. En mindre del af ergoterapeuterne er beskæftiget på det private arbejdsmarked, og Ergoterapeutforeningen forventer en lille stigning i beskæftigelsen på dette område. Figur 4-6 Ergoterapeut - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Ergoterapeut Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Som nævnt tager fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft udgangspunkt i fire forskellige scenarier. For ergoterapeuternes vedkommende afviger scenariernes fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft ikke væsentligt fra hinanden. Fremskrivningen tyder på, at der under de anvendte forudsætninger vil blive overskud af ergoterapeuter i løbet af perioden (Figur 4-6 og Figur 4-7) - først og fremmest som følge af, at arbejdsstyrken forventes at vokse. Det fremskrevne overskud af ergoterapeuter vil - hvis det bliver en realitet - i 225 udgøre mellem 2 og 25 ergoterapeuter svarende til mellem 27 % og 32 % af ar-.

31 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 29 bejdsstyrken. Som nævnt er det ikke sandsynligt, at et overskud af den størrelsesorden bliver til virkelighed, fordi både udbuddet og efterspørgslen efter ergoterapeuter vil blive påvirket af et overskud i den størrelse. Fremskrivningen giver således i højere grad et billede af det pres, der må forventes at blive på tilpasningen af udbud og efterspørgsel, end et billede af ledigheden for ergoterapeuter i perioden frem til 225. Figur 4-7 Ergoterapeut - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-8 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold for ergoterapeuter 13. Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse for ergoterapeuter har vist en jævn stigning fra 1998 til 28. I hele perioden har der stort set været balance mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen, dog har der i årene omkring 24 været en kortvarig stigning i ledigheden. I 28 er ledigheden faldet til under 2 % i Nordjylland. 13 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank

32 3 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-8. Udviklingen for ergoterapeuter i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Ergoterapeut ,% 4,% 3,% 2,% 1,% Ledighedsprocent 4,7% 2,3% 1,9% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% Arbejdspladser aldersfordeling Ergoterapeut år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Ergoterapeut Total 93,4% 93,1% 91,8% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Ergoterapeut Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Ergoterapeut Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %..

33 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 31 Ergoterapeuter er en relativt 'ung' faggruppe, og kun godt 1/5 af de beskæftigede er over 5 år. Erhvervsfrekvensen har været svagt faldende siden Omfanget af pendling i gruppen er relativt lavt, men har været stigende, og udpendlingen er nogenlunde på niveau med indpendlingen. Tilgangen af nyuddannede til regionen udgør årligt omkring 4 personer. Sygefraværet er relativt lavt - 4, % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2). Omfanget af deltidsarbejde er ligeledes relativt lavt i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,86 (jf. bilag Figur 7-3).

34 32 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.3 Ernæring og sundhed (prof. bach.) Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder ikke umiddelbart på mangel på faggruppen, men der er tale om en meget lille gruppe, og selv en mindre stigning i efterspørgslen vil kunne føre til mangel på ernærings- og sundhedsmedarbejdere. Fremskrivningen Fremskrivning Der er tale om et relativt lille beskæftigelsesområde, og uddannelsen udbydes ikke i Nordjylland. Nærmeste uddannelsessted er i Århus. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed arbejder især på sygehuse med vejledning af patienter i sund kost og ernæring og i et vist omfang på sociale institutioner. De interviewede nøglepersoner peger på, at behovet for denne medarbejdertype kan stige fremover, idet der er stigende fokus på kost og ernæring som en sundhedsparameter også i ældreplejen. Fremskrivningen indikerer en relativt stor stigning i arbejdsstyrken i fremskrivningsperioden, hvorimod efterspørgslen er relativt konstant. Samlet set tyder fremskrivningen ikke på, at der er udsigt til mangel på arbejdskraft på dette område, uanset hvilke af de analyserede scenarier man betragter. Da der er tale om en meget lille gruppe, vil selv en mindre nominel stigning i efterspørgslen imidlertid kunne betyde mangel på ernærings- og sundhedsmedarbejdere. Det kendetegner området, at medarbejderne har det absolut laveste sygefravær blandt de faggrupper, som indgår i undersøgelsen: 1,6 %. Beskæftigelsesgraden er,88, hvilket er tæt på gennemsnittet for faggrupperne. Figur 4-9 Ernæring og sundhed - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Ernæring og sundhed Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

35 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 33 Figur 4-1 Ernæring og sundhed - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28.

36 34 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.4 Fysioterapeut Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at der bliver overskud af fysioterapeuter i løbet af perioden. Fremskrivningen indebærer en svag stigning i antallet af arbejdspladser for fysioterapeuter frem til 225, men arbejdsstyrken forventes at vokse mere end efterspørgslen. Fremskrivningen Fremskrivning Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjyllands arbejdsmarkedsbalance er der aktuelt balance mellem udbud og efterspørgsel efter fysioterapeuter. Som nævnt tager fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft udgangspunkt i fire forskellige scenarier. For fysioterapeuternes vedkommende afviger fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft i scenarierne ikke væsentligt fra hinanden. Fremskrivningen tyder på, at der bliver overskud af fysioterapeuter i løbet af perioden først og fremmest som følge af, at arbejdsstyrken vokser mere end efterspørgslen. I alle scenarier - bortset fra nulvækstscenariet - indebærer fremskrivningen en svag stigning i antallet af arbejdspladser for fysioterapeuter. I to af scenarierne - branchescenariet og uddannelsesscenariet - sker stigningen dog først efter et fald i 21/ 211 i forlængelse af tiltagene til genopretning af dansk økonomi 14. Den fremskrevne stigning skal bl.a. ses i lyset af, at behovet for genoptræning og rehabilitering af ældre borgere, og borgere, der har været indlagt på sygehus, ventes at stige i fremtiden ifølge de interviewede nøglepersoner. Arbejdsmarkedet for fysioterapeuter er kendetegnet ved et stort privat arbejdsmarked, idet ca. en tredjedel af de uddannede fysioterapeuter er i privat beskæftigelse. Ud over private fysioterapiklinikker relaterer en del af den private beskæftigelse sig til sport, træningscentre og wellness mv., som er sektorer, der har oplevet vækst de senere år. Også på det kommunale område ventes beskæftigelsen af fysioterapeuter at stige som følge af det stigende behov for genoptræning og rehabilitering. Søgningen til uddannelsen er relativt stor, og selv om University College Nordjylland (UCN) har øget uddannelseskapaciteten fra 8 til 12 pladser på årsbasis de sidste par år, er der fortsat mange, som afvises, når de søger uddannelsen. 14 De to øvrige scenarier viser som nævnt efterspørgslen efter faggruppen, som den vil udvikle sig under forudsætningen om nulvækst fra 28 (nulvækstscenariet), og forudsætningen om, at efterspørgslen efter faggruppen følger udviklingen i den relevante brugergruppe (brugergruppescenariet) - her operationaliseret som udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder..

37 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 35 Den øgede uddannelseskapacitet, kombineret med en lille afgang på grund af alder, afspejler sig i fremskrivningen af arbejdsstyrkens størrelse jf. Figur Figur 4-11 Fysioterapeut - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Fysioterapeut Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-12 Fysioterapeut - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Det fremskrevne overskud af fysioterapeuter vil - hvis det bliver en realitet - i 225 udgøre mellem 3 og 35 fysioterapeuter svarende til mellem 27 % og 32 % af arbejdsstyrken i 225. Som nævnt er det ikke sandsynligt, at Nordjylland vil opleve et overskud af den størrelsesorden i 225, fordi en udvikling i den retning vil sætte en række tilpasningsprocesser i gang. På længere sigt kan et stigende overskud af arbejdskraft f.eks. betyde, at søgningen til uddannelsen mindskes. Desuden vil der også kunne tænkes tilpasningsprocesser på efter-

38 36 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland spørgselssiden, f.eks. i form af øget beskæftigelse på det private arbejdsmarked - udover hvad der er allerede er medregnet i de analyserede scenarier. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-13 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende fysioterapeuter 15. Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse for fysioterapeuter har vist en jævn stigning fra 1998 til 28, og i hele perioden har der været balance mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse. I den sidste del af perioden er der sket et fald i antallet af ledige, og i 28 var ledigheden helt nede på,4 % i Nordjylland. Også fysioterapeuter har en relativt lav gennemsnitsalder, og kun ca. 1/5 af de beskæftigede er over 5 år. Erhvervsfrekvensen var lidt højere i 28 end i Omfanget af pendling ind og ud af regionen har været stigende og svarer nogenlunde til niveauet for Nordjylland som helhed (opgjort i forhold til antallet af arbejdspladser). Tilgangen af nyuddannede i regionen udgør årligt omkring 4 personer. Sygefraværet er relativt lavt: 3,5 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (bilag Figur 7-2). Omfanget af deltidsarbejde ligger omkring middel i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,81 (bilag Figur 7-3). 15 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

39 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 37 Figur Udviklingen for fysioterapeuter i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen. 8 Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 3,% Ledighedsprocent 6 4 2,% 2,% 1,9% 2 1,% 1998 Fysioterapeut 24 28,4% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% Arbejdspladser aldersfordeling Fysioterapeut år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Fysioterapeut Total 92,8% 92,% 93,9% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Fysioterapeut Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Fysioterapeut Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %.

40 38 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.5 Jordemoder Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder ikke på mangel på jordemødre inden for analysens tidshorisont. Det hænger sammen med, at der ventes en svag stigning i antallet af arbejdspladser for jordemødre og en stærkere stigning i arbejdsstyrken. Der er dog tale om en lille faggruppe, hvor balancen relativt let kan tippe og i høj grad også afhænger af de øvrige regioners efterspørgsel efter jordemødre, idet Region Nordjylland er en af de få regioner, der udbyder uddannelsen. Fremskrivningen Fremskrivning Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjyllands arbejdsmarkedsbalance er der mangel på jordemødre i regionen. De interviewede nøglepersoner giver dog udtryk for, at de ikke oplever vanskeligheder med at rekruttere jordemødre i regionen. Det skal ses i lyset af, at jordemoderuddannelsen kun udbydes tre steder i Danmark og heriblandt i Aalborg. Nærmeste alternative uddannelsessted uden for regionen er således i Esbjerg. Der har altid været en stor søgning til uddannelsen, hvilket betyder, at adgangskvotienten er høj, men uddannelsesoptaget er øget i 28. Der er meget lav ledighed blandt jordemødrene, idet efterspørgslen efter faggruppen er relativt stabil. Skiftende arbejdstider er en del af jobbet som jordemoder, og netop vagtarbejde er en af årsagerne til, at jordemødre ofte vælger at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Figur 4-14 Jordemoder - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Jordemoder Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

41 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 39 Interview med nøglepersoner til analysen peger på, at jordemødre som hovedregel fastholder deres interesse og jobmæssige fokus på jordemoderfaget, men der er efterhånden flere eksempler på, at jordemødre arbejder på private fødselsklinikker, med seksualrådgivning og hos praktiserende læger mv. Hvis udbuddet af jordemødre overstiger efterspørgslen, kan det forventes, at flere søger over i andre job. Figur 4-15 Jordemoder - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Fremskrivningen tyder på en svag stigning i antallet af arbejdspladser for jordemødre - dog efter et fald i 21/211. Til gengæld ventes arbejdsstyrken at vokse lidt mere i løbet af fremskrivningsperioden. Samlet set betyder det, at fremskrivningen ikke tyder på mangel på jordemødre inden for analysens tidshorisont. Derimod indebærer fremskrivningen et overskud af arbejdskraft i perioden på ca. 9 personer svarende til mellem 33 % og 36 % i 225. Da der er tale om en relativt lille faggruppe, og da uddannelsen som nævnt kun udbydes tre steder i landet, kan balancen dog let rykke sig blandt andet som følge af efterspørgsel fra de øvrige regioner. Det er således ikke sandsynligt, at Nordjylland vil opleve et overskud af den størrelsesorden i 225, blandt andet fordi en tendens i den retning vil sætte en række tilpasningsprocesser i gang. Som nævnt kan det forventes, at flere søger over i andre job, hvis udbuddet af jordemødre overstiger efterspørgslen - og på længere sigt vil en tendens til stigende overskud af arbejdskraft f.eks. også kunne betyde, at søgningen til uddannelsen mindskes. Hvis balancen rykker, og der opstår behov for at øge udbuddet af arbejdskraft, tyder analyserne af de enkelte tiltag på, at en øget uddannelsesaktivitet vil have størst effekt. Da uddannelsen i vid udstrækning er baseret på praktik, er det dog ikke uden vanskeligheder at øge uddannelseskapaciteten yderligere, idet antallet af relevante praktiksteder er begrænset.

42 4 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-16 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende jordemødre 16. Som det fremgår, har jordemoderfaget i mange år haft en meget lav ledighed, og ledigheden er, trods en lille stigning de sidste par år, fortsat meget lav. Selv om antallet af personer, der pendler er relativt lavt, er udpendlingen høj set i forhold til antallet af arbejdspladser i regionen - ca. 19 % i 28. Det skal ses i lyset af, at uddannelsen udbydes i regionen, hvorfor en del jordemødre pendler til bl.a. Midtjylland. Antallet af arbejdspladser med jordemødre over 5 år har været stigende i perioden. Erhvervsfrekvensen blandt jordemødrene var dog højere i 28 end i Sygefraværet er relativt lavt: 3,7 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (bilag Figur 7-2). Omfanget af deltidsarbejde er relativt lavt i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,85 (bilag Figur 7-3). Tilgangen til uddannelsen blandt borgere med bopæl i Nordjylland var dobbelt så stor i 29, som i perioden fra Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

43 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 41 Figur Udviklingen for jordemødre i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, udpendling fra regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1,5% 1,% Ledighedsprocent 1,2% 5,8%,5% 1998 Jordemoder Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,%,% Arbejdspladser aldersfordeling Jordemoder år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Jordemoder Total 92,9% 95,% 94,2% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Jordemoder Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Jordemoder Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %. Indpendling er ikke opgjort af diskretionshensyn, da antallet af indpendlere er under 1.

44 42 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.6 Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at der bliver overskud af læge- og sundhedsservicesekretærer. Et af de fremskrevne scenarier indebærer en svag stigning i efterspørgslen efter læge- og sundhedsservicesekretærer. To af scenarierne indebærer et svagt fald. Samtidig forventes arbejdsstyrken at vokse noget mere end efterspørgslen. Den voksende arbejdsstyrke skal bl.a. ses i sammenhæng med en øget uddannelsesaktivitet på området i de senere år og en relativt 'ung' arbejdsstyrke. Fremskrivningen Fremskrivning Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjyllands arbejdsmarkedsbalance er der aktuelt balance mellem udbud og efterspørgsel efter lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer. En af de vigtigste faktorer for de fremtidige beskæftigelsesmuligheder for lægesekretærer vil være indførelse af EPJ - elektronisk patientjournal. Indførelse af EPJ kan mindske behovet for administrative medarbejdere på sygehusafdelinger, men det forventes dog, at der også på lang sigt vil være behov for administrative medarbejdere på sygehusafdelinger. Det egentlige behov er dog usikkert. Der uddannes og rekrutteres således fortsat til faggruppen. Figur 4-17 Lægesekretær og sundhedsservicesekretær - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Læge & sundhedsserv.sekr. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Som nævnt tager fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft udgangspunkt i fire forskellige scenarier. Brugergruppescenariet, hvor efterspørgslen efter faggruppen følger udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder, indikerer således en svag stigning i beskæftigelsen og afviger lidt fra de øvrige scena-.

45 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 43 rier, der - på nær nulvækstscenariet - indikerer et svagt fald i beskæftigelsen af læge- og sundhedsservicesekretærer. Alle scenarierne indebærer, at der bliver overskud af læge- og sundhedsservicesekretærer i løbet af perioden. Det fremskrevne overskud vil, hvis det bliver en realitet, i 225 udgøre mellem 2 og 35 personer svarende til mellem 23 % og 39 % af arbejdsstyrken. Det er dog ikke sandsynligt, at Nordjylland vil opleve et overskud af den størrelsesorden i 225, fordi en udvikling i den retning vil sætte en række tilpasningsprocesser i gang på både udbuds- og efterspørgselssiden. Figur 4-18 Lægesekretær og sundhedsservicesekretær - Mangel på arbejdskraft.. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-19 viser den historiske udvikling i en række centrale forhold vedrørende læge- og sundhedsservicesekretærer 17. Som det ses, er både antallet af arbejdspladser, antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken vokset i de seneste 1 år. Ledigheden er lav - ledighedsprocenten var 1,4 % i 28. Der er tale om en gruppe med en relativ lav gennemsnitsalder, og hidtil har afgangen fra beskæftigelse på grund af alder derfor været meget lav. Det afspejles i den stigning, der forventes i arbejdsstyrken i de kommende år. Erhvervsfrekvensen er dog faldet i løbet af perioden. 17 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

46 44 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Sygefraværet ligger omkring middel i forhold til de øvrige faggrupper i undersøgelsen - 4,7 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2). Figur Udviklingen for lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, udpendling fra regionen samt tilgang til uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Læge & sundhedsserv.sekr ,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5% Ledighedsprocent 1,6% 2,9% 1,4% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% Arbejdspladser aldersfordeling Læge & sundhedsserv.sekr år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Læge & sundhedsserv.sekr. Total 97,6% 96,9% 94,5% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang Læge & sundhedsserv.sekr Udpendling Tilgang blandt NJ' befolkning Læge og sundhedsservicesekretær Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %. Indpendling er ikke opgjort af diskretionshensyn, da antallet af indpendlere er under 1..

47 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 45 Omfanget af deltidsarbejde er lavt. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,91 for lægesekretærernes vedkommende og,94 for sundhedsservicesekretærerne (jf. bilag Figur 7-3). Udpendlingen svarer nogenlunde til niveauet for alle beskæftigede fra region Nordjylland som helhed - set i forhold til antallet af arbejdspladser. Udpendlingen har været stigende i løbet af perioden og er større indpendlingen. Tilgangen til uddannelsen er vokset betydeligt i de senere år og udgør dermed også en del af baggrunden for den voksende arbejdsstyrke.

48 46 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.7 Radiograf Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at der på længere sigt kan blive overskud af radiografer. Det vil dog i høj grad også afhænge af de øvrige regioners efterspørgsel efter radiografer, idet Nordjylland er en af de få regioner, der udbyder uddannelsen. Tendensen til overskud skal ses i lyset af en forventet svag stigning i efterspørgslen efter radiografer kombineret med en stærkere stigning i arbejdsstyrken. Fremskrivningen Fremskrivning Ifølge Arbejdsmarkedsbalancen for region Nordjylland er der aktuelt balance mellem udbud og efterspørgsel efter radiografer i regionen. Radiografernes beskæftigelsesområde er i langt overvejende grad regionens sygehuse. Ifølge Region Nordjylland ventes der en langsom vækst i behovet for radiografer. Radiografer arbejder i stigende grad selvstændigt med bl.a. billeddiagnostik og kan derfor løse opgaver, som lægerne tidligere skulle medvirke til. En vigtig forudsætning, for at der fortsat kan rekrutteres tilstrækkeligt mange radiografer, er, at uddannelsen udbydes i regionen. University College Nordjylland er et af kun tre steder i Danmark, hvor uddannelsen udbydes, og uddannelseskapaciteten er blevet øget på det sidste. For radiografernes vedkommende afviger de fire scenariers fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft ikke væsentligt fra hinanden. Alle scenarierne - på nær nulvækstscenariet - tyder på en svag fremgang i efterspørgslen efter faggruppen, hvilket stemmer godt overens med Regionens forventninger. Fremskrivningen tyder på, at der på længere sigt vil blive overskud af radiografer, først og fremmest fordi arbejdsstyrken vokser mere end efterspørgslen. Det hænger igen sammen med øget uddannelsesaktivitet og en relativt 'ung' arbejdsstyrke og dermed lille afgang på grund af alder. Det fremskrevne overskud vil, hvis det bliver en realitet, i 225 udgøre mellem 7 og 8 personer svarende til mellem 37 % og 41 % af arbejdsstyrken. Med til billedet hører, at Region Midtjylland rekrutterer radiografer fra Nordjylland, idet nærmeste alternative uddannelsessted er Odense. Hvorvidt der bliver overskud af radiografer i Nordjylland, vil derfor også afhænge af efterspørgslen i andre regioner. Det er således ikke sandsynligt, at Nordjylland vil opleve et overskud af den størrelsesorden i 225, fordi en udvikling i den retning vil sætte en række tilpasningsprocesser i gang på både udbuds- og efterspørgselssiden..

49 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 47 Figur 4-2 Radiograf - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Radiograf Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-21 Radiograf - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Ind- og udpendling antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-22 viser en række centrale elementer i de senere års udvikling på arbejdsmarkedet for radiografer Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

50 48 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udviklingen viser, at der i hele perioden har været balance mellem beskæftigelse og arbejdsstyrke i perioden. Ledigheden for radiografer er meget lav og svarede i 28 til %, hvilket var et fald fra 1,4 % i 24. I forhold til andre faggrupper har radiografer en lidt usædvanlig alderssammensætning, idet der er meget få i arbejdsstyrken over 5 år og et stigende antal unge under 35 år. Radiografer har en høj beskæftigelsesfrekvens, som dog har været svagt faldende siden Sygefraværet er omkring gennemsnittet for de undersøgte faggrupper. Det var i 28 på 4,3 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2). Omfanget af deltidsarbejde er lavt. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var i juni 21:,97 (jf. bilag Figur 7-3). Antallet af nyuddannede har tidligere svinget en del, men siden 24 har antallet ligget på ca. 5 på årsbasis. Fra 21 ventes et optag på ca. 55 personer på årsbasis - en del heraf vil dog komme fra andre regioner. Andelen af nordjyder, som fuldfører uddannelsen, er steget frem til 28, således at knap 3 nordjyder gennemførte uddannelsen i 28. Dette tal faldt dog til 2 i 29. Pendlingen er ikke vist af diskretionshensyn, men udpendlingen er relativt høj og svarede i 28 til omkring 1 % af de nordjyske arbejdspladser..

51 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 49 Figur Udviklingen for radiografer i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 24 Radiograf 28 1,5% 1,%,5% Ledighedsprocent 1,4% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,%,% Arbejdspladser aldersfordeling Radiograf år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Radiograf Total 1,% 98,6% 96,7% Tilgang og fuldførte uddannelser Tilgang blandt NJ' befolkning Radiograf Fuldført blandt NJ's befolkning Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %. Pendling er ikke vist af diskretionshensyn, men udpendlingen svarede i 28 til ca. 1 % af antallet af arbejdspladser.

52 5 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.8 Social- og sundhedsassistent Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på social- og sundhedsassistenter i slutningen af fremskrivningsperioden. De analyserede tiltag vil dog efter alt at dømme kunne afhjælpe en eventuel mangel. Efterspørgselsscenarierne afviger en del fra hinanden - og hvorvidt der opstår mangel vil i høj grad afhænge af hvilket af scenarierne, der bedst svarer til den fremtidige udvikling i efterspørgslen efter social- og sundhedsassistenter. Et scenarie indikerer balance mellem udbud og efterspørgsel i begyndelsen af fremskrivningsperioden og mangel på social- og sundhedsassistenter i slutningen. Et scenarie indikerer overskud af social- og sundhedsassistenter i begyndelsen af fremskrivningsperioden og mangel i slutningen. Og et scenarie indikerer overskud af social- og sundhedsassistenter i hele fremskrivningsperioden. Fremskrivningen Fremskrivning På nuværende tidspunkt er der ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland balance mellem udbud og efterspørgsel efter social- og sundhedsassistenter. Nøglepersoner, som er blevet interviewet til undersøgelsen peger på, at aktuelle besparelser i kommunerne og i et vist omfang på sygehusene betyder, at der ikke på nuværende tidspunkt er rekrutteringsproblemer for social- og sundhedsassistenter. Uddannelseskapaciteten for social- og sundhedsassistenter er desuden øget fra 21, og den samlede søgning til SOSU-området er steget, bl.a. som følge af den økonomiske afmatning i andre brancher. De uddannelsessøgendes gennemsnitalder er relativt høj. På assistentuddannelsen er gennemsnitsalderen for de optagne således ca. 33 år. Samlet set indebærer fremskrivningen, at arbejdsstyrken antages at stige frem til omkring 214 for derefter - med visse udsving - at være nogenlunde konstant i resten af perioden. Efterspørgselsscenarierne afviger en del fra hinanden. I brugergruppescenariet, hvor efterspørgslen antages at følge udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder i regionen, vil efterspørgslen efter social- og sundhedsassistenter vokse i hele perioden. Dette scenarie vil indebære balance mellem udbud og efterspørgsel efter social- og sundhedsassistenter i begyndelsen af perioden. Fra omkring 218 vil der herefter opstå mangel på social- og sundhedsassistenter, hvis efterspørgslen udvikler sig som beskrevet i dette scenarie. I branchescenariet antages efterspørgslen efter social- og sundhedsassistenter at følge udviklingen i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sundhedssektoren i Nordjylland, som den fremskrives i regionernes og beskæf-.

53 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 51 tigelsesregionernes regionale analysemodel LINE. I dette scenarie antages der at ske et fald i efterspørgslen omkring 21/211, hvorefter efterspørgslen antages at stige en del i resten af perioden frem til 225. Under dette scenarie vil der være overskud af social- og sundhedsassistenter i størstedelen af perioden, men fra omkring 222 vil der herefter opstå mangel. Uddannelsesscenariet vil indebære, at der bliver et væsentligt overskud af arbejdskraft i næsten hele perioden på omkring 4 social- og sundhedsassistenter. Under dette scenarie antages efterspørgslen efter social- og sundhedsassistenter at følge den fremskrevne udvikling i de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser, som den fremskrives i regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE. I dette scenarie antages efterspørgslen efter social- og sundhedsassistenter at falde i 21/211 for derefter at stige lidt og i hele perioden ligge mellem 27 og 28 personer. Nulvækstscenariet illustrerer konsekvenserne af en udvikling, hvor efterspørgslen efter social- og sundhedsassistenter er konstant i hele perioden svarende til niveauet i 28. Også dette scenarie vil indebære, at der i det meste af perioden vil være overskud af social- og sundhedsassistenter (svarende til 5 % - 7 % af arbejdsstyrken). Figur 4-23 Social- og sundhedsassistent - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Social og sundhedsass. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

54 52 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-24 Social- og sundhedsassistent - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Som nævnt tyder to af scenarierne på, at der i slutningen af perioden frem til 225 kan være risiko for mangel på social- og sundhedsassistenter. En vurdering af effekten af udvalgte tiltag for at afhjælpe risikoen for mangel på arbejdskraft kan derfor vise sig at blive aktuel. Figur 4-25 Social- og sundhedsassistent - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft (negativ mangel = overskud af arbejdskraft) Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilgang udd. +25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie Figur 4-25 viser effekten af en række udvalgte tiltag. Som det ses, vil såvel en øget tilgang til uddannelsen på 25 % og en reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % have en relativ stor effekt på udbuddet af arbejdskraft. Et af.

55 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 53 disse tiltag eller en kombination af dem begge må således forventes at kunne afhjælpe en eventuel mangel på social- og sundhedsassistenter. Både et øget uddannelsesoptag og en reduktion af deltidsstillinger vil dog stille store krav til både kommunerne og Regionen, idet det vil kræve, at der oprettes betydeligt flere elevpladser og gøres en ekstra indsats for at nedbringe antallet af deltidsstillinger. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-26 viser den historiske udvikling i en række arbejdsmarkedsforhold vedrørende social- og sundhedsassistenter. Som det ses, er der sket en stigning i såvel antallet af arbejdspladser, beskæftigelsen som arbejdsstyrken i de seneste 1 år. Området har været præget af relativ lav ledighed, og ledigheden har vist et betydeligt fald i perioden, så den i 28 var under 1 %. Aldersfordelingen blandt de beskæftigede har ændret sig betydeligt i perioden, og antallet af medarbejdere over 5 år er kraftigt stigende. Set i forhold til regionen som helhed er pendlingsniveauet relativt lavt. Udpendlingen fra regionen svarede i 28 til knap 3 % af antallet af arbejdspladser for social- og sundhedsassistenter. Samtidig har erhvervsfrekvensen været faldende, og i 28 var den nede på 91 %. Omfanget af deltidsarbejde er højt blandt social- og sundhedsassistenterne. Beskæftigelsesgraden var i juni 21 på 8 %, hvilket er en af de laveste blandt faggrupperne i dette projekt (jf. bilag Figur 7-3). Sygefraværet er ligeledes højt og var i 28 på 6,5 % (jf. bilag Figur 7-2). Tilgangen til uddannelsen har vist en faldende tendens indtil 27 men er steget i de seneste år.

56 54 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur Udviklingen for social- og sundhedsassistenter i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Social og sundhedsass. Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% Ledighedsprocent 4,3% 2,5%,9% Arbejdspladser aldersfordeling Social og sundhedsass år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Social og sundhedsass. Total 98,5% 94,2% 91,1% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Social og sundhedsass Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Social og sundhedsassistent Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %..

57 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 55 Arbejdskraftoplande Fremskrivning på arbejdskraftoplands-niveau Fremskrivningen af udviklingen i de fire nordjyske arbejdskraftoplande tager udgangspunkt i en forudsætning om konstant nettopendling svarende til niveauet i 28 (se eventuelt et kort over arbejdskraftoplandene i Nordjylland på side 2). Fremskrivningen tyder på, at der kan opstå mangel på social- og sundhedsassistenter i Thy-Mors og Aalborg i den anden del af fremskrivningsperioden, men som for regionen som helhed vil det afhænge af, hvilket af scenarierne, der bedst beskriver den fremtidige udvikling i efterspørgslen efter social- og sundhedsassistenter 19. For Vendsyssel og Himmerlands vedkommende tyder fremskrivningen på balance mellem udbud og efterspørgsel eller overskud af social- og sundhedsassistenter afhængig af hvilke af de analyserede scenarier, der lægges til grund. Thy-Mors Figur 4-27 Social- og sundhedsassistent - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Thy- Mors: Thy og Mors Udbud Social og sundhedsass. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie 19 Summen af arbejdsstyrkerne i de fire arbejdskraftoplande afviger 1-2 % fra den samlede regionale arbejdsstyrke i slutningen af fremskrivningsperioden. Det skyldes, at usikkerheden øges i denne type beregninger, jo mindre enheder og årgange, der indgår i fremskrivningen. Summen af den opgjorte mangel på faggruppen kan derved også afvige lidt fra den opgjorte mangel på regionalt niveau.

58 56 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-28 Social- og sundhedsassistent - Mangel på arbejdskraft i Thy-Mors: Thy og Mors. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Vendsyssel Figur 4-29 Social- og sundhedsassistent - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt Udbud Social og sundhedsass. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

59 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 57 Figur 4-3 Social- og sundhedsassistent - Mangel på arbejdskraft i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Aalborg Figur 4-31 Social- og sundhedsassistent - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Aalborg Udbud Social og sundhedsass. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

60 58 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-32 Social- og sundhedsassistent - Mangel på arbejdskraft i Aalborg. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Himmerland Figur 4-33 Social- og sundhedsassistent - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland Udbud Social og sundhedsass. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

61 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 59 Figur 4-34 Social- og sundhedsassistent - Mangel på arbejdskraft i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28.

62 6 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.9 Social- og sundhedshjælper Hovedresultater Hovedresultater Resultaterne af fremskrivningen tyder på, at der vil opstå mangel på social- og sundhedshjælpere i løbet af perioden, først og fremmest fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil være på vej ud af arbejdsmarkedet. De fire scenarier tyder på, at der i 225 vil mangle mellem 8 og 1.9 socialog sundhedshjælpere, hvis der ikke tages omfattende initiativer til at undgå dette. En øget tilgang til uddannelsen, reduktion af deltidsarbejdet, tilbagerekruttering af en del af de der har forladt faget, og udskydelse af tilbagetrækningsalderen vil kunne reducere manglen. Dette og de øvrige analyserede tiltag vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt i slutningen af fremskrivningsperioden, hvis efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere stiger som antaget i to af de analyserede scenarier. Fremskrivningen Fremskrivning På nuværende tidspunkt er der ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland balance mellem udbud og efterspørgsel efter social- og sundhedshjælpere. Nøglepersoner som er interviewet til undersøgelsen peger på, at der ikke på nuværende tidspunkt er rekrutteringsproblemer for social- og sundhedshjælpere, bl.a. som følge af de aktuelle besparelser i kommunerne og på sygehusene. Også for social- og sundhedshjælpere er uddannelseskapaciteten øget i 21, og søgningen til SOSU-området er steget. Gennemsnitsalderen er relativt høj. På hjælperuddannelsen vurderer SOSU Nord, at gennemsnitsalderen for de optagne er ca. 31 år. Samlet set indebærer fremskrivningen, at arbejdsstyrken antages at falde en del svarende til ca. 1.4 personer fra 28 til 225. Alle de fire analyserede scenarier indebærer mangel på social- og sundhedshjælpere i løbet af perioden. Brugergruppescenariet, hvor efterspørgslen antages at følge udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder i regionen, vil indebære underskud af social- og sundhedshjælpere allerede fra omkring 21/ 211. I branchescenariet, hvor efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere antages at følge den fremskrevne udvikling i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sundhedssektoren i Nordjylland, antages der at ske et fald i efterspørgslen omkring 21/211, hvorefter efterspørgslen antages at stige i resten af perioden frem til 225. Dette scenarie indebærer, at der opstår underskud af social- og sundhedshjælpere fra omkring 214..

63 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 61 Næsten det samme gør sig gældende i uddannelsesscenariet, hvor efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere antages at følge den fremskrevne udvikling i de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser - som den fremskrives i regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE. I dette scenarie antages efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere at falde i 21/211 for derefter at stige lidt og i hele perioden ligge mellem 6.1 og 6.3 personer, dvs. lavere end efterspørgslen i 29. Dette scenarie indebærer underskud af arbejdskraft fra omkring 214. Figur 4-35 Social og sundhedshjælper - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Social og sundhedshjlp. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-36 Social og sundhedshjælper - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Nulvækstscenariet er vist for at illustrere konsekvenserne af en udvikling, hvor efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere er konstant i hele perioden

64 62 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland svarende til niveauet i 28. Dette scenarie vil indebære, at der vil opstå underskud af social- og sundhedshjælpere fra omkring 21/ 211. Alt i alt peger resultaterne vedrørende social- og sundhedshjælperne i retning af, at der vil opstå mangel på arbejdskraft, hvis der ikke tages initiativer til at undgå dette. Manglen vil i 225 svare til mellem 8 og 1.9 social- og sundhedshjælpere, dvs. mellem 15 % og 35 % af arbejdsstyrken. Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Fremskrivningen tyder altså på, at manglen på social- og sundhedshjælpere vil blive relativ markant de kommende år, og spørgsmålet er derfor, hvilke tiltag der kan medvirke til at reducere manglen på arbejdskraft. Figur 4-37 viser effekten af en række udvalgte tiltag på området. Den fremskrevne mangel på arbejdskraft fremgår samtidig af figuren. Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Som det ses, vil en reduktion af deltidsarbejdet, øget uddannelsesaktivitet, tilbagerekruttering af en del af de der har forladt faget samt en udskydelse af tilbagetrækningsalderen have en vis effekt. Og også en reduktion af sygefraværet vil have en effekt. Beskæftigelsesområdet er således præget af et relativt højt sygefravær (7,6 % i 21, hvilket er undersøgelsens højeste sygefravær). Figur 4-38 Social og sundhedshjælper - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilgang udd. +25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie Som det fremgår af figuren, vil det imidlertid blive vanskeligt at undgå mangel på social- og sundhedshjælpere specielt i den sidste del af fremskrivningsperioden, hvis efterspørgslen udvikler sig som i brugergruppescenariet og branche-.

65 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 63 scenariet. Selv hvis man iværksætter alle de analyserede tiltag, vil der i disse scenarier være mangel på social- og sundhedshjælpere. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-39 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende social- og sundhedshjælpere 2. Som det ses er specielt antallet af arbejdspladser i regionen besat af social- og sundhedshjælpere samt antallet af beskæftigede, men også arbejdsstyrken vokset i de seneste 1 år. Samtidig er ledigheden faldet væsentligt fra 4,4 % i 1998 til 1,4 % i 28. Antallet af arbejdspladser med social- og sundhedshjælpere over 5 år er vokset en del i løbet af perioden, og det er bl.a. i det lys, at den faldende arbejdsstyrke i løbet af de kommende år skal ses. Erhvervsfrekvensen er faldet en del i perioden, og antallet af social- og sundhedshjælpere, der har forladt arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller førtidspension er steget (hvilket dog ikke er vist i figuren). Sygefraværet er højt - 7,6 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2) - hvilket bl.a. er baggrunden for, at en reduktion af sygefraværet vil have en vis effekt. Omfanget af deltidsarbejde er også højt i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,77 (jf. bilag Figur 7-3). En eventuel reduktion af deltidsarbejdet med 25 % må således forventes at have en vis effekt på efterspørgslen efter arbejdskraft. Udpendling og indpendling til og fra Nordjylland er nogenlunde på samme niveau - pendlingsniveauet er i øvrigt relativt lavt set i forhold til regionen som helhed. Udpendlingen svarede i 28 til godt 2 % af antallet af arbejdspladser for social- og sundhedshjælpere. 2 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank

66 64 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur Udviklingen for social- og sundhedshjælpere i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Social og sundhedshjlp. Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede 5,% 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% Ledighedsprocent 4,5% 4,3% 1,4% Arbejdspladser aldersfordeling Social og sundhedshjlp år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Social og sundhedshjlp. Total 84,1% 8,8% 77,2% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Social og sundhedshjlp Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Social og sundhedshjælper Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %..

67 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 65 Arbejdskraftoplande Fremskrivning på arbejdskraftoplands-niveau Fremskrivningen af udviklingen i de fire arbejdskraftoplande tyder på, at der vil opstå mangel på social- og sundhedshjælpere i alle fire oplande 21 (se evt. kort over arbejdskraftoplandene side 2). Fremskrivningen tager udgangspunkt i en forudsætning om konstant nettopendling mellem arbejdskraftoplandene svarende til niveauet i 28. I alle oplande vil der i branchescenariet og uddannelsesscenariet være et lille overskud af arbejdskraft i starten af perioden, hvorefter der vil være et stigende underskud af arbejdskraft i resten af perioden. I brugergruppescenariet vil der være underskud af arbejdskraft allerede fra starten af fremskrivningsperioden. Aalborg skiller sig ud fra de øvrige oplande, ved at manglen på arbejdskraft indtræder senere og er relativt mindre set i forhold til arbejdsmarkedets størrelse, hvilket bl.a. hænger sammen med den nettoindpendling, der finder sted til Aalborg. Thy-Mors Figur 4-4 Social og sundhedshjælper - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Thy- Mors: Thy og Mors Udbud Social og sundhedshjlp. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie 21 Summen af arbejdsstyrkerne i de fire arbejdskraftoplande afviger 1-2 % fra den samlede regionale arbejdsstyrke i slutningen af fremskrivningsperioden. Det skyldes, at usikkerheden øges i denne type beregninger, jo mindre enheder og årgange, der indgår i fremskrivningen. Summen af den opgjorte mangel på faggruppen kan derved også afvige lidt fra den opgjorte mangel på regionalt niveau.

68 66 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-41 Social og sundhedshjælper - Mangel på arbejdskraft i Thy-Mors: Thy og Mors. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Vendsyssel Figur 4-42 Social og sundhedshjælper - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt Udbud Social og sundhedshjlp. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

69 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 67 Figur 4-43 Social og sundhedshjælper - Mangel på arbejdskraft i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Aalborg Figur 4-44 Social og sundhedshjælper - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Aalborg Udbud Social og sundhedshjlp. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

70 68 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-45 Social og sundhedshjælper - Mangel på arbejdskraft i Aalborg. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Himmerland Figur 4-46 Social og sundhedshjælper - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland Udbud Social og sundhedshjlp. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

71 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 69 Figur 4-47 Social og sundhedshjælper - Mangel på arbejdskraft i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28.

72 7 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.1 Socialrådgiver 22 Hovedresultater Hovedresultater De fundne resultater tyder på, at der kan være risiko for mangel på socialrådgivere i Nordjylland i fremskrivningsperioden. I et af de analyserede scenarier opstår der således underskud af socialrådgivere fra omkring 212. Fremskrivningen giver dog ikke helt entydige resultater. Et andet scenarie indebærer således overskud af socialrådgivere i hele fremskrivningsperioden. I tilfælde af nulvækst - dvs. at efterspørgslen efter socialrådgivere er konstant svarende til niveauet i 28 - peger fremskrivningen på, at der vil være balance på arbejdsmarkedet for socialrådgivere i hele perioden bortset fra de sidste par år, hvor arbejdsstyrken vokser, og der opstår overskud af socialrådgivere. Udbuddet af socialrådgivere er i fremskrivningen nogenlunde konstant frem til slutningen af fremskrivningsperioden, hvor der ses en stigende tendens i arbejdsstyrken bl.a. som følge af senere tilbagetrækning i forlængelse af velfærdsforliget. I tilfælde af mangel på socialrådgivere tyder analyserne på, at det vil være muligt at øge udbuddet af arbejdskraft tilstrækkeligt til at undgå manglen ved en kombination af tiltag, der blandt omfatter en reduktion i omfanget af deltidsarbejde og en øget tilgang til uddannelsen. Fremskrivningen Fremskrivning I følge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i dag balance mellem udbud og efterspørgsel efter socialrådgivere og socialformidlere i regionen. De interviewede nøglepersoner peger på, at beskæftigelsen for socialrådgivere er relativt stabil, og de forventer ikke, at efterspørgslen ændrer sig markant de kommende år. De peger på, at der som hovedregel ikke er problemer med at besætte socialrådgiverstillinger, med undtagelse af stillinger i kommuner langt fra Aalborg. I Nordjylland udbydes uddannelsen som socialrådgiver af Aalborg Universitet. På nuværende tidspunkt udnyttes kapaciteten på uddannelsen ikke fuldt ud, idet der er ledige studiepladser. Desuden har Aalborg Universitet konstateret et stigende frafald på uddannelsen. Dette er forhold, der alt andet lige giver visse muligheder for at øge udbuddet af socialrådgivere, hvis der kan igangsættes de rigtige initiativer. Samlet set indebærer fremskrivningen, at udbuddet af arbejdskraft inden for faggruppen med visse udsving antages at være nogenlunde konstant frem til omkring 219, hvorefter der ses en stigende tendens, dels som følge af den relativt store stigning i tilgangen til uddannelsen, der ses i 29, dels som følge af velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og pensionsalderen. 22 Analyserne i dette afsnit omfatter både socialrådgivere og socialformidlere..

73 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 71 Et af scenarierne indebærer en stigning i efterspørgslen efter socialrådgivere og indebærer mangel på socialrådgivere fra omkring 212. Et scenarie resulterer i et fald i efterspørgslen og indebærer overskud af socialrådgivere i hele perioden, og nulvækst-scenariet resulterer ifølge sagens natur i konstant efterspørgsel og balance mellem udbud og efterspørgsel i det meste af perioden. For socialrådgivernes vedkommende har det ikke været muligt at afgrænse en brugergruppe - for hvilken den fremtidige udvikling kan fremskrives med tilstrækkelig sikkerhed. Dette scenarie indgår derfor ikke i analysen af denne faggruppe. I branchescenariet, hvor efterspørgslen efter socialrådgivere antages at følge den fremskrevne udvikling i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for branchen offentlig administration i Nordjylland, antages der at ske et fald i efterspørgslen omkring 21/211, hvorefter efterspørgslen antages at stige svagt frem til Efter 213 antages efterspørgslen efter socialrådgivere at falde svagt i resten af perioden frem til 225. Dette scenarie vil indebære et overskud af socialrådgivere i hele perioden - et stadig voksende overskud fra omkring 216. Overskuddet udgør i 225 ca. 3 personer svarende til omkring 21 % af arbejdsstyrken, men som tidligere nævnt må det forventes, at en række tilpasningsprocesser sættes i gang, hvis efterspørgslen udvikler sig som i dette scenarie. Fremskrivningen siger i givet fald mere om det pres, der må forventes på tilpasningen af udbud og efterspørgsel end om ledigheden for socialrådgivere i 225. I uddannelsesscenariet antages efterspørgslen efter socialrådgivere at følge den fremskrevne udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft med mellemlang videregående samfundsfaglig uddannelse 24. I dette scenarie antages efterspørgslen efter socialrådgivere at falde en smule i 21/ 211 for derefter at stige i resten af perioden. Dette scenarie resulterer som nævnt i mangel på socialrådgivere fra omkring 212. Manglen vil i 225 svare til ca. 1 medarbejdere eller ca. 7 % af arbejdsstyrken. Nulvækstscenariet illustrerer konsekvenserne af en udvikling, hvor efterspørgslen efter socialrådgivere er konstant i hele perioden svarende til niveauet i 28. Dette scenarie indebærer nogenlunde balance mellem udbud og efterspørgsel - med en ledighedsprocent under 3 % - frem til de sidste par år af fremskrivningsperioden, hvor der opstår overskud på socialrådgivere som følge af stigningen i arbejdsstyrken. 23 Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for branchen offentlig administration i Nordjylland - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft med mellemlang videregående samfundsfaglig uddannelse - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit 7.1

74 72 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-48 Socialrådgiver - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Socialrådgiver Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-49 Socialrådgiver - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Mangel Branchescenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Som nævnt tyder fremskrivningen på, at der kan være risiko for mangel på socialrådgivere i fremskrivningsperioden. En vurdering af effekten af udvalgte tiltag for at afhjælpe risikoen for mangel på arbejdskraft kan derfor vise sig at blive aktuel. Figur 4-58 giver et billede af den forventede effekt af udvalgte tiltag, der evt. kan iværksættes for at reducere risikoen for mangel på faggruppen. Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduk-.

75 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 73 tion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og en udskydelse af tilbagetrækningsalderen med 3 år. Den fremskrevne mangel fremgår ligeledes af figuren. Der ser ud til at være muligheder for at undgå mangel på arbejdskraft ved en kombination af de analyserede tiltag. Tre af tiltagene vil især have effekt. Det drejer sig om en forøgelse af tilgangen til uddannelserne, en reduktion af omfanget af deltidsarbejde og tilbagerekruttering af en del af de socialrådgivere og socialformidlere, der har forladt faget. Figur 4-5 Socialrådgiver - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilgang udd. +25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-51 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende socialrådgivere 25. Som det ses, er specielt antallet af arbejdspladser besat af socialrådgivere i regionen samt antallet af beskæftigede, men også arbejdsstyrken vokset i de seneste 1 år. Samtidig er ledigheden faldet væsentligt fra 4 % i 1998 til,5 % i 28. Antallet af arbejdspladser med socialrådgivere over 5 år er vokset en del i løbet af perioden, men samtidig er tilgangen til uddannelsen vokset 26. Erhvervsfrekvensen er faldet fra 1998 til 28. Sygefraværet er relativt højt - 5,5 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2) - en reduktion af sygefraværet kan dog ikke forventes at have større effekt. 25 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank. 26 Tallene vedr. tilgang og fuldførelse omfatter alene socialrådgivere - og ikke socialformidlere.

76 74 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Omfanget af deltidsarbejde er omkring middel i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var i juni 21,85 (jf. bilag Figur 7-3). En eventuel reduktion af deltidsarbejdet med 25 % må forventes at have en vis effekt på efterspørgslen efter arbejdskraft. Der er lidt større udpendling fra end indpendling til region Nordjylland af socialrådgivere - og pendlingsniveauet set i forhold til antallet af arbejdspladser for socialrådgivere i regionen svarer nogenlunde til pendlingsniveauet for regionen som helhed. Antallet af nyuddannede socialrådgivere (ikke socialformidlere) med bopæl i Nordjylland har svinget en del, men med en stigende tendens siden 24. Tilgangen til uddannelsen har ligeledes haft en stigende tendens - og voksede betydeligt fra 28 til 29..

77 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 75 Figur Udviklingen for socialrådgivere i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% Ledighedsprocent 4,2% 4,% 1998 Socialrådgiver Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede 1,%,5%,%,5% Arbejdspladser aldersfordeling Socialrådgiver år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Socialrådgiver Total 92,8% 91,5% 88,2% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Socialrådgiver Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Socialrådgiver Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %.

78 76 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Arbejdskraftoplande Fremskrivning på arbejdskraftoplands-niveau Fremskrivningen af udviklingen i de fire arbejdskraftoplande (se evt. kort over arbejdskraftoplandene på side 2) - tager udgangspunkt i en forudsætning om konstant nettopendling mellem arbejdskraftoplandene svarende til niveauet i 28. Fremskrivningen tyder på, at der kan opstå mangel på socialrådgivere i alle fire arbejdskraftoplande 27. I Thy-Mors er det tilfældet i alle de analyserede scenarier, idet fremskrivningen peger på, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I Vendsyssel og Himmerland er det især tilfældet i uddannelsesscenariet og nulvækstscenariet, og i Aalborg er det tilfældet i uddannelsesscenariet. For socialrådgiverne slår det tydeligt igennem, at Aalborg er uddannelsessted og at mange uddannede socialrådgivere er bosiddende i byen. Modsat er det forventede underskud af socialrådgivere i Thy og Mors udtryk for, at der bor relativt få socialrådgivere i dette område, og at den fremtidige naturlige afgang af socialrådgivere i området betyder, at man skal rekruttere fra de omkringliggende arbejdskraftoplande. Thy-Mors Figur 4-52 Socialrådgiver - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Thy-Mors: Thy og Mors Udbud Socialrådgiver Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie 27 Summen af arbejdsstyrkerne i de fire arbejdskraftoplande afviger 1-2 % fra den samlede regionale arbejdsstyrke i slutningen af fremskrivningsperioden. Det skyldes, at usikkerheden øges i denne type beregninger, jo mindre enheder og årgange, der indgår i fremskrivningen. Summen af den opgjorte mangel på faggruppen kan derved også afvige lidt fra den opgjorte mangel på regionalt niveau..

79 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 77 Figur 4-53 Socialrådgiver - Mangel på arbejdskraft i Thy-Mors: Thy og Mors. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Mangel Branchescenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Vendsyssel Figur 4-54 Socialrådgiver - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt Udbud Socialrådgiver Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

80 78 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-55 Socialrådgiver - Mangel på arbejdskraft i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Mangel Branchescenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Aalborg Figur 4-56 Socialrådgiver - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Aalborg Udbud Socialrådgiver Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

81 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 79 Figur 4-57 Socialrådgiver - Mangel på arbejdskraft i Aalborg. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Mangel Branchescenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Himmerland Figur 4-58 Socialrådgiver - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland Udbud Socialrådgiver Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

82 8 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 4-59 Socialrådgiver - Mangel på arbejdskraft i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Mangel Branchescenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28..

83 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Sundhedsplejerske Hovedresultater Hovedresultater Fremskrivningen tyder på et lille overskud af sundhedsplejersker i begyndelsen af fremskrivningsperioden og et lille underskud i slutningen af perioden. Arbejdsstyrken antages at være nogenlunde konstant, mens efterspørgslen antages at stige efter et fald i den første del af perioden. Fremskrivningen Fremskrivning I følge Arbejdsmarkedsbalancen for Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i dag balance mellem udbud og efterspørgsel efter sundhedsplejersker i regionen. Der har gennem flere år været talt om oprettelse af en ny sundhedsplejerskeuddannelse, som blandt andet betyder, at uddannelsen udvides fra 1 til 1½ år. Etableringen af uddannelsen er blevet forsinket og de første studerende ventes først optaget fra 211, og i Århus, som er nærmeste uddannelsessted, ventes de første studerende optaget i 212. Den uafklarede situation betyder blandt andet, at uddannelsesaktiviteten på området siden 27 har været mindre end normalt 28. Fremskrivningen tyder på, at der i begyndelsen af fremskrivningsperioden vil være et lille overskud af sundhedsplejersker. Det afløses af et lille underskud på sundhedsplejersker i slutningen af perioden. Figur 4-6 Sundhedsplejerske - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Sundhedsplejerske Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Arbejdsstyrken er med visse udsving nogenlunde konstant i løbet af perioden - hvor den antages at udgøre mellem 19 og 2 sundhedsplejersker. 28 I fremskrivningen er der derfor taget udgangspunkt i en forudsætning om, at de fremtidige uddannelsesfrekvenser for sundhedsplejerskerne vil svare til de hidtidige.

84 82 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland To af scenarierne - branchescenariet og uddannelsesscenariet - antages at indebære et fald i efterspørgslen efter sundhedsplejersker i 21/ 211, hvorefter efterspørgslen antages at stige i resten af perioden. Brugergruppescenariet, hvor efterspørgslen antages at følge udviklingen i antallet af børn under 1 år, indebærer en faldende efterspørgsel efter sundhedsplejersker frem til omkring 215, hvorefter efterspørgslen antages at stige. Figur 4-61 Sundhedsplejerske - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Spørgsmålet er, om og hvordan risikoen for mangel på sundhedsplejersker kan reduceres. Figur 4-62 giver et billede af den forventede effekt af udvalgte tiltag, der evt. kan iværksættes for at reducere risikoen for mangel på faggruppen. Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Som det fremgår af figuren, vil man ved en kombination af disse initiativer kunne undgå mangel på sundhedsplejersker i slutningen af perioden. Specielt vil en reduktion af omfanget af deltidsarbejde og en udskydelse af tilbagetrækningsalderen have en vis effekt, i det omfang det kan lade sig gøre at gennemføre dette..

85 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 83 Figur 4-62 Sundhedsplejerske - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie Note: Uddannelsen er under omlægning, og antallet af fuldførte med uddannelsen har været meget lavt de seneste år. Derfor er der ikke foretaget en beregning af effekten af at øge antallet af nyuddannede med 25 %. Historisk udvikling Historisk udvikling De følgende figurer viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende sundhedsplejersker 29. Som det ses, er såvel antallet af arbejdspladser i regionen besat af sundhedsplejersker, antallet af beskæftigede som arbejdsstyrken vokset i de seneste 1 år. Samtidig har ledigheden svinget en del og var helt nede på % i 28. Antallet af arbejdspladser med sundhedsplejersker over 5 år er vokset en del i løbet af perioden. Erhvervsfrekvensen er faldet fra 1998 til 28, og antallet af sundhedsplejersker, der har forladt arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller førtidspension, er steget (dette er ikke vist i figuren). Sygefraværet er relativt lavt - 3,3 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2) - og en reduktion af sygefraværet med 25 % kan ikke forventes at have større effekt. Omfanget af deltidsarbejde er højt i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,74 (jf. bilag Figur 7-3), hvorfor en eventuel reduktion af deltidsarbejdet med 25 % kan have en vis effekt. 29 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank

86 84 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur Udviklingen for sundhedsplejersker i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Sundhedsplejerske ,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5% Ledighedsprocent 3,8% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,%,%,% Arbejdspladser aldersfordeling Sundhedsplejerske år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Sundhedsplejerske Total 87,9% 86,3% 82,% Tilgang og fuldførte uddannelser Tilgang blandt NJ' befolkning Sundhedsplejerske Fuldført blandt NJ's befolkning Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %. Tilgangen og antallet der har fuldført uddannelsen er alene oplyst for de viste år i Databanken, Undervisningsministeriet. Ind- og udpendling er ikke opgjort af diskretionshensyn, da antallet er under 1..

87 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Sygeplejerske Hovedresultater Hovedresultater Resultaterne af fremskrivningen tyder på, at manglen på sygeplejersker vil blive forøget i løbet af perioden som et resultat af voksende efterspørgsel og faldende udbud. De fire scenarier tyder på, at der i 225 vil mangle 35 og 85 sygeplejersker mere end i 28, hvis der ikke tages initiativer til at undgå dette. Hvis man skal undgå en omfattende forøgelse af manglen på sygeplejersker, kræver det - i de to af scenarierne - efter alt at dømme iværksættelse af alle de analyserede tiltag. Det siger noget om den udfordring, de regionale aktører står overfor på dette område. En reduktion af omfanget af deltidsarbejde, forøgelse af tilgangen til uddannelsen og en udskydelse af tilbagetrækningen vil blandt andet have en vis effekt. Fremskrivningen Fremskrivning I følge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i dag tværgående og strukturel mangel på sygeplejersker i regionen. De interviewede nøglepersoner peger på, at øget uddannelsesaktivitet og reduceret rekruttering på de private sygehuse har gjort det nemmere for Region Nordjylland at rekruttere sygeplejersker til regionens sygehuse. Desuden har det betydning, at flere kommuner har nedlagt stillinger som sygeplejersker og overført de pågældende områder til medarbejdere med social- og sundhedsuddannelse. Nøglepersonerne giver udtryk for, at sygeplejerskeområdet er præget af relativt mange deltidsstillinger. Som det fremgår nedenfor - og af bilaget Figur er sygeplejerskernes beskæftigelsesgrad dog omkring middel for de belyste faggrupper. Selvom man personalepolitisk bestræber sig på at benytte fuldtidsstillinger, så forventes det, at der også i fremtiden vil være mange deltidsstillinger på området, blandt andet fordi mange sygeplejersker har aften- og nattevagt. Sygeplejersker er en af de faggrupper, hvor relativt mange medarbejdere forlader arbejdsmarkedet tidligt. Ifølge nøglepersonerne er fratrædelsesalderen svagt stigende for gruppen, men det vurderes, at den fortsat vil være relativt lav, blandt andet fordi det tilsyneladende er vanskeligt at lave særlige seniorpolitiker på store sygehusafdelinger. Behovet for sygeplejerskekompetencer ventes at blive mere og mere specialiseret de kommende år, og sygeplejerskeuddannelsen vil derfor i fremtiden i højere grad være en uddannelse, som er grundlag for efterfølgende specialisering i eksempelvis røntgen, psykiatri, anæstesi mv. Der er på sygeplejeområdet en del privat beskæftigelse, både på privathospitaler og i almene lægepraksisser.

88 86 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Samlet set indebærer fremskrivningen, at udbuddet af arbejdskraft inden for faggruppen antages at falde i løbet af perioden svarende til ca. 35 personer fra 28 til 225. Alle fire analyserede scenarier indebærer øget mangel på sygeplejersker i løbet af perioden i størrelsesordenen sygeplejersker svarende til mellem 6 % og 14 % af arbejdsstyrken. Brugergruppescenariet, hvor efterspørgslen antages at følge udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder i regionen, vil indebære yderligere mangel på sygeplejersker allerede fra omkring 21/ 211. I branchescenariet, hvor efterspørgslen efter sygeplejersker antages at følge den fremskrevne udvikling i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sundhedssektoren i Nordjylland, antages der at ske et fald i efterspørgslen omkring 21/ 211, hvorefter efterspørgslen antages at stige i resten af perioden frem til Dette scenarie indebærer, at der opstår yderligere underskud af sygeplejersker fra omkring 215. Næsten det samme gør sig gældende i uddannelsesscenariet, hvor efterspørgslen efter sygeplejersker antages at følge den fremskrevne udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft med mellemlange videregående uddannelser inden for sundhedsområdet 31. I dette scenarie antages efterspørgslen efter sygeplejersker at falde i 21/ 211 for derefter at stige og nå tilbage til 28-nivauet omkring 22. Dette scenarie indebærer yderligere underskud af sygeplejersker fra omkring Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for sundhedssektoren i Nordjylland - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft med mellemlange videregående uddannelser inden for sundhedsområdet i Nordjylland - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit 7.1.

89 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 87 Figur 4-64 Sygeplejerske - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Sygeplejerske Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Nulvækstscenariet illustrerer konsekvenserne af en udvikling, hvor efterspørgslen efter sygeplejersker er konstant i hele perioden svarende til niveauet i 28. Dette scenarie vil indebære, at det aktuelle underskud af sygeplejersker forøges fra omkring 212. Figur 4-65 Sygeplejerske - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Spørgsmålet er, om og hvordan risikoen for mangel på sygeplejersker kan reduceres. Figur 4-66 giver et billede af den forventede effekt af udvalgte tiltag, der evt. kan iværksættes for at reducere risikoen for mangel på faggruppen. Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de per-

90 88 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland soner, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Hvis man skal undgå en omfattende forøgelse af manglen på sygeplejersker, kræver det - i brugerscenariet og branchescenariet - efter alt at dømme iværksættelse af alle de analyserede tiltag. Blandt de analyserede tiltag er det specielt en reduktion af deltidsarbejdet, en øget tilgang til uddannelsen og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, der vil have effekt. Som nævnt forventer man, at der også i fremtiden vil være mange deltidsstillinger på området, blandt andet fordi mange sygeplejersker har aften- og nattevagt, hvorfor en reduktion af deltidsarbejdet med 25 % muligvis ikke er realistisk. Alt i alt står Nordjylland således over for en betydelig udfordring, hvis man skal undgå endnu større mangel på sygeplejersker i fremtiden. Figur 4-66 Sygeplejerske - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilgang udd. +25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-67 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende sygeplejersker 32. Som det ses er både arbejdsstyrken, antallet af arbejdspladser og antallet af beskæftigede sygeplejersker vokset i de seneste 1 år. Samtidig har ledighedsprocenten svinget lidt - den var,3 % i 28. Antallet af arbejdspladser med sygeplejersker over 5 år er vokset i løbet af perioden, og det er bl.a. i det lys, at den faldende arbejdsstyrke i løbet af de kommende år skal ses. Erhvervsfrekvensen er dog steget i løbet af perioden og 32 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

91 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 89 antallet af sygeplejersker, der har forladt arbejdsmarkedet til fordel for efterløn eller førtidspension er ligefrem faldet (dette er ikke vist i figuren). Sygefraværet er lidt over middel for de undersøgte grupper - 4,9 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2) - en reduktion af sygefraværet vil dog kun have mindre effekt i sig selv. Omfanget af deltidsarbejde er omkring middel i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kommune var således i juni 21,86 (jf. bilag Figur 7-3). En eventuel reduktion af deltidsarbejdet med 25 % må forventes at have en vis effekt på efterspørgslen efter arbejdskraft. Udpendlingen fra regionen har været stigende, samtidig med at indpendlingen har været nogenlunde konstant. Set i forhold til størrelsesordenen af den forventede mangel på arbejdskraft var nettoudpendlingen således af en vis størrelse i 28 - svarende til omkring 12 personer. Det indebærer, at en større balance mellem indpendling og udpendling også kunne medvirke til at reducere den forventede mangel på sygeplejersker. Antallet af nyuddannede sygeplejersker med bopæl i Nordjylland har svinget en del omkring et niveau lige over 2. Tilgangen af studerende har svinget omkring niveauet 3 personer.

92 9 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur Udviklingen for sygeplejersker i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Sygeplejerske ,%,5% Ledighedsprocent,9%,3%,3% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% Arbejdspladser aldersfordeling Sygeplejerske år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Sygeplejerske Total 86,1% 87,9% 88,1% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Sygeplejerske Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Sygeplejerske Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %..

93 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 91 Arbejdskraftoplande Fremskrivning på arbejdskraftoplands-niveau 33 Fremskrivningen af udviklingen i de fire arbejdskraftoplande (se evt. kort over arbejdskraftoplandene på side 2) - tager udgangspunkt i en forudsætning om konstant nettopendling mellem arbejdskraftoplandene svarende til niveauet i 28. Fremskrivningen tyder på, at der kan blive yderligere mangel på sygeplejersker i alle fire arbejdskraftoplande. I alle oplande er det tilfældet i alle de analyserede scenarier. Udviklingen følger samme overordnede tendens i de fire oplande. Uddannelsesscenariet og branchescenariet vil reducere manglen eller eventuelt give et overskud af arbejdskraft i starten af fremskrivningsperioden, hvorimod brugergruppescenariet vil indebære underskud af arbejdskraft allerede på kort sigt. I forhold til det generelle billede skiller Aalborg sig lidt ud, idet der på kort sigt ventes et relativt stort overskud af arbejdskraft / eller en relativ stor reduktion af mangelen på arbejdskraft og på lang sigt kun en lille forøgelse af underskuddet. Det skyldes for det første, at Aalborg er det største uddannelsessted og bosætningssted for sygeplejersker. For det andet at der sker en relativ stor nettoindpendling til Aalborg, og for det tredje at arbejdsstyrken blandt sygeplejersker i Aalborg-området er relativt stabil i perioden. Man forventer dermed ikke en markant afgang fra arbejdsstyrken i Aalborg i fremskrivningsperioden. 33 Summen af arbejdsstyrkerne i de fire arbejdskraftoplande afviger 1-2 % fra den samlede regionale arbejdsstyrke i slutningen af fremskrivningsperioden. Det skyldes, at usikkerheden øges i denne type beregninger, jo mindre enheder og årgange, der indgår i fremskrivningen. Summen af den opgjorte mangel på faggruppen kan derved også afvige lidt fra den opgjorte mangel på regionalt niveau.

94 92 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Thy og Mors Figur 4-68 Sygeplejerske - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Thy-Mors: Thy og Mors Udbud Sygeplejerske Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-69 Sygeplejerske - Mangel på arbejdskraft i Thy-Mors: Thy og Mors. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. antages at være konstant svarende til niveauet i 28..

95 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 93 Vendsyssel Figur 4-7 Sygeplejerske - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt Udbud Sygeplejerske Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-71 Sygeplejerske - Mangel på arbejdskraft i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28.

96 94 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Aalborg Figur 4-72 Sygeplejerske - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Aalborg Udbud Sygeplejerske Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-73 Sygeplejerske - Mangel på arbejdskraft i Aalborg. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28..

97 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 95 Himmerland Figur 4-74 Sygeplejerske - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland Udbud Sygeplejerske Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-75 Sygeplejerske - Mangel på arbejdskraft i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28.

98 96 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 4.13 Tandklinikassistent Hovedresultater Hovedresultater Alle de analyserede scenarier indebærer mangel på tandklinikassistenter i løbet af fremskrivningsperioden. I tre af scenarier er det tilfældet i hele fremskrivningsperioden. I et af scenarierne er det tilfældet i en del af i midten af perioden fra 213 til omkring 22. Der ser ud til at være muligheder for at undgå mangel på tandklinikassistenter ved en kombination af de analyserede tiltag. Specielt vil en tilbagerekruttering af en del af de tandklinikassistenter, der har forladt faget, en reduktion af deltidsarbejdet og en forøgelse af tilgangen til uddannelsen have effekt. Fremskrivningen Fremskrivning I følge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i dag balance mellem udbud og efterspørgsel efter klinikassistenter. Tandklinikassistentuddannelsen er en 3-årig erhvervsuddannelse. Der er fem uddannelsessteder i Danmark, heraf det ene i Aalborg - og det har betydning for muligheden for at sikre arbejdskraft til området i fremtiden. En eventuel øgning af uddannelseskapaciteten er dog afhængig af, om der kan findes praktiskpladser til eleverne. Samlet set indebærer fremskrivningen, at udbuddet af tandklinikassistenter forventes at falde frem til 215, hvorefter udviklingen vender og arbejdsstyrken vokser. Alle de analyserede scenarier indebærer mangel på tandklinikassistenter i løbet af fremskrivningsperioden. I branchescenariet, hvor efterspørgslen antages at følge den fremskrevne udvikling i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sundhedssektoren i Nordjylland, antages der at ske et fald i efterspørgslen omkring 21/211, hvorefter efterspørgslen antages at stige i resten af perioden 34. Dette scenarie vil indebære underskud af tandklinikassistenter fra omkring 213. Underskuddet udgør i 225 ca. 4 personer svarende til omkring 8 % af arbejdsstyrken. I uddannelsesscenariet antages efterspørgslen at følge den fremskrevne udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft med erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser 35. I dette scenarie antages efterspørgslen efter tandklinikassistenter at falde en smule i 21/ 211 for derefter at være nogenlunde konstant 34 Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for branchen sundhed i Nordjylland - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig social- og sundhedsuddannelse - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit 7.1.

99 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 97 i resten af perioden. Dette scenarie resulterer i mangel på tandklinikassistenter fra omkring 213 til omkring 22. Nulvækstscenariet illustrerer konsekvenserne af en udvikling, hvor efterspørgslen efter faggruppen er konstant i hele perioden svarende til niveauet i 28. Dette scenarie indebærer mangel på tandklinikassistenter helt frem til slutningen af fremskrivningsperioden. Figur 4-76 Tandklinik assistent - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Tandklinik ass. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 4-77 Tandklinik assistent - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28.

100 98 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Spørgsmålet er, om og hvordan risikoen for mangel på tandklinik assistenter kan reduceres. Figur 4-78 giver et billede af den forventede effekt af udvalgte tiltag, der evt. kan iværksættes for at reducere risikoen for mangel på faggruppen. Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Der ser ud til at være muligheder for at undgå mangel på arbejdskraft ved en kombination af de analyserede tiltag. Specielt vil en tilbagerekruttering af 25 % af de beskæftigede tandklinikassistenter, der har forladt faget, have effekt. Det hænger sammen med, at en relativt stor del af de uddannede har forladt faget - 3 % ser således ud til at have forladt faget i 28 til fordel for anden beskæftigelse 36. Med til historien hører imidlertid, at en del af de tandklinik-assistenter, der har forladt faget efter alt at dømme fortsat arbejder inden for velfærdsområdet - således at tilbagerekruttering evt. kan skabe mangel andre steder. En reduktion af deltidsarbejdet med 25 % vil ligeledes have en vis effekt, og endelig vil en forøgelse af tilgangen til uddannelsen have en vis effekt på lidt længere sigt. Samlet set må det vurderes, at de nævnte tiltag i givet fald vil kunne skabe balance mellem udbud og efterspørgsel efter tandklinik assistenter. Figur 4-78 Tandklinik assistent - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilgang udd. +25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie 36 Opgørelsen bygger på en gennemgang af relevante Disco-fagkoder for uddannede tandklinik-assistenter og er forbundet med en vis usikkerhed..

101 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 99 Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 4-79 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende tandklinikassistenter 37. Som det ses er specielt antallet af arbejdspladser og antallet af beskæftigede tandklinikassistenter, men også arbejdsstyrken vokset i de seneste 1 år. Samlet set har udviklingen medført et væsentligt fald i ledigheden, således at ledighedsprocenten var 2,2 % i 28. Antallet af arbejdspladser med tandklinikassistenter over 5 år voksede frem til 24, men har siden været nogenlunde konstant. Erhvervsfrekvensen er faldet en del i løbet af perioden, og antallet af tandklinikassistenter, der har forladt arbejdsmarkedet til fordel for efterløn eller førtidspension, voksede frem til 24 og har siden været konstant (dette ses dog ikke af figuren). Sygefraværet er relativt lavt i forhold til de undersøgte grupper - 5,4 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2) - en reduktion af sygefraværet vil dog kun have mindre effekt i sig selv. Omfanget af deltidsarbejde er omkring middel i forhold til de øvrige analyserede faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i kommunerne i Nordjylland var således,83 i juni 21 (jf. bilag Figur 7-3). Antallet af nyuddannede tandklinikassistenter med bopæl i Nordjylland har de senere ligget på et niveau omkring 3-4 personer. Tilgangen har været stigende siden Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank

102 1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur Udviklingen for tandklinikassistenter i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, indpendling til regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Tandklinik ass. Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede 9,% 8,% 7,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% Ledighedsprocent 7,9% 6,6% 2,2% Arbejdspladser aldersfordeling Tandklinik ass år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Tandklinik ass. Total 8,7% 78,7% 75,6% Indpendling til region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Tandklinik ass Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Indpendling Tandklinikassistent Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %. Udpendling er ikke vist af diskretionshensyn, da antallet er under 1..

103 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 11 5 Lærer- og pædagogområdet I dette kapitel beskrives de overordnede udviklingstendenser for området - herunder særlige tendenser for udvalgte faggrupper Objektive behov 5.1 Udviklingen i de 'objektive behov' Behovet for arbejdskraft på lærer- og pædagogområdet hænger naturligt sammen med antallet af skole- og institutionssøgende børn. Fra 21 til 217 vil antallet af børn under syv år falde med 5 % i Nordjylland, hvorefter det langsomt vil stige igen, så det i 225 er lidt over niveauet for 21. Objektivt set vil det betyde mindre behov for medarbejdere til børnepasning i den første halvdel af prognoseperioden, hvorefter behovet igen vil stige. Behovet for pædagoger afhænger imidlertid ikke alene af antallet af børn under syv år. Også udviklingen i antallet af udviklingshæmmede antages at spille en rolle. Ifølge en fremskrivning af antallet af udviklingshæmmede, som er udarbejdet af Center for Oligofrenipsykiatri forventes der på landsplan en stigning i antallet af udviklingshæmmede på ca. 6 % fra 21 til I perioden fra 21 til 225 ventes der en nedgang i antallet af børn mellem 7 og 15 år på ca. 12 %. Antallet vil falde i hele perioden, og dermed må man også forvente, at behovet for skolelærere vil falde. Geografiske variationer Geografiske variationer Geografiske variationer i befolkningsudviklingen i Nordjylland vil få lokal betydning for udviklingen i børnetallet og dermed for behovet for arbejdskraft. Kommuner i Aalborgs opland oplever en tilflytning af borgere med børn og vil derfor have et relativt større antal børn, som har behov for pasning og undervisning. Det modsatte er tilfældet i kommunerne i udkantsområderne, som oplever et fald i befolkningstallet, særligt blandt familier med børn. 38 I fremskrivningerne fremskrives 2/3 af pædagogerne på grundlag af den fremskrevne udvikling i antallet af børn under 7 år. 1/3 af pædagogerne fremskrives på grundlag af den nævnte fremskrivning af antallet af udviklingshæmmede, som er udarbejdet af Center for Oligofrenipsykiatri på grundlag af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og prævalenstal for udviklingshæmning i forskellige aldersgrupper fra en nyere finsk registerundersøgelse (Westerinen et. al., 27).

104 12 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5.2 Strukturer og organisering Heltid og deltid Heltids- og deltidsbeskæftigelse Især på børnepasningsområdet er en meget stor del af de uddannede pædagoger deltidsbeskæftigede, og antallet af deltidsbeskæftigede er ikke blevet mindre de senere år. Årsagen til det store antal deltidsbeskæftigede er, at arbejdsmængden er koncentreret på en mindre del af arbejdsdagen. På folkeskoleområdet er der også deltidsstillinger, men i mindre omfang end på pædagogområdet. Strukturændringer Institutioner På folkeskoleområdet sker der i disse år store strukturændringer. Et stort antal kommuner har besluttet at nedlægge skoler og i et vist omfang også børnehaver. Baggrunden for nedlæggelsen af skolerne er det faldende børnetal og højere omkostninger ved drive de mindre skoler. De mindre skoler har ofte små klassekvotienter, og behovet for lærere er derfor relativt stort, hvorimod man i de større skoler ofte vil have klassekvotienter, som er højere, med et mindre antal lærere pr. elev. Serviceniveau 5.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi Ud over det faldende behov for lærere, som følge af færre børn og større skoler, ventes en del kommuner også at skære ned på undervisningstiden, således at flere kommuner end tidligere kun vil tilbyde undervisning på det niveau, som lovgivningen stiller krav om. På børnepasningsområdet nedsætter enkelte kommuner børnehavernes åbningstider, ligesom nogle kommuner anvender såkaldte lukkedage. Begge dele medvirker til at reducere medarbejderbehovet. Ubekendte faktorer 5.4 De ubekendte faktorer En af de ubekendte faktorer for den fremtidige efterspørgsel på dette område er anvendelsen af medarbejdere, som ikke har læreruddannelse eller pædagoguddannelse. Især på børnepasningsområdet har der været tradition for at ansætte ufaglærte medarbejdere som pædagogmedhjælpere, men flere kommuner giver udtryk for, at man har et personalepolitisk mål om fortrinsvist at ansætte uddannet personale. Spørgsmålet er, i hvilket omfang kommunerne vil gøre alvor af dette i de kommende år. På børnepasningsområdet er den nye pædagogiske assistentuddannelse (PAU) ved at blive introduceret, og de første uddannede vil komme på arbejdsmarkedet i løbet af kort tid. Det er usikkert, hvordan denne uddannelses beskæftigelsesmuligheder vil udvikle sig de kommende år. Det samme gør sig - omend i mindre grad - gældende på folkeskoleområdet, hvor der også findes medarbejdere uden uddannelsesbaggrund. På folkeskole-.

105 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 13 området er den fremtidige rekruttering af lærere med merituddannelse også en ubekendt faktor. Uddannelsen blev introduceret i 22 på et tidspunkt, hvor der var udpræget mangel på folkeskolelærere, og spørgsmålet er derfor, om man fortsat kan forvente samme efterspørgsel efter lærere med merituddannelse.

106 14 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Lærer- og pædagogområdet 6 Faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet Dette kapitel præsenterer fremskrivningens resultater for lærer- og pædagogområdet med hensyn til udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft med de pågældende uddannelser frem til 225. Der gives samtidig et skøn over hvor mange, der risikerer at mangle eller blive ledige - alt efter resultatet af fremskrivningen. Som for social- og sundhedsområdet er kapitlet udarbejdet, så der er mulighed for at læse de enkelte afsnit uafhængigt af hinanden, med de gentagelser dette medfører. For de faggrupper, hvor fremskrivningen tyder på risiko for underskud af arbejdskraft præsenteres desuden et skøn over, hvor stor en del af underskuddet, der må forventes at kunne dækkes af følgende udvalgte tiltag: tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en 6-årig periode begyndende i 215 Derefter præsenteres en række figurer vedrørende den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold, der har betydning for vurderingen af fremskrivningen. Selve fremskrivningen bygger på de principper, der fremgår af afsnit 1.3 og metodebeskrivelsen i afsnit 7.1. Det vil i korte træk sige: Fremskrivning af efterspørgslen: Scenarier Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 225 er naturligt forbundet med usikkerhed. Antallet af arbejdspladser i undersøgelsens faggrupper vil både afhænge af politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer. For at få et bedre billede af usikkerheden er der i fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier: Brugergruppescenariet.

107 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 15 Branchescenariet Uddannelsesscenariet Nulvækstscenariet Branchescenariet: Brugergruppescenariet: Uddannelsesscenariet: Brugergruppescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af personer i den relevante brugergruppe. For pædagoger og pædagogiske assistenter vil det sige udviklingen i antallet af børn under 7 år samt udviklingen i antallet af udviklingshæmmede 39. For folkeskolelærere vil det sige udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Branchescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af beskæftigede inden for den mest relevante branche. For pædagoger og pædagogiske assistenter er dette operationaliseret som udviklingen inden for brancherne sociale institutioner og undervisning. For folkeskolelærere vil det sige udviklingen inden for branchen undervisning. Udviklingen i de pågældende brancher er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE (mere om LINE-modellen i afsnit 7.1.5). Uddannelsesscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe følger udviklingen i den overordnede uddannelsesgruppe. Den følgende oversigt viser, hvilke overordnede uddannelsesgrupper, udviklingen i de enkelte faggrupper er knyttet til. Faggrupper i denne analyse Overordnet uddannelsesgruppe Pædagogisk assistent EFU: Andre (end handel og kontor, bygge & anlæg, jern & metal samt social & sundhed) Pædagog MVU: Pædagogiske Folkeskolelærer MVU: Folkeskolelærere Note: EFU = Erhvervsfaglige uddannelser, MVU = Mellemlange videregående uddannelser Udviklingen i de overordnede uddannelsesgrupper er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE. Nulvækstscenariet Nulvækstscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til efterspørgslen i 28. Scenariet tager således udgangspunkt i en forudsætning om nulvækst i efterspørgslen efter den pågældende faggruppe. 39 2/3 af pædagogerne fremskrives på grundlag af den fremskrevne udvikling i antallet af børn under 7 år. 1/3 af pædagogerne fremskrives på grundlag af en fremskrivning af antallet udviklingshæmmede (se evt. mere herom i afsnittet om metode og datagrundlag i bilaget).

108 16 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Fremskrivning af udbuddet: Fremskrivning af udbuddet Udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse bygger på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Nordjylland, befolkningens uddannelsesfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen, der har fuldført de pågældende uddannelser, udviklingen i tilgangen til uddannelserne, befolkningens erhvervsfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen med de pågældende uddannelser, der indgår i arbejdsstyrken, samt effekterne af Velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalderen, således at efterlønsalderen øges fra 6 til 62 år over fire år fra 219 til 222, og folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år over fire år fra 224 til 227..

109 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Folkeskolelærer Hovedresultater Hovedresultater Resultaterne af fremskrivningen tyder på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel efter folkeskolelærere i Nordjylland - med tendens til mangel - frem til omkring 22. Herefter tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af folkeskolelærere. Det hænger sammen med et fald i udbuddet af folkeskolelærere frem til omkring 219, hvorefter arbejdsstyrken forventes at stige. Efterspørgslen efter folkeskolelærere forventes at falde i hele perioden i alle de analyserede scenarier - dog med undtagelse af nulvækstscenariet, der analyserer konsekvenserne, såfremt efterspørgslen efter folkeskolelærere er konstant svarende til niveauet i 28. Analyserne tyder på, at det vil være muligt at undgå den fremskrevne mangel på folkeskolelærere ved iværksættelse af nogle af de analyserede tiltag. Specielt vil en reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget have effekt. Fremskrivningen Fremskrivning I følge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i dag balance mellem udbud og efterspørgsel efter folkeskolelærere i regionen. Folkeskolerne er de primære arbejdspladser for folkeskolelærere, og folkeskolerne er et af de kommunale serviceområder, som er under stort pres i disse år. På trods af stor modstand fra borgere, venter de interviewede nøglepersoner, at mange kommuner vil nedlægge en del af de små folkeskoler i de kommende år. Resultatet vil være færre men større skoleklasser. Sammen med en nedgang i antallet af skolebørn vil det medføre et fald i efterspørgslen efter skolelærere. Erfaringsmæssigt vil det være nemmere at finde beskæftigelse i mindre byer, langt fra seminarierne frem for i Aalborg og andre seminarie-byer. Søgningen til læreruddannelsen har udviklet sig markant de sidste par år, hvilket på sigt vil medvirke til at mindske faldet i arbejdsstyrken. Fra 28 til 29 voksede tilgangen til uddannelsen med 23 % 4. Denne udvikling er i tråd med søgningen til andre uddannelsesområder rettet mod det offentlige arbejdsmarked. Desuden vurderer UCN, at særligt læreruddannelsen tiltaler unge, som både er humanistisk interesserede, og som ikke ønsker at gennemføre en lang og mere teoretisk uddannelse. Der er desuden nu flere mandlige studerende end tidligere. Stigningen i tilgangen til uddannelsen sker dog efter en årrække med fald i tilgangen til uddannelsen - og tilgangen var i 29 fortsat lavere end i årene fra 1999 til Kilde: Databanken, Undervisningsministeriets hjemmeside, hvis data stammer fra Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister.

110 18 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Samlet set indebærer fremskrivningen, at udbuddet af arbejdskraft inden for faggruppen antages at falde væsentligt i løbet af perioden svarende til ca. 1. personer fra 28 til omkring 219. Herefter forventes arbejdsstyrken at vokse igen (Figur 6-1). To af de analyserede scenarier - brugergruppescenariet og uddannelsesscenariet - indebærer balance mellem udbud og efterspørgsel frem til omkring 219, hvor ledigheden begynder at nærme sig 3 %. I brugergruppescenariet svarer udviklingen i efterspørgslen efter folkeskolelærere til udviklingen i antallet af børn i skolealderen. I uddannelsesscenariet antages efterspørgslen efter folkeskolelærere at følge den fremskrevne udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft med en folkeskolelæreruddannelse - som den fremskrives i regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 41. Et scenarie - branchescenariet - tyder på et lille underskud af folkeskolelærere i årene fra omkring 212 til 216, svarende til ca. 1 % af arbejdsstyrken (Figur 6-2). I branchescenariet svarer udviklingen i efterspørgslen efter folkeskolelærere til udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for undervisningssektoren i Nordjylland 42. Efter 219 opstår der overskud af folkeskolelærere i alle tre scenarier, som følge af at arbejdsstyrken begynder at vokse. I 225 vil overskuddet - hvis det bliver realiseret - svare til 9-1. personer eller 11 % - 12 % af arbejdsstyrken. Som tidligere nævnt må det forventes, at en række tilpasningsprocesser sættes i gang, hvis efterspørgslen udvikler sig som i dette scenarie. Fremskrivningen siger i givet fald mere om det pres, der må forventes på tilpasningen af udbud og efterspørgsel end om ledigheden blandt folkeskolelærere i 225. Figur 6-1 Folkeskolelærer - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Folkeskolelærer Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie 41 Se mere herom i afsnit Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for branchen undervisning i Nordjylland - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit 7.1.

111 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 19 Nulvækstscenariet illustrerer konsekvenserne af en udvikling, hvor efterspørgslen efter folkeskolelærere er konstant i hele perioden svarende til niveauet i 28. Efterspørgslen efter folkeskolelærere i dette scenarie er således større end i de tre øvrige analyserede scenarier. I tilfælde af nulvækst vil der være mangel på folkeskolelærere i hele perioden. Figur 6-2 Folkeskolelærer - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Effekten af tiltag Vurdering af effekten af udvalgte tiltag Som nævnt tyder fremskrivningen på, at der kan være risiko for et lille underskud af folkeskolelærere i fremskrivningsperioden. En vurdering af effekten af udvalgte tiltag kan derfor vise sig at blive aktuel. Figur 6-3 giver et billede af den forventede effekt af udvalgte tiltag, der evt. kan iværksættes for at reducere risikoen for mangel på folkeskolelærere. Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Den fremskrevne mangel er samtidig vist i figuren. Som det ses, vil iværksættelse af de analyserede tiltag gøre det muligt at undgå mangel på folkeskolelærere. Specielt vil en reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget have effekt. Da den fremskrevne mangel forventes at vise sig på relativ kort sigt, kræver det en hurtig forøgelse af tilgangen til uddannelsen, hvis dette skal nå at have effekt. De seneste KOT-tal fra den koordinere tilmelding peger i retning af, at dette er en realistisk mulighed.

112 11 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 6-3 Folkeskolelærer - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft Tilbage rekruttering +25% Sygefravær 25% Deltid 25% Tilgang udd. +25% Tilbagetrækning udsat 3 år Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Udd.scenarie Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 6-4 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende folkeskolelærere 43. Som det ses er både arbejdsstyrken, antallet af arbejdspladser og antallet af beskæftigede folkeskolelærere vokset i de seneste 1 år. Ledigheden har været lav i hele perioden - ledighedsprocenten var 1,1 % i 28. Antallet af arbejdspladser med folkeskolelærere over 5 år er vokset i løbet af perioden og er relativt højt - og det er bl.a. i det lys, at den faldende arbejdsstyrke i løbet af de kommende år skal ses. Erhvervsfrekvensen er faldet en del i løbet af perioden, og antallet af lærere, der har forladt arbejdsmarkedet til fordel for efterløn eller førtidspension, er vokset (dette er dog ikke vist i figuren). Sygefraværet er lidt under middel for de undersøgte grupper - 4,4 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2) - og en reduktion af sygefraværet vil kun have mindre effekt i sig selv. Omfanget af deltidsarbejde ligger omkring middel for de undersøgte faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte folkeskolelærere i region og kommune var således i juni 21,83 (jf. bilag Figur 7-3). Såvel udpendling som indpendling til og fra regionen har været stigende - og er af nogenlunde samme størrelsesorden. Pendlingsniveauet for folkeskolelærerne over regionsgrænsen er lidt lavere end pendlingsniveauet for regionen som helhed. 43 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

113 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 111 Antallet af nyuddannede folkeskolelærere med bopæl i Nordjylland har svinget omkring 3 personer - men med en faldende tendens fra 27 til 29. Dette antal må antages at falde i de nærmeste år som følge af faldet i tilgangen fra 24 til 28. Derimod er tilgangen til uddannelsen som sagt øget med ca. 23 % fra 28 til 29. Figur 6-4. Udviklingen for folkeskolelærere i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Folkeskolelærer ,% 1,% Ledighedsprocent 1,2%,9% 1,1% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% Arbejdspladser aldersfordeling Folkeskolelærer år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Folkeskolelærer Total 91,1% 86,8% 85,1% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Folkeskolelærer Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Folkeskolelærer Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %.

114 112 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Arbejdskraftoplande Fremskrivning på arbejdskraftoplands-niveau 44 Fremskrivningen af udviklingen i de fire arbejdskraftoplande (se evt. kort over arbejdskraftoplandene på side 2) - tager udgangspunkt i en forudsætning om konstant nettopendling mellem arbejdskraftoplandene svarende til niveauet i 28. Fremskrivningen tyder på, at det specielt er de tre arbejdskraftoplande uden for Aalborg, det vil sige Thy-Mors, Vendsyssel og Himmerland, som vil opleve mangel på folkeskolelærere. Underskuddet er relativt markant i Thy-Mors, hvor både brugerscenariet og branchescenariet indebærer et underskud på omkring 1 lærere i midten af fremskrivningsperioden. Det svarer til omkring 11 % af arbejdsstyrken, men også i Himmerland og Vendsyssel er der som sagt risiko for mangel på folkeskolelærere. Forskellene mellem arbejdskraftoplandene er antagelig blandt andet udtryk for, at folkeskolelærernes gennemsnitsalder er relativt høj i områderne udenfor Aalborg, hvorfor arbejdsstyrken falder noget mere end i Aalborg - der samtidig fungerer som et stort uddannelsesområde. Thy-Mors Figur 6-5 Folkeskolelærer - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Thy-Mors: Thy og Mors Udbud Folkeskolelærer Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie 44 Summen af arbejdsstyrkerne i de fire arbejdskraftoplande afviger 1-2 % fra den samlede regionale arbejdsstyrke i slutningen af fremskrivningsperioden. Det skyldes, at usikkerheden øges i denne type beregninger, jo mindre enheder og årgange, der indgår i fremskrivningen. Summen af den opgjorte mangel på faggruppen kan derved også afvige lidt fra den opgjorte mangel på regionalt niveau..

115 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 113 Figur 6-6 Folkeskolelærer - Mangel på arbejdskraft i Thy-Mors: Thy og Mors. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Ind- og udpendling antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Vendsyssel Figur 6-7 Folkeskolelærer - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt Udbud Folkeskolelærer Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

116 114 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 6-8 Folkeskolelærer - Mangel på arbejdskraft i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Aalborg Figur 6-9 Folkeskolelærer - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Aalborg Udbud Folkeskolelærer Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

117 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 115 Figur 6-1 Folkeskolelærer - Mangel på arbejdskraft i Aalborg. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Himmerland Figur 6-11 Folkeskolelærer - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland Udbud Folkeskolelærer Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

118 116 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 6-12 Folkeskolelærer - Mangel på arbejdskraft i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28..

119 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pædagog 45 Hovedresultater Hovedresultater Resultaterne af fremskrivningen tyder på, at der vil blive overskud af pædagoger i hele perioden. Det hænger sammen med kombinationen af en nogenlunde konstant arbejdsstyrke - og antagelsen om faldende efterspørgsel efter pædagoger i løbet af perioden. I et af scenarierne - brugergruppescenariet - afløses faldet i beskæftigelsen dog af en stigende efterspørgsel fra omkring i takt med den forventede stigning i antallet af børn under 7 år. I dette scenarie er overskuddet relativt begrænset svarende til 5-6 % af arbejdsstyrken i det meste af perioden. Fremskrivningen Fremskrivning I følge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i dag balance mellem udbud og efterspørgsel efter pædagoger i regionen. Tilgangen til pædagoguddannelsen er steget med 14 % fra 28 til 29 og de seneste tal fra den koordinerede tilmelding tyder på, at stigningen er fortsat i 21. Samtidig vil antallet af børn i de relevante aldersgrupper falde i de kommende år. I det omfang kommunerne har mulighed for det, kan de dog tænkes at ansætte uddannede pædagoger frem for ikke-faglærte medarbejdere. Den nye uddannelse på børnepasningsområdet - Pædagogisk Assistent Uddannelse - kan evt. også få betydning for beskæftigelsesmulighederne for pædagoger. En del pædagoger har desuden beskæftigelse på specialinstitutioner for bl.a. voksne, hvor efterspørgslen efter personale ventes at være stabil. Fremskrivningen indebærer, at udbuddet af arbejdskraft inden for faggruppen antages at være nogenlunde konstant i løbet af perioden (Figur 6-13). Nulvækstscenariet indebærer nogenlunde balance mellem udbud og efterspørgsel i løbet af fremskrivningsperioden. Dette scenarie viser konsekvenserne af udviklingen, hvis efterspørgslen efter pædagoger er konstant i hele perioden svarende til niveauet i 28. Efterspørgslen efter pædagoger er således større under nulvækst-scenariet end i de tre øvrige analyserede scenarier. De tre øvrige analyserede scenarier indebærer overskud af pædagoger i løbet af perioden (Figur 6-14). I brugergruppescenariet antages efterspørgslen efter pædagoger at følge udviklingen i antallet af børn under 7 år samt udviklingen i antallet af udviklings- 45 Med pædagoger menes i dette afsnit personer, der har fuldført en videregående pædagogisk uddannelse.

120 118 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland hæmmede 46. Dette scenarie vil indebære et lille fald i efterspørgslen efter pædagoger frem til omkring 218 efterfulgt af en mindre stigning i efterspørgslen i resten af perioden. Resultatet vil være et lille overskud af pædagoger og en ledighed der i det meste af perioden vil svare til mellem 5 % og 6 % af arbejdsstyrken. I slutningen af perioden falder overskuddet under dette scenarie frem til 225, hvor det stiger igen, fordi arbejdsstyrken vokser som følge af velfærdsforliget. I branchescenariet antages efterspørgslen efter pædagoger at følge udviklingen i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for branchegrupperne sociale institutioner og undervisning i Nordjylland 47. I dette scenarie antages der at ske et relativt brat fald i efterspørgslen efter pædagoger i 21 og 211, hvorefter efterspørgslen fortsat antages at falde i resten af perioden. Dette scenarie indebærer et relativt stort og voksende overskud af pædagoger i hele perioden, der i 225 udgør op imod 2.5 personer svarende til ca. 22 % af arbejdsstyrken. Som tidligere nævnt må det forventes, at en række tilpasningsprocesser sættes i gang, hvis efterspørgslen udvikler sig som i dette scenarie. Fremskrivningen siger i givet fald mere om det pres, der må forventes på tilpasningen af udbud og efterspørgsel end om ledigheden for pædagoger i 225. I uddannelsesscenariet antages efterspørgslen efter pædagoger at følge udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft med en mellemlang videregående pædagogisk uddannelse 48. I dette scenarie antages efterspørgslen efter pædagoger ligeledes at falde omkring 21/ 211. Herefter antages efterspørgslen at vokse frem til omkring 216, hvorefter stigningen afløses af et mindre fald i efterspørgslen i resten af perioden. Dette scenarie indebærer ligeledes overskud af pædagoger i hele perioden svarende til omkring 1.1 personer eller 1 % af arbejdsstyrken i Idet 1/3 af udviklingen er knyttet til den fremskrevne udvikling i antallet af udviklingshæmmede på landsplan - og 2/3 af udviklingen er knyttet til den fremskrevne udvikling i antallet af børn i region Nordjylland under 7 år. 47 Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de to branchegrupper - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit Denne udvikling - dvs. udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft med mellemlang videregående pædagogisk uddannelse - er fremskrevet ved hjælp af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale fremskrivningsmodel LINE. Se mere herom i afsnit 7.1.

121 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 119 Figur 6-13 Pædagog - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Pædagog Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie Figur 6-14 Pædagog - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 6-15 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende pædagoger 49. Som det ses er både arbejdsstyrken, antallet af arbejdspladser og antallet af beskæftigede pædagoger næsten fordoblet i de seneste 1 år. Ledigheden har svinget lidt - ledighedsprocenten var lav: 1,7 % i 49 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank

122 12 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 28. Antallet af arbejdspladser med pædagoger over 5 år er vokset i løbet af perioden men er relativt lavt. Erhvervsfrekvensen er faldet noget i løbet af perioden og antallet af pædagoger, der har forladt arbejdsmarkedet til fordel for efterløn eller førtidspension er vokset (dette er dog ikke vist i figuren). Sygefraværet er relativt højt i forhold til flere af de øvrige de undersøgte faggrupper grupper - 6,2 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2). Omfanget af deltidsarbejde er relativt højt i forhold til de øvrige undersøgte faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte pædagoger i region og kommune var således i juni 21,77 (jf. bilag Figur 7-3). Såvel udpendling som indpendling til og fra regionen har været stigende - og er af nogenlunde samme størrelsesorden. Set i forhold til antallet af arbejdspladser er pendlingsniveauet ind og ud af regionen dog relativt lavt. Antallet af nyuddannede pædagoger med bopæl i Nordjylland har været faldende siden 24. Tilgangen til uddannelsen har ligeledes været faldende, men et skift i denne tendens kan nu som sagt være på vej..

123 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 121 Figur Udviklingen for pædagoger i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 1998 Pædagog ,% 4,% 3,% 2,% 1,% Ledighedsprocent 4,2% 1,8% 1,7% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% ,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Pædagog Total 92,2% 89,6% 88,4% Pendling til og fra region Nordjylland Tilgang og fuldførte uddannelser Pædagog Tilgang blandt NJ' befolkning Fuldført blandt NJ's befolkning Udpendling Indpendling Pædagog Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %.

124 122 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Arbejdskraftoplande Fremskrivning på arbejdskraftoplands-niveau 5 Fremskrivningen af udviklingen i de fire arbejdskraftoplande (se evt. kort over arbejdskraftoplandene på side 2) - tager udgangspunkt i en forudsætning om konstant nettopendling mellem arbejdskraftoplandene svarende til niveauet i 28. Fremskrivningen tyder generelt ikke på, at der er risiko for mangel på pædagoger i de fire arbejdskraftoplande. Den eneste undtagelse er, at brugergruppescenariet vil indebære et lille underskud af pædagoger i Aalborg i slutningen af fremskrivningsperioden. Thy-Mors Figur 6-16 Pædagog - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Thy-Mors: Thy og Mors Udbud Pædagog Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie 5 Summen af arbejdsstyrkerne i de fire arbejdskraftoplande afviger 1-2 % fra den samlede regionale arbejdsstyrke i slutningen af fremskrivningsperioden. Det skyldes, at usikkerheden øges i denne type beregninger, jo mindre enheder og årgange, der indgår i fremskrivningen. Summen af den opgjorte mangel på faggruppen kan derved også afvige lidt fra den opgjorte mangel på regionalt niveau..

125 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 123 Figur 6-17 Pædagog - Mangel på arbejdskraft i Thy-Mors: Thy og Mors. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Vendsyssel Figur 6-18 Pædagog - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt Udbud Pædagog Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

126 124 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 6-19 Pædagog - Mangel på arbejdskraft i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Aalborg Figur 6-2 Pædagog - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Aalborg Udbud Pædagog Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie.

127 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 125 Figur 6-21 Pædagog - Mangel på arbejdskraft i Aalborg. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Himmerland Figur 6-22 Pædagog - Arbejdsstyrke og arbejdspladser i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland Udbud Pædagog Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

128 126 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 6-23 Pædagog - Mangel på arbejdskraft i Himmerland: Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28..

129 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pædagogisk assistent Hovedresultater Hovedresultater Den pædagogiske assistentuddannelse er en ny uddannelse og de første kandidater kommer på arbejdsmarkedet i 211. Analyserne bygger derfor på data vedr. den pædagogiske grunduddannelse PGU - og er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Alle de analyserede scenarier peger i retning af overskud af arbejdskraft. Fremskrivningen Fremskrivning Den pædagogiske assistentuddannelse er en ny uddannelse og de første kandidater kommer på arbejdsmarkedet i 211. Der er derfor ingen erfaringsgrundlag for at vurdere uddannelsens gennemslag på arbejdsmarkedet. De følgende analyser bygger derfor på data vedr. den pædagogiske grunduddannelse PGU (hvis uddannelseskoder i Danmarks Statistik svarer til uddannelseskoderne for Pædagogisk Assistent). Resultaterne er derfor forbundet med relativ stor usikkerhed. I følge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i dag balance mellem udbud og efterspørgsel efter pædagogiske assistenter i regionen. Der er derimod overskud af pædagogmedhjælpere. Samlet set indebærer fremskrivningen, at arbejdsstyrken forventes at være nogenlunde konstant frem til 222. Herefter forventes den at falde - idet der som sagt tages udgangspunkt i data vedr. den pædagogiske grunduddannelse. Alle de analyserede scenarier peger i retning af overskud af arbejdskraft inden for denne faggruppe. Figur 6-24 Pædagogisk assistent - Arbejdsstyrke og arbejdspladser Udbud Pædagogisk ass. Efterspørgsel Branchescenarie Efterspørgsel Brugerscenarie Efterspørgsel Udd.scenarie Efterspørgsel Nulvækstscenarie

130 128 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Figur 6-25 Pædagog assistent - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejdskraft) Mangel Brugerscenarie Mangel Branchescenarie Mangel Nulvækstscenarie Mangel Udd.scenarie Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til og fra arbejdskraftoplandet. Nettoudpendlingen antages at være konstant svarende til niveauet i 28. Historisk udvikling Historisk udvikling Figur 6-26 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsforhold vedrørende personer med den pædagogiske grunduddannelse PGU 51. Som det ses, er både arbejdsstyrken og specielt antallet af arbejdspladser og antallet af beskæftigede steget en del fra 24 til 28. Ledigheden er faldet væsentligt fra 15,7 % til 4,9 %. Antallet af arbejdspladser besat af personer i faggruppen over 5 år er relativt lavt, men er vokset i løbet af perioden. Erhvervsfrekvensen er vokset lidt i løbet af perioden, men er relativt lav. Sygefraværet er relativt højt i forhold til flere af de øvrige undersøgte faggrupper grupper - 5,9 % blandt de ansatte i region og kommuner i Nordjylland (jf. bilag Figur 7-2). Omfanget af deltidsarbejde er også relativt højt i forhold til de øvrige undersøgte faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i faggruppen i region og kommune var således i juni 21,77 (jf. bilag Figur 7-3). 51 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt Undervisningsministeriets databank.

131 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 129 Figur Udviklingen for personer med den pædagogiske grunduddannelse PGU i Nordjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne og erhvervsfrekvens Arbejdstyrke, beskæftigelse, arbejdspladser 24 Pædagogisk ass. 28 2,% 15,% 1,% 5,% Ledighedsprocent 15,7% 4,9% Arbejdsstyrken Arbejdspladser Beskæftigede,% Arbejdspladser aldersfordeling Pædagogisk ass år år 5+ år 1,% 95,% 9,% 85,% 8,% 75,% Erhvervsfrekvens andel af de uddannede år der er i arbejdsstyrken Pædagogisk ass. Total 78,6% 81,2% Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfrekvensen, hvor enheden er %. Pendling ind og ud af regionen er vises ikke af diskretionshensyn, da antallet af personer er lavt.

132 13 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 7 Bilag 7.1 Metode og datagrundlag I det følgende beskrives den anvendte metode og datagrundlaget for fremskrivningerne og beregningerne af effekten af udvalgte tiltag. Scenarier Fremskrivning af efterspørgslen - fire scenarier Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 225 er naturligt forbundet med usikkerhed. Antallet af arbejdspladser i undersøgelsens faggrupper vil både afhænge af politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer. For at få et bedre billede af usikkerheden er der i fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier: Brugergruppescenariet Branchescenariet Uddannelsesscenariet Nulvækstscenariet Metode og datagrundlag Brugergruppescenariet: Brugergruppescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af personer i den relevante brugergruppe. For pædagoger og pædagogiske assistenter vil det sige udviklingen i antallet af børn under 7 år samt udviklingen i antallet af udviklingshæmmede 52. For folkeskolelærere vil det sige udviklingen i antallet af børn i skolealderen. For jordemødre og sundhedsplejersker vil det sige udviklingen i antallet af -årige. For de øvrige faggrupper inden for sundhedsområdet vil det sige udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder - jo mere gennemsnitsalderen stiger, jo større antages behovet for faggrupperne inden 52 2/3 af pædagogerne fremskrives på grundlag af den fremskrevne udvikling i antallet af børn under 7 år. 1/3 af pædagogerne fremskrives på grundlag af en fremskrivning af antallet udviklingshæmmede, som er udarbejdet af Center for Oligofrenipsykiatri på grundlag af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og prævalenstal for udviklingshæmning i forskellige aldersgrupper fra en nyere finsk registerundersøgelse (Westerinen et. al., 27)..

133 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 131 for sundhedsområdet at blive - idet der overalt tages udgangspunkt i antallet af arbejdspladser med den pågældende faggruppe i Nordjylland i 28. For socialrådgivere har det været særlig vanskeligt at finde en relevant brugergruppe, hvorom vi har relativt sikre data. Derfor indgår dette scenarie ikke i fremskrivningen af efterspørgslen efter socialrådgivere. Branchescenariet: Branchescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af beskæftigede inden for den mest relevante branche. For pædagoger og pædagogiske assistenter er dette operationaliseret som udviklingen inden for brancherne sociale institutioner og undervisning. For folkeskolelærere vil det sige udviklingen inden for branchen undervisning. For socialrådgivere og læge- og sundhedsservicesekretærer er valgt udviklingen inden for branchen offentlig administration. For faggrupperne inden for sundhedsområdet vil det sige udviklingen inden for branchen sundhed. Udviklingen i de pågældende brancher er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE, idet der er taget udgangspunkt i den nyeste version af LINE-modellen fra oktober 21. (mere om LINE-modellen i afsnit 7.1.5). Uddannelsesscenariet: Uddannelsesscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe følger udviklingen i den mest nærliggende overordnede uddannelsesgruppe. Den følgende oversigt viser, hvilke overordnede uddannelsesgrupper, udviklingen i de enkelte faggrupper er knyttet til. Faggrupper i denne analyse Overordnet uddannelsesgruppe Lægesekretær og sundhedsservicesekretær EFU: Handels og kontor Social og sundhedsassistent EFU: Social & sundhed Social og sundhedshjælper EFU: Social & sundhed Tandklinikassistent EFU: Social & sundhed Pædagogisk assistent EFU: Andre (end handel og kontor, bygge & anlæg, jern & metal samt social & sundhed) Pædagog MVU: Pædagogiske Folkeskolelærer MVU: Folkeskolelærere Socialrådgiver MVU: Samfundsfaglig Ernæring og sundhed (prof. bach.) MVU: Teknisk mv. Bioanalytiker MVU: Sundhed Ergoterapeut MVU: Sundhed Fysioterapeut MVU: Sundhed Jordemoder MVU: Sundhed Radiograf MVU: Sundhed Sundhedsplejerske MVU: Sundhed Sygeplejerske MVU: Sundhed Note: EFU = Erhvervsfaglige uddannelser, MVU = Mellemlange videregående uddannelser

134 132 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udviklingen i de overordnede uddannelsesgrupper er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE - og også her er der taget udgangspunkt i denne nyeste version af LINE-modellen fra oktober 21. Nulvækstscenariet Datagrundlag Nulvækstscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til efterspørgslen i 28. Scenariet tager således udgangspunkt i en forudsætning om nulvækst i efterspørgslen efter den pågældende faggruppe. Datagrundlag for fremskrivningen af efterspørgslen efter faggrupperne: Oplysninger om den nordjyske befolknings beskæftigelse fordelt på uddannelser i 28. Helt konkret er det målt, hvor mange med en specifik uddannelse, der arbejder i Nordjylland. Dette afspejler ikke nødvendigvis behovet for velfærdsuddannede, da disse tal også inkluderer personer, der har forladt deres fag. Datagrundlaget er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Analyser af, hvor stor en andel af de beskæftigede i de enkelte faggrupper, der henholdsvis arbejder inden for faget og har forladt deres fag. Datagrundlaget er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er der indhentet information om omfanget af sygefravær og brugen af deltidsstillinger (i form af beskæftigelsesgrader) i region og kommuner fordelt på uddannelser. Dette anvendes som et udtryk for omfanget af sygefravær og deltidsarbejde for alle beskæftigede. Fra regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel SAM-K/LINE er der hentet information om udviklingen i beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher og hoveduddannelsesgrupper Fremskrivning af udbuddet af arbejdskraft inden for de enkelte faggrupper Der er flere faktorer, som påvirker udviklingen i udbuddet af arbejdskraft inden for de enkelte faggrupper, dvs. den del af arbejdsstyrken, der har de specifikke uddannelser, der belyses i dette projekt. Nogle af de vigtigste faktorer er den demografiske udvikling, tilgangen til uddannelserne og produktionen af nyuddannede samt tilbagetrækningsmønstrene. Den demografiske udvikling Den demografiske udvikling har stor betydning for arbejdsstyrken, da skævheder i befolkningens alderssammensætning enten kan betyde relativ stor tilgang til arbejdsstyrken eller relativ stor afgang. Fremskrivningsperioden vil være præget af en markant stigende gennemsnitsalder i befolkningen. Dermed er der risiko for, at tilbagetrækningen fra arbejdsstyrken kommer til at overstige tilgangen..

135 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 133 Tilgang til uddannelserne og produktionen af nyuddannede Tilbagetrækningsmønstre Tilgangen og produktionen af nyuddannede med specifikke uddannelser varierer over tid, især fordi de enkelte uddannelsers popularitet varierer, og fordi søgningen til de erhvervskompetencegivende uddannelser under ét ligeledes varierer 53. I perioder med økonomisk ustabilitet, kan uddannelse være et attraktivt alternativ til en mere usikker tilværelse som ikke-faglært. Tilbagetrækningsmønstrene varierer meget fra faggruppe til faggruppe. Lovgivningen samt regler og aftaler om efterløn, førtids- og folkepension er med til at sætte rammerne for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. COWIs fremskrivning af arbejdsstyrken i de enkelte faggrupper er basalt set foretaget på grundlag af disse tre faktorer: demografi, tilgang til uddannelserne og produktionen af nyuddannede og afgang fra arbejdsstyrken - idet der er taget udgangspunkt i den uddannelse, befolkningen allerede har gennemført - dvs. de uddannelsesfrekvenser befolkningen i Nordjylland i de enkelte aldersgrupper har i 28 - og i den erhvervsaktivitet befolkningen allerede har - dvs. de erhvervsfrekvenser, som befolkningen i Nordjylland i de enkelte aldersgrupper med de enkelte uddannelser har i 28. Figur 7-1 illustrerer, hvordan data er anvendt i fremskrivningen. Figur 7-1 Befolkningen på 1 års aldersgrupper Fremskrivning af udbuddet af arbejdskraft - fordelt på alder og uddannelse - her eksemplificeret med sygeplejersker Fremskrivningsmodel DST befolkningsfremskrivning Antal i befolkningen i etårsaldersgrupper i NJ Antal i befolkningen i etårsaldersgrupper i NJ Tilgang til uddannelser Fremskrivning af uddannelsesfrekvenser UVM Databanken RAS + DREAM database Data for NJ for de fleste udd frem til og med 29 Uddannelsesfrekvens Færdiguddannede x årige sygeplejersker i NJ i 28 (% af x årige i NJ) Ervhervsfrekvens x årige sygeplejersker i arbejdsstyrken i NJ i 28 (% af x årige færdiguddannede sygeplejersker i NJ) Tilgangen i 29 påvirker uddannelsesfrekvensen for fremtidens nyuddannede hvornår afhænger af uddannelsens længde De x åriges uddannelsesfrekvens i år y bestemmer de x+1 åriges uddannelsesfrekvens i år y+1 Fremskrivning af erhvervsfrekvensen Velfærdsforliget påvirker ervhervsfrekvenserne for de 6+ årige. Ellers holdes erhvervsfrekvenserne konstant over tid Udbuddet af arbejdskraft Sygeplejersker i arbejdsstyrken i NJ hvert år frem til 225 Figur 7-1 viser, hvordan arbejdsstyrken fremskrives: 53 Hertil kommer udsving i andelen af studerende, der fuldfører uddannelserne.

136 134 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning giver grundlaget for det forventede antal personer i de enkelte et-årsaldersgrupper i Nordjylland hvert år frem til 225. På grundlag af data fra Danmarks Statistik har COWI beregnet uddannelsesfrekvenserne i 28 for hver af de analyserede uddannelser for befolkningen i Nordjylland fordelt på et-årsaldersgrupper. Uddannelsesfrekvenserne viser andelen af befolkningen i den pågældende aldersgruppe, der har fuldført den pågældende uddannelse. På grundlag af data fra Undervisningsministeriets Databank om udviklingen i tilgangen til uddannelserne samt beregnede fuldførelsesprocenter - og de hidtidige uddannelsesfrekvenser - er de forventede fremtidige uddannelsesfrekvenser for de kommende 'generationer' beregnet. I fremskrivningmodellen antages de x-åriges uddannelsesfrekvenser i år y at svare til de x+1 åriges uddannelsesfrekvenser i år y+1 (idet befolkningsfremskrivningen bestemmer, hvor mange personer, der forventes at være i den pågældende aldersgruppe i det pågældende år). På dette grundlag beregnes antallet af personer i befolkningen i Nordjylland i et-årsaldersgrupper, der har den pågældende uddannelse i det enkelte år. På grundlag af data fra Danmarks Statistik har COWI beregnet erhvervsfrekvenserne i 28 for hver af de analyserede uddannelser for befolkningen i Nordjylland fordelt på et-årsaldersgrupper. Erhvervsfrekvenserne viser andelen af befolkningen i den pågældende aldersgruppe med den pågældende uddannelse, der indgår i arbejdsstyrken, dvs. er ledig eller beskæftiget. I fremskrivningsmodellen antages det som udgangspunkt, at de x-åriges erhvervsfrekvenser i år y er den sammen som de x-åriges erhvervsfrekvenser i år y+1. Konsekvenserne af Velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalderen indgår dog i beregningen af den fremtidige arbejdsstyrke. Alt i alt betyder det, at de enkelte aldersgruppers erhvervsfrekvenser ikke ændrer sig over tid - bortset fra de ændringer der følger af Velfærdsforliget. På dette grundlag beregnes antallet af personer i i Nordjylland i etårsaldersgrupper, der har den pågældende uddannelse, og som indgår i arbejdsstyrken i det enkelte år. Den samme fremskrivning foretages for alle et-års aldersgrupper mellem 16 og 99 år for alle årene mellem 28 og 225. Fremskrivningen af den samlede arbejdsstyrke fremkommer ved efterfølgende at summere over alle aldersgrupperne. Alt i alt kan datagrundlaget og antagelserne opsummeres på følgende måde:.

137 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 135 Datagrundlag Datagrundlag for fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft inden for de enkelte uddannelser: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af befolkningen i Nordjylland fordelt på et-års aldersgrupper Oplysninger om andelen af den nordjyske befolkning fordelt på et-års aldersgrupper, der i 28 havde gennemført de analyserede uddannelser (højeste fuldførte uddannelse). Datagrundlaget er baseret på Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Oplysninger om erhvervsfrekvenserne, dvs. hvor mange procent af de uddannede i et-års aldersgrupper, der var en del af arbejdsstyrken i 28. Datagrundlaget er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysninger om tilgangen til uddannelserne frem til og med 29. Datagrundlaget er baseret på Databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside - hvis data stammer fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister. Oplysninger om fuldførelsesprocenten i 29 - modelberegnet. Datagrundlaget er ligeledes baseret på Databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside. Antagelser Antagelser, der ligger til grund for fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft inden for de enkelte uddannelser: De yngste aldersgruppers fremtidige uddannelsesfrekvenser antages at afspejle udviklingen i tilgangen til uddannelserne frem til og med 29 samt fuldførelsesprocenten i Det antages, at de uddannelsesfrekvenser, som om nogle få år bliver resultatet af tilgangen til uddannelserne i 29, efterfølgende vil svare til uddannelsesfrekvenserne for kommende årgange på arbejdsmarkedet med den pågældende uddannelse. Andelen af uddannede i pct. af befolkningen følger i fremtiden individet. Det vil sige, at de 31-årige i 29 har den samme andel uddannede, som de 3-årige i 28. Dette gælder dog ikke for de yngste aldersgrupper, hvor mange stadig er under uddannelse jf. ovenfor. Erhvervsfrekvenserne, dvs. andelen af uddannede i arbejdsstyrken i procent af uddannede i befolkningen bliver holdt konstante på 28 niveau, dog således at der i fremskrivningerne er taget højde for velfærdsforligets udskydelse af efterlønsalder og folkepensionsalder. 54 Grænsen mellem unge aldersgrupper med mange under uddannelse og ældre aldersgrupper, hvor størstedelen er færdiguddannede, er fastsat ud fra en vurdering af data for 28 og viden indsamlet fra interviews og workshops. De yngste aldersgrupper varierer således mellem faggrupperne.

138 136 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Erhvervsfrekvenserne følger i fremtiden aldersgruppen. Det vil sige, at de 3-årige i 29 har samme erhvervsfrekvens som de 3-årige i 28. Velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalder, er medtaget. Efterlønsalderen øges fra 6 til 62 år over fire år fra 219 til 222. Folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år over fire år fra 224 til 227. Effekter af tiltag Vurdering af effekterne af udvalgte tiltag rettet imod at reducere risikoen for mangel på arbejdskraft For de faggrupper, hvor fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på arbejdskraft, præsenteres i rapporten beregninger af, hvor stor en del af underskuddet der må forventes at kunne dækkes af følgende udvalgte tiltag: tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 % reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en 6-årig periode begyndende i 215 Beregningerne af effekterne af disse tiltag er foretaget som en 'alt andet lige analyse', hvor der varieres på en parameter af gangen. Tilbagerekruttering af 25 % af de personer der har forladt faget: På grundlag af data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik er der foretaget en opgørelse af, hvor stor en andel af de enkelte faggrupper, der arbejder inden for faget henholdsvis har forladt faget. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at tilbagerekruttere 25 % af de, der har forladt faget. Reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %: Ved hjælp af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er omfanget af sygefravær blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland blevet beregnet. Dette sygefravær antages af beregningstekniske årsager at være repræsentativt for alle i faggruppen. På det grundlag er der foretaget beregninger af, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at reducere sygefraværet med 25 %. Reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %: Det Fælleskommunale Løndatakontor har leveret information om omfanget af deltidsarbejde - i form af beskæftigelsesgrader - blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsesgraderne i de enkelte faggrupper antages af beregningstekniske årsager at være repræsentative for alle i faggruppen. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man reducerer omfanget af deltidsarbejde i faggruppen med 25 %..

139 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 137 Øget tilgang til uddannelserne: Med udgangspunkt i indsamlede uddannelsesdata - herunder tilgangen til uddannelserne i 29 - er det beregnet, hvad en forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % i årene fremover blandt unge med bopæl i Nordjylland vil betyde for udviklingen i arbejdsstyrken for de enkelte faggrupper, når der tages udgangspunkt i fuldførelsesprocenterne for 29 jf. ovenfor. Det vil sige, at der går minimum et par år, før effekten heraf slår igennem på arbejdsstyrken. Udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en 6-årig periode begyndende i 215. På grundlag af de beregnede erhvervsfrekvenser for de enkelte faggrupper i de relevante aldersgrupper er der foretaget beregninger af, hvad effekten vil være såfremt lønmodtagerne udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - fra 215 og gradvist indfaset med ½ år pr. kalenderår frem til 221. Arbejdskraftoplande Fremskrivninger af arbejdskraftoplande Arbejdsstyrken og beskæftigelsen på arbejdskraftoplandsniveau er fremskrevet med samme metode som for regionen. Befolkningsfremskrivning, uddannelsesfrekvenser, erhvervsfrekvenser og beskæftigelse er hentet for arbejdskraftoplandene. Med hensyn til omfanget af deltidsarbejde, sygefravær, andel der har forladt faget, tilgang til uddannelserne og branche- og uddannelsesbeskæftigelsesscenarierne antages de samme tendenser på arbejdskraftoplandsniveau som for regionen som helhed. På grund af diskretionshensyn er det kun de seks største faggrupper, der er fremskrevet på oplandsniveau svarende til uddannelser med over 1. personer i arbejdsstyrken i Nordjylland. Det drejer sig om folkeskolelærere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, socialrådgivere og sygeplejersker. Fremskrivningen på oplandsniveau er især velegnet til at illustrere forskelle i den demografiske sammensætning af udbud og efterspørgsel. Fremskrivningerne er foretaget under forudsætning om en konstant nettoudpendling fra de enkelte arbejdskraftoplande. Der er en meget stor pendling mellem oplandene, hvilket indebærer, at eventuelle ubalancer på oplandsniveau vil kunne reduceres - og sandsynligvis vil blive reduceret - i kraft af ændringer i nettoudpendlingen Forudsætningerne i LINE-modellen 55 : Årene bygger på den del af modellen, der benævnes SAM-K - der vedrører det lokale samfundsregnskab. Denne del bygger på: 55 Dette afsnit om LINE-modellen - dvs. SAM-K/ LINE-modellen - bygger på og citerer: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi på grundlag af Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 21 for 21 og 211 samt regeringens konvergensprogram (BASISversion_okt21) udarbejdet af Center for Regional og Turismeforskning. Se endvidere for en nærmere beskrivelse af LINE-modellen.

140 138 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Kommunefordelte regionale regnskaber endelige data vedrørende 26 og foreløbige data Personregisterdata for 28 Danmarks Statistiks befolkningsdata pr. 1. januar 21 Data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database vedrørende antal arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken for (alle 4. kvartal) og 21 (2. kvartal), som benyttes til at opregne beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsstyrke fra 28 til 29 (4. kvartal) og fra 29 til 21 (2. kvartal) 21 og frem Fremskrivningen med LINE for 21 og fremefter bygger på: Fremskrivning af hele landets økonomiske udvikling med ADAMmodellen, som for årene 21 og 211 baserer sig på finansministeriets konjunkturvurdering fra august 21 - og som for årene herefter baserer sig på regeringens konvergensprogram. - Regeringens konvergensprogram bygger bl.a. på, at det er nødvendigt at styrke de offentlige finanser frem mod 215, og at tilpasningen de nærmeste år vil ligge på de offentlige udgifter, herunder det offentlige forbrug. De finanspolitiske antagelser i Konvergensprogrammet indebærer bl.a., at de offentlige finanser konsolideres med ca. 31 mia. kr. (i 21-niveau) frem mod 215. Den langsigtede fremskrivning, der ligger til grund for Konvergensprogram 29, afspejler overordnet uændrede strukturer i økonomien fra 215 og uændret økonomisk politik, idet der dog samtidigt er indregnet virkninger af visse centrale, besluttede politiske initiativer, som har betydning efter , 57. I LINE-modellens fremskrivning er bl.a. indbygget trends i: - Udviklingen i erhvervenes arbejdsproduktivitet, således at arbejdsproduktiviteten inden for landbrugs- og de basale industrierhverv vokser relativt hurtigere - mens arbejdsproduktiviteten vokser relativt langsommere inden for privat og offentlig service - Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj 21 samt befolkningsdata pr. 1. januar 21. Herudover bygger fremskrivningen i LINE-modellen bl.a. på: - Kommunefordelte trends i erhvervsbeskæftigelsens sammensætning på køn, alder og uddannelse for perioden 1996 til 28, samt en korrektion af udviklingen i det individuelle offentlige forbrug med den demografiske udvikling. 56 Det drejer sig om Velfærdsaftalen, skattereformen i Forårspakke 2. til 219, Kvalitetsfonden til 218 og målsætningerne i energi- og klimastrategierne frem til 22 og derefter. 57 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 29. Regeringen. Februar 21..

141 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Sygefravær Figur 7-2. Sygefravær blandt ansatte i kommuner og Region i Nordjylland. 28. Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Folkeskolelærer Fysioterapeut Jordemoder Læge & sundhedsserv.sekr. Pædagog Pædagogisk ass. Radiograf Social og sundhedsass. Social og sundhedshjlp. Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinik ass. 1,6% 3,3% 4,% 4,4% 3,5% 3,7% 4,7% 6,2% 5,9% 4,3% 6,5% 5,5% 3,3% 4,9% 5,4% 7,6%,% 1,% 2,% 3,% 4,% 5,% 6,% 7,% 8,% Kilde: Udtræk fra Det Fælleskommunale Lønkontor. Sygefraværet viser sygefraværet opgjort som dagsværk i procent af antallet af mulige dagsværk. 7.3 Deltidsbeskæftigelse Figur 7-3 Gennemsnitlige beskæftigelsesgrader blandt ansatte i kommuner og Region i Nordjylland. Juni 21. Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Folkeskolelærer Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær Pædagog Pædagogisk assistent Radiograf Social og sundhedsassistent Social og sundhedshjælper mv. Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sundhedsservicesekretær Sygeplejerske Tandklinikassistent,93,86,88,83,81,85,91,77,75,97,8,77,85,74,94,86,83 Kilde: Det Fælleskommunale Lønkontor.,,2,4,6,8 1, 1,2

142 14 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 7.4 Refereret litteratur Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland, 21: Analyserapport 21. Center for Regional og Turismeforskning, 21: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi på grundlag af Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 21 for 21 og 211 samt regeringens konvergensprogram (BASISversion_okt21). Dansk Sundhedsinstitut, 21: Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. Finansministeriet, 29: Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor. Kommunernes Landsforening, 21: KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd? Nordjyllands Amt, Arbejdsmarkedsrådet i Nordjyllands Amt samt Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt, 2: Mangel på arbejdskraft - myte eller realitet. Nordjyllands Amt, Arbejdsmarkedsrådet i Nordjyllands Amt samt Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt, 2: Rekruttering i Nordjyllands Amt Rambøll Management, 27: Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren. Regeringen 21: Danmarks Konvergensprogram 29. Regeringen. Februar 21. Region Nordjylland, 29: Hvidbog om: Mangel på sundhedspersonale i Region Nordjylland og initiativer, der kan understøtte at flere medarbejdere i Region Nordjylland går op i tid Westerinen H., Kaski M., Virta L., Almqvist F., Iivanainen, M., 27: Prevalence of intellectual disability: A comprehensive study based on national registers. Journal of Intellectual Disability Research, 27, Vol.51, p

143

144 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland REGION NORDJYLLAND Regional Udvikling og HR Niels Bohrs Vej Aalborg Nanna Skovrup, Jacob Jacobsen og Louise Langbo Meyer BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Nybrogade og 2. sal 9 Aalborg Lars Pilgaard og Anne Korup November 21